Udviklingspsykologi

Her kan du få et kort overblik over de centrale begreber inden for udviklingspsykologi.

Klassiske udviklingsteorier

• Klassiske faseteorier beskriver udvikling med bestemte opgaver og rækkefølger. Læs de angivne aldre som omtrentlige placeringer i den pågældende teori, ikke som en universel tidsplan eller en test af et bestemt barn. Modellerne har forskelligt empirisk grundlag.
• Freuds historiske teori om psykoseksuel udvikling omfatter oral, anal, fallisk, latent og genital fase. Den ødipale konflikt hører til den falliske fase. Modellen er teorihistorie og ikke en fastslået forklaring på alle børns udvikling.
  • I Freuds teori knyttes den orale fase til spædbarnsalderen og munden som fokus for tilfredsstillelse.
  • I Freuds teori knyttes den anale fase til den tidlige barndom og kontrol omkring udskillelse.
  • Den falliske fase og den ødipale konflikt handler i Freuds teori om kropslige interesser, ønsker og relationer til forældrene. Teorien kan ikke bruges til at udlede en persons kønsidentitet eller seksuelle orientering som et resultat af forkert opdragelse.
  • Latensfasen placeres i Freuds teori mellem tidlig barndom og pubertet, hvor seksuelle drifter ifølge modellen træder mere i baggrunden.
  • Den genitale fase placeres fra puberteten i Freuds teori og forbindes med en voksen organisering af seksualiteten.
• En anden indflydelsesrig udviklingsteori er Erik H. Eriksons teori om den psykosociale udvikling, som er inddelt i otte faser, der hver især er kendetegnet ved en indre konflikt mellem to modsatrettede følelser.
  • Fasen fra 0-1½ år er en konflikt mellem tillid og mistillid.
  • Fasen fra 1½-3 år er en konflikt mellem selvstændig vilje og skam/tvivl.
  • Fasen fra 3-5 år er en konflikt mellem initiativ og skyldfølelse.
  • Fasen fra 6-12 år er en konflikt mellem flid/skaberevne og mindreværd.
  • Fasen fra 12-20 år er en konflikt mellem identitet og identitetsforvirring. Ifølge Erikson er dette en af de mest afgørende faser i menneskelivet.
  • Fasen fra 20-30 år er en konflikt mellem intimitet og isolation.
  • I midt voksenliv beskriver Erikson konflikten mellem generativitet og stagnation. Generativitet handler om at bidrage til andre og kommende generationer, eksempelvis gennem omsorg, arbejde eller undervisning; det kræver ikke, at man får børn.
  • I sen voksenalder beskriver Erikson konflikten mellem jeg-integritet og fortvivlelse, altså hvordan personen forholder sig til sit levede liv. Alder og udfald er ikke et individuelt facit.
• Margaret Mahlers historiske teori om den psykiske fødsel beskriver separation og individuation i det tidlige liv. De følgende betegnelser og omtrentlige aldre tilhører hendes model. De er ikke kliniske diagnoser eller en sikker beskrivelse af ethvert spædbarns indre oplevelse.
  • Mahler kaldte den første periode den normale autistiske fase. Autistisk er her et historisk teoribegreb, som ikke må forveksles med nutidens autismediagnoser. Brug ikke betegnelsen som belæg for, at spædbørn generelt er uden social interesse.
  • Den normale symbiotiske fase placeres omtrent i de første måneder efter nyfødtperioden. Mahler beskriver her en oplevelse af tæt enhed mellem barn og omsorgsperson; det er hendes teoretiske fortolkning, ikke direkte adgang til barnets tanker.
  • Differentieringsfasen ligger fra 5-9 måneder og er kendetegnet ved, at barnet gradvis begynder at forstå, at det er en selvstændig person.
  • Øvelsesfasen ligger fra 10-18 måneder og er kendetegnet ved, at barnet i højere grad begynder at udforske sin omverden og øve sig i at være væk fra moderen.
  • Gentilnærmelsesfasen ligger fra 18-24 måneder og er kendetegnet ved, at barnet bliver mere bevidst om at moderen er sin egen person med egen ønsker og behov, og derfor bliver bange for at miste hende og søger mere kontakt.
  • Konsolideringsfasen placeres omkring det tredje leveår i Mahlers model og handler om mere stabil oplevelse af selv og andre. Senere udvikling og relationer kan fortsat ændre barnets selvforståelse.
• Jean Piagets teori om kognitiv udvikling beskriver fire hovedstadier. Den handler om ændringer i måder at forstå og løse problemer på. Stadiernes aldre er omtrentlige; præstationen afhænger også af opgaven, erfaringen og sammenhængen.
  • Den senso-motoriske fase ligger fra 0-2 år og er kendetegnet ved, at barnet lærer at bruge sin krop til at påvirke sin omverden.
  • Den præ-operationelle fase beskriver i Piagets model tidlig symbolsk tænkning. Barnet kan bruge ord og forestillinger, men har endnu vanskeligt ved visse operationer som konservation og at koordinere flere perspektiver. Det betyder ikke, at barnet slet ikke kan tænke logisk.
  • Den konkret-operationelle fase placeres omtrent i skolealderen i Piagets model. Den angår muligheden for at koordinere logiske operationer ved konkrete forhold, eksempelvis konservation og klassifikation. Et barns præstation afhænger også af erfaring og den opgave, der stilles.
  • Den formaloperationelle fase placeres fra omkring 12-årsalderen i Piagets model og angår muligheden for at ræsonnere hypotetisk og systematisk. Det betyder ikke, at alle 12-årige nu har lært abstrakt tænkning i enhver sammenhæng. Skolegang, erfaring og opgavens udformning kan have betydning.
• Alle de ovennævnte faseteorier har haft en stor historisk betydning for udviklingspsykologien. De har dog også mødt kritik i nyere tid, blandt andet fordi forskningen har været kritisk overfor tanken om, at menneskets udvikling altid foregår i en række bestemte faser uanset dets omstændigheder.

Omsorg

• Omsorg betyder, at der er nogen som tager sig af barnet og sørger for, at dets fysiske og psykiske behov bliver opfyldt.
• Man kan inddele omsorg i tre typer, som alle er nødvendige for en god udvikling: Tilsyn, stimulation og tilknytning.
  • Tilsyn betyder, at nogen tager vare på barnets overlevelse ved fx at give det mad og beskytte det mod farlige situationer.
  • Stimulation betyder, at barnet præsenteres for udfordringer, som passer til dets alder og niveau og hjælper det med at udvikle sine evner gennem hele barndommen.
  • Tilknytning betyder, at barnet har mulighed for at indgå nære relationer til andre mennesker, fx dets forældre.
• Omsorgssvigt betyder, at de personer som er ansvarlige for barnet ikke lever op til deres opgave - enten fordi de aktivt skader barnet eller fordi de ikke evner at give det den rette omsorg.
• Man kan skelne mellem fire typer omsorgssvigt: Aktiv fysisk omsorgssvigt, passiv fysisk omsorgssvigt, aktiv psykisk omsorgssvigt og passiv psykisk omsorgssvigt.
  • Aktiv fysisk omsorgssvigt er direkte fysiske overgreb på barnet, fx i form af vold, indespærring eller seksuelle overgreb.
  • Passiv fysisk omsorgssvigt er, hvis der ikke tages ordentligt hensyn til barnets fysiske behov eller fysiske sikkerhed.
  • Aktiv psykisk omsorgssvigt kan fx være, at man konstant taler negativt til barnet eller udsætter det for trusler og hån.
  • Passiv psykisk omsorgssvigt kan være mangel på tilstrækkelig stimulation, eller forældre som slet ikke virker interesserede i at have en relation til barnet.
• Omsorgssvigt kan have en række negative konsekvenser for børns udvikling. Fx kan det øge risikoen for depression eller aggressiv adfærd, eller hæmme barnets psykiske udvikling og forstyrre dets evne til at relatere til andre mennesker.

Tilknytning

• Tilknytning er et aspekt af omsorg og betyder, at barnet knytter en tæt relation til en eller flere andre personer.
• Flere udviklingspsykologer har formuleret tilknytningsteorier, som prøver at redegøre for, hvordan tilknytning foregår.
  • John Bowlby har formuleret en tilknytningsteori med fokus på de faser, som tilknytningen udvikler sig igennem.
  • Donald W. Winnicott bidrog til objektrelationsteori og undersøgte blandt andet omsorgsrelationens betydning for barnets oplevelse af sig selv. Hans begreber skal afgrænses fra Bowlbys og Ainsworths tilknytningsteori.
• Mary Ainsworth undersøgte tilknytningsmønstre i den strukturerede fremmedsituation med adskillelse og genforening. Hun beskrev tryg, undgående og ambivalent/resistent tilknytning. Main og Solomon tilføjede senere desorganiseret tilknytning. Mønstrene angår en relation i en bestemt undersøgelse, ikke en uforanderlig egenskab ved hele barnet.
  • Ved tryg tilknytning i fremmedsituationen bruger barnet omsorgspersonen som en tryg base og kan søge og modtage trøst ved genforening.
  • Ved undgående tilknytning i fremmedsituationen viser barnet begrænset synlig søgen efter kontakt ved genforening. Det beviser ikke fravær af følelser eller behov for omsorg.
  • Ved ambivalent/resistent tilknytning i fremmedsituationen kan barnet søge nærhed og samtidig modstå trøst. Klassifikationen bygger på et mønster af observationer, ikke én enkelt reaktion på en fremmed.
  • Desorganiseret tilknytning kan i fremmedsituationen vise sig som modstridende, afbrudte eller desorienterede reaktioner. Klassifikationen kan ikke alene fastslå omsorgssvigt eller forudsige barnets videre liv. Flere forhold og bredere observationer skal vurderes.

Barnets karaktertræk

• Udviklingspsykologien beskæfter sig også med nogle af de centrale karaktertræk, som børn normalt udvikler i løbet af de første leveår.
• Herunder ser man fx på, hvornår et barn holder op med at være afhængigt af ydre kontrol fra sine omsorgspersoner og begynder at udøve selvkontrol, fx ved selv at kunne udsætte sine behov eller undgå det, som er forbudt eller farligt.
• Man undersøger også, hvornår børn udvikler evnen til empati, og hvornår de lærer at skelne andres følelser fra deres egne.
• Endelig er aggression ofte et karaktertræk, som bliver studeret hos børn. Man studerer især aggression for at forstå, hvorfor nogle børn opfører sig langt mere aggressivt end andre.

Opdragelse og opdragelsesstile

• Gennem tiden og på tværs af samfund har der været mange forskellige idéer om, hvordan man bedst opdrager børn.
• Diana Baumrind beskrev oprindeligt tre opdragelsesstile. Maccoby og Martin videreudviklede modellen til fire ved at kombinere krav/kontrol med responsivitet. De følgende typer er idealtypiske mønstre, ikke ufravigelige forudsigelser om et barns udvikling.
  • Den autoritære opdragelsesstil betyder, at der stilles krav til børnene, men til gengæld ikke bliver taget meget hensyn til børnenes egne ønsker og behov.
  • Den uinvolverede opdragelsesstil betyder, at der hverken stilles krav til børnene eller tages hensyn til deres ønsker og behov.
  • Den eftergivende opdragelsesstil betyder, at der tages hensyn til børnenes ønsker og behov, men at der ikke bliver stillet krav til dem.
  • Den autoritative opdragelsesstil kombinerer tydelige krav med responsivitet over for barnets behov. Den forbindes i en del undersøgelser med gunstige udviklingsudfald. Sammenhængen afhænger også af kultur, målinger og familiens vilkår; typen er ikke en garanti for et bestemt barn.

Risiko og resiliens

• Risiko angår forhold, der kan øge sandsynligheden for vanskeligheder. Resiliens angår positiv tilpasning under betydelig belastning og de processer, som understøtter den. Det er ikke en fast egenskab, som gør et barn usårligt, eller blot fravær af belastning.
• Risikofaktorer kan fx være omsorgssvigt eller traumatiske oplevelser i barndommen, eller at vokse op i en familie med lav socioøkonomisk status eller i et boligområde med meget kriminalitet.
• Beskyttende forhold kan blandt andet være vedvarende støttende relationer og muligheder for at udvikle mestring. Økonomiske og sociale vilkår kan have betydning, men høj indkomst er ikke i sig selv resiliens, og lav indkomst bestemmer ikke barnets fremtid.
• Emmy Werners og Ruth Smiths langvarige Kauai-undersøgelse fulgte udvikling og belastninger over tid. Den bruges blandt andet til at undersøge, hvorfor nogle børn klarede sig bedre end forventet ud fra risikoforhold. Vurdér udvælgelse, mål og sammenhænge; en sådan undersøgelse giver ikke en sikker livsprognose for et bestemt barn.

Prøv begrebet på en konkret situation

I en konstrueret case oplever et barn ustabile hverdagsrutiner, men har også en vedvarende støttende relation til en voksen. Begge forhold er relevante; casen giver ikke grundlag for at forudsige et helt liv eller fastslå et tilknytningsmønster.

Dit næste greb: Opdel oplysningerne i belastninger, ressourcer og udviklingsforløb. Knyt en teori til konkrete observationer og sammenhold den med forskning, der passer til alderen og situationen.

Betyder resiliens, at barnet er usårligt?

Nej. Resiliens er ikke fravær af påvirkning eller en fast egenskab. Tilpasning kan variere over tid og mellem livsområder.

Kilder og videre læsning

• OpenStax: udviklingsteorier
• OpenStax: udvikling og tilknytning
• Robert Siegler: kognitiv udvikling
• Harvard: resiliens, relationer og udvikling