SRP om reformationen i England i Religion B og Engelsk A

Side 1

Reformationen i England

Henrik VIII’s betydning for etableringen af den anglikanske kirke

17. december 2015

17. december 2015

SRP i fagene engelsk A og religion B med vejlederne Karin Fredslund Gade og Eva Ravn Møenbak

STX 3.g

STX 3.g

Billederne viser hhv. det engelske parlaments emblem, Henrik VIII,

Assertio septem sacramentorum,

Act of Supremacy, den katolske kirkes emblem, og Tudor-rosen

Side 2

[navn͏fjernet] 3.D, Studieretningsprojekt, 2015, Christianshavns Gymnasium

2

Abstract

This paper examines Henry VIII’s influence on the making of the Church of England, by examination of his influence of the Anglican Church. These acts constitute the policy of the church and recognize the King as supreme head of the church and are named Act in Restraint of Appeals (1533), Act of Supremacy (1534), and Act of the Six Articles (1539). These acts give us a chronological sketching of the process of the Henrician Church. It does so by dividing researching questions. Firstly, it looks at the background of Henry VIII’s church policy. Secondly, it analyses the mentioned acts’ importance and significance. An analysis of the first acts introduces us to the foundation of the new learning from Martin Luther, while analysis of the last act studies Henry’s personal conservatism. This study contains also an analysis of the argumentation and structure in the texts, furthermore an analysis of some of the catholic sacraments, the meaning and importance of the pope’s authority and the church, including tools for this purpose, from the religious historian Ninian Smart and the ethnographer Arnold Van Gennep. Finally it discusses the degree of radicalization of Henry VIII’s break with the Catholic Church. This examination shows us that with the passing of this last Act of Six Articles, this paper recognizes a Henrician reformation, as Henry VIII’s reign and church policies alone, not are to claim credit for the English reformation. He is in fact of less importance to the institution of the Anglican Church; though it cannot be denied, that Henry initiated the English reformation, which the Anglican Church was a result of.

Side 3

[navn͏fjernet] 3.D, Studieretningsprojekt, 2015, Christianshavns Gymnasium

3

Indholdsforte͏gn͏e͏ls͏e

Indledn͏ing͏ ......................................................................................................................................................... 4 Redegørelse for baggrunden for Henrik d. 8.’s kirkepolitik ........................................................... 4 Analyse af Act in Restraint of Appeals, Act of Supremacy og Act of the Six Articles ................ 9 Act in Restraint of Appeals (1533) ............................................................................................................................... 9 Act of Supremacy (1534) ............................................................................................................................................... 12 Act of the Six Articles (1539) ........................................................................................................................................ 15 Delkonklusion ..................................................................................................................................................................... 19 Diskussion af radikaliseringsgraden af the Church of England ................................................... 20 Konklusion .................................................................................................................................................... 22 Litteraturliste ............................................................................................................................................... 24

Side 4

[navn͏fjernet] 3.D, Studieretningsprojekt, 2015, Christianshavns Gymnasium

4

Indlednin͏g͏

Da den berygtede Henrik d. 8. i 1509 besteg den engelske trone var hans ambition, som så mange andre kongers, at skabe sig et eftermæle, samt at få en mandlig efterkommer, der skulle ære og videreføre familienavnet Tudor. Henrik indgik samme år ægteskab med den blot 16-årige Cathrine of Aragon, der til at begynde med ellers havde indgået ægteskab med Henriks ældre bror, Arthur. Da han døde allerede 4 ½ måned efter vielsen, så man en politisk praktisk løsning i et ægteskab mellem Henrik d. 8. og Cathrine. Dette var en fordel for opretholdelsen af alliancen mellem England og Spanien. En problematik til den omtalte ambition intensiveredes som et følge af dette. Det skulle dog vise sig at være mere komplekst end som så. For at imødekomme sine egne ønsker, satte kongen sin lid til parlamentet. De udførte i samarbejde med monarken en række love der skulle ændre kongeriet for altid. Disse gik bl.a. under navnene ’Act in Restraint of Appeals’ (1533), ’Act of Supremacy’ (1534) og

’Act of the Six Articles’ (1539).

Igennem en skitsering af historiske begivenheder i en kronologisk rækkefølge, vil jeg i dette projekt beskæftige mig med Henrik d. 8.’s indflydelse på den anglikanske kirke, som blev resultatet af reformationen i England. For at finde svar på dette emne, vil jeg benytte mig af engelsk- og religionsfaglig teori og metoder. Igennem en tekstnær analyse af de ovennævnte love, vil jeg belyse omfang og betydningen af disse. Dernæst vil jeg diskutere radikaliseringsgraden af Henrik d. 8.’s indførelse af the Church of England gennem bruddet med den katolske kirke og Rom.

Redegørelse for baggrunden for Henrik d. 8.’s kirkepolitik ͏

England var under en stor del af Henrik d. 8.’s regeringstid en del af den romersk-katolske kirke, og havde et godt forhold til paven. Kongen var yderst from og gik op i at deltage i kirkens messer og benyttede sig i øvrigt af kirkens mænd som rådgivere – herunder bl.a.

kardinal Wolsey og senere Thomas Cramner. Den gejstlige øvrighed havde stor magt i riget, både gejstligt og verdsligt. De engelske borgere betalte blandt andet kirkeskat. Tidens verdensanskuelse var, at se mennesket som universets centrum. Ovenover jorden var himlen, inden i jorden var skærsilden. Som følge af at kirken var den øverste magt, var fromhed en central bestræbelse og den øvrige menighed og den jævne mand satte ikke spørgsmålstegn ved denne verdensanskuelse. Til at fastholde englænderne i deres fromhed gjorde kirken brug

Side 5

[navn͏fjernet] 3.D, Studieretningsprojekt, 2015, Christianshavns Gymnasium

5 af de syv sakramenter [1]. Denne liturgi udgjorde et hierarki; uden præsten, kunne menigheden nemlig ikke udføre de kirkelige ritualer den katolske tro fremsatte. [2]

Opfindelsen af bogtrykkerkunsten, blev for første gang præsenteret i Det Hellige Romerske Rige af Johannes Guttenberg i 1440. Med bogtrykkerkunsten var det let at udbrede Bibelen og dermed transskribere den fra latin til engelsk. Dette var en medvirkende årsag til at den tyske reformator og teolog Martin Luther fik en så stor fremgang med sine reformideer. Andre før ham havde allerede i løbet af 1300-tallet luftet ideerne, uden at det bar frugt.

Da lutheranismen [3] fik fremgang i tiden omkring 1520 og Martin Luther var blevet

ekskommunikeret af pave Leo d.10.^{4}, udtrykte Henrik d. 8. sin modstand mod denne

bevægelse. Dette gjorde han ved at udarbejde skriftet Assertio septem sacramentorum; et angreb på Luthers On the Babylonian Capticity of the Church (1520) der var et angreb mod Roms biskop – paven. I skriftet udtrykker kongen sin modstand mod den lutheranske trosretning, og viser samtidig også hans opbakning til den katolske kirke og til pavens autoritet. Henrik d. 8. udgav værket Assertio septem sacramentroum i foråret 1521. I første omgang blev der sendt 30 kopier til Rom. Paven modtog et eksemplar svøbt i guldklæder og med en personlig besked i titelbladet, hvori Henrik understreger sit og pave Leo d. 10.’s venskab. [5] Paven betragtede dette som et kæmpe bidrag til kirkens kamp mod kætteren Luther, og tildelte ham titlen ’Defender of Faith’, eller originalt ’Fidei Defensor’ (latin).

På denne måde fuldførte den engelske konge også sin ambition om en titel af hellig og åndelig karakter. Dette bevirkede at Henrik endelig kunne gøre rivalerne, kongerne i Frankrig og Spanien, som henholdsvis havde titlerne ’The most Christian King’ og ’Catholic King’, rangen stridig. [6] Selvom paven har været stolt over at en katolsk konge forsvarede pavestolen og dennes autoritet, har han sandsynligvis også tildelt Henrik titlen af politisk strategiske grunde. Da paven med tildelingen af titlen Fidei Defensor har gjort Henrik til en af sine egne, har dette muligvis fået kongen til at føle sig endnu tættere knyttet til kirken og fungerede dermed som en større støtte for paven. Hvis opbakningen til Luther udviklede sig til at være et

1

De syv sakramenter bestod af dåben, konfirmationen, nadveren, boden, den sidste olie og ægteskabet.

2

Lauritsen, Anders Martin, Det Teologiske Fakultet, KU: Den Engelske Reformation – En undersøgelse af den

engelske religionsopfattelse og praksis i forbindelse med reformationen. s. 5
3

Retning inden for protestantismen der bygger på Martin Luthers reformideer

4

Pave Giovanni de' Medici () er i dag kendt under navnet Leo X

5

Starkley, David: Man and Monarch, s. 104

6

Ibid. s. 104

Side 6

[navn͏fjernet] 3.D, Studieretningsprojekt, 2015, Christianshavns Gymnasium

6 for stort pres for paven, var opbakningen fra England og de øvrige katolske lande altid gode kort at have i ryggen. I samme år som udgivelsen af Henriks skrift (1521), blev Martin Luther erklæret for fredløs, efter at have nægtet at tilbagekalde sine teser og skriverier. Han var derfor tvunget til at søge i skjul hos en fyrste i nogen tid.

Henrik d. 8.’s forsvarsskrift Assertio septem sacramentorum blev meget berømt og populært i tiden. I Europa, hvor det lutheranske oprør blomstrede, er dette forsvarsskrift vigtigt at tage i betragtning i forhold til senere begivenheder.

En pavelig dispensation i 1503 af pave Julius d. 2. havde muliggjort ægteskabet mellem Henrik og Cathrine of Aragon. Dog havde dispensationen været til stor diskussion blandt kanonister og teologer. Spørgsmålet var, om den pavelige dispensation også var legitim, når omstændighederne stred mod Bibelens terminologi. Bibelen forbød ægteskab mellem en mand og hans brors hustru. Det betegnedes således som en uren handling og skulle medføre barnløshed. [7] Dette ramte da også kongefamilien. Cathrine fødte to sønner, hvoraf den første var dødfødt og den anden døde kort tid efter. Dronningen gav dog liv til et enkelt barn, Mary.

Da kongen ingen sønner fik, og Cathrine var nået en alder, hvor hun ikke længere var fødedygtig, begyndte Henrik at bekymre sig om manglen på en mandlig efterkommer. Hvis ikke der var nogen mandlig efterkommer, skulle Mary gøres til tronarving, hvilket ville være et alvorligt politisk problem. Dette ville nemlig efterlade England i tronstridigheder, hvis man går ud fra at Mary senere ville gifte sig. [8]

Året 1527 blev et af de mest afgørende år i Henrik d. 8.’s regeringsperiode. Dette var året hvor han indledte processen for at få sit ægteskab med Cathrine of Aragon annulleret ved hjælp af en ny pavelig dispensation. [9]

Det måske væsentligste argument for opløsningen af ægteskabet og dermed alliancen mellem kong Henrik d. 8. af England og kejser Karl d. 5. af Spanien var, at kongen i løbet af 1526 var blevet forelsket i Anne Boleyn, datter af Thomas Boleyn og niece af the 3rd Duke of Norfolk. Det var formentlig i januar 1527 at den beundringsværdige hofdame fra den adelige familie, der var ansat hos Henriks nuværende dronning Cathrine, indvilligede i at indlede et forhold med Henrik og senere blive gift. Anne havde ellers sagt, at hun første ville dele seng med ham, hvis Henrik lovede hende ægteskab og dermed ville hun blive dronning af England. Meget tydede på at løftet om ægteskab med

7

Rasmussen, J. J. Brusen: Henrik d. 8.’s nationalkirkelige reformation, s. 242

8

Rasmussen, J. J. Brusen: Henrik d. 8.’s nationalkirkelige reformation, s. 242

9

Starkley, David: Man and Monarch, s. 107

Side 7

[navn͏fjernet] 3.D, Studieretningsprojekt, 2015, Christianshavns Gymnasium

7

Anne Boleyn ikke kun var en ny chance for at sikre Tudor-slægten tronarven. Henriks berømte breve til Anne omhandlede hans følelser og intime anliggender. Den hengivenhed Henrik udtrykker over for Anne i sine breve, anses som meget usædvanlig for ham, da han ellers fandt det at skrive breve som en sur pligt. [10]

I 1533 var Anne Boleyn blevet gravid og

Henrik lod sig derfor i al hast og hemmelighed vie til Anne, da han frygtede at barnet (som forhåbentlig skulle vise sig at være en dreng) ville blive erklæret for at være illegitim arving til tronen. Det hastede nu endnu mere end før, at få annulleret Cathrine og Henriks ægteskab.

Et yderligere argument til ønsket om skilsmisse var blandt andet, at alliancen mellem Spanien og England ikke længere var så tiltalende. Den spanske monark kejser Karl d. 5. var nevø til Cathrine; grundet deres familiebånd ville Spanien naturligvis prøve at påvirke paven i Rom om ikke at godkende en annulleringen af ægteskabet, der på dette tidspunkt havde varet i 16 år. Kongen måtte derudover også overveje den indenrigspolitiske situation. Cathrine, den nuværende Dronning, var nemlig særdeles populær blandt den engelske befolkning. [11] Kongen og hans rådgivere hævdede som sagt, at den pavelige dispensation, givet af pave Julis

d. 2., havde forårsaget denne barnløshed hos Catharina, eller i hvert fald manglen på sønner.

Hvis dispensationen aldrig havde fundet sted, var Henrik nemlig aldrig blevet gift med Cathrine. Henrik var med sin tilknytning til den katolske kirke særdeles bibelstærk. Han fremlagde derfor via breve en række vers i bibelen for paven, der underbyggede hans anmodning om annullering af ægteskabet, blandt andet følgende: ”Hvis en mand gifter sig med sin brors hustru, er det en skændsel. Han har blottet sin brors køn. De skal være barnløse”. [12] Den nye pavelige dispensation skulle annullere Henriks ægteskab, da han derigennem ville blive gjort til ungkarl igen og ikke til fraskilt. Catherine ville ikke acceptere skilsmisse. Da hun selv var stærkt troende katolik, og derfor stadig mente at ægteskabet var legitimt, da det var verificeret af den pavelige dispensation, appellerede hun til paven. Her må pavens situation tages i betragtning. Da pave Clemens d. 7. ikke ønskede yderligere stridigheder med kejser Karl d. 5., der på dette tidspunkt havde erobret Rom, trak han den legatdomstol der ellers var blevet nedsat tilbage. Dette, samt mistillid, førte til den stærkt katolsk-troende kardinal Wolseys fald i 1529 som Lord Chancellor og pavelig legat. [13] Stillingen som Lord Chancellor blev herefter besat af Thomas More. Den katolske More

10

Starkley, David: Man and Monarch, s. 107

11

Lauritsen, Anders Martin, Det Teologiske Fakultet, KU: Den Engelske Reformation – En undersøgelse af den

engelske religionsopfattelse og praksis i forbindelse med reformationen.
12

Det gamle Testamente: 3. Mosebog kap. 20, vers 21

13

Rasmussen, J. J. Brusen: Henrik d. 8.’s nationalkirkelige reformation s. 242

Side 8

[navn͏fjernet] 3.D, Studieretningsprojekt, 2015, Christianshavns Gymnasium

8 havde allerede siddet i kongens råd siden 1518, og var derfor en betroet rådgiver og ven for kongen. Overfor More stod Thomas Cromwell, der i 1530 blev valgt ind i rådet [14]. Den protestantisk-orienterede Cromwell spillede en stærk rolle i etableringen af The Church of England og foreslog annulleringen af Henrik d. 8.’s ægteskabet. [15]

Paven i Rom befandt sig imidlertid i eksil grundet Spanien og Frankrigs besættelse af Italien.

Han havde derfor ikke mulighed for at afgøre skilsmissesagen. Da Spanien vandt over franskmændene, og dermed havde invaderet Norditalien, måtte paven sværge trosskab til den spanske kejser. Efter den pavelige afvisning af annulleringen besluttede Henrik sig for at indføre The Act in Restraint of Appeals i 1533. [16] Hermed indledtes den nationalkirkelige reformation. Akten skulle forbyde at indgive appeller til udenlandske domstole – dette forbød dermed Cathrine at appellere til Rom. Fremover skulle man appellere til ærkebiskoppen af Cantebury, og hvis det gjaldt anliggender der drejede sig om kongen, skulle en appel foregå igennem kongen selv. Vielsen mellem Anne Boleyn og Henrik havde desuden fundet sted blot en måned forinden indførelsen af akten. I maj erklærede den nyligt valgte ærkebiskop Thomas Cranmer ægteskabet med Catharina for ”Null and void ab initio”, dvs. ugyldigt og annulleret. Ydermere blev ægteskabet mellem Anne og Henrik erklæret for legitimt. Samme år blev Anne både kronet og mor til Elisabeth, der senere bliver regent. Anne var efter sin kroning med til at fremme reformationstanken. Dette gjorde hun f.eks. ved at opfordre sin mand til at forfremme reformatorer i kirken, samt ved at tilskynde ideen om en bibel skrevet på modersmålet. Det er her vigtigt at understrege, at hun ikke var tilhænger af den lutheranske

                                17
lære, men snarere af kristen humanisme.

Begivenhederne i året 1533 gik hurtigt, og man troede at skilsmissesagen endelig var afsluttet.

Det viste sig, at den pavelige konstitution i marts 1534 endelig afgav sin dom og erklærede Henriks nyligt indgåede ægteskab for illegitimt og hans første ægteskab med Cathrine for legitimt. [18] Formelt set var bruddet med Rom først anerkendt ved indførelsen af The Act of

Supremacy i 1534.^{19} Henrik d. 8. var den første konge i Englands historie, der sad i position

med titlen ”Supreme Head of the Church.”

14

Starkley, David: Man and Monarch, s. 166

15

Den store danske: Artikel om Thomas Cromwell

16

Rasmussen, J. J. Brusen: Henrik d. 8.’s nationalkirkelige reformation s. 243

17

Starkley, David: Man and Monarch, s. 149

18

Rasmussen, J. J. Brusen: Henrik d. 8.’s nationalkirkelige reformation s. 243

19

Starkley, David: Man and Monarch, s. 154

Side 9

[navn͏fjernet] 3.D, Studieretningsprojekt, 2015, Christianshavns Gymnasium

9

Analyse af Act in Restraint of Appeals, Act of Supremacy og Act of the Six Articles

Forinden indførelsen af Act of Supremacy var der indført flere andre akter og love som trappede op til og førte til det endelige brud med paven og den katolske kirke. Disse beskæftigede sig blandt andet med at anerkende kongen som Supreme Head of the Church – på dansk: suverænt overhoved af kirken – og gik blandt andet under navnene Submission of the Clergy (1532), den tidligere nævnte akt Act in Restraint of Appeals (1533), Oath to the Succession (1534), og Act of Treasons (1534). Sidstnævnte akt fik bl.a. dømt Henriks ven og nære rådgiver Thomas More samt biskop John Fischer til døden, da de ikke ville gå med til at sværge på de antipavelige love. I slutningen af årtiet blev en akt indført, der havde til formål at skabe enighed mellem de to kristne fløje – katolicismen og protestantismen – nemlig Act of the Six Articles (1539).

Act in Restraint of Appeals (1533)

Ønsket om annullering af ægteskabet med Cathrine of Aragon igennem en pavelig dispensation, blev for Henrik d. 8. snart anset som en umulighed. Dette ledte til en lov, der skulle udarbejdes af Henriks råd, med den nyligt udpegede førsteminister Thomas Cromwell som tilsynsførende. Henrik lagde stor vægt på, at der blev lavet et ordentligt stykke arbejde, derfor deltog han også selv i at udforme loven, der skulle forbyde at appellere til udenlandske domstole. [20] Offentliggørelsen af den nye lov Act in Restraint of Appeals skete i februar 1533 og kan betegnes som grundlag for ærkebiskop Thomas Cranmers annullering af kongens første ægteskab samt erklæring af legitimiteten af hans nye ægteskab med Anne Boleyn, i maj måned samme år.

Betydningen af denne lov må ses i forhold til omstændighederne. Udover at omsider få ægteskabet med Cathrine annulleret og blive gift på ny med sin udkårne, ventede Anne en fremtidig arving, noget som jo for Henrik blev stærkt prioriteret. Dette underbygger desuden hans store interesse i udarbejdelsen af loven om den katolske kirkes magt til sig selv.

Kongens interesse er dog ikke til at gennemskue i selve teksten, da vi har med et officielt statsanliggende at gøre, og derfor forekommer som objektiv; desuden er kongens interesse i denne lov, kun bevist ved hjælp af blandet andet forskning. Objektiviteten i teksten ses for

20

Starkley, David: Man and Monarch, s. 145

Side 10

[navn͏fjernet] 3.D, Studieretningsprojekt, 2015, Christianshavns Gymnasium

10 eksempel ved at kongen og parlamentet omtaler sig selv i tredje person. ”… the King’s most

noble progenitors […]”^{21}

Sproget i teksten er af særlig formel karakter, til dels grundet tidsperioden og til dels grundet afsenderenes position som konge og parlament. Denne position vægtes i dette tilfælde højt, da det ligger som en selvfølge at tonen og fremstillingsmåden i teksten findes formel og højtidelig – desuden grundet den højtidelige omstændighed – og som nævnt – formen for teksten; en lov der skal forekomme som byggesten for kongens suverænitet. Officielt hedder det sig, at det er parlamentet der har udarbejdet og udgivet loven. Da parlamentet, som var borgernes repræsentant i forhold til lovgivning og vedtægter, var valgt af kongen, der som nævnt deltog i selve udarbejdelsen, gør dette parlamentets rolle mindre troværdig.

Parlamentet vil nemlig til enhver tid forsøge at fremstå som en loyal undersåt.

Tekstens sprog er sandsynligvis mest tilegnet til den lærde mand, selvom den har til hensigt at blive læst og forstået af hele riget (modtager). Et eksempel på sprogets formalitet og højtidelighed findes blandt andet i indledningen:

”Where by divers sundry old authentic histories and chronicles it is manifestly declared and expressed that this realm of England is an Empire, and so hath been accepted in the world,

governed by on supreme head and king […]”^{22}

Ordet ”hath” er f.eks. en tidligere eller poetisk form for det engelske ord ”have” (her i infinitiv). I forhold til appelformer, kan man sige at afsenderens funktion som konge og parlament samt sproget gør at man som læser finder teksten troværdighed – også kaldet appelformen etos. I forhold til de andre appelformer, kan man sige at skribentenerne også gør brug af logos, da der appelleres til læserens fornuft. Dette ses igennem den måde loven er fremstillet på. Teksten prøver nemlig at gøre loven til noget positivt, ved at fremhæve fordele af vedtægten og ulemper ved fastholdelse af forbindelsen til Rom.

Fremhævelsen af fordelene ved indførelse af loven, sker f.eks. igennem pointering af, at kongen – grundet ejendom (roayl estate) af den engelske krone og hans værdighed til den – ses som at være bundet til staten, og er derfor yderligere betegnet som et statslegeme (dette kommer af ordet ”body politic”.) Grundet dette, understreger Henrik d. 8. og parlamentet at

21

The Act in Restraint of Appeals, linje 31 (Linjerne er her og vil fremover være talt fra selve loven – denne kan

findes i litteraturlisten)
22

The Act in Restraint of Appeals, linje 1-3

Side 11

[navn͏fjernet] 3.D, Studieretningsprojekt, 2015, Christianshavns Gymnasium

11 det er kongens pligt, at adlyde Gud og hermed understreges også grunden til, samt vigtigheden af, at kongen bør være the supreme head of the church. [23]

Ulemperne ved fastholdelse af forbindelsen til Rom og den katolske kirke, er belyst ved at fremhæve de betingelser, der følger med ved tilknytningen til paven. ”… costs and charges of the King’s Highness and many of his subjects and resiants in this realm … for so much as the parties appealing to the said court of Rome most commonly do the same for the delay of

                                        24
justice; and forasmuch as the great distance […]”

. Her er omkostningerne for tilknytningen til kirken i Rom beskrevet negativt, både for kongen, adelen og de almindelige borgere.

Loven fremlægger ikke andre ændringer, end et forbud mod at appellere til kirken i Rom. For at få en yderligere forståelse for betydningen af dette, med henblik på befolkningen, nærmere menigheden i England, må man gå religionsfagligt til værks. For det enkelte individ kan et eller flere tilhørsforhold være afgørende for at få dagligdagen til at fungere, eller sågar for at få skabt en mening med livet. Mange stærkt troende katolikker vil formentlig have betragtet dette mindre brud med kirken i Rom som meget voldsomt. For dem indgår der noget helligt i, at være knyttet til en bestemt institution.

Det kan være en udfordring at definere religion. Ninian Smarts [25] syv dimensioner kan i denne forbindelse være med til at forklare, hvor omfattende et brud, med noget der står den enkelte nært kan være. Dette kan udelukkende gøres med kendskab til kristendommen og mere specifikt til den katolske trosretning. Smarts 7-dimensionelle religionsdefinition er bred nok til at dække alle religioners områder.

”Den sociale og institutionelle dimension” (nr. 6) dækker religionens interne organisation og funktionen af denne som autoritær base, samt samspillet mellem samfund og menighed.

Yderligere er den defineret som en religionstype, hvor der vil være en bestemt autoritet samt rangorden. Denne dimension stemmer godt overens med kirkens funktion, ydermere eller rettere sagt kirken i Rom samt pavens autoritet. Rangordenen kan i forhold til Smarts religionsdefinition forstås som den fromhed, det stærkt katolsk-prægede samfunds borgere

prøver at opnå/bygge op. Desuden opfattes al modstand mod paven på dette tidspunkt som

meget voldsomt.

23

The Act in Restraint of Appeals, linje 1-5

24

The Act in Restraint of Appeals, linje 36-39

25

Britisk religionshistoriker ()!

Side 12

[navn͏fjernet] 3.D, Studieretningsprojekt, 2015, Christianshavns Gymnasium

12

Act in Restraint of Appeals indledte ”the Royal Supremacy” og var som tidligere nævnt kun startskuddet på en politisk proces, der skulle gøre kongen til suverænt overhoved af kirken. I forhold til den dømmende magt (magtens tredeling [26]) kan den ny-indførte lov derfor betegnes som starten på overførelsen og dermed overtagelsen af alle tre poster, da kirke og stat snart udgør en helhed.

Act of Supremacy (1534)

Som tidligere beskrevet, bekendtgjorde paven sin endelige dom for annulleringen af Henrik d.

8. ægteskab i marts 1534. Dette understreger yderligere Act in Restraint of Appeals’ rolle i denne sammenhæng – at den ikke var så væsentlig endda. Man kan forestille sig at denne dom har provokeret Henrik d. 8., da hans nyligt indgåede ægteskab nu pludselig blev erklæret for illegitimt, og pludselig var han igen ægtefælle til Cathrine of Aragon. Dette kan betragtes som en betydelig medvirkende årsag til vedtagelsen af Act of Supremacy i november 1534 der var udarbejdet af parlamentet og godkendt af kongen. Det er her vigtigt at slå fast, at parlamentet ikke tildelte kongen den gejstlige magt, men anererkendte den magt som retmæssigt var hans.

”Albeit the king’s Majesty justly and rightfully is and ought to be the supreme head of the Church of England, and so is recognized by the clergy of this realm in their convocations …

our sovereign lord, his heirs … shall be taken, accepted, and reputed the only supreme head in earth of the Church of England, called Anglicans Ecclesia” [27]

I takt med denne, indledtes the Royal Supremacy officielt, da det først er her, at kongen officielt blev anerkendt som overhoved af kirken the Church of England, formelt kaldt

                                                    28
Anglicans Ecclesia og al forbindelse til paven i Rom blev kappet .

Kirke og stat var med kongen som overhoved af begge nu tæt bundet sammen og dermed svært adskillelige. Personlig religiøs overbevisning, som støttede katolicismen og pavens autoritet frem for the Church of England blev nu set som forræderi, og afvisning af the Royal Supremacy. Med Henrik d. 8.’s omfangsrige og enorme magt, indførtes Treasons Act i 1535.

Denne foreskrev konsekvenserne af at nægte the Royal supremacy, som begynder med fratagelse af ejendomme og fængsling og i sidste ende henrettelse. De beskrevne straffe blev

26

Den lovgivende, den udøvende og den dømmende

27

Britain Express: Henry VIIIʼs The Act of Supremacy (1534) - original text. Linje 1-5 og 15-20

28

Starkley, David: Man and Monarch, s. 154

Side 13

[navn͏fjernet] 3.D, Studieretningsprojekt, 2015, Christianshavns Gymnasium

13 håndhævet ved inspektion af private ejendomme, hyppigst i udvalgte områder, som f.eks.

Cambridge.^{29} Disse voldsomme straffe gjorde, at den engelske befolkning var nødsaget til at

”skifte” deres religiøse overbevisning – hvis de da ville beholde deres liv – til en luthersk inspireret af slagsen.

Act of Supremacy er en af de korteste reformative vedtægter, men til gengæld en af de mest omfattende og betydningsfulde. Som sagt havde akten til formål at anerkende kogen som suverænt overhoved af kirken. Derudover fremlagde den også magten til at kunne ændre dette igen. ”… and that our said sovereign lord, his heirs … shall have full power and authority from time to time to visit, repress, redress, record, order, correct, restrain, and amend all

                                                                          30
such errors, heresies, abuseses, offenses, contempts and enormities, whatsoever they be […]

Herefter benævnes det igennem flere opremsninger, at disse ændringer kan ske ved åndelig autoritet og jurisdiktion, samt at grunden til at skulle anerkende kongen som supreme head of the church og dermed bryde med paven, er til fordel for Guds tilfredshed og for fredens skyld.

31

Man kan sige at kongen og parlamentet så det som mindre væsentligt at forklare yderligere konsekvenser. At loven er kort men konkret, kan være med til at understrege betydningen og vigtigheden af tekstens budskab omhandlende kongens statslige og gejstlige magt.

Sproget i teksten forekommer ligesom i Act in Restraint of Appeals formelt og akademisk.

Igen er ord som f.eks. ”tranquility” (ro/stilhed) valgt grundet normalen, for hvordan sproget

var i 1500-tallet, og selvfølgelig også pga. afsenderens position som lovgiver – her underforstået med en automatisk indblanding fra kongen, da parlamentet mere eller mindre er styret af kongen, på trods af at disse mænd har til formål at repræsentere folket. Igen er det meningen at teksten skal forekomme mest objektiv, da den ikke direkte indeholder nogle synspunkter.

Grundet parlamentets loyalitet til kongen, kan de ikke nøjes med at omtale ham som hvem som helst. Derfor benævnes han som ”our sovereign lord” og ”the king’s majesty”. På dansk kan disse titler oversættes til f.eks. ”vores højeste monark” og ”hans majestæt”. Ordet

majesty/majestæt kan også være en fremstilling af Gud, Kristus eller Jomfru Maria i

29

Starkley, David: Man and͏ M͏ona͏rch,͏ s. 154-155

30

Britain Express: Henry VIIIʼs The Act of Supremacy (1534) - original text. Linje 29-36

31

Britain Express: Henry VIIIʼs The Act of Supremacy (1534) - original text. Linje 38-45

Side 14

[navn͏fjernet] 3.D, Studieretningsprojekt, 2015, Christianshavns Gymnasium

14 stråleglans. [32] Brug af positive adjektiver ved omtale af royale og adelige, er i dag også en velkendt skik. Forskellen er blot at kongen i denne tidsperiode var hersker over liv og død.

Dette gør kun teksten subjektiv i mindre grad, men det er nok til at give os en eventuel forståelse for parlamentets rolle i forhold til folket (som de jo principielt repræsenterer) og kongen. I dette tilfælde en lov, der for alvor skulle gøre kongen til officielt overhoved af både kirke og stat, og dermed være hersker over den lovgivende, udøvende og dømmende magt, har intet parlamentsmedlem i al fald haft mod nok til at sige kongen imod, selvom loven stred imod deres katolske overbevisning. På den anden side var der også mange luthersk- eller protestantisk orienterede parlamentsmedlemmer, bl.a. den indflydelsesrige første minister Thomas Cromwell.

I teksten ses også en del gentagelser af ord, der i sammenhængen udtrykker det samme – nogle mere end andre. Den mindre grad af subjektivitet ses også ved disse gentagelser af titler. Kongen var som sagt i første omgang beskrevet med forskellige adjektiver; han benævnes f.eks. i et eksempel som konge, hvor det her skal understreges at han også er vores herskende regent, og hans børn benævnes som både arvinger og efterfølgere og fremtidige konger ”… that the king, our soverign lord, his heirs and successors and Kings of realm

[…]”^{33} Disse gentagelser af beskrivende titler, kendetegner mest af alt tidsperioden, men her

må det ikke glemmes at denne er karakteriseret af monarkens magt. Derfor kan sproget i teksten betegnes som naturligt.

Som beskrevet i analysen af Act in Restraint of Appeals kan det mindre brud med kirken i Rom og pavens autoritet i denne, have haft en voldsom effekt, selvom loven ikke havde så betydning, da den ikke fremlagde nogen markante ændringer.

Act of Supremacy var som beskrevet den mest betydningsfulde reformative vedtægt.

Ændringerne i denne, havde enorme betydninger for englænderne. Gejstligheden ville med vedtægten nu bestå af kongen, som i forvejen udgjorde den verdslige magt, (i samarbejde med parlamentet.) Bl.a. More og Fischer, som førnævnt, og Biskop Stephen Gardiner ville i 1532 ikke lade gejstligheden underkaste. Som eksempel endte Gardiner med at lade sin

                                                     34
samvittighed underkaste kongens supremati, som så mange andre.

32

Gyldendals Røde Ordbøger: opslået ord: ”majesty”.

33

Britain Express: Henry VIIIʼs The Act of Supremacy (1534) - original text. Linje 15-16

34

Rasmussen, J. J. Brusen: Henrik d. 8.’s nationalkirkelige reformation, s. 252

Side 15

[navn͏fjernet] 3.D, Studieretningsprojekt, 2015, Christianshavns Gymnasium

15

Omvendelsen fra at være en rettroende katolik til at skulle sværge trosskab til the Church of England, var svært for mange. Paven i Rom havde på dette tidspunkt været en central del af Englands befolkning i mange år; derfor vil det kun være naturligt at mange katolikker var uenige i Act of Supremacys argumenter, om anerkendelsen af kongens autoritet.

At skulle anerkende kongen som gejstligt overhoved af kirken frem for paven, hænger godt sammen med Ninian Smarts tidligere beskrevne sjette dimension – ”Den Sociale og institutionelle institution.” Her er pavens autoritet blot fejet fuldstændig bort og kongen indtræder i stedet. Men hvad har dette positionsskift betydet for den enkelte katolik? Her må man dykke yderligere ned i Smarts sjette dimension og overveje betydningen af pavens autoritet. Da paven betragtes som apostlen Peters efterkommer, ses han som en hellig skikkelse, og dermed Guds stedfortræder på jord. Det er netop denne rang i fromhed der gør paven så autoritær – ydermere er det derfor at kongen ikke kan ses som en hellig skikkelse, i takt med overtagelse af pavens post som kirkeligt overhoved. Hermed kan Ninian Smarts ”Rituelle og praktiske dimension” også forklare et af katolicismens genstandsområder. Smarts ”Materielle dimension” (nr. 7) er defineret som religionens udtryk i f.eks. genstande, geografi eller arkitektur, den troende finder helligt. I modsætning til f.eks. åbne bede-templer i Grækenland eller lignende, kan den katolske kirke fungere som et sted der er mere privat – da selve bygningen er lukket – men også fordi den ekskluderer ikke troende, dvs. mennesker der

ikke har noget med religionen og dermed kirken at gøre.^{35}

I det græske forbliver vi: Substantivet ”kirke” kommer nemlig fra græsk, kyriakón, og betyder ”det, der hører Herren til”. I dag omtales den kristne kirke da også som Guds hus. I takt med det lutherske oprør, ophørte kirken på nogle områder med at være lige så hellig som den var før, grundet de luthersk-inspirerede vedtægter. På den måde kan denne adskillelse fra pavelig magt have påvirket englændernes forhold til den gejstlige verden i en høj grad.

Act of the Six Articles (1539)

England befandt sig i en situation hvor stat og kirke, grundet kongens supremati, udgjorde en enhed. Act of Supremacy havde ikke fastlagt den kirkelige linje og havde dermed ikke dannet egentlig grundlag for landets tro. Henrik d. 8. forsøgte at imødekomme de lutherske synspunkter ved at reducere og reformere de tidligere nævnte syv sakramenter til kun tre –

35

Motzfeldt, Dorte Thelander: Religion: Teori - Fænomenologi – Metode s. 16-17 og 114

Side 16

[navn͏fjernet] 3.D, Studieretningsprojekt, 2015, Christianshavns Gymnasium

16 dåben, nadveren og boden. Dette var reformationens første bekendelsesskrift, og blev indført i

1536. [36] Katolikkerne var langt fra tilfredse med katolicismens nuværende status, blandt andet grundet de manglende fire sakramenter. Henrik d. 8. sammenkaldte bl.a. til et kirkeligt møde, i håb om at finde en overensstemmelse mellem den lutherske og katolske fløj. Kun ved bevarelse af både katolicismen og de nye ideer og tanker, kunne den kirkelige enhed opretholdes, hvor the Church of England fremstod som en nationalkirke med kongen som det besluttende led. I 1539 vedtog Henrik og parlamentet The Act of Abolishing Diversities of Opninion, bedre kendt som Act of the Six Articles, bl.a. for at skabe klarhed omkring

                37
nadverspørgsmålet.

De tidligere analyserede love har udelukkende beskæftiget sig med ”den nye lære”, dvs.

lutherske strømninger, mens Act of the Six Articles beskæftiger sig med Henriks personlige

            38
konservatisme. Derudover var tiden kommet til, at de to kirkelige fløje var begyndt at

kæmpe om indflydelsen i kirken, da kongen, som tidligere nævnt, ikke havde dannet noget egentligt grundlag for rigets tro. Den katolsk-prægede konservative fløjgruppe kæmpede, ligesom den reformatorisk-inspirerede fløj, for en national kirke. Den markante forskel var, at hhv. den ene fløj ønskede en kirke i den katolske retning med dennes riter og liturgi, hvor den anden ønskede tilknytning til de reformatoriske tanker, der læner sig op af hvad vi i dag vil kalde for den anglikanske protestantiske retning inden for kristendommen.

I vedtægten af the Six Articles fastlås det i indledningen til selve artiklerne, at kongen med

                                                                 39
denne vil bevare samme kirke, the Church of England i én sand, ensrettet doktrin. At loven

har til formål at være én ensrettet doktrin, kommer af det tidligere omtalte og i den formelle titel af loven The Act of Abolishing Diversities of Opninion. Det engelske ord abolish betyder i denne sammenhæng at ophæve eller afskaffe. Henrik d. 8. ville altså gerne gøre en ende på de forskellige opfattelser af, hvordan liturgien i kirken skulle praktiseres. Den forholdsvist lange indledning til de seks artikler, handler om selve processen for vedtægten. Denne har med den ellers magtfulde, luthersk-inspirerede Thomas Cromwell højst sandsynligt været en strid kamp, da artiklerne mest af alt står på katolsk grund. De forskellige kristne religionsopfattelser beskrives som at have været grobund for og dermed også startskuddet til

36

Rasmussen, J. J. Brusen: Henrik d. 8.’s nationalkirkelige reformation s. 256

37

Rasmussen, J. J. Brusen: Henrik d. 8.’s nationalkirkelige reformation s. 255-258

38

Tudorplace: Act of the Six Articles side 1

39

Tudorplace: Act of the Six Articles. Linje 1-3 s. 2 (Angivelse af linjer, er her og vil fremover være talt fra selve vedtægten “Statute of Six Articles, 1539”)

Side 17

[navn͏fjernet] 3.D, Studieretningsprojekt, 2015, Christianshavns Gymnasium

17 processen med udarbejdelsen af loven. Der argumenteres for, at denne udarbejdelse har til formål at ære den almægtige Gud samt His Highness prægtige rige og hans hengivne undersåtter. Teksten beskriver herefter parlamentets forpligtigelse til at skulle rette op på fejl og mangler:

”Hath therefore caused and commanded this his most high Court of Parliament, for sundry and many urgent causes and considerations, to be at his summoned, and also a Synod and Convocation … to be in like manner assembled; And forasmuch as in the said Parliament, Synod, and Convocation there were certain articles, matters, and questions proponed and set

                               40
forth touching Christians Religion […]

Act of the Six Articles er ingen undtagelse for gentagelser af substantiver, verber, adjektiver og titler. I tekstuddraget ovenfor er en bid også udeladt, da denne stort set udelukkende gentager sig selv. Substantiverne synod og convocation betegner f.eks. begge bl.a. et kirkeråd.

Kongen har også fået lagt yderligere fine adjektiver til sin titel, her f.eks. the King’s most

              41                            42
excellent Majesty eller The King’s most royal Majesty . Disse adjektiver er også med til at

karakterisere denne lovs sprog som formelt. Det omtalte parlament, synoden, og konvokationerne, der i samarbejde udformede denne vedtægt, har yderligere argumenteret for deres rettighed og værdighed til at skulle vedtage den: ”… his said high Court of Parliament and Council, and there like a prince of most high prudence and no less learning opened and

                                                                          43
declared many things of high learning and great knowledge touching the said articles […]”

Med denne erklæring kan teksten betegnes som troværdig, da det sandt nok er lærde mænd der har udarbejdet den. Om lovens argumenter kan betragtes som troværdige er en anden diskussion. Parlamentet og kirkerådene hævder nemlig, at de grundet deres position og viden må have ret i, at denne nye vedtægt er løsningen på uoverensstemmelserne mellem den katolske og den lutherske fløjs udlægning af liturgien i kirkelig praksis.

Den katolske kirke havde med katolicismens materialisme og pavernes dyre livsstil, store årlige udgifter. Til gengæld svømmede gejstligheden også i penge. Grunden til dette var de store indtægter ved salg af afladsbreve, der skulle formindske den tid den enkelte katolik

40

Tudorplace: Act of the Six Articles. Linje 13-17

41

Tudorplace: Act of the Six Articles. Linje 1

42

Tudorplace: Act of the Six Articles. Linje 18-19

43

Tudorplace: Act of the Six Articles. Linje 26-28

Side 18

[navn͏fjernet] 3.D, Studieretningsprojekt, 2015, Christianshavns Gymnasium

18 måtte afsone i skærsilden efter døden. [44]

Skærsilden var stedet hvor sjælen enten blev straffet og renset for sine synder, for at kunne indtræde i gudsriget eller blive fortabt for altid. Som katolik frygtede man i høj grad dette helvede. Derfor havde pavens ord for de fleste rettroende katolikker større betydning end kongens, da paven jo var Guds stedfortræder på jord. Til sammenligning mellem de to kristne fløje, ser den katolske kirke mennesket som syndigt og ude af stand til at retfærdiggøre sig selv – dette kan udelukkende gøres af Gud. Man har pligten til at nærme sig Gud (at stige i fromhed) – dette gøres gennem bøn, gode gerninger og deltagelse i messen, vejledt og dømt af kirken. Luther radikaliserede forståelsen af synden, og beskrev mennesket som både syndigt og retfærdiggjort. Mennesket har ikke frihed til at ville det gode og har desuden tendens til at sætte sig selv i Guds position. Selvom mennesket synder konstant, tilgives det alligevel af Gud. [45]

Dette sætter kirken i rollen som vejleder og ikke dommer.

Hvis katolikken måtte synde, ville han eller hun gå til kirken og bekende sine synder og efterfølgende følge et råd, som f.eks. kunne lyde på at bede en bøn ti gange, eller købe et afladsbrev. Dette sakramente kaldes for boden og er Act of the Six Articles’ sjette punkt. I teksten er boden nærmere betegnet som et mundtligt skriftemål, som var ”… expedient and necessary to be retained and continued, used and frequented om the Church of God” [46] De fleste mennesker gør i hverdagen brug af bestemte riter og skikke. Et ritual er en fysisk handling der tillægges en symbolsk værdi, og det har til formål at ændre en eller flere personers omgivelser eller status. Den franske etnograf Arnold Van Gennep () lancerede i 1909 begrebet overgangsritualer (Rites de passage) og opstillede derfor tre faser, der skulle kunne analysere et hvilket som helst overgangsritual i en hvilken som helst kultur.

Den første fase, separationsfasen, adskiller initianden, v.hj.a. f.eks. isolation eller markering.

Initianden, samt stedet, vil her være genstand for sakralisering eller helliggørelse. I anden fase, også kaldet den liminale, vil initianden være åben for bearbejdning og er uden status og identitet. Efterfølgende er initianden nu i stand til modtage selve transformationen. I denne fase aktiveres religionens myter også. Dette hænger sammen med at der er en grund til udførelsen af ritualet. I tredje og sidste fase (inkorporationsfasen) har initianden opnået ny

                                       47
status og identitet og der sker en afhelliggørelse.

44

Madsen, Lene m.fl.: Grundbogen til Religion C, side 61

45

Madsen, Lene m.fl.: Grundbogen til Religion C, side 62

46

Tudorplace: Act of the Six Articles. Linje 52-53

47 47

Motzfeldt, Dorte Thelander: Religion: Teori - Fænomenologi – Metode s. 42-44

Side 19

[navn͏fjernet] 3.D, Studieretningsprojekt, 2015, Christianshavns Gymnasium

19

En anden markant forskel på katolicismens og den lutherske liturgi, er bl.a. nadveren, som beskrives i første og anden artikel. I den katolske kirke er nadveren gudstjenestens højdepunkt. Denne forekom Henrik og den katolske kirke meget essentiel; den beskrives bl.a.

som det mest velsignede sakramente: ”… the most blessed Sacrament of the Altar […]”^{48}

Brødet og vinen ses i den katolske verden ikke som et symbol for Kristi legeme og blod (som man gør i den protestantiske kirke), men som en faktisk forvandling til hvad det beskrives som, også kaldet transsubstantiationen: ”it is to be believed, and not doubted of, but that in the flesh, under the form of the bread, is the very blood; and with the blood, under the form of

the wine, is the very flesh […]^{49} Vigtigheden af denne understreges af J. J. Brusen

Rasmussens indlæg omhandlende Henrik d. 8.’s nationalkirkelige reformation i et tidsskrift.

Han nævner her, at der var fastsat dødstraf ved benægtelse af transsubstantiationen.

Man kan sætte den katolske kirkes sakramente, nadveren, ind i Van Genneps ritualanalyse:

I separationsfasen udskiller initianden sig ved at træde ind i det kirkelige rum, gå op til det hellige alter og ligge sig på knæ. Ved den liminale fase sker magien; ved indstiftelsesordene forvandles brødet og vinen til Jesu legeme og blod og dette indtages. Initianden vil på denne måde opnå kontakt med Gud. Ved inkorporationsfasen vil præsterne give initianden Guds velsignelse. En ny status er opnået.

De resterende artikler, den tredje, fjerde og femte, omhandler hhv. påbud om cølibat for præster, overholdelse af munkeløfter og private messer. Fælles for dem alle er, at de bliver opfattet som sakramenter, hvor det ifølge Luther kun er nadveren og dåben der opfattes som sådan, da kun disse er indstiftet af Kristus. [50]

Der var med Act of the Six Articles generelt en vis tilfredshed blandt katolikkerne.

Delkonklusion

De tre love, Act in Restraint of Appeals, Act of Supremacy og Act of the Six Articles har til sammen udgjort grundlaget for The Henrician Church og man kan sige at de styrker hinandens vedtægter, i med at de ikke ville have samme betydning hvis de stod alene.

Ydermere kan de betragtes som en optrapning til et egentligt brud med katolicismen, da Henrik d. 8. egentligt med de seks artikler ender med at gå tilbage til en overvejende konservativ og katolsk præget basis og praksis for kongerigets tro, og dermed også sin kirkepolitik.

48

Tudorplace: Act of the Six Articles. Linje 36

49

Tudorplace: Act of the Six Articles. Linje 40-41

50

Madsen, Lene m.fl.: Grundbogen til Religion C, side 62

Side 20

[navn͏fjernet] 3.D, Studieretningsprojekt, 2015, Christianshavns Gymnasium

20

Diskussion af radikaliseringsgraden af the Church of England

De analyserede love kan i dag betragtes som fundament for the Church of England, den anglikanske kirke. Det overordnede mål med Henrik d. 8.’s kirkepolitik var nemlig at finde overensstemmelse mellem doktrinerne i kirken mellem de to kristne fløjgrupper. Efter vedtagelsen af Act of the Six Articles i 1539, var der som nævnt gennemgående tilfredshed fra katolsk hold. Så forskellige som de to fløje var, kan det diskuteres om det var indlysende eller ej, at der bestemt ikke var tilfredshed hos lutheranerne.

Indførelsen af de stærkt katolsk prægede artikler førte dog ikke til den helt store frygtede udrensning af kirkens ledelse - dog endte det galt for Thomas Cromwell. Grundet en overvejende del af parlamentets katolske medlemmers opposition imod Cromwell, blev han i

1540 afsat og dernæst henrettet efter Henrik d. 8.’s ordre. Kongen var desuden særdeles skuffet over ægteskabet med Anne of Cleves, der var blevet forslået på Cromwells initiativ. [51] Optakten til Act of the Six Articles er væsentlig at tage i betragtning, når graden af radikalisereingen af bruddet skal diskuteres, da denne var Henrik d. 8.’s sidste vedtægt der havde til formål at fastlægge den engelske kirkes liturgi.

Englands monark befandt sig i en situation, hvor hverken det luthersk dominerede nordlige Europa eller de gamle, stadigt katolske, ærkerivaler Spanien og Frankrig, ville indgå alliance med ham. Det var derfor både kongens pligt, men også en nødvendighed at indgå nye forbund. Anne of Cleves kom fra en tysk adelig familie, der var tilhænger af det Schmaldiske forbund, der tilsluttede sig Luther og hans lære. Ønsket om samarbejdet kom af, at Henrik håbede på at kunne få sat en aftale i stand om et kirkeligt samarbejde. Dette samarbejde måtte Henrik dog til sidst opgive fuldstændigt, da han og de engelske repræsentanter ikke kunne komme til enighed, især omkring nadverspørgsmålet. [52]

Kongen så sig selv som anti-gejstlig

                        53
katolik snarere end protestant.

Bruddet med den katolske kirke har ikke nogen entydigt årsag. Som det forelå i redegørelsen, var der flere forskellige årsager og argumenter til at annulleringen af ægteskabet med Cathrine of Aragon fandt sted. Først og fremmest var den rettroende katolske Cathrine nået en

51

Rasmussen, J. J. Brusen: Henrik d. 8.’s nationalkirkelige reformation s. 259

52

Rasmussen, J. J. Brusen: Henrik d. 8.’s nationalkirkelige reformation s. 258

53

Starkley, David: Man and Monarch, s. 192

Side 21

[navn͏fjernet] 3.D, Studieretningsprojekt, 2015, Christianshavns Gymnasium

21 alder, hvor hun var blevet gold – Henrik d. 8. kunne derfor ikke få en mandlig arving.

Desuden var kongen, i takt med dette, blevet forelsket i Anne Boleyn og ville derfor gerne gifte sig med hende, og videreføre sin slægt. Med dette kom også de udenrigspolitiske spændinger, som kom af den brudte alliance med Spanien. Desuden kan kongens økonomiske

situation yderligere betragtes som motivation/incitament for bruddet. Ved supreme head of

the church overtog kongen kirkens besiddelser og formue. Dette må man formode ikke har talt imod opgøret med den katolske kirke. Bruddet med den katolske kirke, der fulgte med Act in Restraint of Appeals og Act of Supremacy, ledte til stor debat og forvirring, da de som tidligere nævnt ikke fremlagde nogle doktrin for ny skabte kirke – the Church of England.

Henrik skaber derfor den omtalte lov, Act of the Six Articles, som skulle skabe fundament for The Henrician Church.

Adskillelsen fra den katolske kirke og Rom var for Henrik et behov. Herefter kan man se på belejligheden af de lutherske strømninger. Som den rettroende katolik man så kongen som helt op til slutningen af 1520’erne, er det tydeligt at se mulige årsager til bruddet med den katolske kirke – eksempelvis den ønskede annullering af hans første ægteskab. I hans forsvarsskrift Assertio septem sacramentorum ser vi nemlig, som tidligere beskrevet, Henrik

d. 8.’s hengivenhed til den katolske lære samt paven. Han prøver da også at bortforklare dette, ved at give hans parlament ”æren” for at have udarbejdet det.

Efter at have været gift med Anne of Cleves for en kort stund, og inden også annulleringen af dette ægteskab blev gennemført, nåede Henrik formentlig at være blevet påvirket af hendes tilknytning til den lutherske lære; Henrik blev nemlig i denne tid gradvist mere skeptisk over for den katolske kirkes læren om skærsilden og effektiviteten af at bede for døde, hvor sidstnævnte før var en del af sakramenterne. [54]

Indtil indførelsen af Act of the Six Articles, er tiden meget turbulent og forvirrende for den enkelte borger, hvad enten de var katolikker eller lutheranere. Ligeledes må det tænkes, at kongen har været lige så forvirret og frustreret, som hans undersåtter. Henrik vedtager derfor den omtalte lov, Act of the Six Articles, som skulle skabe et troens fundament for the Henrician Church.

Henrik d. 8.'s brud med den katolske kirke mundede ud med ikke at være så radikalt som først antaget. Det er særligt væsentligt at man ikke alene betragter reformationen i England som Henrik d. 8.s værk. Henriks ønske var, at præge den engelske kirkepolitik, så den indeholdt

54

Starkley, David: Man and Monarch, s. 19

Side 22

[navn͏fjernet] 3.D, Studieretningsprojekt, 2015, Christianshavns Gymnasium

22 både katolsk og luthersk liturgi. Efter Henrik d. 8.’s død i 1547 blev kirken tvunget ud i et indre opgør, da gejstligheden (den kirkelige ledelse) ville præge kirken i en mere konservativ katolsk retning. Dette førte til nye religiøse stridigheder, som Henriks efterfølgere måtte kæmpe med, herunder spørgsmålet om den retmæssige arving til tronen. The Henrician Church måtte efterfølgende være offer for en mere teologisk reformation hvor the Church of England indføres af hans efterfølgere. Dette underbygger radikaliseringsgraden af the

                                                 55
Henrician reformation overvejende, formalistisk og verdslig.

Konklusion

Kongen, Henrik d. 8.’s brændende ønske om en mandlig arving, samt ambitionen om at skabe sig et eftermæle, intensiveres efter en større problematik. Igennem en skitsering af den historiske monarks regeringstid, i forhold til hans kirkepolitik, har jeg kunnet analysere og dermed vurdere vedtægternes rolle og betydning af Henrik d. 8.’s kirkepolitik. Efterfølgende er radikaliseringsgraden af Henriks brud blevet diskuteret og hermed er det nu muligt endeligt at overveje Henrik d. 8.’s rolle for etableringen af den anglikanske kirke. Annulleringen af kongens første ægteskab fandt omsider sted; dernæst kunne the Royal Supremacy indledes, i takt med vedtagelsen af Act in Restraint of Appeals, Act of Supremacy og Act of the Six Articles. De to første vedtægter kan betragtes som udelukkende at bære præg af den lutherske lære. Dét der afgør hvor radikalt Henrik d. 8.’s brud ender med at blive, er til gengæld den tredje analyserede vedtægt om de seks kirkelige doktriner. Denne skulle udrydde uenigheden om the Church of Englands doktriner og liturgi. Det eneste lutherske præg i denne vedtægt, er udeladelsen af det katolske sakramente, som foreskriver bøn for de døde. På denne måde er det muligt at understrege Henrik d. 8.’s rolle for etableringen af den anglikanske kirke.

Hans rolle forekommer i forhold til reformationen som mindre afgørende, da Henrik snarere må ses som grundlægger af the Henrician Church, end af den anglikanske kirke.

Uden grundlæggelsen af førstnævnte, ville indførelsen af den anglikanske kirke nemlig med sikkerhed ikke have fundet sted – i al fald ikke på samme tidspunkt. Omvæltningen fra at være et stærkt katolsk-troende land, hvor man i dagligdagen ikke kunne komme

55

Rasmussen, J. J. Brusen: Henrik d. 8.’s nationalkirkelige reformation s. 260-261

Side 23

[navn͏fjernet] 3.D, Studieretningsprojekt, 2015, Christianshavns Gymnasium

23 uden om kirkens indflydelse, til at bryde al forbindelse til paven, må betragtes som voldsom – især for den jævne mand, der blot måtte makke ret eller risikere at lade livet.

Udefra set synes der højst sandsynligt ikke mange markante forskelle i riget – både verdsligt og gejstligt. Derimod set indefra, kan disse forskelle ikke overses. Dette skyldes blandt andet at stat og kirke nu officielt udgjorde en enhed, og at man på baggrund af dette opfattede det som en ændring, der i væsentlig grad ændrede både samfund og hverdag for almindelige borgere, såvel som adelige og gejstlige. Vha. Henrik d. 8. som hovedperson, kan man følge the Church of Englands etablering, da det alene er ham og hans parlament der vedtager de reformatoriske ændringer i riget. Henrik øjnede muligvis det belejlige i, at der af ”naturen” (folket) selv ville være opstået et oprør, i takt med de lutherske strømninger. Det kan diskuteres om han udnyttede denne eller ej, men den er ikke til at se bort fra. Henrik d. 8.’s Henrician reformation, der kan betragtes som nærmere verdslig og formalistisk end teologisk, må ses at have haft overvejende indflydelse på den senere del af reformationen, der indførte Church of England.

_______________________________________________________________ ___________________ ͏

Side 24

[navn͏fjernet] 3.D, Studieretningsprojekt, 2015, Christianshavns Gymnasium

24

Litteraturliste

Primær

Britain Express: Henry VIII’s The Act of Supremacy (1534) - original text. Udgivet af Ross, David & Britain Express. Internetadresse:

http://www.britainexpress.com/History/tudor/supremacy-henry-text.htm Besøgt d. 4.12.2015

(Internet)

The History Learning Site: The Act in Restraint of Appeals. Udgivet af C. N. Trueman.

Internetadresse: http://www.historylearningsite.co.uk/tudor-england/the-act-in-restraint-of-
appeals/ Besøgt d. 4.12.2015 (Internet)

Tudorplace: Act of the Six Articles.

Internetadresse: http://www.tudorplace.com.ar/Documents/act_six_articles.htm

Besøgt d. 4.12.2015 (Internet)

Sekundær

Bøger

Madsen, Lene m.fl.: Grundbogen til Religion C. 1. udg. Systime, 2012.

Motzfeldt, Dorte Thelander: Religion: Teori - Fænomenologi - Metode. Grundbog til religion B. 2. udg., 2. oplag. Systime, 2012. (Bog)

Starkley, David: Man and Monarch. 1. udg. The British Library, 2009.

Tidsskrifter

Rasmussen, J. J. Brusen: Henrik d. 8.’s nationalkirkelige reformation (Tidsskrift i pdf som

link) http://www.danskteologisktidsskrift.dk/dtt_pdf/DTT-2001-4.pdf

Opgaver

Lauritsen, Anders Martin, Det Teologiske Fakultet, KU: Den Engelske Reformation – En undersøgelse af den engelske religionsopfattelse og praksis i forbindelse med reformationen.

(Bachelorprojekt) Internetadresse: http://www.braintrustbase.com/sites/default/files/upload-
grafik/uploads/BA-projektet_0.pdf Besøgt d. 7/12 2015

Internet

Bibelen Online: Tredje mosebog, kpt 20, vers 21. Udgivet af Bibelselskabet.

Internetadresse: http://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline Besøgt d. 9.12.2015

Britain Express: The Act of Supremacy. Udgivet af David Ross og Britain Express.

Internetadresse: http://www.britainexpress.com/History/tudor/act-of-supremacy.htm

Besøgt d.

Den Store Danske: Thomas Cromwell. Udgivet af Knud J.V. Jespersen og Det Danske Sprog-og litteraturselskab. Internetadresse:

http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Storbritannien_og_Irland/England_1485
-1660/Thomas_Cromwell Besøgt d. 9.12.2015

Gyldendals Røde Ordbøger: opslået ord: ”majesty”. Udgivet af Gyldendal.

Internetadresse: https://ordbog.gyldendal.dk/#/pages/result/enda/majesty/expert

Besøgt d.