Et eksempel fra STX 3.g
SRP om Kvindekamp i Samfundsfag A og Dansk A
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i SRP, Dansk A, Samfundsfag A og fylder 20 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Uddrag fra opgaven
Indledning
Vi har alle hørt historier om rødstrømpebevægelsen, om hvilke ting de kæmpede for, og hvordan de opnåede det. Men nu efter mere end 30 år, en masse debatter og aktioner senere, er der så endelig kommet ligestilling i vores liberale Danmark, eller har problemerne bare taget ny form, og er der overhovedet sket noget? Det er dette, som jeg vil prøve at finde ud af i min opgave. I den samfundsfaglige del vil jeg redegøre for 1970’ernes og nutidens kvindekamp, herunder mål og midler, og så vil jeg benytte den viden til at sammenligne de to perioders kvindekamp. Jeg vil benytte mig af diverse statistikker til at få et overblik over, hvorvidt ligestilling rent faktisk er tilstede på det danske arbejdsmarked og i hjemmet.
I den danskfaglige del vil jeg analysere og fortolke to noveller i Dorrit Willumsens novelle samling ”Den dag jeg blev Honey Hotwing”. Afslutningsvis i denne del af opgaven vil jeg se, hvordan nutidens kvindekamp kommer til udtryk igennem de to udvalgte noveller. Jeg håber gennem opgaven at få et klart overblik over, hvorvidt mænd og kvinder er ligestillede og hvis ikke, på hvilke punkter. Endvidere håber jeg på at komme frem til, om der er fremgang eller tilbagegang med hensyn til ligestilling, og hvilke muligheder og planer, individet, staten og samfundet har for at forbedre situationen.
1) Redegør for kvindekamp i 1970’erne, herunder kvindebevægelsens mål og midler. Optakt til 1970´ernes kvindekamp - beskrivelse af samfundet i 1950 – 60’erne For at forstå baggrunden for kvindekampen i 1970´erne er det interessant at kigge på de vilkår, der eksisterede i samfundet i 50´erne og 60´erne. Under 2. verdenskrig begyndte kvinderne at hjælpe til på arbejdsmarkedet, da der var stærkt behov for øget arbejdskraft. I 1945, da krigen var slut, blev en lang række kvinder spurgt, om de gerne ville blive med at arbejde eller om de foretrak at gå tilbage til hjemmene. Svaret var klart, at 4/5 af alle kvinder ønskede at fortsætte på arbejdsmarkedet . Dette var ikke hvad mænd i USA og Europa ønskede at høre, de havde håbet på, at kvinderne længtes efter at komme hjem til kødgryderne og rengøring I datidens samfund var kvinder ikke ligestillede med mænd, kvinderne blev nærmest set som mændenes ”hjælpere”. Der var meget få love til at beskytte kvinderne, og når man først blev gift, var det forventet, at man var hjemmegående.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.