Kunst og arkitektur

Find begreber til at beskrive græsk og romersk kunst og arkitektur. Begynd med de træk, du faktisk kan se i dit værk eller monument, og brug derefter fagordene til at gøre beskrivelsen præcis.

Abakus

Et fladt stykke, placeret som det øverste af et søjlehoved (kapitæl) på et tempel. Abakus giver ekstra støtte for templets tag.

Akantusblade

Særlig udsmykning på korintiske kapitæler (søjlehoveder). Ligner store blade fra akantus-planten.

Amfor / Amphora

Græsk vasetype. Høj, slank vase med to hanke og ofte spidse i bunden. Blev især brugt til at opbevare olie, men også som præmier eller gravmæler (mindesmærke over en død).

Amphiprostylos tempel

Et amphiprostylos tempel har en fritstående søjlefront både foran og bag selve tempelbygningen. Det adskiller sig fra et dobbelt antetempel, hvor søjlerne står mellem fremskudte sidevægge, anter, i begge ender. Amphi betyder på begge sider. Se på søjlernes placering i forhold til væggene, når du bestemmer typen.

Anatomi

Kroppens fremtoning og sammenhængen mellem kroppens dele, fx på en skulptur. Når forholdet mellem kroppens dele er det rigtige, er det anatomisk korrekt.

Antetempel

Et antetempel har en forhal, pronaos, foran naos eller cella. Forhallens sidevægge fortsætter frem som anter, og søjlerne står mellem dem, ofte to søjler. Betegnelsen in antis beskriver denne placering. Anta er betegnelsen for vægfremspringet; det er ikke det græske ord for foran. Grundplanen er afgørende for at skelne antetempel fra prostylos.

Arkitrav

Bærende, vandret bjælke over søjlerne i et tempel, placeret over kapitælet og under frisen.

Arkaisk smil

Et lille, lidt stift smil, som er meget typisk for skulpturer fra arkaisk tid, dvs. især 500-tallet f.Kr.

Arybal

Græsk vasetype. En lille rund beholder til olie eller parfume.

Attribut

Genstand (eller dyr), som særligt kendetegner en person, fx Zeus’ tordenkile og Herakles’ kølle.

Basis

Nederste del af en søjle i et jonisk tempel, lige over stylobatet (øverste del af det fundament, som søjlerne i et tempel står på).

Buste

En skulptur, som kun består af hoved og hals (måske også overkrop). Portrætbuster blev meget populære i romersk tid.

Cella

Det indre, centrale rum i et tempel, hvor gudestatuen var placeret. På græsk naos, på latin cella.

Dipteros tempel / Dipteralt tempel

Enkelt eller dobbelt antetempel med dobbelt søjlerække hele vejen rundt. (Dipteros = to rækker).

Dobbelt antetempel

Et dobbelt antetempel har søjler mellem anter både ved forhallens og baghallens åbning. Naos eller cella ligger mellem pronaos og opisthodomos. Navnet handler om placeringen mellem vægfremspring, ikke blot om at have søjler i begge ender. Det skal derfor skelnes fra amphiprostylos.

Dorisk kapitæl

Søjlehovedet på en dorisk søjle. Er kendetegnet ved at være enkel med en pudeformet echinus og en forholdsvis stor abakus.

Dorisk stil

En arkitektonisk stil for templer i oldtidens Grækenland med rene linjer og et robust udtryk. Et tempel i dorisk stil har doriske søjler (se under).

Dorisk søjle / Dorisk søjleorden

En søjletype, som var meget populær på det græske fastland i arkaisk tid. Denne søjleorden er enkel og udtrykker harmoni. Parthenon på Athens Akropolis er et eksempel på et dorisk tempel, dvs. et tempel bygget med doriske søjler og i dorisk stil.

Echinus

Nederste del af et søjlehoved (kapitæl).

Entasis

Et begreb for antikke søjlers let udadbuende form, som gør, at de er tykkere på midten end for oven og neden. Entasis blev formentlig til for at skabe en optisk illusion af, at søjlerne i et tempel står helt lige. Søjler, som faktisk er helt lige, ser nemlig let indadbøjede ud.

Erechtheion

Et tempel på Akropolis i Athen. Erechtheion er især kendt for sine karyatider, seks søjler formede som kvinder (korer).

Fri positur

Avanceret skulpturstilling med meget bevægelse (ikke frontal positur og ikke kun kontrapost). Ses ofte i skulpturer fra hellenistisk tid.

Frise

Et udsmykket, vandret bånd oven over søjlerne på et tempel. Teknisk set er frisen området mellem arkitrav og geison. På doriske templer er frisen udsmykket med triglyffer og metoper. På joniske templer kan frisen være udsmykket med fortløbende relieffer.

Frontal positur

En stilling, som er typisk for skulpturer fra arkaisk tid. Stående lige op og ned, ingen drejning af kroppen, vægten fordelt lige mellem højre og venstre ben. Ser stift og stiliseret ud. Skulpturen er beregnet til at ses forfra (frontalt).

Geison (gesims)

Bærende, vandret del af templet, som befinder sig mellem frise og tag. På joniske templer er geison udsmykket med tandsnit (ligner en lang række tænder). Kaldes også gesims.

Hydria

Græsk vasetype, en stor vandbeholder med tre hanke.

Ionisk stil / Jonisk stil

En arkitektonisk stil for templer i oldtidens Grækenland med volutformede søjlekapitæler (søjlehoveder) og et elegant udtryk. Et tempel i jonisk stil har joniske søjler (se under).

Jonisk søjle / Jonisk søjleorden

En søjletype, som især kendetegnes ved sine flotte, volutformede søjlekapitæler (snegleformede søjlehoveder). Den joniske stil var fremherskende i Jonien i arkaisk tid og nåede til det græske fastland i 400-tallet. f.Kr.

Kannelurer

“Riller” der er hugget ind i søjlerne på et tempel.

Kantharos

Græsk vasetype, en stor drikkekop med høje, lodrette hanke.

Kapitæl

Søjlehovedet. Den øverste del af søjlen, der forbinder den med bjælkeværket og templets øvre dele.

Kontrapost / Kontraposto

Kontrapost er en kropsstilling, hvor vægten hovedsageligt bæres af ét ben, mens det andet er aflastet. Hofter og skuldre kan hælde forskelligt, så kroppen virker afbalanceret og mindre frontal. Figuren behøver ikke være i gang med at gå. Se først, hvilket ben der bærer vægten, og hvordan resten af kroppen reagerer på det.

Kore

En skulptur af en ung kvinde, især fra arkaisk tid, den kvindelige udgave af en kouros. En kores positur er frontal og statisk, med armene ned langs siden eller den ene arm rækkende lige frem. Er altid påklædt, i modsætning til en kouros. Kore betyder ‘pige’.

Korinthisk kapitæl

Søjlehovedet på en korinthisk søjle. Er kendetegnet ved en avanceret udsmykning med akantusblade og fire volutter.

Korinthisk søjle / søjleorden

En søjletype, som især kendetegnes ved meget udsmykkede kapitæler(søjlehoveder). Er en videreudvikling af den joniske søjle.

Kouros

Skulptur af en ung mand, især fra arkaisk tid, den mandlige udgave af en kore. En kouros har en frontal og statisk positur, med armene ned langs siden. En kouros er altid nøgen i modsætning til en kore, som altid er påklædt. Kouros betyder ‘yngling’.

Kratér

En græsk vasetype, som er stor og især har været brugt til at blande vin og vand. Der findes flere typer: Klokkekratér med to små hanke på siderne, volutkratér med store svungne hanke, der rækker op over vasen, og kalyxkratér, der har to store hanke (formet som en kylix for neden).

Krepis

Krepis er templets trinvise underbygning eller platform. Stylobaten er det øverste trin, hvor søjlerne står, mens de lavere trin ofte omtales som stereobaten. Krepis er dermed ikke platformen til én enkelt søjle. En søjles egen base er et andet element og findes normalt ved ioniske og korinthiske søjler, men ikke ved græske doriske.

Kylix

En græsk vasetype, som er et bredt, rundt drikkebæger med to hanke. Ofte bemalet i bunden af bægeret.

Lekyth

En græsk vasetype med smal hals og én hank, brugt til opbevaring af olie eller parfume.

Metope

Et udsmykket eller bemalet område af en frise på et dorisk tempel. Metoperne findes mellem triglyfferne på et dorisk tempel.

Motiv

Det som en genstand eller et billede forestiller.

Mæanderbort

Et særligt mønster, som går igen på mange antikke kunstgenstande og monumenter, fx på vaser og på bygninger.

Naos

Det indre, centrale rum i et tempel, hvor gudestatuen var placeret. På græsk naos, på latin cella.

Naturalistisk / naturalisme

‘Naturtro’, fx en skulptur, som ligner et rigtigt menneske (står i modsætning til stiliseret).

Oinochoe

En græsk vasetype, en kande til servering af vin.

Opisthodom

En baghal i et græsk tempel, placeret bag cella (naos).

Parthenon

Et storslået tempel på Athens Akropolis, indviet til Athens skytsgudinde, Athene Parthenos (parthenos = jomfru).

Peripteralt / peristyl tempel

Et tempel med én række søjler hele vejen rundtom. Peristyl betyder ‘søjler omkring’, fx rundt om et tempel.

Perlelokker

En særlig frisure, som mange skulpturer har i arkaisk tid. Lokkerne er formet som store, tunge perler.

Positur

Positur er en figurs kropsstilling og balance. En frontal figur er orienteret lige frem, mens kontrapost fordeler vægten ulige mellem benene og kan give forskellige hældninger i hofter og skuldre. Kontrapost viser ikke nødvendigvis en person, der bevæger sig. Beskriv først den synlige stilling, før du bestemmer stil og periode.

Pronaos

Forhallen i et græsk tempel, som er placeret før det allerhelligste (naos/cella).

Prostylos tempel

Tempeltype, som består af pronaos og naos/cellamed en enkelt søjlerække foran. (Prostylos = foranstillede søjler).

Relief

Billedfelter med skulpturer, som er udhugget på en flad baggrund, typisk på fx templer og triumfbuer. Kan kun ses forfra (vs. rundskulpturer).

Rundskulptur

En fritstående skulptur, som kan ses fra alle sider rundt.

Rundtempel (tholos)

En tholos er en rund bygning. Betegnelsen bruges blandt andet om runde helligbygninger, som kan have søjler omkring det centrale rum. Ikke enhver tholos er et tempel eller har en søjlerække. Undersøg både grundplan og funktion frem for kun at se på en rund ydre form.

Rødfigur / Rødfigurstil

En bemalingsteknik og stil, som særligt er anvendt på græske vaser. Rødfiguren fremkommer ved, at alt det rundt om motivet males sort. På den måde fremstår motivet i vasens egen røde farve, mens baggrunden er sort. Detaljer på de røde figurer males frem med sort og hvid. Rødfigurstil er efterfølgeren til sortfigurstil inden for græsk vasemaleri. Teknikken stammer fra ca. år 530 f.Kr.

Skulpturgruppe

En skulpturgruppe er et værk med flere figurer, der tilsammen danner en komposition. Laokoon-gruppen viser præsten og hans sønner i kamp med slanger. Den bevarede marmorgruppes datering og forhold til en tidligere græsk original er omdiskuteret; den bør ikke uden forbehold dateres som en bevaret original fra hellenistisk tid. Undersøg figurernes indbyrdes retninger, kontakt og fælles handling, når du analyserer en gruppe.

Sortfigur / Sortfigurstil

En bemalingsteknik og stil, som særligt er anvendt på græske vaser. Sortfiguren fremkommer ved, at motivet gøres sort, mens resten af vasen har den røde lerfarve. Detaljer på de sorte figurer ridses frem i det røde ler. Sortfigurstil er forgængeren til rødfigurstil inden for græsk vasemaleri. Teknikken stammer fra arkaisk tid.

Stereobat

Den nederste del af det fundament (krepis), som søjlerne i et tempel står på.

Stiliseret

Forenklet og ikke naturtro (står i modsætning til naturalistisk). Tændstikmænd er fx en stærkt stiliseret udgave af mennesker.

Stoa

Søjlegang. En lang gang eller bygning med søjler på begge sider (eller på den ene side).

Stratum

Et arkæologisk lag.

Streng stil

Et centralt begreb inden for skulptur og vasemaleri i tidlig klassisk tid. Streng stil er kendetegnet ved, at ansigtet har et stort og tungt hageparti, tunge øjenlåg og generelt et alvorligt udtryk. Desuden en lidt stiv overkrop.

Strålekrans

Et særligt mønster, som går igen på mange antikke kunstgenstande og monumenter, fx på vaser.

Stylobat

Den øverste del af det fundament (krepis), som søjlerne i et tempel står på.

Søjleorden

Antikke søjlers opbygning og stil. I begrebet rummes også byggestil for antikke templer. De vigtigste søjleordner er dorisk orden, jonisk orden og korintisk orden.

Søjleskaft

Den lange, lodrette del af en søjle (selve søjlen).

Svastika

En svastika er et kors med vinklede arme. Formen forekommer i forskellige kulturer, også i antikke dekorationsmønstre, og har haft forskellige betydninger. Den kan ikke forklares som et symbol, der udelukkende stammer fra Indien. Nazismens brug gav hagekorset en særlig politisk betydning i moderne Europa. Skeln mellem den konkrete antikke genstands tid og sammenhæng og senere brug.

Tandsnit

Udsmykning, som ligner en lang række lige tænder.

Torso

Overkroppen af en skulptur. Ofte bruges torso som betegnelse for en skulpturtype, som er uden arme, ben og hoved.

Triglyffer

En del af en dorisk frise. Triglyfferne findes mellem metoperne på et dorisk tempel. Det er firkantede blokke med tre udhuggede, lodrette linjer.

Volutter

En del af et jonisk søjlekapitæl (søjlehoved). Volutter er spiralformede udsmykninger på siden af søjlehovedet. Man kan også sige, at de er formet som sammenrullede skriftruller.

Votivgave

En offergave til en gud, fx en skulptur, der er opstillet i et tempel som en gave til templets guddom.

Wet-look

Et stil i beklædningen på en del kvinde-skulpturer fra klassisk og hellenistisk tid. Beklædningen klæber tæt til kroppen, som om den er våd, og kroppen kan anes under.

Æggestav

Udsmykning som ligner æggeformer med pilespidslignende former imellem.

Sammenlign de konkrete træk

Søjleorden	Kapitæl	Base og frise
Græsk dorisk	Echinus og abakus med enkel form.	Normalt uden egen base; frisen har triglyffer og metoper.
Ionisk	Volutter, som ligner spiralruller.	Egen base; frisen kan være sammenhængende.
Korinthisk	Bladformer, især akantus.	Egen base; andre bygningsled skal også undersøges.

Tempeltype	Søjlernes placering
Antetempel	Mellem de fremskudte sidevægge i forenden.
Dobbelt antetempel	Mellem fremskudte sidevægge i begge ender.
Prostylos	En fritstående søjlefront foran.
Amphiprostylos	Fritstående søjlefronter foran og bagved.
Peripteralt	En enkelt række søjler omkring bygningen.
Dipteralt	En dobbelt række søjler omkring bygningen.

Prøv i din egen læsning

Begynd med en synlig detalje i det værk eller monument, din klasse undersøger. Skriv eksempelvis med egne ord: “Søjlen har spiralformede volutter.” Knyt derefter fagord og stil til detaljen, og forklar hvad du endnu skal se for at bestemme hele bygningen. En enkelt søjle afgør ikke bygningens fulde historie.