Opmålingen af verden af Daniel Kehlmann

Indledning

Lige så længe mennesket har eksisteret, har der været interesse i den jord vi lever på. Udforskning og opmåling af verden har altid fundet sted, og der er hele tiden blevet opdaget nye metoder til navigation og kortoptegnelser.

Jeg vil i min opgave forsøge at beskrive nogle af de metoder, der har været brugt til at opmåle verden gennem tiden. Samtidig vil jeg belyse de problematikker, der har været knyttet til metoderne, samt til at afbilde kloden på et plant kort. Jeg vil samtidig fortolke og analysere Daniel Kehlmanns roman ”Opmålingen af verden”, med speciel fokus på de to hovedkarakterer. Hertil vil jeg undersøge, hvordan deres verdenssyn påvirker handlingsforløbet, samt deres tilgangsmåder til at opmåle verden. I den forbindelse vil jeg også undersøge, hvordan deres baggrund har påvirket dem til at anskue verden som de gør, og hvordan disse idealer videregives til Gauss’ søn Eugen.

Problematikkerne ved at afbilde jordkloden på et plant landkort

Vi ved i dag, at kloden er (næsten) rund. Dog bliver den for det meste afbildet på et plant landkort frem for på en globus. Der er unægtelig nogle problematikker ved dette. Disse problemer bygger blandt andet på, at der findes mere end den traditionelle plane geometri, som vi normalt arbejder med. Reglerne for denne geometri blev fastlagt af Euklid, i form af hans postulater fra omkring 300 f.v.t. Disse postulater beskriver i korte træk, hvordan vinkler og linjer opfører sig i planen.

Siden da er der dog blevet udarbejdet andre lige så konsistente geometrier. Disse består netop i at betragte det krumme rum som en brugbar geometri, på fod med det plane. Disse alternativer kan betegnes som sfærisk geometri eller ikke-euklidisk geometri. Carl Freidrich Gauss, som er en af hovedkaraktererne i ”Opmålingen af verden”, var en af de matematikere, der kom frem til et sådan alternativ til den traditionelle geometri.

Læren om ikke-euklidisk geometri handler blandt andet om, hvordan linjer og vinkler opfører sig anderledes i det krumme rum end på den plane flade. Blandt andet er det et faktum i den euklidiske matematik, at en vilkårlig trekants vinkelsum er 180˚. Dette kan modbevises med den ikkeeuklidiske matematik, hvor der let kan konstrueres en trekant med en større vinkelsum. Side | 4 af 27 Man behøver dog ikke at vide meget om ikke-euklidisk matematik for at forstå problematikken, når jorden skal projekteres ned på et kort.

I og med at kloden er rund, bliver …