SRP: Politisk Kommunikation i 2010 i Samfundsfag og Dansk

Side 1

Moderne politisk kommunikation SRP [navn fjernet] 3.i

Samfundsfag A - Dansk A December 2010

SRP - Politisk kommunikation 1

POLITISK KOMMUNIKATION

ANNO 2010

Studieretningsprojekt i Samfundsfag A og Dansk A

STX 3.g

3i

Vejledere:

16. december 2010

STX 3.g

Side 2

Moderne politisk kommunikation SRP [navn fjernet] 3.i

Samfundsfag A - Dansk A December 2010

SRP - Politisk kommunikation 2

Indholdsfortegnelse

Abstract 3

Indledning 4

Mediernes rolle i den moderne politiske kommunikation 5

Molins modificerede model og personfaktoren i dansk politik 5

”Hjælp Villy Søvndal med at holde styr på fakta” – en case, hvor personfaktoren udnyttes politisk 7

Mediernes personfiksering 8

Hvilke motiver har medierne for at fokusere på personsager frem for politisk substans? 9

Delkonklusion: Mediernes rolle i den moderne politiske kommunikation 10

Grundlovstalerne 2010 – et eksempel på moderne politisk kommunikation 11

Analyse af Lars Løkke Rasmussens grundlovstale 2010 12

Analyse af Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2010 15

Delkonklusion: Hvad kan der konkluderes på baggrund af grundlovstalerne? 18

Perspektivering: Er den ”moderne politiske kommunikation” en styrkelse eller svækkelse af demokratiet? 18

Når personfiksering svækker demokratiet? 19

Når personfiksering styrker demokratiet? 20

Delkonklusion: Er den ”moderne politiske kommunikation” en styrkelse eller svækkelse af demokratiet? 21

Samlet konklusion 22

             1
Litteraturliste 24

1

NB: Afsnittene ”litteraturliste” og ”bilag” indeholder også ”overskrifter”, der har til formål at lette afsnittenes overskulelighed, men er ikke så relevante for opgaven at de er medtaget i indholdsfortegnelsen.

Side 3

Moderne politisk kommunikation SRP [navn fjernet] 3.i

Samfundsfag A - Dansk A December 2010

SRP - Politisk kommunikation 3

Bilag 27

Abstract:

This project studies Danish politics in a contemporary perspective. In the late modern society both media and politicians are very focused on the politician’s personality. The media use personal matters regarding the politicians commercially, and the politicians use them politically, but risk as well being victims of “personal matters”. This project investigates various problems related to this topic of which the most important are presented below.

Based on “Molin’s Modified Model” the first section of this project examines why personal matters in politics are so much in focus. Through an analysis of Lars Løkke Rasmussen’s and Helle Thorning-Schmidt’s 2010 Constitution Day speeches, the project looks into concrete examples of modern political communication and personal matters. Whether the emphasis on personal matters strengthens or weakens the democracy is the final focus of this project.

The study indicates that there’s a clear tendency towards focus on personal matters both in the media and in politics in general. The media and the politicians are highly dependent on each other. Based on the two Constitution Day speeches it can be concluded that the tone has become harsher and that an important keyword in political communication today is the politician’s reliability. Personal matters may strengthen the democracy, if they are relevant and well documented. Otherwise relevant political news is drowned in personal stories complicating both the voters’ and the politicians’ jobs.

Indledning

Side 4

Moderne politisk kommunikation SRP [navn fjernet] 3.i

Samfundsfag A - Dansk A December 2010

SRP - Politisk kommunikation 4

I mit studieretningsprojekt har jeg valgt at arbejde med politisk kommunikation i et nutidigt perspektiv, da jeg mener, det er et interessant og samtidig yderst aktuelt emne. Vi danskere bliver nærmest dagligt stopfodret med politisk nyhedsstof fra nyhedsmedierne. Som samfundsborgere påvirkes vi af nyhedsstoffet. Hvis ikke nyhedsstoffet gjorde indtryk på os, var der jo ingen grund til at bringe det. Når en vælger beslutter sig for, hvor krydset skal sættes, sker det også som følge af påvirkninger. Det interessante i denne forbindelse er hvordan? Hvordan kan vælgerne påvirkes i en bestemt politisk retning? Er det politikerens personlighed og udseende, der påvirker os – den såkaldte meta-argumentation? Eller er det snarere indholdet af det, som politikeren siger, der gør udslaget – objekt-argumentationen?

Hvilke midler tages i brug og med hvilken effekt? Den politiske kommunikation har flyttet sig i det senmoderne samfund. De famøse ”personsager” fylder snart så meget, at det kan virke overflødigt at nævne dem - Helle Thornings skattesag, Lars Løkkes bilagssager, Lene Espersens afbud fra mødet i Arktisk Råd - for blot at nævne et par stykker. Skal disse sager frem i dagens lys, så befolkningen kan få fuld gennemsigtighed, eller er vi efterhånden ved at komme til et stadium, hvor demokratiet er truet, fordi al politisk substans overskygges af personsager?

Disse spørgsmål vil jeg forsøge at besvare i denne opgave. For at jeg kan danne mig et så nuanceret billede som muligt af disse problemstillinger, vil jeg først undersøge samspillet mellem medier og politiske institutioner i det danske samfund og redegøre for, hvordan de interagerer. Til dette formål vil jeg benytte mig af ”Molins modificerede model,” hvor jeg specielt vil fokusere på personfaktoren. Efterfølgende vil jeg se på, hvordan de folkevalgte politikere benytter personsagerne til at promovere politiske budskaber gennem medierne.

Her vil jeg undersøge en bestemt case, hvor folketingspolitikeren Villy Søvndal bliver offer for en personsag sat i værk af Venstre. Dernæst vil jeg se på den moderne politiske kommunikation ud fra en danskfaglig synsvinkel. Jeg vil her analysere henholdsvis Lars Løkke Rasmussens og Helle Thorning-Schmidt grundlovstaler fra år 2010 for at se, hvilke argumentationsformer og retoriske virkemidler de gør brug af. Grunden til valget af netop disse to grundlovstaler er, at jeg finder det mest interessant at se, hvordan to folketingspartier, som står i opposition til hinanden, argumenterer i en grundlovstale. I forlængelse heraf vil jeg vurdere, hvilke forskelle der er på argumentationsformerne, og hvorvidt tonen er blevet hårdere i forhold til tidligere. Til sidst vil jeg perspektivere ”den

Side 5

Moderne politisk kommunikation SRP [navn fjernet] 3.i

Samfundsfag A - Dansk A December 2010

SRP - Politisk kommunikation 5 moderne politiske kommunikation” til vores danske demokrati-opfattelse og diskutere, hvilke konsekvenser den har for vores demokrati.

Mediernes rolle i den moderne politiske kommunikation

Medierne spiller en stor rolle i det senmoderne samfund – en rolle som tilsyneladende bliver større og mere magtfuld hele tiden. Efter trykkerkunstens opfindelse fulgte telegraf, telefon, radio, tv, computer og sidst men absolut ikke mindst, internettet. Sidste skud på stammen er det verdensomspændende sociale medie Facebook, der ifølge Facebook selv har intet mindre end halv milliard brugere [2], heraf hele 2.527.000 (juli 2010) danskere [3]. For 200 år siden kunne et brev til Amerika være flere måneder undervejs, men med moderne teknologi kan man kommunikere over hele verden i realtid. Disse forskellige mediekanaler har ikke erstattet, men suppleret hinanden, hvilket har resulteret i et stadig mere mangfoldigt mediesystem med flere anvendelsesmuligheder.

Den tid hvor medierne kunne tænkes adskilt fra kulturen og samfundets øvrige institutioner er for længst forbi. I et demokratisk land med ytringsfrihed og pressefrihed giver det medierne store udfoldelsesmuligheder. Erik Albæk, der er professor i journalstik på Syddansk Universitet beskriver denne interaktion således: "Selv om medierne ikke er nævnt i grundloven og derfor ikke i konstitutionel forstand udgør en institution, så er de i konkret forstand en fjerde statsmagt, uden hvilken det ikke ville være muligt for de øvrige politiske institutioner at fungere." [4] Dette afhængighedsforhold mellem de politiske institutioner og medierne skyldes mange komplekse forhold, som jeg ikke vil gå nærmere ind i her.

Overordnet skal det dog ses som en konsekvens af politikerne, der har fået behov for pressen som kommunikationskanal, og pressen der i stigende grad har fået behov for politikerne som kilder til journalistikken.

Molins modificerede model og personfaktoren i dansk politik

Dette afhængighedsforhold mellem medier og politikere er afgørende at have kendskab til, hvis man skal begå sig som politiker i det danske samfund. Meget centralt for arbejdet som politiker er den politiske beslutningsproces. Det viser sig imidlertid, at personfaktoren har stor indflydelse på, hvordan man som politiker vælger det mest hensigtsmæssige politiske

2

Ingen forfatter opgivet: ”Facebook presserum”, linje 1:

3

Hansen, Storm Søren: ”Nu kan man se det korrekte antal danskere på facebook”, nederste ”infobox”

4

Albæk, Erik: ”Medier og journalisters rolle i Danmark”, 3. Kommentar, linje 2

Side 6

Moderne politisk kommunikation SRP [navn fjernet] 3.i

Samfundsfag A - Dansk A December 2010

SRP - Politisk kommunikation 6 standpunkt i en given sag. Dette har den svenske politolog Björn Molin et godt bud på. Han udformede i 1965 en model for undersøgelser af baggrunden for partiers valg af standpunkt.

Modellen blev senere kendt som Molins model. Den er stadig anerkendt og anvendes meget inden for samfundsvidenskaben. Der er dog sket en del siden 1965, ikke mindst er fokusset på politikerens person blevet øget. For at kigge nærmere på dette personfokus har jeg valgt at tage udgangspunkt i en ”Modificeret udgave af Molins model” [5], der altså tager højde for dette.

Modellen er udarbejdet af Martin Ingemann Hansen, der til daglig er adjunkt i samfundsfag på Horsens Gymnasium, altså af en person, som man må formode har de rette samfundsfaglige kvalifikationer. Af modellen forstår vi, at der ligger 4 baggrundsfaktorer, også kaldet ydre faktorer, til grund for politikerens valg af standpunkt: 1) En interessefaktor, der skal tage hensyn til partiets ideologi og eventuelle støtteorganisationer. 2) En opinions-faktor, altså et vælgerstrategisk hensyn, der både skal varetage vælgernes interesse og samtidig lægge vægt på kontinuiteten – populært sagt undgå ”kovendinger”. 3) En parlamentarisk faktor, dvs. et forhandlings- og alliance-strategisk hensyn, hvor politikeren både skal tage samarbejdspartnere og modstandere i betragtning. 4) En personfaktor, som jeg vil fokusere på i det følgende afsnit. Modellen får sin dynamik fra disse 4 ydre faktorer.

Herved skal forstås, at ingen standpunkter kan ændres med mindre, der sker en ændring i de ydre faktorer. Det kunne eksempelvis være en ny meningsmåling, der vender op og ned på

               6
opinionsfaktoren.

To meget vigtige nøgleord for den enkelte politiker er troværdighed og sympati. At en politiker fremstår troværdig og sympatisk, hos vælgerne såvel som hos kollegaerne, er ganske enkelt en forudsætning for, at vedkommende overhovedet kan vælges til en politisk

post i første instans. Fremstår en politiker troværdig har han/hun langt nemmere ved at føre

”fornuftig politik”. Eksempelvis er det aldrig populært at skære i velfærden, men en troværdig politiker vil her bedre kunne tillade sig at ”bryde med popularitetsklemmen” og derved fremstå som økonomisk ansvarlig. Fremstår en politiker troværdig, vil det også højne mulighederne for at indgå forlig med andre partier og politikere, også på ”upopulære områder”. Martin Ingemann Hansen bruger i sin beskrivelse af ”Molins modificerede model”, Poul Nyrup Rasmussen som eksempel på en politiker, der fik ødelagt sin personlige troværdighed, både i forhold til vælgerne og kollegaerne, da han brød sit valgløfte om at

5

Ingemann Hansen, Martin: “Hvilke faktorer ligger til grund for et partipolitisk standpunkt?” – Figur 1, nederst s.

154 - Bilag s. 27, øverst

6

Ibid s. 155, 10 nederste linjer

Side 7

Moderne politisk kommunikation SRP [navn fjernet] 3.i

Samfundsfag A - Dansk A December 2010

SRP - Politisk kommunikation 7

bevare uændret adgang til efterlønnen.^{7}

”Hjælp Villy Søvndal med at holde styr på fakta” – en konkret case, hvor personfaktoren udnyttes politisk

På baggrund af ”Den modificerede udgave af Molins model”, kan det altså konkluderes, at personfaktoren spiller en afgørende rolle, hvis man vi begå sig som politiker - både i forbindelse med et valg, men også i det daglige arbejde. Inden for den politiske kommunikation ses det ofte, at politikere forsøger at tegne et billede af et modsætnings-forhold mellem deres egen politiske personlighed og deres politiske modstanderes.

Modsætningsforholdet har naturligvis til hensigt at promovere egen troværdighed og omvendt få modparten til at fremstå så utroværdig som muligt. Jeg vil i det følgende tage udgangspunkt i en konkret case, hvor regeringspartiet Venstre forsøger at udnytte personfaktoren politisk ved hjælp af verdens største sociale medie, Facebook. Dette kommer til udtryk ved en såkaldt Facebook-gruppe, stiftet af Venstres Sophie Løhde. Gruppen, der går

under navnet ”Hjælp Villy Søvndal med at holde styr på fakta”^{8}, er naturligvis en reference til

SF’s formand, Villy Søvndal, der angiveligt ikke har styr på fakta i forhold til den danske nationaløkonomi. Fra Facebook-gruppen linkes der til hjemmesiden www.tjekligefakta.dk, der ligeledes er en hjemmeside oprettet af Venstre. Hjemmesiden kunne næppe være mere partisk, men som Venstre skriver i deres slogan: ”Fakta er fakta, og det skal der ikke gå politik i”. Man har så at sige opbygget websitet med ”myter, spørgsmål og svar” om centrale spørgsmål vedrørende den danske nationaløkonomi, der altså ene og alene har til hensigt at udstille oppositionens påståede uvidenhed om på dette område. Det interessante, set i forhold til den politiske kommunikation er, at man har valgt at sætte ind på to fronter: Kritik af oppositionen generelt, og massiv kritik af én bestemt politiker, nemlig Villy Søvndal. Man har ganske enkelt vurderet, at personfaktoren og meta-argumentationen er blevet en så afgørende del af den politiske kommunikation, at det vil være mest effektivt at gøre det på denne måde. I praksis er der dog mange forskellige måder, man kan fremstille sin opponent som utroværdig. Eksempelvis har en anonym Venstre-tilhænger stiftet en Facebook-gruppe

                                                         9
kaldet ”Alle børnene betalte skat, undtagen Helle, hun kun ikke tælle”

. Her prøver man på lignende måde at udstille Helle Thornings utroværdighed, dog med den afgørende forskel, at man her slår på hendes dobbeltmoral. Dobbeltmoralen kommer til udtryk ved, at hun selv

7

Ibid: s. 155, spalte 2, linje 9-12

8

Sophie Løhde: ”Hjælp Villy med at holde styr på fakta” , gruppen som helhed

9

Anonym forfatter: ”Alle børnene betalte skat, undtagen Helle, hun kunne ikke tælle”, gruppen som helhed.

Side 8

Moderne politisk kommunikation SRP [navn fjernet] 3.i

Samfundsfag A - Dansk A December 2010

SRP - Politisk kommunikation 8 argumenterer for højere skatter, samtidig med at det påstås, at hendes mand, og dermed også hun, er skattesvindler.

Mediernes personfiksering

Eksemplet med regeringen der udstiller Villy Søvndal viser at politikerne ser et stort potentiale i meta-argumentationsformen og derfor prioriterer troværdighedsaspektet højt.

Men hvordan forholder det sig med mediernes rolle i forhold til personfikseringen? Er der også her sket en udvikling, hvor personsagerne indtager mere og mere plads i nyhedsbilledet? Dette spørgsmål kan naturligvis være svært at besvare. Dels vil der være mange gråzoner, hvor det kan være svært at afgøre, hvorvidt en given sag er en reel personsag eller ej, og derudover ville det blive en fuldstændig uoverskuelig opgave, hvis man for eksempel skulle finkæmme samtlige danske avisartikler for personsager igennem de sidste fem år. Jeg overvejede muligheden af en kvalitativ undersøgelse i kraft af et ekspertinterview med en forsker eller lektor i politisk kommunikation. Dette ville i imidlertid være temmelig tidskrævende og samtidig ikke særlig repræsentativt. Da jeg hellere ville høre ”folkets stemme”, besluttede jeg mig for at bruge den kvantitative metode, og oprettede et spørgeskema i skolens webportal Lectio, som kan ses under bilag [10]. Forhåbningen var, at en webbaseret og anonym undersøgelse ville bevirke, at folk svarede ærligt. Her behøver ikke frygte andres reaktion når de udbreder en politisk holdning. Spørgeskemaet, der er baseret på 185 respondenter, giver i hvert fald en indikation af tendensen. Til spørgsmålet: Hvordan vil du beskrive tendensen til politiske personsager i de danske medier? svarer hele 86,1% stigende,

12,1% svarer faldende, mens 11,6% svarer at tendensen er uændret (der skal tages forbehold for decimalafrunding). Denne opinionsundersøgelse understøttes endvidere af artiklen, ”Per Stig: Pressen er forfærdelig”, skrevet af medieredaktøren Jakob Elkjær. Artiklen, der blev bragt i Politiken den 17. november i år, refererer til en undersøgelse foretaget af fagbladet Journalisten, hvor man har undersøgt henholdsvis Ekstra Bladet og Berlingske Tidende med hensyn til mængden af politisk substans i år 1990 og i år 2010. Angiveligt handlede godt 50% af Ekstra Bladets artikler om politisk substans i 1990, mens dette tal nu er under 33%.

Selvom Berlingske Tidende generelt har en bred politisk dækning var tendensen også tydelig her. I 1990 handlede 8 % af artiklerne om substans, mens tallet i år 2010 var faldet til 70%. [11]

10

Bilag: s. 28, øverst

11

Jakob Elkjær: ”Per Stig: Pressen er forfærdelig”, afsnittet ”Analyse tegner et klart billede”, linje 10-16

Side 9

Moderne politisk kommunikation SRP [navn fjernet] 3.i

Samfundsfag A - Dansk A December 2010

SRP - Politisk kommunikation 9

Hvilke motiver har medierne for at fokusere på personsager frem for politisk substans?

Medierne bliver ofte beskrevet som en ”vagthund”, som skal skride ind, hvis samfundsborgerne bliver udsat for uretfærdigheder. Men spørgsmålet er, hvorvidt denne ”vagthund” efterhånden er ved at udvikle sig til en jagthund. Under alle omstændigheder taler ovenstående tal for sig selv. Der fokuseres til stadighed mere på politikeren som person.

Men hvad ligger egentlig til grund for denne prioritering? Connie Hedegaard, nuværende EU-kommissær og forhenværende minister, giver i bogen ”Politisk journalistik og kommunikation” sit bud på dette. Under overskriften ”Symptomer på en demokratisk sygdom”, beretter Connie Hedegaard om, hvordan det i alle henseender er blevet markant lettere at ty til personhistorierne [12]. Med dette menes blandt andet, at det ikke kræver nogen stor faglighed at spørge en politiker, om et åbenlyst ”tosset spørgsmål”. Derudover kræver det ikke meget forudgående research og heller ingen aktindsigtsbegæringer og ”slåskampe” med offentlige instanser. En ting er, at det journalistisk set er lettere at bringe personhistorier, men mere væsentligt er det, at personhistorierne er billigere at lave. Dette eksemplificerer Connie Hedegaard således: Konflikthistorien om A, der angriber B er utrolig

                                                                   13
let at formidle: ”Hvad siger A? Hvad siger B?” Vupti, konflikthistorien er i kassen” . Her behøver

man ingen videre research for at finde ud af, hvorvidt kritikken var berettiget, og hvilke motiver der eventuelt kunne ligge til grund for konflikten. Det er i hvert fald ikke påkrævet for at sælge en kulørt personhistorie. Connie Hedegaard påpeger endvidere nyhedsværdien, som utrolig afgørende i mediernes konkurrence. Forbrugerne vil have at nyhedsstoffet skal være aktuelt. Derfor gælder det om at være først på banen, hvis man vil sælge en god nyhed – også selvom det er på bekostning af den journalistiske kvalitet Dette er en af årsagerne til at personhistorierne, som kan produceres forholdsvis hurtigt, ofte prioriteres højt i nyhedsstoffet.

Det siger sig selv, at disse faktorer ikke i sig selv kan forklare mængden af personsager i dansk politik. Hvis publikum ikke var villig til at læse avisartiklerne eller se nyhedsstoffet i TV, ville det naturligvis ikke blive bragt. Personhistorier kræver ikke en stor indsigt i danske samfundsforhold, hvilket gør stoffet let fordøjeligt for brugerne. En sidste, men dog meget vigtig faktor er identifikationsværdien, som Connie Hedegaard anser for at være meget

12

Connie Hedegaard m. fl.: ”Politisk journalistik og kommunikation”, s. 29, l. 32 – s. 30 l. 27

13

Ibid: s. 30, l. 9

Side 10

Moderne politisk kommunikation SRP [navn fjernet] 3.i

Samfundsfag A - Dansk A December 2010

SRP - Politisk kommunikation 10

væsentlig^{14}. Ganske enkelt synes den danske befolkning, at det er spændende at læse om

personsagerne, da det skaber en identifikation hos læseren, lytteren eller seeren, som han eller hun let kan forholde sig til. Derfor eksisterer der ikke særlig mange ”positive personsager”. Faktisk ligger det nærmest implicit i ordet ”personsag”, at den er negativ, i hvert fald set ud fra ”offerets” synsvinkel. Det er der selvfølgelig en god grund til. ”De negative personsager” skaber en større identifikation – ergo sælger de bedre. Det er altså om ikke kun, så i meget høj grad ud fra et økonomisk perspektiv, at medierne satser på personhistorier – også selvom det bliver på bekostning af den politiske substans.

Delkonklusion: Mediernes rolle i den moderne politiske kommunikation

Den teknologiske udvikling i det senmoderne samfund har betydet, at medierne nu ikke længere kan tænkes adskilt fra kulturen og samfundets øvrige institutioner. De forskellige aktører i det danske samfund interagerer med hinanden, og der er skabt et stort afhængighedsforhold aktørerne imellem. Politikerne er afhængige af medierne til at promovere sig selv, og medierne er afhængige af politikerne som kilder til nyhedsstoffet.

Personfaktoren spiller en afgørende rolle for både politikere og medier. Af ”Molins modificerede model” kan man udlede, at personfaktoren har en stor indflydelse på den politik, der føres. For at en politiker kan begå sig, herunder få flest mulig stemmer og have muligheden for at indgå forlig med andre partier, kræver det specielt, at politikeren fremstår

troværdig, og at han/hun har både befolkningens og de politiske kollegaers sympati. I

erkendelse af dette vil enhver politiker bestræbe sig på at fremstå så sympatisk og troværdig som overhovedet muligt og omvendt få sin politiske modpart til at stå i det optimalt dårligste lys. En konkret case er som beskrevet regeringspartiet Venstre, der vha. internettets muligheder, heriblandt det sociale medie Facebook, forsøger at udstille Villy Søvndals manglende viden om den danske nationaløkonomi med det formål at svække hans troværdighed.

I mediernes fremstilling af det politiske landskab er der afgjort en tendens til flere personsager og mindre politisk substans. Dette faktum understøttes både af min egen opinionsundersøgelse baseret på ”folkets stemme” og en konkret kvalitativ dataindsamling foretaget af Fagbladet Journalisten. Årsagerne til dette er primært det kommercielle aspekt.

14

Ibid: s. 30, l. 4

Side 11

Moderne politisk kommunikation SRP [navn fjernet] 3.i

Samfundsfag A - Dansk A December 2010

SRP - Politisk kommunikation 11

Da der ikke her stilles store krav til mediernes researchfase, er personsagerne lette og billige at arbejde med. Endvidere er der stor interesse fra befolkningens side. Det skyldes primært, at personsagerne ikke forudsætter stor samfundsindsigt af nyheds-brugeren. Derudover skaber specielt de negative personhistorier en identifikation, der sælger. Den øgede tendens til personsager i medierne skyldes altså at de, i hvert fald her i år 2010, er yderst fordelagtige at satse på – ud fra et økonomisk perspektiv vel at mærke.

Grundlovstalerne 2010 – et eksempel på moderne politisk kommunikation

En grundlovstale er en politisk tale, der har til hensigt at påvirke tilhørerne med en bestemt politik. Man kalder den derfor for ”den argumenterende tale”. En grundlovstale er både højtidelig og ceremoniel, men må samtidig gerne være underholdende. I praksis er det et sandt kunststykke at skrive en god tale, der påvirker tilhørerne på den helt rigtige måde. Der er derfor ikke noget videre odiøst i, at mange politikere hyrer både professionelle taleskrivere og spindoktorer. (I parentes bemærket, har sidstnævnte efterhånden en meget stor indflydelse på den politiske dagsorden. Jeg har dog bevidst valgt at se bort fra fænomenet spindoktorer, da opgaven dermed ville blive omfattende). Derudover må det formodes, at politikeren deler synspunkterne i talen og kan acceptere den måde, som holdningerne bliver formuleret på. Endvidere skal man gøre sig klart, at der kan være vidt forskellige indgangsvinkler til en tale. Er meningsmålingerne gode, vil man typisk satse på en forholdsvis defensiv tilgang, og omvendt vil man populært sagt ”gå i offensiven”, hvis meningsmålingerne ser dårlige ud. Inden politikeren går i gang med at skrive, eller får skrevet, en tale, skal det ligge helt klart, hvad talens budskab skal være. Helle Marie Kromanne, der er cand.mag. i dansk, introducerer i sin bog ”Som de dog ka’ sige det” en

                                   15
model kaldet afsenderens budskabsprofil. I første omgang skal politikeren beslutte, om

han/hun vil lægge hovedvægten på det som vedkommende selv står for, om der skal

fokuseres på kritik af modparten eller om en blanding er at foretrække. Dernæst skal politikeren overveje, om det er mest hensigtsmæssigt at argumentere for ét overordnet budskab, eller om det vil have en bedre virkning at satse på flere fronter. Overvejelserne her kan være mange. Har ens politiske opponent for eksempel begået én stor politisk fejl i nyere tid, kan det være klogest at slå ned på dette. Hvis man bare generelt er interesseret i at kritisere sine politiske modstanderes ideologi og valg af standpunkter, kan man vælge at slå

15

Kromanne, Helle Marie : ”Som de dog ka’ sige det” s. 27, l. 5

Side 12

Moderne politisk kommunikation SRP [navn fjernet] 3.i

Samfundsfag A - Dansk A December 2010

SRP - Politisk kommunikation 12 ned på mange fronter. Når rammerne for indholdet er givet, skal man lægge en plan for udformningen af budskabet. Her benyttes, som Helle Marie Kromanne beskriver det, en såkaldt ”7-trinsmodel” [16]. Denne model har jeg lavet en illustration af under bilag. Det skal bemærkes, at det ikke er en analyse-model, men derimod en model beregnet til at skrive en tale.

Analyse af Lars Løkke Rasmussens grundlovstale 2010

Man må formode, at Lars Løkke Rasmussen som statsminister ønsker, at Danmark skal være det bedst mulige land på alle måder. Det er altid et godt udgangspunkt, da tilhørerne som danskere vil dele denne holdning. Som formand for partiet Venstre, ønsker han samtidig at påvirke vælgerne i politisk retning. De skal stemme på Venstre, da dette vil tjene Danmark bedst muligt. Dette er altså talens hovedpåstand. Ganske vist kommer det ikke til udtryk ved en direkte opfordring til vælgerne, men det er indlysende, at dette er talens budskab. I juni måned stod den blå fløj temmelig svagt i meningsmålingerne. I en undersøgelse foretaget af analyse- og rådgivningsfirmaet Megafon stod Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance kun til at få 46,1% af stemmerne [17]. Dette til trods var Venstre, også på dette tidspunkt, i besiddelse af regeringsmagten. Derfor kunne Lars Løkke Rasmussen til en vis grad koncentrere sig om at forsvare den politik, der var blevet ført, mens den nuværende regering havde været ved magten. I praksis kommer det til udtryk i, at tilhørerne skal overbevises om at, om ikke alt, så de fleste ting, går fremragende i Danmark - naturligvis som en følge af regeringens indsats siden år 2001. Hvis vi tænker i fagtermer lægges altså vægt på det som statsministeren selv står for. Med andre ord vælges en defensiv tilgang.

Ser vi på talens opbygning indledes med en historisk vinkling. Sangen ”I Danmark er jeg født”, der er skrevet af H.C. Andersen året efter vedtagelsen af grundloven nævnes. Herved inddrages en sangtekst, der som Løkke siger det, er skrevet i en turbulent tid efter den første slesvigske krig, og det siger sig selv, at sangen taler til vores danske stoltheds-følelse, som bl.a. går på vores demokrati. Appelformen patos, der har til hensigt at tale til vores moral og følelser, tages altså i brug. Efterfølgende tegnes et skræmmebillede af de asiatiske vækstøkonomier, der hvis tendenserne fortsætter, kommer til at true den vestlige verden i fremtiden. Som Løkke meget rigtigt siger, er nogle af de folkerigeste lande i verden ikke just demokratier. I værste fald kan vores demokrati være truet, hvis diktatur-styreformen, sådan

16

Ibid: ”7-trins-modellen” bygger på oplysninger fra, 3. nederste linje s. 27 – s. 30. l. 5 – bilag: s. 29, øverst

17

Ritzau: ”Konservative styrtbløder i meningsmålinger”, l. 1-5

Side 13

Moderne politisk kommunikation SRP [navn fjernet] 3.i

Samfundsfag A - Dansk A December 2010

SRP - Politisk kommunikation 13 som den eksempelvis praktiseres i Kina, kommer til at fremstå som den mest brugbare model i fremtiden. For at undgå dette skrækscenarie gælder det om, at den nuværende regering også regerer efter valget. Der benyttes altså et trusselsargument [18], som har til formål at skabe en frygt hos tilhøreren. En frygt for konsekvenserne af ikke at gøre, som politikeren tilråder.

Ifølge statsministeren har regeringen altid været sit ansvar bevidst, og har altid udvist stor økonomisk ansvarlighed, hvilket også var årsagen til at vi var så godt rustet til den globale finanskrise. Dette ses tydeligt ud fra følgende citat: ”…Op til krisens udbrud i år 2008 havde vi ti år med solide overskud på de offentlige budgetter. Og vi faldt ikke for fristelsen til at bruge

overskuddet, men afviklede gæld. Målbevidst og vedholdende…”^{19}

Hvis vi ser på Lars Løkkes grundlovstale i et ”historisk” perspektiv, offentliggjorde regeringen den meget omdiskuterede genopretningsplan godt to uger inden grundlovs-dagen i år. Med den nye genopretningsplan sænkede man blandt andet dagpenge-perioden til to år, ligesom man skar i børnechecken. Genopretningsplanen var afgjort noget, der sendte regeringspartierne ud i strid modvind. Planen blev fra oppositionens side kritiseret for at ”lade de svage i samfundet betale regningen for de ufinansierede skattelettelser”, og analyser foretaget for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beskyldte den såkaldte spareplan for at have

                              20
en ”historisk skæv fordelingsprofil” . Statsministeren har naturligvis ikke kunne forbigå

genopretningspakken i tavshed, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, hvordan han griber det an. Regeringen fremstilles som handlekraftig og villig til at træffe de politisk nødvendige beslutninger, blandt andet i følgende citat: ”Det er derfor, jeg har besluttet mig for at bevise, at det kan lade sig gøre for en regering at blive genvalgt på at gøre det rigtige og det vigtige – ikke kun det smarte og populære”. På denne måde får Løkke tegnet et modsætningsforhold til venstrefløjen, som altså ikke er deres ansvar bevidst. Dette er samtidig et forsøg fra Løkkes side på at bryde med tidligere omtalte popularitetsklemme - det faktum at ethvert tilløb til forringelser af det offentlige serviceniveau udløser hidsige protester fra de berørte. [21] Som tidligere nævnt, forsøger Løkke primært at tale sin egen sag, frem for at kritisere modparten. Det eneste punkt den røde fløj bliver angrebet direkte på, er dens manglende vilje til at tage ansvar. Det er dog også en ganske væsentlig kritik, hvorfor der også bliver lagt stor vægt på dette. Løkke nævner det flere gange, og formulerer det

18

Kromanne, Helle Marie : ”Som de dog ka’ sige det”, s. 105, l. 6-9

19

Statsministeriet : “Grundlovstale Lars Løkke Rasmussen 2010” – Bilag: s. 30, 7. – 5. nederste linje

20

Jonas Schytz Juul: (chefanalytiker) ”Historisk skæv fordelingsprofil af VK’s genopretningspakke”, oplysninger er baseret på hele analysen

21

Jacobsen, Benny og Jacobsen, Janus Gaarsmand: ”Velfærdsstatens mange liv”, s. 156, 6. nederste l. – s. 157 l. 2

Side 14

Moderne politisk kommunikation SRP [navn fjernet] 3.i

Samfundsfag A - Dansk A December 2010

SRP - Politisk kommunikation 14 meget metaforisk, hvilket også får udsagnet til at fremstå mere kraftfuldt: ”I dag triller oppositionen ikke stilfærdigt væk fra ansvaret. De spurter væk – og med åbne øjne” [22].

Dog er statsministeren temmelig ukonkret, når det kommer til de initiativer, der allerede er blevet taget for at få velfærdsstaten på ret køl igen. Faktisk nævner han slet ikke nogle af tiltagene og argumenterer i stedet for genopretningsplanen i vendinger som: ”Vi skal vise evnen og viljen til at udvikle vores velfærd. Vi skal helt grundlæggende sørge for at velfærden

                                                          23
hviler på et solidt fundament. Det er en del af at føre realistisk politik”

. I stedet for at fortælle, hvad det kommer til at koste den enkelte børnefamilie eller kontanthjælps-modtager fortæller statsministeren, at man allerede har sat 10 mia. kr. af til at styrke tre højtprioriterede områder: Sundhed, de svageste danskere og undervisningen. Især gives flere eksempler på, hvordan regeringen har tænkt sig at hjælpe og løfte de svage i samfundet, herunder de fattige, udsatte børn og familier, der kæmper med misbrugs-problemer. I retorisk terminologi kunne dette kaldes en gendrivelse, idet statsministeren foregriber den kritik, som genopretningsplanen uundgåeligt vil få efter talen, gående på, at man giver skattelettelser til de rige uden at tage hensyn til de fattige. Faktisk er det sådan, at mellem 20 og 30% af vælgerne går under betegnelsen ”marginalvælgere”, dvs. vælgere som potentielt kan skifte parti fra valg til valg [24]. Derfor skal bemærkningerne om hjælp til udsatte nok samtidig ses som et forsøg på at vinde nogle marginalvælgere fra den røde fløj.

Statsministeren opstiller efterfølgende en form for samfundsideal. Han benytter i denne forbindelse de fællesskabsappellerende argumenttyper [25], der forsøger at samle et gruppefællesskab om denne ”danske utopi” i fremtiden. Han bruger gentagelsen ”vi drømmer” som retorisk virkemiddel, og formår i bedste Martin-Luther-King-stil at indlede 4 sætninger i træk på denne måde: ”Vi drømmer om lige muligheder… Vi drømmer om frihed med ligeværd…

Vi drømmer om den tryghed der ligger i, at vi kan have tillid til vores medmennesker... Vi drømmer om det ansvar, der kommer af at kunne forsørge sig selv og tage vare på sin familie” [26].

Et taktisk træk som har til formål at få tilhøreren til at forstå et meget vigtigt budskab: Dette samfundsideal kan realiseres med genopretningsplanen, som regeringen er garant for!

22

Statsministeriet : “Grundlovstale Lars Løkke Rasmussen 2010” - Bilag: s. 34, l. 16-17

23

Ibid - Bilag s. 32, 9.-7. Nederste l.

24

Finn Rasmussen: ”Massemedier og politisk kommunikation”, s. 62, spalte 1, linje 1-11

25

Kromanne, Helle Marie: ”Som de dog ka’ sige det”, s. 40 – 8. nederste l. s. 41

26

Statsministeriet : “Grundlovstale Lars Løkke Rasmussen 2010” - Bilag: s. 33, l. 21-26

Side 15

Moderne politisk kommunikation SRP [navn fjernet] 3.i

Samfundsfag A - Dansk A December 2010

SRP - Politisk kommunikation 15

Til slut vender Løkke tilbage til de danske værdier og sangen ”I Danmark er jeg født”, bruges til at understrege det ”unikke fællesskab”, som vi ifølge Løkke har i Danmark. Og noget mere dansk end H.C. Andersen findes vel ikke. Derfor fungerer dette også som en etos-argumentation. Der sættes med andre ord stor autoritet bag ordene, når den største danske forfatter nogensinde, skrev en national grundlov og fællesskabsfølelse for 160 år siden. I forbindelse med inddragelsen af H.C. Andersen fremkommer Løkke imidlertid også med et væsentligt budskab, set i forhold til personsagerne: ”Jeg tror på, at Danmark – i kraft af en ærlig kommunikation mellem politikere og vælgere – kan være et forbillede for resten af verden, både demokratisk og økonomisk”. Denne udtalelse kan naturligvis forstås på mange måder.

Under alle omstændigheder er det en udtalelse, det er svært at være uenig i, og samtidig er den med til at huske os på, at der er en vigtig grund til, at vi fejrer grundlovsdag. Man kan dog også vælge at tillægge udtalelsen en mere strategisk betydning. Selvom regeringen var i modvind, omhandlede personsagerne på dette tidspunkt mest Helle Thornings skattesag. At Lars Løkke går ind for en sober debat, hvor de demokratiske spilleregler overholdes, er naturligvis altid prisværdigt, men at han tilmed viser et hensyn over for andre politikere er i hvert fald et klogt retorisk træk - det styrker blot hans troværdighed yderligere som politiker.

Analyse af Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2010

Selvom skattesagen på dette tidspunkt lurede i kulissen, kunne Helle Thorning Schmidt i princippet, i kraft af sine gode meningsmålinger, anlægge en forholdsvis defensiv tilgang i sin tale. Den røde fløj stod på dette tidspunkt til at få 53,9% af stemmerne [27]. Denne model vælger hun dog ikke. Som Thorning selv siger, er oppositionen pr. definition et mindretal. Det klare budskab er naturligvis, at vi danskere efter 9 år med et VKO-flertal, der ikke har forstået at varetage vælgernes interesser ordentligt, trænger til fornyelse i form af et regeringsskifte.

Men hendes budskabsprofil er imidlertid skruet en anelse anderledes sammen. Et gammelt ordsprog siger, at ”man ikke må sparke til en, der ligger ned”, men inden for politik gælder disse regler ikke helt. Thorning har givetvis set sit snit til at sætte ind med en massiv kritik af en regering, der i forvejen næsten havde nået et historisk lavpunkt. Hun fokuserer i høj grad på kritik af modparten, og har endvidere vurderet, at det vil have den mest kraftfulde effekt at sætte ind på flere forskellige fronter, frem for at opprioritere ét overordnet kritikpunkt.

27

Ritzau: ”Konservative styrtbløder i meningsmålinger”, l. 1-5

Side 16

Moderne politisk kommunikation SRP [navn fjernet] 3.i

Samfundsfag A - Dansk A December 2010

SRP - Politisk kommunikation 16

Thorning vælger dog at lægge ud, fristes man til at sige, i traditionel stil. Nemlig med at ridse rammerne op for, hvorfor vi i det hele taget højtideligholder grundlovsdagen. Indledningen, der i øvrigt er bemærkelsesværdig lang, fokuserer således meget på patos-argumentationsformen. I lighed med Løkke berettes om vigtige danske værdier som lighed for loven, plads til forskellighed og en ”ny fremdrift og optimisme” i kølvandet på enevældens afskaffelse. I forbindelse hermed lægges særlig stor vægt på ligestilling, og det nævnes at vi efter Thornings mening først fik fuldgyldigt demokrati i år 1915, hvor også kvinderne blev stemmeberettigede. Til sidst i denne lange passage siger Helle Thorning noget interessant:

”Vigtigst er måske en helt særlig dansk tradition for at bygge bro mellem modsatrettede synspunkter. En skik med at involvere brede interesser og altid insistere på, at de beslutninger, som er truffet i fællesskab, er stærkere end dem, som alene træffes af den stærkeste part” [28]. Hun kaster en bold op i luften – en bold som hun griber igen senere, da regeringen anklages for ikke at overholde dette demokratiske grundprincip. Genopretningsplanen bliver naturligvis også kritiseret kort, hvor der ikke overraskende bliver slået ned på det amoralske i at sende regningen til nogle få sårbare grupper. Men dette har ikke den højeste prioritet i talen.

Thornings væsentligste begrundelse for, at der nu skal ske et regeringsskift, er, at regeringen løber for sit demokratiske ansvar. Hun gør altså brug af det såkaldte ”syndebuk-argument”, der har til hensigt at tillægge ens politiske modstander alverdens dårlige egenskaber og endvidere understrege, at alt ville blive forbedret, hvis vedkommende blev frataget sin indflydelse [29]. Anden halvdel af talen består mere eller mindre af to dele. En kritik af regeringen, som ifølge Thorning ikke har forstået, hvad et samarbejdende folkestyre er, og hvad det vil sige at lytte til mindretallet. Og en grundig redegørelse for hvordan hun selv vil stå i spidsen for et samarbejdende folkestyre, lige så snart hun bliver valgt.

Thorning beskriver, hvordan ”vores evne til at træffe fælles beslutninger desværre er ved at

være en del af vores historie og ikke en del af vores nutid”^{30}. Der gives flere eksempler på denne

tendens. Der optræder ikke én konstant gentagelse af det samme ord. Alligevel fungerer denne opremsning af regeringens forkerte politiske beslutninger, gennemført med et ualmindelig snævert flertal, meget kraftfuldt. Hver sætning starter med en konkret politisk beslutning, og tilhørerne forstår hurtigt, at nu skal vi høre en massiv kritik af den pågældende beslutning. Dermed fungerer de egentlig som en slags styrkemarkør – ”Strukturreformen, som

28

Socialdemokraterne: “Helle Thorning-Schmidts tale grundlovsdag 2010” – Bilag: s. 38, l. 12-15

29

Kromanne, Helle Marie: ”Som de dog ka’ sige det”, s. 108, l. 6-19

30

Socialdemokraterne: “Helle Thorning-Schmidts tale grundlovsdag 2010” – Bilag: s. 39, l. 21-22

Side 17

Moderne politisk kommunikation SRP [navn fjernet] 3.i

Samfundsfag A - Dansk A December 2010

SRP - Politisk kommunikation 17

… Skattereformen, som … Danmarks krig i Irak – den største udenrigspolitiske fejl… Hver eneste

finanslov siden 2001 … Og i sidste uge kom regeringen og dansk folkepartis spareindgreb…”^{31}

Thorning understreger meget klogt, at oppositionen naturligvis også har et ansvar, men vel at mærke et ansvar, som den har levet op til. Derfor er der også kommet både en velfærdsreform, der styrker holdbarheden i dansk økonomi, og to bankpakker ud af anstrengelserne.

Som det jo er karakteristisk for politisk kommunikation tegnes et tydeligt billede af modsætningsforholdet til opponenten. Kontrasten mellem regeringen og oppositionen kommer til at stå lysende klart, da Thorning fortæller, hvilken forandring hun ønsker at stå i spidsen for. Hele fornyelsen bygger på én præmis: Mindretallet skal have mere magt.

Thorning fremkommer helt konkret med to forslag: 1) Med 40% af stemmerne, skal det være muligt for oppositionen at gennemtvinge uvildige undersøgelser af regeringens beslutninger.

2) Danske krigsdeltagelser vil i fremtiden kun kunne finde sted med tilslutning fra to tredjedele af folketingsmedlemmerne. Disse to forslag styrker begge Thornings troværdighed betragteligt. For at budskabet kan træde tydeligst muligt frem, slutter Helle talen af med en opsummering af hovedbudskabet: ”Jeg ønsker ikke, at dele Danmark op i dem og os. Får og

bukke. Jeg ønsker at skabe samling i vores land igen”^{32}. Ordet igen bruges som styrkemarkør,

idet disse tilstande ”naturligvis” eksisterede inden år 2001.

Delkonklusion: Hvad kan der konkluderes på baggrund af disse to grundlovstaler?

Det er meget tydeligt, at både Løkke og Thorning forsøger at markere sig ved at stå i stærk modsætning til hinanden. Eksempelvis står den økonomisk ansvarlige politik som regeringen har ført i, følge Løkke, i stærk kontrast til oppositionen, der ikke forstår at træffe de nødvendige beslutninger, men prioriterer velfærd højt uden at have det økonomiske grundlag. Troværdighed er et nøgleord, når man har at gøre med politisk kommunikation, og det har begge politikere forstået. Løkkes troværdighed består i viljen til at bryde med et af de største problemer for den danske velfærdsstat, nemlig at ingen har modet til at skære i velfærden, heller ikke selvom det er det mest rationelle at gøre. Thornings troværdighed kommer til udtryk i viljen til at ”bryde med blokpolitikken”, ”lytte til mindretallet” og ”træffe beslutninger i fællesskab”. Lad mig gøre det helt klart: Hverken Løkke eller Thorning tager deciderede personsager op i deres tale. Tværtimod fristes man næsten til at sige. Thorning

31

Ibid: Bilag: s. 39, 8.-nederste l. – s. 40, l. 1 s.

32

Ibid: s. 41, 7.- 6. nederste l.

Side 18

Moderne politisk kommunikation SRP [navn fjernet] 3.i

Samfundsfag A - Dansk A December 2010

SRP - Politisk kommunikation 18 snakker generelt om overholdelse af de demokratiske spilleregler (dermed ikke sagt, at man ikke overholder de demokratiske spilleregler, fordi man inddrager personsager), men specielt Løkke fokuserer på en ærlig kommunikation mellem politikere og vælgere, som et forbillede for resten af verden. Ganske vidst er tonen til tider skarp – specielt fra Thorning, der ”aggressivt” angriber regeringen på mange fronter, men det er vigtigt at lægge mærke til, at det er ikke personen, men politikken der angribes. At sige noget ufordelagtigt om andre kan ofte give bagslag. Folk mister sympati for én, og man kommer til at fremstå som utroværdig. Sådanne overvejelser har man med garanti gjort sig, og konklusionen har været, at inddragelse af personsager her ville skade egen personlighed mest og dermed gøre mere skade end gavn. Muligvis fordi befolkningen værdsætter en god omgangstone på den festdag, som grundlovsdag jo er.

Perspektivering: Er den ”moderne politiske kommunikation” en styrkelse eller svækkelse af demokratiet?

At både politikere og medier ser et stort potentiale i at udnytte personfaktoren er en realitet.

Politikerne benytter personhistorier til at promovere politiske budskaber, i særlig grad ved at udstille modpartens påståede svagheder, mens medierne tjener mange penge på dem. På overfladen kan det altså virke som om det øgede personfokus, blot giver endnu flere muligheder i et samfund, hvor politikere, medier og offentlige instanser er i en konstant interaktion. Men spørgsmålet er, hvordan man skal tolke ordet ”muligheder”? I et demokratisk samfund som det danske har vi pressefrihed, foreningsfrihed og tilmed ytringsfrihed - under skyldig hensyntagen til grundloven. Sammen med den teknologiske udvikling giver dette samfundsaktørerne mange muligheder. Set i forhold til person-historierne er det altså vores demokrati, der gør, at politikerne kan udstilles i medierne – for det er det, de bliver – en personsag er mere eller mindre synonym med en dårlig sag. Det interessante i denne forbindelse er, hvilken effekt personhistorierne har for vores demokrati? Fører det til en styrkelse eller svækkelse af demokratiet, og kan man overhovedet

stille det op så sort/hvidt? Jeg vil i det følgende veje fordele og ulemper ved det øgede

personfokus op mod hinanden og perspektivere det til vores demokrati.

Når personfiksering svækker demokratiet

Ulemperne ved personfikseringen er mange. Kernen i det danske politiske system er som bekendt, at magten udgår fra folket. Når folket afgiver sin stemme ved et folketingsvalg

Side 19

Moderne politisk kommunikation SRP [navn fjernet] 3.i

Samfundsfag A - Dansk A December 2010

SRP - Politisk kommunikation 19 afgives magten til de folketingsvalgte politikere. Med andre ord betror vælgeren politikeren at varetage hans eller hendes interesser. Altså har vælgeren en forventning om at valg-løfter holdes og at partiets ideologi også afspejles i de politiske beslutninger, som tages.

Af den tidligere omtalte ”Molins modificerede model” fremgår det, at personfaktoren spiller en væsentlig rolle, når et politisk standpunkt indtages. Det sker altså, at der træffes politiske beslutninger, som ikke stemmer overens med det pågældende partis politik, men som er begrundet i en verserende personsag. Også selve valghandlingen kan blive påvirket, idet personfikseringen fremprovokerer følelser hos vælgeren. De politikere, som vælgerne fatter mest sympati for, vil få flere stemmer, uagtet deres politik.

Som tidligere nævnt er en personsag næsten, men kun næsten, pr. definition en negativ sag for den der er midtpunkt for sagen. Seerne, lytterne og læserne er nemlig ikke ret interesserede i positive personsager, som ikke skaber nogen identifikation, og hvor alt fremstår, som det plejer. Der eksisterer dog én vigtig undtagelse. Hvis personsagen omhandler en kendt person, skaber det en helt anden interesse for historien. I de senere år har der været mange eksempler på, hvordan meta-argumentationen er en hurtig genvej til politik. Det er vel næsten overflødigt at give eksempler: Erhvervsmanden Lars Kolind, kuglestøderen Joachim B Olsen og Røde Kors-generalsekretær Jørgen Poulsen, der alle har forsøgt sig i Liberal Alliance, DR-værten Paula Larrain, der aldrig blev valgt ind for Konservative og Tv-værten Maria Hørby, der heller ikke var i stand til at trække Kristendemokraterne over spærregrænsen tilbage i 2005. Det kan naturligvis på ingen måde udelukkes at nogle af disse, i anførselstegn, ”politikere” har de kvalifikationer, der skal til for at udføre politisk arbejde. En stor del af ”kendispolitikerne” bliver dog slet ikke valgt ind, og af dem der gør, er det også begrænset, hvor mange der opnår succes [33]. Politikkernes manglende kvalifikationer kan koste samfundet dyrt, men det er i og for sig irrelevant set i forhold til vores demokratiopfattelse. Det essentielle er, at medierne formår at få vælgerne til at stemme på en person og ikke på en politik.

Overordnet består den demokratiske svækkelse altså i, at personfikseringen overskygger politikken. Det bliver sværere at gennemskue, hvad de enkelte politikere står for, fordi befolkningen forblindes i personsager. Ser man på den politiske kommunikation ud fra politikernes synsvinkel, er konsekvensen et system, hvor stemmerne skævvrides hen mod

33

Henriksen, Morten: ”Kendte kvajer sig i politik”, l. 1-35

Side 20

Moderne politisk kommunikation SRP [navn fjernet] 3.i

Samfundsfag A - Dansk A December 2010

SRP - Politisk kommunikation 20 dem, der er bedst til at ”kaste mudder”. Som bekendt er det dog medierne, og ikke politikkerne, der bestemmer hvilke historier, der skal bringes. Hvad end man vil det eller ej, må man erkende, at medierne som en ”4. statsmagt” er i stand til at påvirke den politiske dagsorden - ikke mindst i kraft af personsager. Medierne er som bekendt ikke valgt af folket.

Ikke desto mindre får de en indflydelse på det politiske system, som de aldrig har været tiltænkt. Misbruger de denne indflydelse til at bringe irrelevante personsager, hvor påstandene ikke er dokumenterede, men baseret på gætteriet er det klart en demokratisk svækkelse. Hvor paradoksalt det end lyder, kommer befolkningen altså til at tage stilling til politik på baggrund af noget, som reelt er irrelevant for politik. Set i dette lys, er den øgede tendens til personsager altså klart en svækkelse af demokratiet.

Når personfiksering styrker demokratiet?

Personhistorierne har dog ikke kun en negativ effekt på demokratiet. Når medierne i overført betydning kaldes for en vagthund, har borgerne også en forventning om, at medierne kan leve op til dette navn. Det ville være et svigt, hvis medierne ikke forsøgte at afdække personsagerne, for selvom det ofte halter med den politiske substans, kan de være meget relevante. Ser man bort fra det kommercielle aspekt, er formålet selvfølgelig også at afdække, hvorvidt den enkelte politiker er kvalificeret til sit job. Netop fordi Helle Thorning argumenterer for højere skatter, bliver det yderst relevant, når det påstås, at hendes mand, Stephen Kinnock svindler med skatten. For danskerne kan ikke acceptere dobbeltmoral, specielt ikke fra en person der ønsker at være regeringsleder. Det siger sig selv, at politikkerne ikke af egen fri vilje træder frem i medierne og fortæller om deres fejltagelser, og det er her personhistorierne for alvor kommer til sin ret. Det, at medierne konstant holder vagt, er med til at forebygge, at politikerne gør noget uetisk eller ulovligt. At medierne følger politikkerne tæt, giver uden tvivl vælgerne et bedre overblik. Som vælger er man naturligvis interesseret i at vide, hvordan politikerne håndterer politiske sager. En vigtig forudsætning for demokratiet er, at vælgerne har de bedste betingelser for at sætte ”krydset det rigtige sted”, og her kan personhistorierne altså være en klar styrkelse af demokratiet.

Delkonklusion: Hvilke konsekvenser har den ”moderne politisk kommunikation” for det danske demokrati?

Det er vores demokrati, herunder ytringsfriheden og pressefriheden, der i første instans muliggør, at personsagerne kan eksistere. Personsagerne har dog samtidig en væsentlig

Side 21

Moderne politisk kommunikation SRP [navn fjernet] 3.i

Samfundsfag A - Dansk A December 2010

SRP - Politisk kommunikation 21 indflydelse på demokratiet, negativ såvel som positiv. Ifølge ”Molins modificerede model” spiller personfaktoren en vigtig rolle for valget af et politisk standpunkt. Det svækker derfor demokratiet, når politikeren grundet en personsag, får sværere ved leve op til det som

han/hun er valgt ind på. At man har succes med meta-argumentation betyder, at vælgerne

stemmer på en person i stedet for en politik. Derfor kan det blandt andet lade sig gøre for ”kendis-politikere” at blive valgt ind i Folketinget, selvom de ikke har de rette kvalifikationer, ligesom det er blevet en faktor om politikeren er god til, og ikke mindst god til at undvige, mudderkastning. I det danske samfund er medierne, som 4. statsmagt i høj grad med til at sætte den politiske dagsorden. De er ikke valgt at folket, men har alligevel en meget stor indflydelse. For at personhistorierne kan være en fordel for demokratiet kræver det, at medierne er sit ansvar som vagthund bevidst. Er medierne det, betyder det, at vælgeren er

bedre oplyst, når han/hun skal stemme ved et valg, og at de andre politikere har bedre

grundlag for at vide, hvem de skal indgå forlig med. Det indebærer dog, at historierne ikke er overproportionerede i forhold til det andet nyhedsstof, at der er foretaget ordentlig research, og at påstandene er veldokumenterede, og ikke baserede på spekulationer og varm luft. I år

2010 svækkes demokratiet dog mere end det styrkes, da nyhedsmedierne tjener godt på personhistorier, hvor det vejer tungere at man er første med historien, end om historien er produceret på et ordentligt journalistisk grundlag. Populært sagt er bolden i forbrugernes hænder. Den politiske substans opprioriteres altså først den dag, hvor en tilpas stor del af befolkningen efterspørger det.

Samlet konklusion

I det senmoderne samfund er medierne i konstant interaktion med samfundets øvrige institutioner. Der er skabt et afhængighedsforhold mellem medier og politikere, hvor politikerne er afhængige af medierne til profilering, og medierne er afhængige af politikerne som kilder. I dette afhængighedsforhold spiller personfaktoren en til stadighed større rolle.

Set fra mediernes synsvinkel er det kommercielle aspekt særdeles fremherskende. Personhistorierne er billige at producere, da de ikke stiller store krav til researchfasen. Samtidig sælger historierne godt, da de er i stand til at skabe en identifikation hos publikum. Af Molins modificerede model kan samtidig uddrages, at personfaktoren har en stor indflydelse på den politik, der føres. For at den enkelte politiker

Side 22

Moderne politisk kommunikation SRP [navn fjernet] 3.i

Samfundsfag A - Dansk A December 2010

SRP - Politisk kommunikation 22 kan få succes, hos vælgere og kollegaer, kræver det at vedkommende fremstår sympatisk og troværdig.

På grund af personfikseringen ses en tendens til, at politikerne forsøger at markere sig ved et stærkt modsætningsforhold til opponenten. Dette kommer tydeligt til udtryk i Helle Thorning-Schmidts og Lars Løkke Rasmussens grundlovstale fra i år. Løkke promoverer regeringen som handlekraftig og økonomisk ansvarlig – naturligvis i modsætning til oppositionen. Thorning derimod profilerer oppositionen som tro mod demokratiet, hvilket betyder, at hun, når hun kommer til magten, vil ”lytte til mindretallet” og at beslutninger ”vil blive truffet i fællesskab” – naturligvis i modsætning til, hvordan den nuværende regering har håndteret sit flertal. Det skal bemærkes, at ingen personer på noget tidspunkt angribes i grundlovstalerne. Tonen er ganske vist skarp, og man forsøger at udstille opponentens utroværdighed, men det gøres på baggrund af politikken. Ofte kan det give bagslag at udstille andre politikere, og man har her vurderet at en ceremoniel tale som grundlovstalen ikke var egnet til regulære personangreb.

Personsager skal i høj grad ses som en naturlig konsekvens af vores demokrati og de dertilhørende rettigheder. Paradoksalt nok kan personsagerne omvendt få konsekvenser for demokratiet. Selvom politikerne i kraft af deres ytringsfrihed selv kan bestemme, hvad de vil udtale sig om, er det i højere grad medierne, der som 4. statsmagt bestemmer, hvad befolkningen skal have kendskab til. Medierne er som bekendt ikke folkevalgte, og derfor er det en klar svækkelse af demokratiet, hvis de ikke lever op til deres ansvar som vagthund. For at personhistorierne kan styrke demokratiet skal de vægtes efter deres relevans, så den politiske substans ikke drukner i irrelevante personsager. En personsag kan dog sagtens være til gavn for demokratiet. Indeholder historien relevante informationer om en politiker, er der foretaget en ordentlig research og er påstandene veldokumenterede, forbedrer en sådan sag både vælgernes mulighed for at sætte krydset det rigtige sted og de andre politikeres forudsætninger for at vide, hvem de eventuelt skal indgå forlig med. Tendensen på det seneste har dog været flere ugennemarbejdede personsager baseret på et alt for ringe grundlag. Et godt eksempel er Helle Thornings skattesag, der som bekendt endte med en ”frifindelse”, trods flere måneders beskyldninger om skattesvindel.

Medierne går ikke på kompromis med historierne for at styrke demokratiet – dertil er det kommercielle aspekt for stærkt. Derfor er det befolkningen, der som forbrugere har magten.

Side 23

Moderne politisk kommunikation SRP [navn fjernet] 3.i

Samfundsfag A - Dansk A December 2010

SRP - Politisk kommunikation 23

Den dag en tilpas stor del af forbrugerne efterspørger journalistik med politisk substans frem for kulørte personsager, vil medierne ændre kurs og fokusere på dette for at optimere deres indtjening.

Litteraturliste:

Billeder:

1) Forsideillustration: Videoprint: TV 2: ”Fra onsdagens politiske duel på TV 2”, 2008

TV2, 7/10-2010
Fuldstændig adresse: http://omtv2.tv2.dk/index.php?id=4608 (9/12-2010)

Facebook-sider

1) Ingen forfatter opgivet: ”Facebook presserum”

Facebook, 2010 – (ingen præcis dato opgivet, men formentlig opdateret for nylig)

Side 24

Moderne politisk kommunikation SRP [navn fjernet] 3.i

Samfundsfag A - Dansk A December 2010

SRP - Politisk kommunikation 24

Fuldstændig adresse: http://www.facebook.com/press/info.php?statistics (9/12-2010)

2) Sophie Løhde: ”Hjælp Villy med at holde styr på fakta”

Sophie Løhde (Venstre) på Facebook, stiftet d. 1/5-2010 (Der er ingen data fra før denne

dato)

Fuldstændig adresse: http://www.facebook.com/group.php?gid=5403822 (10/12-

2010)

3) Anonym stifter: ”Alle børnene betalte skat, undtagen Helle, hun kunne ikke tælle”, gruppen som helhed.

Facebook.com, stiftet august 2010 (Der er ingen data fra før denne dato)

Fuldstændig adresse: http://www.facebook.com/home.php?#!/AlleUndtagenHelle (10/12-

2010)

Statistikker og tal-analyser

1) Hansen, Storm Søren ”Nu kan man se det korrekte antal danskere på Facebook”, nederste ”infoboks”:

Dseneste, d. 13/7-2010
Fuldstændig adresse: http://www.dseneste.dk/index.php/sociale-medier/nu-kan-man-se-
det-korrekte-antal-danskere-paa-facebook/ (9/12-2010)

2) Jonas Schytz Juul: (chefanalytiker) ”Historisk skæv fordelingsprofil af VK’s genopretningspakke”

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, d. 20/5-2010
Fuldstændig adresse: http://www.ae.dk/analyse/historisk-skaev-fordelingsprofil-vk-s-
genopretningspakke (4/12-2010)

Foreninger

Albæk, Erik: ”Medier og journalisters rolle i Danmark”

Den fjerde statsmagt, (Ingen præcis dato opgivet)

Fuldstændig adresse: http://www.denfjerdestatsmagt.dk/ (9/12-2010)

Online-fagbøger

Side 25

Moderne politisk kommunikation SRP [navn fjernet] 3.i

Samfundsfag A - Dansk A December 2010

SRP - Politisk kommunikation 25

Ingemann Hansen, Martin: “Hvilke faktorer ligger til grund for et partipolitisk standpunkt?”

(Uddrag af online-fagbogen ”Grundholdninger til faktuel partipolitik 2”)

Systime (Ingen dato opgivet)

Fuldstændig adresse: http://samfnustxc.systime.dk/index.php?id=723e (9/12-2010)

Øvrige artikler

1) Jakob Elkjær: ”Per Stig: Pressen er forfærdelig”, afsnittet ”Analyse tegner et klart billede”

Politikken d. 17/11-2010
Fuldstændig adresse: http://politiken.dk/kultur/tvogradio/ECE1110843/per-stig-pressen-
er-forfaerdelig/ (10/12-2010)

2) Ritzau: ”Konservative styrtbløder i meningsmålinger”

Jyllandsposten d. 25/6-2010
Fuldstændig adresse: http://jp.dk/indland/indland_politik/article2109723.ece (4/12-2010)

3) Henriksen, Morten: ”Kendte kvajer sig i politik”

Berlingske Tidende, d. 23/9-2010
Fuldstændig adresse: http://www.berlingske.dk/politik/kendte-kvajer-sig-i-politik (13/12-

2010)

Grundlovstaler

1) Statsministeriet : “Grundlovstale Lars Løkke Rasmussen 2010”

Statsministeriet, Grundlovsdag 2010 (selvfølgelig kort forinden)

Fuldstændig adresse: http://www.stm.dk/_p_13192.html (6/12-2010)

2) Socialdemokraterne: “Helle Thorning-Schmidts tale grundlovsdag 2010”

Socialdemokraterne, Grundlovsdag 2010 (selvfølgelig skrevet kort forinden)

Fuldstændig adresse:

http://www.socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=article.view&id=710291&menuID=7
00835&menuAction=select&topmenuID=700835 (6/12-2010)

Bøger

1) Hedegaard, Conni m. fl.: ”Politisk journalistik og kommunikation”, 1. udgave, Forlaget Samfundslitteratur, 2006

Side 26

Moderne politisk kommunikation SRP [navn fjernet] 3.i

Samfundsfag A - Dansk A December 2010

SRP - Politisk kommunikation 26

2) Kromanne, Helle Marie : ”Som de dog ka’ sige det”, 1. udgave, Systime, 2001

3) Jacobsen, Benny og Jacobsen, Janus Gaarsmand: ”Velfærdsstatens mange liv”, 1. udgave, Columbus, februar 2004

4) Finn Rasmussen: ”Massemedier og politisk kommunikation”, 1 udgave, Columbus, 2007 Overvejelser om den anvendte litteratur

Det er prioriteret højt at alle faktuelle oplysninger er baseret på kilder, med de rette kvalifikationer, at alle alt litteratur er partipolitisk uafhængige, og at den set ud fra et historisk perspektiv passer ind i konteksten.

Side 27

Moderne politisk kommunikation SRP [navn fjernet] 3.i

Samfundsfag A - Dansk A December 2010

SRP - Politisk kommunikation 27

Bilag

1)“Molins modificerede model”:

Ingemann Hansen, Martin: “Hvilke faktorer ligger til grund for et partipolitisk standpunkt?”

(Uddrag af online-fagbogen ”Grundholdninger til faktuel partipolitik 2” – det kræver at man køber adgang, hvis man vil have flere oplysninger)

Systime (Ingen dato opgivet)

Fuldstændig adresse: http://samfnustxc.systime.dk/index.php?id=723e (9/12-2010)

2) Opinionsundersøgelse:

Kilde: 185 elever fra 1.-3. G på

Hvordan vil du beskrive tendensen til politiske personsager i de danske medier ?

Stigende Faldende Uændret

86,1 % 12,1 % 11,6 %

Side 28

Moderne politisk kommunikation SRP [navn fjernet] 3.i

Samfundsfag A - Dansk A December 2010

SRP - Politisk kommunikation 28

Overvejelser om undersøgelsens repræsentativitet:

Undersøgelsen er baseret på 185 respondenter der alle er gymnasielever fra 1., 2., og 3.g på

. Der kan stilles spørgsmålstegn ved om undersøgelsen er en repræsentativ stikprøve i forhold til den populationen, der i dette tilfælde er hele den danske befolkning. En fejlgruppe kunne være at gymnasieelever generelt ikke har lige så meget tid til at fordybe sig i nyhedsstoffet som den resterende del af befolkningen, og derfor ved mindre om det. At Rudersdal kommune er en Venstre-kommune kan have påvirket resultatet, selvom der dog intet belæg er for at den ene fløj skulle være mere imod personsager end den anden.

Det at undersøgelsen er anonym og foretaget over internettet skulle gerne have den effekt at respondenterne ”tør svare ærligt”, og samtidig har lang tid til at overveje deres svar. Dette kan dog også give bagslag, da det naturligvis er lettere at lyve.

Side 29

Moderne politisk kommunikation SRP [navn fjernet] 3.i

Samfundsfag A - Dansk A December 2010

SRP - Politisk kommunikation 29

3) ”7-trins-modellen” for udformningen af budskaber i politisk taler:

Kilde: Kromanne, Helle Marie: ”Som de dog ka’ sige det” s. 27, l. 32 – s. 28, l. 4:

1: Hvad skal politikeren appellere til: Følelserne? Fornuften? Begge dele?

2: Hvilke argumenter skal han/hun vælge?

3: Hvordan skal de udformes?

4: I hvilken rækkefølge skal de præsenteres?

5: Skal han/hun anføre og imødegå modpartens argumenter?

6: Skal han lægge op til eksplicit eller implicit konklusion?

7: Hvilken stil og tone er mest effektiv?

4) Lars Løkke Rasmussens grundlovstale 2010:

Kilde: Statsministeriet : “Grundlovstale Lars Løkke Rasmussen 2010”

Fuldstændig adresse: http://www.stm.dk/_p_13192.html

5) Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2010:

Kilde: Socialdemokraterne: “Helle Thorning-Schmidts tale grundlovsdag 2010”

Fuldstændig adresse:

http://www.socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=article.view&id=710291&menuID=7
00835&menuAction=select&topmenuID=700835 (Fra denne side downloades talen som

pdf-fil)

_____________________________________

, d. 16. december 2010