Et eksempel fra STX 3.g

SRP om Selviscenesættelse i det Senmoderne - "Klovn"

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

SRPDansk ASamfundsfag A 26 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i SRP, Dansk A, Samfundsfag A og fylder 26 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Opgavens overskrifter

  • Abstract
  • Indledning
  • Opgavens opbygning
  • Selviscenesættelse i det senmoderne samfund
  • Erving Goffman
  • Meyrowitz
  • Analyse af Klovn
  • Introduktion
  • Fiktion eller virkelighed?
  • Frank
  • Casper
  • Næranalyse af afsnittet ”Don Ø affæren” (afsnit 13)
  • Fakta- og fiktionskoder
  • Budskab
  • Betydning af selviscenesættelse for individ og samfund
  • Selviscenesættelse i serien Klovn
  • De digitale mediers betydning
  • Statusangst
  • Hvad er vigtigt?
  • Konklusion
  • Litteraturliste
  • Bøger
  • Internetsider
  • Artikler

Uddrag fra opgaven

Indledning

Brugen af de digitale medier er eksploderet de seneste år. Eksempelvis er Facebook blevet én af verdens mest besøgte hjemmesider med millioner af brugere verden over. Med de digitale medier har den enkelte langt større mulighed for at iscenesætte sig selv end tidligere. Stort set alle iscenesætter sig i mere eller mindre udtalt grad. Fjernsynet flyder over med shows om kendte, der vil være kendte med de andre kendte, og fiktobiografisme er en genre, der ses oftere og oftere.

Men hvordan bliver det enkelte individs selvopfattelse påvirket af de mange nye muligheder for selvpromovering? Og kan man igennem vores store netværker nøjes med bare at være sig selv?

Dette vil blive diskuteret i følgende opgave, hvor en analyse af serien Klovn skal give eksempler på selviscenesættelse og rollespil, og en diskussion af selviscenesættelsens betydning for individ og samfund skal skabe en større forståelse af emnet.

Opgavens opbygning

Som jeg har skrevet i indledningen vil denne opgaves hovedformål være at arbejde med det at iscenesætte sig selv.

Opgaven er delt op i 3 hovedafsnit. Første del vil være en kort redegørelse af teorier, der dels skal medvirke til at forstå begrebet selviscenesættelse og dels skal bruges som analyseredskab i afsnit 2. Andet hovedafsnit er en analyse og fortolkning af TV-serien Klovn, med særligt fokus på ét afsnit. Tredje hovedafsnit er en diskussion af selviscenesættelsens konsekvenser af individ og samfund i nutidens Danmark.

Selviscenesættelse i det senmoderne samfund

Som start på opgaven er det vigtigt at forstå, hvad der menes med selviscenesættelse. I Den danske ordbog defineres selviscenesættelse som ”en persons bevidste formning af omgivelsernes oplevelse af vedkommende, fx gennem opsigtsvækkende opførsel eller udseende” . At iscenesætte sig selv er ikke et nyt fænomen, men i nutidens senmoderne samfund er der langt flere muligheder, hvorpå man kan iscenesætte sig end tidligere. Det senmoderne samfund er ifølge den britiske sociolog Anthony Giddens blandt andet karakteristisk ved, at der er sket en adskillelse af tid og rum, og desuden en øget refleksivitet. Adskillelsen af tid og rum gør, at man nu kan komme i kontakt eller iscenesætte sig selv over for alle lige meget hvor og hvornår. Den øgede refleksivitet medfører, at det enkelte individ har en øget mulighed for at forholde sig til sig selv. Vores sociale praksis ændres konstant af nye informationer, og man handler ikke længere kun efter traditioner.

Erving Goffman

Den canadiske sociolog Erving Goffman (11.

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm