Et eksempel fra STX 3.g

SRP om absorption af gammastråling i Matematik og Fysik

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

SRPFysik AMatematik A 21 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find problemformuleringen. Hvilket spørgsmål lover opgaven at svare på, og står svaret i konklusionen?

  2. 4 min

    Find det afsnit, hvor de to fag arbejder sammen. Hvilket resultat fra det ene fag bliver brugt i det andet?

  3. 4 min

    Hvilken metode bruger opgaven i hvert fag, og hvor står det? Skriv metoden ned med dine egne ord.

  4. 3 min

    Din egen opgave: Kan du pege på det sted i din SRP, hvor fagene mødes, og skrive i én sætning, hvad det ene fag giver det andet?

Skal du selv skrive SRP? Metoden står her: SRP i fysik

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, SRP, Fysik A, Matematik A, 21 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Skal du selv skrive en SRP? Læs, hvad censor lægger vægt på, og hvordan du bygger den op: SRP, set med censorblik.

Læs, hvilke metoder fysik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Fysik i gymnasiet.

Dokumentets overskrifter

  • English resume
  • Indledning
  • Radioaktiv stråling
  • Strålingstyper
  • α-stråling
  • β -stråling
  • γ-stråling
  • Eksponentiel udvikling
  • Fordoblings- og halveringskonstant
  • Intensiteten som eksponentiel udvikling
  • Den teoretiske udledning af absorptionsloven
  • Henfaldskonstanten
  • Eksperimentel undersøgelse af gammastrålings absorption
  • Bly
  • Aluminium
  • Spegepølse
  • Strålings biologiske virkninger
  • Konklusion
  • Bilag 1
  • Bilag 2
  • Bilag 3
  • Litteraturliste

Uddrag fra materialet

Indledning

Vi bliver bestrålet med radioaktiv stråling døgnet rundt, i daglig tale også baggrundsstråling. I Danmark er ædelgassen radon, som findes overalt i landet i små mængder i mineraler, den største kilde til baggrundsstrålingen, ca. halvdelen. For da det er en ædelgas, er den ikke kemisk bindende, hvilket gør at den nemt kan undslippe mineralet, og bevæge sig frit i luften. Der findes dog også andre former for stråling, og en af dem er de kilder der bruges til forsøg. I den følgende opgave vil der blive beskrevet hvordan intensiteten af γ -stråling som funktion af tykkelsen af det materiale der sendes igennem, også kaldet absorptionsloven, er en eksponentiel aftagende funktion, der kan bruges til at beregne tykkelsen af et lag materiale, som halverer intensiteten.

Radioaktiv stråling

Strålingstyper

I naturen er de fleste kerner er stabile, dvs. at de ikke ændrer sig af sig selv, og de kan kun omdannes hvis de bliver påvirket af en kraft. Der er dog en lille del kerner i naturen som er ustabile, hvilket betyder at de er radioaktive (kommer af det latinske ord radius = stråling.) Radioaktivitet opstår, når ustabile kerner omdannes og udsender ioniserende stråling i form af partikler eller elektromagnetisk stråling. Der findes flere former for radioaktiv stråling, α-(alfa), β- (beta) og γ-(gamma)stråling.

α-stråling er udsendelse af helium-kerner. Her henfalder en kerne (X) – også moderkernen –, sådan at der bliver skudt en Helium-kerne ud af kernen, og derved dannes der en ny kerne (Y) – også datterkernen – hvis proton-tal(Z) er ændret med 2, og nukleon-tal(A) med 4. Generelt: YHeX β -stråling, er to den samme form for stråling, men i den ene udsendes en elektron, og i den anden en positron.

- 5 af 21 er en omdannelse i atomkernen, hvor en neutron bliver til en proton, og en elektron bliver sendt ud. Altså er en β-partikkel en elektron. Når en neutron omdannes til en proton dannes der på samme tid en anti-neutrino, betegnet Altså: eYX , og sker i ustabile kerner, hvor der enten er for mange protoner, eller for få neutroner til at holde kernen sammen. Ved β sker der en omdannelse af en proton til en neutron, hvor en positron bliver udsendt. En positron er elektronens antipartikel, da den er positivt lader (deraf navnet positron), og elektronen er negativt ladet. Sammen med positronen, når en proton ændres til en neutron, dannes der også en neutrino, v.

Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.