Mytologi og religion

Find guder, myter og religiøse begreber fra græsk og romersk antik. Læg mærke til hvilken forfatter og fortælling en oplysning kommer fra, fordi versionerne kan være forskellige.

Afrodite

Græsk gudinde for kærlighed og erotik. Gift med Hefaistos, men har sammen med krigsguden Ares sønnen Eros (ifølge nogle myter). Hendes romerske udgave er Venus.

Der er to historier om Afrodites fødsel. Den ene siger, at hun er datter af Zeus og Dione. Den anden siger, at hun er født af havets skum, og derfor kaldes hun også ‘den skumfødte’. Hun kaldes desuden ‘Kypris’ eller ‘Kypria’, fordi hun ifølge nogle myter blev født på Cypern.

Amazoner

Amazonerne er et sagnfolk, udelukkende bestående af krigeriske kvinder.

Amor

Romersk gud for kærlighed og forelskelse.  Hans græske navn er Eros, og hos romerne kaldes han også Cupido. Amors magt blev ikke opfattet som noget ubetinget positivt, men ofte som en slags vanvid i form af forelskelse.

Antropomorf

Menneskelignende, i Oldtidskundskab især om guder, som har menneskelige træk.

Apollinsk / Apollinske livssyn

Apollinsk er en moderne fortolkningsbetegnelse, især kendt fra Friedrich Nietzsche, for form, klarhed, orden og afgrænsning. Betegnelsen er inspireret af Apollon. Den kan bruges som analysegreb, men må ikke fremstilles som et livssyn, alle oldtidens grækere selv kaldte apollinsk. Undersøg de konkrete træk i teksten eller værket og forklar, at du bruger en senere teori.

Apollon / Apollo

Apollon er en græsk gud med forbindelse til blandt andet musik, profeti, helbredelse og bueskydning. Oraklet i Delfi er knyttet til ham. Helios er den særskilte solgud i mange tidlige kilder; Apollon identificeres senere også med solen. Man skal derfor ikke uden forbehold gøre Apollon til solgud i enhver antik tekst.

Ares

Græsk krigsgud, gud for blodbad og krigshandlinger. Den tilsvarende romerske gud er Mars.

Argonautertoget / Argonautertogtet

Et græsk sagn om helten Jason, der sammen med en flok andre græske helte sejler ud med skibet Argo for at stjæle det gyldne skind i Kolchis ved Sortehavets østkyst. Deltagerne på togtet kaldes argonauterne. Med hjælp fra Medea, en kolchisk prinsesse og troldkvinde, klarer Jason den ellers umulige opgave.

Artemis

Artemis er en græsk gudinde for blandt andet jagt, vilde dyr og unge menneskers overgange. Hun er Apollons søster og forbindes med jomfruelighed. Selene er den særskilte månegudinde i mange ældre kilder; senere forbindes Artemis også med månen. Hos romerne svarer Diana i flere henseender til Artemis, uden at alle kultformer er identiske.

Ate

Ate kan betegne forblindelse, vildfarelse og ulykke og kan også personificeres. Når en person handler under ate, kan det beskrive manglende overblik eller en guddommelig påvirkning. Det er ikke bevis for, at enhver fejltagelse altid udløser en bestemt guddommelig straf. Læs den konkrete fortælling og dens placering af ansvar.

Athene

Græsk gudinde for visdom, civilisation og strategisk krig. Hun er desuden kunstneres og håndværkeres skytsgud. Hendes navn staves nogle gange staves ‘Athena’, og hendes romerske udgave er Minerva.

Athene er Athens beskytter, og byen er opkaldt efter hende. Et meget brugt navn for hende er Pallas, som er et epitet (tilnavn), der hentyder til hendes funktion som borggudinde.

Atlantis

Atlantis er et ø-rige i Platons Timaios og Kritias. Fortællingen stiller det over for et gammelt Athen. I Kritias, 120e-121c, beskrives, hvordan atlanternes oprindelige gode egenskaber svækkes, og de bliver præget af magtbegær. Atlantis er derfor ikke blot Platons idealstat. Fortællingen rejser spørgsmål om politisk orden, rigdom og forfald; den dokumenterer ikke, at ø-riget har eksisteret.

Atlas

Søn af titanen Iapetos, og Atlas regnes dermed selv for en titan. Efter krigen mellem guder og titaner fik Atlas som straf til opgave at holde himmelhvælvingen oppe, beordret af Zeus. Atlas står ved den yderste vestlige kant af verden og bærer på himmelhvælvingen, ifølge græsk mytologi. Han har givet navn til Atlasbjergene i det vestlige Nordafrika.

Bacchus

Romersk gud for vindrikning, vindyrkning, beruselse og ekstase. Hans græske navn er Dionysos.

Ceres

Romersk korngudinde, beskytter af landbruget og gudinde for frugtbarhed. Hendes græske navn er Demeter. Hun blev særligt dyrket i landbruget og er i udpræget grad i forbindelse med det jordiske, hvorimod de andre guder er mere fjerne over for mennesker.

Daimon

En guddommelig magt eller en mindre naturguddom. En daimon kunne være en mindre naturgud, der fx bor i et bjerg eller i en flod. Men det kunne også være en ikke nærmere bestemt guddommelig kraft, som greb ind i menneskers liv. Sokrates bruger ordet daimon i denne sidste betydning. En daimon fungerede som hans indre, guddommelig vejleder, ifølge Sokrates selv.

Verdensaldre

Se verdensaldermyten nedenfor. Hesiod fortæller om fem slægter, fordi heltenes slægt indgår mellem bronze og jern. Ovids romerske fremstilling bruger derimod fire aldre. Antallet skal derfor knyttes til den konkrete forfatter.

Demeter

Græsk korngudinde, beskytter af landbruget og gudinde for frugtbarhed. Hendes romerske udgave er Ceres.

Demeter blev særligt dyrket i landbruget samt i mysteriekulten i Eleusis. Hun er i udpræget grad i forbindelse med det jordiske, hvorimod de andre olympiske guder er mere fjerne over for mennesker.

Diana

Romersk gudinde, der er tvillingesøster til Apollo. Hendes græske navn er Artemis. Hun er jagtgudinde, fødselsgudinde og månegudinde. Desuden er hun meget kysk, og hun strejfer om med bue og pil ude i bjergskovens frie natur, ofte sammen med en flok nymfer.

Dike

En græsk gudinde for retfærdighed og retfærdig hævn. Dike er samtidig et begreb, der betyder ‘retfærdighed’.

Dionysisk / Dionysiske livssyn

Dionysisk bruges i moderne fortolkning, især hos Friedrich Nietzsche, om rus, overskridelse og opløsning af individets afgrænsning. Betegnelsen er inspireret af Dionysos og hans kult. Den moderne modsætning mellem apollinsk og dionysisk er et analysegreb, ikke en samlet antik troslære. Skeln derfor mellem kildens egen omtale af Dionysos og den senere teori, du anvender.

Dionysos

Dionysos forbindes med vin, rus, fest og overskridelse samt med dramaets religiøse sammenhæng. I Athen blev drama fremført ved Dionysosfester. Dionysios er blandt andet et personnavn og bør ikke uden videre bruges som alternativt navn på guden. Hos romerne forbindes Dionysos med Bacchus. Kult og dramafremførelse varierede gennem tid og sted; deres udvikling er mere kompleks end én enkelt oprindelsesfortælling.

Do ut des

Et centralt princip i antikkens religioner, som betyder ‘jeg giver, for at du skal give’. Mennesker giver noget til en gud gennem et offer og forventer til gengæld at blive bønhørt af guden og på den måde få noget igen.

Elysium / Elysion

I græsk mytologi de saliges øer, hvor guderne kan anbringe særligt udvalgte helte efter deres død. Der kan de leve i evig ungdom og lykke ligesom i et paradis.

Epifani

Tilsynekomst af en gud, åbenbaring af en gud.

Erinyer

Erynier er hævngudinderne i den græske mytologi. De tager grusom hævn over mennesker, som har begået løftebrud eller syndet mod guderne.

Eros

Eros er en græsk gud for kærlighed og forelskelse. I nogle myter er han blandt de ældste af guderne, men i andre myter er han søn af Afrodite og Ares. Hos romerne kaldes han Amor eller Cupido. Hans magt blev ikke opfattet som noget ubetinget positivt, men ofte som en slags vanvid i form af forelskelse. Læs desuden om Eros som et begreb i filosofi.

Fatum

Moira betyder en tildelt del eller lod og bruges om skæbne. Fatum er et beslægtet latinsk begreb. Forholdet mellem skæbne, gudernes vilje og menneskets valg varierer mellem tekster. I Iliaden, sang 9, vers 410-416, beskriver Achilleus to mulige livsforløb: et langt liv hjemme eller et kort liv med varigt ry ved Troja. Fortællingen giver derfor også plads til valg og tøven. De tre skæbnegudinder, moirerne, fremstilles traditionelt som Klotho, der spinder, Lachesis, der tildeler, og Atropos, der afslutter livstråden. Denne personifikation er ikke en ensartet lære i alle antikke værker.

Foibos

Et tilnavn til guden Apollon, som betyder ‘ren’ eller ‘strålende’.

Fortuna

Fortuna er en romersk gudinde, der står for tilfælde og held. Hendes græske udgave hedder Tyche. Som begreb betyder fortuna ‘det tilfældige’ og særligt ‘det heldige tilfælde’. Som gudinde var Fortuna samtidig en frugtbarhedsgudinde.

Gaia

Gaia er Jorden som gudinde. Hos Hesiod opstår hun efter Kaos og føder blandt andet Uranos, Himlen. Sammen med Uranos er hun mor til titanerne. Giganterne knyttes i Theogonien til blodet efter Uranos’ kastration. Mytiske slægtstræer varierer mellem kilder, så en bestemt genealogi bør knyttes til en forfatter.

Giganter

Giganterne var kaosvæsener, der blev født af Gaia (Jorden), og som kom i krig med de olympiske guder, som overvandt dem.

Hades (dødsriget)

Dødsriget, de dødes underverden i græsk mytologi. Samtidig er det navnet på dødsrigets konge (se under). Dødsriget er hverken som den kristne himmel eller helvede. Det beskrives blot som et trist opholdssted for de dødes sjæle.

Hades (gud)

Græsk gud, som er bror til Zeus og dødsrigets hersker. Han bor derfor ikke på Olympen, men i underverdenen, der har navn efter ham (hedder også Hades). Hades repræsenterer døden og er ubarmhjertig, men ikke ond. Hans romerske udgave er Pluto.

Hefaistos

Hefaistos er smedekunstens og håndværkets gud, blandt andet kendt for at fremstille Achilleus’ skjold i Iliaden, sang 18. I flere fortællinger beskrives hans ben og gang som påvirkede af en funktionsnedsættelse. Hans håndværksmæssige kunnen er samtidig usædvanlig stor. Romernes Vulcanus forbindes med ham, men har også egne kulttraditioner.

Hera

Græsk gudinde, der er gudernes dronning. Hun er gift med Zeus, som dog ofte er hende utro. Hun er særligt ægteskabet beskytter. Hendes navn skrives nogle gange ‘Here’, og hendes romerske udgave er Juno.

Hermes

Græsk gud, som er gudernes sendebud, især for Zeus, men også de andre guder. Han er de vejfarendes beskytter, både tyve, handelsrejsende og fårehyrder. Hermes’ kendetegn er vingede sandaler, en spids rejsehat og en heroldstav. Hans romerske udgave er Merkur.

Hero

Det græske ord hero kan oversættes med ’helt’ eller ’herre’. En hero er et fortidsmenneske, som har ydet en særlig bedrift, som ofte er tema for de store digtere. Fx Achilleus, Jason og Herakles/Herkules. Nogle af heroerne blev dyrket som halvguder.

Hestia

Græsk gudinde for hjemmets ildsted (arnen) og desuden for husorden, familien og staten. Hendes romerske udgave er Vesta.

Hybris

Hybris kan betyde overgreb, krænkelse eller overmod. Begrebet handler om at overskride en grænse for, hvordan man må behandle andre mennesker eller guder. En voldelig ydmygelse kan derfor være hybris, også uden at gerningspersonen siger, at han er bedre end en gud. I nogle fortællinger forbindes hybris med guddommelig gengældelse, nemesis. Det er en fortolkningsmulighed, ikke en naturlov, der forklarer enhver ulykke i græsk litteratur. Vis den konkrete krænkelse og tekstens reaktion, før du bruger begrebet.

Juno

Romersk gudinde, der er gift med Jupiter og dermed gudernes dronning. Hendes græske udgave er Hera. Hun er særligt ægteskabets beskytter.

Jupiter

Gudernes konge i romersk mytologi og religion. Gift med Juno, som han dog ofte er utro mod. Hans græske udgave er Zeus. Jupiter er herskergud og himmelgud samt slægtens, gæstevenskabets, bysamfundets og de fremmedes beskytter. Hans attribut er en tordenkile (et lyn), som er hans kastevåben, og som udløser tordenvejr.

Kaos og Kosmos

Kaos og kosmos er to begreber fra den græske kosmologi, dvs. fortællingen om verdens skabelse. Kaos er det uordnede tomrum, der var før verdens skabelse. Kaos er uorden og uden tid. Kosmos er modsætningen til kaos, nemlig den ordnede verden med jord og himmel, tid og sted. Kosmos kan også betyde harmonisk orden.

Kend dig selv

Kend dig selv er et græsk visdomsord, der var indhugget i Apollontemplet i Delfi. På græsk var det gnothi seauton, kend dig selv. Betydningen var især, at man skal kende sine egne begrænsninger som menneske. Man skal vise selvbeherskelse og mådehold (sofrosyne) og ikke tro, at man fx er lige så mægtig som guderne. Hvis man ikke kender sine egne begrænsninger, risikerer man at begå hybris mod guderne.

Visdomsordet var ifølge Aristoteles en inspirationskilde for Sokrates i hans søgen efter sandhed og indre ro. Det var også et vigtigt udgangspunkt for Platons filosofi.

Kronos

Kronos er en titan, søn af Gaia og Uranos og gift med Rhea. Han overtager magten efter Uranos og sluger sine børn, indtil Zeus undslipper og senere bryder hans herredømme. Hos romerne forbindes han med Saturnus. Kronos skal skelnes fra chronos, det græske ord for tid; senere traditioner sammenblander figurerne, men navnene er ikke blot det samme ord.

Kykloper

Kykloperne er énøjede kæmper, der bl.a. er dygtige smede. De første af kykloperne blev født af Gaia (Jorden) tidligt i verdens skabelse. Den mest berømte kyklop er Polyfemos, som tager Odysseus til fange i Odysséen.

Mars (gud)

Romersk krigsgud, gud for blodbad og krigshandlinger. Den tilsvarende græske gud er Ares. Hos romerne var Mars en meget central gud og blev dyrket meget. Det afspejles i romernes kærlighed til krigskunst og af, at han er far til Romulus, og dermed i sidste ende til alle romere. Måneden marts og planeten Mars er opkaldt efter ham.

Medusa

Medusa er en af de tre gorgoner. Hos Hesiod er de døtre af Phorkys og Keto, og Medusa er den dødelige af søstrene. Perseus dræber hende. Senere fortællinger, blandt andet Ovids, giver en anden baggrund for hendes udseende og historie. Man skal derfor angive kilden, når man forklarer, hvorfor hun har slangehår eller hvem hendes forældre er.

Merkur

Romersk gud, som er sendebud, især for Jupiter, men også de andre guder. Hans græske udgave er Hermes. Han er gud for handel og kommunikation og de rejsendes beskytter.

Metis

Gudinde for kløgtighed, metis kan som begreb også betyde intelligens.

Minerva

Romersk gudinde for visdom, civilisation og strategisk krig. Hun er desuden kunstneres og håndværkeres skytsgud. Hendes græske navn er Athene. Minervas betydning for romerne ses ved, at hun sammen med Jupiter og Juno blev dyrket på Capitol-højen i Rom.

Minotaur / Minotaurus

Minotaur er et uhyre, halvt menneske og halvt tyr, som ifølge myten var indespærret i labyrinten på borgen Knossos på Kreta. Helten Theseus fra Athen klarede med hjælp fra prinsessen Ariadne at dræbe Minotauren. Myten har rødder tilbage i den minoiske bronzealder.

Moira

Moira betyder en tildelt del eller lod og bruges om skæbne. Fatum er et beslægtet latinsk begreb. Forholdet mellem skæbne, gudernes vilje og menneskets valg varierer mellem tekster. I Iliaden, sang 9, vers 410-416, beskriver Achilleus to mulige livsforløb: et langt liv hjemme eller et kort liv med varigt ry ved Troja. Fortællingen giver derfor også plads til valg og tøven. De tre skæbnegudinder, moirerne, fremstilles traditionelt som Klotho, der spinder, Lachesis, der tildeler, og Atropos, der afslutter livstråden. Denne personifikation er ikke en ensartet lære i alle antikke værker.

Muse

De ni muser er gudinder for forskellige former for kunstnerisk inspiration, bl.a. for digtning, sang, musik og dans. En af muserne påkaldes fx til guddommelig inspiration i begyndelsen af et epos. Musernes mor er gudinden Mnemosyne (erindring) og deres far er Zeus.

Myte / Mythos

Fortælling om afgørende begivenheder i fortiden, som ofte involverer guder eller andre overnaturlige væsener. Ud fra de græske og romerske myter blev det antikke verdensbillede, religionen og tænkningen skabt. Ordet ‘mythos’ kan desuden have en udvidet betydning.

Mænader

Kvindelige tilbedere af Dionysos. Udfører orgier/ceremonier ved nattetid og går amok i ekstase.

Nemesis

Nemesis betegner blandt andet indignation og gengældelse og er også navnet på en gudinde. Begrebet kan bruges om en reaktion på overgreb eller ufortjent fremgang. Hos Hesiod er gudinden datter af Nyx, Natten, i Theogonien, vers 223. Hybris og nemesis kan hænge sammen i en fortælling, men alle tab eller dødsfald er ikke dermed straf for en persons overmod. Undersøg, hvem teksten tillægger ansvaret, og om den overhovedet fremstiller forløbet som retfærdig gengældelse.

Neptun

Romersk havgud, som er bror til Jupiter. Neptun er havets konge og behersker, hans græske navn er Poseidon. Neptuns mest kendte attribut er treforken. Den er tegnet på hans magt, og med den kan han rejse havets bølger i storm. Når han slynger sin trefork mod jorden, udløser han jordskælv.

Nike

Sejrsgudinden i græsk mytologi, nike betyder ‘sejr’. Athene Nike-templet på Athens Akropolis blev bygget til Athene som sejrsgudinde.

Olympiske guder

De tolv øverste guder i græsk mytologi og religion. De bor på bjerget Olympen i det nordlige Grækenland. Zeus er Olympens konge og dermed alle guders hersker, og Hera er Olympens dronning. Ud over Zeus er de øvrige olympiske guder: Afrodite, Apollon, Ares, Artemis, Athene, Demeter, Hefaistos, Hera, Hermes og Poseidon samt enten Dionysos eller Hestia (varierer i forskellige tekster).

Oraklet i Delfi

Oraklet i Delfi var en helligdom for guden Apollon, hvor man kunne spørge guden om spådomme og råd. Det var det mest berømte orakel i antikken. Den centrale del af helligdommen var et tempel for Apollon. Oraklet havde enorm politisk betydning i antikken, fordi bystaterne ofte spurgte oraklet til råds, når de var i tvivl om en politisk beslutning, fx om de skulle gå i krig.

Ordet kan samtidig referere til den præstinde, Pythia, som virkede som Apollons spåkone i Delfi. Gennem Pythia formidlede guden Apollon svar på de spørgsmål, som folk kom med. Ofte var svarene mystiske og dobbelttydige. Der fandtes andre store orakler i antikkens Grækenland, bl.a. Zeus-oraklet i Dodone.

Pan

En græsk hyrdegud, der er søn af Hermes og tæt knyttet til naturen. Pan ligner mere en gedebuk end et menneske. Han har hale, klove og ansigt som en buk.

Pandoras æske

Pandora optræder hos Hesiod i en fortælling om, hvordan menneskelivet bliver præget af lidelser. I Værker og dage, vers 90-105, åbnes et stort kar, pithos, og onderne slipper ud, mens elpis, håb eller forventning, bliver tilbage. Betegnelsen æske er senere. Teksten siger ikke blot, at guderne giver en æske med et udtrykkeligt forbud mod at åbne den. Fortællingens fremstilling af kvinden som årsag til problemer er et relevant emne for kritisk læsning.

Paris’ dom

Myten om æblestriden og Paris‘ dom fortæller, at alle guderne var inviteret til bryllup, undtagen stridens gudinde, Eris. For at hævne sig kastede Eris et gyldent æble ind til brylluppet, hvor der stod: “Til den skønneste”. Der opstod en strid mellem Hera, Athene og Afrodite, om hvem æblet var til, altså hvem der var skønnest.

Gudinderne blev enige om at lade den smukke prins Paris af Troja afgøre sagen. Han skulle dømme, hvem af de tre gudinder der var skønnest. Paris kårede Afrodite som den skønneste. Som belønning lovede Afrodite, at Paris måtte få den smukkeste af alle dødelige kvinder, nemlig Helene.

Pluto

Romersk gud, som er bror til Jupiter og er dødsrigets hersker. Hans græske navn er Hades.

Polyteisme

Flerguderi. Betegnelse for den opfattelse, at der eksisterer mange guder, som man tilbeder. I polyteistiske religioner, som fx græsk og romersk religion, er guderne ofte menneskelignende og indgår i et større gudesamfund.

Poseidon

Græsk havgud, som er bror til Zeus. Poseidon er havets konge og behersker, hans romerske navn er Neptun. Hans mest kendte attribut er treforken. Den er tegnet på hans magt, og med den kan han rejse havets bølger i storm. Når han slynger sin trefork mod jorden, udløser han jordskælv.

Prometheus

En titan, der spiller en vigtig rolle i græsk mytologi som menneskenes hjælper, især kendt fra Hesiods eposer, Theogonien og Værker og dage. Det er Prometheus, der stjæler ilden tilbage fra guderne og dermed skaber fremskridt for menneskeheden. Som straf lænker Zeus ham til en klippe og lader hver dag en ørn hakke i hans lever. Helten Herakles/Herkules befrier ham dog.

Sfinx

Et mytologisk væsen med løvekrop, kvindehoved og kvindebryster.

Sirener

Mytologiske væsener med fuglekrop og kvindeansigt. De synger på en fortryllende måde, der lokker sømænd i døden.

Skæbne

Se Moira/Fatum.

Teofani / Theofani

En teofani er en guddommelig åbenbaring. Ordet betyder ‘tilsynekomst af en gud’.

Themis

Gudinde for den traditionelle orden og lov. Themis bruges samtidig som begreb for dette.

Theogonien

Hesiods værk om verdens og gudernes skabelse (theo-goni = gude-skabelse). Værket fortæller særligt om de første generationer af guder: Gaia (jorden) og Uranos (himlen), titanerne og de første af de olympiske guder.

Thymos

Et udtryk for en form for lidenskab, som kan bruges i forskellige betydninger, fx vrede eller  livsvilje.

Titaner

De tolv børn, som Uranos (Himlen) får med Gaia (Jorden) tidligt i verdens skabelse. Blandt titanerne er Kronos, der bliver far til de første guder, blandt andet Zeus. Guderne gør oprør mod titanerne, besejrer dem og vinder dermed magten.

Trojanske hest

En gigantisk træhest, som grækerne bruger til at snige soldater ind bag Trojas mure under den trojanske krig. Trojanerne tager hesten ind i byen, fordi de tror, den er en gave til gudinden Athene/Minerva. Men om natten kommer grækerne, der er gemt inden i den trojanske hest, frem, og de åbner bymuren for hele den græske hær. Det bliver Trojas undergang.

Trojanske krig

Den legendariske krig mellem græske og trojanske helte. Grækerne forsøgte at erobre og ødelægge den rige by Troja, fordi den trojanske prins Paris havde forført den græske dronning Helene. Den trojanske krig er berømt af flere grunde: Guderne kæmpede med i den, og eposet Iliaden handler om en del af krigen. I sidste ende vandt grækerne krigen.

Tyke / Tyche

Tyke eller Tyche er en græsk gudinde, der står for tilfælde og held. Hendes romerske udgave er Fortuna. Som begreb betyder tyche/tyké ‘det tilfældige’, både det heldige og det uheldige. Man kan også sige, at begrebet betyder ‘skæbnen’ eller ‘lykken’ i den gamle betydning af ordet, hvor lykken både kan være god og ond.

Uranos

Uranos er Himlen i græsk mytologi og den første hersker af verden. Han fødes af Gaia (Jorden) og får sammen med hende de tolv titanere. Titanerne gør oprør mod deres far, og titanen Kronos kastrerer Uranos. Dermed bliver Kronos den nye verdenshersker.

Venus

Romersk gudinde for kærlighed og erotik. Gift med Vulcanus, men har sammen med krigsguden Mars sønnen Amor (ifølge nogle myter). Hun er desuden mor til Æneas. Hendes græske navn er Afrodite.

Der er to historier om Venus’ fødsel. Den ene siger, at hun er datter af Jupiter og Dione. Den anden siger, at hun er født af havets skum, og derfor kaldes hun også ‘den skumfødte’.

Verdensaldermyten

Hos Hesiod i Værker og dage, vers 109-201, beskrives fem menneskeslægter: guld, sølv, bronze, helte og jern. Heltenes slægt er et brud med et enkelt, ubrudt forfald, fordi den fremstilles som bedre og mere retfærdig end bronzeslægten. Jernslægten er fortællerens egen tid og præges af arbejde, lidelse og konflikter.

Ovid fortæller i Metamorfoser, bog 1, om fire aldre: guld, sølv, bronze og jern. Man skal derfor ikke indsætte Ovids fireledsmodel i Hesiods tekst. Undersøg, hvordan rækkefølgen bruges til at vurdere nutiden, og hvorfor heltene får en særstilling hos Hesiod.

Vesta

Romersk gudinde for hjemmets ildsted (arnen), husorden, familien og staten. Hun er symbolet på den romerske stats stabilitet og blev i høj grad dyrket i Rom. Hendes græske udgave er Hestia.

Vulcanus

Romersk vulkangud, smed- og ildgud. Hans græske navn er Hefaistos.

Værker og dage

Hesiods læredigt om bl.a. landbrug og søfart, men også om menneskeslægtens første tid. I Værker og dage findes Verdensaldermyten og myten om Pandora.

Zeus

Gudernes konge i græsk mytologi og religion. Gift med Hera, som han dog ofte er utro mod. Hans romerske udgave er Jupiter. Zeus er herskergud og himmelgud samt slægtens, gæstevenskabets, bysamfundets og de fremmedes beskytter.

Hans attribut er en tordenkile (et lyn), som er hans kastevåben, og som udløser tordenvejr. Zeus har mange tilnavne og kaldes blandt andet ‘Kronios’, fordi han er søn af titanen Kronos.

Æblestriden

Se Paris’ dom.

Ætiologi

En mytisk forklaring på oprindelsen af noget, fx en skik eller et naturfænomen.

Prøv i din egen læsning

Når to fortællinger om en gud eller myte er forskellige, skal du først skrive forfatter og værk ved siden af versionerne. Undersøg derefter, hvad forskellen gør i hver tekst. Prøv med verdensaldrene hos Hesiod og Ovid; tæl også heltenes slægt, før du sammenligner.