6. Tekster og billeder

Kapitel 6 af 8

Materialets form gør en forskel

Du ser et billede af en forsamling og læser en tale til samme anledning. Billedet kan vise, hvad der er med i udsnittet, mens talen kan vise en offentlig argumentation. Ingen af delene giver automatisk adgang til alle deltagernes tanker. Spørg, hvilken del af din problemstilling hvert materiale kan hjælpe med, før du anvender en analysemodel.

Historiske kilder kan være skriftlige, mundtlige, visuelle og materielle. Et interview kræver opmærksomhed på erindring, spørgsmål og optagelsessituation. En genstand kræver viden om datering, brug og fund- eller overleveringssammenhæng. En digital gengivelse kan have mistet størrelse, farve, bagside eller omgivelser. Det, der ikke ses i din kopi, er ikke nødvendigvis fraværende i originalen.

En roman eller spillefilm kan være materiale til fremstillinger af fortiden, erfaringer eller værdier. Den er ikke uden videre en beretning om, hvor ofte noget faktisk skete. Et opdigtet persongalleri bliver ikke repræsentativt for en befolkning, blot fordi værket er berømt. Forklar genre og anvendelse, og find andet materiale, hvis dit spørgsmål handler om udbredelse eller faktisk adfærd.

Læs politisk sprog med historisk kontekst

Diskursanalyse kan undersøge, hvordan ord og sammenhænge gør bestemte forståelser mulige og andre mindre synlige. I Folketingets jubilæumstekst kan du begynde med forbindelsen mellem fortiden og demokrati, ligestilling og deltagelse. Hvilke handlinger fremstilles som ønskelige? Hvem inviteres ind i fællesskabet? Find tekststeder, før du bruger begreber fra en bestemt teori.

Ordvalget skal læses i afsenderens samtid. Et begreb kan skifte betydning, og et ords fravær beviser ikke alene, at afsenderen afviser fænomenet. Ved en egentlig diskursanalyse skal du vælge og forklare din faglige tilgang. Begreber fra forskellige teoretikere er ikke automatisk udskiftelige. Du kan også have mere brug for en retorisk analyse af talens situation eller en argumentationsanalyse af dens begrundelser.

Sproglig analyse kan vise mønstre i et udvalgt materiale. Den viser ikke alene, at en diskurs dominerede hele samfundet, eller at bestemte ord ændrede lovgivningen. Sådanne påstande kræver bredere materiale og en forklaring af forbindelsen til handlinger og institutioner. Skeln mellem, at teksten forsøger at gøre noget, og at forsøget lykkes.

Undersøg billedets fremstilling

Begynd med en nøgtern beskrivelse af det synlige: personer, genstande, placering, billedtekst og udsnit. Undersøg dernæst komposition, perspektiv, lys, farver og eventuelle symboler, når de er relevante. Forklar, hvordan de bidrager til en fremstilling. Et ord som “mørkt” er en observation; en påstand om truende stemning er en fortolkning, som skal begrundes.

Fastlæg så vidt muligt ophav, datering, genre, udgivelsessted og formål. Et maleri af en begivenhed kan være fremstillet længe efter den. Et fotografi kan være arrangeret, beskåret eller forsynet med en misvisende billedtekst. Det gør ikke billedet ubrugeligt, men ændrer dets udsagnskraft. Kontroller overleveringen, og hold motivets tid adskilt fra billedets tilblivelsestid.

En konstrueret øvelse: Forestil dig en plakat, hvor en stor figur peger mod en mindre folkemængde, og teksten opfordrer til at følge efter. Du kan undersøge, hvordan størrelse og opfordring fremstiller lederskab. Du kan ikke ud fra plakaten alene slutte, at folkemængder faktisk fulgte personen. Øvelsen beskriver et opdigtet billede; den er ikke dokumentation for et historisk propagandaapparat.