SRP om Punkbevægelsen i Samfundsfag A og Dansk A

Side 1

Side 1 af 25

0.0 Abstract:

This study examines a review of the punk culture and its origin seen as a late modern age phenomenon. Additionally, the paper includes an analysis of the Danish punk poet Michael Strunges poem "Natmaskinen”, which has been enclosed at page nr. 24.

According to this, the study discusses the future of punk with the involvement of a social system of terminology. The material selection is based on sociologists such as David Riesman, Anthony Giddens, Thomas Ziehe, Michael Maffesoli and Dick Hebdige, who are considered as important sociologists, within their respective areas, in the late modern age.

In my analysis of Michael Strunges poem I found out that the punk culture seems to bear out Maffesoli’s urban tribe theory - but in relation to this - the modern punk culture still have areas of a classic subculture, even though sociologist denies this. The values of the old punk culture are still visible in the society, particular with the Youth House in Copenhagen and the Muslim subculture Taqwacore.

Side 2

Side 2 af 25

Indholdsfortegnelse:

0.0 Abstract ..................................................................................................................1

1.0 Indledning .............................................................................................................. 3

2.0 Subkultur og ungdomskultur ................................................................................ 4

2.1 Subkultur .......................................................................................................... 4

2.2 Ungdomskultur ................................................................................................ 4

2.3 Birminghamskolen ........................................................................................... 5

3.0 Punkens oprindelse ................................................................................................ 6

3.1 Punken i USA .................................................................................................. 6

3.1 Punken i England..............................................................................................6

3.1 Årsager til punkens oprindelse ........................................................................ 7

4.0 Punken som subkultur i det senmoderne samfund ................................................. 7

4.1 Anthony Giddens ............................................................................................ 7

4.2 Thomas Ziehe .................................................................................................. 8

4.3 Dick Hebdige ................................................................................................... 9

5.0 Punkelitteratur og "Natmaskinen" ...................................................................... 11

5.1 Punken i Danmark ........................................................................................ 11

5.2 "Natmaskinen" ............................................................................................... 12

6.1 Punkens fremtid ................................................................................................... 15

6.1 Punkens død? ................................................................................................. 15

6.2 Punken som neostamme..................................................................................16

6.3 Punken i dag....................................................................................................18

6.4 Punken i fremtiden ........................................................................................ 19

7.0 Konklusion ........................................................................................................... 20

8.0 Kildefortegnelse....................................................................................................22

9.0 Bilag A -”Natmaskinen” ...................................................................................... 24

Side 3

Side 3 af 25

1.0 Indledning:

I 70erne og 80erne kunne man ikke undgå dem i gadebilledet. De blev kaldt de voksnes værste mareridt og blev ofte proklameret som problembørn i medierne. De klædte sig med hanekam, nitter og sikkerhedsnåle og sparkede med deres anarkistiske attitude og majestætsfornærmelser en ungdomskultur i gang, der lå langt fra de tidligere hippiers budskab om kærlighed. Kærligheden var nu udskiftet med vrede og had, som kom til udtryk gennem deres livsstil. De var de såkaldte punkere.

”We managed to offend all the people were fucking fed up with^{1}.” Dette er Johnny

Rotten’s første ord i Julian Temple's dokumentar film, The Filth and the Fury fra 2000, omhandlende punkbandet Sex Pistols. Med disse ord beskriver Rotten hvad punkkulturen har opnået fra dens opståen i 70erne til i dag. Punkkulturen bliver i dag beskrevet som død, da den i højere grad modsiger sig selv. Punkkulturen opstod i 70erne på baggrund af dens oprør mod mainstreamkulturen og den engelske overklasse, men i slutningen af 70erne bliver punkkulturen forvandlet til en modedille.

Mange af de nye punkere bliver punkere, fordi det er moderne og fordi de ønsker at finde deres identitet i en sen moderne tidsalder præget af en stigende individualisering.

Derfor svinder punkværdierne langsomt ind og punkkulturen bliver omdannet til en såkaldt neostamme.

Min interesse for punkkulturen affødte en lyst til at skrive denne opgave, især på grund af den udbredte opfattelse af at punk er en død subkultur. Denne rapport indeholder en redegørelse for punken og punkens oprindelse set som et senmoderne fænomen.

Herunder indbefatter rapporten en analyse af Michael Strunges ”Natmaskinen”, der er vedlagt som bilag på side 24. På baggrund af dette diskuteres punkens fremtid, under inddragelse af et samfundsfagligt begrebsapparat.

Da Johnny Rotten laver en TV-reklame for smør i 2003 og derved overgiver sig til mainstreamkulturen, bliver punk som en subkultur definitivt beskrevet som død, men er dette korrekt?

1

Temple, Julian: The Filth and the Fury, 2000

Side 4

Side 4 af 25

2.0 Subkultur og ungdomskultur:

2.1. Subkultur

For at forstå punkkulturen må man først redegøre for begrebet subkultur og ungdomskultur. Begrebet subkultur bliver først oprindeligt kendt i 1950, da den amerikanske sociolog David Riesman definerer fænomenet i sin bog ”The Lonely Crowd”, omhandlende teorier omkring den sociale karakter, altså en karakter, som er fælles for større grupper. Fra ca. 1914-40, har bl.a. den amerikanske Chicagoskole beskæftiget sig med ungdomskriminel afvigelse, som senere bliver opfattet som studier indenfor subkulturer, men Riesman er den første til at definere begrebet. Riesman mener, at et samfund er opbygget omkring en majoritet og et mindretal. Mindretallet kalder han en ”subkultur”, altså en ”under-kultur”. Ifølge Riesman, accepterer majoriteten den stil og de værdier, som bliver afsendt af den kommercielle offentlighed. Minoriteten, derimod,

                  2
opfatter det anderledes . De ønsker ikke at tage del i det og ender dermed med at skille sig

ud. På Riesmans tid er musikgenren jazz meget populært blandt de sorte i USA, så det er primært jazzkulturen som er forbilledet for hans teorier, da han definerer subkulturen [3].

Riesman opstiller desuden en samfundsteori, der inddeler befolkningen i tre kategorier:

1. Det traditionsstyrede samfund

2. Det indrestyrede samfund

3. Det gruppestyrede samfund

I det traditionsstyrede samfund er man tilbøjelig til at følge de givne normer og traditioner, der er i samfundet. I det indrestyrede samfund er individet styret af indre livsmål, og den personlige karakter er individualistisk. I det gruppestyrede samfund er det lysten der driver individet, men omgivelserne påvirker dog individets valg [4].

2.2. Ungdomskulturer

Riesmans teorier bygger på samfundet efter 2. verdenskrig, hvilket indebærer at der endnu ikke er opstået en reel ungdomskultur. Indtil 1950’erne er man i det traditionelle industrielle samfund gået direkte fra barnetilværelsen ind i voksenlivet [5]. Ungdomstiden er på denne tid, dermed præget af en stræben efter at nå voksentilværelsen, så hurtigt som muligt. Fra slutningen af 1940’erne sker der en stor økonomisk udvikling i USA, hvilket

2

Christensen, Lars Asp: Rockmusik og undergrundsbegrebet, Bachelor projekt, 2002

3

Friisberg, Gregers: Dit samfund – Socialisation, identitet og livsstil, Columbus, 2005, side 13

4

Friisberg, Gregers: Dit samfund – Socialisation, identitet og livsstil, Columbus 2005, side 14-15,

5

Øe, Michael mfl.: SamfNU - en grundbog til samfundsfag STX & HF B-niveau, Ungdomskultur, Systime,

2008 side 97

Side 5

Side 5 af 25 indebærer, at især de hvide familier får flere penge mellem hænderne. Familiernes økonomiske frihed smitter derfor af på de unge, der i takt med, at de kan bo længere hjemme, få bedre uddannelser og ikke med det samme skal skabe sig et grundlag i livet, får ny frihed. Dette er en helt ny situation for ungdommen, som nu kan begynde at ”leve i nu’et” og ikke bekymre sig om fremtiden. Derved er nyt mellemstadie mellem barn og voksen opstået, de såkaldte ”teenageår”.

Denne nye situation for ungdommen kalder på nye normer og roller, tøjstil, musiksmag etc., der kan give teenageren en ny identitet. Et nyt identitetsbegreb, er altså opstået [6]. Som i de senere ungdomskulturelle strømninger, står musikken især i centrum for den nye teenage-kultur. Mødet mellem den sorte rythm´n’ blues musik, der bl.a. var hovedeksempelet for David Riesmans teorier, og den nyskabende rock´n’roll, bliver en integreret del i teenageårene. Musikken er oprørsk og provokerende og passer derfor til den nye ungdomsgeneration, der igennem deres identitet forsøger at tage afstand fra det etablerede og dermed er de første egentlige subkulturer opstået [7].

2.3 Birminghamskolen

I takt med at flere subkulturer opstår i 70erne begynder der, at komme stigende fokus på fænomenet og teorier bliver især udviklet fra de ungdomskulturelle studier ved Centre for Contemporary Cultural Studies(CCCS) i Birmingham, den såkaldte Birminghamskole.

Interessen for subkulturer ved CCCS vokser ud af det engelske venstrefløjsmilijø, der bl.a.

med studenteroprøret i slutningen af 60erne bliver grundlag for teorierne. CCCS subkulturteorier benyttes stadig den dag i dag til at definere de nuværende subkulturer [8].

Ideen med en subkultur er dermed at skille sig ud fra mængden og ud fra dette, opbygge en identitet. Dette kan ske ved hjælp af f.eks. påklædning, musik, interesser osv.

Rock´n’roll-generationen, som 50’er ungdomsgenerationen også bliver kaldt, tager sin oprindelse i en musikgenre der i sit udgangspunkt ikke er kommercielt opfundet, men som lynhurtigt bliver kommercialiseret af pladeselskaber. Efter 1950erne kommer der et stigende antal af ungdomskulturer, som opstår som subkulturer, men efterhånden bliver kørt igennem en ”kommercialiseringsmølle” og bliver ensartet. Et eksempel er subkulturen

6

Øe, Michael mfl.: SamfNU - en grundbog til samfundsfag STX & HF B-niveau, Ungdomskultur, Systime,

2008 side 98
7

Jensen, Jacob: Den vestlige populærmusiks historie - kursus til rytmisk musikhistorie u.å, side 3

8

Bay, Joy; Drotner, Kirsten: Ungdom en stil et liv: Tiderne skifter, 1986, side 8

Side 6

Side 6 af 25 punk i 70erne og 80erne, der oprindeligt starter som et oprør, men efterhånden bliver til en

               9
mainstream-kultur .

3.0 Punkens oprindelse:

3.1 Punken i USA

Ordet punk kommer fra engelsk og betegner oprindeligt et træ, der er rådnet på grund af svamp(såkaldt punk wood) [10]. Punkens oprindelse kan dateres tilbage til omkring 1965 med New York-gruppen The Velvet Underground og Detriot-grupperne MC5 og The

Stooges. Disse bands er musikalsk meget forskellige, men betegnes alle som tilhørende genren proto-punk, da de er centreret omkring en musikalsk (anti-)æstetik: At man ikke behøver, at kunne spille teknisk godt for at lave god musik og at rock’n roll-genren skal tilbage til rødderne, til den rå energi, som går hånd i hånd med ungdomsoprøret i 50erne og

60erne. Denne genre kulminerer med bands som New York Dolls og The Ramones, der begge er forløberen for den såkaldte engelske punk [11].

3.2 Punken i England

I 70erne er England blevet til en smeltekedel af subkulturer. For eksempel er skinheads, teddy boys, rockere og punkere en del af gadebilledet i London. Allerede i starten af 60’erne opstår et nyt fænomen i England, den såkaldte art school-kultur. Denne kan beskrives som forløberen til punkkulturen, da teorien omkring art school-kulturen går ud på, at kunst ikke skal være kommercielt anlagt og ikke skal være begrænset til kunstgallerierne [12]. Dette er også den oprindelige holdning blandt de såkaldte punkere.

Den tidligere art-school studerende Malcolm McLaren er en overgang manager for

New York Dolls og kommer derved i kontakt med den amerikanske punkscenes idéer og viderefører dem til England. Disse idéer kombinerer han med sin sans for det visuelle – for mode – og med hans idéer om at tage massemedierne i brug for at sælge idéen. Dette er også varemærket hos McLarens engelske gruppe The Sex Pistols, som bliver en milepæl

indenfor punken^{13}.

9

Øe, Michael mfl.: SamfNU - en grundbog til samfundsfag STX & HF B-niveau, Ungdomskultur, Systime,

2008, side 99
10

Jørsum, Morten Introduktion til punk, Dansk BiblioteksCenter, 2006, side 2

11

Køter, Sune: Punkhistorisk Grundkursus, Musikhistorie Specialområde,

12

Sue Hubbard, Pretty Vacant, New Statesman, 2007

13

Andersen, Johannes: Rocken ruller og raller, Hovedland, 1997, kapitel: ”Punken, Sex Pistols og Rockens største selvmodsigelse.

Side 7

Side 7 af 25

3.3 Årsager til punkens oprindelse

London har, siden 60’erne, oplevet en stigning i arbejdsløsheden og da oliekrisen i

1973 indtræffer, medfører det en yderligere afmatning af erhvervslivet. I midten af 70erne gennemgår London og resten af Europa en recession, som skaber massiv arbejdsløshed. På grund af det sociale kaos, er der en generel følelse af fortvivlelse iblandt arbejderklassen.

Hvis man ikke kommer fra en rig familie, kan man lige så godt give op, for man kan ikke blive til noget her i livet. Overklassen sidder på al magten og alle goderne og tager ikke hensyn til arbejderne.

Det er på baggrund af dette, at mange unge indser at de må gøre noget, for at bryde de rammer de er blevet tildelt. De unge er ikke tilfredse med bare at være den arbejdende underklasse, så de opfinder en anden, alternativ underklasse, punkkulturen. Dette sker i takt med at samfundet udvikler sig fra et moderne industrielt samfund til et såkaldt senmoderne samfund [14]. Punkerne vender sig derfor mod det konservative England med Margaret Thatcher i spidsen, og forsøger med den nyoprettede subkultur at skabe en identitet, der gør op med de fastlåste identiteter [15].

I USA er man på samme tid politisk på vej mod Ronald Reagan-perioden, men ifølge den amerikanske kulturforsker Brian Cogan, er den amerikanske punk ikke en reaktion på de fastlåste klassestrukturer på samme måde, som den engelske. Den amerikanske punk er mere et forsøg på at placere musikgenren uden for mainstream og skabe en kulturel modkultur frem for en politisk. Et andet udgangspunkt for den amerikanske punkkultur er, at hippietidens ideer er ved at blive forældede og at den nye ungdomsgeneration har brug for at opfinde sig selv på en ny måde [16].

4.0 Punken som et senmoderne fænomen:

4.1 Anthony Giddens

Den engelske punkkultur opstår dermed som en kombination af et ungdomsoprør og en livsstil blandt unge i arbejderklassen. Samfundsmæssigt er man på denne tid på vej fra et industrisamfund mod et senmoderne samfund, hvilket forvirrer ungdommen. Sociologen Anthony Giddens er ophavsmanden til begrebet, det senmoderne samfund, der bl.a. dækker over forhold som: aftraditionalisering, individualisering og øget refleksivitet. Giddens

14

Lambert, Tim: Everyday life in the 20^{th} Century, http://www.localhistories.org/london.html.

15

Jørsum, Morten Introduktion til punk, Dansk BiblioteksCenter, 2006 side 3

16

Jørsum, Morten Introduktion til punk, Dansk BiblioteksCenter, 2006 side 4

Side 8

Side 8 af 25 hævder, at man endnu ikke har lagt det moderne industrielle samfund bag sig, men snarere er præget af en radikaliseret modernitet. I den radikaliserede modernitet er individet styret af Riemans gruppestyrede samfund, mens det moderne samfund kendetegnes ved et

               17
indrestyret individ .

Giddens udarbejder på baggrund af dette, hans såkaldte strukturationsteori, som sammentænker forholdet mellem det handlende individ og de samfundsmæssige institutioner og strukturer. Teorien påpeger, at den nuværende samfundsstruktur både skal ses som midlet til og resultatet af individers handlinger [18].Den nye samfundsstruktur medfører derved en ændring af individets identitet, hvilket ifølge Giddens er skabt på baggrund af en globaliseringsproces.

Processen har opløst de fælles overordnede værdisystemer og der er dermed skabt en situation, hvor identitetsdannelse er blevet et refleksivt projekt for den enkelte. I denne stadige refleksive proces konstruerer og rekonstruerer man sig selv og sin selvopfattelse ud fra omgivelsernes respons. Giddens ser derfor globaliseringen, som en væsentlig årsag til at det er svært at definere sin egen identitet [19]. Derfor opstår en del subkulturer i denne periode i håb om at finde sin identitet.

4.2 Thomas Ziehe

Den tyske sociolog Thomas Ziehe benytter således udtrykket ”formbarhed” til at beskrive de vilkår, som er opstået i det senmoderne samfund. Med formbarhed tænker Ziehe på forestillingen om, at alt kan formes efter det enkelte menneskes ønske. Individet kan i princippet gøre hvad det vil og dette er også årsagen til, at begrebet ”Do it yourself” opstår blandt punkere, da man ønsker at blive ligesom Sex Pistols, The Clash o. lign.

Dermed er det enkelte individ ikke bundet af tidligere traditionelle normer.

Mens hovedproblemet i 50erne og 60erne er, at man sætter sig ud over de normer der hersker i ens sociale miljø, er problemerne i 70erne og opefter, at man på det menneskelige plan ikke lever, som man kunne og burde [20].

17

Øe, Michael mfl.: SamfNU - en grundbog til samfundsfag STX & HF B-niveau, Det senmoderne samfund,

Systime, 2008 side 54-57
18

Brejnrod, Bjørn: Sociologi, Gylendal, 2007, side 77 - 79

19

Giddens, Anthony: Modernitet og selvidentitet(1991) Oversat af Søren Schultz Jørgensen, Hans Reitzels

Forlag 1996, side 34
20

Jacobsen, Benny; Outzen, Ove: Liv i Danmark, Columbus, 2005, side 13

Side 9

Side 9 af 25

Ifølge Ziehe, har medierne samtidig en øget indflydelse på identitetsdannelsen. Ved medierne bliver man derved konfronteret med utallige billeder på forskellige identiteter.

Punkbølgen benyttede, i modsætningen til andre subkulturer, nærmest medierne som et talerør for deres identitet, men ikke nødvendigvis på en positiv måde. Bl.a. benytter Sex Pistols sig af medierne med deres mediestunts og provokationer. Og jo mere de bliver bandlyst og fordømt i medierne desto mere blev punken bekræftet: At samfundet gør alt hvad det kan for at undertrykke ungdommen [21].

Punkkulturen tilhører den senmoderne ungdomsgeneration, Generation X, også kaldet nå-generationen, hvilket benytter det såkaldte sorte look, for at demonstrere deres pessimisme og sortsyn, som en del af den nye identitet [22]. Generation X – især punkkulturen - vender sig derfor i stigende grad mod samfundet og begrebet anarkisme opstår. Anarkisme omhandler grundlæggende visionen om et anti-autoritært samfund, hvor intet menneske hersker over et andet. Dette bliver også udgangspunktet for punkkulturen, som derved vender sig mod de gængse normer for samfundet [23].

4.3 Dick Hebdige

Punken bliver derfor karakteriseret af Birmingham-sociologen Dick Hebdige som værende en subkultur, da den forsøger at gøre oprør mod samfundets massekultur [24].

Hebdige benytter begrebet homologi til at beskrive den symbolske overensstemmelse mellem subkulturens stilopfattelse og selvopfattelse. Hebdige mener, at ud fra udseende, attitude og sprog er unge i stand til at iscenesætte deres gruppe og derved skabe deres egen identitet. Identiteten har derfor konsekvenser for, hvordan en gruppe opfattes og defineres, samt for hvordan andre reagerer på den.

Hebdige hævder at punken låner elementer fra alle tidligere subkulturer bl.a.

dadaismen og at dens eneste homologi er vrede^{2526}. Hebdige benytter også antropologen

Claude Levi-Strauss’s begreb bricolage, til at beskrive punkens identitet. Bricolage betegner en kreativ proces, hvor forskellige objekter sammensættes på en ny måde og tilskrives ny betydning. Punkerne anvender bl.a. Union Jack, Dronning Elizabeth II og nazismen og tilskriver dem nye betydninger. Bricolagesymbolerne kommer til udtryk i

21

Jørsum, Morten Introduktion til punk, Dansk BiblioteksCenter, 2006 side 6

22

Brejnrod, Bjørn: Sociologi, Gylendal, 2007, side 66-67

23

http://da.wikipedia.org/wiki/Anarkisme

24

Hebdige, Dick: Subkultur Og Stil (1979) Oversat af Frederik Stjernfelt, Sjakalen, 1983 side 97-99

25

Gelder, Ken: Subcultures, Routlegde, 2007, side 92-95

26

Hebdige, Dick: Subkultur Og Stil (1979) Oversat af Frederik Stjernfelt, Sjakalen, 1983 side 103-106

Side 10

Side 10 af 25 punkstilen, som på baggrund af de nye betydninger bliver særdeles brugbare indenfor modeindustrien [27]. Hebdiges definition af subkulturer er især inspireret af den italienske marxist Antonio Gramscis to begreber; konjunktion og specificitet [28].

Ifølge Hebdige opstår subkulturer i 70erne i en fælles og symbolsk sammenhæng i den senindustrielle kultur. De er organiseret omkring, men ikke bestemt af, alder og klasse, og bliver udtrykt i form af en speciel livsstil, som indgår i ens identitet. Hebdige hævder at,

                                                                    29
denne livsstil er opstået inden for specifikke historiske og kulturelle "konjunktioner” .

Hebdige går med dette nye veje, ved at fortolke subkulturer, især punkkulturen, i form af en dialog mellem den sorte og hvide ungdom.

I modsætningen til andre CCCS sociologer, benytter Hebdige sig af Norman Mailers essay ”The White Negro - Superficial Reflections on the Hipster”, til at beskrive punkens opståen og identitet. Essayet omhandler den store amerikanske bølge i 1920erne, 1930erne og 1940erne af hvide unge, der nærmest adopterer den sorte jazz og swing musik i deres

egen kultur^{30}.

Mens subkulturerne mods, skinheads og teds alle er placeret i forhold til den sorte kultur, ser punkkulturen imidlertid ud til at indgå i Mailer's opfattelse af den amerikanske hipster eller beatkultur. Hebdige anser derudover, at punkbevægelsen er sympatisk indstillede overfor reggae former og ser endda ud til at være sammenkoblet til den jamaicanske subkultur på et dybtgående strukturelt niveau [31].

Især lånes musikken fra reggaemusikkens og beatmusikkens rødder, som bl.a. kan ses med 60’er musikgenren ska, som punkere i 1980erne fusionerede til musikgenren ska-punk [32]. Grunden til at musik i så høj grad er med til at forme subkulturerne, er at musik er en effektiv måde at sprede sine budskaber og holdninger på. I subkulturen har de unge et bånd der binder dem sammen, nemlig den fælles interesse. [33]

27

Hebdige, Dick: Subkultur Og Stil (1979) Oversat af Frederik Stjernfelt, Sjakalen, 1983 side 94-97

28

Hebdige, Dick: Subkultur Og Stil (1979) Oversat af Frederik Stjernfelt, Sjakalen, 1983 side 75-77

29

Hebdige, Dick: Subkultur Og Stil (1979) Oversat af Frederik Stjernfelt, Sjakalen, 1983 side 75-77

30

Gelder, Ken: Subcultures, Routlegde, 2007, side 92-94

31

Gelder, Ken: Subcultures, Routlegde, 2007, side 92-94

32

http://en.wikipedia.org/wiki/Ska_punk

33

Jacob, Jensen: Hip-hop og Rap, Musikvidenskabeligt Institut, 1992, kapitel 2.2

Side 11

Side 11 af 25

5. 0 Punklitteratur og ”Natmaskinen”

5.1 Punken i Danmark

Musikken er dog ikke det eneste talerør for punkerne, bl.a. opstår den såkaldte punklitteratur i form af amerikaneren Jim Carroll, der med sine selvbiografiske bøger bliver betegnet som den første punk poet. Carrolls værker baner også senere vejen for den danske punklitteratur, da blandt andre poeter som Martin Hall og Michael Strunge bliver inspireret af disse. Den danske punk bryder frem i 1977, da bandet Sods(senere Sort Sol) opstår som en reaktion på Sex Pistols første koncert i Danmark [34].

Generelt er punkmiljøet i Danmark på denne tid præget af en lukkethed og reserverthed, da der kun er reelle punkkulturer i København og Århus. Denne lukkethed bliver blandt andet inspirationskilde for den unge Michael Strunge, der gennem sin karriere har et anstrengt forhold til punkkulturen [35]. Strunge debuterer i 1977 i tidsskriftet ”Hvedekorn” og efter stor succes, udsender han herefter digtsamlingen ”Livets hastighed”, som bar præg af en trang til forandring i samfundsstrukturen. Strunge bliver derfor hurtigt udråbt som talsmand for punk-generationen, på baggrund af hans trang til ændringer i samfundet.

Strunge føler en stor afmagt over for samfundet, som blandt andet er gennemsyret af hans vrede overfor de almene danskere, som han kalder åndelige analfabeter, fordi de ikke

               36
forstår hans tekster .

Litteraturhistorisk set ligger Strunges digtning i overgangen fra 70´erne til 80´erne, hvor man her oplever et markant generationsskift mellem teenagere og deres forældre og ikke mindst ændringer i digtningens temaer: hvor 70´ernes temaer handler om det jordnære, det politiske, hverdagsproblemer og i det hele taget det realistiske, handler de i

                                       37
80´erne om eksistensvilkår og identitetsdannelse .

Strunge er imidlertid ikke tilfreds med sit prædikat som punkdigter, da han ikke mener han tilhører denne genre, selvom han selv opfatter sig som punker. I 1980 markerer han derfor med digtsamlingen ”Skrigerne!”, sin definitive afsked med punkmiljøet, dog har hans efterfølgende digte stadig elementer fra punkkulturen. Udover denne kamp mod

34

http://bandlist.dk/Default.asp?subMenuid=pres&Page=band/band_info.asp&userid=718&name=Sort%20S

ol
35

http://www.geocities.com/michael_strunge/

36

http://da.wikipedia.org/wiki/Michael_Strunge

37

http://www.geocities.com/michael_strunge/

Side 12

Side 12 af 25 samfundet og punkkulturen har Strunge allerede i gymnasiet psykiske problemer, og hans konstante svingninger fra opstemthed og glæde til angst og dyb depression medfører flere gange, at han må indlægges på psykiatriske afdelinger. Dette resulterer i 1986 i selvmord, da Strunge kaster sig ud af et vindue [38]. Da punken, som subkultur, på denne tid er ved at svinde ind, beskrives Strunges død samtidig også som den danske punkkulturs endelige død.

Strunge forsøger i sin tid som digter, at gøre op imod 70ernes brugspoesi og begynder igen at tage udgangspunkt i jeg’et, hvilket står i kontrast til 70’ernes litteratur, der ofte almindeliggør de menneskelige problemer så meget, at de bliver intetsigende.

Derudover er rammen om digtene ikke supermarkedet og dagligdags problemerne, som i 70erne, men derimod byen, natten, kosmos, liv, død, angst, visioner og drømme.

Dette kommer specielt til udtryk i digtsamlingen ”Vi folder drømmens faner ud” (1981), som på mange måder kan ses som Strunges manifest, da det især er her, hans tanker om samtiden, digtekunsten og hans oprørskhed, bedst kommer til udtryk [39].

5.2 Natmaskinen

Digtene fra samlingen bærer stadig præg af Strunges tid i punkbevægelsen, bl.a.

”Natmaskinen”, som beskriver en punkkoncert på Christiania-spillestedet Rockmaskinen.

Gennem digtet sammenfatter man jeg-personens følelser og tanker omkring det at være med i ”punkfællesskabet”.

Digtet er delt op i fire strofer, med henholdsvis ti, tolv, elleve og syv linjer. Digtet er lyrisk opbygget uden nogen fast rytme, da Strunge giver en detaljeret beskrivelse af natten, på baggrund af jeg-personens tanker og følelser. Strunge gør brug af allitterationer(bogstavsrim) i digtet, som bl.a. ses i anden strofe: ”Vi er i trance og trang

/transcenderende” (linje 14-15), hvor tre ord begynder med ”t”, samt i første strofe, hvor

skyerne hvisker hvidt(linje 7-8).

Eftersom digtet ikke har nogle andre rim, så som krydsrim eller parrim, har digtet derfor ikke nogen rytme. Strunge benytter ofte variationer af vokaler i digtet, som bl.a. ses

i tredje strofe: ”Vi har hud af den sarteste drøm / og hjerter der lyser mere end neon. / Vi er
kvæstede af dagens skarpe lyde/ blødende lyserød sne/ spiddet af avisoverskrifter” (linje

23-27). Her leger Strunge med vokalerne i, u, a, y, æ, ø. Der er derudover også metaforer at

38

http://www.geocities.com/michael_strunge/Forfatterskab.html

39

Zakarias, Else: Introduktion til ”Vi folder drømmens faner ud”, Vejle, Vejle Bibliotek, 2002

Side 13

Side 13 af 25 finde i digtet, f. eks. ”vinger af fremtidssang”, ligesom der også er ordsammensætninger som: ”drømmedamp”, ”Natmaskinen”, ”tranceformationer”, ”oliehimlen”.

Anvendelsen af ordsammensætninger kan sættes i relation til de to planer, som benyttes i digtet; billedplanet og realplanet. Billedplanet er den visionære verden med Natmaskinen, mens realplanet er den autentiske verden med det trivielle samfund. Strunge anvender mange billeder i beskrivelsen af natten, for eksempel i indledningen, hvor

”stjerneknapperne blinker”(linje 2) eller ”Skyerne af drømmedamp / hvisker hvidt til

jorden” (linje 7-8). Det sidste citat er også et eksempel på en besjæling, hvor skyerne bliver gjort levende.

Igennem natten følger vi en jeg-person, men da jeg’et ankommer til rockkoncerten i anden strofe bliver fortælleren omdannet til et vi. Dermed taler jeget ikke længere kun om sig selv, men om hele sin generation af unge mennesker, som er i samme situation som jeg’et (linje 20-22).

Det at ændre fortælleren på den måde, giver læseren en fornemmelse af den identitetskrise, som ungdommen på denne tid gennemgår. Jeg’et befinder sig i storbyens univers, hvor natten bliver opladt af menneskenes energi og liv. I drømmen bliver jeg’et omdannet til et vi og vi’et bliver ført gennem Natmaskinen, som ”arbejder og absorberer menneskenes sjæle” (linje 9), og altså fører mennesket i en slags trance. Det at menneskets energi oplader natten, giver læseren et billede af en maskine som bliver opladt med strøm.

Mennesket er gennem drømmen absorberet af Natmaskinen, som fører mennesket ind i en anden verden, den levende, energifyldte nat. Natten er det sted, hvor drømmene bliver virkelige, og hvor dagens mange bekymringer forsvinder. Man kan sige, at nattens rum bliver en verden uden for den virkelige verden, hvor man har et ståsted, hvor man kan skjule sig fra samfundet og være sig selv. I de første linjer i anden strofe følger vi jeget,

som er til koncert: ”Jeg er til koncert i Rockmaskinen. / Ugens overlevende trænges om
den lille scene / luften er hed af musik” (linje 11-13).

Det at ugens overlevende er til koncert er et billede på, den gruppe som har overlevet den trivielle, dræbende hverdag, som nu lader op til en ny uge ved at lytte til Rockmaskinens musik. Gruppen er i en slags trance, som var de under påvirkning af alkohol og stoffer. De skal ikke tænke over, hvad der bliver forventet af dem, hvem de er,

Side 14

Side 14 af 25 eller at det er dem, som fremtiden afhænger af, som det er gældende under det senmoderne samfund. Gruppen kan forblive unge teenagere og bare drømme sig langt væk.

Gruppen er påvirket af det miljø, som de er vokset op i. Miljøet, og samfundet, fremstilles her som et billede på noget negativt, hvilket er et typisk eksempel på Strunges samfundskritik, da menneskene søger efter at gøre op med det monotone samfund, som de hver især er fanget af. Man får en fornemmelse af, at hele samfundet og kulturen lider af en dyb depression, som byens befolkning er blevet berørt af: Menneskene bliver bl.a. spiddet af avisoverskrifter (linje 27), som kan symbolisere hverdagen og det depressive samfund.

I det dræbende, trivielle samfund bliver menneskene nødt til at stå sammen – have noget at samles om. Natmaskinen er deres samlingspunkt: ”Vi er en del af Natmaskinen / transformerer angst til venskab” (linje 28-29). Menneskene blander sig dermed med hinanden i en form for trancelignende tilstand. De bytter køn og masker, drømme og cigaretter, og søger efter at finde deres identitet. Dette gøres ved at eksperimentere.

Menneskene virker som om de er påvirket af rusmidler og mister derfor alt deres frygt og angst for samfundet. De tænker ikke på deres hverdagsliv, men lever deres liv for alvor, når de kan drømme sig væk gennem Natmaskinens skyer.

Til sidst følger vi menneskene, når de forlader Natmaskinen og falder ud af drømmenes ubevidste land. De er nye mennesker med nye identiteter. Nattens begivenheder har dermed ladet dem op med ny energi til at overleve endnu en uge. Til trods for deres nye identitet, kan de ikke løbe fra deres fastsatte miljø eller de gyldige fastlagte normer.

Digtet afsluttes med ordene ”Vi sover ind som éncellede organismer / fra den gang

jorden var hav” (linje 39-40), og kan derved betegnes som en konklusion på digtets budskab: nemlig at menneskene blændes af samfundet, og at menneskene alle ender i en sanseløs søvn, hvorfra de ikke kan vækkes op igen.

I digtet møder vi de to forskellige planer, den virkelige, autentiske storby, med masser af regler, normer, teknologi og medier, samt den visionære verden. Den virkelige verden sættes op mod den visionære, man møder i form af Natmaskinen. Her kan mennesket være sig selv og leve uden hverdagens regler og normer i hovedet. Natmaskinen er derved stedet, hvor mulighederne åbner sig, og hvor drømmene bliver realistiske.

Side 15

Side 15 af 25

Digtet er tydeligvis punkinspireret, da man i punkkulturen har en følelse, af at man lever i et trivielt og deprimeret samfund, hvor det er nødvendigt at bryde med alle normer og værdier, for at finde sin egen identitet. Punkerne føler sig afmægtige over for samfundets regler og har deres egne visioner og drømme om en bedre verden, i form af deres anarkistiske holdninger

Man mærker især påvirkningerne fra punkkulturen i form af det kritiske syn på det moderne, effektive og højteknologiske samfund, og der gives udtryk for drømmen om et andet, mere ”menneskeligt” samfund, hvor mennesket kan finde sin identitet. Derudover er der også elementer fra Friedrich Heinrich Jacobs nihilisme, som også ses som grundlag for punkkulturen. Nihilismen benægter eksistensen af et objektivt grundlag for erkendelse og moral [40]. Derfor forkaster man at den menneskelige tilværelse skulle have en mening eller et formål. Dette ses hos punkerne gennem deres No-Future-begreb, som betegner den følelse af håbløshed de unge punkere gennemlevede [41].

De omhandlende temaer i digtet er derved identitetsdannelse og eksistentialisme. På grund af digtets samfundskritiske synspunkter, betegnes digtet som postmodernistisk, da dette er en tænkemåde, der bygger på en erkendelse af, samtiden. Digtet hører dermed inde under kategorien 80´er digte, da denne lyrik er kendetegnet ved en søgen efter identitet og

mening med livet^{42}.

6.0 Punkens fremtid

6.1 Punkens død?

For at kunne diskutere punkens fremtid, bliver man nødt til at komme ind på punkens såkaldte ”død”.

I slutningen af 1978 begynder punken at blive en modedille. Flere og flere unge begynder at tage punkstilen til sig og hvor det før, er unge fra arbejderklassen, der går imod samfundet, begynder mange af overklassens unge nu også at adoptere stilen. Punken

40

http://da.wikipedia.org/wiki/Nihilisme

41

Jørsum, Morten Introduktion til punk, Dansk BiblioteksCenter, 2006 side 7

42

Kristiansen, Trine: Lyrik i byen i 1980’erne – I fodsporene på Michael Strunge og Søren Ulrik Thomsen,

2008

Side 16

Side 16 af 25 er efterhånden blevet indlemmet i det, den oprindeligt har kæmpet imod, nemlig

                43
mainstreamkulturen .

Mange af de nye punkere bliver udelukkende punkere, fordi det er moderne og derved handler det nu kun om at følge strømmen, hvilket er ideen bag mainstream-kulturen. Hvis en subkultur ikke forbliver inden for en vis ramme, men derimod ekspanderer, som det er tilfældet med punkkulturen, ophører den naturligvis med at være en subkultur og bliver i stedet bare en del af den almindelige kultur.

I og med at flere og flere punkbands tegner kontrakter med store pladeselskaber, uddør den rebelskhed, der er essensen i punk og derfor taler man om at punken er død, da den nu modsiger sin egen ideologi. Det er dog vigtigt at understrege, at hverken punkere eller punkmusikken i dag er uddød, men punken får muligvis aldrig den samme gennemslagskraft som den havde i årene 1976 til 1978.

6.2 Punken som neostamme

Indtil begyndelsen af 1990´erne giver det mening at tale om henholdsvis subkulturer og mainstream-kultur blandt unge, men i dag er det, ifølge de såkaldte post-subkulturalister, imidlertid blevet sværere og sværere at skelne mellem subkultur og

                                     44
mainstream-kultur inden for ungdomskulturen .

Der kommer stadig nye trends i form af kommercialiserede subkulturer, og samtidig har revival- og retrobølgen været i gang de sidste 10-15 år. Det medfører, at alle de større ungdomskulturelle trends gennem tiderne nu fremstår som æstetisk-kulturelle

                                                              4546
valgmuligheder for de unge i den nuværende generation, kaldet generation Y . De kan

nu vælge og vrage mellem de tidligere subkulturer. Hvor tidligere subkulturer har et sammenhængende ”sæt” af tøjstil, musik, normer og attituder, er det i dag blevet ”in” at finde sin helt egen stil ved at blande elementer fra mange forskellige udtryk, i særdeleshed inden for tøj-moden. De unge er dermed mere individuelt forskellige end tidligere, og de dyrker deres forskellighed og unikhed, sammen med deres fokus på at sende signaler ud

43

Øe, Michael mfl.: SamfNU - en grundbog til samfundsfag STX & HF B-niveau, Ungdomskultur, Systime,

2008 side 99
44

Gram, Mette; Richardt, Laura Sofie, - Og så lavede vi bare en bande – En kultur analyse af vilde pigers

gruppefællesskaber, Kultur og Formidling, Center for kulturstudier, 2005, side 13-15
45

Øe, Michael mfl.: SamfNU - en grundbog til samfundsfag STX & HF B-niveau, Ungdomskultur, Systime,

2008, side 100-101
46

Brejnrod, Bjørn: Sociologi, Gylendal, 2007, side 67-68

Side 17

Side 17 af 25 via påklædning og livsstil. De har forskellige værdier og er opdelt i en række grupper, eller livsstile, hvoraf de fleste er langt væk fra hinanden.

De unge opfatter i dag deres identitet som en refleksiv proces og finder det naturligt at eksperimentere med sit liv og sin identitet [47]. Derfor indtræder unge i flere og flere forskellige æstetiske fællesskaber, som senere opløses og man finder et nyt fællesskab.

Disse fællesskaber formuleres af sociologen Michael Maffesoli i 1985, som værende såkaldte neo-stammer [48]. Ifølge Maffesoli præges det senmoderne samfund i stigende grad af, at vi har lyst til at være sociale med andre mennesker på helt nye, løse, spontane og uforpligtende måder. Disse løse fællesskaber kalder han for ’neo-stammer’. Neostammer er bundet sammen af såkaldte æstetiske totems, som er de bestemte oplevelser som fællesskabet oplever, det kan eksempelvis være en rockkoncert.

Det, som medlemmerne jager i fællesskabet, er de intense, grænseoverskridende oplevelser, hvor man mærker sit eget jeg gå i opløsning og forene sig med et større jeg [49].

Maffesoli benytter også begrebet dionysiaciske værdier, som de passioner og følelser der binder folk sammen. Dette en er reference til den græske gud Dionysos, som var

                       50
beruselsens og ekstasens gud .

På baggrund af dette kan man se Michael Strunges ”Natmaskinen”, som et eksempel på Maffesoli’s neostamme-teori. Her følger man jeg-personens udvikling fra jeg’et til vi’et, og man kan derfor tolke at jeg-personens jeg, er blevet opløst i vi’et. Dette sker under en rockkoncert, som kan ses som det æstetiske totem, mens de dionynisiske værdier kommer til udtryk i den beruselse som folk befinder sig i. Strunges digt opfylder derved alle Maffesoli’s krav om en neostamme, selvom digtet er fra 1981, altså fire år før Maffesoli formulerede begrebet. Strunge beskriver i digtet punkkulturen og ifølge Maffesoli er punkbevægelsen også en neostamme.

I stedet for at se subkultur bundet til emner som socialklasser, ser post-subkulturalisterne og Maffesoli, subkulturer, som en del af de sen-moderne unges livsstils-og identitetskonstruktioner. De bevæger sig dermed begge væk fra at forstå subkultur som

47

Brejnrod, Bjørn: Sociologi, København, Gylendal, 2007, side 68-69

48

Brejnrod, Bjørn: Sociologi, København, Gylendal, 2007, side 70

49

Brejnrod, Bjørn: Sociologi, København, Gylendal, 2007, side 70

50

http://da.wikipedia.org/wiki/Dionysos

Side 18

Side 18 af 25 modstand og oprør og ser i stedet unge som forbrugere af livsstile, dette gælder derved

                          51
også forståelsen af punkkulturen .

6.3 Punken i dag

Punken bliver i 90erne dyrket som en slags lukket subkultur tilhørende

Ungdomshuset, men under rydningen af huset bliver det nærmest en ”trend” at sympatisere

med punkerne og derved får punken en slags ”renæssance”^{52}. Grunden er, at i det

senmoderne samfund, er det ikke længere nok at være med i en gruppe. Man skal også præstere en særlig individualitet, som skal fremstå tydeligt, hvis man vil tages alvorligt i gruppen og dermed være sikker på fortsat at være populær.

Thomas Ziehe angiver tre forskellige reaktionsmønstre på denne individualitet hos mennesker i senmoderniteten:

1. Subjetivisering – behovet for at involverer andre i ens følelsesliv.

2. Ontologisering – søgen efter et grundlag.

3. Potensering – undgåelse af tomhed og usikkerhed.

Det er især begrebet ontologisering, som kan bruges til at forstå, hvorfor flere begynder at sympatisere med Ungdomshuset og hvorfor de autonome kræver et

Ungdomshus.

Ontologisering betegner en søgen efter et ”holdepunkt” i en usikker og konstant refleksiv verden, og man får derved med Ungdomshuset et sikkert sted, hvor man kan skabe sin identitet [53]. Derfor ser man en trend for tiden med flere og flere unge, som forsøger at blive medlemmer i fællesskaber som Ungdomshuset.

Årsagen til, at punkbevægelsen har bevæget sig fra en subkultur til en neostamme er, at den igennem tiden har mistet sin oprørskhed. De autonome som holder til i

Ungdomshuset kan i dag betragtes som nutidens punkere, da de stort set deler punkernes synspunkter. Dog har de autonome slet ikke samme chok effekt, sammenlignet med punkerne i 70’erne. Hvor punkbevægelsen dengang rent faktisk blev betragtet som en trussel mod samfundet, så betragtes de autonome ofte bare som en lille gruppe af unge, der

51

Gram, Mette; Richardt, Laura Sofie, - Og så lavede vi bare en bande – En kultur analyse af vilde pigers

gruppefællesskaber, Kultur og Formidling, Center for kulturstudier, 2005, side 18-19
52

http://da.wikipedia.org/wiki/Ungdomshuset

53

Jacobsen, Benny; Outzen, Ove: Liv i Danmark, Columbus, 2005, side 13-14

Side 19

Side 19 af 25 ikke kan finde ud af at indordne sig i samfundet. Derudover er de autonome også tilbøjelige til at acceptere den nuværende samfundsstruktur, senest med nedrivningen af det første Ungdomshus, som var stedet hvor punkkulturen levede videre efter genrens opløsning i 80erne.

Punkens anarkistiske ideer eksisterer dog til dels stadig i det nye Ungdomshus, men de er nu underlagt København Kommunes og fonden Jagtvej 69’s tilsyn. Derved er drømmen om et anarkistisk samfund utopisk, da man altid vil være underlagt det nuværende samfunds regler og love. De autonome er dog ofte en vigtig bestanddel i demonstrationer, som ses når der afholdes EU topmøder, men det er tit som om, at de autonome ikke opnår noget.

EU eksisterer stadig i bedste velgående og derved er det som om disse ”nye punkere” deler skæbne med de gamle. Man sætter sig op mod samfundet, men opnår ikke rigtigt de ønskede resultater i det lange løb.

6.4 Taqwacore – Punkens fremtid

Alt imens den anarkistiske europæiske punk ser ud til at gå fallit, er en ny subkultur blandt den amerikanske undergrund, den såkaldte taqwacore, opstået. Taqwacore er en vestlig inspireret punkgenre, der har sit udspring i Islam og den muslimske kultur.

Oprindeligt er genren opstået efter den amerikanske forfatter Michael Muhammad

Knight roman, ”The Taqwacores” (2002), der omhandler unge muslimers utilpassethed og vrede i samfundet [54]. ”The Taqwacores” indeholder bl.a. en dialog som beskriver Muhammed som pædofil og igennem bogen, er der ikke blevet lagt fingre imellem de provokerende beskrivelser. ’The Taqwacores” bliver derfor af nogle opfattet som Knights oprør mod islam, Knight er stadig den dag i dag muslim, og han kæmper stadig muslimernes sag, dog på de progressive muslimers side. I princippet ser Knight mere taqwacore som en kamp mod hvide racister, men der er også elementer af en kamp mod

                                  55
konservative muslimers opfattelse af islam .

Det provokerende indhold i ’The Taqwacores’ gav derved bogen en slags kultagtig status blandt unge amerikanske muslimer, der ikke ville lade deres liv styre af traditionelle familiemønstre, regler fra forældrenes hjemlande og et samfund, der ikke vil kendes ved dem. Ifølge Knight bliver muslimer i USA ikke accepteret som ligeværdige amerikanere,

54

Butt, Riazat: Islamic street preachers, Guardian, 28. april 2007

55

Grønlund, Peter: Muhammad med hanekam, Politiken, 29. september 2007

Side 20

Side 20 af 25 men muslimer accepterer heller ikke muslimske punkere som ligeværdige muslimer, så derfor gør de muslimske punkere, hvad der passer dem og siger fuck til det hele [56].

Derved minder taqwacore om et regulært ungdomsoprør, som man så i 70erne og

80erne, blandt de unge muslimske amerikanere, og derved kan et lignende ungdomsoprør være på vej herhjemme. Knight hævder dog, at de muslimske ekstremister i Europa og at de hvide europæiske racister begge er mere ekstreme end i USA, hvilket bl.a. er årsag til at

’The Taqwacores’ kun er udkommet i censurerede udgaver i England og i Italien^{57}.

Problemet med taqwacore er, at den muligvis kunne gå hen og blive mainstream med årene ligesom alle andre subkulturer. Dog er der forskelle mellem tidligere subkulturer og taqwacore, da denne er den første subkultur der reelt set gør oprør mod religionen.

Derudover findes der heller ikke en definitiv "taqwacore lyd", som kunne skubbe kulturen mod mainstream, da de forskellige taqwacore-artister blander de stilarter, de finder passende, fra punk til hip-hop og muslimske musiktraditioner [58]. Derved handler ungdomsoprøret mere om at gøre sig fri fra religionen og de traditionelle familiemønstre, end musikgenren eller tøjstilen. Taqwacore kunne derved være muslimernes ungdomsoprør, som den vestlige verden gennemgik det med punken.

Derved lever punken og samfundsoprøret stadig, men den har bare ændret form siden

70erne og 80erne.

7.0 Konklusion:

En subkultur er et samlingspunkt, hvor der skabes et slags bånd mellem de deltagende personer, hvad enten man samles om musik, tøj eller oprør mod samfundet. Derved har man noget at være fælles om, hvilket medfører et sammenhold og en identitet.

I 70’ernes England var der i høj grad brug for noget der kunne samle de unge. Dette kunne være punkkulturen eller en af de mange andre subkulturer. For når man lever i et samfund uden noget håb eller fremtid, vil man gøre alt for at bryde disse rammer man er blevet tildelt. Punkerne afviste simpelthen den fremtid, som samfundet havde tildelt dem.

De ville ikke tilhøre den tavse underklasse, som bare måtte se på, mens overklassens sad på alt magten. De ville ikke acceptere at blive holdt nede. Når det etablerede system

56

Grønlund, Peter: Muhammad med hanekam, Politiken, 29. september 2007

57

Grønlund, Peter: Muhammad med hanekam, Politiken, 29. september 2007

58

http://da.wikipedia.org/wiki/Taqwacore

Side 21

Side 21 af 25 indeholder så meget uretfærdighed, undertrykkelse og racisme, må man lave sig eget system og derfra opstod punken.

Siden 1976 hvor punkbevægelsen, stærkt inspireret af den amerikanske proto-punk, opstod i England, har den påvirket de unge. Hvad enten den har motiveret dem til at gå imod systemet, gå i anderledes tøj eller lave musik, så har punkerne efterladt en arv til den nye generation. For selv om punkbevægelsen aldrig direkte formåede at ændre det engelske samfund, ser man selv i dag i dag punkkulturens ”ånd”, nemlig i form af unge mennesker der sætter sig op mod systemet. Så længe nogen tør være anderledes og tør gå imod strømmen, så lever punken stadig.

På trods af at punkbevægelsen ikke fik nedbrudt systemet, så fik punkerne stadig præget deres samtid. Punken har derved siden 70erne kæmpet en hård kamp mod mainstreamkulturen, der er gået hånd i hånd med det senmoderne samfund. Noget tyder på at dette har svækket punken og at fællesskabet ikke er ligeså stabilt som tidligere. Punken er dog stadig ikke død, da Ungdomshuset og Taqwacore er nulevende eksempler på dette, men punkens værdier er langsomt svundet ind og punkerne besidder nu ikke denne oprørskhed som i 70erne og 80erne, selvom de to førnævnte eksempler hver især har forsøgt. Derved kunne man forestille sig at punken som subkultur, endnu engang vil blive ensartet og komme med i strømmen af mainstreamkulturen, som det var gældende i

80erne.

De unge vil stadig i fremtiden stræbe efter at finde deres identitet, men dette vil muligvis være mere præget af post-subkulturerne og Maffesolis neostammekultur end den traditionelle subkultur.

Side 22

Side 22 af 25

8.0 Litteraturliste og kildeliste

Bøger:

• Bay, Joy; Drotner, Kirsten: Ungdom en stil et liv: Antologi om ungdomskulturer, Viborg, Tiderne Skifter, 1986

• Jacobsen, Benny; Outzen, Ove: Liv i Danmark – Grundbog til samfundsfag på c-niveau, København, Columbus, 2005

• Andersen, Johannes: Rocken ruller og raller, Et essay om rock til tiden, Gylling, Hovedland, 1997

• Øe, Michael mfl.: SamfNU - en grundbog til samfundsfag STX & HF B-niveau, Århus, Systime, 2008

• Friisberg, Gregers - Dit samfund, København, Columbus, 2005

• Hebdige, Dick: Subkultur Og Stil (1979) Oversat af Frederik Stjernfelt, Århus Sjakalen,

1983

• Gelder, Ken: Subcultures – Cultural histories and social practice, New York,

Routlegde, 2007

• Brejnrod, Bjørn: Sociologi, København, Gylendal, 2007

• Giddens, Anthony: Modernitet og selvidentitet(1991) Oversat af Søren Schultz

Jørgensen, København, Hans Reitzels Forlag, 1996

Internettet:

• http://da.wikipedia.org/wiki/Dionysos
• http://da.wikipedia.org/wiki/Nihilisme
• http://en.wikipedia.org/wiki/Ska_punk
• http://www.geocities.com/michael_strunge/Forfatterskab.html
• http://da.wikipedia.org/wiki/Michael_Strunge
• http://bandlist.dk/Default.asp?subMenuid=pres&Page=band/band_info.asp&userid=71
8&name=Sort%20Sol
• http://da.wikipedia.org/wiki/Taqwacore
• http://da.wikipedia.org/wiki/Ungdomshuset
• http://da.wikipedia.org/wiki/Anarkisme

Side 23

Side 23 af 25

Artikler og introduktioner

• Grønlund, Peter: Muhammad med hanekam, Politiken, 29. september 2007 -

http://politiken.dk/boger/article387812.ece

• Butt, Riazat: Islamic street preachers, Guardian, 28. april 2007 -

http://www.guardian.co.uk/music/2007/apr/28/popandrock.culture

• Kristiansen, Trine: Lyrik i byen i 1980’erne – I fodsporene på Michael Strunge og

Søren Ulrik Thomsen, 2008 - http://www.litteratursiden.dk/sw2836.asp

• Jørsum, Morten: Introduktion til punk, Dansk BiblioteksCenter, 2006 -

http://www.faktalink.dk/publish.php?linknavn=punk

• Zakarias, Else: Introduktion til ”Vi folder drømmens faner ud”, Vejle Bibliotek, 2002 -

http://www.litteratursiden.dk/sw5848.asp

• Sue Hubbard, Pretty Vacant, New Statesman, 2007 -

http://www.newstatesman.com/arts-and-culture/2007/06/punk-art-1970s-sexual-capture

Specialer og kursus:

• Jensen, Jacob: Den vestlige populærmusiks historie - kursus til rytmisk musikhistorie

u.å - http://jakobmjensen.dk/musikkurser/historie/rytmisk/populaermusikhistorie.pdf

• Gram, Mette; Richardt, Laura Sofie - Og så lavede vi bare en bande – En kultur analyse af vilde pigers gruppefællesskaber, Kultur og Formidling, Center for

kulturstudier, Syddansk Universitet, 2005 - http://www.pigekultur.dk/-

%20og%20s%C3%A5%20lavede%20vi%20bare%20en%20bande....pdf

• Jacob, Jensen: Hip-hop og Rap, Musikvidenskabeligt Institut, 1992 -

http://jakobmjensen.dk/musikkurser/historie/rytmisk/hiphop.htm

• Køter, Sune: Punkhistorisk Grundkursus, Musikhistorie Specialområde, 2002 -

http://aktivist.nu/spip.php?article79

• Christensen, Lars Asp: Rockmusik og undergrundsbegrebet, Bachelor projekt, 2002 -

http://larsasp.files.wordpress.com/2006/03/Rockmusik%20og%20undgrbegr.pdf

Dokumentar:

• Temple, Julian: The Filth and the Fury, 2000

Side 24

Side 24 af 25

9.0 Bilag A – ”Natmaskinen”

Langsomt oplades natten af byens lys.

Stjerneknapperne blinker og på måneskærmen ses de første billeder.

Åh, jeg vugges som på en damper, et tungt exprestog gennem mørket, flyver højt i natmaskinen.

Skyerne af drømmedamp hvisker hvidt til jorden.

Natmaskinen arbejder og absorberer menneskenes sjæle.

Mørket fyldes tæt af en summen af energi…

Jeg er til koncert i Rockmaskinen.

Ugens overlevende trænges om den lille scene luften er hed af musik.

Vi er i trance og trang transcenderende grænserne mellem køn, mellem dimensioner af virkelighed, dansende i tranceformationer et sted i den sovende by.

Vi er forkomne englebørn med vinger af fremtidssang, med barnet i blodet og smøgen i kæften.

Vi har hud af den sarteste drøm og hjerter der lyser mere end neon.

Vi er kvæstede af dagens skarpe lyde, blødende lyserød sne, spiddet af avisoverskrifter.

Vi er en del af Natmaskinen transformerer angst til venskab.

Side 25

Side 25 af 25

Vi bærer vore hjerner med stolthed bytter drømme og cigaretter, fylder os med rus og musik bytter køn og masker…

Senere tager vi hjem hver for sig drager gennem natmaskinen med nye identiteter ad offentligt fastlagte ruter.

Der falder sorte klumper af søvn fra oliehimlen ned i vore øjne.

Vi sover ind som éncellede organismer fra dengang jorden var hav.