SRP om Karen Blixen | Analyse af "Out of Africa" og "Drømmerne"

Side 1

[navn fjernet] Karen Blixen 2007/2008
Støvring Gymnasium 3.v Engelsk/Dansk Studieretningsprojekt

1

Indholdsfortegnelse

Indledning……………………………………………………………………………….. side 2

‘Out of Africa’………………………………………………………………………….. side 3

STX 3.g

De indfødte………………………………………………………………………………….side 5

Denys Finch Hatton………………………………………………………………………... side 6

Kunstnerfascinationen………………………………………………………………………side 7

- Musikken…………………………………………………………………………... side 7

- Flyveturene………………………………………………………………………… side 7

- Gud…………………………………………………………………………………. side 7

- Sceherazade…………………………………………………………………………side 8

’Out of Africa’ skrevet af en Storyteller…………………………………………………… side 9

Tabstemaet…………………………………………………………………………………. side 9

Skæbnetemaet……………………………………………………………………………… side 10

At gøre livet til kunst og at give kunsten liv……………………………………………….. side 11

‘Drømmerne’…………………………………………………………………………… side 12

Kunstneren, Pellegrina Leoni……………………………………………………………….side 12

Tabet af stemmen og brandens betydning…………………………………………………. side 13

Drømme overfor virkelighed………………………………………………………………. side 15

Køn og Moral………………………………………………………………………………. side 16

‘Drømmerne’ læst biografisk……………………………………………………………… side 16

Kunstnerskikkelsen…………………………………………………………………… side 18

Maskerne…………………………………………………………………………………… side 18

Storken …………………………………………………………………………………….. side 19

At forvandle Tab til Kunst…………………………………………………………………. side 19

Konklusion……………………………………………………………………………… side 21

Litteraturliste…………………………………………………………………………... side 22

Side 2

[navn fjernet] Karen Blixen 2007/2008
Støvring Gymnasium 3.v Engelsk/Dansk Studieretningsprojekt

2

Indledning

I have claimed that I look upon myself as being a storyteller, a member of an agen tripe of idol white people who has sat down amongst the honest, hardworking people of the real world and have a time succeeded in giving them a kind of reality that they have liked. [1]

Karen Blixen

Karen Blixen () er en af Danmarks mest berømte forfattere, som imponerede, provokerede og begejstrede med hendes store værker. Hun blev en international stjerne, som i sin kunstnerskikkelse betagede mange med sit hemmelighedsfulde væsen.

Gennem analyse og fortolkning af ”Out of Africa”(1937) vil jeg undersøge, hvem Karen Blixen var, med henblik på hende som Storyteller. Storyteller-rollen hænger sammen med hendes store kunstnerfascination, så jeg vil derfor lægge fokus på kunstneren Karen Blixen i ’Out of Africa’ og analysere ud fra denne vinkel.

Samtidig vil jeg dykke ned i den af hendes fortællinger fra ”Syv Fantastiske Fortællinger” (1935) som hedder ”Drømmerne” og analysere hovedpersonen og hendes forhold til moral, køn, rollespil og virkelighed. Jeg vil perspektivere Drømmerne til ”Out of Africa” ved at ”læse Drømmerne biografisk”, for på den måde at få finde dybden i begge værkers temaer.

Til slut vil jeg diskutere Kunstnerskikkelsen hos Karen Blixen ved sammenslutning af analyserne og fortolkningerne.

1

Dokumentar: Karen Blixen - Storyteller

Side 3

[navn fjernet] Karen Blixen 2007/2008
Støvring Gymnasium 3.v Engelsk/Dansk Studieretningsprojekt

3

‘Out of Africa’

“I had a Farm in Africa, at the foot of the Ngong Hills.” (OA, s.13)

Med disse berømte ord kender vi Karen Blixen og hendes historie og livet i Kenya i Afrika, hvortil hun kom som 28-årig og brugte de efterfølgende 17 år af sit liv, Historien giver et indblik i hendes forhold til de indfødte, som var meget anderledes sammenlignet med europæernes daværende racistiske syn på dem. Derudover er det Blixens poetisk sanselige oplevelse af det afrikanske landskab, der fylder bogens sider. Bogens genre er svær at bestemme, da den er en blanding af selvbiografi, poetiske erindringer, rejseskildring, pastorale og fiktion. [2] Bogen er opdelt i fem afsnit: ”Kamante and Lullu”, ”A shooting Accident on the Farm ”, ”Visitors to the Farm”, ”From an Emigrants Notebook” og den uundgåelige afslutning: ”Farewell to the Farm.”

Afrika – Det genfundne Paradis

Den afrikanske natur var for Karen Blixen noget helt unikt. Allerede efter at have læst første side i bogen, tvivler man ikke på denne prægtige naturrigdom, der forekommer som et stort kunstværk.

Alene luften og himmelen beskrives som noget smukt og dynamisk.

”Everything you saw made for greatness and freedom, and unequalled nobility. The chief feature of the landscape and of your life in it was the air. (…)The sky was rarely more than pale blue or violet, with a profusion of mighty, weightless, ever-changing clouds towering up and sailing on it.

(…) In the middle of the day the air was alive over the land, like a flame burning.” (OA, s. 13-14) Afrika var for Blixen som Amerika for Columbus – det genfundne paradis. Samklangen mellem de indfødte, dyrene og naturen fungerede som en helhed, hvilket fascinerede Karen Blixen ufattelig

meget, og hun oplevede selv, hvordan hun som jæger, trådte ind i helheden og blev ét med den.^{3}

“We ourselves in boots and in our constant great hurry, often jar with the landscape. The natives are in accordance with it…” (OA, s. 28)

2

Karen Blixen – en introduktion, s. 55

3

OA, s. 23

Side 4

[navn fjernet] Karen Blixen 2007/2008
Støvring Gymnasium 3.v Engelsk/Dansk Studieretningsprojekt

4

Dog beskrives Afrika også som noget fremmedartet og dunkelt, som hun aldrig helt kommer på bølgelængde med. Hendes oplevelse af den hvide og sorte verden som mødes som hinandens modsætninger. Beskrivelsen af Afrikas enhed og harmoni som en oprindelig tilstand før syndefaldet pointerer dette meget klart. Hun ser naturen og mennesket som dele af en harmonisk enhed, i stedet for to adskilte størrelser, hvilket europæerne ikke levede ud længere. Karen Blixen må da siges genfinde og forstærke sin egenart i Afrika, idet mødet for hende er som et ekko.

“But all the time I felt the silent overshadowed existence of the Natives running parallel with my own, on a different plane. Echoes went from the one to the other. “ (OA, s. 28)

Flere gange beskriver Karen Blixen en sammensmeltning mellem hende og Afrika med erotisk kærlighedssprog, som erklæring om at deres kærlighed er blevet fuldbyrdet. Først skildres det afrikanske som noget fremmedartet og fascinerende, for derefter at favne det, som to modsætninger, der mødes. Det er ikke bare Karen Blixen, der hengiver sig til Afrika, men også Afrika forener sig med hende, og man er klar over at det ikke handler om et ensidigt kærlighedsforhold, men at kærligheden er gengældt.

“The grass was me and the air the distant invisible mountains were me, the tired oxen were me. I breathed with slight night-wind in the thorn-trees.” (OA, s. 233)

”But when the earth answered like a sounding-board in a deep fertile roar, and the world sang round you in all dimensions, all above and below – that was rain. It was like coming back to the sea, when you have been a long time away from it, like a lover’s embrace. ” (OA, s. 46) Beskrivelsen af enheden og harmonien af Afrika og de indfødte som verdens oprindelige tilstand forekommer som et ideal, en mystisk fortid, som man længes efter og bør stræbe imod, men som man aldrig fuldt ud kommer til at forstå. I den oprindelige tilstand er modsætningerne også ét.

“It made me reflect that perhaps they were life, in itself, within their own element, such as we can never be, like fishes in deep water which for the life of them cannot understand our fear of drowning. This assurance, this art of swimming, they had, I thought, because they had preserved a knowledge that was lost to us by our first parents; Africa, amongst the continents, will teach it to

Side 5

[navn fjernet] Karen Blixen 2007/2008
Støvring Gymnasium 3.v Engelsk/Dansk Studieretningsprojekt

5 you: that God and the Devil are one, the majesty coeternal, not two uncreated but one uncreated, and the Natives neither confounded the persons nor divided the substance.” (OA, s. 27) De indfødte

Karen Blixen kærlighed til Afrika gjaldt ikke blot den afrikanske natur og dyreliv, men også de indfødte. Som resten af europæerne, havde hun ikke et racistisk syn på afrikanerne, men så dem som mennesker, der havde mulighed for at lære noget, udrette noget og blive til noget. Hendes investering i skolegangen for de afrikanske børn, viste tydeligt, at hun også ønskede, at de skulle udvikle sig.

Afrikanernes tankegang, kultur og samfund var meget afvigende fra europæernes. Derfor reagerede de også på hendes fortællinger på en anden måde. I deres opfattelse af det ’at fortælle’ og i måden, de lyttede på, var de langt mere fascinerede og værdsatte ordene.

Hun fandt først og fremmest en magt og en magi i det talte ord, som fascinerede hende:

”And there is magic in words: a person who has for many years been known to all his surroundings by the name of an animal in the end comes to feel familiar with and related to the animal.”

(OA, s. 98)

Karen Blixen brugte ofte vers fra bibelen og koranen, når hun fortalte. Hun inspireredes let af mottoer og citater og i hendes fortællinger citerede hun korrekt, men også omformulerer citaterne og deres betydning. [4] Rim var noget hun fortalte for de indfødte, som ikke selv kendte til rim.

”They were quick to understand the meaning in poetry is of no consequences and they did not question the verse, but waited eagerly for the rhyme, and laughed at it when it came. (…) As they had become used to the idea of poetry, the begged: ‘Speak again. Speak like rain.’” (OA, s. 238) Versenes indhold er for de indfødte af underordnet betydning. I stedet var deres opfattelse af rim som ”regn”, hvilket Blixen var stolt over, da regn i bogen beskrives som noget længe ventet, kraftfuldt og særdeles livgivende. Deres ringe fokuseringen på rimenes indhold viser også en naiv eller manglende forståelse, som går igen i bogen ved de to lejligheder, hvor Karen Blixen fortæller

4

Omformulering af Bibelvers. OA, s. 238

Side 6

[navn fjernet] Karen Blixen 2007/2008
Støvring Gymnasium 3.v Engelsk/Dansk Studieretningsprojekt

6 historier for en indfødt. De indfødte var mest interesserede i nogle praktiske aspekter omkring fortællingerne.

Farah var f.eks. mest interesseret i at finde ud af hvordan Shylock i praksis kunnet have fået sit

pund kød efter at han havde fået fortalt handlingsgangen i ”The Merchant of Venice”.^{5} Kamnante

vurderer at Odysséen er en god bog fordi dens sider hænger sammen og fordi bogen er hård og

tung.^{6}

De indfødtes verdensbillede var indsnævret i forhold til europæernes, men Karen Blixen forstod at iscenesætte de indfødtes umiddelbare forståelse af verden, så den fik en poetisk styrke. Den mundtlige fortælling, såvel som den skriftlige, blev en naturkraft (regn), noget livgivende, såvel som Blixen selv for dem blev noget kraftfuldt i deres verdensbillede. I dette ligger både en naivitet, som ikke er til at overse, men samtidig vidner det også om en helt anden kunstforståelse. Som Storyteller udvidede Blixen herved sit potentiale og sin autoritet. Fortolkningen blev bredere og de indfødte gav fortællingerne og Blixen selv en ny værdi som Storyteller, på trods af deres manglende forståelse. Denne vinkel er interessant i forhold til spørgsmålet om, hvem Karen Blixen var som Storyteller, fordi hun nåede et helt andet publikum med et helt andet verdensbillede og livssyn, hvor hun stadig var i stand til at imponere og fange disse tilhørers interesse.

Denys Finch Hatton

Denys Finch Hatton var hendes enestående tilhører, som ikke som de indfødte hang sig i fortællingens ubetydelige praktiske aspekter, men lod sig rive med af fortællesituationen. Han var også selv utroligt kendt i den klassiske litteratur. Hans evne til at lytte var uvurderlig for Karen

Blixen, som beskrev det at høre efter en historie som en kunst i sig selv, som er gået tabt i Europa.^{7}

Han forenede det bedste af den mundtlige og skriftlige fortællekunst [8] og gav dermed Karen Blixen mulighed for at indtræde i sin fortællerrolle, hvor kunsten fik større betydning overfor virkeligheden:

“To create another sort of reality for them [people in real life], which in some way or another, has

             9
satisfied them.”

5

OA, s. 221

6

OA, s. 50

7

OA, s. 194

8

Sammensmeltningen af den mundtlige og skriftlige fortællertradition

9

Donald Hannah, Isak Dinesen and Karen Blixen – The Mask and Reality, s. 60

Side 7

[navn fjernet] Karen Blixen 2007/2008
Støvring Gymnasium 3.v Engelsk/Dansk Studieretningsprojekt

7

Denys Finch Hatton var ligesom Karen Blixen nødt til at søge tilflugt i det primitive, naturen, fordi de ikke kunne holde den traditionelle, borgerlige tilværelse ud. Han var hendes bedste ven og store

kærlighed.^{10}

Kunstnerfascinationen

Musikken

Karen Blixens kærlighed til musikken viste endvidere hendes store kunstnerfascination. Ligesom fortællingerne rev hende bort til en anden verden, oplevede hun på samme måde musikken:

“It was a delight to my heart, it brought new life to the farm, it became the voice of the farm – ‘The soul within a glade the nightingale is’.” (OA, s.195)

Flyveturene

Flyveturene med Denys åbnede en helt ny verden for Karen Blixen. Hun oplevede hen henrykkelse til et fantastisk sted – himmelen. Flyvningen var det tætteste hun kom på helt fysisk at bortrykkes fra jorden. Derfor må denne oplevelse have betydet så meget, specielt for kunstneren Karen Blixen, som fik landskabet i al sin herlighed at se fra et fugleperspektiv.

“To Denys Finch-Hatton I owe what was, I think, the greatest, the most transporting pleasure of my life on the farm: I flew over Africa with him. (…) … flying becomes a thing of real and vital importance in your life, it opens up a world.” (OA, s. 204)

Gud

‘Out of Africa’ er skrevet, så den giver et meget romantisk, ophøjet billede af Afrika. Den forvandler Afrika til et kunstværk, f.eks. med landskabet som ’det genfundne paradis’. I afsnittet om

”the earthquake”^{11} finder man Keplers beskrivelse af sine følelser da han efter mange års arbejde

endelig fandt lovene for planeternes gang, som Karen Blixen også vedkender sig samme følelse efter jordskælvet.

”The heavenly bodies, in their courses, have it in their power to move a human mind to unknown heights of delight” (OA, s.253)

10

Tone Selboe, Karen Blixen – En Introduktion, s 51

11

OA, s. 253

Side 8

[navn fjernet] Karen Blixen 2007/2008
Støvring Gymnasium 3.v Engelsk/Dansk Studieretningsprojekt

8

”’I give myself over to my rapture. The die is cast. Nothing I have ever felt before is like this. I tremble, my blood leaps. God has waited six thousand years for a looker-on to his work. His wisdom is infinite, that of which we are ignorant is contained in him, as well as the little that we know.’ Indeed it was exactly the same transport which took hold of me and shook me all trough, at the time of the earthquake.” (OA, s. 253-254)

Hun bekender her sin svaghed som mennesker over en lang større magt, Gud, som hun ser som en af de allerstørste kunstnere. Jorden og himmelen beskrives ud fra et meget kunstnerisk perspektiv, hvilket både viser Karen Blixens fascination af kunsten, men også respekten for kunstneren selv, i dette tilfælde Gud.

Scheherazade

“For I have always thought I that I might have cut a figure at the time of the time of the plague of Florence.” (OA, s. 194)

Tusind og én nats Scheherazade var hendes store forbillede, når det gjaldt storyteller-rollen, som var karakteristisk i sin måde at holde begær ved lige og døden på afstand ved hver nat at afbryde fortællingen, når den er allermest spændende. Karen Blixen iscenesatte sig selv inden for en klassisk tradition for fortællekunst og mestrede at trække tilhørerne ind i et intenst nærvær af hendes ord, hvilket også var grunden til Finch Hattons forelskelse i Karen Blixens fortællinger, samt måden hvorpå hun fortalte.

“In the evenings he made himself comfortable, spreading cushions like a couch in front of the fire, and with me sitting on the floor, crossed legged like Scheherazade herself, he would listen, clear-eyed, to a long tale to when it began till when it ended.” (OA, s. 194)

I hver af de beskrevne kunstformer er det begreberne delight, the feeling of joy, transported, to be

og shaken all through som bruges.^{12} Fascinationskraften i kunsten ligger i at kunsten og kunstneren
har en magt så stor, at han kan henrykke publikum til en helt anden verden.^{12} ”The feeling of joy”

opstår pga. at man har mestret dette og skabt noget kunstnerisk med sine evner. Gennem sin

12

OA, s. 194

Side 9

[navn fjernet] Karen Blixen 2007/2008
Støvring Gymnasium 3.v Engelsk/Dansk Studieretningsprojekt

9

Storyteller-rolle skabte Karen Blixen ikke kun noget kunstnerisk, men hun bidragede med nyt liv, håb og glæde til sine tilhørere. Den største fascinationskraft for hende må ligge i, at hun selv, som et

svagt menneske^{12}, kunne træde ind i rollen som kunstner og opnå guddommelig magt.

‘Out of Africa’ skrevet af en Storyteller

Karen Blixen kombinerede den skriftlige og mundtlige fortællertradition. Selv tilhørte hun den moderne, europæiske skriftlige fortællertradition, men hun mente at den blev langt overgået af den mundtlige. Kombinationen finder man også i ’Out of Africa’, som er en sammensmeltning af storytelling og skrift. F.eks. i ”The parrot”, som starter med ”An old Danish shipowner sat and thought of his young days…” og i ”A war-time Safari” som begynder med ”When the war broke out…” Hun ville dog aldrig opnå den umiddelbarhed, der gjorde så stort indtryk på hende i fortællertradition, og alligevel blev resultatet en moderne Storyteller, som skriftligt fortalte sine historier, men ud fra en fortællers stemme. [13]

Tabstemaet

”I had a farm in Africa…”^{14} Datidsformen i bogens første sætning beretter alene om at noget

uigenkaldeligt er forbi og at dette tab er overgået personen ”I”. Tone Selboe beskrev også ’Out of Africa’ som ”et kunstnerisk resultat af en form for tabsbearbejdning” [15]. Tabstemaet fylder meget i bogen, og danner sammen med skæbnetemaet bogens budskab. Tabstemaet forekommer direkte i sidste afsnit ”Farewell to the Farm.” Men da hele bogen er et tilbageblik, hvor Karen Blixen genoplever sin tid i Afrika ved at nedskrive den, opstår tabstemaet derved indirekte gennem hele bogen.

Denys Finch Hattons død er også fortalt i dette afsnit. Karen Blixen uddyber dog ikke sin sorg i detaljer, men i en mere indirekte form ligger det mellem linjerne, hvor stort tab, det var for hende.

Oveni tabet af farmen, har det muligvis været så svært at bære, at det var ubeskriveligt. Hendes beskrivelser af følelser ligger før hun fik sandheden om hans død, men mærkede det sorgfulde ånd i luften:

“…when everything was going wrong with me, it sometimes suddenly fell upon me like a darkness, and in a way I was frightened of it, as of a sort of derangement. On this Thursday in Nairobi the

13

”I had a farm in Africa…”

14

OA, s. 14

15

Tone Selboe, Karen Blixen - en indroduktion, s. 48

Side 10

[navn fjernet] Karen Blixen 2007/2008
Støvring Gymnasium 3.v Engelsk/Dansk Studieretningsprojekt

10 nightmare unexpectedly stole upon me, and grew so strong that I wondered if I were beginning to go mad.” (OA, s. 299)

Farmen

Farmen symboliserer, hvordan Karen Blixen fandt sig selv i Afrika og blev ét med det. Her havde hun realiseret sig selv, så på trods af at østen år efter år slog fejl, blev hun ved med at kæmpe får at beholde farmen. [16] Farmen er omdrejningspunktet i hele fortællingen, stedet for fortæller-jeg’ets møde med Afrika. Det sidste afsnit ”Farewell to the Farm” kan tolkes som en afsked med selve livet, Afrika og Karen Blixen. Hele bogen knytter sig til afskeden med farmen, og kan læses som et forsøg på at udsætte dette endelige tab. Fortællingen knytter sig til en hvis grad til ’døden’ i måden

                 17
den starter og slutter.

Skæbnetemaet

Karen Blixen var farmer, baronesse, jæger, leder, dommer og Storyteller i sin tid i Afrika. I Afrika oplevede hun at være en del af en harmonisk enhed, hvor farmen dannede centrum for denne helhed, og forenede hendes to verdner, den afrikanske og den europæiske. Samtidig med hendes

oplevelse i Afrika af at ”Here I am were I ought to be”^{18}, har tabene vist den ulykkelige side af livet

og midt i denne splittelse begyndte hun at skrive hendes fortællinger ned, for på den måde at bearbejde sorgen. Historien fra hendes barndom som fortælles i ”the Roads of Life” er meget interessant at fremhæve, når man ser på Karen Blixen som Storyteller. Hele hendes livsopfattelse, og dermed også hendes skæbne som Storyteller, kan på sin vis findes og forklares ud fra beretningen om Storken.

“I am glad I have been told this story and I will remember it in the hour of need. The man in the story was cruelly deceived, and had obstacles put in his way. He must have thought: ‘What ups and downs! What a run of bad luck!’ He must have wondered what the idea of all his trials was: he could not know that it was a stork.” (OA, s. 215)

16

Tone Selboe, Karen Blixen – en Introduktion, s. 47

17

”I had a farm in Africa…”

18

OA, s. 15

Side 11

[navn fjernet] Karen Blixen 2007/2008
Støvring Gymnasium 3.v Engelsk/Dansk Studieretningsprojekt

11

Storkens betydning ligger i ens skæbne og livshistorie. Det handler om at accepterer sin skæbne og få det bedste ud af hver situation, for derfor til sidst at stå med et smukt værk – en stork. Karen Blixen er meget bevidst om sin skæbne, og tror på Gud, som ham der har forudbestemt den.

“Pride is faith in the idea that God had, when he made us. (…) He does not strive towards a happiness, or comfort, which may be irrelevant to God’s idea of him. His success is the idea of God, successfully carried through, and he is in love with his destiny.” (OA, s. 224)

Karen Blixen peger på stoltheden som en væsentlig faktor i livet. Accepten af skæbnen er altså ikke nok. Man skal være stolt og elske den skæbne man er blevet tildelt. Troen på Gud gør at Karen Blixen prøver at finde mening i hendes tab. Groft sagt oplever hun igennem tabene ikke ’at lykkes’, men i stedet for at undre sig over sin dårlige succes, finder hun en sandhed i ’at lykkes’ på trods af, men også på grund af sine tab.

At gøre livet til kunst og at give kunsten liv

‘Out of Africas’ nostalgiske og poetiske tekst retter sig mod det civiliserede paradis, hvor man er bevidst om den harmoni man lever i, og er parat til at yde en indsats for at livet skal forme sig som et kunstværk. [19] Den gennemvædes af et meget smukt og romantisk billede af natur og menneske, som en enhed, som noget, der engang fandtes, og som derfor næsten er uforståeligt i sin perfekthed.

Fortællingens guddommelige præg bringer for alvor paradiset til live og forener liv og kunst, ved poetisk at fremskrive hvordan man gør livet til kunst, og hvordan man giver kunsten liv. Tabet forekommer derfor også tragisk i al sin forstand og derved konkluderes også, at det er tabet af det oprindelige paradis – altså selve livet, som mistes. Som kunstneren selv beskriver henrykkelsen til musikken, paradiset, Schazerazade og flyve-verdenen, hiver Karen Blixen læseren væk fra virkeligheden og ind i en anden verden gennem sin skriftlige Storyteller.

19

Se afsnittet ””Skæbnetemaet”, s. 10

Side 12

[navn fjernet] Karen Blixen 2007/2008
Støvring Gymnasium 3.v Engelsk/Dansk Studieretningsprojekt

12

‘Drømmerne’

’Drømmerne’ er en af fortællingerne fra Syv Fantastiske Fortællinger. Nogle af fortællingerne blev skrevet, da hun stadig var på farmen i Afrika. Fortællingerne er beskrevet som værende led i tabs bearbejdningen. ’Drømmerne’ er ikke mindst et eksempel på en af Karen Blixens fabelagtige fortællinger, men også et flot og spændende selvbiografisk værk. Den viser ligeledes Karens Blixens fantasi og udfoldelse i symbolikken, hendes måde at skrive i fortiden samtidig med at provokere tidens moral og normer for derefter at kunne se ind i fremtiden og gå forud for sin tid.

Kunstneren, Pellegrina Leoni

Hovedpersonen i ‘Drømmerne’ er Pellegrina Leoni, en verdensberømt sangerinde, som mistede sin stemme ved en brand, som opstod under en af hendes operaforestillinger. Pellegrina er den eneste kvinde i fortællingen. Hun er teksten centrum, men er i princippet tavs hele vejen igennem, og man hører aldrig fortællingen fra hendes synsvinkel. Den overordnede fortæller i historien er Lincoln, som også gengiver de andre tre mænd, Pilot, Baronen og Jødens historier og oplevelser med Pellegrina.. Kompositionen af de tre mænd er interessant, da den starter med Lincoln, som den yngste, derefter Pilot, den næstyngste, derefter Baronen og til sidst Jøden, som har været tættest på Pellegrinas ungdom. Det ligger altså i kompositionen, at den jagter Pellegrinas identitet og begyndelse, men stopper konsekvent og efterlader blot læseren med tavsheden.

Pellegrina var drevet af to store passioner, som beskrives af Jøden som altopslugende, som fyldte

                20
hendes stolte hjerte.

”Den første var hendes Lidenskab for den store Sopran Pellegrina Leoni. Det var en kærlighed fuld af tilbedelse og frygtelig Jalousi. (...) Hun hverken gav eller bad om Naade. I Pellegrina Leonis Tjeneste arbejdede hun som en Slave under Pisken, med Taarer og Døden, hvis det skulde være.”

(SFF s. 311.)

Pellegrinas lidenskab for sig selv beskrives tydeligt, som om hun opfatter sangeren Pellegrina som blot en rolle hun iklæder sig og deri udlever sin lidenskab. Men trods, at hun igennem fortællingen opleves i mange forskellige roller, er det i operasangeren Pellegrina, hun havde placeret sin identitet. Hun var komplet overgivet til sin rolle som Pellegrina, og hun lod rollen kontrollere og

20

Syv Fantastiske Fortællinger, s. 311

Side 13

[navn fjernet] Karen Blixen 2007/2008
Støvring Gymnasium 3.v Engelsk/Dansk Studieretningsprojekt

13 styre hende. Og dog giver eksemplet med at hun arbejdede som Slave under Pisken, hele rollen en negativ klang, hvor hun lyder undertrykt og underordnet af Pellegrina. Men det kan også fortolkes som en fuldstændig hengivenhed til rollen.

”Hun var en djævel mod de andre Kvinder paa Operaen, for Pellegrina måtte nødvendigvis have alle roller. (…) De kaldte hende på teatret Lucifera.” (SFF s. 311-312)

”Og dette store Hjertes anden Passion, min unge Herrer, det var hendes kærlighed til hendes Publikum. Og den gjaldt ikke de store, (…) Den var helt og holdent forbeholdt Galleriet. (…) Dem elskede hun overalt i Verden. Denne anden Lidenskab var lige saa vældig som den første, men den var mild som Eders Jomfru Marias Kærlighed til Menneskene.” (SFF s. 312)

De to passioner, som Pellegrina bærer på, er modsætninger. Hun tilbeder guddommen, samtidig med at hun tilbeder syndere. Hun er Lucifera, hvilket er dæmonisk, samtidig med, at hun har Jomfru Marias kærlighed, hvilket er guddommeligt. Guddommen og dæmoniseringen burde ikke kunne forenes og afviger ufatteligt meget fra hinanden, hvilket viser en splittelse i Pellegrina. For de fattige repræsenterer hun det tabte Paradis, men hun opfatter sig selv som en Lucifer, en falden engel. I det kunne ligge, at hun på scenen selv oplever en fuldkommenhed i sin kunstnerskikkelse, men at hun udenfor rollespillet er fortabt. Pellegrinas eksistens ligger altså ikke i den person, hun er i virkeligheden. Hendes liv tegner sig i hendes udspillede roller, mens selve kvinden bag rollerne er næsten ukendt. Den virkelige Pellegrinas identitet er blot ”en kvinde”, mens kunstneren Pellegrina er højt ophøjet.

Tabet af stemmen og brandens betydning

Pellegrinas identitet ligger i det at være operasanger, så ved tabet af sin stemme reagerer hun som ved tabet af selve livet. Stemmen må derfor symbolisere mere end blot en stemme. Desuden opstår der spørgsmål omkring, hvad der præcis menes med tabet af stemmen. Er Pellegrina blevet stum

                                                                       21
eller er det tabet af sangstemmen. Jøden gengiver de ord Pellegrinas talte efter branden, så det må

kun være sangstemmen eller muligheden for at synge med den guddommelige stemme. Om ikke andet er tabet stort for Pellegrina og Jøden, som drager disse sammenligninger med tabet:

21

SFF, s. 320

Side 14

[navn fjernet] Karen Blixen 2007/2008
Støvring Gymnasium 3.v Engelsk/Dansk Studieretningsprojekt

14

’Et mirakelgørende Mariabillede – gnavet af rotter’, en kongelig brud – krænket af røvere, en hustru, der opdager at hendes ægtemand ikke er en helt, men en nar, den voldtagne kongelige

brud.^{22}

Tabet udgør en krænkelse, en krænkelse af hendes navn, og i virkeligheden er det måske ikke tabet af stemmen, som hun sørger over, men tabet af hendes navn. Pellegrina ønsker også at blive udslettet fra sit navn og aldrig mere vende tilbage til det. Jøden skal hjælpe hende med at holde det bort fra hende. Nu vil hun kun være en kvinde som hedder et eller andet.

”Timen er nu kommet, hvor jeg vil være det: En Kvinde, der hedder et eller andet. Og hvis hun er ulykkelig, tænker vi ikke noget videre derover.” (SFF s. 322)

                                                                         23
Når Jøden beretter om Pellegrinas historie bruger han ikke altid ”hendes”, men ”vores ”. I hans

øjne er Pellegrina og han ét. Pellegrina beskriver også sig selv som væren hans skygge og deres

                                          24
rødmen, de sidste minutter inden Pellegrina dør,

kan også tolkes som en sammensmeltning.

Jødens lykke afhænger af Pellegrina, så det er nok også grunden til, at han ikke forlader hende, efter hun har mistet sin stemme. Jøden og Pellegrina har dog to forskellige synsvinkler, hvad angår tolkningen af branden.

Pellegrina nævner i sin morgensamtale med Jøden 14 dage efter branden overhovedet ikke branden specifikt, selvom det er den ulykke, som er overgået hende. I stedet gør hun op med egenkærlighed

og verdens onde vilkår.^{25} De onde vilkår som har overgået hende er også bemærkelsesværdige, da

hun har levet som operasangerinde med overmodig stor succes og rigdom og hendes eneste problem har været med elskere og konkurrenterne på scenen. Pellegrinas egenkærlighed ligger i den selvdyrkelse, som har været centreret omkring hendes navn, Pellegrina.

Jødens perspektiv ligger i en erotisk tolkning af branden med støtte fra det italienske citat fra Don

                                 26
Juan som citeres tre gange i fortællingen.

’Crudele? Ah nó, mio bene! Troppo mi spiace allontanarti un ben che lungarmente la nostr’ alma

desia.’^{17}

22

SFF, s. 317

23

SFF, s. 317

24

SFF, s. 326-327

25

SFF, s. 321

26

SFF, s. 316, 327

Side 15

[navn fjernet] Karen Blixen 2007/2008
Støvring Gymnasium 3.v Engelsk/Dansk Studieretningsprojekt

15

’Grusom, ak nej, det mishager mig blot at udsætte opfyldelsen af vor søde attrå den mindste

smule’^{27}

Reblikken er fra 2. akt af Don Juan som Donna Anna giver til ægtemanden Don Ottavio, og i den siger hun, at hun ikke ønsker at udsætte deres kærlighedssamvær. Det er under 2. akt at branden bryder ud, så branden kunne tolkes som at være en magtovertagelse af erotiske kræfter. I Jødens forestilling krænker de erotiske magter også kunstneren Pellegrina.

Drømme overfor Virkelighed

Virkeligheden opleves som ond og hård ifølge Pellegrina, og fald og tab syntes i en hvis udstrækning at være umulige at undgå. Drømmen fungerer som en flugt fra virkeligheden. Mira Jama karakteriserer Lincoln som større drømmer end ham selv, idet han drømmer vågen, hvor end han går.

”Tror du ikke jeg kender Drømmeren når jeg ser ham? Du drømmer vaagen, og hvor Du saa end vandrer omkring.” (SFF s. 262-263)

Lincolns historie om Pellegrina handler om, hvordan hun har lært ham at drømme. Lincoln har selv oplevet fald. Han var familiens sorte får, hvis skæbne blev at bære skylden og straffen for at resten af familien kunne opretholde deres egen gode levestandard. Hans mest betydningsfulde tab var da Ollala, Pellegrina, forlod ham og på trods af, at han søgte og søgte efter at få hende tilbage, mistede han til sidst også håbet for nogensinde at opleve samme lykke igen, som han fik ved Pellegrinas fællesskab.

Man skildrer let Pellegrina i Lincoln, da hun symbolsk lever videre i ham efter hendes død. Lincoln lever da ikke mere virkeligheden ifølge Mira Jama, som siger:

” - for det at drømme, det er i Virkeligheden velopdragne Menneskers Form for Selvmord.”

(SFF s. 263)

27

(Her oversat) Siden Hen – om Karen Blixen, s. 73

Side 16

[navn fjernet] Karen Blixen 2007/2008
Støvring Gymnasium 3.v Engelsk/Dansk Studieretningsprojekt

16

Køn og Moral

Et af Karen Blixens speciale blev at hendes fortællinger foregik i fortiden, men i personernes tankegang, holdninger og moral gik hun forud for sin tid. I ‘Drømmerne’ gør hun op med kvindernes begrænsninger på grund af deres køn og hvor uretfærdig behandlingen var. Lincoln beskriver bl.a.. hvordan Pellegrina så sig selv som kvinde.

”Jeg tror da hvis hun kunne havde kunnet vælge, vilde have ønsket at være en Mand, og at hun ikke kunde se nogen mening i at være Kvinde.” (SFF s. 315)

Formuleringen her er tydeligt en provokation i forhold til moralen om kvindernes rolle i samfundet.

De tre mænd i fortællingen bliver også gjort til naive og dumme, mens kvinden, Pellegrina, ophøjes i den måde hun tryllebinder og kontrollerer mændene. Det er dog ikke kvinden, men kunsten, som styrer dem. Pellegrina opfattes af mændene som noget guddommeligt. På samme måde som Don Juan er mere interesseret i kvindeligheden end selve kvinden, er mændenes billede muligvis også af Pellegrina. Pilot og Baronen har tydeligt disse træk i måden Lincoln beskriver deres begejstring for Pellegrina.

‘‘Drømmerne’’ læst biografisk

Det mest fascinerende og interessante ved fortællingen ’’’Drømmerne’’’ er, at den kan tolkes meget biografisk. Den menes at være en af de mest selvbiografiske af Karen Blixens fortællinger. Sammen med det store kunstneriske perspektiv er tabs- og skæbnetemaet, ligesom i ’’Out of Africa’’, gennemgående det centrale i ’’Drømmerne’’, dog på et mere direkte plan. Karen Blixen valgte efter sit tab af farmen i Afrika at rejse tilbage til Danmark, og hun har på det tidspunkt oplevet sin største depression og dybeste sorg nogensinde. I denne sorg prøver hun gennem sine værker at bearbejde sin smerte og finde mening i tilværelsen.

Karen Blixen har overfor Thorkild Bjørnvig [28] godkendt overensstemmelserne mellem hende og

Pellegrina Leoni. Baron Gyldenstierne har ligeledes mange fællestræk med Bror Blixen. Tabet af

28

Siden Hen – om Karen Blixen, s. 73

Side 17

[navn fjernet] Karen Blixen 2007/2008
Støvring Gymnasium 3.v Engelsk/Dansk Studieretningsprojekt

17 karrieren og publikum, hendes to lidenskaber, er symbol for tabet af farmen og Denys. Denys har også mange fællestræk med Pellegrina, f.eks. er flyveturene fra ‘Out of Africa’ beskrevet. [29] Mira Jama er Storyteller og beskriver ‘‘Drømmerne’’ fra en Storytellers synsvinkel. [30] Herved ses også digteren Karen Blixen. Pellegrina er selv en drømmer, ligesom de tre mænd hun er sammen med. Dog på et mere bevidst plan end de. Karen Blixen drømte og skrev fortællingerne for på den måde at se tilbage og leve i fortiden. Efter tabet opgiver hun nogensinde, at ville binde sig til en bestemt situation og et bestemt menneske igen. Rollespillet bliver det centrale frem for virkeligheden, og hun vælger at spille mange forskellige roller i tilværelsen frem over. Når hun forlader rollen, vil hun glemme den og på den måde får livets smerte ikke mere magt over hende.

”Timen er nu kommet, hvor jeg vil være det: En Kvinde, der hedder et eller andet. Og hvis hun er ulykkelig, tænker vi ikke noget videre derover.” (SFF s. 322)

”Ja, jeg er ikke i daaligt humør heller, men mit hjerte ligger begravet i Ngong Hills, og det er en slags Skyggebevægelser, jeg her præsenterer.” Brev til K.B’s norske ven i Kenya, Gustav Mohr,

           31
25. juli, 1932.

Jødens skygge, som Pellegrina betegner sig selv som, beskrives her i brevet. Ligesom Pellegrina lader egenkærligheden, sit navn og sin identitet dø med stemmen i branden, begraver Karen Blixen sit hjerte, sin kærlighed, det hun virkelig holdt af i Afrika. ’’Drømmerne’’ kan dermed konkluderes, som en bearbejdning af tabet af Denys og farmen, hvor hun prøver at finde mening og sandhed i hendes fald samt vedkender sig sit rollespil.

29

OA, s. 204, SFF, s. 270, 272

30

”for det at drømme, det er i Virkeligheden velopdragne Menneskers Form for Selvmord.” (SFF s. 263)

31

Karen Blixen – En introduktion, s. 47

Side 18

[navn fjernet] Karen Blixen 2007/2008
Støvring Gymnasium 3.v Engelsk/Dansk Studieretningsprojekt

18

Kunstnerskikkelsen

Jeg betragter Karen Blixen som en stjerne af første størrelsesorden. Dvs. som en åndelig realitet.

Det er lige meget om man bryder sig om hende eller ikke bryder sig om hende. Det er ligesom solskin og regnvejr. – Hun er der alligevel. [32]

Aage Henriksen, litteraturprofessor

Karen Blixens gådefulde kunstnerskikkelse har fascineret verden lige siden hendes bøger udkom.

Hendes værker fik en fantastisk modtagelse og fortællingerne er lige siden blevet diskuteret og selv for det postmoderne samfund i dag, finder man dem relevante. Dog er det gennem tiden blevet forfatteren selv, hendes liv og identitet som har imponeret og fået fokus. Hun har ligget dybt nede i afgrundens rand og alligevel opnået ualmindelige højder karrieremæssigt. Hun har som kunstner strakt sig langt længere end hvad der på den tid var kvinder muligt og forvandlet sin smerte til kunst.

Maskerne

”Jeg føler, Marcus, ja jeg er sikker paa, at alle Mennesker, hvert eneste Menneske paa Jorden,

                                                                    33
burde være mere end en Person, da vilde de alle, ja alle, føle sig lettere om Hjertet.”

                                      34
’En intelligent tolkning og en listig forførelse.’

Det var, hvad Karen Blixen kaldte masken. I det at bære en maske ligger muligheden i at være mere end én. Muligheden for konstant at bevare spørgsmålet om, hvad der virkelig ligger bag facaden. I ’Drømmerne’ bliver Pellegrina både syerske, skuespiller og prostitueret efter hendes fald. Maskerne hun ifører sig fungerer som en måde at skjule virkeligheden. Storytelleren Karen Blixen’ var uden tvivl en maske, som Blixen iklædte sig. Mundtligheden i ’Out of Africa’ kan ligeledes opfattes som en maske, som Karen Blixen påtager sig i ønsket om at genskabe den oprindelige fortællerrolle, da det i sandhed er den kunstneriske side hun vedkender sig, og som hun huskes som - Storytelleren. Ligesom kunstnerfascinationen af henrykkelsen bruges masken på samme måde, ”en listig forførelse.”

32

Dokumentar: Karen Blixen - Storyteller

33

SFF, s. 322

34

Tone Selboe, Karen Blixen – En Introduktion, s. 11

Side 19

[navn fjernet] Karen Blixen 2007/2008
Støvring Gymnasium 3.v Engelsk/Dansk Studieretningsprojekt

19

Både i ’Out of Africa’ og i Drømmerne vedkender hun sig beundringen modsætningen mellem guddommen og det dæmoniske. Maskerne hun bærer i sin kunstnerskikkelse bliver af samme kaliber og viser dermed hendes mangesidede person. Men også i hendes værker synes det at bære præg af en forening af lykke og ulykke som ét og det samme [35]. Det forstås ud fra hendes skæbneopfattelse [36] samt begrundes ud fra hendes brug af stærke kontraster, som forenes. [37] ”…His darkness and brightness exchanged a greeting of extreme politeness.” (OA, s. 190) Storken

Storkehistorien bruges meget symbolsk i Karen Blixens eget liv som Kunstner. Storken symboliserer hendes tro på en mening med tilværelsen og på et mønster af ufattelig udholdenhed og fasthed igennem hele hendes liv. At se storken handler om at selv at gøre en indsats for at de kaotiske og meningsløse hændelser og livets hårde begivenheder får deres plads i tilværelsen, for derefter selv at skabe noget meningsfyldt på trods af det. Karen Blixens Stork handler først og fremmest om at forvandle tab til kunst og på at få ulykker til at passe ind i livet gang. Historien om Storken peger på, hvordan livets indtryk sammenhægtes med digtningen og fantasiens indtryk, hvilket Karen Blixen vi sandhed har formået. Karen Blixens viser for første gang verden sin flig af storken ved udgivelsen af hendes første bog, Syv Fantastiske Fortællinger. Men Storken som helhed er ikke blot hendes forfatterskab. Det er alt, hvad hun som kunstner har bedrevet – derved også, hvem hun var i sin kunstnerskikkelse.

At forvandle Tab til Kunst

Karen Blixens kunst består i langt mere end blot at være en fantastisk forfatter og Storyteller.

                                                           38
Hendes liv syntes at være et stort fald, sådan som hun selv beskriver det,

men hun har en styrke i

sig, som har gjort at hun overvandt det. Selv beskriver hun det i afsnittet om ”the earthquake”^{39} i

’Out of Africa’:

35

Lincolns opfattelsen af Pellegrina, SFF s. 269

36

Afsnittet om ’Storken’, s. 19

37

Pellegrinas Lidenskaber, SFF, s. 311-312

38

SFF, s. 321

39

OA, s. 253

Side 20

[navn fjernet] Karen Blixen 2007/2008
Støvring Gymnasium 3.v Engelsk/Dansk Studieretningsprojekt

20

”The feeling of colossal pleasure lies chiefly in the consciousness that something which you have reckoned to be immovable has go tit in it to move on its own. That is probably one of the strongest sensations of joy and hope in the world.” (OA, s. 254)

Karen Blixens kunstnerskikkelse har den opgave at sprede glæde og håb i verden. Hendes fascination af at noget ’ubevægeligt, rører på sig’, viser hun gennem at ’forvandle tab til kunst’, hvor hun i egen person så ubevægelig ud pga. hendes hårde skæbne, men trods det viste hun verden, at hun kunne røre på sig og blive kunstner. Det er det samme som at sige, at hun har gjort det umulige muligt. I ’Drømmerne’ bruges eksemplet om verden, der prøvede at slå hende ihjel, men hun overvandt døden og ud af døden skabte hun nyt liv. Denne fortolkning af, hvad kunstnerskikkelsen viser, er næsten guddommelig, og Karen Blixen iføres en overnaturlig kraft.

Nok er det en overdrivelse, men muligvis hendes eget ønske. Pellegrina i Drømmerne blev af publikummet opfattet som guddommelig. Om ikke andet har hun bevist, at hun er i stand til at forvandle tab til kunst gennem sit forfatterskab. Judith Thurman beskriver det på denne måde:

”Når Karen Blixens stemme har så stor autoritet, er det til dels fordi hun, mere end ved sin totale selvbeherskelse end gennem eksplicitte råd – forsikre os om at selv det mest traumatiske tab kan

                                40
overleves, ja mere endnu: overskrides.”

Og gennem denne ’overskridelse’ er Karen Blixen i sin Kunstnerskikkelse en af de rigeste kilder med håb og glæde til verden.

40

Judith Thurman, En Fortællers Liv, s. 263

Side 21

[navn fjernet] Karen Blixen 2007/2008
Støvring Gymnasium 3.v Engelsk/Dansk Studieretningsprojekt

21

Konklusion

Gennem min analyse og fortolkningen af ’Out of Africa’ har jeg fundet ud af, at Karen Blixens kunstnerfascination af Afrika lå i den samklang hun fandt mellem naturen og de indfødte, som var de det genfundne paradis. Endvidere var hun meget fascineret af den henrykkelse man oplevede i kunsten, og i ’Out of Africa’ har hun selv bevist sin kunstneriske evner ved poetisk at fremskrive hvordan man gør livet til kunst, og hvordan man giver kunsten liv. Heri ligger også hendes Storyteller-rolle, hvori hun som kunstner havde placeret sig. Hun ønskede at genskabe den mundtlige fortællertradition, men mest af alt selv udleve sin kunstneriske side, hvorved hun bortrykkede sig selv, men også hendes tilhørere, ind i en anden verden.

Min analyse og fortolkning af Drømmerne har peget på fortællingen som en meget selvbiografisk tekst, der ligesom ’Out og Africa’, indeholder et centralt tabs- og skæbnetema. Der ligger et opgør med tidens syn på kvinder og moral, som tager form i hovedpersonen, Pellegrinas behandling af de mandlige karakterer. Derudover fungerer Pellegrinas rollespil, som en flugt fra hendes traumatiske virkelighed.

I min diskussion af Kunstnerskikkelsen hos Karen Blixen er maskespillet fra Drømmerne, samt hendes måde at forvandle tab til kunst, som er centralt. Maskespillet her er ligeså en flugt fra virkeligheden. Den virkelighed som berettede om hendes tab af farmen og sin realisering af sin selv.

Men ud fra hendes skæbneopfattelse om at ville vise verden sin ”Stork”, forvandlede Karen Blixen sine tab til fantastiske, kunstneriske værker, der viste, at selv det mest tragiske fald kan overleves.

Hendes kunstnerskikkelse er blevet et symbol på et livgivende håb.

_______________________________

Side 22

[navn fjernet] Karen Blixen 2007/2008
Støvring Gymnasium 3.v Engelsk/Dansk Studieretningsprojekt

22

Litteraturliste

Bøger:

Blixen, Karen (Isak Dinesen): Out of Africa

Forlag: London, Penguin Books

Udgivet: 1954

Antal sider: 330

Blixen, Karen: Syv Fantastiske Fortællinger, Drømmerne ; 3. udgave

Forlag: Kbh, Gyldendal

Udgivet: 1969

Antal sider: 392

Thurman, Judith: Karen Blixen: en fortællers liv ; på dansk ved Kirsten Jørgensen. - 4. udgave Forlag: Kbh, Gyldendal : i samarbejde med Karen Blixen Selskabet

Udgivet: 1992

Antal sider: 608

Rostbøll, Grethe F.: Længslens vingeslag: analyser af Karen Blixens fortællinger

Forlag: Kbh, Gyldendal

Udgivet: 1996

Antal sider: 306

Selboe, Tone: Karen Blixen: en introduktion ; på dansk ved Birthe Melgård Mortensen.

Forlag: Kbh, Gyldendal

Udgivet: 1999

Antal sider: 126

Jørgensen, Bo Hakon: Siden hen: om Karen Blixen

Forlag: Odense, Odense Universitetsforlag

Udgivet: 1999

Antal sider: 323 sider.

Side 23

[navn fjernet] Karen Blixen 2007/2008
Støvring Gymnasium 3.v Engelsk/Dansk Studieretningsprojekt

23

Hannah, Donald: "Isak Dinesen" and Karen Blixen : the mask and the reality.

Forlag: London, Putnam

Udgivet: 1971.

Antal sider: 218

Dokumentarer:

Store Danskere: Karen Blixen – en fantastisk skæbne

Vist på DR1, 02.10.05

Varighed: 60 min

Karen Blixen – Storyteller

Instruktion: Christian Braad Thomsen

DVD, Danmark, 1995

Varighed: 90 min