Et eksempel fra STX 3.g

STX Kemi A 12. december 2012 - Vejledende besvarelse

Brug materialet til at undersรธge opbygning, metode og faglige valg.

Kemi A 13 sider

Lรฆr af eksemplet pรฅ 15 minutter

Lรฆs med de tre spรธrgsmรฅl herunder, og skriv et kort svar pรฅ hvert, gerne med et sidetal. Sรฅ har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Vรฆlg รฉn opgave i sรฆttet. Stรฅr der med ord, hvad der regnes ud, og hvorfor metoden passer?

  2. 4 min

    Find et sted, hvor besvarelsen bruger en formel eller et hjรฆlpemiddel. Kan du se, hvad hvert tal stรฅr for?

  3. 4 min

    Tjek svaret pรฅ samme opgave. Har det enhed, hvor der skal vรฆre en, og stรฅr konklusionen som en hel sรฆtning?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Tag den opgave i dit eget sรฆt, du er usikker pรฅ. Kan du skrive i รฉn sรฆtning, hvad du skal finde, fรธr du regner?

Skal du selv til eksamen i faget? Prรธveformen og hjรฆlpemidlerne stรฅr her: Eksamen i kemi A, B og C

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Kemi A, 13 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Lรฆs, hvilke metoder kemi giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Kemi i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Lรฆs teksten direkte her pรฅ siden. Figurer og den prรฆcise opsรฆtning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gรฅ til en side

Side 1

Kemi A STX โ€“ Skriftlig eksamen โ€“ 12. december 2012

1

Kemi A STX

12. december 2012

stx123-KEM/A-

Opgave 1: Benzylacetone a)

Dobbeltbinding i B leder til geometrisk isomeri, altsรฅ at der kan findes bรฅde en cis- og en trans-form. Begge er tegnet nedenfor:

O

H

H

O

H

H

Trans

Cis b)

Den funktionelle gruppe er en keton.

En carbonyl gruppe (keton eller aldehyd) vil kunne detekteres, ved at reagere denne med 2,4- dinitrophenylhydrazinoplรธsning. Det vil give et gult bundfald, hvis der er en carbonyl tilstede. Herefter vil man, for at kunne skelne mellem aldehyder og ketoner, kunne bruge enten Fehlings vรฆske eller Tollens reagens. Disse vil kun give bundfald ved aldehyder og ikke ketoner.

c)

Fรธrst undersรธges NMR spektret:

Antal Hโ€™er er bestemt ud fra integralkurven, som er vist i NMR-Spektret.

Kemisk skift Koblingsmรธnster Antal H Forslag til gruppe

7,3 Dublet 5 Ar-H

2,8 Triplet 2 CH_{2} -(CH_{2})
2,6 Triplet 2 CH_{2} -(CH_{2})
2 Singlet 3 CH_{3} -(C)

Bortset fra koblingsmรธnstret for Ar-H stemmer NMR-spektret fuldstรฆndig overens med hvad man ville forvente for Benzyl-acetone.

Side 2

Kemi A STX โ€“ Skriftlig eksamen โ€“ 12. december 2012

2

I IR spektret ses en hรธj peak omkring cm^{-1}, hvilket svarer til en alifiatisk keton (tabel vรฆrdi 1720
cm^{-1}). Der ses 3 peaks i omrรฅdet 1450 cm^{-1} til 1600 cm^{-1}. Dette er C=C strรฆk fra aromaten. Der ses ogsรฅ
signaler bรฅde lige fรธr og lige efter 3000 cm^{-1}, svarende til C-H strรฆk fra bรฅde sp^{2} og sp^{3} hybridiserede

carbon.

Det analyserede produkt mรฅ forventes at vรฆre benzylacetone, da bรฅde IR og NMR-spektret stemmer overens med dette.

Side 3

Kemi A STX โ€“ Skriftlig eksamen โ€“ 12. december 2012

3

Opgave 2: Glucose a)

Der sker en oxidation, da vi gรฅr fra en alkohol til en keton.

b)

For en fรธrsteordensreaktion gรฆlder:

๐‘ฃ=โˆ’ =๐‘˜โˆ™ [๐ด]

๐‘‘ [ ๐ด] ๐‘‘๐‘ก

Altsรฅ at reaktionshastigheden er ligefrem proportional med koncentrationen af reaktanten. Da det svarer overens med den viste graf, er reaktionen af fรธrste orden.

c)

Fรธrst skal hastighedskonstanten k bestemmes ved de forskellige temperaturer. Hastighedskonstanten bestemmes som:

๐‘ฃ=๐‘˜โˆ™ [ ๐ด]
๐‘˜=

๐‘ฃ

[ ๐ด]

Hvor:

- v er begyndelseshastigheden ved de forskellige koncentrationer

- [A] er opgivet til 5,6 โˆ™ 10^{โˆ’4} ๐‘€
๐‘˜_{26} 0_{๐ถ} = =2,14 ยท 10^{โˆ’4} ๐‘ ^{โˆ’1}
1,2 โˆ™ 10^{โˆ’7}

๐‘€ ๐‘ 

5,6 โˆ™ 10^{โˆ’4} ๐‘€
๐‘˜_{30} 0_{๐ถ} = =3,04 ยท 10^{โˆ’4} ๐‘ ^{โˆ’1}
1,7 โˆ™ 10^{โˆ’7}

๐‘€ ๐‘ 

5,6 โˆ™ 10^{โˆ’4} ๐‘€
๐‘˜_{33} 0_{๐ถ} = =4,46 ยท 10^{โˆ’4} ยท ๐‘ ^{โˆ’1}
2,5 โˆ™ 10^{โˆ’7}

๐‘€ ๐‘ 

5,6 โˆ™ 10^{โˆ’4} ๐‘€
For at finde aktiveringsenergien plottes ln(k) mod 1/T (i kelvin) i et Arrhenius plot:

Side 4

Kemi A STX โ€“ Skriftlig eksamen โ€“ 12. december 2012

4

Vi laver en linear regression pรฅ data ud fra modellen:

ln ( ๐‘˜) =โˆ’ โˆ™ + ln (๐‘˜_{0})
๐ธ_{๐‘Ž} 1

๐‘… ๐‘‡

Som det kan ses svarer hรฆldningen af linjen til:

๐›ผ=โˆ’
๐ธ_{๐‘Ž}

๐‘…

โˆ’๐›ผโˆ™ ๐‘…=๐ธ_{๐‘Ž}

Hvor:

- ๐›ผ fra regressionen er -9502,5 K

- R er gaskonstanten som er 8,314_{๐‘š๐‘œ๐‘™โˆ™๐พ}^{๐ฝ}
๐ธ_{๐‘Ž} =9502,5๐พ โˆ™ 8,314

๐ฝ ๐‘š๐‘œ๐‘™โˆ™ ๐พ

๐ธ_{๐‘Ž} =7,900 ยท 10^{4}

๐ฝ ๐‘š๐‘œ๐‘™

Aktiveringsenergien for reaktionen er altsรฅ 79,00 kJ/mol.
y = -9502,5x + 23,296
Rยฒ = 0,9861

-8,5

-8,4

-8,3

-8,2

-8,1

-8

-7,9

-7,8

-7,7

0,00326 0,00328 0,0033 0,00332 0,00334 ln(k)

1/T

Side 5

Kemi A STX โ€“ Skriftlig eksamen โ€“ 12. december 2012

5

Opgave 3: Eksploderende vandmeloner a)

Molekyleformel og molekylevรฆgt for forchlorfenuron er vist i nedenstรฅende tegning fremstillet i chemsketch:

CH NH NH CH Cl

CH C C C C

CH CH CH N

CH CH

O

Molecular Formula = C_{12} H_{10} ClN_{3} O
Formula Weight = 247.6803

b)

Da anilin er den begrรฆnsende faktor gรฆlder:

๐‘›_{๐‘Ž๐‘›๐‘–๐‘™๐‘–๐‘›} =๐‘›_{๐‘“๐‘œ๐‘Ÿ๐‘โ„Ž๐‘™๐‘œ๐‘Ÿ๐‘“๐‘’๐‘›๐‘ข๐‘Ÿ๐‘œ๐‘›}
๐‘š_{๐‘Ž๐‘›๐‘–๐‘™๐‘–๐‘›} ๐‘š_{๐‘“๐‘œ๐‘Ÿ๐‘โ„Ž๐‘™๐‘œ๐‘Ÿ๐‘“๐‘’๐‘›๐‘ข๐‘Ÿ๐‘œ๐‘›}
๐‘€_{๐‘Ž๐‘›๐‘–๐‘™๐‘–๐‘›} ๐‘€_{๐‘“๐‘œ๐‘Ÿ๐‘โ„Ž๐‘™๐‘œ๐‘Ÿ๐‘“๐‘’๐‘›๐‘ข๐‘Ÿ๐‘œ๐‘›}
=
๐‘š_{๐‘“๐‘œ๐‘Ÿ๐‘โ„Ž๐‘™๐‘œ๐‘Ÿ๐‘“๐‘’๐‘›๐‘ข๐‘Ÿ๐‘œ๐‘›} = โˆ™ ๐‘€_{๐‘“๐‘œ๐‘Ÿ๐‘โ„Ž๐‘™๐‘œ๐‘Ÿ๐‘“๐‘’๐‘›๐‘ข๐‘Ÿ๐‘œ๐‘›}
๐‘š_{๐‘Ž๐‘›๐‘–๐‘™๐‘–๐‘›}
๐‘€_{๐‘Ž๐‘›๐‘–๐‘™๐‘–๐‘›}

Hvor:

- ๐‘š_{๐‘Ž๐‘›๐‘–๐‘™๐‘–๐‘›} er opgivet til 100 g
- ๐‘€_{๐‘“๐‘œ๐‘Ÿ๐‘โ„Ž๐‘™๐‘œ๐‘Ÿ๐‘“๐‘’๐‘›๐‘ข๐‘Ÿ๐‘œ๐‘›} er opgivet til 93,14 g/mol
- ๐‘€_{๐‘“๐‘œ๐‘Ÿ๐‘โ„Ž๐‘™๐‘œ๐‘Ÿ๐‘“๐‘’๐‘›๐‘ข๐‘Ÿ๐‘œ๐‘›} er udregnet i forrige opgave til 247,6803 g/mol
๐‘š_{๐‘“๐‘œ๐‘Ÿ๐‘โ„Ž๐‘™๐‘œ๐‘Ÿ๐‘“๐‘’๐‘›๐‘ข๐‘Ÿ๐‘œ๐‘›} = โˆ™ 247,6803

100๐‘” ๐‘”

93,14 ๐‘” ๐‘š๐‘œ๐‘™ ๐‘š๐‘œ๐‘™

๐‘š_{๐‘“๐‘œ๐‘Ÿ๐‘โ„Ž๐‘™๐‘œ๐‘Ÿ๐‘“๐‘’๐‘›๐‘ข๐‘Ÿ๐‘œ๐‘›} =266 ๐‘”

Udbytte udregnes som forholdet mellem det teoretisk mulige og det faktiske udbytte:

๐‘ข๐‘‘๐‘๐‘ฆ๐‘ก๐‘ก๐‘’= =0,553

147๐‘”

266๐‘”

Altsรฅ var udbyttet 55,3 % af det teoretisk mulige udbytte.

Side 6

Kemi A STX โ€“ Skriftlig eksamen โ€“ 12. december 2012

6 c)

Fรธrst udregnes stofmรฆngdekoncentrationen i stamoplรธsningen:

๐ถโˆ™ ๐‘‰=๐‘›=

๐‘š

๐‘€

โ‡•

๐ถ=

๐‘š

๐‘€โˆ™ ๐‘‰

Hvor:

- m er opgivet til 10 g

- M er fundet i opgave a) til 247,6803 g/mol

- V er opgivet til 1,0 L

๐ถ=

10๐‘”

247,6803 โˆ™ 1,0๐ฟ ๐‘” ๐‘š๐‘œ๐‘™

๐ถ=0,040 ๐‘€

Herefter udregnes stofmรฆngdekoncentrationen i selve sprรธjteblandingen:

๐ถ_{2} โˆ™ ๐‘‰_{2} =๐ถ_{1} โˆ™ ๐‘‰_{1}
๐ถ_{2} =๐ถ_{1} โˆ™
๐‘‰_{1}
๐‘‰_{2}

Hvor:

- ๐‘‰_{1} er opgivet til 75 mL = 0,075 L
- ๐‘‰_{2} er opgivet til 100 L
- ๐ถ_{1} er udregnet til 0,040 M
๐ถ_{2} =0,040๐‘€ โˆ™

0,075

100

๐ถ_{2} =3,0 ยท 10^{โˆ’5} ๐‘€=30 โ‹… 10^{โˆ’6} ๐‘€

Altsรฅ er stofmรฆngdekoncentrationen i sprรธjteblandingen 30 ยตM.

Side 7

Kemi A STX โ€“ Skriftlig eksamen โ€“ 12. december 2012

7

Opgave 4: Rhodamin B โ€“ et farvestof a)

Her er tale om faktor 100 fortynding. Altsรฅ skal 1 mL af de 100 mL vรฆre fra den koncentrerede rhodamin B oplรธsning, og de sidste 99 mL skal vรฆre af oplรธsningsmidlet butan-1-ol.

Fรธrst pipetteres 1 mL med en finpipette (p1000) og overfรธres til en 100 mL mรฅlekolbe. Der fyldes til stregen med butan-1-ol.

b)

Fรธrst opstilles ligevรฆgtskonstanten:

๐พ=

[ ๐‘Œ]

[ ๐‘‹]

Herefter indsรฆttes de givne vรฆrdier hvor:

- Y=54,1
- X=100-54,1
๐พ=

54,1

100 โˆ’ 54,1
๐พ=1,18
                                 o
Ligevรฆgtskonstanten er altsรฅ 1,18 ved 25 C.

c)

Fรธr du lรฆser lรธsningen, bรธr du prรธve at lรธse opgaven alene med vores guide, som du kan hente her.

Sammenhรฆngen vist i grafen er:

ln ( ๐พ) =โˆ’ โˆ™ +
ฮ”๐ป^{ฮธ} 1 ฮ”๐‘†^{ฮธ}

๐‘… ๐‘‡ ๐‘…

ฮ”๐ป^{ฮธ} kan bestemmes ud fra hรฆldningen:
๐›ผ=โˆ’
ฮ”๐ป^{ฮธ}

๐‘…

โ‡•

ฮ”๐ป^{ฮธ} =โˆ’๐›ผ โˆ™ ๐‘…

Hvor:

Side 8

Kemi A STX โ€“ Skriftlig eksamen โ€“ 12. december 2012

8

- Gaskonstanten R er 8,314_{๐‘š๐‘œ๐‘™โˆ™๐พ}^{๐ฝ}

- Hรฆldningen ud fra regressionen aflรฆses til 3063,9 K

ฮ”๐ป^{ฮธ} =โˆ’3063,9๐พ โˆ™ 8,314

๐ฝ ๐‘š๐‘œ๐‘™โˆ™ ๐พ

ฮ”๐ป^{ฮธ} =โˆ’25,47

๐‘˜๐ฝ ๐‘š๐‘œ๐‘™

ฮ”๐‘†^{ฮธ} kan bestemmes ud fra udtrykket:
๐›ฝ=
ฮ”๐‘†^{ฮธ}

๐‘…

โ‡•

๐›ฝ โˆ™ ๐‘…=ฮ”๐‘†^{ฮธ}

Hvor:

- ๐›ฝ ud fra regressionen aflรฆses til -10,1

- Gaskonstanten R er 8,314_{๐‘š๐‘œ๐‘™โˆ™๐พ}^{๐ฝ}
ฮ”๐‘†^{ฮธ} =โˆ’10,1 โˆ™ 8,314

๐ฝ ๐‘š๐‘œ๐‘™โˆ™ ๐พ

ฮ”๐‘†^{ฮธ} =โˆ’83,9714

๐ฝ ๐‘š๐‘œ๐‘™โˆ™ ๐พ

For at vurdere hvordna oplรธsningen udvikler sig med temperaturen kigger vi pรฅ udtrykket for ฮ”๐บ. Nรฅr ฮ”G er negativ gรฅr reaktionen mod det rรธde stof Y. Udtrykket er som fรธlgende:

ฮ”๐บ=ฮ”๐ปโˆ’ ๐‘‡โ‹… ฮ”๐‘†

Kun leddet โˆ’๐‘‡ โ‹… ฮ”๐‘† er temperaturafhรฆngigt. Nรฅr vi har en negativ entropi vil det led altid vรฆre positivt, og derved drive reaktionen mod venstre. Nรฅr dette led fรฅr stรธrre indflydelse (altsรฅ nรฅr temperaturen stiger) vil reaktionen gรฅ i mod X som er farvelรธs, sรฅ derfor vil oplรธsningen blive mindre rรธd under opvarmning.

d)

For at udregne dette bruges den opgivne regression:

ln ( ๐พ) =3063,9๐พ โˆ™ โˆ’ 10,1

1

๐‘‡

Hvor:

- T er opgivet som 42^{o} C = 42K+273K
ln ( ๐พ) = โˆ’ 10,1

3063,9 ๐พ

( 42 + 273) ๐พ

Side 9

Kemi A STX โ€“ Skriftlig eksamen โ€“ 12. december 2012

9

ln (๐พ)=โˆ’0,3733333
๐พ=๐‘’^{โˆ’0,3733333} =0,688

Herefter udregnes den procentvise andel af X og Y:

% ( ๐‘Œ) = =40,8%

0,688

0,688 + 1
% ( ๐‘‹) = =59,2%

1

1 + 0,688

Herefter ganges det pรฅ den formelle stofmรฆngdekoncentration:

[ ๐‘Œ] =40,8% โˆ™ 8,00โˆ™ 10^{โˆ’6} ๐‘€=3,26 ยท 10^{โˆ’6} ๐‘€
[ ๐‘‹] =59,2% โˆ™ 8,00โˆ™ 10^{โˆ’6} ๐‘€=4,74 ยท 10^{โˆ’6} ๐‘€

Den aktuelle koncentration af X og Y er altsรฅ henholdsvis 3,26 mM og 4,74 mM.

Side 10

Kemi A STX โ€“ Skriftlig eksamen โ€“ 12. december 2012

10

Opgave 5: Barbitursyre og barbiturater a)

En svag syre har pKa>4 og en middelstรฆrk syre har pKa<4. Barbitursyre har en pKa lige mellem de to. I sรฅdanne tilfรฆlde foretrรฆkkes det at bruge formlen for en middelstรฆrk syre:

๐‘๐ป=โˆ’log()
โˆ’๐พ_{๐‘ } + โˆš ๐พ_{๐‘ }^{2} + 4 โˆ™ ๐พ_{๐‘ } โˆ™ ๐ถ_{๐‘ }

2

Hvor

- pKs er opgivet til 4,00 hvilket giver at ๐พ_{๐‘ } =10^{โˆ’๐‘๐พ_{๐‘ }} =10^{โˆ’4,00}
- ๐ถ_{๐‘ } er opgivet til 0,0892 M
๐‘๐ป=โˆ’log()
โˆ’10^{โˆ’4,00} + โˆš ( 10^{โˆ’4,00})^{2} + 4 โˆ™ 10^{โˆ’4,00} โˆ™ 0,0892

2

๐‘๐ป=2,53

b)

Ved pH 7,2 (over 2 pH enheder over pKs) findes barbitursyre udelukkende pรฅ sin baseform barbiturat.

c)

Absorbansen for pH 7,2 ved 258 nm aflรฆses, som set pรฅ nedenstรฅende figur.

Side 11

Kemi A STX โ€“ Skriftlig eksamen โ€“ 12. december 2012

11

Absorbansen er aflรฆst til 1,15 ved pH 7,2. Ved pH 7,2 er alt pรฅ baseform og altsรฅ kan ekstinktionskoefficienten for barbiturat udregnes direkte:

๐ด=๐œ€_{258๐‘›๐‘š} ( ๐‘๐‘Ž๐‘Ÿ๐‘๐‘–๐‘ก๐‘ข๐‘Ÿ๐‘Ž๐‘ก) โˆ™ ๐‘™โˆ™ ๐ถ
๐œ€_{258๐‘›๐‘š} ( ๐‘๐‘Ž๐‘Ÿ๐‘๐‘–๐‘ก๐‘ข๐‘Ÿ๐‘Ž๐‘ก) =

๐ด ๐‘™โˆ™ ๐ถ

Hvor:

- l er opgivet til 1,00 cm

- C er opgivet til 5,0โˆ™ 10^{โˆ’5} ๐‘€
๐œ€_{258๐‘›๐‘š} ( ๐‘๐‘Ž๐‘Ÿ๐‘๐‘–๐‘ก๐‘ข๐‘Ÿ๐‘Ž๐‘ก) =

1,15

1,00 โˆ™ 5,0 โˆ™ 10^{โˆ’5} ๐‘€ โˆ™ ๐‘๐‘š
๐œ€_{258๐‘›๐‘š} ( ๐‘๐‘Ž๐‘Ÿ๐‘๐‘–๐‘ก๐‘ข๐‘Ÿ๐‘Ž๐‘ก) =23000 ๐‘€^{โˆ’1} ๐‘๐‘š^{โˆ’1}
                                                           -1
Ekstinktionskoefficienten for barbiturat ved 258 nm er altsรฅ 23000 M cm .

d)

Absorbansen for pH 3,6 ved 258 nm aflรฆses, som set pรฅ nedenstรฅende figur.

Absorbancen er aflรฆst til 0,40 ved pH 3,6. For at udregne andelen af barbitursyre ved pH 3,6 bruges Henderson-Hasselbalch ligningen:

๐‘๐ป=๐‘๐พ_{๐‘ } + log ()

[ ๐ต]

[ ๐‘†]

Side 12

Kemi A STX โ€“ Skriftlig eksamen โ€“ 12. december 2012

12

๐‘๐ป=๐‘๐พ + log()

๐‘ 

1 โˆ’ ๐‘ฅ_{๐‘ }
๐‘ฅ_{๐‘ }
10^{๐‘๐ปโˆ’๐‘๐พ_{๐‘ }} =
1 โˆ’ ๐‘ฅ_{๐‘ }
๐‘ฅ_{๐‘ }
๐‘ฅ_{๐‘ } =

1

1 + 10^{๐‘๐ปโˆ’๐‘๐พ_{๐‘ }}

Hvor:

- pH er opgivet til 3,6

- ๐‘๐พ_{๐‘ } er opgivet til 4,00
๐‘ฅ_{๐‘ } =

1

1 + 10^{3,6โˆ’4,00}
๐‘ฅ_{๐‘ } =0,715

Baseandelen udregnes:

1=๐‘ฅ_{๐‘} + ๐‘ฅ_{๐‘ }
๐‘ฅ_{๐‘} =1 โˆ’ ๐‘ฅ_{๐‘ }
๐‘ฅ_{๐‘} =1 โˆ’ 0,715
๐‘ฅ_{๐‘} =0,285

Altsรฅ er 28,5 % af barbitursyre blevet omdannet til barbiturat ved pH 3,6.

Lambert-Beers lov bruges til at udregne ekstinktionskoefficienten:

๐ด= ( ๐œ€_{258๐‘›๐‘š} ( ๐‘๐‘Ž๐‘Ÿ๐‘๐‘–๐‘ก๐‘ข๐‘Ÿ๐‘Ž๐‘ก) โˆ™ ๐ถ_{๐‘๐‘Ž๐‘Ÿ๐‘๐‘–๐‘ก๐‘ข๐‘Ÿ๐‘Ž๐‘ก} + ๐œ€_{258๐‘›๐‘š} ( ๐‘๐‘Ž๐‘Ÿ๐‘๐‘–๐‘ก๐‘ข๐‘Ÿ๐‘ ๐‘ฆ๐‘Ÿ๐‘’) โˆ™ ๐ถ_{๐‘๐‘Ž๐‘Ÿ๐‘๐‘–๐‘ก๐‘ข๐‘Ÿ๐‘ ๐‘ฆ๐‘Ÿ๐‘’}) โˆ™ ๐‘™
๐œ€_{258๐‘›๐‘š} ( ๐‘๐‘Ž๐‘Ÿ๐‘๐‘–๐‘ก๐‘ข๐‘Ÿ๐‘ ๐‘ฆ๐‘Ÿ๐‘’) =

๐ด ๐‘™

โˆ’ ๐œ€_{258๐‘›๐‘š} ( ๐‘๐‘Ž๐‘Ÿ๐‘๐‘–๐‘ก๐‘ข๐‘Ÿ๐‘Ž๐‘ก) โˆ™ ๐ถ_{๐‘๐‘Ž๐‘Ÿ๐‘๐‘–๐‘ก๐‘ข๐‘Ÿ๐‘Ž๐‘ก}
๐ถ_{๐‘๐‘Ž๐‘Ÿ๐‘๐‘–๐‘ก๐‘ข๐‘Ÿ๐‘ ๐‘ฆ๐‘Ÿ๐‘’}

Hvor:

- A er aflรฆst til 0,40

- Den formelle koncentration er opgivet til 5,0 โˆ™ 10^{โˆ’5} ๐‘€
o ๐ถ_{๐‘๐‘Ž๐‘Ÿ๐‘๐‘–๐‘ก๐‘ข๐‘Ÿ๐‘Ž๐‘ก} =5,0 โˆ™ 10^{โˆ’5} ๐‘€ โˆ™ 0,285
o ๐ถ_{๐‘๐‘Ž๐‘Ÿ๐‘๐‘–๐‘ก๐‘ข๐‘Ÿ๐‘ ๐‘ฆ๐‘Ÿ๐‘’} =5,0 โˆ™ 10^{โˆ’5} ๐‘€ โˆ™ 0,715
- ๐œ€_{258๐‘›๐‘š} ( ๐‘๐‘Ž๐‘Ÿ๐‘๐‘–๐‘ก๐‘ข๐‘Ÿ๐‘Ž๐‘ก) er udregnet i forrige opgave til 23000 M^{-1} cm^{-1}

- l er opgivet til 1 cm

๐œ€_{258๐‘›๐‘š} ( ๐‘๐‘Ž๐‘Ÿ๐‘๐‘–๐‘ก๐‘ข๐‘Ÿ๐‘ ๐‘ฆ๐‘Ÿ๐‘’) =

0,40

1 ๐‘๐‘š

โˆ’ 23000 M^{โˆ’1} cm^{โˆ’1} โˆ™ 5,0 โˆ™ 10^{โˆ’5} ๐‘€ โˆ™ 0,285
5,0 โˆ™ 10^{โˆ’5} ๐‘€ โˆ™ 0,715

Side 13

Kemi A STX โ€“ Skriftlig eksamen โ€“ 12. december 2012

13

๐œ€_{258๐‘›๐‘š} ( ๐‘๐‘Ž๐‘Ÿ๐‘๐‘–๐‘ก๐‘ข๐‘Ÿ๐‘ ๐‘ฆ๐‘Ÿ๐‘’) =2020 ๐‘€^{โˆ’1} ๐‘๐‘š^{โˆ’1}
                                           -1 -1
Ekstinktionskoefficienten for barbitursyre er 2020 M cm .

Se opgaven i originaldokumentet eller gรฅ til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skรฆrm

Opgaven รฅbner, nรฅr du ruller ned til den.