3. Forklaringer og historiesyn

Kapitel 3 af 8

Fra hændelsesforløb til årsag

Forestil dig en opdigtet historisk træningscase: en fabriksledelse varsler lavere løn, og ansatte indleder en strejke. Varslingen kan være den udløsende anledning. Den forklarer ikke alene, hvorfor de ansatte kunne organisere sig, hvorfor nogle deltog, eller hvorfor ledelsen traf beslutningen. Til det må du undersøge andre vilkår og valg. Casen er konstrueret til metodeøvelse og beskriver ikke en bestemt virkelig strejke.

En årsagsforklaring skal vise, hvordan en faktor bidrog til udfaldet. “Lønnen faldt, og bagefter kom strejken” viser rækkefølge. “Varslingen gav de ansatte et fælles krav, som deres eksisterende organisation kunne samle dem om” foreslår en forbindelse, der kan undersøges. I en rigtig opgave skal både varslingen, organisationen og dens rolle have belæg. Et plausibelt forløb er en hypotese, indtil materialet støtter det.

Skeln mellem længerevarende betingelser, konkrete beslutninger og udløsende hændelser. Overvej også, hvad der modvirkede udfaldet. Årsager kan virke sammen, og en enkelt faktor kan få forskellig betydning i forskellige sammenhænge. Det er derfor ikke nok at skrive en liste med økonomi, politik og ideologi. Forklar relationen mellem de faktorer, du har valgt.

Aktører og strukturer i samme forklaring

Aktørforklaringer lægger vægt på personers eller gruppers handlinger, mål og valg. Strukturforklaringer undersøger mere varige rammer og relationer, eksempelvis institutioner, økonomi og sociale magtforhold. I fabrikscasen kan fagforeningens beslutning være et aktørled, mens arbejdsmarkedets organisering er et strukturelt vilkår. Gruppen kan være aktør uden at alle medlemmer tænker ens.

Aktør og struktur er ikke to lukkede kasser. Organisationer handler inden for regler, men kan også forsøge at ændre reglerne. Økonomisk pres bestemmer ikke automatisk, hvordan en bestemt person reagerer. En forklaring med menneskers valg beviser heller ikke, at netop disse personer var uundværlige. Så stærk en påstand kræver en særskilt begrundelse og en vurdering af realistiske alternativer.

Historical Thinking Project fremhæver netop, at historiske årsager har flere lag af vilkår og handlinger. Brug det som kontrolspørgsmål til din egen forklaring: Har du vist forbindelsen mellem lagene, eller har du blot sat en kendt person ved siden af en samfundsbeskrivelse? Hvad kunne aktørerne vide og gøre på det tidspunkt, før de kendte udfaldet?

Historiesyn: drivkraft og retning er forskellige spørgsmål

Et historiesyn er en overordnet forståelse af, hvordan historisk udvikling foregår. Et materialistisk historiesyn giver materielle forhold som produktion og økonomiske relationer en central forklarende rolle. Et idealistisk historiesyn giver idéer, forestillinger eller værdier en central rolle. Begge betegnelser kræver, at du viser, hvad forfatteren faktisk gør i forklaringen. Et enkelt ord om penge eller tanker er ikke nok til at bestemme et helt historiesyn.

Fremskridtsprægede, forfaldsprægede og cykliske historiesyn handler om udviklingens retning eller mønster. De svarer på et andet spørgsmål end skellet mellem materielle forhold og idéer. En forklaring kan kombinere flere dimensioner. “Idealistisk” betyder her heller ikke blot optimistisk eller velmenende. Hold det faglige ord adskilt fra dagligsprogets betydning.

Læs to fremstillinger af samme udvikling. Undersøg deres spørgsmål, belæg, vægtning og vurderingskriterier. Måske skyldes forskellen nye kilder, måske en anden teori eller et andet udvalg. Det kaldes historiografisk arbejde, når du undersøger historieskrivningen selv. Du må stadig vurdere dokumentationen; forskellige perspektiver gør ikke alle forklaringer lige godt underbyggede.