Analyse af "The Satanic Verses" (De sataniske vers) | SRP

Side 1

[navn fjernet], 3.a Rysensteen Gymnasium

Studieretningsprojektet - Engelsk og Dansk Salman Rushdies The Satanic Verses

1

Abstract

This study examines Salman Rushdie’s novel The Satanic Verses from 1988, which has been praised by many literary critics but damned by radical segments of Islam. The focus of the study is primarily on a literary analysis that thoroughly describes the two main characters and the conflict of identity that they experience and how they go through a metamorphosis that confronts them with their religious and national disintegration. The literary analysis also contains a description of how Rushdie is stylistically inspired by magic realism and surrealism, a short description of the complex composition of the novel, and an examination of Rushdie’s poetic, vital, and oriental influenced language. Furthermore, it will be discussed how the death sentence that Khomeini and the Iranian theocracy invoked on Salman Rushdie in 1989 has created a conflict between two entirely different views on the world (the opinion that the Islamic religion is sacred and therefore can not be criticized versus the opinion that nothing can be sacred or absolutely true) and how Rushdie defends the literature and condemns fundamentalism in his essay Is nothing sacred? (Er intet helligt?) from

1990. Finally, the paper concludes that The Satanic Verses has had great influence on our cultural history and on the political debate regarding free speech and artistic freedom.

Side 2

[navn fjernet], 3.a Rysensteen Gymnasium

Studieretningsprojektet - Engelsk og Dansk Salman Rushdies The Satanic Verses

2

Salman Rushdies

The Satanic Verses

Side 3

[navn fjernet], 3.a Rysensteen Gymnasium

Studieretningsprojektet - Engelsk og Dansk Salman Rushdies The Satanic Verses

3

INDHOLD

• Abstract……………………………………………………….side 1

• Forside ………………………………………………………..side 2

• Indholdsfortegnelse…………………………………………...side 3

• Indledning……………………………………………………..side 4

• Resumé………………………………………………..……….side 4

• En kompleks komposition og en mystisk fortæller…...………side 5

• Sprog…………………….…...…….…………..……………...side 6

• Gibreel Farishta & Saladin Chamcha…………..……………..side 8

• Metamorfosen……………….………………………………...side 12

• Identitetskonflikten…………………………………..………..side 13

• Den magiske (sur)realisme..………………………..……........side 17

• Rushdie og fatwaen………………………………..…………..side 18

• Et vigtigt stykke kulturhistorie?.................................................side 22

• Konklusion………………………………………..…………...side 24

• Litteraturliste……………………………………..……………side 25

• Bilag 1: Hvem er Salman Rushdie?………...…………………side 26

• Bilag 2: Ayatollah Khomeinis fatwa……………..………...…side 26

Side 4

[navn fjernet], 3.a Rysensteen Gymnasium

Studieretningsprojektet - Engelsk og Dansk Salman Rushdies The Satanic Verses

4

INDLEDNING

I 1988 udkom forfatteren Salman Rushdies^{1} roman The Satanic Verses. Romanen fik mange roser,

men blev i den grad udskældt pga. sine mange referencer til Islam, hvilke mange fandt anstødelige.

Jeg vil i denne opgave lave en værkintern analyse af romanens tematikker ved særligt at kigge på romanens hovedpersoner og den udvikling, de gennemgår samt en undersøgelse af romanens genre og sprogbrug. Ydermere vil jeg beskæftige mig med en diskussion af den fatwa, som blev nedkaldt over Rushdie, hvor jeg inddrager hans essay Er intet helligt? og afslutningsvis give min vurdering af hvorvidt The Satanic Verses har haft kulturhistorisk betydning.

Der er uhyre mange ledder af denne bog, som er væsentlige at gribe fat i, især i form af ”Rushdie-affæren”, der ikke kan gå usagt hen i en analyse af denne roman. I forhold til The Satanic Verses 547 sider, omfattende persongalleri og komplekse struktur og udtryk er det umuligt for en SRP at nå bare halvvejs rundt om romanens mange facetter og tematikker, men i denne opgave forsøger jeg at afdække nogle af de mest centrale områder og give et litterært indblik i The Satanic Verses enestående, kaotiske, fantasifulde, sprængfarlige og yderst dragende univers.

RESUMÈ

The Satanic Verses omhandler hovedsageligt de to indiske mænd, Gibreel Farishta og Saladin Chamcha og de udviklinger og konflikter, de gennemgår, efter de på mirakuløs vis overlever et fald fra et eksploderet fly. De havner begge på den engelske kyst og opdager, at Gibreel har fået angeliske træk i form af en glorie, og at Saladin har fået dæmoniske træk i form at to horn. Deres forsøg på at tilpasse sig samfundet efter faldet fra himlen volder dem store problemer i takt med, at de hver især forsætter med deres henholdsvis angeliske og dæmoniske udviklinger. Det lykkes til sidst for Saladin at genvinde sin oprindelige skikkelse og finde fred med sig selv, hvorimod Gibreel ender med at myrde sin manager, sin kæreste og sig selv. Parallelt med handlingen løber der to drømmespor, som foregår i Gibreels hoved. Det ene drømmespor omhandler profeten Mahounds åbenbaringer om koranen, og det andet drømmespor omhandler sommerfuglepigen Ayesha, som leder sin landsbys borgere ud på en pilgrimsrejse mod Det Arabiske Hav.

1

Se bilag 1: Hvem er Salman Rushdie?

Side 5

[navn fjernet], 3.a Rysensteen Gymnasium

Studieretningsprojektet - Engelsk og Dansk Salman Rushdies The Satanic Verses

5

EN KOMPLEKS KOMPOSITION OG EN MYSTISK FORTÆLLER

Kompositionen i The Satanic Verses er yderst kompleks, idet den er inddelt i tre forskellige handlingsspor. Hver gang der skiftes til et nyt handlingsspor, indledes der med en side, hvor der fremgår en titel på dette stykke af handlingen – altså en slags kapitelinddeling. Disse overordnede kapitler er selv inddelt i mindre kapitler angivet med tal. Kompositionens opbygning er angivet i denne model:

Den ovenfor anførte model viser, hvordan de tre parallelle handlingsspor (HV = handlingen i den virkelige verden, hvor Saladin og
Gibreel færdes, GDM = handlingen i Gibreels drøm om Mahound, GDA = handlingen i Gibreels drøm om Ayesha og

pilgrimsfærden) er fordelt over romanens forløb. De røde streger viser de forskellige handlingsspors estimerede længde ift. hinanden baseret på Søren Franks undersøgelse af handlingssporenes sidelængder på side 107 i Salman Rushdies kartografi, 2003.)

Handlingen i The Satanic Verses foregår således overordnet set på to planer: et drømmeplan og et virkelighedsplan. Man kan sige, at handlingen har et hovedspor, virkelighedsplanet, som undervejs bliver afbrudt af to sidespor, altså de to drømmeplaner.

Romanen tager sin begyndelse in medias res, hvor Saladin og Gibreel falder fra den

                  2
eksploderede jumbojet . Senere bliver læseren oplyst omkring de to hovedpersoners baggrund og

opvækst, men Rushdie vælger altså at begynde sin fortælling i faldet fra himlen. Dette bevirker, at man som læser kastes hovedkulds ind i den udvikling eller metamorfose, som de to hovedpersoner gennemgår, og dermed bliver der lagt et ekstra stort fokus på netop deres udvikling.

The Satanic Verses er bygget op som en slags vandring, hvor Saladin og Gibreel bevæger sig mellem Indien og England samtidig med, at de skal finde vej i en civilisation, som frastødes af deres fysiske forandringer. Begge hovedpersoner starter ude med faldet fra flyvemaskinen, men ender hjemme i Indien – især Saladin, der i bogens slutning står og skuer ud af

2

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 3

Side 6

[navn fjernet], 3.a Rysensteen Gymnasium

Studieretningsprojektet - Engelsk og Dansk Salman Rushdies The Satanic Verses

6

vinduet i sit barndomshjem^{3}. Denne vandring eller migration findes både i handlingsforløbet samt i

de to personers indre identitetsmæssige udvikling, som jeg i øvrigt vil komme nærmere ind på senere. Således bindes selve handlingens komposition sammen med en overordnet tematik.

The Satanic Verses er overordnet set skrevet i tredjeperson, datid, men tredjepersonsfortælleren bliver ind imellem afløst af en gådefuld førstepersonsfortæller. Det er vanskeligt at sætte en finger på, hvem denne førstepersonsfortæller egentlig er. Denne fortæller er en form for betragter, som ser det hele udefra, og som opstiller spørgsmål, som i dette citat fra bogens indledende sider: ”I know the truth, obviously. I watched the whole thing. As to omnipresence and potence, I’m making no claims at present, but I can manage this much, I hope.

Chamcha willed it and Farishta did what was willed. Which was the miracle worker? Of what type – angelic, satanic – was Farishta’s song? Who am I? Let’s put it this way: who has the best

tunes?”^{4} Konstateringen ”I know the truth, obviously.” bringer straks tankerne hen på, at det

er Gud, der er denne mystiske jeg-fortæller. Men bemærkningen ”Who am I? Let’s put it this way: who has the best tunes?” leder derimod tankerne hen mod noget satanisk, når det kædes

sammen med bogens titel med de sataniske vers^{5}. Jeg-fortælleren er et tilbagevendende

element gennem hele romanen, og optræder aldrig i mere end et afsnit ad gangen, og det bliver således en slags indpisker, der stiller og behandler forskellige spørgsmål, som læseren må tage til efterretning i sin videre læsning. Tydeligt bliver den udefrakommende fortællers spørgende rolle i starten af det første drømmespor ”Mahound”: ”Question: What is the opposite

                                                               6
of faith? Not disbelief. To final, certain, closed. Itself a kind of belief. Doubt.” Fortælleren

opstiller spørgsmål og er selv i besiddelse af svarene, og dermed kan det også tænkes at være Rushdie selv, som indblander sig i romanen, og dermed kommunikerer direkte med læseren.

Men uanset om denne fortæller er Gud, Satan, Rushdie eller dem alle sammen på en gang, så fungerer den som en olympisk beskuer, der har frit rum til at plante tanker og spørgsmål i læserens hoved.

SPROG

Rushdies skaber i sin roman et alsidigt og indviklet sprogligt univers, der leger med fortællerforhold og gør brug af en lang række sproglige virkemidler. Jeg har allerede ovenfor beskrevet, hvorledes

3

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 546

4

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 10

5

Frank, Søren – Salman Rushdies kartografi, 2003 – s. 109

6

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 92

Side 7

[navn fjernet], 3.a Rysensteen Gymnasium

Studieretningsprojektet - Engelsk og Dansk Salman Rushdies The Satanic Verses

7 der i The Satanic Verses blandes både førstepersonsfortælleteknik og tredjepersonsfortælleteknik, men der er også andre rent sproglige facetter af romanen, som er værd at bide mærke i.

I The Satanic Verses blander Rushdie indimellem det engelske sprog med forskellige indiske sprog, hvilket f.eks. er tilfældet med Saladin Chamchas navn (Chamcha betyder ”ske” på

Hindi^{7}) - dette drejer sig dog ikke om særlig mange ord, så det er ikke videre nødvendigt at forstå

disse ords nøjagtige betydning. Igennem brugen af ord fra nogle af de indiske sprog mærker man tydeligt Rushdies indiske arv i værket, og der opstår dermed en slags multikulturalitet i værket, hvor det engelske og det indiske blandes.

Der optræder, især i drømmesporet om Mahound, mange intertekstuelle referencer til koranen samt begreber fra Islam, og det er derfor vigtigt at have en vis begrebsforståelse indenfor dette område. Brugen af ordet djinn (en slags ånd indenfor Islam) optræder f.eks. flere gange, og man bør vide, hvad det betyder for at finde mening i de sammenhænge, hvor det indgår.

Sproget i The Satanic Verses består ofte af meget poetiske og malende beskrivelser, som f.eks. ved romanens slutning: ”He stood at the window of his childhood and looked out at the Arabian sea. The moon was almost full; moonlight, stretching from the rocks of Scandal Point out to the far horizon, created a silver pathway, like a parting in the water’s shining hair, like a

road to miraculous lands.”^{8} Her ses det, hvorledes Rushdie med denne meget smukke

øjebliksbeskrivelse er i stand til at skabe billeder i læserens hoved ved at sammenkæde dette øjeblik med det ene drømmespor. Saladin ved intet om Gibreels drøm om Ayeshas pilgrimsfærd til Det Arabiske Hav, men alligevel ser han, hvordan havet deles af månens lys, som en tydelig reference til, hvordan Ayesha påstod, at havet ville dele sig for pilgrimmene.

Rushdie inddrager her en spejling fra et andet handlingsspor, hvilket skaber en ganske unik sammenhæng i fortællingens lag. Der forekommer således hele tiden en udviskning af grænserne mellem virkelighed og fantasi, og dette er både tydeligt i den konkrete handling, og i selve måden handlingen er formidlet. Selve Rushdies måde at skrive på er et brud med det realistiske og jordbunde, idet der bliver leget med fortælleteknik og krydses grænser mellem tid og rum, hvilket kan virke forvirrende, men også i sidste instans er med til at skabe en fantasifuld sammenhæng mellem romanens sprog og romanens handling.

En af de måder Rushdie gør det sproglige univers i The Satanic Verses levende på er ved hyppigt at benytte onomatopoietika. Et eksempel på dette findes i passagen, hvor

7

Brians, Paul - http://www.wsu.edu/~brians/anglophone/satanic_verses/svnotes.pdf - s. 8

8

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 546

Side 8

[navn fjernet], 3.a Rysensteen Gymnasium

Studieretningsprojektet - Engelsk og Dansk Salman Rushdies The Satanic Verses

8

Saladin og hans kone, Pamela, aftaler at skilles: ”Pamela, downstairs, would be weeping; he had never found crying easy, but he was a champion shaker. And now there was his heart, too: boom

badoom doodoodoom.”^{9} Brugen af disse lydord tager læseren tættere ind til handlingens

personer – i ovenstående eksempel så tæt på, at man kan høre Saladins hjerte. Dette gør, at karaktererne i bogen gøres meget levende og mere tilgængelige midt i romanens kaos og kompleksitet.

GIBREEL FARISHTA & SALADIN CHAMCHA

The Satanic Verses har et yderst omfangsrigt persongalleri, som jeg ikke har mulighed for at redegøre for i denne opgaves omfang. Derfor vil jeg nøjes med at lægge vægt på de to hovedpersoner, Saladin Chamcha og Gibreel Farishta, og deres karakteristik og udvikling, hvilket jeg i øvrigt klart ser som et af de allermest væsentlige elementer i romanen.

Gibreel Farishta (betyder ”Gabriel Engel” på Urdu og Persisk^{10}) er en kæmpe

filmstjerne og et nationalt ikon i sit hjemland Indien. Den nærmest messiaslignende status han bliver tildelt af den indiske befolkning understreges bl.a. ved hans alvorlige sygdomsperiode, hvor

hele Inden nærmest ligger ved hans dødsleje og beder for hans liv^{11}. Dog er han født under ganske

fattige kår med hårdt arbejde for føden hos sine muslimske forældre, og som teenager bliver han

                                                         12
gjort forældreløs, da først hans elskede mor omkommer i et trafikuheld

, og senere hans far får et

                  13
dødeligt hjertetilfælde . Herefter bliver han adopteret af sin fars chef, Babasaheb Mhatre, der fra

starten opdrager ham yderst autoritativt: ”’Shut your face, said Babasaheb Mhatre. ’From today you

live with me.’ (…) ’I have spoken.’”^{14} Gennem Mhatre lærer han mange af Bombays vigtige folk

indenfor filmbranchen at kende, og får dermed en fod ind i branchen og begynder at få nogle

mindre roller^{15}, men da han får sit gennembrud ved at spille forskellige hinduguder, tager

             16                                         17
berømmelsen til . Pludselig bliver han på uforklarlig vis alvorligt syg , men kommer sig på

9

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 403

10

Brians, Paul - http://www.wsu.edu/~brians/anglophone/satanic_verses/svnotes.pdf - s. 8

11

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 28

12

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 19

13

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 19

14

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 20

15

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 23

16

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 24

17

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 27

Side 9

[navn fjernet], 3.a Rysensteen Gymnasium

Studieretningsprojektet - Engelsk og Dansk Salman Rushdies The Satanic Verses

9 mirakuløs vis igen, men dette medfører til gengæld, at han mister sin tro: ”But when Gibreel regained his strength, it became clear that he had changed, and to startling degree, because he had

           18
lost his faith.” Det er ved tabet af sin tro, at Gibreel for alvor kommer i problemer. Pga. den

smerte, som hans sygdom voldte ham, kan han ikke længere to på, at der er en godgørende, kærlig Gud, idet han mener, at det heller ikke kunne være en straf fra Gud, da han ikke har gjort noget forkert.

Hans manglende evne til at tro viser sig ikke kun at være religiøst betinget, men påvirker også hans tro på kærligheden. Således bliver han f.eks. sindsoprivende jaloux og stoler ikke på bjergbestigeren Alleluia Cone, som han konstant forlader for derefter at vende tilbage til - på trods af deres åbenlyse passion for hinanden: ”But there he was in her bed, this big vulgar fellow for whom she could open as she had never opened before; he could reach right into her

chest and caress her heart.”^{19} Gibreel hjemsøges af jalousi over selv de mindste småting, og

han er simpelthen ikke i stand til at stole på hende; han er ikke i stand til at tro på hende.

Ved sin angeliske metamorfose fortaber Gibreel sig i en falsk tro, hvor han så at sige tvinger sig selv til at tro, at han er en engel pga. sine fysiske forandringer. I virkeligheden har han ikke evnen til at tro på en gud (den tabte han, da han lå for døden), men forsøger alligevel at prædike Guds lov til alle og enhver. Dette er en af de ting, som driver ham til vanvid og er med til at splitte ham totalt. Hans idé om, at han er Guds budbringer på jorden kan tænkes bl.a. at være plantet af den måde Mhatre opdragede ham på ved at diktere regler, som ikke kan diskuteres.

Efter faldet fra himlen befinder Gibreel sig konstant i et grænseland mellem virkeligheden og en drømmeverden. Dette illustreres dels ved de drømmespor, som forløber parallelt med handlingen, som afspejler den store tvivl, som hjemsøger ham. I drømmesporet om Mahound afspejles tvivlen ved problemerne omkring profeten Mahounds, eller Muhammeds,

oplæsning af nogle Koranvers som værende sataniske^{20}. Dette er i sig selv et paradoks, da Guds

profet ytrer Guds ord og ikke Satans. Dette er et udtryk for rådvildhed og splittelse i Gibreels sind.

Ligeså forholder det sig med det andet drømmespor om sommerfuglepigen Ayeshas pilgrimsfærd mod Det Arabiske Hav. Købmanden Mirza bliver ved med at forfølge pilgrimsfærden i sin Mercedes-Benz for at overtale Ayesha til at stoppe med at lede folket i den visse død, men hun fortsætter ufortrødent og er fast besluttet på, at Gud vil skille vandene for de troende. Dette er

18

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 29

19

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 300

20

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 114

Side 10

[navn fjernet], 3.a Rysensteen Gymnasium

Studieretningsprojektet - Engelsk og Dansk Salman Rushdies The Satanic Verses

10 udtryk for diskussionen mellem det rationelle og det spirituelle, som også er med til at splitte

Gibreel^{21}.

Saladin Chamcha er kendt som ”manden med de 1001 stemmer”, og han er i stand til at tilegne sig hvilken om helst stemme - og det gør han. Han forsøger nemlig at benægte sine indiske rødder, og selvom han er født og opvokset i Indien, insisterer han på, at han er fuldblodsbrite. Hans ønske om

                                                    22
at tilpasse sig i London, som han flytter til som ung for at studere

, udmønter sig i et forsøg på, bogstaveligt talt, at skabe sig selv og blive en ny person – en britisk person. Han laver både om på sit ansigtsudtryk og sin stemme for at passe perfekt ind i det engelske samfund: ”Mr. Saladin Chamcha had constructed this face with care – it had taken him several years to get it just right – and for many more years now he had thought of it simply as his own – indeed, he had forgotten what he had looked like before it. Furthermore, he had shaped himself a voice to go with the face

(…)”^{23}. Saladin forsøger altså ihærdigt at blive så engelsk som muligt og iklæder sig tilmed

jakkesæt og bowlerhat. I frygten for at blive en indisk stereotyp, forsøger han at blive en britisk stereotyp.

Saladin får skabt sig en karriere på børneprogrammet The Aliens Show, hvor han

lægger stemme til hovedpersonen Maxim Alien^{24}, og han lægger også sin ærkebritiske accent til tv-

reklamer. Bemærkelsesværdigt er dog, at han aldrig selv kommer i fjernsynet, men kun kan bruge sin stemme, da hans hudfarve ikke ligefrem er, hvad det omkringliggende samfund forbinder med britisk. Hans mangel på accept af faktummet, at samfundet aldrig vil komme til at se ham som fuldblodsbrite illustreres ved, hvordan han konstant kæmper med at få det engelske samfund til at harmonere med det idealiserede billede, han har i sit hoved af dette samfund. Forsøget herpå bliver for alvor sat på prøve ved hans dæmoniske metamorfose. Han oplever f.eks., hvordan engelske

                                                           25
politifolk tæver og ydmyger ham pga. hans bizarre geddeagtige udseende

, og hvordan han kun kan søge tilflugt i et indisk kvarter i London. Saladins forherligelse af den britiske civilisation som ufejlbarlig og gennemgående god bliver således gradvist knust, som handlingen skrider frem, og dermed krakelerer den ydre britiske skal, som han har skabt om sig selv også efterhånden. Dette bliver han efterhånden nødt til at erkende, som her, hvor han både har mistet sin kone, sit arbejde,

21

Frank, Søren – Salman Rushdies kartografi, 2003 – s.

22

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 39

23

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 33

24

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 62

25

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 157

Side 11

[navn fjernet], 3.a Rysensteen Gymnasium

Studieretningsprojektet - Engelsk og Dansk Salman Rushdies The Satanic Verses

11

                                 26
sit hjem og i det hele taget sit tag på livet

: ”I have struggled, in my fashion, to find my way out towards an appreciation of the high things, towards a small measure of fineness. On good days I

                                                                      27
felt it was within my grasp, somewhere within me, somewhere within. But it eluded me.” Her når

han til en erkendelse af, at han ikke har opnået den britiske ”fineness”, som han efterstræber så

                                                      28
ihærdigt. Hans ægteskab med en kvinde fra det engelske aristokrati

, Pamela Lovelace, kan også ses som et forsøg på at blive en del af det fornemme britiske samfund, men også dette bliver sat på prøve ved metamorfosen. Hun nægter at erkende, at han overlevede flystyrtet og har indgået en affære med en anden mand, og da hun endelig ser i øjnene, at Saladin ikke er død, har han tabt interessen i hende. Som en kontrast til Pamela står en anden kvinde i Saladins liv, den venstreorienterede inder Zeeny Vakil. Hun har gennemskuet Saladins selvkonstruerede britiske

                             29
ydre, og stiller sig kritisk heroverfor

: ”’You poor potato,’ Zeeny grasped between peals of laughter. ’Those Angrez bastards. They really screwed you up.’ So now his work was funny. ’I have a gift of accents,’ he said haughtily. ’Why I shouldn’t employ?’ ”Why I should not employ?” ’ she

                                                                           30
mimicked him, kicking her legs in the air. ’Mister actor, your moustache just slipped again.’”

Zeeny er altså i stand til at se ind bag den maske, som Saladin påtager sig, og dette kommer til at blive afgørende for ham og for, at han vinder kærligheden til sidst – mere om dette senere!

Da Saladin beslutter at blive i London efter sin uddannelse for at blive skuespiller,

                                                             31
bliver hans far så arrig, at han efterhånden afbryder sin kontakt med Saladin . Saladins anstrengte

forhold til sin far forbedres ikke, efter Saladin modtager nyheden om, at faderen har giftet sig på ny efter Saladins moders død, og forholdet forbliver uforløst indtil bogens slutning, hvor Saladins far

ligger for døden^{32}. Saladin rejser hjem for at sige farvel til sin kræftramte far, og her forsones de på

ny, hvilket heler noget inden i Saladin: ”To fall in love with one’s father after the long angry

                                                                33
decades was a serene and beautiful feeling; a renewing, life-giving thing (…)” Ved at komme

tæt på døden lærer Saladin noget om livet, og han bliver således fornyet. Han lærer, at døden ikke nødvendigvis er en overordnet ulykkelig hændelse, men at den også kan bringe

26

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 260

27

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 260

28

Erslev Andersen, Lars og Skovgaard-Petersen, Jakob –Satanisk, guddommeligt – og såre menneskeligt. Rushdie-sagaen ti år efter Khomeinis dødsdom, 1999 – s. 17

29

Frank, Søren – Salman Rushdies kartografi, 2003, s. 154

30

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 60

31

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 48

32

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 511

33

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 523

Side 12

[navn fjernet], 3.a Rysensteen Gymnasium

Studieretningsprojektet - Engelsk og Dansk Salman Rushdies The Satanic Verses

12 mennesker sammen, og at et menneskes bortgang således kan være en del af selve livet og af kærligheden.

Saladin gennemgår altså foruden en indre kamp ift. nationalitet også en kamp mellem had og kærlighed - en tilgivelsens kamp. Denne kamp bliver plantet af den sataniske metamorfose og udvikler ham som person gennem bogen.

Studerer man karaktererne, især Saladin, med biografisk læsning, vil man opdage, at der tydeligt indgår elementer fra Rushdies eget liv. Hele den måde Saladins ungdom bliver portrætteret på, bl.a.

med hans skuespillerambitioner og hans migration fra Indien til England for at uddanne sig, er

meget lig med de ting, Salman Rushdie selv har gennemgået^{34}. Helt tydelig bliver idéen om Saladin

som (til dels) baseret på Rushdie selv, i passagen, hvor Saladin på sin engelske skole får kippers serveret, men ikke ved hvordan de skal spises og således bruger halvanden time på projektet, da han

ikke modtager den mindste hjælp fra sine medstuderende^{35}. Denne oplevelse skulle være lig med en
oplevelse Rushdie selv havde, da han var kommet til England som ung studerende^{36}. Det er altså på

mange måder tydeligt, at Rushdie har brugt elementer og oplevelser fra sit eget til som inspiration til Saladin som karakter.

METAMORFOSEN

Både Saladin og Gibreel gennemgår en slags metamorfose i The Satanic Verses, og netop denne metamorfose og udvikling er et grundlæggende princip i romanen. Det er nemlig i luftrummet over Den Engelske Kanal, hvor de to hovedpersoner styrter mod havet nytårsdag, metamorfosen foregår, og det er denne passage, som påbegynder hele fortællingen. Tidspunktet nytårsdag markerer skiftet fra noget gammelt til noget nyt, og faldet fra himlen kan, ligesom det er en tydelig reference til Lucifers (Satans) fald fra himlen, ses som en begyndelse på en forandrende udvikling – i luftrummet er de to hovedpersoner frataget jordbundetheden og indfinder sig i en abstrakt zone,

hvor alting kan udvikle sig i en voldsom fart^{37} – og hvor det også gør det, om de vil det eller ej. Det

er denne metamorfose, der er den mest markante fællesnævner for Saladin og Gibreel, og det er det, som binder dem sammen i historien. De gennemgår altså begge en afgørende udvikling; bare i hver deres retning – Gibreel som engel, Saladin som dæmon. Denne metamorfose er altafgørende for

34

Frank, Søren – Salman Rushdies kartografi, 2003, s. 17

35

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 44

36

Frank, Søren – Salman Rushdies kartografi, 2003, s. 19

37

Frank, Søren – Salman Rushdies kartografi, 2003, s. 156

Side 13

[navn fjernet], 3.a Rysensteen Gymnasium

Studieretningsprojektet - Engelsk og Dansk Salman Rushdies The Satanic Verses

13 fortællingens endelige udfald, hvor Saladin kommer ud som helstøbt, mens Gibreel må give afkald på alt.

Den metamorfose, som sammenstiller de to hovedpersoner vender dem tilmed imod

                               38
hinanden. I kapitlet The Angel Azraeel

, hvor London mere eller mindre forvandles til en tropisk kampzone, hvor Gibreel i Guds navn forkuller folk på gaden med en flammende trompet, mødes

Gibreel og Saladin på Shandaar Café, som Saladin har skjult sig på pga. sit dæmoniske udseende^{39}.

Her skal Gibreel til at dræbe Saladin, da han jo ser ham som Satan og sig selv som Guds budbringer, men til sidst vælger han i stedet at redde Saladin ud af den flammende Café:

”(…) Gibreel Farishta steps quickly forward, bearing Saladin along the path of forgiveness into the hot night air; so that on a night when the city is at war, a night heavy with enmity and rage, there is

                             40
a small redeeming victory for love.”

Her sker der altså en slags forsoning de to hovedpersoner imellem, og kærligheden får en (lille) sejr. Rushdie optegner en skarp karikatur af menneskers modsætninger og forskelligartethed ved at lade det sataniske og det guddommelige mødes i kampens hede. Da det her ender med tilgivelse i stedet for vold, bliver der skabt et billede af mennesker som mangfoldige samt i stand til at acceptere og tolerere hinandens modsætninger og forskelligheder.

IDENTITETSKONFLIKTEN

I sit essay I God Tro fra 1990 skriver Salman Rushdie følgende om The Satanic Verses:

”Hvis De sataniske vers overhovedet er noget som helst, er den et billede af verden set i vandrer-perspektiv. Den er skrevet ud fra netop den opfattelse af oprykkede rødder, adskillelse og metamorfose (langsom eller hurtig, smertelig eller frydefuld), som er vandrerens vilkår, og hvoraf

jeg mener, at man kan udlede en metafor for hele menneskeheden.”^{41} Dette passer godt på

udlægningen af Gibreel og Saladins udvikling og metamorfose, da de både gennemgår en vandring på tværs af kontinenter, mellem Bombay og London, og en indre, identitetsmæssig vandring, som kan kædes sammen med metamorfosen. De ”oprykkede rødder”, som Rushdie refererer til oplever især Saladin, der forsøger at rive sig løs fra Indien og plante sine rødder i London. I hans forsøg på at rive rødder op bliver han splittet; han fortrænger den del af sig selv, som hører til i Indien og

38

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 395

39

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 463

40

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 468

41

Rushdie, Salman – I God Tro & Er Intet Helligt?, 1990 – s. 8

Side 14

[navn fjernet], 3.a Rysensteen Gymnasium

Studieretningsprojektet - Engelsk og Dansk Salman Rushdies The Satanic Verses

14 koncentrerer sig fast besluttet udelukkende om sin tilværelse i England og sit selvkonstruerede britiske jeg. Han har foretaget en vandring, men benægter den selv samme vandring ved at fortrænge, hvor han startede sin rejse, nemlig i Bombay. Hvis menneskets vilkår er vandrerens vilkår, vil man ved at benægte selve vandringen benægte noget af sig selv, hvilket sker for Saladin.

Rushdie skildrer altså mennesket som en migrant, der skal skabe sin identitet ved at rodfæste sig

                42
flere steder i verden . Man vandrer gennem tilværelsen, migrerer til nye steder og gør sig nye

erfaringer, og det er accepten af dette - af fortiden, af ens egne rejser og bevægelser – der kan gøre en til et helt menneske. Ved at acceptere dig selv som vandrer, kan du bevæge dig frit med bevidstheden om og accepten af din fortid og din udvikling.

Hvor Saladins identitetsmæssige splittelse hovedsageligt er national, er Gibreels splittelse mere

       43
spirituel . Gibreels splittelse er på mange måder den mest tydelige, da han indtræder i en skizofren

tilstand, splittet mellem et troende jeg og et ikke-troende jeg. Hans vandring er primært skildret i hans drømme om pilgrimsvandringen mod Det Arabiske Hav. Her forsøger Mirza konstant at overtale de vandrende til at vende om og tage hjem, mens Ayesha er fast i sin tro på Gud og på, at vandene vil skille sig for de troende. Både Ayesha og Mirza er skabt inden i Gibreels drøm, og det kan således ikke siges, at han er på den enes eller den andens side, men snarere at han er splittet imellem dem; man kan sige, at han er en pilgrim, som ikke ved, om han skal stige ombord i Mirzas Mercedes-Benz eller fortsætte med at følge Ayesha mod havet til fods. Gibreels syn på religion

viser sig dermed at være meget sort/hvidt; enten bekender man sig fuldt ud til Gud, eller også

afviser man Gud fuldstændigt. Han ved ikke, hvor han skal placere sig og bliver dermed splittet, da der opstår et stort hul mellem troen og benægtelsen af tro. Ligesom Saladin har han svært ved at acceptere menneskets vilkår, som vandrerens vilkår; han tillader ikke sig selv at vandre frit og acceptere flere aspekter af sin eksistens som værende mulige, og forbliver dermed splittet.

I The Satanic Verses opstilles en almen opfattelse af Gud – Gud defineret som en slags urmager, der har skabt verden, og derefter lader det være op til menneskene, at gebærde sig i denne. Her er det igen vores mystiske førstepersonsfortæller, der både kan være Gud eller Satan (eller Rushdie for den sags skyld), som i forbindelse med Saladins tanker omkring det gode og onde i mennesket giver

42

Frank, Søren – Salman Rushdies kartografi, 2003, s. 148

43

Frank, Søren – Salman Rushdies kartografi, 2003, s. 151

Side 15

[navn fjernet], 3.a Rysensteen Gymnasium

Studieretningsprojektet - Engelsk og Dansk Salman Rushdies The Satanic Verses

15

sig til kende^{44}: ”I’m saying nothing. Don’t ask me to clear things up one way or another; the time of

revelations is long gone. The rules of Creation are pretty clear: you set things up, you make them

thus and so, and then you let them roll.”^{45} Mennesket står her alene, uden en suveræn og

godgørende Gud til at vejlede det. Her fremstår, som jeg ser det, et klart budskab om, at du som menneske skal tage udgangspunkt i din egen definition af dig selv, og ikke nødvendigvis søge denne definition ved at følge en religion – eller afvise muligheden for at danne en definition ved at afvise Gud. For at råde bod på din identitet må du udforske dig selv og finde din egen selvstændige opfattelse af, hvad det vil sige at være menneske. Og måske er det netop her, Gibreel for alvor taber kampen om sit eget liv, sin selvopfattelse og sin identitet. Ved blindt at følge Guds befalinger og opfatte sig selv som ærkeengel og budbringer af Guds ord lader han sig definere af religionen og glemmer at definere sig selv og ved at benægte de højere magter og en fundamental mening med tilværelsen, giver han ikke sig selv muligheden for at definere sig som menneske. Den splittelse og skizofrene tilstand, som Gibreel også oplever kan således skyldes hans manglende accept af, at der ikke nødvendigvis er én absolut sand vej at følge i livet, men at der er mange nuancer mellem godt og ondt, og at der måske findes noget mellem modsætningerne og ekstremerne, som man må tage højde for. Da dette ikke lykkes for ham, bliver han til sidst splittet og ender med ikke at vide, hvem han egentlig er.

Saladin oplever også en splittelse mellem de to kvinder Zeeny Vakil og Pamela Lovelace, altså en kærlighedsmæssig splittelse. Hvor Pamela repræsenterer den britiske nationalitet og den identitet som Saladin forsøger at tage på sig, repræsenterer Zeeny det indiske og selve kritikken af hans selvkonstruktion. Det at han ender med at vælge Zeeny betyder, at han stiller spørgsmålstegn ved sin selvopfattelse og dermed tager et stort skridt mod at løse sin indre konflikt. Havde han forblevet gift med Pamela, havde han fortsat levet i benægtelse og denne identitetsmæssige ensidighed, som krakelerer så snart, man ridser lidt i de ydre, overfladiske lag. I flyet på vej tilbage til Bombay for at tage afsked med sin far, tænker Saladin på Zeeny og på, om han elsker hende:

”(…) what did he really want? I’ll know when I see her, he thought.”^{46} Hans ægteskab med Pamela

var nærmest en taktisk beslutning, som skulle gøre ham så britisk som muligt, men med Zeeny indser han, at kærligheden ikke kan konstrueres eller planlægges – den er spontan. Da han så mødes med Zeeny finder han den ægte, spontane kærlighed, som er en del af det, han er og ikke en del af

44

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 407

45

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 408

46

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 520

Side 16

[navn fjernet], 3.a Rysensteen Gymnasium

Studieretningsprojektet - Engelsk og Dansk Salman Rushdies The Satanic Verses

16 noget, han gerne vil være: ”When you see her, you’ll know, he had promised himself, and it turned

out to be true. ’I love you,’ he heard himself saying (…)”^{47} Han træffer sit valg og er dermed ikke

længere splittet mellem de to kvinder, han er ikke splittet i kærligheden. Zeeny er en del af hans sande følelser, og dermed en del af hans helstøbte identitet.

Saladin overvinder også identitetskonflikten og splittelsen ved at erkende kærligheden og døden som forbundne elementer i livet. Han oplever døden som både god, da den forener ham med faderen efter mange års vrede og konflikt, og sørgelig, da det jo er trist at miste én, som man elsker. Idet han indser, at både døden og kærligheden er en del af livet, indser han samtidig, at livet har nuancer, og at det gode hænger sammen med det dårlige, hvilket hjælper ham til at etablere en ny identitet. Gibreel derimod vinder ikke kærligheden og vælger derfor døden, da hans syn på disse

ting forbliver sort/hvidt.

Gibreels indre konflikt tydeliggøres f.eks. i drømmesporet om Ayesha: ”All around him, he thinks as he half-dreams, half-wakes, are people hearing voices, being seduced by words. But not his; (...) – Then whose? Who is whispering in their ears, enabling them to

move mountains, halt clocks, diagnose disease? He can’t work it out.”^{48} Her illustreres

Gibreels identitetskonflikt og generelle forvirring omkring sin rolle i verden. Er han ærkeenglen Gabriel eller ej? Prædiker han Guds ord eller ej? Han kan ikke finde ud af, hvem han egentlig er, og han er heller ikke i stand til at vælge side i Gud-eller-ej-spørgsmålet. Det er tydeligt, at han slet ikke har overvejet, at der kan være en mellemgrund mellem religion og rationalitet, at der ikke nødvendigvis er en overordnet sandhed, som man bør forme sit liv efter, og at han måske bør lade sin identitet hvile på et mere facetteret grundlag. I sin splittelse bevarer Gibreel nemlig ikke jordforbindelsen, men flakker hvileløst mellem to modsætninger, hvorimod Saladin netop formår at finde denne mellemgrund og bevare jordforbindelsen, idet han afklares med sin fortid, med kærligheden, med døden og med menneskets vandretilstand.

Det er altså ikke enten-eller i Rushdies univers; menneskets identitet og liv er ikke et spørgsmål om rodløshed eller rodfæstethed, godt eller ondt, satanisk eller guddommeligt. Menneskets

eksistentielle grundlag er således ikke sort/hvidt, men derimod særdeles nuanceret, og vil man have

det gode, må man være beredt på at acceptere det dårlige. Accepten af dårligdommen som

47

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 534

48

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 234

Side 17

[navn fjernet], 3.a Rysensteen Gymnasium

Studieretningsprojektet - Engelsk og Dansk Salman Rushdies The Satanic Verses

17 uundgåeligt sammensat med godheden er det, som i sidste ende redder Saladin. Han bliver herre over sin egen identitet ved at bevare jordforbindelsen samtidig med, at han erkender sin rodløshed og erkender nogle vigtige sandheder om sig selv og om både kærligheden, med Zeeny, og døden, med sin far. Ydermere accepterer Saladin sin fortid og sine indiske rødder som en del af ham.

Gibreel derimod ender med at miste sit liv, idet han mister sig selv til splittelsen og identitetskonfliktens sorte hul i stedet for at imødegå den indre konflikt mellem godt og ondt. Både Saladin og Gibreel mister sig selv i faldet fra himlen, men Saladin lærer at gen(op)finde sig selv, mens Gibreel forbliver fortabt i vrangforestillingen om en ensidig identitet. ”’To be born again,’ (…)

                  49
’first you have to die.”

lyder de allerførste ord i The Satanic Verses, og de indkapsler både romanens metamorfiske principper om forandring samt det faktum, at man må give afkald på en del af sig selv, før man kan forny sig. Dette er en sandhed, som Saladin ender med at erkende, og derfor er det ham, der kommer sejrrigt og fornyet ud af identitetskonflikten: ”He shook his head; could no longer believe in fairy-tales. Childhood was over, and the view from this window was no more than an old and sentimental echo. To the devil with it! Let the bulldozers come. If the old refused

to die, the new could not be born.”^{50} Ved at acceptere sin fortid, kan han endelig lade den dø,

endelig lade den få fred - dermed kan den ikke længere hjemsøge ham og splitte ham.

DEN MAGISKE (SUR)REALISME

Mange af Rushdies værker er ofte forbundet med genren magisk realisme^{51}. Hovedsageligt er

magisk realisme en genrebetegnelse, som dækker over, når der indføres magiske eller fantastiske elementer i hverdagslivet, som det f.eks. er tilfældet i den colombianske forfatter Gabriel García Márquez’ Hundrede års ensomhed fra 1967, der siges at være grundlaget for den magiske realisme

               52
som litterær genre. Denne beskrivelse passer aldeles godt på The Satanic Verses, hvor den

virkelige verden i den grad tilføres magi og overnaturlige fænomener, som f.eks. Saladin og Gibreels forvandlinger eller hospitalet fyldt med mennesker forvandlet til dyr, som Saladin havner

på, efter det engelske politi har tævet ham synder og sammen^{53}.

49

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 3

50

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 547

51

Den Store Danske Encyklopædi, sekstende bind, 2000 – s. 385

52

Kappel Schmidt, Rigmor – Magisk Realisme, 1997, s. 7

53

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 167

Side 18

[navn fjernet], 3.a Rysensteen Gymnasium

Studieretningsprojektet - Engelsk og Dansk Salman Rushdies The Satanic Verses

18

Den udviskning af grænsen mellem fantasi og virkelighed, som konstant finder sted i

The Satanic Verses, og som bl.a. vises med Gibreels drømme, kan også ses som værende et surrealistisk træk. Surrealismen er en stilart indenfor kunst og litteratur, som netop søger at bryde grænselandet mellem underbevidsthedens og fantasiens herredømme og den verden vi rent faktisk

lever i^{54}. Surrealismen beskæftiger sig meget med drømme og disses måde at få underbevidstheden

til at kommunikere med og blande sig i menneskets fornuftsbaserede vaner, og på mange måder er det denne vinkel på drømmenes verden, Rushdie bruger til at vise Gibreels konstante tvivl og forvirring i The Satanic Verses. Rushdie bruger drømmen som medie til at afdække Gibreels sande følelser og hans spekulation omkring religion og rationalitet samt omkring godt og ondt. Den

                                                      55
magiske realisme var også inspireret af den europæiske surrealisme

, så der er en logisk sammenhæng mellem de to genrer, som Rushdie støtter sig meget op af i The Satanic Verses.

Den magiske realisme og surrealismens indflydelse på The Satanic Verses kommer

                                                                          56
bl.a. til udtryk i den del af bogen, hvor Gibreel opholder sig hos den 88-årige Rosa Diamond efter

faldet fra den eksploderede flyvemaskine og efter, at Saladin er blevet anholdt af

                57
immigrationspolitiet . Her begynder Gibreel at indfinde sig i en tilstand, hvor han ikke er sikker på,

om han er vågen eller sover. Pludselig antager han form som Rosa Diamonds afdøde mand og indgår i en genoplevelse af hendes historie, pludselig er han ærkeengelen Gabriel, og det er svært for ham, og for læseren, at finde hoved og hale i, hvad der foregår, og hvor det foregår – er det i fantasiens verden, eller sker det rent faktisk? Gibreel kan heller ikke tro sine øjne, da han ser ud af vinduet og spotter en struds løbe hen over stranden: ”Running along the midnight beach (…) came a full-grown, large-as-life ostrich. Down the beach it fled, and Gibreel’s eyes followed it in wonder,

until he could no longer make it out in the dark.”^{58} Dette er et typisk udtryk for magisk realisme;

Gibreel befinder sig i England i et hus nær stranden, men pludselig kommer der en struds løbende, hvilket er højst usædvanligt, da der jo ikke lever vilde strudse i England. Der placeres ganske enkelt, og uforklarligt, et urealistisk element i realistiske omgivelser. Strudsen fortsætter ind i midnattens mørke og ind i det ukendte og mystiske, og pludselig er Gibreel i tvivl om sin egen rationalitet, og han begynder at indtage andre menneskers roller, mens han befinder sig udefinerbart et sted mellem drømmen og virkeligheden.

54

Cathrin Klingsöhr-Leroy – Surrealism, 2009 – s. 6

55

Kappel Schmidt, Rigmor – Magisk Realisme, 1997, s. 47

56

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 129

57

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 142

58

Rushdie, Salman – The Satanic Verses, 1988 – s. 148

Side 19

[navn fjernet], 3.a Rysensteen Gymnasium

Studieretningsprojektet - Engelsk og Dansk Salman Rushdies The Satanic Verses

19

Man kan altså sige, at Rushdie genremæssigt bevæger sig et sted mellem den magiske realisme og surrealismen, hvilket kan ses på den måde, han blander den virkelighed vi kender med magiske fænomener og på den måde, han hele tiden søger at sløre grænserne mellem drøm og virkelighed, hvilket både udtrykkes ved, at personerne i bogen bliver draget i tvivl om tingenes tilstand og ved, at læseren drages i tvivl om handlingens ”virkelighed”.

RUSHDIE OG FATWAEN

I 1989, året efter udgivelsen af The Satanic Verses, udstedte Irans præstestyre under ledelse af ayatollah Khomeini en fatwa (som er en lærd muslims udtalelse på vegne af religionen om en

bestemt sag^{59}), som fordømte Salman Rushdie og The Satanic Verses samt alle, som havde haft
noget at gøre med udgivelsen af romanen^{6061}. Mange muslimer mente, at bogen hånede deres

religion og deres profet Muhammad, bl.a. ved at tage spørgsmålet op om koranens sataniske vers, hvilke historikere og teologer har diskuteret siden Muhammads død i 632. At Muhammad skulle have fremsagt nogle koranvers for sidenhen at forkaste dem som værende sataniske er et omdiskuteret emne, men for radikale grupper indenfor Islam er dette en blasfemisk påstand, og disse radikale grupperinger mener yderligere, at Salman Rushdie bør bøde med sit liv for den hån af

profeten og Islam, som de mener finder sted i The Satanic Verses^{62}.

Konflikten har haft stor betydning for Salman Rushdie personligt, som har levet under jorden siden

Khomeinis fatwa blev nedkaldt over ham^{63}.

I sit essay Er intet helligt? fra 1990 diskuterer Rushdie i kølvandet på konflikten de fundamentale spørgsmål omkring litteraturens og religionens rolle i vores verden og i vores liv. I essayet gør han fra start af sit syn på den religiøse fundamentalisme klart:

59

Erslev Andersen, Lars og Skovgaard-Petersen, Jakob –Satanisk, guddommeligt – og såre menneskeligt, 1999 – s. 11

60

Den Store Danske Encyklopædi, , sekstende bind, 2000 – s. 386

61

Se bilag 2: Ayatollah Khomeinis fatwa

62

Erslev Andersen, Lars og Skovgaard-Petersen, Jakob –Satanisk, guddommeligt – og såre menneskeligt, 1999 – s. 44

63

Den Store Danske Encyklopædi, sekstende bind, 2000 – s. 386

Side 20

[navn fjernet], 3.a Rysensteen Gymnasium

Studieretningsprojektet - Engelsk og Dansk Salman Rushdies The Satanic Verses

20

”Kærlighed kan føre til hengivenhed; men elskerens hengivenhed adskiller sig fra den

Rettroendes derved, at den ikke er militant. Jeg kan blive overrasket - ja ligefrem chokeret – over at opdage, at du ikke mener det samme som jeg om en bestemt bog eller et bestemt kunstværk eller menneske; jeg vil sandsynligvis forsøge at få dig til at skifte mening; men til sidst vil jeg acceptere, at din smag, din kærlighed, er din sag og ikke min. Den Rettroende kender ikke den slags begrænsninger. Den Rettroende ved, at han simpelthen har ret, og at du tager fejl. Han vil forsøge at omvende dig, med magt hvis det skal være, og kan han ikke det, vil han, i det allermindste, foragte dig for din vantro. Kærligheden behøver ikke være blind. Troen må nødvendigvis, i sidste

                             64
instans, være et spring ud i mørket.”

Begrebet ”Rettroende” dækker her ikke over religiøse personer, men over personer, der har den opfattelse, at netop deres religion er den rette og eneste sande, og som derfor mener, at alle andre er vantro – en persongruppe, som man også kunne definere som fundamentalister. Det er fundamentalisterne, som Rushdie føler sig angrebet af, og som han forsøger at tale imod.

Rushdie tager i essayet afstand fra de fanatiske islamister, men benægter dog ikke menneskets behov for spiritualitet. Til forskel fra religiøse mennesker mener han dog, at dette behov for åndelighed kan dækkes af litteraturen og kunsten, der, som han formulerer det, kan

                             65
”udfylde vores gud-formede huller” . Han mener, at romanformen kan sige mange ting om vores

verden og forandre vores syn på samfundet og tilværelsen og skabe revolutioner. Forskellen fra religionen er bare, at litteraturen ikke er historisk forankret og endegyldigt defineret – i sin egenskab af kunst, kan litteraturen hele tiden forny sig i takt med, at verden udvikler sig. Rushdie mener derfor, at selve begrebet om romanen er under angreb: ”Vi har været vidner til et angreb på et bestemt fiktionsværk, som også er et angreb på selve tanken om romanformen, et angreb af så forvirrende vildskab, at det er blevet nødvendigt på ny at fremføre dét, der er det allerdyrebareste

                      66
ved litteraturen som kunst.”

”Er intet helligt?” er spørgsmålet om hvorvidt der virkelig eksisterer noget, der er absolut sandt og dermed må helliggøres. I essayets start afviser Rushdie religioner som værende hellige, og herefter flirter han med tanken om litteraturen som den eneste verdslige instans, som kan betegnes som

64

Rushdie, Salman – I God Tro & Er Intet Helligt?, 1990 - s. 44

65

Rushdie, Salman – I God Tro & Er Intet Helligt?, 1990 - s. 57

66

Rushdie, Salman – I God Tro & Er Intet Helligt?, 1990 - s. 44

Side 21

[navn fjernet], 3.a Rysensteen Gymnasium

Studieretningsprojektet - Engelsk og Dansk Salman Rushdies The Satanic Verses

21 hellig. Denne tanke ender han dog afslutningsvis med at afvise, og svaret på det spørgsmål, essayet stiller bliver således: nej: ”Litteratur er en foreløbig rapport fra kunstnerens bevidsthed, og derfor kan den aldrig være ”afsluttet” eller ”fuldkommen”. (…) Vi må klare os uden helliggørelsens

skjold, og så meget desto bedre. Vi må ikke blive det, som vi bekæmper.”^{67} Ifølge Rushdie kan intet

helliggøres, da dette vil stå i kontrast til den unægteligt konstant forandrende verden. Da Gibreel på skizofren vis forsøger, at helliggøre henholdsvis religionen og ateismen, ender han med at miste alt; ved helliggørelsen afviser han sandheden af alt andet. Det er netop helliggørelsen, som radikale fundamentalister dyrker til det yderste, og som Rushdie er skarp modstander af. Rushdie afviser altså idéen om eksistensen af et absolut sandt regelsæt, som mennesket bør handle efter til hver en tid. Han forsvarer litteraturen som udtryksmiddel, da han mener, at den til forskel fra religionen kan stille spørgsmål, som mennesket selv må tage stilling til, hvor den radikale religiøsitet udsteder love og endegyldige svar, som man konstant er bundet til – på trods af verdens vedvarende metamorfose:

”Hvis religionen er et svar, hvis politiske ideologier er et svar, så er litteraturen en forespørgsel;

                                                                   68
stor litteratur stiller usædvanlige spørgsmål og åbner derved nye døre i vore sind.”

I The Satanic Verses afspejles verden og mennesket som nuanceret sammensatte begreber, hvor der ikke nødvendigvis er noget, som er overordnet sandt. Dette kan ses som et udtryk for en holdning om, at mennesket bør befri sig selv fra netop den fundamentalisme, som senere har dødsdømt Rushdie. I Er intet helligt? tages der afstand fra religiøs fundamentalisme, og dette gøres der på sin vis også i The Satanic Verses. Som jeg ser det, er konflikten omkring The Satanic Verses en konflikt genereret af to vidt forskellige verdenssyn, der har svært ved at mødes på midten. Hvis de fundamentalistiske muslimer mener, at det er i orden at slå islamkritiske forfattere ihjel, og forfattere på den anden side mener, at de bør have lov til at være kritiske omkring hvad som helst, så er det svært at enes. Jeg mener dog, at det er en generel misforståelse, at romanen håner muslimer og deres religion; jeg mener snarere at den sender en besked omkring, at se verden fra mere end én vinkel og at se andre mennesker og kulturer gennem en mere nuanceret optik, hvilket jeg vil mene er en besked, som fremskynder tolerance – ikke hån og diskrimination.

Det må siges, at konflikten omkring The Satanic Verses og Khomeinis fatwa er en konflikt bestående af to modparter med fundamentalt forskellige synsvinkler på de grundlæggende

67

Rushdie, Salman – I God Tro & Er Intet Helligt?, 1990 - s. 62

68

Rushdie, Salman – I God Tro & Er Intet Helligt?, 1990 - s. 56

Side 22

[navn fjernet], 3.a Rysensteen Gymnasium

Studieretningsprojektet - Engelsk og Dansk Salman Rushdies The Satanic Verses

22 spørgsmål om det verdslige og det sande; de muslimske fundamentalister, der på den ene side ser deres religion som ultimativt og uforanderligt sand og dermed må forkaste The Satanic Verses som blasfemisk, og Salman Rushdie, der på den anden side mener, at intet kan være helligt og absolut sandt, og som forherliger litteraturen som værende i stand til at forholde sig kritisk overfor den tid, den er skabt i. Da de to poler i konflikten udelukker hinandens syn på verden med deres eget, kan ”Rushdie-affæren” virke uløselig. Komplikationerne med at nå til enighed i denne konflikt gøres ikke mindre af de mange, som udtaler sig negativt om bogen uden overhovedet at have læst den og dannet en selvstændig mening om den. Selve romanen siger meget om, hvordan vi som mennesker på en multikulturel klode må have et nuanceret blik på tilværelsen og dens (u)sandheder, og hvorfor det derfor ikke er okay at slå forfattere ihjel pga. deres kunst. Det er en sammensat konflikt, som ikke bare handler om en bog, men om de vestlige idealer om kunstnerisk frihed kontra det konservative segment af Islam. Fundamentalisterne – i denne sammenhæng repræsenteret ved Khomeinis præstestyre og dets tilhængere - sætter deres religions absolutte sandheder højere end menneskets frihed til at udtrykke sig, mens Rushdie, og i øvrigt størstedelen af den vestlige verden, sætter den kulturelle frihed højest og afviser idéen om at dødsdømme mennesker på baggrund af deres kunst. Hvis konflikten skal have en løsning, så skal en af de stridende parter flytte sit verdenssyn radikalt – og det har indtil videre ikke set ud til at være tilfældet.

ET VIGTIGT STYKKE KULTURHISTORIE?

Man kan sige, at affæren om The Satanic Verses har startet en debat, som har undermineret idéen

                                                                 69
om kulturrelativisme, som mange intellektuelle sværgede til før bogens udgivelse . Idéen om at

kulturelle værdier er så forskellige fra samfund til samfund således, at de værdier og argumenter, som er gældende i Vesten er forskellige fra Mellemøstens og omvendt og derfor ikke som sådan har noget med hinanden at gøre, er blevet en vaklende forestilling pga. den tiltagende globalisering.

Kulturrelativismen tager ikke højde for, at der er sket en enorm spredning af mennesker, og muslimer således ikke kun findes i Mellemøsten, men også har etableret sig som samfundsgrupper i de vestlige samfund.

Spredningen af information er mere omfangsrig og går hurtigere i takt med internettets udbredelse, og verden er i det hele taget blevet mindre. Kravet om at forbyde The Satanic Verses samt de meget

69

Erslev Andersen, Lars og Skovgaard-Petersen, Jakob –Satanisk, guddommeligt – og såre menneskeligt, 1999 – s. 161

Side 23

[navn fjernet], 3.a Rysensteen Gymnasium

Studieretningsprojektet - Engelsk og Dansk Salman Rushdies The Satanic Verses

23 stærke reaktioner imod romanen har været et chok for vestlige kulturer - ikke mindst set i det aspekt, at disse reaktioner bl.a. også stammer fra segmenter af borgere fra netop disse vestlige kulturer.

Med ”Rushdie-affæren” oplevede verden for første gang et alvorligt sammenstød mellem mennesker på et kulturelt plan. Selve debatten omkring The Satanic Verses og Salman Rushdie kommer ofte til at overskygge selve romanen, og mange af de argumenter, der er blevet ført er baseret på passager fra bogen, som er taget ud af en sammenhæng. Skønt romanen fik mange roser af anmelderne, og stadig i mange litterære sammenhænge er anset for at være et mesterværk, så har den konflikt værket har skabt efterhånden overskygget selve værket, og den debat, som har kørt har sjældent handlet om de ting, der står i bogen, men i højere grad om mere kulturværdimæssige og politiske spørgsmål. The Satanic Verses har dermed så at sige skabt en debat, som rækker ud over den selv; i den diskussion omkring ytringsfrihed, der er opstået i kølvandet på romanen, er det ikke længere nødvendigt at have læst bogen, da konflikten har bevæget sig op på et plan, hvor det ikke længere handler om, hvad Rushdie ville sige med bogen, men mere om hvad vi i det hele taget kan tillade os at sige, skrive og udgive, og hvordan vi bør forholde os til andre kulturer og spørgsmål omkring religionsdiskrimination.

Der er ingen tvivl om, at sagaen om The Satanic Verses har startet en debat, som har rykket ved vores opfattelse af, hvad det vil sige at leve i en globaliseret tid, hvor kulturer sammenblandes, samt en konflikt, som har været et møde mellem disse sammenblandede kulturer og været udtryk for en strid om ytrings- og kunstnerisk frihed kontra blasfemi og religionskrænkelse (skønt Rushdies intentioner med romanen ikke i sig selv har været at krænke Islam). Jeg vil derfor vurdere, at The Satanic Verses har haft en væsentlig kulturhistorisk betydning, og jeg vil endda gå så vidt som at vurdere, at den tilmed har haft en samfundspolitisk indflydelse på hele debatten omkring ytringsfrihed, da den har genereret en debat og en diskurs, som ikke handler om det, der står i bogen, men mere om Khomeinis fatwa og vores kulturelle værdier. The Satanic Verses var for mange mennesker en øjenåbner for den militante religiøsitets nærhed, og konflikten stoppede ikke i

1990’erne, men fortsætter den dag i dag, f.eks. med Muhammed-krisen i 2005, der igen var et sammenstød mellem sammenblandede kulturer. Affæren omkring The Satanic Verses har plantet dybe rødder i vores opfattelse af ytringsfrihed ift. religionskrænkelse, og vi er stadig langt fra en gensidig forståelse på området, og Salman Rushdie kan stadig ikke optræde offentligt uden frygten for at blive offer for et attentat.

Side 24

[navn fjernet], 3.a Rysensteen Gymnasium

Studieretningsprojektet - Engelsk og Dansk Salman Rushdies The Satanic Verses

24

KONKLUSION

The Satanic Verses tager udgangspunkt i den identitetsmæssige splittelse og metamorfose, som de to hovedpersoner oplever. Hovedpersonerne gennemlever en splittelse ift. nationalitet, religion, kærlighed og identitet, hvor Saladin vinder over sin splittelse ved, at erkende livets alsidighed og nuancer samt indse store sandheder om livet, døden, kærligheden og sin identitet, hvorimod Gibreel er fanget i en ensidig opfattelse af verden og af troen, som i sidste ende koster ham livet. Ved at fremstille disse to skæbner fremhæver Rushdie en tematik omkring menneskets eksistentielle og

identitetsmæssige grundlag som værende meget komplekst og ikke sort/hvidt. Metamorfosen er den

drivende kraft i deres udvikling og sammenstiller de to hovedpersoner samtidig med, at den vender dem imod hinanden.

Sprogligt leger The Satanic Verses med fortællerforhold, sammenblanding af indisk, engelsk og begreber fra Islam, og værket er gennemgående formidlet i et poetisk sprog med malende beskriver, hvor der gøres rigt brug af billedsprog samt onomatopoietika.

Romanen kan genremæssigt forbindes med magisk realisme med inspiration og indflydelse fra surrealismen – hovedsagligt pga. indførelsen af magiske elementer i hverdagen og en udviskning mellem virkelighed og fantasi samt en forståelse af drømmen som udtryk for følelser.

Den fatwa som Khomeini nedkaldte over Rushdie kan sige at være et udtryk for to grundlæggende forskellige syn på verden, hvor Rushdie og de vestlige frihedsidealer står på den ene side og de radikale muslimske fundamentalister står på den anden. The Satanic Verses giver udtryk for et nuanceret verdenssyn, hvor der ikke som sådan findes absolutte sandheder, hvorimod fundamentalismen hovedsageligt ser deres religion som det eneste sande. Det er således en konflikt mellem to modstridende poler, hvor Rushdie i Er intet helligt? giver udtryk for, at litteraturen bør have lov til at eksistere i sin egenskab af at være en spørgende og undersøgende kunstform, hvorimod fundamentalismen fordømmer den som en hån med deres religions helligdom.

Jeg vil vurdere at The Satanic Verses har haft afgørende kulturhistorisk og samfundspolitisk indflydelse, da den som den første roman i globaliseringens tidsalder har skabt en debat, som har ændret vores syn på kulturforskelle og begrebet om ytringsfrihed.

Side 25

[navn fjernet], 3.a Rysensteen Gymnasium

Studieretningsprojektet - Engelsk og Dansk Salman Rushdies The Satanic Verses

25

Litteratur:

• Brians, Paul - Notes for Salman Rushdie: The Satanic Verses, Washington

State University:

http://www.wsu.edu/~brians/anglophone/satanic_verses/svnotes.pdf

(13. februar 2004)

• Cathrin Klingsöhr-Leroy – Surrealism, (forlagets hjemby ukendt) Taschen

GmbH, 2009

• Erslev Andersen, Lars og Skovgaard-Petersen, Jakob –Satanisk, guddommeligt – og såre menneskeligt, København, Gyldendal, 1999

• Frank, Søren – Salman Rushdies kartografi, Odense, Syddansk

Universitetsforlag, 2003

• Kappel Schmidt, Rigmor – Magisk Realisme, Århus, Forlaget Klim, 1997

• Rushdie, Salman – I God Tro & Er Intet Helligt?, Overs. Thomas Harder

(forlagets hjemby ukendt) Samleren, 1990

• Rushdie, Salman – The Satanic Verses, London, Vintage Books, 1988

• Den Store Danske Encyklopædi, sekstende bind, København, Gyldendal,

2000

Side 26

[navn fjernet], 3.a Rysensteen Gymnasium

Studieretningsprojektet - Engelsk og Dansk Salman Rushdies The Satanic Verses

26

BILAG 1:

HVEM ER SALMAN RUSHDIE?

Salman Ahmed Rushdie blev født i en liberal muslimsk familie i Bombay i 1947^{70}. Som 13-årig

blev Rushdie optaget på den fornemme privatskole Rugby School i England, og modtog senere en

                                       71
kandidatgrad i historie fra Cambridge University

. Han debuterede i 1975 med romanen Grimus,

men slog først rigtig igennem med Midnight’s Children fra 1981^{72}. Da han i 1988 skrev sin fjerde

                                                           73
roman The Satanic Verses, blev der udstedt en fatwa fra Irans præstestyre , som nedkaldte en

dødsdom over Salman Rushdie. Siden da har han levet under konstant politibeskyttelse, men har

                                                                     74
fortsat sit forfatterskab samt deltaget aktivt i debatten omkring ytrings- og kunstfrihed .

BILAG 2:

Ayatollah Khomeinis fatwa^{75}

I inform all zealous Muslims of the world that the author of the book entitled The Satanic Verses— which has been compiled, printed and published in opposition to Islam, the Prophet, and the Qur’an—and all those involved in its publication who were aware of its content, are sentenced to death.

I call on all zealous Muslims to execute them quickly, wherever they may be found, so that no one else will dare to insult the Muslim sanctities. God Willing, whoever is killed on this path is a martyr.

70

Brians, Paul - http://www.wsu.edu/~brians/anglophone/satanic_verses/svnotes.pdf - s. 5

71

Den Store Danske Encyklopædi, sekstende bind, 2000 – s. 385

72

Frank, Søren – Salman Rushdies kartografi, 2003, s. 24

73

Se bilag 2: Ayatollah Khomeinis fatwa

74

Den Store Danske Encyklopædi, sekstende bind, 2000 – s. 386

75

Brians, Paul - http://www.wsu.edu/~brians/anglophone/satanic_verses/svnotes.pdf - s. 6