SRP: Shostakovich & det Sovjetiske System

Indledning

Shostakovich’ 7. er en af de symfonier i verden, der er blevet debatteret heftigst. Den blev til midt i en heksekedel af krig og undertrykkelse.

Personen Shostakovich er også omdiskuteret. Han indtager en helt speciel stilling i sovjettidens kunstlandskab. Få er blevet så censurerede som han er, og samtidig opnået så stor international berømmelse. Det er interessant at se på, hvordan han kunne overleve i dette spændingsfelt og på samme tid agere kritiker og støtte.

Specifikt vil denne opgave se på den første sats af den syvende symfoni og de budskaber, den indeholder. Den vil også se på hvordan Shostakovich blev brugt af styret. Det overordnede mål er at finde ud af, hvad Shostakovich mener og hvordan han kommunikerer det. Skrevet i midten af en konflikt der omspandt mange aspekter af alle Ruslands indbyggeres liv, er denne symfoni et hovedværk i ikke blot den russiske, men hele verdens musiske arv, idet den blev et symbol på den sovjetiske kamp og dens præsentation i vesten som et bånd mellem de to halvdele af verden.

Shostakovich og Rusland

Rusland i 30’erne og 40’erne er præget af to ting: De Store Udrensninger og krigen mod Det Tredje Rige.

Udrensningerne

Udrensningerne var igangsat af Stalin for at styrke sin position i toppen i det sovjetiske system. Det betød, at politiske modstandere og rivaler blev skaffet af vejen ved hjælp af tortur og pression. En stor del af samfundets top blev henrettet, men almindelige borgere undgik heller ikke. (Gyldendals Redaktion, 2009) Ifølge MEMORIAL er tallet for henrettede mindst 724.000. Millioner (der eksisterer ikke ét tal som alle er enige om) blev sendt i arbejdslejre. (MEMORIAL, 2007) Udrensningerne var dyre for landet, da de også tog store dele af det ellers rutinerede officerskorps, der havde erfaring fra borgerkrigen. Den Røde Hær blev så lammet, at den ydmygede hele landet ved at være ude af stand til at gøre en hurtig ende på krigen mod Finland. Det var medvirkende til at Hitler fik indtrykket af den Røde Hær som inkompetent og regnede med at den ville kollapse inden få uger. Man kan dermed sige, at udrensningerne i hæren var en medvirkende faktor til igangsættelsen af Operation Barbarossa i 1941. (Poulsen, 1989) Udrensningerne gik ikke hen over hovedet på den kulturelle elite. Shostakovich selv beskriver hvordan hans nærmeste samarbejdspartnere og venner, som for eksempel teaterdirektøren Meyerhold, simpelt hen bare forsvandt.