Fysik i gymnasiet

Hvad faget kan, hvilke metoder det giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om. Alt sammen hentet i fagets egen læreplan.

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor og beskikket skriftlig censor i Dansk ASidst opdateret 4. september 2026

På denne side

Fagets bidrag

Hvad fysik kan

Fysik kan sætte tal på, om noget overhovedet kan lade sig gøre. Hvor det andet fag typisk undersøger holdninger, konsekvenser, historik eller sprog, kan fysik afgøre den fysiske grænse: hvor meget energi der faktisk er i batteriet, hvor stor en del der går tabt som varme, hvor hurtigt strålingen er halveret, hvor kraftigt et instrument kan spille før tonen forvrænges. Faget bidrager desuden med noget, næsten ingen andre fag kan i en stor opgave: du kan selv fremstille din empiri i skolens laboratorium i stedet for at låne andres. Og fordi enhver fysisk model er en forenkling, tvinger faget dig til at skrive, hvornår dine egne tal holder op med at gælde, den slags forbehold løfter hele opgaven.

Faget udbydes på stx (A, B og C), htx (A og B, fysik B er obligatorisk), hf (ikke som selvstændig.

Metoder

Fagets metoder, og hvad de kan afgøre

Det kontrollerede eksperiment med egne målinger

Du opstiller selv et forsøg, hvor du holder alt fast på nær én ting, og måler hvad der så sker. Det er den eneste metode i din opgave, der kan afgøre om en påstand faktisk holder i virkeligheden, ikke om den lyder rigtig, men om måleren viser det. Et andet fag kan citere en undersøgelse; fysik kan lave den.

Modelopstilling og diskussion af gyldighedsområde

Du bygger en forenklet beskrivelse af virkeligheden (en formel, en ligning, en graf) og siger derefter præcist, hvornår den holder op med at passe. Det er her fysik adskiller sig fra at regne: du kan afgøre, hvor langt en model må strækkes, før den bliver forkert. Fx: hvornår er luftmodstand ligegyldig, og hvornår ødelægger den hele beregningen.

Databehandling med it: at finde den matematiske sammenhæng i egne tal

Du putter dine måledata ind i et program, tegner grafen, lægger en regression eller en tilpasset kurve ned over punkterne og aflæser, om sammenhængen er lineær, kvadratisk eller eksponentiel. Det afgør, hvilken fysisk lov der er på spil, det kan man ikke gætte sig til ud fra en tabel.

Analyse ud fra forskellige repræsentationer af data

Den samme fysik kan stå som formel, tabel, graf, tegning eller tekst, og du skal kunne skifte imellem dem og se, at det er det samme. I en stor opgave er det den metode, der lader dig tage et diagram fra en artikel eller et datablad, og selv regne videre på det i stedet for bare at gengive konklusionen.

Simulering eller styring med it-værktøjer

Du kan lade en computer regne et system frem skridt for skridt (fx en bevægelse med luftmodstand, som ikke kan løses med en formel i hånden), eller du kan styre et fysisk system med en sensor. Det giver adgang til problemer, hvor almindelig gymnasiematematik ikke rækker. Det er nok at kunne én af de to.

Vurdering af måleusikkerhed og afvigelse

Du vurderer, hvor meget dine tal kan være ved siden af, fx med max-min-metoden, og bruger det til at afgøre om afvigelsen fra teorien er reel eller bare støj. Det er forskellen på “vi fik 9,4 i stedet for 9,82, så forsøget mislykkedes” og “9,4 ± 0,5 rummer 9,82, så modellen holder”. Bemærk: ministeriet kræver ikke systematisk usikkerhedsregning.

Undersøgelse af en åben problemstilling med løsningsforslag

Du får ikke en opskrift, men et problem uden facit, og skal selv finde ud af hvad der skal måles, hvordan, og hvad løsningen så er værd. Det er den metode, der ligner en SRP mest, og den du bliver bedømt hårdest på, fordi den viser selvstændighed frem for reproduktion.

Emner, der virker

Områder, der virker i en stor opgave

  • Energiomsætning og nyttevirkning i et batteridrevet transportmiddel (elmotor + batteri under op- og afladning). Netop dette er ministeriets udmeldte emne “Fysik i det 21. århundrede” for skoleåret 2026-27 (“Elbilens fysik”), så det er både eksamensrelevant og fuldt af målbar empiri: du kan måle strøm, spænding, tid og temperatur på en modelmotor og regne nyttevirkning ud selv.
  • Skråt kast med luftmodstand i en konkret sportsgren (fx et frispark, et smash, et kuglestød). Du kan filme kastet med telefonen, lave videoanalyse i Tracker, og sammenligne den ideelle parabel med den virkelige bane, hele opgaven bliver en diskussion af, hvornår den simple model bryder sammen, og det er præcis det, bedømmelsen belønner.
  • Dæmpet harmonisk svingning: hvordan en fjeder, et pendul eller en bygning mister energi. Kraft- og energiforhold ved harmonisk svingning er kernestof, forsøget er enkelt at gentage mange gange, og dæmpningen giver dig en eksponentiel sammenhæng, du kan finde med regression i dine egne data.
  • Radioaktivt henfald: halveringstid, aktivitet og dosis ved en konkret anvendelse (stråleterapi, C-14-datering, røgalarm). Henfaldsloven er kernestof, målingen giver en pæn eksponentiel kurve fra egne tællinger, og emnet har en indbygget bro til biologi, historie eller samfundsfag uden at fysikken bliver kulisse.
  • Solcellens elektriske karakteristik: hvordan nyttevirkning afhænger af indfaldsvinkel, lysstyrke og temperatur. Du måler en hel I-U-kurve selv med et par multimetre og en lampe, finder maksimalpunktet, og kan koble direkte til bæredygtighed, som læreplanen udtrykkeligt kræver inddraget i det supplerende stof.
  • Lyd som bølge i et bestemt rum eller instrument: resonans, stående bølger og efterklangstid. Bølgelængde, frekvens, udbredelsesfart og interferens er kernestof, mikrofon og gratis frekvensanalyse er nok som udstyr, og ministeriets egen vejledning nævner lyd som et oplagt samspilsområde (musik, arbejdsmiljø, ultralyd).
  • Gravitation og satellitbaner: hvorfor en geostationær bane ligger netop dér, og hvad det betyder for GPS. Gravitationsloven og bevægelse om et centrallegeme er kernestof, du kan regne på rigtige baneparametre fra åbne data, og opgaven kan bære en reel matematisk model uden at kræve laboratorieudstyr.
  • Fotoners energi: bestemmelse af Plancks konstant med lysdioder, eller spektrallinjer som fingeraftryk. Et lille, billigt forsøg giver dig en berømt naturkonstant med få procents afvigelse, og hele diskussionen af, hvorfor der er en afvigelse, er præcis den modelrefleksion, faget bedømmer dig på.

Fælder

Det, der oftest går galt

Opgaven bliver en lærebogsgennemgang

Opgaven bliver en lærebogsgennemgang. Du forklarer fint, hvad Newtons anden lov er, men du har ingen egne data og intet forsøg, så er der intet at analysere, kun noget at referere. Ministeriets vejledning anbefaler direkte, at opgaveformuleringen indeholder eksperimentelt arbejde eller krav om analyse af eksperimentelle data, når fysik A indgår i et studieretningsprojekt. Bed din vejleder om at få det skrevet ind, og book laboratoriet tidligt, det er dér, dine egne point ligger.

Fysik bliver leveringsdreng for det andet fag

Fysik bliver leveringsdreng for det andet fag. Du skriver to sider “fysikken bag”, og resten er samfundsfag eller biologi. Så er opgaven ikke flerfaglig, den er enkeltfaglig med et fysikafsnit. Sørg for, at mindst ét af dine underspørgsmål kun kan besvares med fysikkens metode, altså kræver en måling, en beregning eller en model. Test det: hvis en dygtig elev uden fysik kunne have skrevet afsnittet, er det ikke fysik.

Formelmaskineri uden modeldiskussion

Formelmaskineri uden modeldiskussion. Du regner rigtigt hele vejen, men skriver aldrig hvilke antagelser du har gjort, eller hvornår formlen holder op med at gælde. Skriv et kort afsnit ved hver model: hvad har jeg set bort fra (gnidning, luftmodstand, varmetab, ideelt batteri), og hvad ville der ske med resultatet, hvis jeg ikke gjorde det. Læreplanens bedømmelseskriterier fremhæver netop, at du kan diskutere modellens gyldighedsområde.

Data uden vurdering af afvigelse

Data uden vurdering af afvigelse. Du har tabel og graf, dit resultat afviger 12 procent fra teorien, og du skriver “der har nok været målefejl”. Angiv en usikkerhed på dine måleværdier og før den igennem til resultatet, fx med max-min-metoden. Peg derefter på én konkret, navngiven fejlkilde og vurdér, om den kan forklare afvigelsens størrelse og retning. Der kræves ikke systematisk usikkerhedsregning, men der kræves en vurdering.

Emnet er for stort til at måle på

Emnet er for stort til at måle på. Sorte huller, strengteori, kvantecomputere og mørkt stof lyder imponerende, men du kan hverken opstille et forsøg eller regne selvstændigt på dem med gymnasiets værktøjer. Vælg et emne, hvor du kan pege på præcis den størrelse, du vil måle eller beregne, før du skriver problemformuleringen. Det store perspektiv må gerne stå i indledningen og perspektiveringen, men opgavens midte skal være noget, der kan tælles.

Matematikken bliver liggende

Matematikken bliver liggende. Du har matematik A, men bruger kun lommeregner og indsætter tal i færdige formler, selv om opgaven kalder på regression, differentialligninger eller numerisk løsning. Læreplanen kræver udtrykkeligt forløb, hvor fysik og matematik arbejder sammen om modeller for konkrete fysiske systemer. Brug den kobling aktivt: lad matematikken opstille modellen, og lad fysikkens data afgøre, om den holder. Det er en af de sikreste veje til et højt niveau.

Fagkombinationer

Fag, fysik spiller godt sammen med

Matematik (A eller B)

Matematikken opstiller modellen, regressionen, differentialligningen, den numeriske løsning, og fysikkens målinger afgør, om den passer på virkeligheden. Læreplanen kræver ligefrem forløb, hvor de to fag arbejder sammen om modeller for konkrete fysiske systemer, så kombinationen er indbygget i faget.

Kemi

Kemien forklarer, hvad der sker i reaktionen (fx i et litiumbatteri eller en forbrænding), fysikken laver energiregnskabet og måler, hvor meget der reelt kommer ud som arbejde, og hvor meget der forsvinder som varme. Sammen kan de forklare både hvorfor og hvor meget.

Samfundsfag

Fysikken fastlægger, hvad der er teknisk og energimæssigt muligt; samfundsfag undersøger, hvad der er politisk og økonomisk muligt. Ministeriets vejledning nævner selv energiforsyning og bæredygtig udvikling som et oplagt samspil, og de to fag kan give hinanden et reelt modspil frem for at tale forbi hinanden.

Biologi eller idræt

Biologien beskriver, hvordan kroppen omsætter energi i cellen; fysikken måler, hvor meget mekanisk arbejde der faktisk udføres, og regner nyttevirkningen ud. Et konkret eksempel: energiomsætning i kroppen under arbejde på en ergometercykel, hvor du selv opsamler data.

Historie

Historien viser, hvordan et verdensbillede blev skiftet ud, og hvilke interesser der stod i vejen; fysikken kan genskabe selve det afgørende forsøg og regne på, om datidens data faktisk bar konklusionen. Vejledningen nævner selv den naturvidenskabelige revolution som et samspilseksempel.

Musik

Musikfaget beskriver klangen, instrumentet og det, øret hører; fysikken måler frekvenserne, overtonerne og resonanserne og forklarer, hvorfor to instrumenter på samme tone lyder forskelligt. Vejledningen nævner musikinstrumenter som et konkret samspilsområde under lyd.

Materialet, faget kan levere

Fysik er et af de få fag, hvor du selv kan fremstille din empiri, og det er den stærkeste vej i en SRP. Kilderne: (1) Egne målinger i skolens laboratorium, læreplanen kræver it-baseret udstyr til dataopsamling og databehandling, så sensorer til kraft, temperatur, spænding, lyd og lys står typisk klar. Aftal tid med din fysiklærer flere uger før afleveringen. (2) Videoanalyse af bevægelse med din egen telefon plus et gratis program som Tracker, nok til skråt kast, svingninger, stød og rotation. (3) Dine egne journaler og rapporter fra undervisningen: du har allerede måleserier liggende fra 1.g og 2.g, som kan genbruges eller udvides. (4) Åbne datasæt, når du ikke kan måle selv: Energinets produktions- og forbrugsdata for elnettet, DMI’s åbne vejr- og solindstrålingsdata, ESA’s og NASA’s baneparametre og astronomiske målinger, CERN Open Data for partikelfysik. (5) Datablade fra producenter, batteriets kapacitet, solcellens mærkeeffekt, motorens omdrejningstal, som du kan efterprøve mod dine egne målinger; afvigelsen mellem datablad og virkelighed er ofte et godt analyseafsnit i sig selv. (6) Simuleringer, fx PhET, når systemet er for stort eller farligt at måle på, men brug dem som supplement, ikke som erstatning for egne data.

Der er ingen formkrav i selve SRP-læreplanen, der gælder kun fysik. Men to ting bør du vide. For det første anbefaler ministeriets vejledning til Fysik A udtrykkeligt, at opgaveformuleringen indeholder eksperimentelt arbejde eller krav om analyse af eksperimentelle data, når fysik A indgår i et studieretningsprojekt, begrundelsen er, at det eksperimentelle giver dig mulighed for at vise selvstændighed både i udførelsen og i efterbehandlingen. Det er en anbefaling, ikke en regel, men den fortæller dig præcis, hvad censor kigger efter. For det andet: din SRP er ikke en laboratorierapport. Rapportformen fra undervisningen, med formål, teori, fremgangsmåde, resultat og konklusion, hører ikke hjemme som opgavens struktur, dine forsøg skal integreres i en sammenhængende akademisk fremstilling. Rådata og fulde måleserier lægges i bilag; i brødteksten står den bearbejdede graf, den fundne sammenhæng og diskussionen. Vær omhyggelig med enheder og passende afrunding hele vejen igennem, det fremhæves i vejledningen som noget, der vurderes.

Skal du skrive en stor opgave i fysik?

Så står metoderne, emneområderne og fælderne samlet for netop din opgavetype: SRP i fysik, SRO i fysik, SOP i fysik, SSO i fysik.

Hænger sammen med

Fagets sider på Studiekompasset

Se, hvordan andre elever har skrevet i fysik

Opgaverne er skrevet af elever og delt med tilladelse. Navne er fjernet. Brug dem til at se, hvordan en opgave er bygget op, hvad der bliver undersøgt, og hvor argumentet strammer til. Du skriver selv din egen.

Se alle 379 opgaver

Om forfatteren

Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.

Kilder

Kilder

Næste skridt

Find alt om faget og om alt andet på ét sted, og filtrér efter din uddannelse.

Åbn biblioteket