Retorik

Begreber inden for antikkens retorik, som man arbejder med i Oldtidskundskab i gymnasiet.

Actio

Fremførelse af en retorisk udformet tale, i form af stemmeførelse og kropssprog. Det sidste af talerens fem arbejdsstadier.

Appelformer

Appelformerne er midler inden for retorikken til at overbevise modtagerne. Man kan også sige, at det er måder at tale til modtagerne på. De tre klassiske appelformer er etos, logos og patos.

Argumentatio

Argumentationsdelen i en retorisk udformet tale, som skal overbevise modtagerne.

Conclusio

Afslutningen og den konkluderende del af en retorisk udformet tale, som skal sammenfatte budskabet.

Dispositio

Disponering og opbygning af en retorisk udformet tale, så indholdet kommer i en hensigtsmæssig rækkefølge. Det andet af talerens fem arbejdsstadier.

Elocutio

Sproglig udformning af en tale. Det tredje af talerens fem arbejdsstadier, ifølge antikkens retorik.

Etos

En appelform i retorikken, som handler om afsenderens personlighed og troværdighed. Ved at bygge sin etos (troværdighed) op kan taleren skabe tillid hos modtagerne, så de er lettere at overbevise.

Exordium

Indledningsdelen i en retorisk udformet tale, som skal fange tilhørernes opmærksomhed.

Inventio

Stofindsamling om det emne, som en retorisk udformet tale skal handle om. Det første af talerens fem arbejdsstadier.

Kairos

Det rette øjeblik, det gyldne moment, timing. Et begreb i retorikken for god timing, at sige noget på det helt rette tidspunkt og til de rette personer.

Lejlighedstale

Tale, som er tilpasset en særlig lejlighed, fx en fest eller en begravelse. Som regel har lejlighedstalen til formål at hylde noget, fx en person, et fællesskab eller en idé. En af de tre taletyper i retorikken.

Logos

Fornuft/tanke/ord, fornuftsbaseret erkendelse. I retorikken er logos en appelform, hvormed man søger at overbevise modtagerne ved at tale til deres fornuft.

Memoria

Det at lære og huske en retorisk udformet tale udenad. Det fjerde af talerens fem arbejdsstadier.

Narratio

Sagsfremstillingen og den fortællende del af en retorisk udformet tale, som skal redegøre for de relevante dele af emnet.

Patos

I retorikken er patos den appelform, der handler om at overbevise modtagerne ved at tale til deres følelser.

Politisk tale

Tale, som er tilpasset en bestemt politisk sammenhæng. Har til formål at overbevise om bestemte synspunkter og skabe politisk handling. En af de tre taletyper i retorikken.

Retorik

Betyder ‘talekunst’ og er læren om, hvordan man taler på en hensigtsmæssig og overbevisende måde.

Retoriske pentagram

Det retoriske pentagram er en moderne undervisningsmodel, der forbinder afsender, modtager, emne, situation og sprog. Det hjælper dig med at undersøge, hvorfor en formulering passer eller ikke passer til en bestemt tale. Modellen er ikke et antikt citat eller en garanti for succes. Et skift i modtager eller situation kan kræve et andet eksempel, et andet ordvalg og andre argumenter.

Retstale

En tale, som holdes i forbindelse med en retssag. Formålet er at overbevise en forsamling af dommere om en persons skyld eller uskyld. En af de tre taletyper i retorikken.

Sofister

Sofisterne var forskellige lærere og intellektuelle, der især i 400-tallet f.Kr. tilbød undervisning mod betaling, blandt andet i retorik, politik, sprog og argumentation. De udgjorde ikke én skole med en fælles lære. Platon kritiserer flere sofister, men hans kritik er også en bestemt parts fremstilling. Man bør derfor ikke definere dem alle som mennesker, der var ligeglade med sandheden. Protagoras, Gorgias og Hippias har forskellige interesser og argumenter. Se på den enkelte taler eller tekst, når du undersøger sandhed, overtalelse og forholdet mellem natur og vedtægt.

Stilleje (høj, mellem, lav stil)

Stilleje er inden for retorikken den sproglige tone og formidling i en tale. Den kan være enten høj (højtidelig og dramatisk), lav (enkel og hverdagsagtig) eller mellem (en blanding, ofte med fokus på appel til logos).

Sammenlign de konkrete træk

Spørgsmål	Begreb	Undersøg selv
Hvorfor virker taleren troværdig?	Etos	Hvilke formuleringer viser kunnen, karakter eller velvilje?
Hvilke grunde gives?	Logos	Følger konklusionen af belægget?
Hvilken følelse søges vækket?	Patos	Hvordan passer følelsen til modtager og situation?

Prøv i din egen læsning

Læs en kort passage fra din tale. Find først påstanden og modtageren. Markér dernæst et sted, der søger at skabe tillid, give grunde eller vække en følelse. Forklar virkningen i situationen. Prøv til sidst en passage, hvor flere appelformer virker sammen.