Som englene flyver af Naja Marie Aidt

En kort novelle fra samlingen Vandmærket om to søstre, hvis liv driver fra hinanden, da den ene forsvinder ind i et misbrugsmiljø. Her er delene, du skal bruge, når du skal analysere teksten i aften: hvad du kigger efter, og en sætning til hvert punkt, du kan skrive videre på.

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie· Sidst opdateret 11. oktober 2026

1993

Novellesamlingen Vandmærket udkom

2

Søstre deler fortællingen som skiftende jeg-fortællere

1963

Naja Marie Aidt er født

På denne side

Resumé

Resumé, med vores egne ord

Novellen følger to søstre, hvis liv går i hver sin retning. Storesøsteren lever en ordnet hverdag som klinikassistent hos en tandlæge. Lillesøsteren Sisse er stofmisbruger og bor i et forfaldent hus i byen sammen med andre misbrugere.

I huset styres miljøet af Creepy, der manipulerer og udnytter pigerne. Storesøsteren prøver forgæves at nå Sisse og trække hende ud af misbruget, men afmagten vokser, efterhånden som Sisse synker dybere ind i rusen og afhængigheden.

Teksten arbejder hen mod et voldsomt omslag, hvor Sisse udnyttes seksuelt og voldeligt og til sidst dør. Slutningen er åben og barsk, og den lader læseren stå tilbage med afmagten. Bind den konkrete handling til lige præcis din udgave af novellen, når du skriver referatet.

Lovlig adgang

Find novellen, før du læser analysen

Novellen er beskyttet af ophavsretten, så den står ikke her, og siden citerer den ikke. Den udkom i Naja Marie Aidts første novellesamling, “Vandmærket”, i 1993, og samlingen er siden kommet i nye udgaver i 1996 og 2011. På bibliotek.dk kan du se, om dit bibliotek har samlingen som bog, e-bog eller lydbog. Du kan også spørge din lærer, hvilken udgave eller antologi klassen bruger.

Skriv sidetal fra din egen udgave. Står novellen i en antologi, har den andre sidetal end i samlingen, men året for novellen er stadig 1993.

Resumé, trin for trin

Handlingen i fem nedslag

Novellen skifter mellem to fortællere. Her er handlingen i den rækkefølge, du møder den, skrevet med vores egne ord. Find selv stederne i din udgave.

1. Sisse i huset

Sisse fortæller først, og hun siger “vi”: hun og de andre unge i et forfaldent, ubeboet hus, hvor der bliver taget kokain og speed. Den eneste, der bor fast i huset, er Creepy. Han sover i en kiste og kalder pigerne sine dukker.

2. Storesøsteren ser til

Så tager storesøsteren over. Hun er klinikassistent hos en tandlæge og fortæller om Sisse udefra: barnet, der aldrig fik nok. Under bekymringen ligger jalousi.

3. Besøget i huset

En dag tager hun ud til huset og finder Sisse. Hun vil gribe ind, men hun gør det ikke, og hun går igen uden Sisse. Først i april bliver hun mindet om sin søster igen.

4. Filmen

Sisse fortæller igen. Creepy får hende med til en filmoptagelse i Californien, og hun siger ja uden at være bange. Under optagelserne bliver hun mishandlet og dræbt, og hun fortæller selv om døden som at lette og flyve.

5. Bagefter

Til sidst fortæller storesøsteren igen. Moren taler om Sisse som et englebarn. Storesøsteren sidder i sin hvide kittel og har ikke grædt, siger hun.

Personerne

Hvem er hvem, og hvad skal du undersøge?

Sisse

Lillesøsteren. Bor i huset, tager stoffer og fortæller to af novellens dele. Hun taler om at flyve og om at få vinger. Undersøg: Hvorfor er hun ikke bange? Find de steder, hvor hun taler om at flyve, og se, hvornår det sker.

Storesøsteren

Har intet navn. Klinikassistent hos en tandlæge, lever et ordnet liv og bærer en hvid kittel. Fortæller om Sisse med både kærlighed og jalousi. Undersøg: Kan du stole på hende? Hvad fortæller hun om sig selv, og hvad lader hun ligge?

Creepy

Den eneste, der bor fast i huset. Sover i en kiste, har en pytonslange, giver pigerne stoffer og får Sisse med til filmen. Undersøg: Han har kun et øgenavn. Hvad gør han, hvad siger han, og hvad får han de andre til at gøre?

Moren

Taler om Sisse som et englebarn, også efter hendes død. Undersøg: Hvad betyder det for de to døtre, at moren ser den ene som en engel?

Baggrund

Naja Marie Aidt og “Vandmærket”

Naja Marie Aidt er født i 1963 i Aasiaat i Vestgrønland og flyttede som syvårig med familien til Vangede. Hun debuterede som lyriker i 1991 med “Så længe jeg er ung”, og “Vandmærket” fra 1993 var hendes første novellesamling. Den rummer ni noveller, og “Som englene flyver” er en af dem.

Novellerne i samlingen skifter mellem genkendelig hverdag og noget, der ligner drømme, og det mærker du i “Som englene flyver”: huset og klinikken er genkendelige steder, men Sisse fortæller om sin egen død. Senere fik Aidt Nordisk Råds Litteraturpris i 2008 for novellesamlingen “Bavian” (2006), og fra 2020 sidder hun i Det Danske Akademi.

Lex sammenligner Aidt med Helle Helle og Christina Hesselholdt, fordi de skildrer det usagte i hverdagen. Derfor er Helle Helles noveller oplagte at perspektivere til.

Arbejd selv først

Arbejdsspørgsmål, før du læser analysen

  • Hvem fortæller novellen, og hvad betyder det, at synsvinklen skifter mellem de to søstre?
  • Hvordan adskiller Sisses og storesøsterens verdener sig, og hvor mødes eller krydser de to spor hinanden?
  • Hvilken rolle spiller Creepy og miljøet i det forfaldne hus for Sisses skæbne?
  • Hvilke konkrete sansninger (lyd, lugt, berøring, syn) bruger Aidt, og hvad gør de ved læserens fornemmelse af scenerne?
  • Hvor ligger vendepunktet, og hvordan er novellen komponeret frem mod den åbne slutning?
  • Hvad betyder titlen Som englene flyver, og hvordan spiller den sammen med Sisses fald og slutningen?
  • Hvordan bruger Aidt kroppen som betydningsbærer i teksten?
  • Hvad er novellens tema, og hvilket syn på misbrug, søskendeforhold og afmagt tegner den?
  • Hvordan kan Sisse fortælle om sin egen død, og hvad gør det ved din læsning af slutningen?

Analyse, punkt 1 af 7

1. Genre og form

Start med at fastslå, at det er en moderne novelle: kort, koncentreret, få personer. Læg mærke til, at handlingen alligevel strækker sig over flere måneder. Den hører til den postmoderne 1990’er-litteratur, der viser en barsk virkelighed og overlader dommen til læseren. Den forklarer ikke, den viser, og slutningen er åben. Peg på, hvor få oplysninger du får, og hvor meget du selv skal lægge sammen.

Sådan kan du skrive det: “Som englene flyver er en moderne, postmoderne novelle, fordi …”

Analyse, punkt 2 af 7

2. Titlen

Undersøg titlen før og efter læsningen. “Som englene flyver” lyder let og lys, næsten smuk. Hold den op mod det, der faktisk sker: Sisses jagt på en anden tilstand gennem stoffer, hendes fald og død. Ofte skaber Aidt en afstand mellem en mild titel og et hårdt indhold, så titlen bliver ironisk eller dobbelt. Skriv, hvad englene og det at flyve kan pege på: uskyld, rus, flugt, frihed, fald, død.

Sådan kan du skrive det: “Titlen virker først let og lys, men holder man den op mod Sisses skæbne, …”

Analyse, punkt 3 af 7

3. Komposition og forløb

Tegn tekstens forløb op. Novellen klipper mellem søstrenes to verdener: storesøsterens ordnede hverdag og Sisses liv i det forfaldne hus. Følg, hvordan de to spor nærmer sig og driver fra hinanden, og hvor forsøget på at redde Sisse slår fejl. Læg mærke til, hvordan teksten bygger mod den voldsomme, åbne slutning, og find de små varsler undervejs.

Sådan kan du skrive det: “Novellen klipper mellem de to søstres verdener, og vendepunktet kommer, da …”

Analyse, punkt 4 af 7

4. Fortæller og synsvinkel

Det mest markante greb er, at novellen har to jeg-fortællere: Sisse og storesøsteren skiftes til at fortælle med indre synsvinkel. Vi kommer helt tæt på begges tanker og ser den samme verden fra to sider. Undersøg, hvad de dobbelte stemmer gør: de giver både indblik og en kløft, fordi søstrene forstår tingene forskelligt.

Sådan kan du skrive det: “Novellen har to jeg-fortællere, og fordi synsvinklen skifter mellem søstrene, …”

Analyse, punkt 5 af 7

5. Personer og søstrene

Karakteriser de to søstre ud fra det, de gør og siger, ikke ud fra forklaringer i teksten. Sisse er den rå, oprørske, der søger ud over grænserne; storesøsteren lever et ordnet liv som klinikassistent og prøver forgæves at nå hende. Creepy styrer miljøet i huset og udnytter pigerne. Brug indirekte karakteristik og belæg hver påstand med et konkret sted.

Sådan kan du skrive det: “Forskellen mellem søstrene viser sig ikke i forklaringer, men i …”

Analyse, punkt 6 af 7

6. Sprog, krop og sansning

Dette er kernen hos Aidt. Find de konkrete sansninger og de korte, præcise sætninger. Kroppen er hele tiden til stede: hud, hænder, stoffer, rus, vold. Sproget er nært og fysisk frem for forklarende. Vælg to eller tre konkrete steder og vis, hvordan sansningen både gør scenen levende og skaber ubehag.

Sådan kan du skrive det: “Aidt lader kroppen bære betydningen, for eksempel når …”

Analyse, punkt 7 af 7

7. Tema: misbrug, afmagt og svigt

Saml novellens tema. Den handler om misbrug, om afmagten ved ikke at kunne redde et menneske, man elsker, og om svigt. Teksten dømmer ikke, men stiller de to liv op ved siden af hinanden og lader læseren se prisen. Vis, hvordan kontrasten mellem søstrenes verdener bærer temaet frem.

Sådan kan du skrive det: “Novellens tema træder frem i kontrasten mellem de to søstre, når …”

Fortælleren, uddybet

To fortællere, samme forløb

Novellens bærende greb er, at to søstre skiftes til at fortælle, så du skal hele tiden holde styr på, hvem der taler.

Sisse fortæller indefra

Hun begynder med “vi” om sig selv og de andre unge i huset. Rusen beskriver hun som at flyve, og hun taler ikke om den som et problem.

Storesøsteren ser udefra

Hun ser det dystre og lukkede hus og Sisses uro. Men hun ser hende også gennem sin egen jalousi. Læg mærke til, hvad hun siger om sit eget liv.

Hvem taler nu?

Skriv navnet i margenen, hver gang fortælleren skifter. Så blander du ikke søstrenes stemmer sammen, når du skal finde dine tekststeder.

Den døde fortæller

Sisse fortæller selv om sin død. Det kan ingen i virkeligheden, og netop dér forlader novellen realismen. Spørg, hvorfra hun taler, og hvad det gør ved dig, at hendes sidste ord handler om at flyve.

Øvelse med mindre og mindre hjælp

Prøv grebet selv: fra to versioner af samme aften til to fortællere

Du kender grebet i forvejen fra din egen hverdag. Begynd dér, og flyt det så over på novellen.

1. Det, du kender

Tænk på en fest, som to venner fortæller om dagen efter. Den ene taler om musikken og om at danse til klokken fire. Den anden taler om, hvem der blev syg, og om rodet bagefter. Begge taler sandt, men de vælger forskellige ting at fortælle.

2. Fagordet

Det kaldes skiftende jeg-fortællere med indre synsvinkel. Du får kun det, den enkelte ser, husker og vil sige. Derfor er det første spørgsmål altid: Hvad vælger hun at fortælle, og hvad lader hun ligge?

3. Med hjælp

Tag huset. Lav to kolonner: Sisses beskrivelse og storesøsterens beskrivelse. Skriv tre ting i hver kolonne fra din udgave. Et udfyldt eksempel kunne se sådan ud: Sisse nævner stofferne, de andre unge og følelsen af at flyve; storesøsteren nævner det dystre, det lukkede og Sisses uro.

4. Med mindre hjælp

Gør det samme med Sisse selv: Hvordan beskriver hun sig selv, og hvordan beskriver storesøsteren hende? Find to steder hos hver.

5. Selv

Skriv én analysesætning, der bruger begge kolonner: “Fordi Sisse fortæller om [x], mens storesøsteren ser [y], får læseren …” Prøv den bagefter på en anden person, fx moren.

Sprog og symboler, uddybet

Motiver og symboler, du kan undersøge

Novellen er fuld af ting, der kan bære mere end sig selv. Brug punkterne som tjekliste: find tingen, find stedet, stil spørgsmålet, og skriv så din egen læsning. En ting er først et symbol i din analyse, når du kan vise, hvad den gør i netop din scene.

Hvor det står: I Sisses dele, når hun er påvirket, og da hun dør.

Spørg: Hvornår er flyvningen frihed, og hvornår er den et fald?

Hvor det står: Moren kalder Sisse et englebarn, og Sisse drømmer om at blive en engel.

Spørg: Hvad sker der med et barn, der skal være en engel, og med den søster, der ikke er det?

Hvor det står: Creepy sover i en kiste.

Spørg: En kiste er til de døde. Hvad siger det om huset, at livet foregår i en kiste?

Hvor det står: Creepy har en pytonslange.

Spørg: Hvad gør netop denne slange i Creepys verden? Prøv, om en kendt betydning af slanger passer, eller om dyret bare hører til miljøet.

Hvor det står: Creepy kalder pigerne sine dukker.

Spørg: Hvad er en dukke, og hvem bestemmer over den?

Hvor det står: Storesøsterens arbejdstøj, som hun sidder i til sidst.

Spørg: Hvid kan betyde rent og ordnet. Er hun ren, eller gemmer hun sig bag kitlen?

Hvor det står: Filmen optages i ørkenen, og dér dør Sisse.

Spørg: Hvad betyder det, at hun dør langt fra både huset og klinikken?

Ordforklaringer til analysen

Fagordene, du skal bruge om novellen

Novellen bruger slang fra miljøet i huset. Slå de ord op, du ikke kender, på ordnet.dk. Her er de fagord, du skal bruge, når du analyserer den.

Jeg-fortæller: en fortæller, der selv er med i handlingen og siger “jeg”. Novellen har to: Sisse og storesøsteren.

Indre synsvinkel: du får fortællerens tanker og følelser indefra. Du er inde i begge søstre, men aldrig i Creepy eller moren.

Bagudsyn: fortælleren ser tilbage og ved, hvordan det ender. Storesøsteren ved, at Sisse er død, mens hun fortæller.

Medsyn: fortællingen føles, som om den sker nu. Sisses død fortælles tæt på, mens den sker.

In medias res: teksten begynder midt i noget uden at præsentere personerne. Novellen åbner med “vi” uden at sige, hvem vi er.

Motiv: noget, der går igen. Flyvningen og englene går igen fra begyndelsen til døden.

Symbol: en ting, der peger på mere end sig selv, fx kisten, slangen og kitlen.

Kontrast: to ting, der stilles op over for hinanden, fx huset og klinikken eller Sisse og storesøsteren.

Ironi: der står én ting, men vi forstår en anden. Titlen lyder let, men handler også om et fald.

Til prøven

Flere spørgsmål og svar om novellen

Det kan hun ikke i en realistisk fortælling, og det er pointen. Hendes sidste del gør døden til at lette og flyve, så drømmen om at blive en engel og døden falder sammen. Du kan læse det som stedet, hvor novellen bliver drømmeagtig, og du kan diskutere, om det trøster læseren eller gør det værre.

Hun er det eneste vidne, vi har udefra, til Sisses forfald, men hun er også jaloux på hende. Til sidst siger hun, at hun elskede Sisse, og kalder hende i samme åndedrag en satan. Brug det til at diskutere, hvor meget af hendes billede af Sisse der handler om hende selv.

Teksten giver ikke ét svar, så du må selv argumentere. Hun finder Sisse i huset, men giver sig ikke til kende og går igen. Læs, hvad hun tænker lige før og lige efter, og prøv to forklaringer: den jalousi, hun selv afslører, og en lammelse, hvor hun ikke handler, selv om hun vil. Dit svar skal bygge på hendes ord.

Sisses historie slutter med døden, men storesøsterens fortsætter: hun sidder i sin kittel uden at have grædt. Det er hendes liv efter Sisse, der står åbent tilbage, ikke spørgsmålet om, hvad der skete med Sisse.

Flere måneder. Storesøsteren besøger huset før foråret, og først i april tænker hun på Sisse igen. Derefter kommer filmen og tiden efter Sisses død. Novellen er kort at læse, men forløbet er langt, og årstiderne viser, at tiden går. Det kan du bruge, når du skal forklare, hvordan forfaldet sker gradvist, mens storesøsteren ser til.

Til Aidts senere noveller i “Bavian” (2006), til Helle Helles noveller, som Lex sammenligner hende med, og til myten om Ikaros, der flyver for højt og styrter. Vælg den, der passer til din vinkel, og sig, hvad sammenligningen viser.

Skriftligt

Skriver du en opgave om novellen?

Vælg en vinkel, før du vælger tekststeder. Til en analyserende artikel kan du fx følge flyvningen fra Sisses første del til hendes død og spørge, hvornår den er frihed, og hvornår den er et fald. Så har du et spørgsmål, der kræver tekststeder fra begge søstres dele.

Skal du bruge novellen i en større opgave, fx dansk-historieopgaven (DHO) eller studieretningsprojektet (SRP), så sammenlign den med en anden tekst, der skærper dit spørgsmål. Under perspektiveringen står to opgaver fra biblioteket: en SRP, der læser novellen med myten om Ikaros, og en større skriftlig opgave (SSO), der sammenligner tre noveller fra “Bavian”. Lex’ sammenligning med Helle Helle giver dig et tredje bud, fx “Fasaner”.

Fortolkning

Fortolkning: hvad værket betyder

Novellen kan læses som et billede på, hvor let et menneske kan glide ud i misbrug og forsvinde for dem, der elsker det. Faren kommer ikke udefra alene, men fra et helt miljø, der lukker sig om Sisse.

Titlen kan tolkes ironisk: det lette og lyse i “som englene flyver” står i skarp kontrast til Sisses fald og død, og et fald kan både være at flyve og at styrte.

Den åbne, barske slutning er selv en pointe: teksten giver ingen trøst eller løsning, men lader læseren stå tilbage med afmagten og selv fælde dommen over de to liv.

Perspektivering

Perspektivering

Sammenlign med de øvrige noveller i Vandmærket (1993) og med Aidts senere samling Bavian (2006), hvor volden og bruddet under overfladen går igen som gennemgående greb.

Sæt novellen i forhold til den postmoderne 1990’er-litteratur og den nyere danske minimalisme, for eksempel Helle Helle, hvor det usagte og de konkrete detaljer bærer betydningen frem for store forklaringer.

Hold formen op mod den klassiske novelle med en tydelig pointe til sidst. Aidts åbne, barske slutning viser, hvordan den moderne novelle bevidst lader læseren stå tilbage med uroen og selv fælde dommen.

Biblioteket har en SRP i dansk og latin om hybris, der læser novellen og Michael Strunges digt “Natmaskinen” ved siden af myten om Daidalos og Ikaros. Styrken er, at flyvebilledet får en lang tradition at stå op ad. Faldgruben er, at myten ikke må overtage analysen: Sisse bliver ikke straffet af guder, og novellen dømmer ikke. Bemærk også, at opgaven skriver et andet årstal end samlingens 1993.

Vil du sammenligne inden for forfatterskabet, så se SSO’en om tre noveller fra Bavian. Den bruger samme analysegreb på hver novelle, før den sammenligner, og det gør sammenligningen fair. Husk, at “Bavian” er fra 2006 og ikke den samling, “Som englene flyver” står i.

Til prøven og i timen

“Som englene flyver” til prøven: det, du gør, siger og viser

Gør

  1. Læs opgaven, og find den vinkel, den beder om, fx de to fortællere, søsterforholdet eller flyvningen.
  2. Markér skiftene mellem Sisse og storesøsteren i din udgave, før du skriver noget.
  3. Vælg én læsning, og belæg den med tre tekststeder fra mindst to af novellens dele.
  4. Skeln mellem det, en af søstrene siger, og det, du selv slutter, og sig, hvad der er hvad.

Sig

  • “Fordi [fortælleren] fortæller om [tekststed], ser læseren …”
  • “Titlen kan læses som [frihed eller fald], fordi [tekststed] viser, at …”
  • Til samtalen: “Storesøsteren er vores vidne, men [tekststed] viser også, at hun …”

Vis

  • Et kort citat med sidetal fra din egen udgave for hver påstand.
  • Ét citat fra hver side af et fortællerskift, og hvad skiftet gør ved læseren.
  • Ét eksempel fra en anden tekst i forløbet, fx “Fasaner” af Helle Helle eller myten om Ikaros.

Til årskarakteren: Brug dit skema med de to fortællere i timen og i din næste aflevering, så du har øvet grebet før prøven.

Bygger på Læreplan for dansk A, stx 2026, Vejledning til dansk A, stx og Læreplan for dansk A, toårigt hf 2026.

Fælder

Det, der oftest går galt i analysen

Du genfortæller hele handlingen i stedet for at analysere

Hold referatet på få sætninger, og brug resten af tiden på hvordan teksten er lavet: sprog, synsvinkel, komposition, tema.

Du læser teksten som én sammenhængende jeg-fortælling

Du læser teksten som én sammenhængende jeg-fortælling og overser, at synsvinklen skifter mellem to søstre. Hold styr på, hvem der fortæller hvornår, og undersøg, hvad skiftet mellem de to stemmer gør ved læserens indblik.

Du karakteriserer personerne ud fra, hvad du selv gætter

Du karakteriserer personerne ud fra, hvad du selv gætter, at de føler. Brug indirekte karakteristik: byg kun på det, personerne gør, siger og rører ved. Belæg hver påstand med et konkret sted.

Du tager titlen bogstaveligt og læser den som ren idyl

Hold titlen op mod Sisses fald og slutningen og undersøg, om den er ironisk eller dobbelt: det lyse ord kan dække over noget hårdt.

Du dømmer moralsk over Sisse frem for at analysere teksten

Læg mærke til, at teksten selv ikke dømmer. Se på, hvordan de to liv stilles op ved siden af hinanden, og hvad det gør ved læseren.

Du citerer lange stykker af teksten

Novellen er ophavsretligt beskyttet. Nævn og henvis til stederne, og citer kun ganske korte vendinger, når analysen faktisk bruger dem.

Du placerer novellen i den forkerte samling

Den står i “Vandmærket” fra 1993, ikke i “Bavian”. “Bavian” er en senere samling fra 2006, som du kan perspektivere til.

Du skriver antologiens årstal i stedet for novellens

Læser du novellen i en antologi, så tag sidetallene derfra, men skriv 1993, når du siger, hvornår den udkom.

Du tager storesøsterens billede af Sisse for gode varer

Hun er selv jaloux på Sisse og siger samtidig, at hun elskede hende. Spørg, hvad hendes billede af Sisse siger om hende selv.

Spørgsmål og svar

Den følger to søstre, hvis liv driver fra hinanden. Lillesøsteren Sisse er stofmisbruger og bor i et forfaldent hus, hvor Creepy styrer og udnytter pigerne, mens storesøsteren, en klinikassistent, forgæves prøver at redde hende. Det ender voldsomt med Sisses død. Bind den konkrete handling til din egen udgave, når du skriver referatet, så du får stederne rigtigt med.

Titlen lyder let og lys, næsten smuk, og står tit i kontrast til det, teksten rummer. Undersøg selv, om den er ironisk: engle og det at flyve kan pege på både uskyld, rus, flugt, frihed, fald og død.

Misbrug, afmagt og svigt: hvor let et menneske kan forsvinde ind i et misbrugsmiljø, og hvor magtesløs den står, der elsker og gerne vil redde.

Det er en moderne, postmoderne novelle: kort, koncentreret, få personer og en åben, barsk slutning. Den viser i stedet for at forklare og lader læseren udfylde det usagte og selv dømme.

Der er to jeg-fortællere: Sisse og storesøsteren skiftes til at fortælle med indre synsvinkel. Vi ser den samme verden fra begge sider, og skiftet giver både indblik og en kløft mellem søstrene.

Den er fra novellesamlingen Vandmærket, som Naja Marie Aidt udgav i 1993.

Det er nært, konkret og sanseligt, med korte, præcise sætninger. Kroppen er hele tiden til stede, og det fysiske sprog skaber både nærvær og ubehag.

Vigtigt

Brug guiden, uden at snyde dig selv

Analysen her ligger frit på nettet og dermed i plagiatkontrollens indeks. Skriver du dens sætninger af, bliver de fundet.

Brug den som modlæsning: skriv dine egne svar på arbejdsspørgsmålene først, og hold dem så op mod analysen her. Der, hvor I ser noget forskelligt, har du enten en fejl at rette eller en selvstændig pointe, og begge dele er guld til karakteren.

Om forfatteren

Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.

Kilder

Kilder

  • lex.dk (Den Store Danske): opslag om Naja Marie Aidt og novellesamlingen Vandmærket
  • forfatterweb.dk: forfatterportræt af Naja Marie Aidt
  • studienet.dk: analyse af Som englene flyver
  • Novellen Som englene flyver er ophavsretligt beskyttet og er derfor ikke gengivet; analysen bygger på fri viden om værket og samlingen.
  • Lex: Naja Marie Aidt: født 1963 i Aasiaat, debut 1991, “Vandmærket” 1993 med ni noveller, Nordisk Råds Litteraturpris 2008 for “Bavian”, medlem af Det Danske Akademi fra 2020.
  • Forfatterweb: Vandmærket: samlingen, de to søsterfortællere og handlingen.
  • Bibliotek.dk: Vandmærket: samlingens indhold og udgaver.
  • Læreplan for dansk A, stx 2026 og læreplan for dansk A, toårigt hf 2026.

Hænger sammen med

Se også

Næste skridt

Skal du selv skrive analysen, står trinene og de typiske fælder samlet i novelleanalysemodellen.

Åbn analysemodellen

Del siden

Send linket til en, der kan bruge hjælpen.

Kopiér linkMailFacebook