SRP: Musikkens Rolle i Dan Túrells Digtning i Dansk og Musik

Side 1

Side 1 af 27

Indholdsfortegnelse

Abstract ..................................................................................................................................... 2 Indledning ................................................................................................................................. 3 Biografi ...................................................................................................................................... 4

- Dan Turéll – manden med de sorte negle ......................................................................... 5 Dan Turélls inspiration fra Amerika og den amerikanske musikkultur ................................ 5

- Dan Turéll og Anders And ............................................................................................... 6

- Dan Turéll – Lou Reed ogThe Rolling Stones ................................................................. 6 Analyse og fortolkning ............................................................................................................. 7

- ”For meget, mand” (1977) .................................................................................................. 7

- ”Mine damer og herrer” (1997) .......................................................................................... 9

- Vangede billeder (1975) ..................................................................................................... 11 Dan Turéll og hans trosretning og hans samfundskritik ....................................................... 13 Musikalsk analyse og fortolkning ......................................................................................... 14

- ”Street Fighting Man” (1968) af Rolling Stones .......................................................... 13

- ”Heroin” (1967) af Lou Reed ........................................................................................ 18 Musikkens rolle i Dan Turélls digtning, i forhold til den Kulturelle og litterære samtid ............ 22 STX 3.g

Litteraturliste .......................................................................................................................... 25

- Dansk ............................................................................................................................. 25

- Bøger .............................................................................................................................. 25

- Internetsider .................................................................................................................... 25

- Musik ............................................................................................................................. 26

- Bøger .............................................................................................................................. 26

- Internetsider .................................................................................................................... 26

Side 2

Side 2 af 27

Abstract

In my assignment I have chosen to make an analysis and interpretation of the poems “for me-get, mand” (1977) and “mine damer og herrer” (1997). In extension to the poems I have made an analysis of the book “Vangede billeder” (1975). After that I have talked about the way Dan Turélls texts and poems have a fascination of some the parts of the music culture.

In contection to that I have made a musical analysis of the numbers “Street Fighting Man” by The Rolling Stones (1968) and “Heroin” by Lou Reed ((The Velvet Underground) (1967)).

Later on I have discussed how the music has influence on Dan Turélls way of writing litera-ture in the perspective of the culture and literary that time.

“Vangede billeder” is in many ways a cultural - and a generation portrait. That is why there is a lot of themes that have link in the poems, such solidarity and the uprising rebellion.

Dan Turéll got a lot of inspiration from the band The Rolling Stones and the musician Lou Reed, which is why he, e.g. has that special way of writing, something called “beat-poetry”.

Finally he has, like other authors, used methods as the ”cut up” technique.

Side 3

Side 3 af 27

Indledning

”Mine damer og herrer”, Dan Turéll husker mange nok som værende ”for meget, mand” men alligevel har han uden tvivl været, en af vor tids største og mest produktive forfattere. Selv efter hans død, har hans værker ikke mistet sin betydning og relevans i dag, som de havde dengang. Med det postulat, tænker jeg især på hans mere samfundskritiske digte, som er lige så tidstypiske og relevante i dag, som da de blev skrevet.

Jeg stater med at lave en biografi af Dan Turéll og hvordan han som forfatter blev mere eller mindre anerkendt. Derudover vil jeg komme ind på, hvordan Dan Turéll har fået inspiration fra Amerika og den amerikanske musikkultur, jeg vil bl.a. komme ind på Anders And, Dan Turélls store idol og komme ind på kunstnerne Lou Reed og The Rolling Stones og lidt af den tids musikkultur.

Endvidere vil jeg gå i dybden med 2 af hans velkendte digte, ”For meget, mand (1977)” og ”Mine damer og herrer (1997)”, vha. en litterær analyse og fortolkning, samt tematisering og perspektivering. I perspektiveringen har jeg valgt at perspektivere til musikkens rolle i Dan Turélls digtning, i forhold til den kulturelle og litterære samtid. Jeg supplerer også digtene, ved at lave en kort analyse og fortolkning af Dan Turélls ”Vangede billeder” (1975).

Derudover vil jeg i min tematisering, trække nogle temaer ud og perspektivere dem med, hans syn på religion og samfundet i sig selv og hvordan hans digte afspejler sig i samfundet og hvilke værdier musikken har for den unge kultur.

I musik delen har jeg lavet en musikalsk analyse og fortolkning, hvor jeg kommer ind over Sound, Groove, Hook, Gimmick Break, form og opbygning af numrene, Melodik og motiver og til sidst lave en kort tekst analyse og fortolkning.

Til groove har jeg valgt at lave et anslagsskema, som kan findes i bilag 1. Som andre bilag har jeg tilføjet alle mine noder, samt en cd af musik numrene ”Street Fighting Man” og ”Heroin”. Så man kan følge med i de iagttagelser jeg har drevet.

Side 4

Side 4 af 27

      1
Biografi

Dan Turéll blev født på Frederiksberg tirsdag d.19 marts 1946 og voksede op i Vangede i et helt almindeligt arbejderhjem. Hans far var elektriker og han mor var kontorassistent. Han var den ældste af en søskendeflok på fem. Allerede som lille var han sprogligt begavet, som 2-årig kunne han snakke flydende dansk. Han brugte meget af sin tid i kælderen, hvor han læste meget danmarkshistorie og tegneserier, primært Anders And. Det var ikke kun Anders And der fyldte hans liv, for allerede fra barns bens havde Musikken fanget hans store opmærksomhed.

Dan Turéll døde i 1993 af kræft i spiserøret. Han blev kun 47 år. Bag sig lagde han en stribe af dansk kulturhistorie. I alt nåede han i sit korte liv at udgive hele 97 bøger, 2 lp'er og skrev hundrede vis af artikler. Værker der både formåede at forarge og røre den almene dansker. Dan Turélls tone var skarp og klar, sproget enkelt, og uden brug af højintellektuelle fraser formåede han at belyse og filosofere over livets små banaliteter på et højest "intellektuel vis". Hans tekster vidner om stor indsigt og objektivitet.

Dan Turèll var en del af studenteroprøret i 1968, men er ikke engageret i den politiske del.

Som han selv har sagt, har han haft sin politiske periode på det tidspunkt. Det der gør ungdomsoprøret interessant for ham er den bølge af nye livsformer det fører med sig. Oprøret bliver indledningen til en epoke hvor alt skal være frit - samlivet, forbruget, musikken, stofferne. Rammerne for hvad kunst er og hvad kunst må være bliver også friere. Det udnytter Dan Turèll til at finde sin helt særegne form. Hans poesi minder om prosa, og hans ordvalg ligger tæt på hverdagssproget.

En overgang søger Dan Turèll mod buddhismen fordi han anser kristendommen for at være en stor forbandelse for den vestlige kultur. I buddhismen fandt han den vision, om en hel og bedre verden, der ligger i tiden.

Han følger tråden fra studenteroprøret og viser sin modstand imod alle autoriteter og begrænsninger. I stedet dyrkede han fritiden.

Dan Turèll brugte medierne til at skabe sit eget image. Hans påklædning er iøjnefaldende med sorte negle, kronraget isse, læderfrakke og en sort bredskygget hat. Dette særprægede udseende er med til at skabe en myte om ham.

1

Lavet vha. Dan Turéll: udvalgte digte II og litteraturhåndbogen 2.

Side 5

Side 5 af 27

Dan Turéll – manden med de sorte negle [2]

Dan Turéll bar mange forskellige ”masker”, bla. entertainer, poet og sangskriver. Det han gjorde meget i var bla. entertainer, ved at stå og læse hans digte op, på en meget dynamisk og fortællende måde. Mens der i baggrunden var et band, som spillede musik til. Nogen vil nok ikke kalde det for musik, da det var mere improvision af forskellige musik instrumenter, men som gav det en meget spændende og interessante opfattelse af hans poetik. Selvom mange nok vil sige han var meget usædvanlig, så sagde han selv, at han levede ”et uanstændigt normalt liv”.

3

Ironisk nok vækkede Dan Turéll først mediernes opmærksomhed og vandt derigennem virkelig indpas i den danske befolknings bevidsthed, da han lakerede sine negle sorte. I showet ”lørdagshjørnet” 1979 bliver han konfronteret med, at værtens opfattelse af ham var, at mange mennesker ikke kunne tage synet af ham pga. hans beklædning og hans sorte negle. Til det svarer han: "Jeg havde næsten aldrig fået en omtale i en normal dansk avis for nogle af mine bøger, før jeg smurte den lak på. Derefter gik det strygende. Ugen efter var der et billede af mig i et kendt formiddagsblad hvor jeg stod med hånden sådan her (viser at han står med den sortlakerede hånd på sin kind) hvor der neden under stod at jeg var en meget talentfuld forfatter og derefter blev jeg mere og mere og mere talentfuld for hver eneste uge. Og det endte med at jeg blev så talentfuld at jeg også blev opfordret til at skrive i aviserne og lave udsendelser i radioen og komme i tv. Jeg har meget at takke de sorte negle for".

2

Billede har jeg googlet - http://www.google.dk/images?q=dan%20turell&oe=utf-
8&rls=org.mozilla:da:official&client=firefox-a&um=1&ie=UTF-

8&source=og&sa=N&hl=da&tab=wi&biw=986&bih=816
3

Interview i lørdagshjørnet i 1979

Side 6

Side 6 af 27

Dan Turélls inspiration fra Amerika og den amerikanske musikkultur

Dan Turéll og Anders And^{4}

Dan Turéll har fra helt lille af, været meget fascineret af Anders And. Det han synes er mest fantastisk ved Anders And er at, uanset hvor meget uheld og knubs han kommer ud for, så kommer han altid på ret fod igen. Han betragter Anders And, som sin egen personlige guru, som har lært ham alt hvad han ved. Han mener at Anders And, er det eneste rigtige eksempel på ny inspiration. Og med det mener han, at der overhovedet ikke er noget, som lykkes for ham. Han bliver grint og hånt af både hans nevøer og Andersigne, samtidig med at hun evig og altid er på udkig efter en anden og bedre and. Fætter højben vinder altid den sofa på aktionen, hvor der er et skattekort gemt. Onkel Joakim hundser rundt med ham, og giver ham de mest latterlige opgaver.

Men alligevel, til trods for ALT det, han bliver udsat for, så er Anders And klar og går hen af gaden, mens han fløjter en munter melodi hver tirsdag. Lige når man tror at det hele går som det skal, så ender det alligevel med at det hele går i vasken. Igen bortset fra det, så er han der igen hver tirsdag. Det Dan Turéll er så fascineret af ved Anders And er, at han har det der ”drive”, han er meget dynamisk, hele tiden har han noget for og hele tiden oplever han ting, som tit ender på de mest utænkelige måder. F.eks. da Anders And får job i en zoologisk have som nattevagt, hvor det ender med, at alle dyrene slipper ud. Dan Turéll siger at Anders er et fremragende billede på vores tids menneske, som også må finde sig i så meget. Stå op hver morgen og være klar på at begynde forfra, med samme ukuelighed. Dagen går således at den er fyldt med vold og modbydeligheder, som praktisk talt hver dag er fyldt med.

Dan Turéll - Lou Reed og The Rolling Stones

Mange kunstnere eller forfattere har en eller flere personer, som har inspireret dem, på den ene eller anden måde. Dan Turéll var i sin hverdag omgivet af narkotika, misbrug, vold og død. Hans

hverdag kunne han sammenligne med musikeren Lou Reeds sang tekster.^{5} Lou Reed var en af de

få, der i 60’erne skrev sange om disse problemer. Hvorimod andre sangskrivere stort set kun skrev om kærlighed og idealer om at holde om og holde af. Dan Turéll fandt stor inspiration i

4

Jeg har fået skrevet et udsnit ud af et interview med Dan Turéll, hvor han udtaler sig om hans inspiration af Anders And. Jeg har valgt at omformulere det meste af det.

5

Udgangspunkt er fra lidt af bilag 2

Side 7

Side 7 af 27

Lou Reeds sorte og sadistiske univers. Dan Turéll kunne se sig selv meget i Lou Reed, da han mente de på mange måder, var beslægtet i deres tankegang og tekster. Ikke nok med det, så oplevede de begge to betydningen af mangel på anerkendelse i pressen.

Selvom Dan Turéll elskede musik, og musik var en stor del i hans liv, så havde han ikke selv en tone i livet. Han kunne ikke spille på noget instrument eller noget der lignede, men alligevel var hans karriere meget præget af musik.

Det var ikke kun Lou Reed, der har inspireret Dan Turéll, men også forfattere Alen Ginsberg og Lawrence Ferlenghetti, som alle sammen var beatforfattere. Han brugte metoder som de også

brugte, så som ”cut up” teknik^{6} og brugte ligeledes citater fra disse. Han var også meget

inspireret af deres måde at skrive på.

The Rolling Stones har også inspireret Dan. De var et af de bands, der virkelig slog igennem med deres holdninger i musikken og blev Englands ”gruppe”. Et citat fra sangen ”Street Fighting Man” ”but what can a poor boy do exept sing in a rock’n’roll band” er et af de bedste og mest kendte citat i den musikgenre. The Rolling Stones, var lidt mere over i den vilde genre, end f.eks.

Beatles, som var mere ”solskin golf og sportsbiler, hvor Stones, Who etc. var mere fodbold,

                    7
flaskeøl og motorcykler”.

”For meget, mand”

I digtet er der ikke brugt metaforer, billedsprog eller lign., hvilket også bevirker at det er forholdsvist nemt at læse. De første tre mennesker vi hører om i digtet, bliver ved hjælp af tilfældigheder kædet sammen. Enken, der modtager brevet fra postbuddet, og på den anden side af gaden, vinduespudseren. Grunden til han bruger disse personer, kunne være fordi han selv engang haft de samme erhverv; som vinduespudser og postbud. For at slå sin pointe fast, går han nærmest hele vores samfund igennem, en efter en (avismanden, boligspekulanten, ekstra bladet, BT, fagforeningen, Socialdemokratiet, regeringen, luderen, Jehovas vidner, Dronningen, Frank Sinatra, dansktop-sanger, Mogens Glistrup), og fastslår at det ikke er let at være nogen., og det er netop også det; at det ikke er let at være til, der er det gennemgående tema i digtet. Det er ikke let

6

http://www.fortunecity.com/victorian/belvedere/226/dtcutup.htm

7

Citat fra bogen Dan Turèll - et udvalg omkring en generation – side 79

Side 8

Side 8 af 27 at være mig, ikke let at være dig. ”Det er ikke let!” er den tilbagevendende sætning, der bliver brugt igennem det meste af digtet. Med det mener han, at det problem vi går rundt i vores hverdag og hele tiden bliver konfronteret med at det ikke er let at være nogen.

Han forbliver objektiv hele digtet igennem og synliggør det faktum, at vi som mennesker, uanset hvem vi er, bliver frustreret. Frustrationen er den samme uanset hvem man er - om man er dronning af Danmark, luder eller Frank Sinatra - det er blot kilden til denne frustration, der adskiller sig hos disse forskellige mennesker

I slutningen af digtet kan man få den opfattelse, at Dan er meget vred og frustreret. Det ses ved at kritiserer vores samfund. ”For meget mand”: nogle gange er det bare for meget for nogen. Nogle gange må man bare bryde fri og gå amok, så man ikke føler sig fanget og indelukket i sine egne frustrationer.

En anden ting, man kan stille spørgsmålstegn ved er, om vi overhovedet er så frie som vi tror?

Dan stiller spørgsmålstegn ved om det er vores såkaldte ”demokratiske samfund” og

”individualitet” og ”frihed”, som vi skildre os med i den vestlige del af verden. - Er vi bare sådan et land, der bare sætter et tilfældigt kryds på en stemmeseddel hvert fjerde år?

Det undrer mig ikke at Dan Turéll har kaldt digtet for ”for meget mand”, da det nogen gange bare kan blive for meget. Jeg er sikker på at der ikke er nogen, som ikke sidder tilbage med følelse af frustration og håbløshed, når man har læst digtet.

Det går op for en, hvordan det samfund man lever i, er. Turéll tegner netop et meget klart billede af det samfund og den verden vi lever i; en verden, der, ifølge ham er meget foruroligende og yders skræmmende.

Til det kan man så tænke; er det overhovedet kun et billede? Nej, det er den verden vi møder hver eneste dag. Det er den verden vi bliver født ind i og engang skal dø i. Er der overhovedet nogen flugtvej fra denne virkelighed? Det skulle da lige være at undlade at erkende, hvor håbløs og grusom vores verden ser ud. Måske skulle man bare holde sig for sine ører og vende ryggen til, så man ikke hele tiden bliver konfronteret med alt den vold og had, som senere kan føre til død, ensomhed og elendighed. - Men kan vi som mennesker det? - Bare lade være med at stille spørgsmålstegn er vel det samme som at lade være med at tænke rationelt - eller helt at lade være

Side 9

Side 9 af 27 tænke. Bare man følger med strømmen og accepterer at man blot er et produkt af det samfund og den verden vi lever i.

Det eneste vi behøver i vores liv er at tilpasse os til de givne normer og regler. Vi har fra den dag, vi blev født, og til den dag, vi engang skal dø, fået givet det hele og fået det tilrettelagt - det handler bare om at gribe de chancer, man nu engang får.

- Hvor mange gange har man ikke fået fortalt af enten sin mor eller far, at ”du må bare bide i det sure æble” eller ”sådan er det bare”?

Kommentarer som disse kan jo dybest set ikke føre til ret meget andet, end en kronisk følelse af dårlig samvittighed, og virke direkte dræbende på egen kreativitet, og man kan tænke at det er ”for meget, mand”.

Dan var en rebel og kunne ikke udstå nogen former for autoritet. En problemstilling som ligeledes gjorde det svært for ham at indordne sig i erhvervslivet under en chef, og som i sidste ende var den udløsende faktor, der gjorde at han valgte at blive forfatter - og dermed sin egen chef.

Som tidligere nævnt, er Dan ikke nogen malende metafor-digter. Man forstår Dans digte, når man læser dem, da de er skrevet i meget små lag. Med det tænker jeg, at man ikke behøver grave særlig dybt i hans digtning, for at kunne forstå at fortolke det og finde budskabet.

”Mine damer og herrer”

Hele hans digt igennem er der ikke anvendt metaforer eller billedsprog. Det giver en klar opfattelse af, hvad det er han vil ud med i digtet. Der er slet ikke så mange lag hvilket også er med til at gøre det nemmere at forstå. I digtet bruger han meget binde ordet ”og”, det viser at han har en masse ting han vil sige på kort tid - det giver en slags rytme med alle de ”og”. Det viser også at han ikke tænker på, at skrive på den mere traditionelle måde, han kunne nemlig godt have brugt mange flere kommaer, hvad han egentlig godt ved, men han er bare den rebel, som vi kender ham. Nemlig ikke at gøre ligesom alle andre, han finder sine egne metoder, for at fremme hans budskab og holdninger. Han har inddelt de forskellige grupper af mennesker, i alfabetisk orden, f.eks. fortabte, forhåbningsfulde og forelskede. Han bruger ord, der har noget med

Side 10

Side 10 af 27 hinanden at gøre. Digtet begynder forholdsvis rolig, hvor det lyder som om han, med glæde byder velkommen. Efterhånden udvikler hans tempo sig, hvilket gør han lyder mere irritabel. Det kommer sig af at han dikterer flere og flere personer af gangen, uden at sætte velkommen foran.

Han beskriver dem med nedladende ord, så som, fortabte, lasede, lusede og sammensatte ord som, fisemikler, fæpander fortudser, kornfede klampehuggere, knoldsparkere og klumpspillere.

Det virker som om han bliver mere og mere vred og nærmest hidser sig selv op, fordi han kommer i tanke om flere og flere grupper af mennesker. Han nævner dem først som personer og efterhånden tilføjer han tillægsord. Idet han bliver mere aggressiv, fordi han måske har noget imod de folk, men trods alt byder dem velkommen. Altså, han virker som om han har et ambivalent forhold til dem. Længere hen mod slutningen af digtet, bliver han yderligere gearet op af sig selv og bruger endnu flere stødende og negativ ladende ord.

Det tilbagevendende ord er ”velkommen”. Hele digtet igennem byder han velkommen til samtlige skikkelser af forskellige eksistenser.

”Velkommen, mine damer og herrer

Velkommen

Velkommen, alle sammen

Velkommen til såvel den mere trivielle type som til de

Anderledes avancerede arter”

Han er inde på alt lige fra familie, nationalitet og traditioner, da han skriver ”(…) og velkommen til alle jer der kun kan med jeres lille døde søn på et Dannebrogsflag juleaften, velkommen (…)” til de mere ”anderledes avancerede arter”, så som bøsser, lesbiske, biseksuelle og hermafroditter. Han roser samfundet for at vi kan tage imod så mange forskellige eksistenser, uanset hvordan vi er, eller hvordan vi ser ud. Uanset om vi har ambitioner, eller ikke har. Han byder velkommen til de, som venter meget af fremtiden, forventer at der skal ske noget i deres liv og de som mener det aldrig bliver det samme igen, når der først er sket en ændring i deres liv.

Ligeledes byder han velkommen til de, der er ude at rejse, og de som bare er derhjemme i deres egen lille hverdags sikkerheds skal. Dem som bare har en evig og altid ens hverdag, der sker ikke lige så meget i deres liv.

Side 11

Side 11 af 27

Han går overordnet set, hele vores samfund igennem, alle de mere eller mindre stødende personer, som børnelokkere, de lørdags-liderlige, fredags-forførende og torsdags-tåber, der ikke sparer deres løn op. De bruger dem bare med det samme, ved at leve livet og ikke kigger lige så langt frem ud i fremtiden, som mange andre ville. I bogen ”Vangede billeder” beskriver han en masse forskellige mennesker, der på mange måder minder meget om, de personer han nævner her i digtet. Der er både mere eller mindre sindssyge personer, drankere, skøger, og alle hans venner og hans familie medlemmer i ”Vangede billeder”. Næsten alle de personer vi hører om i digtet, møder vi også i bogen.

Til sidst i digtet skriver han:

”welcome to my dream”

Med det hentyder han til, at tingene overhovedet ikke er som han siger, men han ønsker det.

Ligesom mange andre også tænker, at man gerne vil være i et, så godt samfund som overhovedet muligt, men man må bare se realiteten i øjnene og erkende, at alt ikke er som vi lige går og tror, eller håber. Han stiller vores samfund til kritik og er meget ironisk, i det han fletter alle de forskellige personer sammen. ”welcome to my dream” med den sidste sætning, tror jeg også han perspektiverer til den amerikanske drøm. Han er meget inspireret af Amerika og den kultur og holdninger de har, at alt kan lade sig gøre, man bliver bare nød til at arbejde for det.

Afslutningsvis synes jeg det er tydeligt, at Dan Turéll er solidarisk i det han vil byde alle velkommen. Alligevel tyder det på, at han har meget andet på hjerte, efter som jeg kan se at den røde tråd udvikler sig i måden han benævner de forskellige personer, typer og grupper i samfundet på.

Kort analyse af Dan Turéll: Vangede billeder

"Vangede Billeder" er Dan Turélls beskrivelse af barndom og opvækst og de skæve eksistenser i en tid, hvor arbejderklassen så småt fik det materielt bedre og mulighed for f.eks.

at flytte i hus frem for at bo i lejligheder. Det er en beskrivelse af et sted og en tid, som vi ikke længere kan gå tilbage til, uden at bogen på nogen måde er sentimental eller specielt

Side 12

Side 12 af 27 nostalgisk præget. Dan Turéll har også humorens nådegave og evnen til at se situationer på en speciel og lidt skæv måde.

Miljøet er et typisk forstads-arbejderklassemiljø, som det så ud dengang i 1950’erne og

60’erne. Man hører i bogen om, hvordan Vangede har udviklet sig fra at være en primitiv boplads under istidens og stenalderens jæger-samler-kultur, over at være et landsby-fællesskab med 8 gårde i 1700-tallet, frem til at blive det barske, socialdemokratiske, arbejdende Vangede, Turèll voksede op i. Bogen har et usædvanlig stort persongalleri. Man møder utallige af Vangedes mere eller mindre skæve eksistenser, hvoraf nogle beskrives indgående over flere af bogens sider, mens andre kun lige nævnes. Selvom der også beskrives steder, traditioner og episoder, er det fortællingerne om de forskellige folk, der fylder mest i bogen.

Vi præsenteres for fortællerens familie, hans barndomskammerater, hans ungdoms-venner, hans skolelærere, folk der bor på hans vej, og så for alle de mennesker, man møder på gaden i Vangede. Mennesker, som fortælleren måske kun kender af navn eller rygte – som fx Damen i Sort, Due-Erik, præsten eller Formand Arthur, men som han alle sammen ved noget om. Han kender deres historier, fordi byen er så lille, og historierne går i arv fra generation til generation og fra mund til mund i skolegården, ismejeriet eller på hjørnet foran biografen.

Det er tydeligt, at alle kender alle i Vangede. Her findes en slags gammeldags landsbyfællesskab, som gør, at mange mennesker bliver stemplede med bestemte imager, på grund af bestemte historier eller øgenavne. Landsbyfællesskabet giver dog også indbyggerne en stor følelse af sammenhold og tryghed. Samtidig har man sine fælles "fjender" – som groft sagt er alle, der ikke kommer fra Vangede.

Turèlls sprog er en anarkistisk leg med ord og billeder. Sjovt og slående sarkastisk men alligevel sensitivt og stemningsskabende beskriver han sin fødeby.

Han leger med talesprog, direkte henvendelser til læseren, gentagelser, frie associationer, hjemmelavede metaforer og ordbilleder. Alt sammen i et fortsat dynamisk og rytmisk flow, der river læseren med, ligesom i digtene ”for meget, mand” og ”mine damer og herrer”. Han tilpasser sit sprog efter det, han beskriver. Forstår at fange den barske, men barnlige tone i skolegården, når der fortælles en historie om den onde gårdvagt, eller ramme de unges smarte,

Side 13

Side 13 af 27

engelsk/amerikansk inspirerede slang, når han fortæller om motorcykelbanden i byen. Han

forstår at pendulerer med sproget i forhold til de personer han taler til.

Sammenligner man ”Vangede billeder” med digtene er det helt tydeligt, at han gennem sproget gør oprør mod samfundet, det bliver alt sammen for meget for ham. Han var som tidligere nævnt en del af oprøret og i ”Vangede billeder” var han medlem af mange små grupper, som gik rundt og lavede ballade og sloges. De personer han gik sammen med, havde også andre idéer i hovedet, hvilket udviklede sig til et slags oprør. Desuden går det igen såvel i ”Vangede billeder” som i digtene, at han trods sin anderledes holdning til tingene er solidarisk. Eksempelvis når han skriver velkommen ”mine damer og herrer”. Alligevel bruger han negative tillægsord når han omtaler forskellige personer.

Dan Turéll og hans trosretning og hans samfundskritik

Nogle af temaerne i Dan Turélls digte ”for meget, mand” og ”mine damer og herrer” er samfund og religion.

Dan Turéll var ikke kristen eller muslim, det kan jeg argumentere med et enkelt citat fra ham, "Jeg vil fjerne kristendommen fra de danske sind og fjerne grisekødet fra de danske kroppe". Han var i stedet zen-buddist. Imodsætning til den kristne tro har den buddhistiske ikke en skaber eller frelser. Den har i stedet noget der kaldes karma-hjul, som betyder at buddhas lære tager sigte på menneskets egen forløsning. Målet er at frigøre sig fra den lange række af genfødsler, det gøres vha. indsigt og målet er oplysning.

Det danske samfund bygger på kristendommen som tradition og dens værdier, da der er sket en videreudvikling af de bud, som er skrevet i bibelen. Med det postulat, mener jeg at vi som mennesker ikke er i stand til selv at skelne mellem godt og ondt, eller for den sags skyld, rigtig og forkert. Men alligevel skal vi have nogle retningslinjer for hvordan vi skal leve og gribe dagen ”carpe diem”. En af de ting vi som mennesker ligger meget vægt på, er samvittighed og skyldfølelse, men alligevel tænker vi i dagligdagen ikke over, hvorfor det er at vi føler skyld og skam ved at ”falde udenfor” eller ikke at følge den gængse norm og moral. Hele skyldbegrebet er jo hentet fra den kristne tankegang, om at mennesket i bund og grund ikke kan leve et liv uden at synde.

Side 14

Side 14 af 27

Vi som mennesker skal ifølge bibelen ikke definere begrebet moral, da moral er noget der på forhånd er givet af Gud. Vi skal ikke stille spørgsmål til den, vi skal bare følge den.

Der er mange, som stiller spørgsmålstegn ved Guds vilje og dennes sandhed og rigtighed, det må man betegne som ”ikke kristen”. Eller skal man? Fordi hvis man ikke stiller spørgsmålstegn ved noget, hvordan kan man så lærer det ordentligt at kende? Jeg ved i hvert fald at mange kristne stiller spørgsmålstegn til bibelen for bedre at forstå den. I dag betegner de fleste danskere sig dog ikke som direkte kristne, og kun de færreste går i kirke hver søndag osv. De er jo bare kulturkristne. Men tankegangen der ligger til grund for kristendommen, er overlevet, og vi mærker den i vores daglige liv. Nu er det måske blot ikke Gud, men vores lovgivning, retssystem og de normer og moraler der hersker i samfundet, som ligger til grund for vores skyldsfølelse og dårlige samvittighed.

Jeg tror at det er på grundlag af disse ting, at Dan Turéll ville se det som en gave og en befrielse, hvis vores samfund kunne afkristnes. At vi derved ville få mulighed for, at kunne bruge vores energi og bevidsthed på vigtigere ting, end at gå og føle dårlig samvittighed ved alt muligt.

Pop – Rock analyse af Street Fighting Man (1968) af Rolling Stones

Sangen er fra albummet: Beggars Banquet (1968), varighed 3 minutter og 15 sekunder [8].

Tonearten er C-dur og taktarten er 4/4. Nummeret er på 69 takter.^{9}

Tid-Rum: Nummeret havde jeg svært ved, at placere på skalaen for tid og rum, hvor

’tid’ er til venstre og ’rum’ er til højre. Jeg vil nok placere den i midten, med en anelse over i

tid, da de 3 vers/omkvæd, har ens melodi og rytme. Hvis man så tager melodien i et af

versene, så sker der alligevel en udvikling, når den slår over i omkvæd f.eks. i takt 18. Det er grundlaget for den ikke skal være helt over til højre, ved ’rum’, selvom den er mere dynamisk end statisk.

Hook: Nummerets hook er en sætning, hvor overskriften også indgår i. Sætningen bliver gentaget i alle tre dele, da det er omkvædet. Det kan høres ca.0,42 min, 1,28 min og

8

Cd med nummeret er i bilag 6

9

Se noder i bilag 3 og 4

Side 15

Side 15 af 27

2,19 min inde i sangen. Sætningen lyder:”There’s no place for a Street Fighting Man”.

Grunden til jeg mener det er hooket, er at den bærer nummeret identitet, hvilket jeg vil komme ind på senere i delen under Tekst da det handler om en demonstration.

Gimmick: Nummerets Gimmick, er den sætning “What can a poor boy do but sing in a rock and roll band?” Det er fordi at den sætning er blevet betegnet, som en af de bedste sætninger i rock n roll historie. Et andet gimmick kunne være i sætningerne ”But what can a poor boy do - Except to sing for a rock n roll band, Cause in sleeping London town - There’s just no place for a Street Fighting Man”. Som er i takt 19-25. Der kommer der en claves, hver gang på ”1 og”. Det er ikke noget man lige ligger mærke til med det samme, man skal høre sangen et par gange. Det er en sjov ting, at have med i en rock n roll sang. Derfor vil jeg betragte det som et gimmick.

Break: Der et ikke decideret breaks i sangen, men der er steder hvor kun hihatten spiller uden nogen trommer.. Det kommer i takt 26 indtil takt 29, hvor der kommer trommer ind igen.

Form:

Struktur Funktion Takt-tal

I Intro/akustisk 8

A Vers 10

B A

C

A

B A

C

A

B

B

Coda guitar riff.

Omkvæd | 9
To coda | 5
Vers | 10
Omkvæd | 9
To coda | 5
Vers | 9
Omkvæd | 10

Outro/guitar 16
solo/fade

Side 16

Side 16 af 27

”Street Fighting Man” starter ud med en intro på 8 takter, hvor der spilles akustisk guitar riff.

Nummeret er bygget op over pop-formen, som kan slås fast ved en vekslen mellem vers og omkvæd. Storformen i nummeret kan kaldes for AAB. Først kommer der 10 takters vers, som er kaldt for A-stykke. Dernæst 9 takters B-stykke, som er omkvæd, da det giver en slags konklusion på versets budskab. Derefter kommer der noget jeg har valgt at kalde for C-stykke på 5 takter, da det ikke er vers eller omkvæd, men et helt tredje stykke, hvor der spilles nogle guitar akkorder og vokalen laver en konklusion på omkvædet, ved at udbryde med ”No!”.

Alt dette bliver gentaget.

3 vers er derimod på 9 takter, 1 takt mindre end 1. og 2. vers. Det har noget at gøre med, at omkvædet efter 3. vers er en takt længere end de to andre omkvæd, da den holder tonen C i takt 54. Den er punkteret. Coda stykket starter allerede i samme takt, som B-stykket slutter i og spiller videre i 16 takter. Jeg ved ikke helt præcist, hvor lang Codaen er, da der på sidste side står, ”Repeat ad lib. And fade”. Så der er ikke en konkret slutning, den ”fader” bare ud.

Groove og sound: Groovet ændres undervejs fra at være ”chilled” i vers til at gå lidt mere amok i omkvædet, specielt i guitaren. Det underbygger jeg med at guitaren forvrænges i omkvædet der er lidt distortion over det og det virker meget mere råt og vildt, også kaldet overdrive. I mit anslagsskema kan man se at lilletrommen spiller i beatmarkeringen 2 og 4 i begge takter. I første takt spiller guitaren beatmarkeringen på 1 og 3 og offbeat efter to slaget.

I anden takt spiller guitaren igen beatmarkeringen på 1 og 3 og offbeat efter et- og to-slaget. I første takt spiller bassen beatmarkeringen på 1,2 og 3 og offbeat efter tre- og fire-slaget – det samme i anden takt. Hihatten spiller alle 8-dele. Claves spilles slet ikke i beatmarkeringen, men kun offbeat efter et-slaget i hver takt. Klaveret spilles på beatmarkering 1 i Gsus og bliver holdt indtil slutningen af hele omkvædet, hvor den slutter på D-dur. [10]

Jeg har været nød til at bruge audiativ analyse ved trommerne og claves, efter som de ikke står i noderne.

10

Se anslagsskema i bilag 1

Side 17

Side 17 af 27

Jeg har kigget på sounden for alle instrumenterne, som en helhed, det kaldes ensemble-sound. Der er meget ”live-lyd”. Trommer og guitar er helt klart de mest

fremtrædende elementer i musikken foruden vokal/sang. Sangen er meget fremtrædende,

hvilket kan skyldes at teksten har stor betydning for forståelsen af musikken. Selve nummeret lyder lidt som om der er dårlig lydkvalitet, men det har igen noget at gøre med at det er ”live-lyd” frem for soundscape. Jeg har valgt at bruge soundbox-modellen, som ligesom giver et overblik over hvordan instrumenterne er i sangen, og hvor meget de fylder i forhold til hinanden. I ”lagdelingen” ligger bassen i bunden, som den som regel plejer at gøre. Den ligger forholdsvis bredt i bunden da den i versene, spilles på alle 8-dele, også kaldes navnet pumpebas, Der er aktivitetsniveauet højere i forhold til standard bas. Pumpebassen giver en energisk og fremaddrivende oplevelse i nummeret. I sidste halvdel af versene spiller bassen noget der kunne tydes som et bas-ostinat, hvor det bare bliver gentaget. I omkvædet spilles der også et slags bas-ostinat. Bassen spilles i g og veksler mellem 4-dele og 8-dele. Jeg har valgt, at placerer tommerne et sted i mellem nært og fjernt i forhold til rumklang og balance.

Trommerne virker nemlig meget tørt, og med det postulat, mener jeg at lilletrommen har knap så meget diskant og bas, i forhold til mellemtone-området. Derfor fremgår den meget tør og ikke så fyldigt, men har meget rumklang, da man kan høre resonansen hver gang der bliver slået. Guitaren har en væsentlig rolle i nummeret, da den er meget tydelig og har mange fylde akkorder. I takt 8-11 starter guitaren med en punkteret 4-del efterfulgt af en 8-del og to 4-dele

og i takt 12 er der to 2/4-dele, det giver ligesom den fylde i forhold til melodien i starten af

verset. I slutningen af verset følges guitar rytmen og melodi rytmen af. Guitaren placeres i toppen af soundboxen da den er meget lys klingende dvs. højere frekvens i forhold til de andre instrumenter. Vokalen er meget fremtrædende og udgør størstedelen af nummeret.

Stemmen trænger meget igennem, hvilket gør jeg vil placerer vokalen helt fremme i ”dybden” og i midten af ”lagdelingen” i soundboxen.

Melodik og motiver: Forholdsvis cyklisk kontur, da det er meget regelmæssigt og laver udsving mellem centraltonen - melodien bevæger sig meget. Der svinges mellem tonerne ’f’ og ’c’, hvilket giver meget mening da klaveret i verset kun spiller F-dur og C-dur.

Bortset fra 2. vers, hvor klaveret kun spiller akkorder i C-dur i starten af verset og går igen over til at spille imellem C-dur og F-dur. Omkvædet er bygget op om den samme akkord, nemlig Gsus og slutter på D-dur.

Side 18

Side 18 af 27

Tekst: Alle versene handler om at der kan høres en masse fortrin på gaderne, en marcherende flok mennesker er på vej og de mener det er den helt rigtige tid at slås på gaderne. Det er en demonstration ledt af Tariq Ali. Folkemængden mener det er det rigtige sted at lave en ”palace revolution” som betyder, at omstyrtelsen af en hersker af dem, der allerede er i den herskende gruppe, der ofte udføres med lidt vold. Omkvædet handler om at der ikke er så meget man kan gøre, udover at synge i et rock n roll band, fordi der er ikke plads til en ”Street Fighting Man”. Sangen er angiveligt inspireret af den pakistansk-engelske politiker, Tariq Ali, som nævnt før.

Konklusion/opsamling og tolkning: ”Sangen griber sin lytter ganske pludselig,

med elastiske guitar spil og buldrende, offbeat trommespil. Den foruroligende, indtrængende guitar rytme danner grundlaget til alle versene. Mick Jagger typiske tekst virker som om den kalder til revolution” lyder det fra Richie Unterberger i hans anmeldelse af sangen.

Det har noget at gøre med, at Mick Jagger har engang medvirket i et anti-krigs løb på Londons amerikanske ambassade pga. den pakistansk-engelske politiker Ratiq Ali. Det gjorde at politiet kom, for at kontrollere den store flok af mennesker. Det siges at være den mest politiske sang, Mick Jagger og Keith Richards har skrevet. Forholdet mellem musik og tekst virker god, idet forsangere har den stemme han har. Man kan nærmest forestille sig, bandet spille til den demonstration og at det giver alle menneskerne ekstra energiskdrive og får dem alle sammen med sig.

Pop - Rock analyse af Heroin (1967) af Lou Reed

Sangen er fra albummet: The Velvet Underground & Nico (1967), varighed ca. 7 minutter og

12 sekunder.^{11}

Tonearten er noteret D-dur, da der er kryds for ’f’ og ’c’ men den er blevet i begge

                                                              12
guitar sat ½ tone ned i optagelsen. Taktarten er 4/4 - Det står på node papiret . Nummeret har

204 takter.

11

Cd med nummeret er i bilag 6

12

Se bilag 5

Side 19

Side 19 af 27

Tid-Rum: Nummeret ligger til venstre på tid-rum skalaen. Dette skyldes at der er en langsom udvikling gennem nummeret med små klimakser, som hele tiden leder frem mod slutningen. Dette understøttes af den lineære melodik. Nummeret er meget langt, og bruger meget tid på spændningsopbygning.

Hook: Nummerets hook er et ret gennemgående tema i guitaren.

Dette kan meget tydeligt høres ca. 30 sekunder inde i nummeret, eller fra takt 10.

Gimmick: Gimmicket er den congas, der er næsten hele nummeret igennem, man ligger ikke mærke til den i starten.

Break: Der er ingen breaks i sangen, kun en masse pauser.

Form, groove og sound: Formen er i forhold til ”Street Fighting Man” ikke AABA-form, men det såkaldte strofiske-form. Det underbygger jeg med, at der ikke er noget decideret omkvæd. Man kan måske godt dele versene op i vers og omkvæd, hvor omkvædet f.eks.

starter i takt 30, idet der accelereres i både vokalen og guitaren, men det har jeg valgt ikke at gøre.

Nummeret starter med et intro-stykke af 17 takter, de første 9 takter spilles af guitar akkorder og en tromme lignende lyd. Guitar temaet kommer ind i takt 10, hvor der i noderne står ”molto accel” som i musik betyder noget i retning af, at hastigheden i høj grad accelereres, det

Struktur | Funktion | Takt-tal
I | Intro | 17
A | 1. vers | 30
A | 2. vers | 32
C | 1. mellemspil | 4
A | 3. vers | 34
C | 2. mellemspil | 4

A^{1} 4. vers (1. del) 18

C | 3. mellemspil | 4 (spilles 3 gange)

A^{2} 4. vers (2. del) 12

C | 4. mellemspil | 18

A^{3} 4. vers (3. del) 23

O | Outro | 8

Side 20

Side 20 af 27 foregår til og med takt 17, hvor der i noderne står ”molto rall”. I musik betyder det noget i retning af, at hastigheden i høj grad reduceres.

Vers 1 starter i takt 18 og frem til takt 47, det kaldes for A-stykke. I takt 48 begynder

2. vers til og med takt 79 hvor der igen reduceres i hastigheden, det kaldes også for A-stykke.

Lige efter 2. vers er der et mellem spil på 4 takter og kaldes for C-stykke, det leder hen til 3.

vers, som kaldes for A-stykket og er på 34 takter. Det er efterfulgt af endnu et mellemspil på 4 takter, som også bliver kaldt for C-stykke. 4. vers er mere specielt da det er delt op i mindre

bider. Første del kalder jeg for A^{1} og er på 18 takter, anden del kalder jeg for A^{2} og er på 12
takter og tredje del kalder jeg for A^{3} og er på 23 takter. Imellem hver del af 4.vers, er der
mellemspil, som jeg begge to kalder for C-stykke. Imellem A^{1} og A^{2} er C-stykket på 4 takter,
som gentages tre gange. Imellem A^{2} og A^{3} er C-stykket på 18 takter. Sangen sluttes af med en

outro, som jeg kaldt for O-stykke og som er på 8 takter.

I takterne 10, 30, 58, 96, 135, 156 accelerer hastigheden i nummeret, da der står

”molto accel”. I takterne 44, 79, 117 og 196 reduceres hastigheden i nummeret, efter som der står ”molto rall”.

Groove’t i nummeret er i starten ”chilled” og ændres til at gå helt vild amok i slutningen af nummeret, hvor der kommer en blanding af en total forvrænget guitar lyd og noget ”feed back”, som er den høje ubehagelige hyletone.

Starten af sangen bliver spillet langsomt, den starter med at guitaren spiller i tonen H

på alle 8-delene, mens der med en anden guitar, bliver spillet mellem akkorderne D og G5/D.

Akkorderne bliver spillet i beatmarkeringen 1. bortset fra i første takt. Oveni kan man hører et instrument, som jeg tror er en congas, slå på beatmarkeringen 4. Bortset fra i første takt. I takt

10 begynder et guitarspil og imens spilles der akkorder på beatmarkeringen 1.

I stedet for at congassen kun slås på beatmarkering 4, så slås den i alle 8-delene. Det lyder nærmest som en hjertebanken, en puls der bare kører derud af.

Jeg har været igen nød til at bruge audiativ analyse ved congassen, efter som den ikke står i noderne.

Jeg har som i nummeret ”Street Fighting Man” kigget på sounden for alle instrumenterne, som en helhed. I nummeret er der meget soundscape, da der i slutningen af

Side 21

Side 21 af 27 nummeret er underlige lyder i form af forvrænget guitarspil, eller sådan noget maskineagtigt lyd. Det tror jeg er lavet vha. soundscape.

De to guitar, er helt klart de mest fremtrædende elementer i musikken foruden

vokal/sang, hvilket giver god mening, da der udover guitar og vokal/sang kun er en congas.

Sangen er meget fremtrædende, hvilket kan skyldes at teksten har stor betydning for forståelsen af musikken.

Jeg har også i dette nummer, valgt at bruge soundboxen. I ”lagdelingen” har jeg placeret congassen i bunden, og har bredt den ud i panoreringen. Grunden til det er at den spilles i alle 8-delene, så den giver på den måde fylde og fundament for nummeret. Jeg har lagt den næsten helt fjerne i ”dybden”, da det ikke altid er så nemt at høre den.

Guitaren der spiller akkorderne er på en måde den, der erstatter klaveret. Fordi jeg vil mene at der ligeså godt kunne have været et klaver til at spille akkorderne. Derfor har jeg valgt at placerer den bunden af ”lagdelingen”, og næsten helt tilbage i ”dybden”. Da man virkelig ligger mærke til den, fordi den har den dejlige rumklang, hvilket giver en oplevelse af afstand.

Guitaren der spiller temaet, placeres i toppen af ”lagdelingen”, idet guitaren har en lyst klingende lyd. Det er også grunden til jeg vil placerer den helt fremme i ”dybden” og fylder helt fra højre til venstre i ”panoreringen”.

Vokalen er okay fremtrædende og udgør ca. halvdelen af nummeret. Stemmen trænger meget igennem, hvilket gør jeg vil placerer vokalen i midten af ”dybden” og i midten af ”lagdelingen” i soundboxen.

Igennem hele nummeret har han gjort meget brug af pauser og punkteringer. Der er brugt lige fra 1 hel tone til 16-dels toner, i både pauser og toner. Det gør sangen meget svær at ”synge”. Meget af teksten bliver slet ikke sunget, men bare talt med en bestemt rytme.

Melodik og motiver: Forholdsvis lineære kontur, da det som sagt for lyder som om han bare taler med en bestemt rytme - melodien bevæger sig ikke ret meget.

Fraseopbygningen er bueformet og gør at den godt kan lyde lidt kedelig. Det der gør at den ikke er kedelig, vil jeg mene, er tempoet stiger mange gange i løbet de ca. 7 minutter nummeret nu varer.

Side 22

Side 22 af 27

Konklusion/opsamling og tolkning af tekst:

Forholdet mellem tekst og musikken er rigtig god. Han virker i starten meget døsig og træt, men hver gang han begynder, at synge om hvordan han tager heroinen, så bliver musikken meget mere euforisk, hvilket heroinen også gør når man indtager det. Sådan fortsætter nummeret med det samme mønster.

0:50-1:21 Vers 1, "I don't know just where I'm going (...)"

1:21-1:45 Vers 1, hurtigere tempo, "Cause it makes me feel like I'm a man

(...)" gentagelsesdel"(...) Oh and I guess that I just don't know".

1:45-2:21 Vers 2, normalt tempo, "I have made a big decision..."

2:21-2:56 Vers 2, hurtigere tempo, "Cause when the blood begins to flow (...)" hoved del

2:56-3:32 Verse 3, normalt tempo, "I wish that I was born a thousand years ago..."

3:32-4:09 Verse 3, hurtigere tempo, "(...) On a great big clipper ship (...)" hoved del

4:09-4:46 Vers 4, normalt tempo, et alternative vers, som jeg har gjort en del af vers 4 "Heroin, be the death of me..."

4:46-6:42 Vers 4 er lidt uregelmæssigt med hurtigere tempo, "Because a mainer to my vein," igen en udvidelse af vers 4, avantgardistisk instrumental mellemspil – refræn.

6:42-7:16 slutningen er en instrumental slutning med normalt tempo.

Musikkens rolle i Dan Turélls digtning, i forhold til den Kulturelle og litterære

samtid?^{13}

Perspektiveringen i Dan Turélls digte ”for meget, mand” og ”mine damer og herrer” har jeg valgt at perspektiverer til den kulturelle og litterære samtid.

Tiden han voksede op i, var præget af efterkrigstids depression og gråhed. Poesien lå nærmest i dvale i denne tid. Udbudet af kulturelle aktiviteter eller aktiviteter i det hele taget var

13

Litteraturhåndbogen 1.

Side 23

Side 23 af 27 begrænset: "forældre og børn sad omkring middagsbordet med en kande vand, og måske havde man lånt nogle bøger på biblioteket, hvis man hørte til de oplyste. Det var underholdningen.

Derudover var der tidsånden, som var selve ensretningens klædedragt. Alt var Gråmeleret, intet stak ud. Det var, som om poesien holdt en pause. Der var et par digtsamlinger, der udkom, og et jazzorkester, der spillede på en dødsrute i indre by, men samfundet, gaderne, vejene, hækkene, fortovene langs beboelses kvarterene dengang, alt var stilhed, mennesker i det samme tøj, slips og brune sko. Spadseredragt, stoppede strømper". (Jeg tror nok jeg kan tåle mere kærlighed end de fleste; Asker Schnack, Høst og Søn 2001)

Turélls mangel på det pæne image, og hans evne til at fremstå som samfundsrevser og rebel, kunne i visse kredse give bagslag. Dog ligger Dan Turéll begravet på Assistens Kirgegården i København, i selskab med bla. H.C. Andersen og andre af Danmarks store tænkere. Mangel på anerkendelse, er dog ikke et isoleret Turéllsk fænomen. Flere digtere som siden er blevet betragtet som væsentlige indenfor dansk litteratur, havde på deres samtid svært ved at opnå den anerkendelse som de fortjente, herunder bla. Tove Ditlevsen.

Dan Turéll droppede politikken og blev en del af ungdomsoprøret. I begyndelsen af

70’erne, kom der en bølge af musik og stoffer. Man fandt ud af at når man indtog nogle bestemte stoffer, herunder marihuana og LSD, så fik man en helt ny måde at fortolke og spille musik på. Hans litterære baggrund var baseret på mange amerikanske og engelske digtere, som Pound og Blake. Den musikalske inspiration lå mere i den amerikanske beat og rockmusik, herunder kunstnere som Lou Reed og Rolling Stones. Dan Turéll kunne, som sagt før, rigtig godt li musik. Det har afspejlet sig meget i hans digtning, da der ligesom er en salgs rytme i mange af hans sigte. Man kan nærmest mærke det der drive og dynamiske spil, ordene imellem. Alle de gange jeg har læst nogle af hans digte, så ser jeg ham for mig og hører ham læse dem. Han har den der helt specielle entertainer måde at læse dem på. Han råber nærmest og overdriver i alle hans udtalelser af ordene. Det er det der griber læseren.

Side 24

Side 24 af 27

Afslutning og konklusion

Dan Turell har alle sine dage som forfatter, været meget omtalt. Det han blev mest kendt for var hans image. Hans påklædning osv. Den måde han skrev på var unik. Hans måde at kritisere samfundet på ved hjælp af sine digte og andet litterært stof han har skrevet.

Hans digtning er blevet meget inspireret af den amerikanske kultur og musik – specielt rock’n’roll. I mange af hans digte, er det tydelig at der er et helt speciel drive og energisk ordspil og måden han kombinerer dem på. Der er en slags rytme i hans digtning, det kan man også høre, når han har fremført dem til noget musik han har lavet. Hans drive kommer også af f.eks. Anders And, da han kommer ud for alt muligt, men uanset hvad så forsøger han igen. Det var det samme med Dan Turéll, der blev udsat for alverdens medier og kritik, men bare fortsatte det han gik ind for.

Mht. Lou Reed så, så han sig selv meget i ham, da han mente de på mange måder, var beslægtet i deres tankegang og tekster.

I min litterære analyse og fortolkning af digtene ”For meget, mand (1977)” og ”Mine damer og herrer (1997)” har jeg fundet ud af, at han er meget samfundskritisk og meget ironisk.

Han beskriver samfundet, som værende for meget. Der er frustrationer, samvittighedskvaler og had alle vegne, det er ikke let at være til i sådan et samfund. Han kobler alle mulige forskellige mennesker sammen, og påpeger at samfundet har den gode egenskab, at der er plads til alle uanset hvem man er og hvordan man ser ud.

I digtene ”for meget mand” og ”mine damer og herrer” gentager han meget sig selv, ligesom man også gør i sange. Han danner i digtene en rytme, en slags beat-rytme. Som tidligere skrevet var han meget fascineret af den måde at skrive på - at få et beat ind i digtene. I numrene ”Street Fighting Man” og ”Heroin”, som er rock n roll numre, de går lidt over i hippie-gruppen, da det handler meget om ikke at finde sig i alt. At man ligesom udskiller sig fra de normale normer. Beat-musikken og beat-digtningen var der kommet stor begejstring for, og det var en rytmisk poetisk tilværelse, som var blevet opdaget af ungdommen. Denne opdagelse var skyld i den frie påklædning og det lange hår. Samt det kollektive samliv – det er en kort beskrivelse af hippi-tilværelsen. Det lange hår symboliserer frigørelsen fra borgerligheden. Det var det, der havde grebet Dan Turélls interesse, som han også udnyttede.

Dan Turélls syn på religion var også meget kritisk. Dan Turéll ville se det som en gave og en befrielse, hvis vores samfund kunne afkristnes. At vi derved ville få mulighed for, at

Side 25

Side 25 af 27 kunne bruge vores energi og bevidsthed på vigtigere ting, end at gå og føle dårlig samvittighed ved alt muligt.

Når man er ung, skal man have nogle retningslinjer, de retningslinjer kunne være i form af musik. Musikken har på mange måde inspireret unge til, at se andre og måske mere kunstneriske veje. Det er ikke kun musikken i sig selv, men musikken sammen med stofferne, giver en udvikling og en anden måde at opfatte og se kunst og kreativitet, hvilket Dan Turéll også gjorde brug af.

Jeg har fundet ud af i numrene ”Street Fighting Man” og ”Heroin” har deres helt egen måde at lave musik på. The Rollings Stones går meget ind i politik med deres nummer ”Street Fighting Man”, hvor Lou Reed går ind og beskriver i sit nummer ”Heroin”, de mulige løsninger på de problemer man møder i sin hverdag.

Side 26

Side 26 af 27

Litteraturliste

Dansk:

Bøger:

Turéll, Dan, ”Vangede billeder”, borgens forlag, Valbygaardsvej 33, 1978.

Turéll, Dan, ”Udvalgte digte II - ”, borgens forlag, WS Bookwell Finland, 2004.

Kemp, Peter, ”Ungdomsoprørets filosofi”, Vintens forlag A/S, København, 1972.

Hansen, Ib Fischer - Jørgensen, Jens Anker - Michelsen, Knud - Sørensen, Jørgensen og

Tonnesen, Lars, ”Litteraturhåndbogen 2”, Nordisk forlag A/S, Copenhagen, 1981.

Hansen, Ib Fischer - Jørgensen, Jens Anker - Michelsen, Knud - Sørensen, Jørgensen og

Tonnesen, Lars, ”Litteraturhåndbogen 1”, Nordisk forlag A/S, Copenhagen, 1981.

Schnack, Asker, ”Jeg tror nok jeg kan tåle mere kærlighed end de fleste”, Høst, 2001.

Mogensen, John (red.), ”Dan Turèll - et udvalg omkring en generation” Dansklærerforeningen, Varde, 1981.

Internetkilder:

http://www.youtube.com/watch?v=E3B-Fc3dO3g (interview i lørdagshjørnet) (dato d. 10/12/10)

http://www.google.dk/images?q=dan%20turell&oe=utf-8&rls=org.mozilla:da:official&client=firefox-
a&um=1&ie=UTF-8&source=og&sa=N&hl=da&tab=wi&biw=1280&bih=832 ((billede af Dan
Turéll) (dato d. 10/12/10))

www.denstoredanske.dk

http://www.vufintern.dk/613op/ExTex/20-Turell-For%20meget.pdf (dato d. 11/12/10)

http://www.assistens.dk/turell.htm (dato d. 15/12/10)

http://www.boggnasker.dk/vbforum/youtube-videoer-om-boger/6768-dan-turell-anders-and-og-
interview.html (dato d. 17/12/10)

Side 27

Side 27 af 27

Musik:

Bøger:

Aare, Anders - Grønager, Johannes og Rønnenfelt, Poul, ”Rockmusik i tid og rum” forlaget

Systime A/S, Skt. Pauls Gade 25 Århus C, 2000.

Nielsen, Per Reinholdt, ”Rebel & Remix - Rockens historie”, forlaget Systime A/S, Skt. Pauls

Gade 25 Århus C, 2003.

Internetkilder:

http://www.youtube.com/watch?v=qUO8ScYVeDo ”Street Fighting Man” på youtube (dato d.
15/12/10)

http://www.montrealmirror.com/2007/092707/news2.html (dato d. 16/12/10)

http://www.allmusic.com/song/street-fighting-man-t2770332 (dato d. 17/12/10)

http://www.youtube.com/watch?v=6xcwt9mSbYE ”Heroin” på youtube (dato d. 19/12/10)