Et eksempel fra STX 3.g
SRP om renæssancen i Fysik A og Historie A
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i SRP, Fysik A, Historie A og fylder 34 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Abstract
- Indledning
- 1. Introduktion til historie delen
- 1.1 Kirken og Det Geocentriske Verdensbillede
- 1.11 Antikken Grækenland
- 1.12 Kristendommen og verdslige viden
- 1.13 Aristoteles er kun et menneske
- 1.2 Renæssancen – Europa bliver genfødt
- 1.21 Heliocentriske verdensbillede
- 1.3 Galilei og de første observationer
- 1.31 Galilei Bio
- 1.32 Kikkertinstrumentet og Galileis første observationer
- 1.33 Brev til Kepler (kilde 1)
- 1.331 Begrundelse
- 1.332 Før læsningen
- 1.333 Analysen
- 1.4 Kirken begynder at angribe
- 1.41 Bibelen skal fortolkes (Brev til hertuginden af Toscana Kilden: 2)
- 1.411 Begrundelse
- 1.412 Før læsningen og analyse
- 1.42 Galilei får en advarsel (Brev til Paolo Foscarini Kilde: 3)
- 1.421 Begrundelse
- 1.421 Før læsning og analyse
- 1.5 – Diskussion
- 1.6 - delkonklusion
- 2. Introduktion til den teoretiske fysik del
- 2.1 Jævn Cirkelbevægelse
- 2.2 Ellipser
- 2.21 Planeter bevæger sig i ellipser
- 2.3 Impuls og energiniveau
Uddrag fra opgaven
Indledning
”Tvivl er nøglen til viden”- iransk ordsprog Hvis man ikke tvivler på, hvad man allerede ved, hvilken motivation vil man så have for at lære mere? Det er især sandt i videnskaben, hvor eksperimenter og forsøg på at acceptere eller afslå hypoteser er kernen til metodologi. Ved ikke at antage at en hypotese eller information er rigtig, samtidig med at man er åbensindet, kan man opnå egenskaben til at lære og vokse sin viden.
Eksempler på personer der har tvivlet og opnået en viden, der har revolutioneret den måde mennesket ser verden på, er Galileo Galilei og Johannes Kepler. De var begge med til at bevise det Heliocentriske system ved at tvivle på det gamle ptolemæiske verdensbillede. Jeg har ud fra fagene Fysik og Historie valgt at give et indblik i tiden op til og under renæssancen, da det er en vigtigt, og også interessant periode, fordi det var i den periode det heliocentriske system blev bevist af Galilei og Kepler. Jeg vil også redegøre for kirkens holdninger og synspunkter for videnskab og antikkens filosoffer. Derudover vil jeg definere, en ellipse, impulsmoment, kraftmoment og den mekaniske energi for et astronomisk objekt. Herudover vil jeg definere Keplers 2. og 3. lov og undersøge, om de gælder ved at simulerer Halleys komets banen. Yderlige vil jeg undersøge om Jupiters måner og planeterne egentlig kredser om et centrallegeme, der har en masse, som er lig med Jupiters og Solens.
Opgaven vil være opdelt i 3. dele.
I. En historisk redegørende og analyserende del. (s. 7-13) II. En fysik del, der indeholder en teoretisk gennemgang og beviser. (s. 13-21) III. En fysik del, der indeholder en analyserende del af Keplers 2. og 3. love. (s. 21-29) Opgaven er opdelt på overstående måde, da det virker naturligt for mig først at redegøre, hvad kirkens holdninger var til videnskab, så analyser Galileis og Kirkens holdninger til det heliocentriske system og til sidst slutte af med at undersøge om, det du nu opdagede også passede.
Der er i opgaven anvendt historiske- og videnskabelige bøger og artikler. Herudover har jeg brugt historiefagets kildekritiske værktøjskasse til at analysere historiske kilder. Opgavens omfang er på omtrent 25-26 sider.
1. Introduktion til historie delen
I følgende afsnit (Mellem 1.1 og 1.5) vil der være et indblik i perioden op til og under renæssancen. Herudover vil afsnittet komme ind under kirkens holdninger til antikkens filosofi, videnskab og det heliocentriske verdensbillede.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.