SRP om atomkraft i Fysik A og Historie A

Side 1

SRP: [navn fjernet] Gymnasium

Side 1 af 22

1. Indholdsfortegnelse

1. Indholdsfortegnelse ................................................................................................................................... s. 1

2. Indledning ............................................................................................................................................... s. 2-3

3. Atomkraftværk ........................................................................................................................................ s. 3-9

3.1. Opbygningen af et atomkraftværk

- Beskrivelse af opbygningen i et atomkraftværk, samt den fysik der ligger til grund for.

3.2. Sikkerhed i et atomkraftværk

- Analyse af hvordan kædereaktionen kan kontrolleres, samt beskrivelse af hvad der sker hvis et menneske bliver skadet af stråling – og fysikken heri.

3.3. Effektiviteten af et atomkraftværk

- Hvor meget energi kan der udvindes ved en typisk fissionsproces?

4. Alternativ energi ................................................................................................................................... s. 9-10

4.1. Vedvarende energikilder

- Kort redegørelse og vurdering af alternative energikilder: Vindkraft, solenergi, vandkraft etc.

4.2. Fusion

- Beskrivelse af fusionsprocessen, samt vurdering af processens potentiale.

5. Atomkraft – ja tak eller nej tak? ......................................................................................................... s. 11-16

5.1. Dansk og global atomkraftdebat

- Med udgangspunkt i konkret historisk materiale redegøres der for den danske og globale atomkraftdebat de senere år. Herunder også en analyse af argumenterne for og imod.

5.2. Fordele og ulemper ved a-kraft

- På baggrund af historiske begivenheder, atomkraftdebat og fysisk belæg diskuteres fordele og ulemper ved a-kraft.

6. Perspektivering ................................................................................................................................... s. 16-17

6.1. Energi i fremtiden

- Ud fra opgavens indhold vurderes der om Verden er i energikrise og hvordan energisituationen vil se ud i fremtiden.

7. Konklusion ........................................................................................................................................... s. 17-18

8. Litteraturliste ........................................................................................................................................... s. 19

9. Bilag ..................................................................................................................................................... s. 20-22

Side 2

SRP: [navn fjernet] Gymnasium

Side 2 af 22

2. Indledning

Stort set alt hvad mennesket foretager sig, lige fra at sætte en kedel vand over til at køre bil eller tænde lyset en computer, kræver en energikilde. Mange af klodens traditionelle energikilder, som olie og gas er ved at svinde ind eller er blevet for dyre i drift. Derfor bliver vi nødt til at se på fordele og ulemper ved de energikilder vi har i dag, som f.eks. atomkraft, samt diskutere alternative og eventuelt vedvarende energikilder på et globalt plan. Hvis det ikke var nok med en global energikrise, er der også et klima at tage hensyn til - den globale opvarmning er blevet til virkelighed, og dette faktum skal også med i overvejelserne.

Denne opgave handler om den globale, og ikke mindst danske energisituation. Herunder

Atomkraften og den debat denne form for energi har ført med sig. Jeg valgte dette emne da jeg mener det er yderst relevant – både i forhold til nu, men så sandelig også i forhold til fremtiden. På mange måder beskæftiger denne opgave sig med det som hele energi- og atomkraftdebatten handler om. Hvordan kan vi få energi uden at skade vores planet og os selv?

Jeg vil helt specifikt starte med at fortælle om et Atomkraftværk, hvordan det virker, hvor effektivt det er og hvordan man holder det sikkert. Derefter vil jeg diskutere og analysere forskellige alternative energikilder, herunder Fusion. Dette vil jeg følge op med en analyse af den danske og globale atomkraftdebat de senere år, samt vurdere fordele og ulemper ved atomkraften. Til sidst vil jeg bruge opgaven til en perspektivering ud i fremtiden – jeg vil nemlig slutte af med at vurdere hvordan energisituationen kommer til at se ud i fremtiden. Jeg vil desuden slutte hvert afsnit af med en delkonklusion, som afrunder afsnittet og leder op til det næste.

Til at hjælpe mig med denne opgave, har jeg anskaffet en del materiale. Jeg har bøger der beskriver atomkraften fra et fysisk synspunkt, hvilket jo må siges at være ret objektivt og yderst brugbart i forhold til opgavens fokus. Derudover har jeg også bøger og andre kilder der helt specifikt tager fat i energi- og atomkraft debatten. Disse kilder vil selvfølgelig være yderst subjektive, da der er utallige holdninger om atomkraft er en god eller dårlig ting. Derfor vil jeg kompensere for dette ved at forholde mig kildekritisk til disse kilder, for til sidst at opnå den mest objektive skildring af sagen. Alt materiale kan ses i afsnit 8. Litteraturliste.

Min problemformulering, formuleret af lærerne, lyder [1]: ”Beskriv opbygningen af et atomkraftværk, og forklar herunder den fysik der ligger til grund. Der ønskes en dybdegående analyse af hvordan en kædereaktion kan kontrolleres og hvor meget energi, der kan udvindes ved en typisk fissionsproces.

Med udgangspunkt i konkret historisk materiale og bilag A ønskes en kort redegørelse for den

1

Udleveret ark med problemformulering (vedlagt opgaven)

Side 3

SRP: [navn fjernet] Gymnasium

Side 3 af 22 danske atomkraftdebat de senere år, med henblik på en analyse af argumenterne for og imod.

Diskutér desuden fordele og ulemper ved a-kraft.”

3. Atomkraftværk

3.1 – Opbygningen af et atomkraftværk

Beskrivelse af opbygningen i et atomkraftværk, samt den fysik der ligger til grund for.

Ca. en femtedel af verdens elektricitet bliver produceret på atomkraftværker [2], som udnytter den energi der ligger gemt i atomkerner. Atomkernen bliver holdt sammen af bindingsenergien, og det er den energi man prøver at udnytte ved at spalte en atomkerne. Mange kerner er holdt så stærkt sammen at de er svære at spalte, men f.eks. Uran har store ustabile kerner der forholdsvis let kan spaltes ved en kernespaltning, som munder ud i en kædereaktion. Når Uran nedbrydes deler atomet sig i to, samt to til tre frie neutroner. Hvis dette frie neutron nu rammer endnu et uranatom, vil dette vel og mærket også dele sig. Denne proces fortsætter så, som allerede nævnt, i

en kædereaktion der udvinder en masse energi.^{3} [SE BILAG B]

Processen kaldes Fission, og rent fysisk kan den se således ud:

U + n_{0}^{1} Q U^{236}_{92} + X + Y + neutroner^{4}

92

235

I ovenstående model er X og Y fissionsprodukterne. Disse fissionsprodukter kan f.eks. være:

    14 4    140   94
Kr , Ba eller Xe , Sr
    56       54   38

36

89

Anskaffelse af Uran fås fra uranmalm, som indeholder tre forskellige isotoper [5] af Uran. [6] Af disse tre isotoper bruges U-235 mest, da det er det letteste at spalte. Uranmalmen kan dog ikke bruges i sin ”opgravede” form, og den skal først behandles ved at blive knust og opløst i syre, så den rene uran bliver isoleret. Dette uran bliver så behandlet og omdannet til reaktorbrændsel til

2

Graham, 1999, side 4

3

Graham, 1999, side 8

4

Christensen, 1997, side 31

5

Isotoper er grundstoffer med samme antal protoner i kernen, men forskelligt antal neutroner

6

Graham, 1999, side 7

Side 4

SRP: [navn fjernet] Gymnasium

Side 4 af 22

                7
atomkraftværkerne.

Et atomkraftværk udnytter helt specifikt varmen fra brændslet til at lave damp, og dermed drive en generator der producerer strøm. Præcis ligesom et normalt kraftværk - den eneste forskel er den brændsel der bliver benyttet, hvor man i et almindeligt kraftværk typisk benytter kul og gas.

Der findes dog utallige versioner af atomkraft-reaktorer, men i alle reaktorer forløber de energiudviklende kernereaktioner. Energien frigives i form af varme og ioniserende stråling – sidstnævnte vil jeg komme ind på i næste delafsnit. Et eksempel på en typisk reaktor er en tungtvandsreaktor. I denne reaktor kommer et neutron ind i tungtvandsreaktoren og fremkalder en spaltning af en uran-235 kerne i uranstav A, så der frigøres 2 yderligere neutroner, hvoraf det ene neutron rammer uranstav B, som så bliver indfanget af et uran-238 atom. Det andet neutron rammer uranstav C, hvor den fremkalder en spaltning af et uran-235 atom, som så udsender to

nye neutroner^{8}.

Det vil altså sige at hver spaltning fremkalder mere end én ny spaltning, og derved vil kædeprocessen hurtigt accelerere og temperaturen stige. Man kan kontrollere tempoet i kædeprocessen, men det er noget jeg vil komme ind på i et senere afsnit. Vandet fordamper dog ikke i denne reaktortank, da den er stærkt isoleret. Det opvarmede tunge vand fortsætter nu over

                                                                  9
i en dampgenerator, som fortsætter over i turbinen der leverer el til forbrugerne. [SE BILAG C]

Tungt vand er dog meget dyrt at fremstille, og man forøger dermed prisen for reaktoren betydeligt, så mange bruger også almindeligt vand, men det kan kun benyttes hvis man forøger

7

Graham, 1999, side 12

8

Flensted-Jensen, 2006, side 101

9

Flensted-Jensen, 2006, side 101

Side 5

SRP: [navn fjernet] Gymnasium

Side 5 af 22 uranets indhold af uran-235 til 2-3 %. Denne form for uran kaldes også ”beriget uran”. Det er dog næsten ligeså dyrt at berige uran som det er at have en tungtvandsreaktor, og derfor er et letvandsreaktor omtrent lige så dyr i drift. [10]

3.2 – Sikkerhed i et atomkraftværk

Analyse af hvordan kædereaktionen kan kontrolleres, samt beskrivelse af hvad der sker hvis et menneske bliver skadet af stråling – og fysikken heri.

Det kan godt være at et atomkraftværk er effektivt, men der er også uhyre mange usikkerheder ved et atomkraftværk. En af de ting der kan gå galt er kædereaktionen, og man bliver derfor nødt til at kontrollere denne proces. Hvis de frigjorte neutroner får mulighed for at ramme andre uran-

235 kerner og fremkalde nye spaltninger, som så igen fremkalder endnu flere nye spaltninger, som så igen fremkalder flere spaltninger, er der mulighed for at starte en proces hvor samtlige atomer bliver spaltet, og der bliver dermed frigivet helt enorme mængder varme. Hvis denne proces forløber for hurtigt, får man en meget kraftig eksplosion [11]

– også kendt som en atombombe. Ikke nok med at der vil ske en meget kraftig eksplosion, vil der også blive frigivet store mænger radioaktiv stråling, som er yderst skadeligt for det menneskelige legeme og alle andre organismer.

Det er derfor meget vigtigt at man kontrollerer denne proces, så den forløber langsomt og mere fornuftigt. En måde at gøre dette på er ved benyttelse af en såkaldt ”moderator”, hvis opgave er at neddæmpe eller moderere neutronernes energi. En moderator skal dog have to specifikke egenskaber: 1) den skal bestå af lette kerner og 2) disse kerner må kun sjældent indfange

neutronerne.^{12} Det er nemlig vigtigt at kernerne er lette, for hvis neutronet blev ramt af en for

tung kerne, ville den fortsætte med samme energi, men hvis den derimod blev ramt af en let kerne (dvs. cirka samme størrelse), vil den tabe en væsentlig del af sin energi. Den er derved blevet modereret. [13] Der findes forskellige former for moderatore: [14]

1. Almindeligt vand (H O) er yderst effektiv til dette formål, da brintatomerne er af

2 samme masse som neutronerne, og kan derfor bremse dem ned. Let vand har dog den ulempe, at det kan optage neutroner, men dette kompenserer man for ved at, som tidligere nævnt, berige brændselsstoffet – f.eks. uran.

2. Tungt vand (D O) er også en effektiv moderator. Tungt vand indeholder Deuterium,

2 der er tungt brint – ca. dobbelt så tung som almindeligt brint. Der skal derfor færre sammenstød til at bremse neutronerne tilstrækkeligt. Tungt vand har dog den fordel at den overhovedet ikke optager neutroner.

10

Flensted-Jensen, 2006, side 102

11

Flensted-Jensen, 2006, side 97

12

Christensen, 1997, side 40 (direkte afskrift)

13

Christensen, 1997, side 40

14

http://www.akraft.dk/kernekraft.htm - besøgt den 14. december 2008

Side 6

SRP: [navn fjernet] Gymnasium

Side 6 af 22

3. Grafit (C) benyttes også som moderator, især i Østeuropa [15]. Grafit er rent kulstof, og kan benyttes til nedbremsning da et kulstofatom kun er ~12 gange tungere end en neutron. Til gengæld er grafit brandbart, og har derved større risiko. Udover det kan Grafit ikke anvendes som kølemiddel, som de to ovennævnte kan.

Denne proces, ligegyldig hvilken moderator, er illustreret i Bilags-delen af opgaven. [SE BILAG D] Hånd i hånd med en moderator bruger man ”Kontrolstave” til at kontrollere kerneprocessen.

Kontrolstave kan f.eks. bestå af cadmium, idet cadmium let indfanger/absorberer neutroner.

Derfor hæver eller sænker man så disse stave, og kan dermed kontrollere graden af kernespaltninger ved at opsuge neutronerne. [16]

Dette ville ikke være muligt uden en moderator, da neutronerne dermed ville have for meget fart på.

Dog kan det også ske at man indfanger for mange neutroner, og kædereaktionen vil gå i stå – og dette er selvfølgelig ikke noget man er interesseret i. Det er vigtigt at størstedelen af neutronerne fortsætter fra generation til generation. Hvis brøkdelen af neutroner der går tabt er mindre end 1 vil processen gå i stå, er brøkdelen over 1 vil processen fortsætte i en eksponentiel vækst. Jeg definerer brøkdelen, multiplikationsfaktoren med K. Samtidigt definerer jeg levetiden af hver

neutron-generation med L – altså den tid der går fra neutronen skabes til den går tabt.
                                                            ` a

Dannelseshastigheden hvormed neutroner dannes kan defineres ved:   , hvor N er
                                                             L

N A K @1_{17}

fffffffffffffffffffffffffffffffff antallet af neutroner.

Som allerede nævnt, hvis K < 1 vil processen være det man kalder underkritisk^{18} og gå i stå. Er K =

1 er processen kritisk, og opretholder kædereaktionen sig selv. Er K > 1 vil neutronmængden stige eksponentielt og reaktoren er overkritisk, og vil blive ved med at stige indtil den stoppes. Dermed må den optimale K-værdi for en reaktor være ~1.

Risikoen for en ukontrolleret proces er dog til stede, og kernespaltningen er som tidligere nævnt en farlig proces da der frigives skadelige gamma- og alfastråler, som er stærkt radioaktive. Bliver man bestrålet tilstrækkeligt kan man udvikle kræft og andre sygdomme. [19] Denne form for stråling kaldes ioniserende stråling. Når ioniserende stråling rammer levende væv, kan det forårsage skader på cellerne. Hvis bare én celle bliver skadet, kan cellens efterkommere også risikere at

15

Flensted-Jensen, 2006, side 102

16

McLeish, 2007, side 11

17

Claussen, 1991, side 200

18

Claussen, 1991, side 200

19

McLeish, 2007, side 11

Side 7

SRP: [navn fjernet] Gymnasium

Side 7 af 22 være skadet eller sågar døde. [20]

Risikoen for skadede celler ved radioaktiv stråling afhænger meget af den energi som vævet udsættes for. Den energi som afsættes pr. masse i vævet kaldes strålingsdosis – forkortet D. [21] Den absorberede strålingsenergi defineres samtidigt E pr. masse, abs som jeg definerer m. Dermed er strålingsdosis defineret ved:

   E
    ffffffffffff
     abs
D =    . Enheden for D er J/kg, som også kaldes Gy (Gray). Dog afhænger strålingens skadelige
    m

virkning også af den ækvivalente strålingsdosis, H, som siger noget om hvilket type stråling der er tale om. Den ækvivalente strålingsdosis er givet ved:

H = Q AD. I denne formel er Q kvalitetsfaktoren, som er en konstant alt afhængig af hvilken type

stråling der er tale om. Se nedenstående tabel [22]:

Fra denne tabel fremkommer det tydeligt at α

-stråling er det mest skadelige. Igen er enheden

J/kg, men denne gang defineret: Sv (Sievert). Den internationale kommission for

strålingsbeskyttelse anbefaler at den årlige ækvivalente strålingsdosis for den almene befolkning ikke overstiger 1 mSv. [23] Dette virker yderst besynderligt da en gennemsnitsdanskers årlige påvirkning anslås at være: 3 mSv [24], men det skyldes at disse anbefalede værdier er meget svære at fastslå, men lige meget hvordan du vender og drejer det er stråling skadeligt.

3.3 – Effektiviteten af et atomkraftværk

Hvor meget energi kan der udvindes ved en typisk fissionsproces?

Spaltningsprocessen som foregår i et atomkraftværk kaldes som allerede nævnt Fission.

Effektiviteten – hvor meget energi der kommer ud af en typisk fissionsproces – kan beregnes.

Albert Einsteins formel fra 1905 beskriver sammenhængen mellem en genstands masse og

energi^{25}: E = m Ac^{2}, hvor c er lysets hastighed (konstant) og m er massen.

Som nævnt i afsnit 3.1 er det bindingsenergien man forsøger at udvinde. Bindingsenergien er den energi der kræves for at splitte en atomkerne ad. Hvis en kerne har protontallet Z, neutrontallet N, massen af en proton betegnes m p n og massen af en neutron betegnes m

, kan den samlede masse

20

Benoni, 2006, side 167

21

Benoni, 2006, side 167

22

Gløe, 1997, side 49

23

Benoni, 2006, side 168

24

Gjøe, 1997, side 53

25

Christensen, 1997, side 32

Side 8

SRP: [navn fjernet] Gymnasium

Side 8 af 22

af nukleonerne beskrives ved: Z Am + N Am. Hvis der nu bliver tilført energi til kernen, så den

p n bliver spaltet, stiger massen med en størrelse man betegner M [26]. Massedefekten er givet ved: defekt

M_{defekt} = Z Am + N Am @M, hvori M betegner atomkernens masse. Jeg benytter nu

p n kerne kerne

masseenergien i start- og sluttilstanden til at finde en formel for energiens bevarelse i processen.
                                             b c

Ifølge Einsteins formel får vi nu at: M_{kerne} Ac^{2} + E_{bind ing} = Z Am_{p} + N Am_{n} Ac^{2}, hvori E

binding nødvendigvis er bindingsenergien. Ovenstående formel udtrykker at masseenergien i starttilstanden plus bindingsenergien er det samme som masseenergien i sluttilstanden. [27] Jeg

isolerer nu E :
                 b c

binding

M_{kerne} Ac^{2} + E_{bind ing} = Z Am_{p} + N Am_{n} Ac^{2}

_

E_{bind ing} = Z Am_{p} + N Am_{n} @M Ac^{2}

kerne b c

Dette kan nødvendigvis omskrives til:

E_{bin ding} = M_{defekt} Ac^{2}

En bestemt kernes masse kan findes ved at slå atommasser op i en Databog og så bruge følgende

formel: M_{kern e} = M_{atom} @Z Am, hvori m er massen af en elektron, og Z er mængden af elektroner.

e e

I radioaktive henfald, som i en fissionsproces, hvor atomkerner omdannes sker der en ændring af den samlede masse før og efter spaltningen. Den samlede masse før spaltningen kaldes m og før massen efter kaldes m. Hvis massen falder, vil der blive frigjort energi, og det er lige præcis efter denne energi man forsøger at udnytte. Den frigjorde energi betegnes ved: Q-værdi. Af Albert

Einsteins formel ovenfor fås nu at: Q = Δ m Ac^{2}^{28}. Processens Q-værdi er lig med den samlede

                    29
tilvækst i kinetisk energi.

Jeg vil nu beregne energigevinsten ved en given fissionsproces, ved hjælp af ovenstående viden.

                                     235       236   89    144
                                                                     30
                                          1                        1
Hvis vi eksempelvis ser på fissionsprocessen: U + n Q U Q Kr + Ba + 3 A n . Jeg kan nu
                                          0                        0

92 92 36 56 udregne den udvundne energi af denne proces, ved at bruge Databogens opslåede tal. Selve processen starter jo med et energitab da der skal energi til at forårsage en spaltning, men gevinsten ved at samle de to produkter giver en samlet energigevinst på: 173 MeV. Hertil kommer yderligere forsinket 30 MeV da Kr og Ba udsender stråling. Dermed leverer fissionen i alt en energi

på ~200 MeV.^{31}

26

Benoni, 2007, side 151

27

Benoni, 2007, side 150

28

Benoni, 2007, side 150

29

Benoni, 2007, side 151

30

Christensen, 1997, side 33

31

Christensen, 1997, side 34

Side 9

SRP: [navn fjernet] Gymnasium

Side 9 af 22

Delkonklusion: Altså udnytter et atomkraftværk fissionsprocessen til at udvinde energi i form af varme, som driver en generator. Som det fremgår af afsnittet er atomkraft en meget effektiv metode at frembringe energi på med hele 200 MeV for en fissionsproces, men som der også står nævnt i afsnittet løber man en risiko når man producerer energi vha. atomkraft, selvom sikkerheden efterhånden er ret stor ved hjælp af moderator, kontrolstænger, osv.. Denne risiko forekommer både i form af stråling, men så sandelig også risikoen for at kædereaktionen skulle komme ud af kontrol, hvilket kunne få fatale følger. En sidste ting der ikke står nævnt i afsnittet er indflydelsen på miljøet – hvor skal man f.eks. gøre af atomaffaldet? Dette vil jeg komme ind på i et senere afsnit. Næste afsnit handler bl.a. om vedvarende energi, og denne form for energi sammenlignes med atomkraft.

4. Alternativ energi

4.1 – Vedvarende energikilder

Kort redegørelse og vurdering af alternative energikilder: Vindkraft, solenergi, vandkraft etc.

Vindenergi er en hurtigvoksende energikilde. En vindmølle kan producere elektricitet til næsten

1000 husstande [32], den er billig at opstille, let at vedligeholde, gratis at drive og skånsom overfor miljøet. En vindmølles energiproduktion afhænger dog af vejrforholdene, og dens produktion er derfor ret ustabil og varierende. Udover dette er en vindmølle også stor, og mange syntes de ødelægger landskabet og samtidig er de støjende.

Solenergi er en anden energikilde, hvor man udnytter solens varme stråler til at skabe electricitet.

En solcelle kan producere ca. 1,5 watt [33]. Solceller er kostbare at producere og kræver en skyfri dag, hvilket igen – ligesom vindenergien – gør den ret varierende. Derudover kræver det store landområder at skabe store nok solcelleanlæg. Sidst men ikke mindst kan teknologien også være ret forurenende.

Vandkraft/bølgekraft burde også nævnes i denne sammenhæng, da der jo må siges at være

ubegrænsede mængder af bølger. Til gengæld er det svært at finde gode steder at bygge disse vandkraftværker, men nogle lande – f.eks. Kina og Norge dækker en stor del af deres elforbrug med vandkraft. Dette skyldes deres bjergrige landskab. [34]

32

McLeish 2, 2006, side 14

33

McLeish 2, 2006, side 15

34

McLeish 2, 2006, side 16

Side 10

SRP: [navn fjernet] Gymnasium

Side 10 af 22

4.2 – Fusion

Beskrivelse af fusionsprocessen, samt vurdering af processens potentiale.

I fusion smelter to lette kerner sammen til én tungere kerne. Det er altså det stik modsatte af fission, hvor en tung kerne spaltes til flere lettere kerner. Fusion udløser energi i form af varme og stråling, ligesom fission. Det er denne proces der holder Solen og andre stjerners energiproduktion i gang. [35] Størstedelen af Solens energiproduktion kan beskrives i reaktionsskemaet [36]:

4 H_{1}^{1} Q He_{2}^{4} + 2 e_{1}^{0} + 2v

Sammensmeltningen mellem de to kerner kan kun finde sted hvis de rammer hinanden med så stor energi at det overvinder den elektriske frastødning.

Denne sammensmeltning kan dog desværre kun finde sted ved en temperatur på ~100 millioner kelvin under den kvantemekaniske tunneleffekt med deuterium og tritium, som lige nu er de mest lovende kandidater for en energioverskydende fusionsproces. Ved så høje temperaturer er alt stof plasma, hvor elektroner og atomkerner bevæger sig frit rundt mellem hinanden. Hvis processen skal give energioverskud skal stoftætheden være stor under de høje temperaturer, så antallet af fusioner bliver stort. Dette har dog givet fysikere Verden over store vanskeligheder, og man har

endnu ikke knækket koden.^{37}

Fordelen ved fusionskraft, skulle det lykkes at overvinde de praktiske vanskeligheder, er at brændslet findes i næsten uendelige mængder idet deuterium kan udvindes af vand og tritium kan fremstilles forholdsvis nemt og billigt. En anden fordel ved fusionsteknologien er at den ikke skader miljøet på samme måde som atomkraft, og fissionsprocessen. Den er sikrere, og affaldsprodukterne er ikke ligeså farlige som dem fra et atomkraftværk. [38] Grundet disse fordele er fusion et emne der bliver forsket utrolig meget i kloden rundt.

Delkonklusion: Vedvarende energikilder er ikke ligeså effektive som andre energikilder, men til gengæld er de miljøskånsomme og mere sikre end f.eks. atomkraft. Fusion er en energikilde med massere af potentiale, og hvis det skulle lykkes at skabe energioverskud ved processen, ville der være rigelige mængder brændsel til at dække hele verdens energibehov i mange år – og grundet de miljømæssige og finansielle fordele i forhold til atomkraft ville den være langt at foretrække.

Næste afsnit handler om den danske atomkraftdebat, fordele og ulemper ved atomkraft analyseres på baggrund af historisk materiale.

35

Claussen, 1991, side 204

36

Benoni, 2007, side 157

37

Benoni, 2007, side 158

38

Benoni, 2007, side 159

Side 11

SRP: [navn fjernet] Gymnasium

Side 11 af 22

5. Atomkraft – ja tak eller nej tak?

5.1 – Dansk og global atomkraftdebat

Med udgangspunkt i konkret historisk materiale redegøres der for den danske og globale atomkraftdebat de senere år.

Herunder også en analyse af argumenterne for og imod.

Atomkraft debatten har stået på i mange år, men specielt i 70’erne og 80’erne var debatten på sit højeste. I sin helhed er debatten yderst polariseret – dem der er for atomkraft og dem der er imod. I den seneste tid er debatten stadig aktuel, men den er langt fra ligeså heftig som tilbage i

70’erne, selvom det stadig – underligt nok – er de samme spørgsmål der præger debatten, som f.eks. Hvor skal det højradioaktive affald slutdeponeres?

Det Økologiske Råd er en organisation der arbejder for oplysning indenfor højt prioriterede miljøområder [39], og organisationen er imod a-kraft. Dette fremgår tydeligt i mange af deres energirelaterede artikler på deres hjemmeside. En af disse er skrevet af Christian Ege m.fl., og bragt som en kronik i Politiken i 2007 under titlen ”Atomkraften kan ikke løse

klimaproblemerne”^{40}. Da artiklen er bragt som en kronik i en avis, må modtageren nødvendigvis

være den danske befolkning, som har stor indflydelse på hvorvidt vi skal have atomkraft i Danmark eller ej. I kilden argumenterer Christian Ege meget ensidigt imod atomkraft, men argumenterer både miljømæssigt, økonomisk og i forhold til klimaproblemerne. Han starter med at modargumentere de som er fortalere for at atomkraften løser klimaproblemerne – altså CO

2 forurening. Han fastslår i stedet at atomkraft langt fra er CO -neutral. Uranudvinding og berigning

2 producerer store mængder CO, og dette argument underbygger han med at referere til

2 undersøgelse lavet af det tyske miljøministerium, som beviser at vedvarende energi som vindkraft og vandkraft producerer langt mindre drivhusgas. Han benytter her et argumentationskneb, hvor han inddrager en såkaldt ”ekspert”, som i dette tilfælde er det tyske miljøministerium, til at underbygge deres argument.

Dernæst påstår forfatteren at a-kraft også er ineffektiv, idet man ikke kan udnytte overskudsvarmen i et atomkraftværk da det skal bortkøles, samt fordi atomkraftværkerne ligger for langt væk fra store byer af sikkerhedsmæssige årsager, som de også påpeger. Af denne grund kan a-kraft næppe kombineres med vedvarende energikilder som vindkraft, da det er svært og dyrt at regulere energiudbyttet i et atomkraftværk, hvorimod et fleksibelt kraftvarmeværk ville være mere hensigtsmæssigt.

Samtidig påpeger han også at Uran ikke er en uudtømmelig energikilde, og den vil blive dyrere i takt med at uranreserverne bliver mindre og mindre. Dermed bliver atomkraft også økonomisk en dårlig løsning, som der i forvejen er mange sikkerhedsmæssige problemer med. Ikke mindst snakker de om reaktorulykken på Tjernobyl der ifølge ham kostede mellem 30.000 og 60.000

39

www.ecocouncil.dk/om_os/om_dor.html - besøgt den 17. december 2008

40

http://www.ecocouncil.dk/arkiv/2007/atomkraft_klima.html - besøgt den 17. december 2008 (Bilag A)

Side 12

SRP: [navn fjernet] Gymnasium

Side 12 af 22 mennesker livet. Det kan godt være denne ulykke er mere eller mindre isoleret, i hvert fald i så stort et omfang, men forfatterne påstår at der er uheldige sikkerhedsmæssige episoder hver evig eneste dag på atomkraftværker verden over, men at disse episoder ikke offentliggøres. Disse episoder vil også vokse med tiden, da atomkraften er en forældet energikilde, og atomkraftværkerne bliver ældre og ældre, og dermed mere usikre.

Det sidste store argument i artiklen er spørgsmålet om deponeringen af atomkraftens radioaktive affald, som forfatterne ser som et mere eller mindre uløseligt problem. Dette argumenterer han for i gennem appelformen ethos, idet han appellerer til folks moral og etik, og stiller helt specifikt spørgsmålet: ”[…] ønsker vi at påføre kommende generationer et sådant ansvar i så mange år fremover. Er det etisk forsvarligt?”

Alt i alt konkluderer han at atomkraft er en ikke-acceptabel energikilde. Hverken økonomisk, miljømæssigt, klimamæssigt eller etisk. Hans argumenter varierer meget, men de fleste argumenter er fint opbygget og underbygget med ekspertholdninger udefra, som tilmed er dokumenteret til sidst i artiklen. Til gengæld har artiklen en klar tendens, idet den kun ser sagen fra én side. Et eksempel på dette er da han nævner konsekvenserne af Tjernobyl-ulykken. Her påstår han at antallet af døde, på baggrund af Tjernobyl-ulykken, skulle være mellem 30.000 og

60.000. Ifølge andre opgørelser skulle helt ned til 60 mennesker være døde af selve ulykken, og de seneste tal viser at omkring 3.000 mennesker i området døde af kraft, men disse tal bliver hele tiden mindre [41]. Der er dog igen, næsten typisk for selve atomkraftdebatten, stærkt delte meninger om hvor mange dødsofre Tjernobyl-ulykken forårsagede.

Per A. Hansen, forfatter og enlig redaktør af hjemmesiden www.a-kraft.dk (sidst opdateret i 2007) er dog dybt uenig med Christian Ege, og ser med helt andre øjne på a-kraft og det han kalder

”myter om atomenergi”^{42}. Han forsøger at begrave de fleste argumenter som artiklen

”Atomkraften kan ikke løse klimaproblemerne” fremlagde. Han mener bl.a. at deponeringen af radioaktivt affald er mere eller mindre løst, ved at foretage boringer i en salthorst og opbevare det der. Han nævner til gengæld at Sverige har en godkendt plan for deponering.

Han forsøger også at bevise at atomkraft er en billig energiløsning. Atomkraftværkernes omkostninger ligger under andre energikilder, siger han, og samtidig nævner han at der er miljømæssige fordele ved a-kraft, da man formindsker CO -udledningen.

2

Ligeledes påstår han at uran ikke er ved at slippe op, og at det er en ressource vi kan bruge lang tid endnu til en acceptabel pris. Dette underbygger han ved at sige at der for 25 år siden blev sagt at der på Jorden var uran til 17 års forbrug, hvorimod der i dag, siger han, ikke tyder på uranmangel foreløbigt. Man er også i gang med at udvikle teknikker der kan benytte thorium som brændsel, og thorium er der mindst 6 gange så store forekomster af.

41

McLeish, 2007, side 30

42

http://www.akraft.dk/myter.htm - besøgt den 18. december 2008

Side 13

SRP: [navn fjernet] Gymnasium

Side 13 af 22

Det pudsige ved Per A. Hansens hjemmeside er at ingen af argumenterne er underbygget af egentlige facts eller opgørelser, med mindre man tager hans ord for ret. Han har desuden ingen referencer til hvor han får hans teorier fra. Et eksempel på denne manglende kildevaliditet kan ses når han snakker om deponering af radioaktivt affald. Han nævner i dette tilfælde stort set intet om hvad den egentlige plan for deponering er, men blot at den eksisterer. Et andet godt eksempel er når han nævner at atomkraftværkernes omkostninger ligger under andre energikilder, men igen – der står intet om hvor han har fået disse oplysninger fra. Denne hjemmeside er et forsøg på at overbevise folk om at a-kraft er en god ting, og er dermed rettet mod den danske befolkning, da siden er skrevet på dansk.

Selvom Per A. Hansens hjemmeside er mangelfuld, er der dog mange af hans argumenter og holdninger der er enighed om i visse kredse, og samtidig er nogle af dem endda underbygget af det meget anerkendte magasin – Illustreret Videnskab. I en artikel i bladet fra 2002 påstår de sågar at atomkraft er blevet sikker, under titlen ”Stensikker atomkraft”. [43]

En anden artikel som også taler for atomkraft er endnu en artikel fra Illustreret Videnskab ”Atomkraft på vej ind i varmen” fra

2005. I disse artikler skrives om nyopfundne reaktorer med øget fokus på sikkerhed, bedre økonomi og formindsket produktion af radioaktivt affald. Disse artikler bygger på rapporter fra amerikanske NERAC [44] (Nuclear Energy Research Advisory Committee), samt MIT [45] (Massachusetts Institute of Technology) fra henholdsvis 2002 og 2003 og det er også der jeg har min viden fra.

Rapporterne er skrevet fordi organisationerne, trods udfordringerne, mener at atomkraft kan være en af løsningerne på klodens nu- og fremtidige energiproblemer. Artiklerne i Illustreret Videnskab er rettet mod den almene befolkning, hvorimod selve rapporterne, hvorfra artiklerne i Illustreret Videnskab er baseret på, er rettet mod regerings-, industri- og akademiske ledere med interesse for energi og atomkraft. Rapporterne siger at verdens befolkning i 2050 forventes at være 10 milliarder mennesker, og i takt med at verdens befolkning vokser, ligeledes vil manglen på energi vokse. For at dække jordens energibehov, både nu og i fremtiden, må vi udvide brugen af energi der er ren, sikker og billig. De mener at en af de meget lovende energikilder, er atomkraft.

Atomkraft har også stort potentiale for at reducere CO

2 udslippet, og dermed beskytte kloden mod den næsten uundgåelige globale opvarmning. Rapporterne beskriver også hvor mange realistiske muligheder vi har for at reducere CO

2 udslip de næste få årtier [46]:

- øge effektiviteten af elektricitet

- øge benyttelsen af vedvarende energi, såsom vindkraft

- øge benyttelsen af atomkraft

Formålet med rapporterne er at opfordre målgruppen til at fortsat investere i atomkraft, da der,

43

http://www.illvid.dk/polopoly.jsp?d=144&a=263 - besøgt den 18. december 2008

44

http://gif.inel.gov/roadmap/pdfs/gen_iv_roadmap.pdf - besøgt den 16. december 2008

45

http://web.mit.edu/nuclearpower/ - besøgt den 16. december 2008

46

http://web.mit.edu/nuclearpower/- side 1, chapter 1 - besøgt den 16. december 2008

Side 14

SRP: [navn fjernet] Gymnasium

Side 14 af 22 ifølge dem, er meget potentiale i denne form for energi. Generelt for rapporterne er de meget professionelle, og underbygger samtlige af deres argumenter med statistisk data eller bevis. Til gengæld er de, ligesom stort set samtlige artikler og rapporter indenfor atomkraftdebatten, yderst ensidige og meget polariseret, men til gengæld nævner rapporterne i det mindste af de overhovedet ikke har analyseret og sammenlignet a-kraft med andre energikilder, men som de siger, burde man ikke se bort fra nogle af dem. [47]

5.2 – Fordele og ulemper ved a-kraft

På baggrund af historiske begivenheder, atomkraftdebat og fysisk belæg diskuteres fordele og ulemper ved a-kraft.

Det er meget svært at diskutere egentlige fordele og ulemper ved a-kraft, da det – som det fremkommer af afsnit 5.1 – stort set er de samme argumenter fortalerne og modtalerne for atomkraft bruger. Grunden til dette skyldes at det måske i sidste ende ikke er en debat som er mulig at se objektivt på. Det er måske mere et spørgsmål om holdning – hvad vi som individ tænker om energi. Nedenfor ses dog nogle af de nutidige fordele og ulemper ved a-kraft., som jeg så efterfølgende vil diskutere.

FORDELE ULEMPER

Minimalt CO udslip Radioaktivt affald

2

Energirig kilde Fare for radioaktivt udslip

Tilgængeligt brændsel Deponeringsproblematikken

Fordelene virker umiddelbart ret indiskutable, men som det fremgår af Christian Eges

”Atomkraften kan ikke løse klimaproblemerne”, så skulle atomkraft være langt fra CO -neutral,

2 idet udvinding og berigning af uran producerer store mængder CO

2.

Til gengæld viser mange andre rapporter, bl.a. dem fra NERAC og MIT det modsatte. Jeg vurderer dermed at atomkraft har minimalt CO

2 2

-udslip og ikke ”ingen CO

-udslip” som nogle endda påstår. At atomkraft er en energirig kilde kan vidst ikke diskuteres, som det også fremkom af afsnit 3.3, hvor jeg udregnede effektiviteten af en fissionsproces. Hvorvidt brændslet er tilgængeligt eller ej er også svært at konkludere på, men som der står på Per A. Hansens hjemmeside er der intet der tyder på uranmangel foreløbigt. Ja, det er ikke en uudtømmelig ressource, men det er kul og olie så sandelig heller ikke.

I forhold til ulemperne, så er der ingen tvivl om at der er radioaktivt affald ved a-kraft, selvom mange mener at dette affald er mindre farligt end andre former for energiaffald. Den egentlige

47

http://web.mit.edu/nuclearpower/- side 9, summary report - besøgt den 16. december 2008

Side 15

SRP: [navn fjernet] Gymnasium

Side 15 af 22 diskussion og problematik ligger i deponeringen af dette affald. Nogle mener deponeringsproblemet er løst, andre mener det er uløseligt. Der er nok ikke nogen af parterne der har ret i denne sammenhæng, i stedet bør vi indrømme at problemet findes, og sammen finde en løsning på det, for jeg er overbevist om, som det også fremgår af rapporterne fra NERAC og MIT at problemet absolut ikke er uløseligt, og hvis det samtidig kan lykkes at gøre affaldet mindre farligt, bliver problemet jo bare mindre og mindre. En ret alternativ og nok også urealistisk løsning på problemet er en såkaldt ”Rumelevator”, som japanerne faktisk er i gang med at udvikle. En elevator, der ville muliggøre det at føre radioaktivt affald fra Jorden til Månen. [48] Sikkerhedsdiskussionen i forhold til atomkraft er forældet og bygget på fordomme, og enkelte grufulde historiske episoder såsom Tjernobyl-ulykken. Noget der underbygger denne skildring, kan ses på tabellen nedenfor, der siger noget om sammenhængen mellem strøm produceret og antal mennesker døde på baggrund af den specifikke energikilde. [SE BILAG E]

Tabellen bygger på 4290 energirelaterede ulykker, hvor det tydeligt kan ses at atomkraft er blandt de mest sikre energikilder. Til gengæld står der ingenting om hvor og hvornår tallene i tabellen stammer fra, hvilket gør den ret upålidelig. Tabellen symboliserer dermed igen den yderst polariserede atomkraftdebat, hvor folk gør alt for at argumentere deres sag. Ikke desto mindre er risikoen dog til stede, og en reaktoreksplosion kan få fatale følger. Hvor fatale disse følger så ville være kan igen diskuteres, og det er da også noget der er blevet diskuteret i sammenhæng med Tjernobyl-ulykken, hvor dødsfaldene fra ulykken, som nævnt tidligere i afsnit 5.1, varierede helt fra 60 til 60.000.

Delkonklusion: Atomkraftdebatten har stået på helt siden 70’erne, og er stadig i dag en relevant og nødvendig debat i forhold til fremtidig energiproduktion og klimasituation. Debatten er mere eller mindre todelt i dem der er for og dem der er imod, og ens holdning afspejler i mange tilfælde

48

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-html - besøgt den 18. december 2008

Side 16

SRP: [navn fjernet] Gymnasium

Side 16 af 22 ens personlige præference samt politiske holdning. Fordelene og ulemperne ved a-kraft er heller ikke til at konkludere på, men dem som fremkommer af tabellen i afsnit 5.2 er nok ret sikre.

Afsnittets store spørgsmål: ”Atomkraft – ja tak eller nej tak?” lader jeg forblive ubesvaret – det skal man som individ selv tage stilling til.

I næste afsnit ser jeg på energisituationen i fremtiden, og ud fra opgavens indhold vil jeg forsøge at vurdere hvordan denne situation vil komme til at se ud. Herunder også benyttelsen af a-kraft.

6. Perspektivering

6.1 – Energi i fremtiden

Ud fra opgavens indhold vurderes der hvordan energisituationen vil se ud i fremtiden.

Det forventede globale energi forbrug i 2050 forudsiges at være næsten dobbelt så stort som det nuværende energiforbrug, som det også fremkommer af figuren nedenfor. [SE BILAG F]

Derfor er det yderst nødvendigt at finde nye metoder at udvinde energi på. En mulighed er, som i opgaven nævnt, Fusionsenergi. En proces der endnu ikke har vist sig at give et energioverskud, men muligheden er der og det ville absolut blive aktuelt i fremtiden, i takt med at vores teknologi udvikles. En anden mulighed er mere vedvarende energi, som vindkraft og solenergi. For i takt med at teknologien udvikles, kunne det også forestilles at de vedvarende energikilder [49] blev mere effektive og mere miljøvenlige.

Fremtiden for atomkraft ser absolut også lys ud, idet der overalt i Verden fortsat ydes støtte til atomkraft-udvikling. Måske vil atomkraftværker i fremtiden kunne benytte brint som brændsel. [50] Udfordringen ligger dog i at konstruere en reaktor der kan tæmme energien fra en kernesammensmeltning. Som det fremgår, af de i opgaven bearbejdede rapporter fra NERAC og

49

Geertsen, 2003, side 12

50

Graham, 1999, side 42

Side 17

SRP: [navn fjernet] Gymnasium

Side 17 af 22

MIT, er der ifølge dem potentiale og fremtid indenfor atomkraft, hvis bare der fortsat bliver investeret i forskningen.

Jeg regner dog ikke med at der i nær fremtid vil blive én enkelt dominerende energikilde – hver energikilde har sine fordele og ulemper, og det handler om at blive ved med at videreudvikle der hvor der er mulighed og potentiale for det.

Langt ude i fremtiden, er der selvfølgelig også mulighed for helt nye energiproducerende metoder.

Der er f.eks. planer om at bygge et soltårn i Sydvestaustralien der er tre gange højere end Eiffeltårnet, og som vil kunne forsyne 70.000 mennesker med energi. [51]

Så længe vi fortsat har fokus på den globale energisituation, bliver ved med at investere i den og ligger en klar global energistrategi, så skal det nok på et eller andet tidspunkt lade sig gøre at finde en energiform der ikke er til skade for hverken os eller vores klima.

7. Konklusion

Jeg har i opgaven forsøgt at besvare problemformuleringen så omfattende og dækkende som muligt, med enkelte adderede afsnit, som ikke konkret er en del af den lærerformuleret problemformulering.

Et atomkraftværk udvinder helt specifikt energien der ligger gemt i atomkerner. Dette gøres typisk ved spaltning af det let nedbrydelige uran isotop, U-235, som spaltes i en fissionsproces. Når uran nedbrydes deler atomet sig i to, samt to eller flere frie neutroner, som fortsætter i en kædereaktion der skaber varme. Varmen fra fissionsprocessen udnytter atomkraftværket så til at lave damp, og dermed drive en generator der producerer energi. En typisk fissionsproces leverer

~200 MeV.

Der er dog visse usikkerheder ved et atomkraftværk idet fissionsprocessen ikke kun udleder varme, men også skadelig stråling, som ville blive sluppet løs, hvis kædereaktionen skulle løbe løbsk. Heldigvis tager et moderne atomkraftværk mange sikkerhedsforanstaltninger. Brugen af moderatore og kontrolstænger er med til at holde et atomkraftværk sikkert, og sikre en kontrolleret kædereaktion.

Vedvarende energikilder er ikke ligeså effektive som andre energikilder, men til gengæld er de skånsomme overfor miljøet og langt mere sikre end f.eks. atomkraft. En anden energikilde, som er under udvikling, er det modsatte af Fission, nemlig Fusion. En proces hvor man samler to mindre kerner til én stor. Det har dog ikke lykkes at skabe energioverskud i processen endnu, men der er meget potentiale i fortsat forskning af Fusion.

Den globale, og ikke mindst danske atomkraftdebat har stået på siden 70’erne hvor debatten var

51

McLeish 2, 2006, side 34

Side 18

SRP: [navn fjernet] Gymnasium

Side 18 af 22 på sit højeste. Det er en relevant og nødvendig debat, som er yderst polariseret. Argumenterne for og imod a-kraft bygger stort set på det samme. Hvor nogle mener a-kraft er miljøvenlig, mener andre det stik modsatte. Det skyldes at atomkraftdebatten meget handler om personlige præferencer ift. energi, samt politiske holdninger. Fordelene ved atomkraft er dog overordnet af det er en effektiv, billig og skånsom overfor miljøet. Ulemperne er faren for radioaktivt udslip samt deponeringsproblematikken – hvor skal man gøre af det farlige radioaktive affald?

I min perspektivering vurderer jeg at energisituationen i fremtiden vil se helt anderledes ud, i takt med den teknologiske udvikling, som muliggører nye energiudvindingsmetoder og videreudvikler nuværende. Jeg vurderer ligeledes at både atomkraft og vedvarende energikilder som vindkraft eller lignende vil vokse, og i fremtiden dække endnu større procent af energiproduktionen, idet eksperter ser potentiale og fremtid inden for både atomkraft og vedvarende energi.

Side 19

SRP: [navn fjernet] Gymnasium

Side 19 af 22

8. Litteraturliste

Bøger

Forfatter (efternavn, fornavn) Bogens titel Forlag Udgave og Reference i udgivelsesår tekst

Benoni, Torben m.fl. FysikABbogen2 Systime 1. udgave, 2006 Benoni

Christensen, Claus m.fl. Manhattan Projektet – Gyldendal 1. udgave, 1997 Christensen

Da videnskaben mistede uskylden

Claussen, Carsten m.fl. Fysikkens spor Gyldendal 1. udgave 1991 Claussen

Flensted-Jensen, Ejvind m.fl. Atomer og stråling Gyldendal 1. udgave, 2006 Flensted-

Jensen

Geertsen, Uffe m.fl. Energi- og klimapolitik i Det 1. udgave, 2003 Geertsen

EU og Danmark Økologiske

Råd

Gjøe, Tommy m.fl. Orbit 2 Systime 1. udgave, 1997 Gjøe

Graham, Ian Energi altid? Atom-kraft Flachs 1. udgave, 1999 Graham

McLeish, Ewan Energi?Debat Atomkraft Flachs 1. udgave, 2007 McLeish

McLeish, Ewan Energi – nu og i Maaholm 1. udgave, 2006 McLeish 2s fremtiden

Internetadresser

Forfatter Artiklens titel URL Dato

(efternavn, besøgt fornavn)

Abrams, Bobby A Technology http://gif.inel.gov/roadmap/pdfs/gen_iv_roadmap.pdf 16/12-08

m.fl. (NERAC) Roadmap for

Generation IV

Nuclear Energy

Systems

Deutch, John m.fl. The Future of http://web.mit.edu/nuclearpower/ 16/12-08

(MIT) Nuclear Power

Ege, Christian m.fl. Atomkraften kan http://www.ecocouncil.dk/arkiv/2007/atomkraft_klima.html 17/12-08

ikke lose klimaproblemerne

(Bilag A)

Frederiksen, Dan Stensikker http://www.illvid.dk/polopoly.jsp?d=144&a=263 18/12-08

atomkraft

Hansen, Per Myter om http://www.akraft.dk/myter.htm 18/12-08

atomenergi og elfremstilling

Hansen, Per Kerne-energi http://www.akraft.dk/kernekraft.htm 14/12-08
Initialer: krja (TV2) Japanerne vil bygge http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-html 18/12-08

rum elevator

Ikke opgivet (Det Om Det Økologiske www.ecocouncil.dk/om_os/om_dor.html 17/12-08

Økonomiske Råd) Råd

Side 20

SRP: [navn fjernet] Gymnasium

Side 20 af 22

9. Bilag

Herunder ses samtlige bilag, samt referencer til hvor jeg har anskaffet mig disse bilag.

Bilag A

Vedlagt opgavens opgaveformulering (forrest)

Reference: http://www.ecocouncil.dk/arkiv/2007/atomkraft_klima.html - se litteraturliste for mere info.

Bilag B

Reference: Graham, 1999, side 8 - se litteraturliste for mere info.

Side 21

SRP: [navn fjernet] Gymnasium

Side 21 af 22

Bilag C

Reference: Flensted-Jensen, 2006, side 101 nederst - se litteraturliste for mere info.

Bilag D

Reference: Christensen, 1997, side 41 - se litteraturliste for mere info.

Side 22

SRP: [navn fjernet] Gymnasium

Side 22 af 22

Bilag E

Reference: http://nextbigfuture.com/2008/03/deaths-per-twh-for-all-energy-sources.html -

besøgt den 18. december 2008, ukendt forfatter

Bilag F

Reference: Geertsen, 2003, side 3 - se litteraturliste for mere info.