SRP om Pigebander og Kriminalitet i Samfundsfag og Dansk

Side 1

1

Abstract

This project examines a number of surveys on juvenile delinquency, crime among women and especial-ly the emergence of girl gangs. The starting-point is a presentation of some social scientists´ theories on crime. The theories are employed to explain the relevant social science statistics and an interview with a girl who has been a leader of a girl gang. Furthermore the project contains a discussion of possible solu-tions. The discussion is based on two leading political parties (Venstre and Socialdemokratiet) positions on this - with focus on the age of criminal responsibility which is currently debated. In continuation of this there is a discussion about possible solutions, based on my own opinion. This project also contains an analysis of possible solutions in a Danish context in the novel “Body Tactics” which is written by Bente Clod. “Body Tactics” thematizes girl gangs. There is a significant similarity between the content of the sociological theories presented in this project and the background of the girl gangs in the novel ”Body Tactics”. The Danish novel is also analyzed employing Pierre Bourdieu´s sociological theory.

The conclusion of my project is that crime and girl gangs present a serious problem for society, and if the problem is to be resolved, we have to examine why the problem occurred in society in the first place.

Side 2

2

Indholdsfortegnelse

Abstract………………………………………………………………………………………………1

Indledning……………………………………………………………………………………………3

Metode……………………………………………………………………………………………......3

Udviklingen af kriminalitet blandt kvinder, herunder udviklingen af pigebander……………..4

Udviklingen af kriminalitet blandt kvinder……………………………………………………………….…..4

Udviklingen af pigebander…………………………………………………………………….…….5

Med udgangspunkt i et interview………………………………………………………………………….…..5

Sutherlands teori………………………………………………………………………………………….……5

Robert Mertons Anomiteori………………………………………………………………….………………...6

Den økologiske teori………………………………………………………………………….………………..7

Årsager til udviklingen af unge pigebander i Danmark…………………………………………….………..8

Løsningsmuligheder ud fra centrale politiske partiers holdninger og politik på området..…….9

Venstres og Socialdemokratiets holdninger og politik på ungdomskriminalitetsområdet……………...…...9 Min egen holdning til løsningsmuligheder………………………………………………………………….13

”Body Tactics” af Bente Clod……………………………………………………………………...14

Kort om handlingen i ”Body Tactics”……………………………………………………………………….15

Pigekriminalitet i ”Body Tactics”……………………………………………………………………………15

”Body Tactics” sat i kontekst til samtiden ………………………………………………………………......18

Løsningsmuligheder ud fra ”Body Tactics”…………………………………………………………………19

Reference til den sociologiske teoretiker Pierre Bourdieu……………………………………………….….20

Konklusion…………………………………………………………………………………………..22

Litteraturliste………………………………………………………………………………………...23

Liste over bilag……………………………………………………………………………………....25

Side 3

3

Indledning

Fænomenet kriminalitet er særligt voksende, specielt når det gælder ungdomskriminalitet i Danmark. Det skyldes, at unge i det senmoderne samfund står over for et fragmenteret samfund, hvor den konstante udvikling gør det uoverskueligt for unge at opbygge en fast og stabil identitet, som skal indordne sig efter et samfund, der forandrer sig konstant. På vej ind i voksenlivet skal de unge pludselig argumentere for alle sine beslutninger, mål og resultater. Ungdommen er præget af et konstant pres fra samfundet, og det skyldes, at det senmoderne samfund har medført det frie valg. Førhen var det unge individs skæbne forudbestemt, således man trådte i sine forældres fodspor, og det var de færreste, der valgte andre veje. Datidens sociale arv indebar ikke udelukkende uddannelse men samtidigt morale inden for blandt andet politik, kultur og religion. I modsætning til det traditionelle samfund er det senmoderne samfund ikke underlagt de instanser, der binder individer til en bestemt adfærdsforventning ud fra slægt, religion og køn. Gennem identitetsdannelsen bliver unge udsat for utallige byrdemedførende valg, som er dem, der er med til at forme identiteten. Angsten for at vælge forkert præger konstant en stor del af ungdommen. At der ikke leves op til samfundets forventninger er værre i det senmoderne samfund, end hvad det

                                                                 1
tidligere har været, fordi man netop selv har haft ansvaret over for de trufne valg.

Valgene er ikke nemme, selvom der tales om individualisering, da det er paradoksalt i forhold til standardisering, hvilket udelukkende skaber

        2
forvirring.

Empiri viser, at især kriminalitet blandt unge piger er steget. Bag pigernes kriminelle adfærd ligger der nogle forklaringer, hvilke projektet behandler. Flere af tilfældene med kriminalitet blandt unge piger foregår i grupper, da piger har tilbøjelighed til ofte at føle sig ensomme, så de har brug for ikke at være alene om noget. Grupperne får ofte navne, hvilket er starten på det, der ofte ender som en bande. Pigebandfænomenet er in, og projektet kommer med forklaringer på hvorfor.

Udviklingen af kriminaliteten er et alvorligt problem for samfundet, så det er noget, som man er nødt til at løse.

Projektet indeholder diskussioner omkring løsningsmulighederne blandt andet set ud fra den politiske position, men projektet forholder sig ligeledes til løsningsmuligheder ud fra en roman, der tematiserer problemet.

Metode

Projektet fokuserer med hensyn til metode på det samfundsvidenskabelig og humaniora. Projektets første taksonomiske niveau er det undersøgende, hvilket er relevant at forklare metode ud fra. Empirien til undersøgelsen er bestående af et kvalitativt interview, hvor interviewpersonen er relevant i forhold til problemformuleringen. Det kvalitative gør, at undersøgelsen er baseret på præcision og bliver dermed dybdegående samt at undersøgelsen således er normativ. For at gøre undersøgelsen repræsentativ er der inddraget statistik, hvilket er kvantitativt og viser den videnskabelige afdækning af den objektive realitet ud fra den

              3
deskriptive teori. Der er anvendt den deduktive metode, da det empiriske dataindsamlede statistik bliver afprøvet

på et specialtilfælde, som i undersøgelsen er et interview. Ud fra det kvalitative specialtilfælde opstilles der en hypotese om, at tilfældet kan generaliseres. Den induktive metode er anvendt for at gøre det kvalitative til noget

                                                        4
kvantitativ, som er positivistisk nemlig håndgribeligt og observerbart. Statistikken fra Danmarksstatistik

verificerede hypotesen. En fejlkilde er her, at statistik er noget, som man skal være kritisk overfor.

Den hermeneutiske videnskabsteori er anvendt til forståelse af interviewet. Derudover er den hermeneutiske videnskabsteori desuden anvendt til den danskfaglige bandhandling af romanen, hvor der er lagt fokus på de menneskelige intentioner, handlinger og udfaldet af disse. En kritik af materialet i dansk er, at det i forhold til temaet ikke er tilstrækkeligt til anvendelse af den hermeneutiske spiral. Der er lagt vægt på redegørelse, og så er

1

Illeris, Knud. Katznelson, Noemi. Nielsen, Jeans Christian. Simonsen, Birgitte. Sørensen, Niels Ulrik:Ungdomsliv.

Samfundslitteratur 2009, side 32-36. Afsnit 1.7. Ungdommen som samfundets fremtid.
2

Illeris, Knud. Katznelson, Noemi. Nielsen, Jeans Christian. Simonsen, Birgitte. Sørensen, Niels Ulrik:Ungdomsliv.

Samfundslitteratur 2009, side 46-48. Afsnit 2.4. Individualisering, standardisering og kommercialisering.
3

Føge, Peter og Hegner, Bonnie: Primus – grundbog og håndbog til almen studieforberedelse. Systime 2009, side 147-149.

Afsnit: Samfundsvidenskabs empiri, teori og metode.
4

Føge, Peter og Hegner, Bonnie: Primus – grundbog og håndbog til almen studieforberedelse. Systime 2009, side 38-42.

Afsnit: Videnskabelig empiri, teori og metode.

Side 4

4 materialet oplagt til at være komparativt til det samfundsfaglige – specielt med fokus på løsningsmulighederne.

Udviklingen af kriminalitet blandt kvinder, herunder udviklingen af pigebander

Udviklingen af kriminalitet blandt kvinder

Før i tiden, når man debatterede emnet kriminalitet, blev det ofte fremstillet, som noget hankønnet begik. Deslige er det ikke længere. I dag er det normalt at diskutere kvindekriminalitet. Statistikker viser, at kriminalitet blandt kvinder er blevet mere udbredt de seneste år.

Danmarks statistik 2009 indeholder en statistik over kriminalitet og køn [5]. Vertikalt i venstre side af statistikken vises forskellige kriminalitetsformer, og øverst horisontalt er årstallene fra 1980 til 2008 vist, så man kan aflæse sig frem til, hvor mange der begik en bestemt kriminalitetsform i et bestemt årstal. I højre side vises den kvindelige procentandel, som er opgjort i årene 1980, 1990, 2003 og 2007.

Herudfra kan det antages, at kvinders procentandel af kriminalitet i Danmark er steget fra år 1980 til år

2007. Eksempelvis er procenttallet af kvinder, der har begået voldsforbrydelse mod privatperson steget med 7,6 procent fra år 1980 til år 2007. Ved læsning af statistikken skal man dog tage hensyn til, at sandsynligheden, for at alle tilfælde med vold mod privatperson er blevet anmeldt, ikke er særlig stor.

Mørketallene, som er de uanmeldte tilfælde, er med til at forringe statistikkens troværdighed.

En af årsagerne til udviklingen af kriminalitet blandt kvinder er ligestilling mellem kønnene.

Autoriteten er efterhånden ligevægtig mellem kønnene. Kønsrollemønsteret er ændret, og flere kvinder er i dag på arbejdsmarkedet, og det kan mærkes på hjemmefronten, da de huslige pligter ofte bliver delt lige op mellem kønnene i dag. De fleste familier er ikke længere en patriarkalsk kernefamilie, hvor manden i huset er den mest dominerede og bestemmende, hvilket påvirker forældrene, når de skal opdrage deres børn. Når piger bliver opdraget, så opdrager mange forældre dem ikke anderledes, end de ville opdrage drenge, da forældrene er meget påvirket af ligestillingen og observeret på, at der ingen forskel skal gøres. Denne opdragelse gør, at piger lærer at reagere på situationer på samme måde, som drenge gør. Piger får igennem deres opdragelse ikke indtrykket af, at der er stor kontrast mellem kønnene, og derfor lærer de af det modsatte køn og tager det modsatte køns reaktionsmønstre til sig.

Drenge har førhen været de aggressive, larmende og dem, der har måttet anvende vold for at komme til enighed, men på samme måde er mange piger i det senmoderne samfund blevet opdraget, og pigerne har lært det via drengene, da pigerne er i overbevisning af, at begge køn har samme adfærd.

5

Samfundsstatistisk 2009. Columbus, side 21. Afsnit: Kriminalitet. Tabel 6.3. Statistikken har jeg vedhæftet bagerst i opgaven som Bilag 1.

Side 5

5

Overbevisningen har de også på grund af, at de har set deres forældre som rollemodeller. Når børnene bliver ældre ser man fx, at piger drikker bajere og ryger, som førhen ofte blev set for at være en mandlig adfærd.

Ugebladslitteraturen har produceret en række dameblade, som støtter opfattelsen af den selvstændige kvinderolle, som er stærk og magtfuld, hvilken mange ikke er i stand til at påtage sig. Det kan være en anden årsag til, at kvindelig kriminalitet ifølge statistikken er steget, da de på den måde vælger en

                             6
alternativ måde at udstråle magt på.

Udviklingen af pigebander

Med udgangspunkt i et interview

Den stigende kriminalitet blandt kvinder har givet udslag i pigebander. Medierne har efterhånden op til flere gange haft pigebander på dagsordenen.

Med udgangspunkt i et interview med en pige, der har været leder af en pigebande, vil jeg, med teoretisk hjælp, analysere mig frem til årsagerne bag udviklingen af pigebander. [7] I interviewet går pigen under dæknavnet Cecilie. Hun er 16 år. Det er ikke forsvarligt at generalisere ud fra et interview, men Cecilie er et typisk eksempel på de piger, som oftest ender i en pigebande.

Sutherlands teori

Sutherland har dannet en teori, der forklarer kriminalitet som en indlært adfærd. Indlæringsprocessen sker via primærgruppen. Moren, faren, lillesøsteren og storebroren er Cecilies primærgruppe, som indirekte påvirker Cecilies morale til fx kriminalitet. Pigebanden er en del af den senere socialisering, hvor normerne overtages af individet og bliver en del af individets personlighed. Sportshold eller andre kulturformer kan også indgå som at være en primærgruppe, men vi hører ikke noget om Cecilies forhold hertil i interviewet, men det tyder på, at hun har helt andre og mere sørgelige interesser. Cecilie fortæller, at begge sine forældre har røget meget hash, og det samme har storebroren. Det kan være årsagen til, at Cecilie også ryger hash, fordi hun har internaliseret det som en del af sine normer. På samme måde har hun internaliseret en norm, der gør, at hun ser som en mulighed, at man anvender vold for at løse problemer, og at det samtidigt er normalt, at kærester slår.”Jeg var oppe på mit værelse sammen med min lillesøster. Pludselig kom ambulancefolkene og hentede hende. Vi vidste ingenting,

men min mor havde ringet til sin veninde, og hun hentede os. ”I skal væk herfra nu”, sagde hun.”.^{8} Her

6

FaktaLink: Pigevold og pigebander - Hvorfor bliver flere og flere unge piger voldelige?

7

Søndergaard, Per Straarup. Seje tøser stakkels piger. Kroghs forlag 2003, side 143-151.

8

Søndergaard, Per Straarup. Seje tøser stakkels piger. Kroghs forlag 2003, side 149, linje 9-12.

Side 6

6 fortæller Cecilie om episoden i sin barndom, hvor hendes mor blev banket af den daværende indvandrerkæreste. Tidligere i interviewet fortæller Cecilie, at hun selv har haft en indvandrerkæreste, som bankede hende efter en biograftur på grund af en misforståelse. Det er tydeligt, at hun har internaliseret sin primærgruppes normer, og hun ubevidst vælger at gå sammen vej som sin mor.

Gennem socialiseringen har Cecilie en social rolle, som er, at resten af primærgruppen har en forventning om, at Cecilie skal leve sit liv som sin primærgruppe. Der er dog rolledifferentiering i denne primærgruppe, da forældrene har forskellige forventninger til sine børn, da Cecilie fortæller: ”Jeg har en storebror. Han er den førstefødte og mine forældres engel. Mine forældre har mange billeder af både

ham og min lillesøster. Men de har næsten ingen af mig. Jeg føler mig på en måde tilsidesat.”^{9}

Rolledifferentieringen kan have en del af årsagen til, at Cecilie begår kriminalitet, fordi hun vil prøve at opnå opmærksomhed, som hun tydeligvis ikke har fået af sine forældre.

Generelt har Cecilies socialiseringsproces været hektisk, og hun har ikke haft faste og stabile omgivelser, og det kommer til udtryk, da hun fortæller: ”Da mine forældre boede sammen, og jeg var mindre, var vores hus altid fyldt med fremmede mennesker. Der var altid nogen man ikke

kendte.”^{10} Cecilies forældre er skilt, og skilsmissebørn bliver ofte forsømt og glemt på grund af de

problemer, der følger med en skilsmisse, hvilket kan være en årsag til pigebandedannelsen.

Socialiseringen er vejen til identitetsdannelse, som i forvejen er vanskelig i det senmoderne samfund, men endnu vanskeligere, når man ikke har haft ordentlige rollemodeller at måle sig efter. [11] Robert Mertons Anomiteori

Robert Merton, som er født i 1910, har udarbejdet en teori, som kaldes Anomiteorien. [12] Teoriens grundlag er, at vi har et normløst samfund, men individerne har tilfælles, at de har samme succesmål, da samfundsstrukturen lægger op til, at individer skal søge succes, magt og rigdom. De individer, der opnår det, er dem, der ses for at være ærværdige. Det er nemmest for dem, som fødes i socialgrupperne 1, 2 og

3, men det er svært at mobilisere sig op, hvis fx man er født i socialgruppe 4 og 5. Dog er muligheden der i det senmoderne samfund, fordi vi har de offentlige skoler, som er åben for børn fra alle socialgrupper, så der er flere og flere eksempler på mønstrebrydere. Man bliver erfaret ud fra den socialgruppe, som man opvokser i, derfor kan det være sværere for nogle end andre at anskaffe sig evnerne til at mobilisere sig. Cecilie er et eksempel på et risikobarn, der bliver udsat

9

Søndergaard, Per Straarup. Seje tøser stakkels piger. Kroghs forlag 2003, side 148, linje 25- side 149, linje 2.

10

Søndergaard, Per Straarup. Seje tøser stakkels piger. Kroghs forlag 2003, side 149, linje 27-29.

11

Hansen, Hans. Kriminalitet – forebyggelse og straf. Gyldendal uddannelse 2000, side 26-27. Afsnit: c. Sociologiske

teorier.
12

Figuren over Anomiteorien har jeg vedhæftet bagerst I opgaven som Bilag 2.

Side 7

7 for negativ social arv, eftersom hun overtager sine forældres problemer. Anomiteorien påstår, at hvis samfundets succesmål ikke kan opnås gennem traditionel socialmobilitet, så er løsningen at tage en genvej til succesmålet ved hjælp af kriminalitet. Ud fra det kan det antages, at det er restgruppen, der ofte bliver kriminelle. Det tyder på, at Cecilie ikke er indehaver af faglige kompetencer, da hun fortæller om, at hun tit pjækker fra skole, og at hun indimellem ryger hash, og det resulterer i en statusfrustration, som gør, at hun bliver kriminel og dermed tager en utraditionel vej til ”succes”.

”Politiet blev tilkaldt, fordi det var et større beløb, jeg havde stjålet for, og så kørte betjentene mig hjem til min mor. Hun blev skuffet, men hun vidste godt, at jeg stjal. Jeg havde fx undertøj, hvor man kunne se, at alarmen var revet af. Hun prøvede ikke at stoppe mig undervejs, men sagde, at jeg selv måtte tage konsekvenserne, hvis jeg blev snuppet. [13]

Fattigdom kan defineres som absolut fattigdom og relativ fattigdom. Cecilie lider ikke af absolut fattigdom, da hun ikke stjæler det basale til at stille sin sult eller for at overleve. Relativ fattigdom er derimod årsagen til, at Cecilie stjæler, da hun gør det for at leve op til gennemsnittet, fordi hun mangler ressourcer til at opnå den minutiøse levevis, der er gængs i samfundet. I det senmoderne samfund betyder materialitet utroligt meget, hvilket kan være årsagen til, at Cecilie lider af relativ deprivation. Endvidere kan årsagen til, at hun stjæler være, at hun vil opnå omtale og en form for respekt og opmærksomhed i samfundet.

Den pigebande, som Cecilie er leder af, er en konfliktkultur, hvor de har en maskulin adfærd. Inden for konfliktkulturen anses de, der yder groves kriminalitet som dem, der bliver anerkendt og påtager sig en antiheltrolle, som resten af konfliktkulturen ser op til. Pigebanden er en kriminel delkultur, hvor pigerne vil have respekt og status, og de anser resten af pigebanden som at være referencegruppen. [14] Den økologiske teori

Da 2. Verdenskrig var afsluttet blev der rundt omkring i hele verden arbejdet på at finde løsninger til konflikter. I Chicago levede en gruppe sociologer, som observerede, at konflikterne under 2.

Verdenskrig foregik i storbyer, hvilket resulterede i den økologiske teori, der forklarer, at kriminalitet har sine vækstbetingelser i storbyer. Cecilie har i sin barndom boet under forskellige omgivelser, men i pubertets årene bor hun hos sin far, som bor i nærheden af Christiania i centrum af København. [15] ”Jeg begyndte at gå sammen med nogen, der røg meget hash. Og vi boede lige ved siden af Christiania, så

                                                16
der var ikke langt, når vi skulle have fat i noget at ryge på”. Statistik vedrørende beslaglæggelse af

13

Søndergaard, Per Straarup. Seje tøser stakkels piger. Kroghs forlag 2003, side 146, linje 2-8.

14

Hansen, Hans. Kriminalitet – forebyggelse og straf. Gyldendal uddannelse 2000, side 28, linje 3 anden spalte- side 29, linje

24 anden spalte. Afsnit: c. Sociologiske teorier.
15

Hansen, Hans. Kriminalitet – forebyggelse og straf. Gyldendal uddannelse 2000, side 32, linje 10 første spalte- side 33,

linje 26 anden spalte. Afsnit: c. Sociologiske teorier.
16

Søndergaard, Per Straarup. Seje tøser stakkels piger. Kroghs forlag 2003, side 149, linje 21-23.

Side 8

8 narkotika i Danmark 2009 fra politi.dk fremhæver, at det suverænt er Københavns Politi, der beslaglægger mest narkotika. Østjyllands Politi og Fynspoliti har også et højt antal, hvilket skyldes storbyerne Århus og Odense. Horisontalt øverst i statistikken er narkotikamulighederne, og vertikalt ned derfra står antallet af beslaglæggelser ud fra den givne politikreds, som vises vertikalt i venstre side af tabellen. En sammenligning mellem hashbeslaglæggelser ved Københavns Politi, som er på antallet

3.364 i år 2009 og hashbeslaglæggelserne ved Syd- og Sønderjyllands Politi, som er på antallet 286 i år

2009 - kan det antages, at den økologiske teori holder. [17]

Statistikken fra Samfundsstatistik 2009 er der

en tabel over anmeldte og opklarede/sigtede straffelovsovertrædelser fra år 1950 til år 2008. Årstallene

er vist øverst horisontalt i tabellen, og i venstre kolonne er anmeldelsestyperne. Under anmeldelsestyper vælger jeg at kigge under voldsforbrydelser i procent, fordi voldforbrydelser er den hyppigste kriminalitetstype for pigebander. Voldsforbrydelserne i procent fra år 1960 til år 2007 har en stigende tendens. [18] I år 2008 falder procenttallet af voldsforbrydelser igen og samme tendens ses på beslaglæggelser af narkotika i Danmark 2009, hvis man ser nederst på den tabel, hvor udviklingen af det totale antal beslaglæggelser inden for den bestemte narkotikamulighed over hele Danmark er vist. Ved Hash er den fra år 2006 til år 2009 faldet fra 10.962 til 7.430 antal beslaglagt, hvilket indikerer, at der er en årsagssammenhæng mellem narkotikaindtagelse og ungdomskriminalitet herunder pigekriminalitet, dog kan andre årsagssammenhænge spille ind som fx indbyggertal mm. Ifølge dette er årsagen til Cecilies voldsadfærd, at hun bor i en storby, hvor der er større mulighed for at komme i kontakt med narkotika, og når hun først er kommet i kontakt med det, så har hun nemmere ved at ryge ud i noget kriminelt.

Oprindeligt gik den økologiske teori ud på, at den typiske storby er delt op i tre hovedområder; City, Ældre by og Villakvarter. [19] De inderste områder, altså City og Ældre by er områderne med mest kriminalitet ifølge teorien. Det er altså de fysiske rammer, der ifølge den økologiske teori er årsag til Cecilies kriminelle adfærd.

Årsager til udviklingen af unge pigebander i Danmark

Statistik fra Danmarks Statistik giver et indtryk af kriminalitetsudviklingen blandt unge piger i aldersgruppen 15-19 år. [20] En forklaring på stigningen kan være at kontinuerlig med narcissismen har mange unge piger påtegnet sig en identitet på internettet. Alverdens cyberspaces har gjort det muligt for

17

Politiets statistik har jeg vedhæftet bagerst i opgaven som Bilag 3. Link til statistikken:

http://www.politi.dk/NR/rdonlyres/757A-427C-A78E-FBCFA113FC01/0/Beslagsstatistik2009antal_final.pdf
18

Samfundsstatistisk 2009. Columbus, side 21. Afsnit: Kriminalitet. Tabel 6.1. Statistikken har jeg vedhæftet bagerst i

opgaven som Bilag 4.
19

Figuren over den økologiske teori har jeg vedhæftet bagerst i opgaven som Bilag 5.

20

Statistik fra Danmarks Statistik. www.dst.dk. Statistikken har jeg vedhæftet bagerst i opgaven som Bilag 6.

Side 9

9 unge piger at udstille sig selv med den identitet, som de ønsker at have. Hjemmesiden Facebook er et godt eksempel på et sted, som unge piger i aldersgruppe 15-19-årige anvender. Pigebander har nemmere ved at blive omtalt, da de har muligheden for at offentliggøre sig som en gruppe på Facebook. I år 2005 tog danskerne først rigtigt hjemmesiden til sig. Derfor kan det antages, at hjemmesiden har haft indflydelse på stigningen af statistikken over kriminaliteten blandt de unge piger. [21] Udviklingen af teknologi har generelt gjort det nemmere for unge piger at true andre piger, uden de behøver at stille sig ansigt til ansigt med dem. Mange af de unge piger påtager sig dermed en hård identitet gennem teknologien. Den hårde identitet, som pigerne fx har påtaget sig gennem Facebook, gør, at pigerne føler sig nødsaget til at påføre denne identitet til deres virkelige identiteter for at undgå ubalance - derfor bliver pigerne ondskabsfulde på en måde, som de ikke ville have været uden teknologiens hjælp.

Teknologien kan ligeledes påvirke gennem fx voldelige film og computerspil, hvilket betegnes som værende fiktivt. Brugeren af den fiktive teknologi kan tage det til sig i det virkelige liv. På den måde bliver fakta omkring kriminalitet noget, der minder om faktion, fordi kriminaliteten på grund af dette tilsyneladende er blevet grovere.

Løsningsmuligheder ud fra centrale politiske partiers holdninger og politik på området

Venstres og Socialdemokratiets holdninger og politik på ungdomskriminalitetsområdet

Ud fra min undersøgelse af empiri blev det konstateret at ungdomskriminalitet er et problem i Danmark, så politikerne står her over for en vigtig opgave. Kriminalitet er både et problem for ofrene men også for hele samfundet. Det er en økonomisk belastning for samfundet, da det er dyrt at behandle de kriminelle, ofrene samt hvem eller hvad, der ellers bliver påvirket deraf. Især ungdomskriminalitet er en økonomisk byrde for samfundet langsigtet, da vi på grund af kriminaliteten højst sandsynligt taber en del unge på uddannelsesplanet, så demografien inden for dem, der senere skal arbejde for den danske økonomiske vækst, falder. Udover de økonomiske konsekvenser, så bliver friheden i landet også underlagt af frygten for kriminalitet.

Aktuelt er det den kriminelle lavalder, som er det fundamentale i debatten omkring ungdomskriminalitet.

Venstre og Socialdemokratiet, som er de centrale politiske partier, har modsatrettede holdninger til debatten derom. Kontrasten ligger i, at venstre mener, at den kriminelle lavalder skal nedsættes til 14 år i modsætning til Socialdemokraterne, der mener, at den skulle have været blevet ved en alder af 15 år.

21

Facebook Statistik. Hjemmeside: http://komfo.com/nyhedsstroem/facebook-statistik-for-
danmark?gclid=CLrsgtv33qUCFVQs3godGzyx1Q

Side 10

10

Venstres belæg for deres holdning er, at de gerne ser en undgåelse af, at børnene begynder at tænke i aldersgrænser, når de er i en kriminel løbebane. Risikoen ved den kriminelle lavalder på 15 er ifølge Venstre, at årsager til kriminalitet kan skyldes, at børnene er klar over, at de først bliver straffet, når de er femten. Partiet Venstre ønsker nogle unge, der har respekt over for lov og orden i samfundet. Ved at straffe den kriminelle bliver offeret sat over gerningsmanden, hvilket er hensigten for Venstre. Venstre pointere i forlængelse heraf, at de vil lægge stor vægt på forebyggelse, så samfundet på den måde undgår en del af de

               22
kriminelle tilfælde.

Socialdemokraterne har den trodsige holdning hertil, da de mener, at man ikke bør nedsætte den kriminelle lavalder. De mener, at det er forkert at straffe de unge på 15 år og sætte dem i fængsel, da de ikke skal behandles som voksne. I stedet for at politiet skal gribe ind ved de 15-årige kriminelle, så mener Socialdemokraterne, at det er socialmyndighederne, der skal hjælpe de unge. Deres ønske er den samme som Venstres, når det gælder forebyggelse. Socialdemokraterne mener nemlig også, at der skal gribes ind tidligt, når der spottes et barn på vej ind i en forkert løbebane. [23]

Der er både fordele og ulemper ved begge partiers holdninger. Fordelen ved, at man nedsætter den kriminelle lavalder, er, at man undgår, som partiet Venstre kommer lidt ind på, at nogle unge udnytter, at de ikke kan straffes. Hvis man ser det i perspektiv til pigebanderne, så har de ældste i gruppen mulighed for at få dem under 15 år til at udføre den groveste vold, uden de bliver straffet. Selvom mange på 15 år ikke altid er klar over, hvad de foretager sig, så har de ældste medlemmer af banden mulighed for at forklare dem, at de ingen straf får, derfor er det en fordel, at man sætter aldersgrænsen ned. Det skaber desuden en nødvendig respekt blandt borgerne i samfundet, at man nedsætter den kriminelle lavalder.

En ulempe ved at nedsætte den kriminelle lavalder og dermed straffe børn i en alder af 15 år kan forklares ud fra en psykologisk teori, som er den enkle freudianske personlighedsmodel, der er udviklet af Sigmund Freud. [24] Nogle er psykisk disponerede for at begå kriminalitet, fordi de gennem deres socialisering ikke har fået dannet et stabilt Jeg og Overjeg. Jeget bliver dannet gennem opvæksten og fungere som en slags forsvarsmekanisme, som skal kontrollere Id’et og Overjeget samt finde en tilpas balance imellem disse, men mange af de unge kriminelle har ikke fået dannet et ordentligt Jeg. Unge kriminelle, der har haft en dårlig opvækst uden tryghed og kærlighed, har ikke fået kultiveret et

22

Folketingets hjemmeside – Partier – Venstre – Politik område - Den kriminelle lavalder. Link til hjemmesiden:

http://www.ft.dk/Demokrati/Partier/PartiOversigt/Venstre/politik/Retsvaesen%20og%20domstole/Den%20kriminelle%20lav

alder.aspx. Jeg har vedhæftet det bagerst i opgaven som Bilag 7.
23

Folketingets hjemmeside – Partier – Socialdemokraterne – Politik område – Den kriminelle lavalder. Link til hjemmeside:

http://www.ft.dk/Demokrati/Partier/PartiOversigt/Socialdemokratiet/politik/Retsvaesen%20og%20domstole/Den%20krimine

lle%20lavalder.aspx. Jeg har vedhæftet det bagerst i opgaven som Bilag 8.

24

Den enkle freudianske personlighedsmodel har jeg vedhæftet bagerst i opgaven som Bilag 9.

Side 11

11 fyldestgørende Overjeg og mangler derfor normer og samvittighed, hvilket gør det nemmere for fx unge piger at anvende vold mod andre. Et Overjeg, der er svagt udviklet, medfører, at personligheden er styret mere af Id’et, hvori drifterne ligger. Drifterne i Id’et er seksualdriften og destruktionsdriften, hvor destruktionsdriften er den relevante i forhold til kriminalitet, for når unge piger er påvirket af destruktionsdriften uden at have et Overjeg til at neddæmpe den, så er der stor risiko for, at de bliver kriminelle. Hvis det antages, at en pige ikke er vokset op blandt normer, der fortæller hende, at det er forkert, så har hun et svækket Overjeg, og så er Id’et og specielt destruktionsdriften deri årsagen til, at hun ikke ville kunne modstå gruppepresset i en pigebande. I tilfældet ovenover ser vi et eksempel på, at socialiseringen er fejlslået. Her er det en ulempe, at man bare straffer børnene i en tidligere alder, da det ikke ændrer noget på deres personlighed. Resocialisering er muligt, men så skal børnene behandles, og det skal de sociale myndigheder tage sig af, som socialdemokraterne kommer ind på. De sociale myndigheder har mulighed for at sende børnene hen til andre omgivelser, så de kan få andre mere fornuftige interesser.

Resocialiseringen kan også foretages ved hjælp af retspsykiatrien. [25]

En anden ulempe ved at nedsætte den kriminelle lavalder til 14 år er, at det vil føre til flere tilfælde af recidiv, hvilket statistik fra samfundsstatistik 2009 bekræfter. [26]

Horisontalt nederst på søjlediagrammet ses årstallene fra år 2002 til år 2008. Procenttallene fra 0 til 40 ses vertikalt i venstre side af søjlediagrammet, og ud fra hvert årstal ses en søjle til hver sanktionsform. Det er tydeligt, at der er flest tilfælde af recidiv ved den ubetinget dom, som er at sende de kriminelle i fængsel. Derimod er søjlen lav ved samfundstjeneste, betinget dom og betinget benådet, hvilket styrker påstanden om, at det er en ulempe at sætte børn på 14 år i fængsel. Det kan forklares ud fra en stigmatiseringsteori, som hedder den interaktionistiske kriminalitetsteori. [27] Med udgangspunkt i pigebandepiger, så vil pigebandepigerne efter den ubetingede dom blive stigmatiseret som kriminelle af omgivelserne, så den ubetingede dom vil blive en del af pigebandepigernes identitet, og på den måde vil pigebandepigerne, ifølge teorien, acceptere sig selv som værende kriminelle. Det vil medføre, at når pigebandepigerne bliver løsladte, så vil de fortsætte på samme kriminelle løbebane. Modellen til teorien illustrerer, at de kriminelle handlinger vil være en gentagelse gang på gang, og det bekræfter, at antallet af recidiv er højest ved den ubetingede dom. [28] Samfundstjeneste, betinget dom og betinget benådet kan være en del af en resocialiseringsproces.

25

Hansen, Hans. Kriminalitet – forebyggelse og straf. Gyldendal uddannelse 2000, side 24 - side 26. Afsnit: b. Psykologiske

teorier.
26

Samfundsstatistisk 2009. Columbus, side 25. Afsnit: Kriminalitet. Figur 6.2. Statistikken har jeg vedhæftet bagerst i

opgaven som Bilag 10.
27

Den interaktionistiske kriminalitetsteori har jeg vedhæftet bagerst i opgaven som Bilag 11.

28

Hansen, Hans. Kriminalitet – forebyggelse og straf. Gyldendal uddannelse 2000, side 31 - side 32. Afsnit: c. Sociologiske teorier.

Side 12

12

Socialdemokraterne mener altså, at vi skal straffe ud fra individualprævention altså ved at behandle den kriminelle, hvilket også skaber sammenhold i samfundet på grund af syndebukkemotivet.

Socialdemokraterne er abolitionister, når det gælder fængselsstraf for 14-årige. Venstre anvender straffeteorien generalprævention for at beskytte borgerne og for at afskrække den kriminelle fra den kriminelle verden og konsekvenserne deraf. [29]

Begge partier nævner, at der skal forebygges mod kriminalitet, og det er SSP-samarbejdet, som står for det lokalt, og fordelen ved de præventive tiltag er, at chancen for mindre kriminalitet blandt unge på den måde bliver øget. [30]

Når politikerne skal debattere løsningsmuligheder, så prioriterer de ofte policy-seeking, da stemmemaksimering har indflydelse, når de skal vælge standpunkt. Det kan forklares ud fra Molins model. [31] Når Venstre og Socialdemokratiet præsenterer sanktionsmuligheder for befolkningen, så ligger begrebet populisme bag, da de hermed har valgt et emne, som vækker pathos hos vælgerne men samtidigt også appelformerne logos og ethos. Partierne anskaffer sig hermed popularitet hos både kernevælgerne og marginalvælgerne.

Venstre opnår ligeledes popularitet ved, at de i deres offentlige oplæg pointerer, at kriminaliteten generelt er faldende, da borgerne på den måde vil få opfattelsen af, at det, som regeringen gør, er det rigtige. Deres strategi er sammenhængende med deres ideologi. Opinionsfaktoren indebærer, at de bevarer kontinuitet, og det kan netop gøres ved, at deres mål og principper hænger sammen med deres ideologi.

Den liberalistiske ideologi bygger netop på frihed, hvilket opnås ved, at de kriminelle skal straffes, så resten af befolkningen kan leve i retssikkerhed for dem. Samtidigt undgår befolkningen ud fra Venstres strategi at betale skat for at behandle de kriminelle, hvilket også styrker deres liberalistiske ideologi. Noget andet væsentligt i deres ideologi er, at man er sin egen lykkes smed, og derfor står man til ansvar over for sin egen adfærd og må derfor tage konsekvensen af den, hvis man er kriminel. [32]

Socialdemokraterne tilrettelægger en strategi med udgangspunkt i den socialistiske ideologi, hvor kernevælgernes interesser er velfærdsstaten. Gennem S og SF’s ungdomskriminalitets politik får de lagt indflydelse hen på velfærdsstaten, da det er den, der er grundlaget for deres løsningsmulighed, da resocialiseringen er velfærdsstatens byrde. På den måde opnår socialdemokraterne også kontinuitet og popularitet gennem deres strategi. De vil lægge vægt på forebyggelse, hvilket mange kan se det fornuftige i, så de fanger på den vis også marginalvælgerne. Socialdemokraterne vælger at samarbejde med SF på

29

Hansen, Hans. Kriminalitet – forebyggelse og straf. Gyldendal uddannelse 2000, side 70. Afsnit: Teorier om straf.

30

Hansen, Hans. Kriminalitet – forebyggelse og straf. Gyldendal uddannelse 2000, side 37. Afsnit: Politiets rolle.

31

Molins model har jeg vedhæftet bagerst i opgaven son Bilag 12.

32 www.venstre.dk – politisk oplæg om ungdomskriminalitet fra den 19. november 2010. Link:

http://www.venstre.dk/fileadmin/user_upload/Oplaeg/oplaeg_utilpassede_unge.pdf

Side 13

13 grund af den parlamentariske faktor. [33]

Lobbyisme præger også politikerne, når de skal vælge standpunkt, da de er nødt til at tage hensyn til eksperternes og embedsmændenes udtalelser på området, da de har en autoritet over for befolkningen, som gør, at en stor del af befolkningen automatisk tror, at deres intellektuelle påstande fyldt med fremmedord er de rigtige. [34]

Politikerne skal også tage hensyn til medierne, når de skal formidle lovforslag om kriminalitet, da medierne har påtaget sig den 4. magt i det danske samfund, så medierne kan indirekte påvirke politikernes beslutning.

Min egen holdning til løsningsmuligheder

At politikerne er påvirket af disse faktorer er en ulempe, da resultaterne efter min mening ville have været bedre, hvis politikerne udelukkende skulle fokusere på løsningsmuligheder, uden at tage hensyn til risikoen for at miste stemmer. Politikerne skal tage hensyn til repression, når de skal bearbejde løsningsmuligheder, da det efter min mening er individuelt hvilken sanktionsmulighed, der skal anvendes, da der er divergenser mellem fx forskellige befolkningsgrupper i samfundet. Pigebander skal fx have sin egen løsningsmulighed, hvor der bliver sat fokus på den enkelte piges problem. En løsningsmulighed til piger i den alder er fx, at man giver dem en ny start blandt andre omgivelser. [35]

Derfor skal der tages hensyn til den kriminelles fortid og problemkompleks, så proportionalitet er i overensstemmelse. Indgreb og formålet skal være sammenhængende, så der skal tages hensyn til proportionalitets-grundsætningen. [36] Udover stemmemaksimering har politikerne ligeledes en finanspolitik, som de er nødt til at tage hensyn til, når de skal lovgive kriminalitet.

Rosenthal-effekten skal være en del af politikernes votering om løsningsmuligheder, da det er væsentligt, at det er klargjort, hvor man skal efterforske kriminalitet. Eksempelvis kan de ud fra empiri vide, at de skal være fokuseret på unge piger og pigebander og indfører arbejdsmetoder, hvor problemet bliver bedre spottet, inden det udvikler sig til noget alvorligt. En ulempe ved Rosenthal-effekten er dog, at det kan blive til en selvopfyldende profeti på den facon, at man undlader at fokusere på steder, hvor der er kriminalitet, som man ikke regner med. Så løsningsmulighederne skal indordne sig efter samfundets udvikling, normer og kultur, derfor nytter det ikke noget, at man arbejder ud fra en selvopfyldende profeti, der går ud på, at det kun er unge mænd, der er kriminelle, når empiri fra samfundet viser andet. Jeg tror, at

33 www.socialdemokraterne.dk – S og SF fremlægger udspil til at gøre op med ny kriminalitet. Link:

http://socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=article.view&id=708903&menuID=700835&menuAction=select&topmenuI

D=700835
34

Hansen, Hans. Kriminalitet – forebyggelse og straf. Gyldendal uddannelse 2000, side 77-79. Afsnit: c. Eksperterne.

35

Hansen, Hans. Kriminalitet – forebyggelse og straf. Gyldendal uddannelse 2000, side 67. Afsnit: b. Teorier om straf.

36

Hansen, Hans. Kriminalitet – forebyggelse og straf. Gyldendal uddannelse 2000, side 46. Afsnit: d. Politistyrkens størrelse og vilkår.

Side 14

14 problemet har været, at det danske behandler system ikke har været indrettet, så det passer til at bekæmpe pigebander. Jeg mener, at man skal decentralisere ansvarligheden omkring kriminalitet til kommunerne, da det er forskelligt, hvilke løsningsmuligheder man skal anvende rundt omkring i landet. Politikerne skal tage

                                        37
hensyn til afkriminalisering og nykriminalisering.

Noget andet der er værd at diskutere med hensyn til løsningsmuligheder er medierne og fiktionen.

Fiktionen har præget det kriminelle mediebillede. Ofte ser vi på blandt andet forsiderne, at der bliver præcenteret en nærmest fiktions gengivelse af en kriminel begivenhed, fordi det er noget, der fanger læseren. Sommetider bliver der lagt lidt ekstra til for at overdrive, så det skaber sensationer, der sælger, hvilket efter min mening er forkert, da jeg mener, at det bliver overført på den virkelig verden. De kriminelle kan se op til de her fiktions fortællinger i fx aviser og dagblade og lærer af dem. Mange kriminelle har også som formål at få opmærksomhed, og det vil de ikke opnå på samme måde, hvis blandt andet forsiderne var mere afdæmpet og neutrale med deres præsentationer.

I min undersøgelse antog jeg, at der var en sammenhæng mellem narkotika og kriminalitet, så når man skal løse problemet med kriminalitet, så er det dermed vigtigt, at man er fokuseret på at udrydde narkotikaproblemet samtidigt. De narkotikapåvirkede kan være nødt til at udføre kriminalitet for at undgå abstinenser, fordi de ikke har økonomi til at dække narkotikabehovet, og de er derfor nødt til at stjæle.

Derudover har man også en større tilbøjelighed til at blive voldelig, når man er påvirket, da hæmningerne er væk.

Ingen tvivl om at der i Danmark sker for mange tilfælde, hvor pigebander er voldelige over for andre, uden at det bliver opdaget. Det er derfor vigtigt, at samfundet er bedre til at holde øje. Hvis man vælger at overvåge alle offentlige steder og samtidigt fx overvåger mistænkelige sms’er, ville man kunne forhindre mange af disse tilfælde. Problemet med overvågningen er efter min mening, at den trodser ytringsfriheden i Danmark. Der er delte meninger om, hvor langt samfundet kan tillade sig at gå med hensyn til overvågning, men der er en risiko for, at det går over gevind.

”Body tactics” af Bente Clod

Den danske forfatter Bente Clod, der blev født i år 1946, har været arrangeret i den politiske kvindebevægelse, hvilket tydeligt afspejler sig på litteratur, som hun skriver. Den 6. november 2008 udgav Bente Clod sin ungdomsroman ”Body Tactics”, som er anden del af ”Body Effex”, som hun udgav i

37

Hansen, Hans. Kriminalitet – forebyggelse og straf. Gyldendal uddannelse 2000, side 23.

Side 15

15

2006 [38]. Bente Clod formår at sætte sig ind i situationerne og skrive på en måde, der fanger målgruppes, altså ungdommens, opmærksomhed. Pigebander er et af temaerne i “Body Tactics”, men hovedtemaet er lesbiske piger. Romanen forklarer dog det turbulente ungdomsliv, som danner en forståelse af, hvorfor flere og flere bliver kriminelle.

”Body Tactics” er inspireret af kvindebevægelsen, og som læser får man en klar overbevisning af, at Bente Clod er tilhænger af ligestillingen mellem kønnene, hvilket tidligere i projektet blev antaget som at have indflydelse på den kvindelige kriminalitet. Ligestilling ses i ”Body Tactics” med et eksempel med faren i romanen, der ikke får indflydelse på sin datters seksualitet, selvom han virkelig prøver at være dominerende og bestemmende, men moren får sat ham på plads. Det stærke hunkøn er altså her i præsenteret.

Kort om handlingen i ”Body Tactics”

Essensen af handlingen i “Body Tactics” er kort fortalt, at vi med in media res møder hovedpersonen Ursula og sin nye kæreste Cecilie, der er med flyet hjem fra London, hvor Ursula har vundet førsteprisen i Body Paint-konkurrencen. Med på rejsen til London har Ursula sin smukke storesøster Louise og hendes Kæreste Thomas, som har sin lillesøster Cecilie med til at være model for Ursula til Body Paint-konkurrencen. En stor del af romanens sider bliver anvendt på at beskrive Ursulas dybe, hjertebankende forelskelse i den bløde Cecilie, og Ursulas lettelse over at have klargjort sin før undertrykte seksualitet.

Deres familier tager imod dem ved Kastrup lufthavn, hvor Thomas familie bagefter tager med hjem til Ursulas familie for at fejre, at Ursula har vundet ”Den Gyldne Pensel”. Festen ender med en afsløring af forholdet mellem Ursula og Cecilie, og specielt Ursulas far kan ikke vende sig til tanken. I protest forholder Ursula og Cecilie sig hos Cecilies forældre et stykke tid. Dagen, hvor Ursulas far endelig tager sig sammen til at gå hen og give sin datters pigekæreste en undskyldning, ender ud med den største sorg for Ursulas vedkommende, men heldigvis inden Ursulas far når at undskylde. Ursula ser sin elskede Cecilie sammen med ekskæresten David, og en video af Rosie i baggrunden. Rosie er Cecilies forhenværende store pigekærlighed. Kort efter den ubehagelige episode er Cecilie rejst til Indien for at arbejde som stylist for Rosie, som er indisk filmproducerer. Smukke Rosie blev sendt til Indien for at tvangsgifte sig med en mand, som desuden selv har andre kvinder. Det tyder på, at Cecilie udnytter de evner og den erfaring, som Ursula har givet hende omkring kosmetik. Ursula får ingen forklaring af Cecilie, men Cecilies mor må forklare, hvor Cecilie befinder sig. Sorgen medfører, at Ursula afprøver den heteroseksualitet, hvilket

38

Den store danske. Bente Clod. Link:

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/Efter_1940/Bente_Clod

Side 16

16 fungerer efter indtagelse af alkohol og en narkotikapille. Efter lang tid med dyb sorg udspørger Ursula sin søsters kæreste Thomas og finder ud af, at Cecilie kommer hjem til kranseceremonien. Ursula får sin vrede ud på Cecilie gennem en samtale, men alt tyder på, at pigerne skal hver sin vej. Ind i billedet kommer den tålmodige, norske makeupartist Tone, der i anden halvdel af romanen bliver Ursulas nye, store kærlighed, og romanens slutning kan perspektiveres til eventyrgenren, da den bliver beskrevet på en måde, så læseren får opfattelsen af, at Ursula og Tone lever lykkeligt til deres dages ende.

Pigekriminalitet i ”Body Tactics”

Som nævnt bliver pigebandekriminalitet også tematiseret i ”Body Tactics”, og romanen danner et indtryk af, hvor slemme piger i den alder kan være. Ursula har en kusine, som hedder Anna. Ursulas far og Annas mor er meget forskellige som søskende. Ursulas far, Erik, er konservativt anlagt, og han mener derfor, at det er unaturligt, at piger er kærester. Ursulas faster, Karen, bor med en kvinde ved navn Line, og derfor har Erik skrottet kontakten til sin søster. Ursula har taget kontakten op med sin faster, Karen, hvilket hun i øvrigt gjorde i fællesskab med Cecilie. Gennem en samtale fortæller faster Karen, at hun mener, at der også ligger noget misundelse bag Eriks beslutning om at skrotte kontakten. Karen fik en god ingeniøreksamen og Erik en mellem god ingeniøreksamen, hvilket Karen har opfattelsen af, at sin bror er misundelig over, da han går meget op i karriere og status, hvilket er almindeligt i det senmoderne samfund. [39] Ursula har prøvet at snakke med sin far om faster Karen osv., men hun får intet svar. [40]

Det specielle ved denne faster

Karen er datteren Anna, som naturligvis er Ursulas og Louises kusine. Anna er 15 år, og Ursula mistænker hende for at være med i romanens pigebande, hvilket også er en af årsagerne til, at Ursula opsøger sin faster.

Ursula går i 9. klasse. I klassen er der en, der hedder Patricia, som er leder af pigebanden, som Ursula mistænker sin kusine for at være en del af. Patricia har lokket tre andre piger fra klassen med i banden, som hedder Jeanne, Freja og Manny. Ursula er udmærket klar over, hvad pigerne render rundt og laver af kriminalitet, men det har stået på i noget tid, uden at nogle har turdet at gribe ind.

Ursula mener, at pigebanden, inkluderet Anna, var en del af overfaldet på Lisette Kronhøj, der blev lemlæstet, skamferet, mishandlet og såret i marts måned. Lisette Kronhøj endte på sygehuset og blev senere bortført af en ukendt derfra samtidigt med, at hendes forældre blev afpresset økonomisk. Det er Ursula, der finder Lisette i Hareskoven, og samme dag på samme sted blev Ursula udsat for et mindre ubehageligt overfald, hvor hun kunne mærke nogle pigehænder på sine bryster. Som forsvar nikker Ursula personen en

39

Clod, Bente. ”Body Tactics” Høst og Søn 2008, side 142.

40

Clod, Bente. ”Body Tactics” Høst og Søn 2008, side 42-43 og 49.

Side 17

17 skalle, så personen bløder på Ursulas tørklæde. [41]

Politiet kan analysere blodets DNA på tørklædet, men

Ursula melder det ikke, da hun mistænker kusine Anna for at stå bag. Samtalen mellem Ursula og faster Karen senere i romanen bekræfter Ursulas mistanker, da faster Karen fortæller, at Anna den dag kom hjem fra Hareskoven med næseblod. [42] Det ændrer ikke Ursulas beslutning om at beskytte sin kusine.

Ursula bebrejder sig selv for Annas kriminelle handlinger, da Louise og hende mobbede deres kusine meget som små. [43] Anna erindrer sågar en af deres mobbende udtryk: ”Dyppes i fjer og rulles i tjære!

Sådan skal lille Anna være!”^{44}

Der ligger nogle forklaringer bag, at Anna reagerer, som hun gør. Indeni kan hun have gået med en hævnlyst, hvor hun gennem pigebanden har set en mulighed for at gøre hævn mod sin kusine. Annas forældre er skilt, og Anna bor ved sin mor og Line, hvilket også er noget, som hun kan være blevet mobbet med. Annas hud er evigt kløende og sviende, hvilket kan forklare, at hun virker betydeligt usikker. [45] Engang imellem skriver hun med sin far, ellers har hun ikke yderligere kontakt til ham, men han har fået sig en ny familie, så Anna føler sig måske glemt. Faster Karen fortæller Ursula, at Anna er meget ordblind. [46] Anna føler sig sikkert ubrugelig og anderledes på en forkert måde, hvilket kan være noget af årsgagen til Annas kriminelle handlinger, hvor hun sammen med de andre piger føler sig nødt til at afpresse penge ud af de velhavende ved hjælp af trusler, hvilket kan perspektiveres til Anomiteorien fra sociologien.

Anna har ikke en familie, som mange andre har, og man hører, at hendes onkel har skrottet kontakten til hende og sin mor. Måske føler hun sig ubrugelig i familien - men anerkendt i pigebanden, så ifølge Freud anvender Anna kompensation som forsvarsmekanisme, fordi hun kompenserer sig i pigebanden, da hun på grund af sit selvværd er nødt til at præstere mere på et andet område, da hun føler sig utilstrækkelig på familieplanet. [47] Plus det faktum, at hun i pigebanden bliver medlem af et fællesskab, hvilket hun mangler følelsen af at være i familien.

Da Ursula og Cecilie er på besøg hos faster Karen og Line, kommer Anna væltende hjem lugtende af tjærecreme og glædet i punkersort tøj, hvilket nogle gør for at signalere, at de har det dårligt, og det er oftest dem, der har det dårligt med sig selv, der bliver indviklet i kriminalitet. Efter noget tid tager Ursula sig sammen, gennemfører sin plan og går ind på Annas værelset og får givet Anna den undskyldning, som hun brænder inde med. Anna sidder sammenkrybet inde på værelset, og da hun ser flamingohovedet af

41

Clod, Bente. ”Body Tactics” Høst og Søn 2008, side 32, 36 og 38-39.

42

Clod, Bente. ”Body Tactics” Høst og Søn 2008, side 144-145.

43

Clod, Bente. ”Body Tactics” Høst og Søn 2008, side 43.

44

Clod, Bente. ”Body Tactics” Høst og Søn 2008, side 39. Linje 16-17.

45

Clod, Bente. ”Body Tactics” Høst og Søn 2008, side 39. Linje 52.

46

Clod, Bente. ”Body Tactics” Høst og Søn 2008, side 145.

47

Levander, Martin. Hylsberg, Hanne. Rantzau-Meyer, Michael. Anvendt psykologi. Systime 2007, side 23. Afsnit: Freud og den psykodynamiske skole.

Side 18

18

Lisette Kronhøj bliver hun helt underlig i ansigtet, hvilket kan være et tegn på, at hun i hvert fald har været en medløber af voldsforbrydelsen. Flamingohovedet er et symbol på Annas kriminelle adfærd. Ursula lover Anna, at hun ikke afslører det til nogle, men dette gør Ursula ikke uden betingelser. ”Men du skal holde dig

væk fra de tøser, de er bad company. Det er kun et spørgsmål om tid, før I bliver anholdt hele bundet.”^{48}

Ursula har magten over sin kusine i sine hænder, da hun til hver en tid kan afsløre Anna til politiet på grund af tørklædet med blod. Magten misbruger hun ikke, da hun gør det af kærlighed for sin kusines bedste.

Det udvikler sig til, at Ursula får yderligere trusler fra Patricia og resten af pigebanden. ”Pengene, lebbe.

Femogtyvetusind. Ellers går det dig ligesom hende ude i skoven”.

49

Patricia truer her Ursula med grov vold, hvis ikke hun betaler pengene. Det påvirker Ursula meget, og hun frygter virkelig at ende som Lisette

Kronhøj. ”Du ender ligesom hende, uanset hvad”^{50} er en gentagelse, som Ursula på grund af angst hører

oppe i sit hoved hver gang, at hun tænker på det. Bevist går pigebanden efter de personer med velhavende forældre, da de her har mulighed for at skaffe sig penge, men samtidigt kan der også ligge noget jalousi bag. Pigebanden jagter Ursula og sin gode veninde, Nadja, så de fx er nødt til at gemme sig inde på toilettet i frikvarteret. [51] Patricia sender Jeanne hjem til Ursula for ”at spørge om lektier”, men egentligt skal de bare undersøge, om Ursula er hjemme, og hvis Ursula havde været alene hjemme, så havde hun haft problemer.

De sender konstant små truende signaler, og Ursula modtager både mail og sms’er med trusler. Patricia står sjældent selv frem, hvilket eventuelt kan betyde, at hun er bange for at vise sin svage side. Pigebanden når aldrig at udføre fysisk vold overfor Ursula. Senere i romanen hører vi om, at pigebanden har kastet sig over Maria fra 9.a, som har velhavende forældre. Ursula finder ud af det gennem et opkald med sin kusine, Anna, der fortæller, at det foregår i kælder fjorten. [52]

Ursula og Nadja tager hen til kælderen og ser, hvor rædselsfuldt pigebanden behandler Maria. De klipper Marias lange flotte hår og brænder hende i ansigtet med cigaretter, hvilket er et tydeligt tegn på jalousi. At få sit udseende ødelagt i den alder vil mange piger mene, er det mest ydmygende, som man kan udsættes for. Pigebandens følelse af jalousi, vrede og misundelse kan være en årsag til, at de finder kritik ved Maria, derfor mener pigerne antageligvis, at de begår volden på grund af kompensation. [53]

Ursula beskriver i romanen, hvor smuk Maria er, og at hun tit har haft drømme om hende, så pigebanden yder sandsynligvis vold i mod Maria, fordi hun besidder det, som pigerne selv mangler. Det er indlysende, at Patricia er lederen, da det er hende, der presser de andre

48

Clod, Bente. ”Body Tactics” Høst og Søn 2008, side 54. Linje 19-21.

49

Clod, Bente. ”Body Tactics” Høst og Søn 2008, side 108. Linje 25-27.

50

Clod, Bente. ”Body Tactics” Høst og Søn 2008, side 110. Linje 4.

51

Clod, Bente. ”Body Tactics” Høst og Søn 2008, side 121-122.

52

Clod, Bente: ”Body Tactics” Høst og Søn 2008, side 187-188.

53

Brørup, Morgens. Hauge, Lene. Thomsen, Ulrik Lyager: Den nye psykologi håndbog. Gyldendal uddannelse 2000, side

339 -337. Afsnit: Narcissistiske personlighedsforstyrrelser.

Side 19

19 pigebandemedlemmer til at gøre det værste. ”Ja, kom så, slik hende, lebbe, det er jo det, du vil, ikke? Eller måske skal Jeanne tisse. Var der ikke noget om, at du skulle tisse noget så slemt, Jeanne”. [54] Her er blot et af eksemplerne på, hvor slemme pigebanden i ”Body Tactics” er. Nadja og Ursula har kontaktet politiet, så de kommer og anholder pigerne for groft overfald.

”Body Tactics” kan litterært perspektiveres til ungdomsfilmen ”Råzone”, som udkom i år 2006. Dramaet omhandler en pigebande. Pigebandepigerne i filmen har samme baggrund, som pigebandepigerne fra ”Body Tactics”. Derudover er den grove vold og det barske miljø også parallel mellem romanen og

ungdomsfilmen.^{55}

“Body Tactics” sat i en kontekst til samtiden

Romanens historiske tid er det senmoderne samfund, så pigerne fra romanen er betaget af narcissismen, som indebærer et konstant behov for anerkendelse fra omverdenen. Pigebanden i romanen har svært ved at få anerkendelse på normalvis, så derfor danner de sig i gruppen med formålet at få respekt og opmærksomhed, hvilket er en form for anerkendelse. Pigernes selvkærlighed kommer af indre mindreværdskomplekser, så de sætter en facade op for at dække over deres eget selvhad. Hvis Patricia, Jeanne, Manny, Freja og Anna havde det godt med sig selv og følte sig værdsat, så havde de ingen grund til at ophæve sig over andre ved hjælp af kriminalitet.

Det senmoderne samfunds unge piger er påvirket af alverdens modeller, der lægger standarten for deres udseende, hvilket kan være svært at leve op til. Kvinder eller unge piger skal leve op til forventningerne om at være intellektuelle både fagligt og socialt, hvilket pigebanden forudsætningsvis er ude af stand til at opnå.

Desuden fylder janteloven meget i det senmoderne samfund, og det kan være en medvirkende faktor for pigebandens kriminelle adfærd.

Løsningsmuligheder ud fra ”Body Tactics”

Pigerne fra pigebanden kan have haft svært ved at finde deres identiteter, hvilket gør det endnu sværere for dem at skulle finde deres sociale identiteter, fordi det kræver, at identiteterne er i overensstemmelse med det indtryk, som omgivelserne har af dem. Deres identiteter kan blive ændret på grund af deres social identiteter, da omgivelsernes indtryk af dem kan få dem til at lave et rolleskift [56]. I klassen er pigerne fra pigebanden stemplet som de hårde piger, der pjækker fra skolen og er ondskabsfulde over for andre. Det er svært for pigerne at komme af med det ry, og derfor er det sværere for dem at stoppe med at være

54

Clod, Bente: ”Body Tactics” Høst og Søn 2008, side 191. Linje 20-22.

55

Christiansen E., Christian. Christensen, Lars. León, Stefanie og Melville, Cyron: ”Råzone” Zentropa 2006.

56

Levander, Martin. Hylsberg, Hanne. Rantzau-Meyer, Michael. Anvendt psykologi. Systime 2007, side 266. Afsnit:

Gruppen giver os identitet.

Side 20

20 kriminelle. Indenfor socialpsykologi er der spejljeget, som er det pigerne fra pigebanden er bundet fast til.

Den opfattelse, som klassekammeraterne har af deres personlig, tager pigerne til sig og opfylder. [57] Hvis pigebanden skal afvende sig fra kriminaliteten, så har de brug for hjælp fra deres omgivelser, for hvis omgivelserne skubber fordommene til side, så er det nemmere for pigerne at komme ud af kriminaliteten.

Faster Karen vil naturligvis gerne have sin datter ud af kriminaliteten, men hun har svært ved at løse problemet alene med sin egen hjælp. Derfor spørger hun Ursula, om hun ikke vil have Annas mobilnummer, da faster Karen mener, at Anna har bedre af at snakke om sit problem med en jævnaldrene.

Karen fortæller, at Anna plejer at skrive lidt med sin far engang imellem, men det gør de ikke længere, da Annas far har meget andet at se til. [58]

Efter min mening ville en bedre løsning være, hvis Anna fik en kontaktperson, som hun kunne snakke fortroligt med, når forældrene tydeligvis ikke kan opfylde behovene.

En kontaktperson har tavshedspligt, så Anna kan være sikker på, at det hun siger ikke pludselig bliver hørt af fx pigebanden, som hun er medlem af. Anna ville gennem kontaktpersonen kunne blive støttet personligt og ville bliver rådgivet om, hvordan hun kan få det bedre. Nogle gange er det nemmere at snakke med personer, som ellers ikke kender én, da man på den måde er fri for at være flov over at vise nederlag – som i Annas tilfælde ville være over for fx sin kusine. Det er også nemmere at snakke med en, der ikke er følelsesmæssigt påvirket eller involveret. Det er kontaktpersonens arbejde at snakke med personer som Anna, så kontaktpersonen tænker ikke yderligere over situationen andet, end det er sædvanligt tilfælde, og man kan endda undgå at opgive sin identitet. Anna kan på den måde komme af med alle de bekymringer, som hun går og bærer på alene. Kommuner stiller kontaktpersoner til rådighed. Et eksempel på at denne løsningsmulighed kan føre til resultater er interviewet med Cecilie fra den samfundsfaglige undersøgelse. [59] En psykolog kunne på samme måde være en oplagt løsningsmulighed i Annas situation.

Kriminalforsorgen, Krim og Det kriminalpræventive er eksempler på organisationer, der vejledninger om, hvordan man skal hjælpe den kriminelle, og de informerer om hvilke behandlingsmuligheder, der er for den kriminelle og de pårørende. I ”Body Tactics” bliver ansvaret lagt over på Ursula, hvilket hun ikke har nok erfaring til at være i stand til at gennemføre optimalt.

Den stille Jakob skildpadde fra Ursula og Nadjas klasse kommer med en løsningsmulighed, der drejer sig om en aktion mod vold, som skal ske via et kæmpe show. Showet skal bakke op om forslaget til den nye antimobbelovgivning. Tone, Nadja og Ursula skal med deres evner stå bag showet. Jakob skildpadde

57

Levander, Martin. Hylsberg, Hanne. Rantzau-Meyer, Michael. Anvendt psykologi. Systime 2007, side 244. Afsnit: Det

socialpsykologiske perspektiv.
58

Clod, Bente. ”Body Tactics” Høst og Søn 2008, side 146-147.

59

Søndergaard, Per Straarup. Seje tøser stakkels piger. Kroghs forlag 2003, side 150-151. Afsnit: Samtaler har ændret Cecilies holdning.

Side 21

21 kommer samtidigt også med kritik af, at de tidligere bare har fået en ”stop mobning sms”, som ingen nytte har været til, fordi en sms bare kan slettes. [60]

Det er et godt forslag, som Jakob Skildpadde præsenterer for klassen, da det netop er vigtigt at gøre det in at være i mod mobning, som ofte er begyndelsen til vold og kriminalitet.

Efter anholdelsen af pigebanden er der et interview med Jeannes ulykkelige mormor i tv-nyhederne, der grædende fortæller, at hun er skuffet over sin indsats som mormor, men det er normalt, at pårørende bebrejder sig selv. Herudover fortæller hun noget væsentligt i forhold til Jeannes kriminelle adfærd; nemlig at Jeannes mor er gået på afvænning for femte gang. [61]

Det er svært at løse problemet for Jeanne nu, men en ordentlig løsningsmulighed havde været, hvis Jeanne som barn var blevet tvangsfjernet af de sociale myndigheder, da det tyder på, at Jeannes mor har været afhængig længe.

Reference til den sociologiske teoretiker Pierre Bourdieu

En sociologisk teoretiker ved navn Pierre Bourdieu, som blev født i det sydlige Frankrig, vil jeg sætte ned over ”Body Tactics” med bevidsthed om, at romanen ikke er direkte empiri.

Patricias forældre har travlt, fordi de er hårdtarbejdende i Folketinget og på borgerrepræsentationen, så hun har næsten intet forhold til dem, udover at de sætter lidt penge ind på hendes konto hver måned, hvis hun passer sin skole, hvilket hun ikke gør ret tit. Pierre Bourdieus vil herudfra påpege, at Patricia er blevet socialisering gennem den sekundære socialisering, som er institutionslivet, hvilket ikke er unormalt i et samfund hvor flere og flere bliver dobbeltsocialiseret, da den primære- og sekundære socialisering efterhånden overlapper hinanden. Problemet med dobbeltsocialiseringen er, at den primære socialisering og den sekundære socialiseringen ikke altid er identiske, så der opstår en ubalance i socialiseringsprocessen.

Patricias voldelige adfærdsmønster skyldes, at hun har en negativ habitus. Habitusen er er halvt bevidst og er blevet dannet gennem socialiseringen. Habitusen er også påvirket af, hvilke kapitaler man er i besiddelse af. Kapital er lig med egenskab og ressourcer. Pierre Bourdieu deler individets kapital op i økonomisk-, kulturel- og social kapital. Personer uden kapitaler er dem, som fx kan havne i kriminalitet. [62]

60

Clod, Bente. ”Body Tactics” Høst og Søn 2008, side 198-199.

61

Clod, Bente. ”Body Tactics” Høst og Søn 2008, side 197.

62

Brejnrod, Poul. Sociologi. Gyldendal 2007. Afsnit: 11 Pierre Bourdieu om social ulighed.

Side 22

22

Patricia truer for at få penge hivet fra velhavende familier, hvilket tyder på, at hun ikke har fået opfyldt den økonomiske kapital. Hun pjækker fra skole og er sandsynligvis påvirket af narkotika, så den kulturelle kapital er ligeledes svagt opfyldt. Den sociale kapital hos Patricia indebærer, at hendes omgangskreds er kriminelle piger, der påvirker hinanden i en gruppe. Patricia prøver ikke at mobilisere sig på en traditionel måde i samfundet, men hun accepterer sin position i samfundet, som at være en af de kriminelle, så hun lider af strukturel tvang. Alt i alt er Patricias magtkapital svagt, og derfor har hun svært ved at skelne imellem, hvad der er rigtigt og forkert. [63]

Ud fra Pierre Bourdieu kan det formodes, at kriminalitet er et felt, og et felt er struktureret, for uanset om pigerne i Patricias pigebande har forskellige kapitaler, så vil de i det kriminelle felt have samme adfærdsmønstrer.

Pigebandemedlemmer har ikke altid samme fortid som

Patricia, da nogle medlemmer kan have symbolsk kapital, men alligevel blive udsat for symbolsk vold. [64]

63

Thorndal, Morten Hansen. Sociologi. Columbus 2008, side 177-178. Afsnit: Habitus, Kapital og felt.

64

Andersen, Heine. Klassisk og moderne samfundsteori. Hans Reitzel, side 330-349. Kapitel 22: Pierre Bourdieu af Starf Callewaert.

Et eksempel herpå kan fx være: To piger med symbolsk kapital begynder, at gå med en større gruppe, hvor personerne ikke er i besiddelse af symbolsk kapital. Det antages, at den større gruppe er en pigebande. Pigebanden er den dominerende gruppe i forhold til de to piger.

De to piger bliver påtvunget den dominerende gruppes livsopfattelse. På den både bliver pigerne bliver udsat for symbolsk vold, som eventuelt kan medføre, at de bliver en del af pigebanden, selvom de ikke har haft svagheder mht. kapitaler eller habitus førhen.

Side 23

23

Konklusion

Ligestilling mellem kønnene spiller en væsentlig rolle, når det drejer sig om udviklingen af kriminalitet blandt kvinder. Opdragelsen er påvirket heraf, da ligestillingen mellem kønnene har indflydelse på, at der i dag ikke er den store forskel på, hvordan man opdrager piger og drenge. Kriminelle handlinger hørte førhen til drengenes adfærd, men det er klart, at når piger i dag er opdraget som drenge, så agerer de ligeså.

Der ligger mange årsager bag udviklingen af pigebander. En del af årsagerne har oprindelse i det senmoderne samfund. Teknologi, socialstatus, narkotika, Cyperspaces, materialitet, den høje skilsmisseprocent, narcissismen, en næsten uopnåelig kvinderolle, mediernes fiktive omskrivning af den virkelig verden og det frie valg er blot nogle af årsagerne til udviklingen af pigebander.

Denne udvikling er et samfundsproblem, som skal løses. Det er politikernes opgave at lovgive, så landet bedst muligt kan forhindre kriminaliteten. Denne proces er ikke ligetil, da politikerne er afhængige af blandt andet Molins model, autoritære eksperter og medierne som den fjerde magt, når de skal træffe deres beslutninger. Oftest er sanktion relevant, når man snakker om løsningsmuligheder, og der eksisterer mange sanktionsmuligheder, men man kan ikke generalisere på det område, da det er forskelligt fra situation til situation, hvilken sanktionsmulighed, der er til nytte, men det er her væsentligt at fokusere på, hvordan og hvorfor problemet er opstået. I mange situationer er sanktion ikke den oplagte mulighed, da det i nogle tilfælde er bedre med behandling.

Pigebandetemaet indgår i ungdomsromanen ”Body Tactics”, og det er tydeligt, at der er en klar sammenhæng mellem de sociologiske teoriers årsagsforklaringer, og den adfærd, som pigebandepigerne har i ungdomsromanen ”Body Tactics”. Årsagsforklaringerne på pigebandepigers kriminelle adfærd findes ofte i en uoptimal opvækst, hvilket gør sig gældende både i interviewet i den samfundsfaglige undersøgelse men også i ungdomsromanen.

”Body Tactics” præsenterer nogle løsningsmuligheder, som ikke er baseret på sanktioner men nærmere på det behandlende og det forebyggende, hvilket er sammenhængende med, at de kriminelle i ”Body Tactics” er i en forholdsvis ung alder.

Side 24

24

Litteraturliste

Andersen, Heine. Klassisk og moderne samfundsteori. Hans Reitzel (Fagbog)

Brejnrod, Poul. Sociologi. Gyldendal 2007. (Fagbog)

Brørup, Morgens. Hauge, Lene. Thomsen, Ulrik Lyager: Den nye psykologi håndbog. Gyldendal uddannelse 2000. (Fagbog)

Christiansen E., Christian. Christensen, Lars. León, Stefanie og Melville, Cyron: ”Råzone” Zentropa

2006. (Ungdomsfilm)

Clod, Bente. ”Body Tactics” Høst og Søn 2008. (Roman)

Den store danske. Bente Clod.

Link til hjemmesiden:

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/Efter_1940/Bente_Clod

Facebook Statistik.

Link til hjemmesiden: http://komfo.com/nyhedsstroem/facebook-statistik-for-
danmark?gclid=CLrsgtv33qUCFVQs3godGzyx1Q

FaktaLink: Pigevold og pigebander

Link til hjemmeside: https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/faktalink/titelliste/pige/pigehele

Føge, Peter og Hegner, Bonnie: Primus – grundbog og håndbog til almen studieforberedelse. Systime

2009 (Fagbog)

Folketingets hjemmeside – Partier – Socialdemokraterne – Politik område – Den kriminelle lavalder.

Link til hjemmeside:

http://www.ft.dk/Demokrati/Partier/PartiOversigt/Socialdemokratiet/politik/Retsvaesen%20og%20doms
tole/Den%20kriminelle%20lavalder.aspx.

Folketingets hjemmeside – Partier – Venstre – Politik område - Den kriminelle lavalder.

Link til hjemmesiden:

http://www.ft.dk/Demokrati/Partier/PartiOversigt/Venstre/politik/Retsvaesen%20og%20domstole/Den

%20kriminelle%20lavalder.aspx

Side 25

25

Hansen, Hans. Kriminalitet – forebyggelse og straf. Gyldendal uddannelse 2000. (Fagbog)

Illeris, Knud. Katznelson, Noemi. Nielsen, Jeans Christian. Simonsen, Birgitte. Sørensen, Niels Ulrik:

Ungdomsliv. Samfundslitteratur 2009. (Fagbog)

Levander, Martin. Hylsberg, Hanne. Rantzau-Meyer, Michael. Anvendt psykologi. Systime 2007.

(Fagbog)

Politiets statistik

Link til statistikken: http://www.politi.dk/NR/rdonlyres/757A-427C-A78E-
FBCFA113FC01/0/Beslagsstatistik2009antal_final.pdf

Samfundsstatistisk 2009. Columbus

Statistik fra Danmarks Statistik. www.dst.dk.

Søndergaard, Per Straarup. Seje tøser stakkels piger. Kroghs forlag 2003(Empiri omkring pigebander) www.socialdemokraterne.dk – S og SF fremlægger udspil til at gøre op med ny kriminalitet.

Link til hjemmeside:

http://socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=article.view&id=708903&menuID=700835&menuActi
on=select&topmenuID=700835

www.venstre.dk – politisk oplæg om ungdomskriminalitet fra den 19. november 2010.

Link til hjemmeside: http://www.venstre.dk/fileadmin/user_upload/Oplaeg/oplaeg_utilpassede_unge.pdf

Thorndal, Morten Hansen. Sociologi. Columbus 2008. (Fagbog)

Side 26

26

Liste over bilag

Bilag

1

Samfundsstatistisk 2009. Columbus, side 21. Afsnit: Kriminalitet. Tabel 6.3.

2

Hansen, Hans: Kriminalitet – forebyggelse og straf. Gyldendals uddannelse, 2000, side

29. Figuren over Anomiteorien.

3

Politiets statistik.

4

Samfundsstatistisk 2009. Columbus, side 21. Afsnit: Kriminalitet. Tabel 6.1.

5

Hansen, Hans: Kriminalitet – forebyggelse og straf. Gyldendals uddannelse, 2000, side

33. Figuren over den økologiske teori.

6

Statistik fra Danmarks Statistik. www.dst.dk.

7

Folketingets hjemmeside – Partier – Venstre – Politik område - Den kriminelle lavalder. Link til hjemmesiden:

http://www.ft.dk/Demokrati/Partier/PartiOversigt/Venstre/politik/Retsvaesen%20og%
20domstole/Den%20kriminelle%20lavalder.aspx.

8

Folketingets hjemmeside – Partier – Socialdemokraterne – Politik område – Den kriminelle lavalder. Link til hjemmeside:

http://www.ft.dk/Demokrati/Partier/PartiOversigt/Socialdemokratiet/politik/Retsvaese
n%20og%20domstole/Den%20kriminelle%20lavalder.aspx.

9

Hansen, Hans: Kriminalitet – forebyggelse og straf. Gyldendals uddannelse, 2000, side

25. Den enkle freudianske personlighedsmodel.

10

Samfundsstatistisk 2009. Columbus, side 25. Afsnit: Kriminalitet. Figur 6.2.

11

Hansen, Hans: Kriminalitet – forebyggelse og straf. Gyldendals uddannelse, 2000, side

32. Den interaktionistiske kriminalitetsteori.

12

Molins model.