SRP: Raymond Carver og Robert Altman

Side 1

[navn fjernet] 3.e Side 1 Christianshavns Gymnasium

Abstract

The paper analyses the two short stories by Raymond Carver: “So much water so close to home”, and “Will You Please Be Quiet, Please?” with special focus on relationships, and personal crises. Furthermore the paper examines differences and compares similarities between the screen version of Short Cuts, which is the adoption of 9 Raymond Carver short stories by Robert Altman, and the written short story collection, by Carver. And by a close study of the introduction of the film, the impact and use of the cinematographic means are being analyzed.

By thorough analysis of the two short stories, it is shown that the relations between the characters in the stories are deeply influenced by the issues of love and language and the limitations they impose. The persons introduced in the stories lack the ability to communicate meaningfully with one another. Though the two short stories, “So much water so close to home” and “Will You Please Be Quiet, Please?” form part of the movie “Short Cuts” it is shown that the stories are portrayed much different in the film. However, the paper concludes that one of the main themes of the two short stories as well as the film is the lack of communication, and the differences between genders, which causes endless struggling in the relationships of the characters.

Side 2

[navn fjernet] 3.e Side 2 Christianshavns Gymnasium

Indholdsfortegnelse:

Abstract S. 1

Indledning S. 3

Analyse af noveller:

”So much water so close to home” S. 5

”Willy You Please Be Quiet, Please?” S. 11

Sammenfatning af analyser S. 17

Redegørelse for forholdet mellem et litterært forlæg og film S. 18

”Short Cuts” – Foskelle og ligheder mellem film og novelle samlind S. 20

Konklusion S. 24

Litteraturliste S. 26

Side 3

[navn fjernet] 3.e Side 3 Christianshavns Gymnasium

Indledning

I min opgave vil jeg gennemføre en litterær analyse af 2 noveller af den amerikanske forfatter Raymond Carver, nemlig So Much Water So close to Home, oprindeligt udgivet i novellesamlingen Where I am calling from fra 1988 og Will You Please Be Quiet, Please? fra den debuterende novellesamling fra 1976 af samme navn.

Med Robert Altman’s Short Cuts fra 1993, vil jeg desuden se på, hvad der sker, når litteratur bliver omsat til film.

Jeg lægger imidlertid hovedvægten på den litterære analyse af de 2 noveller, hvor jeg vil gå helt tæt på tematiseringen af parforholdet og de personlige identitetskriser, som bærerne af synsvinklerne i de to historier gennemlever – Claire i So Much Water So close to Home og Ralph i Will You Please Be Quiet, Please?

Jeg analyserer historierne hver for sig, og sammenfatter derefter de to analyser i et selvstændigt afsnit.

Som optakt til sammenligningen mellem noveller og film vil jeg kort gøre rede for forholdet mellem et litterært forlæg og film.

Short Cuts er baseret på 9 af Carvers noveller, herunder de to jeg har valgt at analysere. I mit sidste afsnit, vil jeg se på hvordan Altman bruger de filmiske virkemidler til at fortælle sin version af historien? Her vil jeg bruge filmens anslag – de første 5 minutter – som filmcitat og desuden inddrage andre relevante scener og sekvenser.

Jeg vil endvidere diskutere ligheder og forskelle mellem filmen og det litterære forlæg. Er det overhovedet de samme historier?

Side 4

[navn fjernet] 3.e Side 4 Christianshavns Gymnasium

Carver og Altman

Med Carver og Altman har jeg valgt 2 centrale skikkelser i amerikansk litteratur og film.

Carver () betragtes nu snart 30 år efter sin død stadig som en af de største amerikanske novelleforfattere i nyere tid. Han er kendt for sin ligetil og minimalistiske skrivestil og sammenlignes ofte med Hemmingway. Carver skriver mest om relationerne mellem mennesker i den amerikanske middelklasse, og hans karakterer er næsten altid kendetegnet ved en manglende evne til at kommunikere med de nærmeste omgivelse og en rå og kynisk omgangstone.

Robert Altman har slået sit navn fast blandt de store amerikanske filminstruktører med kultklassikeren MASH og ikke mindst med Short Cuts, som indbragte ham flere priser og medførte en renæssance for Carver i 90’erne. De 9 noveller, som ligger til grund for filmen, er således i 1994 udkommet i en selvstændig udgave med Short Cuts som titel. Det er i øvrigt denne udgave, jeg bruger i min opgave.

Side 5

[navn fjernet] 3.e Side 5 Christianshavns Gymnasium

“So much water so close to home”

”So much water so close to home” er en novelle om en ægteskabskonflikt og en kvinde i eksistentiel krise. I centrum står parret Claire og Stuart Wyman, og det er Claire der fortæller – er novellens jeg-person. Historien begynder da Stuart er kommet hjem fra en dramatisk fisketur, hvor han og vennerne har undladt at anmelde fundet af et ungt lig af en kvinde, og den slutter 3 døgn senere hvor deres forhold er kommet tættere på en opløsning.

Udover konflikten mellem Claire og Stuart, skildrer novellen i høj grad en eksistentiel krise, som Claire har med sig selv. Claire har nogle drømme hun aldrig har fået udlevet. Essensen af historien er derfor ikke det at Stuart finder et lig, men nærmere den fortolkning Claire drager

deraf.^{1}

Claires indre konflikt

Claire er i forvejen ikke lykkelig i sit ægteskab, og med hændelsen er der kommet noget imellem hende og Stuart: ”(…)though he would like me to believe otherwise” [2]. Stuart ignorerer at de har en konflikt. Derfor vender Claire problemet mod sig selv – kunne hun selv have gjort noget så konflikten kunne have været undgået?

Was I staring? I say and shake my head stupidly, stupidly” [3]

Hun gentager ordet “stupidly” for at understrege sin frustration over ikke at kunne stå ved sin vrede. Claire er dybt frastødt af Stuarts håndtering af liget i vandet. Hver gang hun referere til

det, er det ironisk eller med væmmelse. ”He gives me what he thinks is a meaningful look.”^{4}

Claire synes til tider at Stuart er direkte ynkelig, fordi han ikke tager konflikten op med hende.

Hun forsøger dog at kontrollere og minimere sine følelser ”I must not dwell on this any longer. I

                                                     5
must get over it, put it out of sight, out of mind, etc., and ‘go on’.”

Stuart, gør hvad han kan for at forsvarer sig og lukke munden på Claire, hver gang hun nævner hændelsen.

”What do I know, Claire? Tell me. Tell me what I know. I don’t know anything except one thing:

you hadn’t better get worked up over this.” … “She was dead, dead, dead, do you hear”^{6}

1

Lund, s. 33

2

Carver, s. 69

3

Carver, s. 699

4

Carver, s. 70

5

Carver, s. 70

6

Carver, s. 70

Side 6

[navn fjernet] 3.e Side 6 Christianshavns Gymnasium

Stuart vil lægge begivenheden bag sig, men Claire insisterer på at tale om hændelsen, og hun føler at Stuart i lige så høj grad nægter at tale om hende, når han ikke vil snakke om den døde pige.

Hun ser sig selv som den døde pige i vandet, hun flyder gennem floden med øjnene mod bunden, samtidigt med at hun tænker ”we will go on and on and on and on. We will go on even

now, as if nothing had happened.”^{7} Claire identificerer sig med den døde pige fordi hun føler, at

det hun har med Stuart er dødt. Selvom hun skriger på forståelse og reaktion, eller i det mindste bare på opmærksomhed. Hans ligegyldighed og skødesløshed overfor den døde pige, tager Claire på sig som et angreb mod hende.

Mændenes og ikke mindst Stuarts opførelse under fisketuren, frustrerer Claire. I stedet for straks at anmelde fundet, vælger de ”mande løsningen” – at drikke sig fulde og fortælle sjofle historier

                                                          8
”(…) all while the flashlights of the (…) men played over the girls body” . Claire oplever

hændelsen som et voldsomt overgreb ikke bare på den døde pig, men også på sig selv og kvindekønnet som sådan. Men det forstår Stuart ikke, så Claire vender fokus indad, men bryder sammen, og hun ender med, i en diskussion med Stuart, at smide tallerkner og glas på gulvet i frustration over situationen, såvel som hendes egen mangel på kontrol over sine følelser.

Endnu værre får Claire det, da Stuart ikke reagerer på hendes raseri. Hun skriger på en reaktion, men hun får ikke nogen. Claires reaktion viser manglen på dialog mellem hende og Stuart. [9] Psykiske og fysiske distancer

På et tidspunkt omfavner Stuart, Claire, og hun beskriver hans arme som ”heavy arms”.^{10} Hun

oplever hans berøring som en byrde i stedet for kærtegn. Stuarts fysiske kontakt bliver endnu en distance imellem dem. Det eneste hun kan tænke på er, at det var de samme hænder, som havde rørt ved den døde pige. [11]

I det hele taget bliver Stuarts hænder et symbol på en tabt nærhed, i stedet for at symboliserer den følelsesmæssige tryghed og nærhed som de førhen gjorde. [12]

7

Carver, s. 77

8

Carver, s. 72

9

Lund, s. 36

10

Carver, s. 73

11

Carver, s. 73

12

Lund, s 38

Side 7

[navn fjernet] 3.e Side 7 Christianshavns Gymnasium

Den tabte nærhed

Claire og Stuart tager ud på en lille udflugt, og stopper ved en bæk hvor drenge og mænd fisker, og hun spørger sig selv, hvorfor Stuart skulle tage så langt væk for at fiske. ”So much water so

close to home, why did he have to go miles away to fish?”^{13} Hun bringer igen temaet om det

nære og det fjerne op. Hun bilder sig selv ind at hvis Stuart havde fisket et sted tættere på hjemmet, ville det aldrig være gået så galt. Men nu hvor det skete et fjernt sted, bliver også det

nære fremmed og fjernt for hende.^{14}

Hun fokuserer sine følelser på fysiske rammer, hvilket også kan ses på den note hun skriver til sønnen Dean. [15] Hun bliver i tvivl om ordet ”backyard” skrives i et eller to ord. Noget hun aldrig har tænkt over før. Pludselig bliver en fysisk målestok væsentlig, og det bliver noget hun vil være sikker på at få skrevet korrekt.

Stuart bliver ved med ikke at ville tale om hændelsen og på turen ender Claire med slå ham på grund af hans mangel på forståelse overfor hende. Hun føler sig magtesløs og ved ikke hvordan hun skal formidle sine følelser til Stuart, derfor ender det i en fysisk konfrontation. Samtidig tænker hun at det hele er forkert og at de burde hjælpe hinanden: ”This is crazy, I think as I slap

him. We need to lock our fingers together. We need to help one another. This is crazy”.^{16} Hun

ved godt, det er en desperat handling hun har gang i, men hun ser ingen anden udvej, Selvom hun føler de burde ”låse deres finger sammen” i stedet for at løbe i hver sin retning. Endnu en gang beskriver hun den psykiske afstand mellem dem som en fysisk afstand. En distance hun føler vokser gradvist imellem de to.

                                         17
”I drift even faster and faster around in the pond.”

Hun føler sig endnu mere magtesløs nu end før. Tingene kører i ring. Hun kommer ingen vegne i sin søgen mod sin egen identitet, eller mod forståelse og sammenhørlighed med Stuart.

Morgenen efter udflugten tager Claire ubevidst en definitiv beslutning i forhold til Stuart. Da han gør sig klar til at gå på arbejde, ligger hun stadig i sengen og lader som om, hun sover. ” But I was awake long before the alarm sounded, thinking, lying on the far side of the bed, away from his hairy legs and his thick sleeping fingers.” [18]

Hun har definitivt lagt en fysisk så såvel som

13

Carver, s. 76

14

Lund, s. 37

15

Carver, s. 85

16

Carver, s. 77

17

Carver, s. 77

18

Carver, s. 78

Side 8

[navn fjernet] 3.e Side 8 Christianshavns Gymnasium psykisk afstand til ham, og hun væmmes ved alt omkring ham. ”Twice he looks into the

bedroom and clears his throat, but I keep my eyes closed.”^{19} Stuart prøver at nå Claire, men

hun afviser ham bestemt og konsekvent. Hun har ikke længere noget ønske om at møde ham et sted på midten, hun har givet op.

Samme dag kommer Claire til to konklusioner: ”1) People no longer care what happens to other people; and 2) nothing makes any real difference any longer.” [20] ”People” I denne sammenhæng er en reference til Stuart, som ifølge Claire ikke tænker på andre længere. Nr. 2 er i høj grad en reference til hende selv. Til trods for at hun har stor lyst til at bruge konflikten til at gøre noget seriøst ved hendes og Stuarts forhold ved hun at ingen ting vil komme til at forandre sig. Claire oplever hele sit liv som en kedsommelig trædemølle, men hun kan ikke gøre noget ved det. Hvilket hun også refererer til, da hun mindes sin barndom, og sin ungdom hvor hun mødte Stuart. ”(…) later much later – what happened to the time in between?”. [21] Alle de år hvor hun skulle skabe sin identitet, og leve sin vilde ungdom, har aldrig eksisteret, hun kan ikke engang huske hendes ungdom. Tiden og livet er gået mod ingenting.

Den ikke-eksisterende forandring

Efter Stuarts dramatiske oplevelse med fundet af liget, regner Claire med at det vil medføre nogle forandringer i deres liv, men finder ud af at dette ikke vil ske. Claire bliver bekræftet i sine bange anelser om at hendes forhold til Stuart ikke vil ændre sig. Konflikten og Claires afsky for Stuart udvikler sig, og på et tidspunkt vælger hun at markere ”the point of no return” Måske for at fremprovokere en reaktion hos Stuart, måske for at undgå en indre krise, vælger Claire at

handle.^{22}

Hun ”flytter” ind i stuen efter hende og Stuart har set nyhederne en aften, og hørt at den døde pige er blevet identificeret.

19

Carver, s. 78

20

Carver, s. 78

21

Carver, s. 79

22

Lund, s. 42

Side 9

[navn fjernet] 3.e Side 9 Christianshavns Gymnasium

”He stares as I spread a sheet over the sofa. When I start to go for a pillow, he stands at the bedroom door, blocking the way.

‘I’m going to ask you once more,’ he says. ‘What the hell do you think you’re going to accomplish by this?’

‘I need to be by myself tonight,’ I say ‘I need to have time to think’.

He lets out breath. ‘I’m thinking you’re making a big mistake by doing this. I’m thinking you’d better think again about what you are doing. Claire?’

I can’t answer. I don’t know what I want to say. I turn and begin to tuck in the edges of the blanket. He stares at me a minute longer and then I see him raise his shoulders. ‘Suit yourself then. I could give a fuck less what you do.’ He says. He turns and walks down the hall

                23
scratching his neck.

I dette citat gør Claire det klart over for Stuart hvor hun står, og den mentale afstand mellem dem bliver i bogstavelig forstand fysisk og dermed synlig. Stuart prøve med en sidste kræftanstrengelse at finde en løsning med Claire ved at forsøge at forhindre hende i at rede sengen. Han beder hende om endnu en gang at overveje hvad hun gør, han giver hende en sidste chance for at få det løst, men hun griber ikke denne chance. Claire svare ikke engang Stuart, hun har ikke noget at sige til ham. Hun værdiger ham ikke et blik, det eneste hun ved, er at hun ikke vil være i nærheden af ham. Til sidst giver Stuart op, og bliver vred på Claire, og bander, men Claire foretrækker ikke en mine, og kigger ikke op, når han snakker. Hun fokuserer kun på at få redt sin seng. På mange måde reagerer Claire på den præcis samme måde, som Stuart gjorde da hun smed med porcelænet. Hun ignorerer stort set Stuart, selvom hun ved at han hungrer efter hendes opmærksomhed. Hun opfører sig præcist sådan som Stuart gjorde overfor hende, den opførsel som gjorde hende så vred og frustreret. På den måde bliver Claire og Stuart ved med at modarbejde hinanden.

I stedet for at være åben og positiv overfor Stuart, og hans forsøg på forsoning, tolker hun alt hvad han gør som et overgreb. Hun opfatter situationen som om han allerede har glemt pigen, i stedet for at se det som et tegn på at han prøver at komme videre og gerne vil tænke på noget andet end pigen.

23

Carver, s. 83

Side 10

[navn fjernet] 3.e Side 10 Christianshavns Gymnasium

Claire deltager i al hemmelighed i den døde piges begravelse for at forsone Stuarts ”forbrydelser” Bagefter prøver hun for første gang at kommunikere til Stuart, uden på forhånd at

                                                             24
konkludere at han ikke vil forstå hende. ”Stuart, I’m so afraid, so afraid.” Claire giver udtryk

for sine følelser og med det samme er Stuart klar til at hjælpe hende: ”What are you afraid of, Claire? Tell me, honey, and maybe I can help. I’d like to help, just try me. That’s what husbands

are for.”^{25}

Stuart er åben overfor Claire, og vil gerne hjælpe hende. Det virker som om de endelig er kommet til et punkt, hvor de kan tale sammen. Men samtalen ender katastrofalt, da Stuart misforstår situationen fuldstændigt og tror at Claire vil have sex med ham. Claire og Stuarts seksuelle relation er fuldstændigt gået i stå, det tætteste de kommer sex er, da Claire til glæde for Stuart fortæller om nogle kvinder hun overhørte tale om oralsex. Claire er tilbage hvor hun startede, hun har ikke fundet ud af hverken sig selv eller sin mand. Intet har ændret sig.

Claire bliver igen nødt til at handle, fordi hun indser at tingene ikke kan fortsætte som de gør, så hun flytter ind i gæsteværelset og sætter en lås på døren. En aften slår Stuart døren ind til Claires værelse:”He does it just to show that he can, I suppose, for he doesn’t do anything when the

door springs open…”^{26} Stuart føler sig ligeså magtesløs som Claire hvis ikke mere. Det eneste

han kan bruge imod hende, er hans fysiske styrke. Han ved ikke hvordan han skal nå hende.

Stuart ringer til Claire og fortæller hende at han har inviteret sin mor til at bo hos dem. Efter han har lagt på, ringer hun ham op igen og siger ”It doesn’t matter, Stuart. Really, I tell you it

doesn’t matter one way or the other.”^{27}

Spillet er slut for Claire, og det er lige meget hvad Stuart gør, løbet er kørt. Han ender med at sige at han elsker hende, og hun nikker apatisk til hvad han siger. Hun forstår og resignerer, men hun kan bare ikke følge ham.

”For God’s sake, Stuart, she was only a child.”^{28} Hun har accepteret situationen, og slår sig til

tåls med Stuart og sit ægteskab. Men deres forhold har fået et sår der aldrig vil hele.

24

Carver, s. 91

25

Carver, s. 91

26

Carver, s. 10

27

Carver, s. 92

28

Carver, s. 92

Side 11

[navn fjernet] 3.e Side 11 Christianshavns Gymnasium

”Will you please be quiet, please?”

Novellen ”Will you please be quiet, please?” er som “So much water so close to home” en historie om identitets og ægteskabskriser. Den udløsende faktor er her utroskab. Historiens tid strækker sig over cirka et halvt døgn, fra om aftenen hvor Marian fortæller Ralph om sit utroskab, og han beslutter sig for at tage på druktur hele natten, hen til næste morgen hvor han vender tilbage til hjemmet. Historien har ikke en jegfortæller, men vi får alle situationer fortalt fra Ralphs synsvinkel, og vi kender hans tanker, ikke Marians. Vi ser situationerne, som Ralph opfatter dem.

Sprogets forhindringer:

Novellen skildrer Ralphs rolle og opfattelse af en ægteskabelig, såvel som en identitetskrise, hvor seksualitet og selvværd spiller en væsentlig rolle. Novellen fokuserer på Ralphs måde at håndtere problemer på. Titlen er en reference til hvordan, ordet ”quiet” skildrer den måde hvorpå Ralph både reagerer men også fordøjer sine problemer gennem stilhed. Ralph råber godt nok, da Marian fortæller ham om sit utroskab. Men det er først, når han er trængt op i en krog, og han føler sig berøvet for alle ideer og opfattelser af sin tilværelse, at han udtrykker sig verbalt. Op til dette punkt forholder Ralph sig tavs, og lader Marian sørge for snakken. På samme måde fordøjer og bearbejder han efterfølgende den livsforandrende situation, han finder sig i. Det eneste han beder Marian om, da han vender tilbage til huset, er at hun skal være stille, i stedet for at skælde ud, eller bede om en undskyldning. I stilheden finder han eksil fra sine problemer, han behøver ikke forholde sig til dem, når han ikke kan ”høre” dem. Et af Raymond Carvers digte afsluttes med sætningen

                                 29
”I find myself, at last, in perfect silence”

. Sætningen afspejler Ralphs situation godt. Efter

Marian har fortalt om utroskabet, tænker han;”(…) he would be someplace else tonight doing something else, that it would be silent somewhere if he had not married.” [30] Selvom Ralph muligvis ikke ville være lykkeligere, hvis han ikke havde giftet sig, ville der i det mindst være stille. Stilhed er for ham, mere tillokkende end endeløse skænderier. Han dropper at lave om på noget, eller overhovedet tage ordentlig stilling. Han er passiv og tavs, og det er netop tavsheden der er problemet i ægteskabet. Med Kirk Nesset er en af de vigtigste problemstillinger således

29

Nesset, s. 28

30

Carver, s. 54

Side 12

[navn fjernet] 3.e Side 12 Christianshavns Gymnasium sproget, og dets begrænsninger. [31] Når Ralph ikke kommunikerer sine følelser og tanker til Marian, skyldes det primært, at han ikke finder ord tilstrækkelige til at beskrive hvad han føler. I en konfrontation med Marian, siger Ralph: ”For Christ’s sake, Marian! Now I mean it,’ he said, and he suddenly understood that he did.” [32]

Når det alligevel lykkes Ralph at formidle sine følelser, giver det resultater. Ikke alene forstår han selv, hvad det egentlige problem er, han får også fortalt Marian hvad han mener. I konfrontationen med Marian prøver Ralph fortsat at bevare kontrollen, som han er så bange for at miste, ”His eyes skipped around the kitchen – stove, napkin-holder, stove, cupboards, toaster,

                                           33
back to her lips, back to the coach in the tablecloth.”

Han fokuserer sin opmærksomhed på noget han kender, noget han ved ikke pludselig ændrer sin form, hans forsøg på at bevare kontrol over situationen.

Ralphs usikkerhed omkring sig selv og seksualiteten.

Ralph er usikker på sig selv, hvilket kan spores tilbage til hans tid i College hvor hans far pålagde ham nogle ambitioner, som han aldrig havde evne til at udføre. Han forsøgte sig både med medicin og jurastudiet, men fik aldrig gennemført nogle af delene. Da han endelig fandt, hvad han troede var hans kald, viste dette sig også at blive en fiasko. ”(…) and felt himself on the brink of some kind of huge discovery about himself. But it never came.” [34] Den konstante frustration omkring studiet og den tiltagende druk resulterer i en afmagt hos Ralph.

Da Ralph begynder at få styr på sit liv finder han ud af, at han vil være lærer. Han møder Marian som han beskriver som en stærk person med overskud, i modsætning til Ralph. Ralph har et større behov for tryghed end Marian, og Marian kan derfor udfylde den del i Ralphs liv, som han ikke selv kan. Denne skæve fordeling af rollerne mellem Ralph og Marian, gør Ralph usikker på sin egen identitet som mand, fordi han som mand burde være den med overblikket i familien.

Han føler sig til tider skræmt og magtesløs overfor det feminine, (Marian) fordi han ikke ved hvordan han skal kontrollere det. ”Ralph was secretly appalled by the squalor and open lust he saw and was anxious to return to the safety of Calafornia.” [35]

– Han vil hjem til det han kender.

31

(…) is the issue of language and its limitations, Nesset, s. 11

32

Carver, s. 52

33

Carver, s. 55

34

Carver, s. 46

35

Carver, s. 48

Side 13

[navn fjernet] 3.e Side 13 Christianshavns Gymnasium

Citatet hvor Ralph observerer Marian på balkonen i Mexico er meget centralt. Det understreger Ralphs frygt overfor det ukontrollerbare;”(…) and he could see her brests pushing against the

white cloth.”^{36} Jeg er uenig i Kirk Nessets analyse af citatet, som går på at Marians bryster imod

                                                    37
blusen symboliserer for Ralph ”great evil pushing at the world”. Jeg tolker citatet mindre

voldsomt, nemlig at Marians bryster symboliserer Ralphs frygt for det, han ikke kender eller ikke kan kontrollere. Det er en klar reference til den kvindelige seksualitet som Ralph har svært ved at forholde sig til..

I citatet står endvidere:

“… And she was looking away from him, staring at something in the distance.”^{38}

Med Ralphs øjne spejder Marian efter noget langt væk, noget der ligger i den modsatte retning af Ralph, hvilket endnu engang er en reference til Ralphs manglende tro på sig selv. Marian rækker udefter noget andet, fordi det hun har ikke er godt nok.

Marian står på balkonen med en hvid ren bluse og et rødt sjal, farver der symboliserer renhed, og styrke, men også erotik og seksualitet. Marian står hævet over Ralph, hvilket understreger den uopnåelighed han føler hun har, i forhold til ham. Ralph står nede på gaden, og kigger op på Marian med”(…) a bottle of dark, unlabeled wine(…)” [39], med flasken som et tydeligt fallossymbol står Ralph med sin oversete og ucertificerede mandighed.

“…the whole incident put Ralph in mind of something from a film, an intensely dramatic

moment into which Marian could be fitted but he could not”.^{40} Ralph opfatter situationen som

noget dramatisk og intenst, men også som noget han ikke kan være en del af. Han passer ikke ind. Ligesom hans tanker omkring college, hvor han konstant følte sig malplaceret fordi han ikke kunne leve op til forventningerne. På samme måde har han det i forholdet til sin kone, hvor han ikke føler han bidrager med det, han burde.

På vej hen til værtshuset ”Jim’s Oyster House” ser Ralph en kvinde svinge med sit hår på vej ind

                                           41
i en bil: ”He had never seen anything so frightening.”

Endnu en gang understreges det hvor meget hans frygt for kvinder skræmmer ham. Frygten for kvinder bunder i hans manglende selvtillid. Han kan ikke finde ud af hvordan han skal opføre sig, og han ved at han ikke kan

36

Carver, s. 48

37

Nesset , s. 24

38

Carver, s. 48

39

Carver, s. 48

40

Carver, s. 48

41

Carver, s. 57

Side 14

[navn fjernet] 3.e Side 14 Christianshavns Gymnasium finde ud af at formidle hvad han ønsker overfor kvinder, hvilket resulterer i endnu lavere selvtillid omkring hans forhold til kvinder.

Ralphs besøg til ”Jim’s Oyster House”, har stor betydning for hans opfattelse af sig selv, og af den situation han befinder sig i. Ved hoveddøren ser han et stort neon skilt med en mand, der sidder fast i en kæmpe musling, hvor kun benene stikker ud. Skiltet er en klar reference til Ralphs liv. Han sidder fast i en situation som han kan ikke komme ud af, fordi han ikke har de rigtige midler. [42] Muslingen kan ses som et symbol på en kvindes skød, kvindeligheden som fortærer Ralph og frarøver ham hans mandige følelser.

”Splendidly empty”

Inde på ”Jim’s Oyster House” ser Ralph nogle mænd spille poker ”it seemed to Raplh immensely still and restful inside, the silent movements of the men languorous and heavy with

meaning”^{43}, Ralph opfatter mændene og rummet som utrolig stille, fordi der ingen kvinder er,

dermed heller ingen grundlag for uro eller katastrofe. Denne situation kender han, og han føler sig tryg ved den.

Under pokerspillet har Ralph en dialog med dealeren af spillet, hvor han fortæller om sin kones utroskab. Dealeren spørger om Ralph arbejder i byen, og han svarer at han bor her, efterfulgt af:

                             44
”He felt drained, splendidly empty.”

Normalt ville det være en negativ ting at føle sig tom inden i, men Ralph sætter ordet i sammenhæng med fortræffelig, fordi det for ham er en lettelse ikke at føle noget for et øjeblik. Han har svært ved at kapere de følelser han har, og ikke mindst at forholde sig til dem. Derfor finder han en oase midt i orkanens øje, fyldt med ingenting, alle hans følelser og tanker er væk, og dette er for ham en fantastisk og lettende ting.

Dealeren spørger Ralph:”What did you find out tonight? Og Ralph svarer: ”My wife, Ralph said.

I found out”^{45}. Ikke alene fandt han ud at hans kone havde været ham utro, men

han fandt ud af hvem han synes hun i virkeligheden er, og hvad hun kan finde på at gøre.

Ralph beslutter sig for at tage hjem igen, tidligt om morgenen. ”He turned the knob, and the door opened quietly and the house was quiet.” [46]

Huset er som Ralph gerne vil have det, stille.

42

Sproget, som i hans tilfælde er en barriere der forhindrer ham i at forbedre både sin egen såvel som sin kones liv.

43

Carver, s. 61

44

Carver, s. 63

45

Carver, s. 63

46

Carver, s. 65

Side 15

[navn fjernet] 3.e Side 15 Christianshavns Gymnasium

Omstændighederne er tilpasset Ralph, og han er villig til at starte på noget nyt. ”Everything

seemed to him open”.^{47} Han ved at han må handle, at det ikke nytter noget at være passiv.

”What, after all should he do? Take his things and leave? Go to a hotel? Make certain arrangements? How should a man act, given these circumstances? He understood things had been done. He did not understand what things now were to be done. The house was very

quiet.”^{48}

Hvad skulle han ellers gøre end at tage stilling? Han er afgjort i vildrede med hensyn til hvordan han skal håndtere situationen. Selvom Ralph foretrækker stilhed er den næsten øredøvende i huset. ”He did not know what to do. Not just now, he thought, not just in this, not just about this,

today and tomorrow, but every day on earth.”^{49} Ralphs afmagt kommer til udtryk. Han ved ikke

hvad han skal gøre, og ikke kun i denne situation, men i det hele taget. Ralph indser at hans problem ikke kun er situationen i sig selv, men at han har svært ved nogensinde at formå og gøre det rigtige.

Forsoningen

Marian gør sit bedste for at rede trådene ud, men hendes snak uddyber blot konflikten. De går konstant skævt af hinanden fordi de så at sige taler hver sit sprog. Først da Ralph bønfalder

Marian ”Will You Please Be Quiet, Please?”^{50}, forstår Marian hvad han har brug for, og

respekterer det. Fra da af kan de komme hinanden i møde, i stedet for at bevæge sig længere væk fra hinanden. Og for en gangs skyld får Ralph sat dagsordnen.

Ralph går i bad, hvilket i sig selv, som Nesset også påpeger [51], er en start på genoprejsning.

Ralph er klar til at starte et nyt sted, og vaske alt det gamle væk. Inden han hopper i badet, ser

han sig endnu engang i spejlet ”the clouded mirror”^{52}, han ved ikke hvad der kommer omme

bag skyerne, men han ved at dette er starten på noget anderledes.

Efter badet går han ind i soveværelset og lægger sig, Marian kommer ind til ham og begynder at

                                                                        53
røre ved ham. ”He tensed at her fingers, and then he let go a little, it was easier to let go.”

Han skal lige til at sige fra overfor Marian, fordi han stadig ikke har tilgivet hende, men han lader vær fordi det er lettere i øjeblikket.

47

Carver, s. 65

48

Carver, s. 66

49

Carver, s. 66

50

Carver, s. 67

51

Nesset, s. 25

52

Carver, s. 67

53

Carver, s. 68

Side 16

[navn fjernet] 3.e Side 16 Christianshavns Gymnasium

Marian lægger sig oven på ham, og som Raymond Carver siger [54], vil kilden til hele konflikten, sex, også bliver en del af løsningen. Ved at indse og arbejde med det der er mest smertefuldt for dem begge, vil de langsomt komme til en fælles forståelse og bearbejdelse af problemet.

54

For Ralph and Marian, sex will now restore, at least in part, what sex has earlier undertaken to destroy. Nesset, s.

25

Side 17

[navn fjernet] 3.e Side 17 Christianshavns Gymnasium

Sammenfatning af analyser

De to noveller skildrer begge konflikter i parforholdet. Den store forskel er at, i ”So much water so close to home” oplver vi konflikten gennem en kvindes synsvinkel, hvorimod i ”Will You Please Be Quiet, Please” oplever vi den gennem en mands synsvinkel. Essentielt for begge noveller og hovedperosner er at dialog bliver en barriere frem for et værkstøj til forståelse af hinanden og deres konflikter i hvert deres forhold. Forskellen mellem kønnene er en vigtig faktor i begge konflikter, fordi den forårsager endeløs frustration mellem parrene. Seksualiteten bliver også meget central i begge forhold fordi den er et behov de ikke kan tilfredsstille hos hinanden. I stedet for at fungere som en sammenkædende intimitet bliver seksualiteten en frygt og distance som ingen af parrene kan håndtere.

De detaljer de to hovedpersoner hæfter sig ved er meget forskellige, men især er også deres måde at reagere på overfor deres konflikt, meget forskellig. Ralph, reagerer med det samme ved at tage i byen, og drikke sig fuld, for at komme væk fra sine tanker, præcis som Stuart reagerer, da han finder liget af den døde pige. Claire reagerer modsætningsvis ved at overanalysere hver en detalje. Hun vender og drejer hver en mulighed, for at forholde sig til konflikten.

Novellerne illustrerer alle de misforståelser, og konflikter der opstår i et forhold på grund af forskellen mellem det mandlige og det kvindelige syn på parforholdet. Jeg tror at mange mænd vil kunne nikke genkendende til de følelser og tanker Ralph gør sig, samtidig med at mange kvinder vil kunne identificere sig med Claires bekymringer.

Side 18

[navn fjernet] 3.e Side 18 Christianshavns Gymnasium

Redegørelse for forholdet mellem et litterært forlæg og film

Når en roman, novelle eller andet litterært oplæg skal filmatiseres, er det klart at teksten skal bearbejdes en del, og at den nødvendigvis må gennemgå nogle forskellige processer, for at komme ud på den anden side som en helstøbt film.

Det vigtige ved en filmatisering er at få filmen til at virke som et selvstændigt værk, som seerne vil kunne forstå og forholde sig til uden at have læst det litteratur der ligger til grund for filmen.

Instruktøren skal være opmærksom på at seerne af filmen ikke nødvendigvis er de samme som læserne af bogen. Samtidigt kan filmatiseringen af noget litteratur henvende sig til en helt anden målgruppe, end litteraturen gør.

I forhold til en bog, hvor vi selv danner billederne af alle handlinger, og forestiller os hovedpersonerne, høre deres stemmer og så videre, skal en filmatisering formå at gøre dette for

                      55
os, uden at vi bliver skuffet.

For at kunne lave en tekst om til en film er det vigtigt at lave en ”adaption” for at kunne tilpasse filmen sit nye medie. [56] Litteraturens stemning, ord og billeder skal overføres til levende billeder, og hovedpersonernes tanker, replikker og handlinger skal virkeliggøres af skuespillere, og de filmiske virkemidler. Instruktøren skal finde et tempo som historien skal fortælles i, et tempo der passer til de pointer instruktøren har valgt at fremhæve.

En filmatisering af en film, vil altid byde på ændringer af det litterære oplæg, bl.a. i form af forkortelser, tilføjelser eller ændringer af begivenheder. Det kan være nødvendigt at forkorte for eksempel en roman på 600 sider en hel del, fordi filmen skal holde sig inde for nogle realistiske tidsrammer. På samme måde vil det nogle gange være nødvendigt at tilføje noget til handlingen af filmen for at beholde en rød tråd, og få en sammenhængende dramaturgi. Instruktøren må

finde ud hvad han/hun finder som de mest essentielle punkter i litteraturen og så fremhæve dem,

og ellers undlade hvad der ikke er strengt nødvendigt for forståelsen af pointen. Det falder dog ofte naturligt at forkorte et litterært værk, da en skuespillers enkle blik eller bevægelse kan

dække flere sider af en roman.^{57}

55

Poulsen, s. 70

56

Poulsen, s. 71

57

http://www.ekkofilm.dk/temaer.asp?table=temanummer&id=19

Side 19

[navn fjernet] 3.e Side 19 Christianshavns Gymnasium

Instruktøren kan også vælge at forenkle handlingen for at fremhæve at tema eller en

problemstilling, han/hun ønsker som hovedfokus. Instruktøren kan ligeledes vælge at forvandle

noget af det oprindelige litterære oplæg, for at tilpasse filmens budskab en helt speciel hensigt.

Som for eksempel i filmen ”Short Cuts” hvor der er tilføjet nogle karakterer så handlingen fungere bedre.

Enhver filmatisering vil, i en eller anden udstrækning, gennemgå en fortolkning af det litterære stof, der ligger til grund, fordi det er instruktørens opgave at finde skuespillere til de forskellige karakterer, og også finde fysiske rammer, locations, som passer til handlingen.

Side 20

[navn fjernet] 3.e Side 20 Christianshavns Gymnasium

”Short Cuts” - Forskelle og ligheder mellem film og novellesamling.

Analyse af anslaget i ”Short Cuts”

Anslaget af filmen, lægger med det samme, tonen og temaet for filmen an.

De første 5 minutter af filmen viser til at starte med en supertotal af byen i fugleperspektiv, samtidigt med at filmens cast kommer på skærmen. Kameraet fokuserer hen på et skilt, der viser karantæne mod bananfluer. I næste klip ser vi, i fugleperspektiv, en masse helikoptere flyve. I Næste klip følger vi en bred panorering 5 helikoptere der spreder bananfluegift udover byen.

Indstilling efter er i en limousine hvor vi ser en chauffør der køre med to fulde mennesker der er faldet i søvn. I mellemtiden kører en voiceover med en tv-journalist der fortæller om den bananfluekrise der hærger byen. Der bliver derefter zommet langsomt ind på et hus hvor vi møder tv-journalisten, fra nyhederne, som sidder og ser sit eget program med sin kone.

Voiceoveren fortsætter mens vi ser helikopterne flyve over hele byen, i en supertotal.

Voiceoveren stopper til gengæld for helikopternes larm, hvorefter noget klassisk musik kommer oven i reallyden. Et brat klip skifter fra de flyvende helikoptere til en klassisk koncert. fokuserer på 4 personer, der snakker. Billedet klipper tilbage til de flyvende helikoptere, fortsat med den klassiske musik. Billedet flyver hen over byen, men klipper over til en nærindstilling af en bil, med et firmaslogan. Kameraet zoomer ud og viser en mand der tildækker bilen med en pressening. Manden kigger op og man kan se helikopterne i frø.

Indledningen med de flyvende helikoptere, der spreder en gift mod bananfluerne, fastsætter på en flot måde temaet for filmen. Helikopterne symbolisere den unødige kamp, som karaktererne bliver ved med at tage op hele vejene igennem filmen. Voiceoveren beskriver hvordan bananfluerne skal bekæmpes som en krig. Karaktererne i filmen vælger konstant at kæmpe en krig, og i virkeligheden fortæller allerede indledningen noget meget centralt i filmen, nemlig det at vælge sine kampe. Personerne i filmen vælger gang på gang unødige kampe, præcis som en unødig krig mod bananfluer. Hele tiden styrer personerne mod konflikter frem for konsensus.

Lyden i det allerførste klip er en blanding af et pirrende klaverspil blandet med den høje larm fra helikopterne, hvilket resulterer i en fornemmelse af støj og larm. Den klassiske musik, der begynder at spille som off-screen lyd, virker meget aggressiv, og er med til at danne en hektisk og frustrerende stemning.

Side 21

[navn fjernet] 3.e Side 21 Christianshavns Gymnasium

I anslaget af filmen bliver vi introduceret til 6 af de par, der figurerer i filmen. Ingen af gangene fornemmer man nogle lykkelige relationer mellem parrene. I de mange små klip, vi ser af de forskellig par, snerrer de enten af hinanden, eller også snakker de slet ikke sammen.

Filmens indledende supertotal af storbyen virker godt, fordi man får fornemmelsen af at den ledelse helikopterne prøver at bekæmpe er en lidelse der har indtaget hele den verden, vi skal til at møde. Lyden er meget central i filmen, fordi den underbygger stemningerne, og de følelser der ikke bliver fortalt. Det virker godt, at lyden bruges til at formidle, at formidle netop dette fordi de fleste følelser i filmen ikke bliver kommunikeret med ord.

Filmen ”Short cuts” følger forskellige handlingstråde og rollefigurer i Los

Angeles forpestet af insekter og jordskælv, hvor alle er på nippet til at bryde

sammen, og tragedien hele tiden lurer.^{58}

Mange af karaktere rne lever i følelsesmæssige afstumpede relationer. De lever en hektisk, frustrerende og mentalt ”støjende” tilværelse, som ikke kun bliver vist gennem dialogen, men også gennem hurtig krydsklipning og larmende baggrunds lyd. Billederne giver også et ”støjende” indtryk, pga. en hektisk snak og grov omgangstone, som karaktererne har hver især.

Det er en dramatisk, en spændingsskabende uro: Noget er helt galt, noget må komme til udløsning. Men udløsningen kommer aldrig Uroen udvikler sig ikke frem mod det klimaks der ændrer personernes liv og forløser tilskueren. Der er tale om en ophobning af diffus spænding, som kun i meget begrænset forstand bliver udløst i filmens afsluttende jordskælv.

59

Parrene i filmen snakker alle hver deres sprog, og ingen hører hvad hinanden siger. Kun Jordskælvet til sidst i filmen, skaber en fællesnævner for dem alle. Her bliver de alle sammen rystet sammen bogstaveligste forstand, og nogle af dem får øjnene op for at de bliver nødt til at holde sammen om hinanden og familien. ”Short Cuts” er baseret på 9 af Carvers noveller eller short stories, som bliver fortalt gennem hastig krydsklipning eller ”short cuts” mellem historierne.

Novellesamlingen og filmen ”Short Cuts” giver to meget forskellige indtryk af karaktererne såvel som konflikterne. Fælles for film og bog er dog den frustration og ensomhed, karaktererne

58

Shneider, s. 826

59

http://dpc.uba.uva.nl/tvs/vol26/nr01/art04

Side 22

[navn fjernet] 3.e Side 22 Christianshavns Gymnasium bærer rundt på. Stemningen i filmen er fortvivlet på grund af den misforståelse og til tider manglende kærlighed, som karaktererne har i deres relationer, i filmen såvel som novellesamlingen.

En stor forskel på bogen og filmen er karakterernes håndtering og reaktion på deres konflikter. I novellerne håndterer karaktererne deres problemer med en større desperation end i filmen.

Karaktererne i novellerne reagerer med en indadvendt refleksion, hvorimod personerne i filmen har en ydre dialog og udadvendt vrede. Personerne i filmen virker i det hele tager mere hektiske, hvor de i novellerne får tid til at fordybe sig lidt mere. I begge medier har karaktererne i et meget centralt problem i alle deres konflikter, nemlig at de ikke kan finde ud af at kommunikere med hinanden, lige såvel er seksualiteten endnu en væsentlig faktor i de forskellige karakterers konflikter. I filmen er tematiseringen af det seksuelle mere åbenlyst end i novellerne, hvor temaet ligger som en undertone.

En væsentlig forskel på filmen og novellerne, er at alle historierne i filmen er smeltet sammen, så de alle sammen infiltrerer hinanden. Der er næsten ikke to historier, der ikke er smedet sammen på den ene eller anden måde. Det at historierne er smeltet sammen i filmen, betyder at de forskellige skæbner bliver influeret af hinanden, i modsætning til novellerne hvor fortællingerne foregår uafhængigt af hinanden. Vi ser handlingerne i filmen fra alle synsvinkler, hvorimod fortællingerne i novellesamlingen er båret af en enkelt persons synsvinkel.

Det jordskælv der finder sted til sidst i filmen, er heller ikke en del af novellesamlingen, men er en detalje der fungerer godt på grund af sammenfletningen af historierne, og er en metode til at understrege den fællesnævner alle skæbnerne lider under.

I den filmiske version er der et stort fokus på børnene, og man ser mere til det svigt, de bliver udsat for på grund af deres forældres indbyrdes konflikter. Især børnene af det forhold hvor konen lever af at sælge telefonsex. De børn vokser op i en verden fuldstændig uegnet for børn, og den måde moderen tager sig af sit sex-job, samtidig med at hun passer sine børn, er aldeles grotesk.

Mange detaljer i novellerne er udeladt i filmen, mens andre er føjet til. Novellen, ”Vitamins” er fuldstændigt udeladt i filmen, til gengæld er der karakterer i filmen, som ikke findes i novellerne. For eksempel parret med konen der sælger telefonsex, samt moderen der arbejder som jazzsanger på en klub, og hvis datter begår selvmord.

Side 23

[navn fjernet] 3.e Side 23 Christianshavns Gymnasium

Historierne i de to noveller, jeg har analyseret, er også udformet sig en smule anderledes i filmen. For eksempel ’arbejder’ Claire som klovn, og vi ser hende mest i klovnekostume.

Kostumet kan tolkes på flere måder. På den ene side refererer kostumet til den ”klovnefølelse” Claire har, både i sit forhold såvel som overfor sig selv. Samtidig giver kostumet Claire den opmærksomhed, hun savner i sit parforhold – hun bliver set!

Ralph og Marian, der er lærere i novellen, er i filmen henholdsvis kunstner og læge. Ralph har altså i filmen den uddannelse, han ikke formår at færdiggøre i novellen. Ralph fremstår i det hele taget som en person med mere magt over sit liv, også fordi han ikke tager på druktur, da han bliver konfronteret med Marians utroskab. Udover det bliver de to par pudsigt nok venner i filmen.

Trods mange ligheder mellem novellesamlingen og filmatiseringen, synes jeg, som jeg allerede antyder i min indledning, at man sidder tilbage med oplevelsen af to meget forskellige historier efter at have læst novellerne henholdsvis set filmen.

Side 24

[navn fjernet] 3.e Side 24 Christianshavns Gymnasium

Konklusion

Selvom det i store træk er de samme historier der bliver fortalt i filmen ”Short Cuts” og novellesamlingen, så medføre Robert Altmans helt specielle fortællerteknik at man alligevel sidder tilbage med en oplevelse af forskellige historier. Temaet er begge steder par relationer på randen af opløsning, og ensomme mennesker der ikke kan finde ud af at kommunikere med hinanden. Men hvor karaktererne i Carvers noveller virker meget desperate, så giver Altmans filmiske fortolkning i højere grad en oplevelse af overfladisk og uforpligtende zapperi gennem livet og parforholdet.

Claire og Ralph, de to hovedpersoner fra de analyserede noveller, lider begge i deres forhold på grund af deres egen, såvel som deres ægtefællers utilstrækkelighed med hensyn til dialog og kommunikation mellem hinanden. Ralph forsøger at bevare sin kontrol og fokus ved at forholde sig tavs, hvorimod Claire vender problemerne mod sig selv, i forsøget på at finde en løsning.

Begge par prøver desperat at finde en forsoning på deres endeløse konflikter. Claires mand Stuart prøver utallige gange at række ud efter Claire, men hun griber aldrig hans hånd Hun reagerer ved at tage afstand til ham, og skabe endnu større distance imellem dem.

Ligeledes forsøger Marian forsoning med Ralph ved at blive ved med at henvende sig til ham via snak - den eneste ting Ralph ønsker at undgå. Fordi parrene ikke forstår hinanden, ved de heller ikke hvordan de skal tilnærme eller omgås hinanden, og de forstørrer konstant det mellemrum og den uforståelse, der er mellem dem. Både Claire og Ralph lider af mangel på tro sig selv. Ingen af dem sætter igennem med, hvad de virkelig mener, og det ender i handlinger som frustrerer dem selv og deres partnere.

Novellesamlingen såvel som filmen ”Short Cuts” skildrer forholdets mange facetter og forhindringer. Historierne viser hvordan mislykkede forhold kan resulterer i ensomme og mentalt afstumpede karakterer. Væsentligt for alle forholdene, skildret i filmen såvel som novellesamlingen, er manglen på dialog og hvordan dette skaber misforståelse blandt parrene.

Ikke kun misforståelser i personernes samtaler, men også misforståelser i deres kropssprog og seksuelle udtryk.

”Short Cuts” er en portrættering af hverdags scenarier mellem mand og kvinde i forhold. Deres konflikter og frustrationer er noget mange mennesker vil kunne nikke genkendende til og kunne

Side 25

[navn fjernet] 3.e Side 25 Christianshavns Gymnasium identificerer sig med, netop dette gør Carvers noveller og Altmans fortolkning interessant at fordybe sig i.

Side 26

[navn fjernet] 3.e Side 26 Christianshavns Gymnasium

Litteraturliste

Carver, Raymond: Short Cuts. 3. udg. The Harvill Press, 1995. (Bog)

Lund, Marie: Æstetik, Begivenhedernes Minimalisme. Side 31-45. 6. udg. Kunsten og Værket,

1999. (Bog)

Nesset, Kirk: The Stories of Raymond Carver. Side 11-28. 1. udg. Ohio University Press, 1995.

(Bog)

Poulsen, Henrik: Litteraturens Film. Side 70-72. 1. udg. Gyldendals Mediebogforlag, 2005.

(Bog

Schneider, Steven Jay: 1001 film du skal se før du dør. Side 826-827. 1. udg. Politikens forlag,

2007. (Bog)

Short Cuts. 1993. Instruktion: Robert Altman. (Film)

TijdSchrift voor Skandinavistiek. Udgivet af Birgitte Hesselaa. Internetadresse:

http://dpc.uba.uva.nl/tvs/vol26/nr01/art04 - Besøgt d. (Internet)

Litteratursiden.dk. Udgivet af Therese West. Internetadresse:

http://www.litteratursiden.dk/sw2578.asp - Besøgt d. (Internet)

skrivopgave.dk. Udgivet af Danmarks biblioteker. Internetadresse:

http://stormp.kk.dk/littgen/?ressource=internet - Besøgt d. (Internet)