Eksamen i kemi

Forberedelse

Sådan forbereder du dig i netop dette fag

Byg et øvelsesoverblik over alle forsøg i undervisningsbeskrivelsen: én side pr. forsøg med formål, fremgangsmåde, dine egne måledata, databehandlingen og den teori, forsøget hænger på.

Eksperimentelt arbejde skal indgå i ALLE mundtlige prøveopgaver i kemi, på alle niveauer. Ministeriets vejledning siger det direkte: der eksamineres ikke i din rapport, men i din forståelse af forsøget. Var du syg den dag, gælder forsøget stadig, så du kan ikke springe det over.

Øv dig i at forklare et forsøg stående ved bordet med udstyret foran dig, ikke siddende ved skrivebordet. Peg på burette, pipette og kolbe, og sig højt, hvad hver ting gør, og hvorfor.

På stx og hf kræver læreplanen, at relevant udstyr og relevante kemikalier er til rådighed under eksaminationen, og at de inddrages. Vejledningen præciserer, at den praktiske udførelse og fortolkningen af resultaterne skal fylde, ikke kun teorien bag. Mange elever kan teorien, men går i stå, når de skal beskrive håndgrebene.

Hent prøveopgaverne uden bilag, så snart læreren offentliggør dem, og lav en disposition til hver enkelt: hvilket forsøg hører til, hvilken teori, hvilke beregninger, og hvad kan et bilag mon vise.

Læreplanen siger, at opgaverne uden bilag skal være kendte inden prøven. Vejledningen kalder det direkte et tilbud til dig i din forberedelse. Du kan altså kende 80 procent af din prøve på forhånd, og det er spild ikke at bruge det. Det ukendte er kun bilaget.

Træn præcis grafaflæsning, og marker altid aflæsningen på selve grafen. En titrerkurve, hvor du sætter kryds ved ækvivalenspunktet og trækker linjer ned til akserne, er dokumentation. En kurve uden mærker er det ikke.

Lærerens hæfte til skriftlig kemi A skriver, at det forventes, at din aflæsning er markeret på grafen, så den er dokumenteret. Der står også, at du må aflæse med én decimal mere end grafens inddeling. Upræcis aflæsning giver forkerte koncentrationer hele vejen ned gennem opgaven.

Lær typeordene udenad: angiv, afgør, argumentér, begrund, beregn, bestem, forklar, færdiggør, identificer, inddrag, kommentér, markér, opskriv, redegør, undersøg, vis. Skriv selv, hvad hvert ord kræver af dig.

Typeordene i opgavesættet fortæller præcis, hvor meget der skal med. Angiv betyder kort svar uden begrundelse. Beregn kræver forklarende tekst, delresultater, enheder og en afrundende sætning. Vis kræver dokumentation, der eftervises. Ministeriet skriver, at listen også er henvendt til eleverne, og den ligger på emu.dk.

Læg en fast rutine for hver beregning: skriv formlen med symboler, sæt tal OG enheder ind, skriv resultatet, og slut med én sætning, der oversætter tallet tilbage til kemien. Fx: koncentrationen af eddikesyre i eddiken er 0,82 mol/L.

Lærerens hæfte er meget tydelig her: et korrekt resultat uden dokumentation er ikke en fyldestgørende besvarelse. Det er den kemiske tankegang, censor skal kunne følge, ikke dit it-værktøj. Et udskrift fra WordMat eller Maple må gerne vedlægges, men det kan aldrig stå alene.

Tjek betydende cifre og enheder i hver eneste beregning, og stil dig selv spørgsmålet: er tallet overhovedet realistisk? En pH på 19 eller en massefylde på 4000 g/mL skal du selv fange.

Talforståelse indgår eksplicit i bedømmelsen ved den skriftlige prøve. Ministeriet accepterer den simple regel, at tallet med færrest betydende cifre bestemmer resultatets antal, og at pH må angives med én decimal. At kunne vurdere, om et resultat er rimeligt, tæller som en del af den naturvidenskabelige almendannelse.