5. Historiebrug og historiebevidsthed

Kapitel 5 af 8

Find fortiden i en konkret fremstilling

Et vejnavn, et mindesmærke eller en film kan gøre en bestemt fortid nærværende. Du behøver ikke kende et stort museum for at begynde: find en historisk reference i dine omgivelser, og spørg, hvem der har valgt den. Dernæst skal du undersøge den konkrete fremstilling og dens sammenhæng. Din første association er en indgang, ikke en færdig analyse af afsenderens hensigt.

Historiebrug handler om, hvordan mennesker udvælger og anvender fortiden i deres egen samtid. Det kan være bevidst og offentligt, men også indgå i hverdagslige vaner. Historiekultur betegner den bredere sammenhæng af spor, fortællinger og omgang med fortiden, som historiebrugen trækker på. Lex’ fagartikel skelner mellem disse begreber og viser, at historiebrug rækker ud over politiske taler.

Undersøg også fortidens historiebrug. En afsender fra en tidligere periode kunne selv hente argumenter i en endnu ældre fortid. Du arbejder da med flere tider: den fortid, der omtales, afsenderens samtid og din egen undersøgelsessituation. Skriv dem hver for sig, så du ikke kommer til at behandle en senere fremstilling som et øjenvidne til dens motiv.

Et jubilæum som analyseeksempel

Folketingets nyhed af 15. januar 2015 præsenterer regeringens og Folketingets markering af grundlovsjubilæet. Teksten forbinder fortiden med demokrati, ligestilling og deltagelse og opfordrer til aktiviteter. Den er derfor brugbar som materiale til at undersøge arrangørernes offentlige begrundelse for jubilæet. Den er en senere fremstilling af begivenhederne omkring grundlovsændringen.

Start din analyse med det, du kan pege på: afsenderen, den udvalgte begivenhed, de fremhævede værdier og invitationen til deltagelse. Forklar derefter forbindelsen. Når fortiden fremstilles som noget, der forpligter i samtiden, får markeringen en orienterende funktion. Det er vores analyse af tekstens greb. Den skal begrundes i fremstillingen, og andre læsninger kan undersøges mod de samme tekststeder.

Pas på springet fra formål til effekt. Teksten kan vise, hvad arrangørerne ønsker at fremme. Den beviser ikke alene, at modtagernes holdninger eller deltagelse faktisk ændredes. En sådan påstand kræver materiale om modtagelse, handlinger eller udvikling over tid. Selv en positiv reaktion fra én deltager fortæller ikke nødvendigvis, hvordan hele befolkningen reagerede.

Typer er redskaber, ikke en facitliste

Du kan møde betegnelser som politisk, ideologisk, moralsk, kommerciel, videnskabelig, identitetsskabende eller legitimerende historiebrug. De kan hjælpe dig med at præcisere en funktion, men typologier varierer, og flere formål kan optræde samtidig. Vis først, hvad fremstillingen gør. Vælg derefter den betegnelse, der hjælper med at forklare netop dit fund.

Erindringspolitik handler om magt og indflydelse på, hvad fællesskaber husker og glemmer. Det kan omfatte kamp om mindesmærker, mærkedage, museer og offentlige fortællinger. Det behøver ikke kun blive udført af regeringer eller partier. Undersøg aktørerne og konflikten konkret. En udeladelse er heller ikke automatisk bevidst glemsel; den kan skyldes format, afgrænsning eller manglende materiale.

En historiebrugsanalyse ophæver ikke spørgsmålet om historisk holdbarhed. En fremstilling kan have en tydelig funktion og samtidig give upræcise oplysninger. Hold de to vurderinger adskilt: Hvilke historiske påstande understøttes? Hvordan anvendes de? Videnskabelig historiebrug bliver heller ikke dokumenteret af, at en afsender kalder sin tekst forskning; se efter spørgsmål, metode og belæg.