4. Sammenligning

Kapitel 4 af 8

Vælg et fælles spørgsmål

Du sammenligner allerede, når du undersøger to beskrivelser af den samme situation. Hvis den ene fortæller om regler og den anden om oplevelser, kan uenigheden skyldes, at de besvarer forskellige spørgsmål. Før du vurderer dem mod hinanden, må du finde ud af, hvad det fælles undersøgelsespunkt egentlig er. Det er en konkret indgang til komparativ metode.

En komparativ analyse undersøger ligheder og forskelle mellem udvalgte tilfælde eller materialer efter fælles kriterier. Tilfældene kan være to samfund, organisationer, perioder, begivenheder eller fremstillinger. Valget afhænger af spørgsmålet. Det er ikke tilstrækkeligt, at to begivenheder begge kaldes en krise. Du skal forklare, hvad sammenligningen skal afklare, og hvilke forskelle der gør den vanskelig.

Skriv kriterierne, før du laver konklusionen. Ved politisk deltagelse kunne de være formelle adgangsbetingelser, organisering og faktisk deltagelse. Brug ikke lovteksten til at måle alle tre. Hvert kriterium kræver materiale, der egner sig til det. Et tomt felt i dit arbejdsark kan betyde manglende viden; det er ikke automatisk tegn på, at fænomenet manglede i fortiden.

Synkron og diakron: sig, hvordan tid indgår

En synkron undersøgelse ser på forhold i samme tidsrum. Du kan eksempelvis undersøge to gruppers adgang til en bestemt politisk institution på samme tidspunkt. En diakron undersøgelse følger forhold over tid, eksempelvis ændringer i adgangsbetingelser mellem to perioder. Også en sammenligning på tværs af adskilte historiske tidspunkter kræver, at du forklarer tidsforskellens betydning.

Ordene er hjælp til at beskrive undersøgelsens opbygning. De afgør ikke alene, hvilke spørgsmål der er tilladte. En synkron sammenligning kan godt bidrage til en diskussion af årsager. En diakron undersøgelse er ikke automatisk en årsagsforklaring. Beskriv derfor først den konkrete operation: “Jeg sammenligner de samme adgangsbetingelser før og efter ændringen.” Tilføj derefter den faglige betegnelse.

Hold datidens kategorier under opsyn. “Borger”, “arbejder” og “valgret” kan dække over forskellige grupper og rettigheder i forskellige sammenhænge. At det samme ord står i begge tekster, beviser ikke, at forholdet er identisk. Omvendt kan forskellige ord betegne beslægtede forhold. Læs definitioner og kontekst, før du udfylder sammenligningen.

Stil materialet ved siden af hinanden

I den konstruerede fabrikscase fra forklaringskapitlet kan ledelsen beskrive et lønfald som nødvendigt, mens de ansatte beskriver det som urimeligt. Sammenlign deres fremstilling af årsag, ansvar og handlemuligheder. Hvis begge tekster handler om samme varsling, er forskellen i vurdering interessant. Den betyder ikke nødvendigvis, at den ene har skrevet en forkert dato eller opfundet lønfaldet.

Undgå harmonisering: få ikke modstridende oplysninger til at passe sammen uden belæg. Hvis to kilder angiver forskellige tidspunkter, skal du bevare uenigheden og undersøge ophav, tidsangivelse og mulige afhængigheder. Måske omtaler de forskellige dele af et forløb; måske tager en fejl. Gennemsnittet mellem oplysningerne er ikke en løsning, blot fordi det ligger mellem dem.

Uafhængighed er også relevant ved enighed. Flere fremstillinger kan gentage den samme oprindelige kilde. De bliver ikke til flere selvstændige beviser af den grund. Spor, hvor en central oplysning kommer fra, og hvad hver forfatter selv har tilføjet. En forskningsartikel kan kombinere afhængige oplysninger med nye analyser; vurder begge dele præcist.