Opdagelsestiden: Christoffer Columbus, Vasco da Gama og de store opdagelser

Fra det genkendelige

Du kender allerede opdagelsestiden

Kig på en helt almindelig aftensmad: pommes frites med ketchup, en tomatsalat, chips med paprika og en chokoladebar bagefter. Kartofler, tomater, peberfrugter og kakao kommer alle fra Amerika og fandtes ikke i Europa før 1492. Omvendt kendte Amerikas oprindelige folk hverken heste, køer eller grise, før spanierne kom med dem. Historikerne kalder byttet den columbianske udveksling.

Peberkværnen på bordet fortæller resten af historien. Sort peber stammer fra Indien, og i middelalderen kom den til Europa gennem mange mellemled, før den nåede Venedig. Det var for at komme til peberen uden om mellemleddene, at portugiserne sejlede syd om Afrika, og at Columbus prøvede vejen mod vest.

Ordet “indianer” er en fejl, der har holdt i over 500 år. Columbus troede, han var kommet til Indien, som europæerne dengang kaldte hele Syd- og Østasien, og kaldte derfor indbyggerne indios. Og navnet Amerika har ikke noget med ham at gøre: det kommer fra en anden italiener, Amerigo Vespucci, og fra et tysk verdenskort fra 1507.

Danmark var også med. Christian 4. sendte i 1619 Jens Munk ud for at finde en nordlig vej til Indien, og fra 1672 havde Danmark kolonier i Caribien, Dansk Vestindien, hvor slavegjorte afrikanere arbejdede på sukkerplantager. Øerne blev solgt til USA i 1917.

Brug det, du kender, som knager at hænge stoffet på: kartoflen er udvekslingen, peberen er grunden til rejserne, og ordet indianer viser, at det er europæernes fortælling, vi har arvet. Spørg ved hvert afsnit på siden: hvem tjente på det, og hvem betalte prisen?

Hvad var opdagelsestiden?

Opdagelsestiden er perioden fra omkring 1400 til 1600, hvor europæiske sømænd fandt søveje til Afrika, Asien og Amerika. Den kaldes også de store opdagelsers tid. Lex regner de store opdagelsesrejser fra 1200- til 1600-tallet, så Marco Polos rejse over land til Kina kommer med, selv om den lå før.

De kendteste navne er Marco Polo, Christoffer Columbus, Vasco da Gama og Ferdinand Magellan. Bag dem stod konger og købmænd, først i Portugal og Spanien, senere i Holland, England og Frankrig, og også i Danmark.

Rejserne fandt sted i fire retninger: syd om Afrika til Asien, vest over Atlanterhavet til Amerika, rundt om Jorden og mod nord, hvor man ledte efter en vej til Asien nord om Amerika.

Ordet opdagelse er europæernes. Der boede mennesker i Amerika, Afrika og Arktis, og handelsfolk fra Arabien, Indien og Østafrika sejlede på Det Indiske Ocean længe før portugiserne. Mellem 1405 og 1433 sendte Kinas kejser admiralen Zheng He på syv rejser med store flåder over det samme hav. Det nye i 1400- og 1500-tallet var, at Europa fik direkte forbindelse til resten af verden og brugte den til handel, mission og erobring. Arbejd videre med perspektivet i afsnittet om opdagelsestiden i kernestoffet.

Hvorfor sejlede europæerne ud? Fire årsager

Historikere forklarer opdagelsestiden med flere slags årsager på én gang, og en god besvarelse skelner mellem dem: økonomiske, teknologiske, politiske og religiøse. Ingen af dem kan stå alene.

Fire årsager, der virkede sammen

Var det Konstantinopels fald i 1453, der satte det hele i gang? Det står i mange fremstillinger, men det holder ikke alene. Portugal erobrede Ceuta i 1415 og var nået forbi Kap Verde-halvøen i Vestafrika midt i 1440’erne, længe før osmannerne tog byen. Og krydderierne kom fortsat til Europa efter 1453 ad den gamle vej gennem Det Røde Hav og Egypten, som osmannerne først erobrede i 1517. Brug 1453 som en af flere grunde til, at europæerne ønskede en anden vej, ikke som startskuddet.

Skibe og instrumenter: karavel, kompas og astrolabium

Søfolkene i 1400-tallet sejlede ikke i blinde. Fire ting gjorde de lange rejser mulige.

Det var sværere at vide, hvor langt mod øst eller vest man var. Det kunne kun skønnes ud fra kurs, fart og tid. Derfor kunne Columbus blive ved med at tro, at han var tæt på Asien: hans beregning af afstanden var forkert fra starten. Og ser du et billede af en gammel sømand med en sekstant, så er det ikke fra 1492: sekstanten kom først i 1700-tallet.

Portugal først: Henrik Søfareren og vejen syd om Afrika

Portugal var først. Landet ligger ud til Atlanterhavet, havde søfolk med erfaring fra fiskeri og handel og en kongemagt, der ville have del i guldet og krydderierne.

I 1415 erobrede portugiserne byen Ceuta på Marokkos kyst, og kongesønnen Henrik fik ansvaret for byen. Han sendte siden skibe af sted mod syd: til Madeira-øerne i 1418, forbi Kap Bojador i 1434 og forbi Kap Verde-halvøen midt i 1440’erne. Fortællingen om en søfartsskole på Sagres, han skulle have grundlagt, regner nutidens historikere for en myte.

Rejserne gav guld og allerede i 1440’erne også slavegjorte afrikanere, der blev ført til Portugal. I 1471 nåede portugiserne Guldkysten i det nuværende Ghana, hvor de handlede guld med akanfolkets riger, og i 1482 byggede de fortet Elmina dér.

Det afgørende skridt kom i februar 1488, da Bartolomeu Dias rundede Afrikas sydspids, Kap Det Gode Håb. Nu vidste portugiserne, at man kunne sejle syd om Afrika til Det Indiske Ocean. Det var også derfor, Portugals konge ikke havde brug for Columbus’ plan om at sejle mod vest.

Columbus’ rejse i 1492: fra Palos til Bahamas

Columbus’ idé var enkel: Jorden er rund, så Asien må kunne nås ved at sejle mod vest. Det var ingen nyhed. Alle lærde vidste, at Jorden er rund; striden handlede om afstanden. Columbus gjorde Jorden for lille og Asien for stort, så han regnede med en kort rejse. De sagkyndige i Portugal og Spanien sagde, at rejsen var for lang til at kunne gennemføres, og de havde ret. Der lå bare et kontinent i vejen, som Europas kortmagere ikke kendte.

Han forelagde planen for Portugals konge i 1484 og igen i 1487-1488 og for det spanske kongepar fra 1486. I 1492, samme år som Spanien erobrede Granada, sagde Isabella og Ferdinand ja. Aftalen blev underskrevet 17. april 1492 i Santa Fe ved Granada: Columbus skulle være admiral, vicekonge over de lande, han fandt, og have en tiendedel af rigdommene.

Da Columbus sejlede hjem, blev 39 mand tilbage i La Navidad. Da han kom tilbage på sin anden rejse, var fortet væk og mændene døde. Det var et første tegn på, at mødet ikke var så fredeligt, som hans egne breve lod ane.

Hvornår opdagede Columbus Amerika?

Kort svar: 12. oktober 1492. Omkring kl. 2 om natten råbte en udkig på Pinta, at han så land, og samme dag gik Columbus i land på en ø i Bahamas. Taínoerne, der boede på øen, kaldte den Guanahani; Columbus døbte den San Salvador. Hvilken af de nuværende øer det var, er ikke helt sikkert, men den ø, der i dag hedder San Salvador, er det mest sandsynlige bud.

To ting gør svaret mere præcist. Columbus nåede først Amerikas fastland på sin tredje rejse i 1498, ved Venezuelas kyst. Og han vidste ikke selv, at han havde fundet en ny verdensdel: han troede, han var nået til øer ud for Asien. Landgangen mindes stadig hvert år i oktober i USA og flere lande i Latinamerika.

Som guvernør på Hispaniola styrede Columbus og hans brødre hårdt. Taínoerne blev tvunget til at skaffe guld og gjort til slaver, og ifølge præsten Bartolomé de las Casas blev en indfødt, der ikke betalte sin portion guldstøv, straffet ved at få hænderne hugget af; andre historikere tvivler på den beretning. Også de spanske kolonister klagede. Kongeparret sendte Francisco de Bobadilla for at undersøge sagen, og i oktober 1500 blev Columbus lagt i lænker og sendt til Spanien. Han blev løsladt, men fik aldrig sin magt tilbage.

Columbus døde 20. maj 1506 i Valladolid, rig, men bitter over de rettigheder, han havde mistet. Han var til det sidste overbevist om, at han havde været i Østasien.

Hvem opdagede Amerika?

Det afhænger af, hvad du mener med opdage. Svaret har fire lag, og til eksamen er det netop lagene, der viser, at du kan tænke historisk.

Hvorfor hedder det Amerika?

Amerigo Vespucci (1454-1512) var en købmand fra Firenze, der arbejdede i Sevilla og kendte Columbus. I 1501-1502 sejlede han for Portugal langt ned langs Sydamerikas østkyst, og rejsen overbeviste ham om, at landet ikke var Asien, men en ny verdensdel. Små trykte skrifter under hans navn kaldte den Mundus Novus, den nye verden.

I april 1507 udgav den tyske kortmager Martin Waldseemüller et stort verdenskort og satte navnet America på Sydamerika til ære for Vespucci. Navnet bredte sig, og senere kom det også til at gælde Nordamerika. Columbus fik i stedet sit navn på et land, Colombia, og på et væld af byer, floder og gader.

Vasco da Gama og søvejen til Indien

Vasco da Gama var en portugisisk søfarer og adelsmand, født i 1460’erne i havnebyen Sines. Kong Manuel 1. gav ham i 1497 ansvaret for en ekspedition, der skulle gøre det, Dias havde vist var muligt: sejle syd om Afrika hele vejen til Indien. Det lykkedes, og det er ham, man mener, når man spørger, hvem der fandt søvejen til Indien.

I Calicut gik det ikke, som portugiserne havde håbet. Byens hersker, zamorinen, var vant til handelsfolk med guld og fine varer. Da Gamas gaver, bl.a. klæde, hatte, koraller, messingkar, sukker, olie og honning, var for ringe til at imponere, og de arabiske købmænd, der hidtil havde haft handelen, så portugiserne som konkurrenter. Mødet endte i mistillid, og da Gama sejlede hjem i august 1498.

Lodsen fra Malindi er et eksempel på, at søvejen over Det Indiske Ocean ikke var ny for andre end europæerne. Mange fremstillinger, også Lex, kalder ham arabisk, og han er ofte blevet identificeret med den kendte navigatør Ahmad ibn Majid. Nyere forskning gør det usandsynligt og peger på en lods fra Gujarat i Indien. Det nye var søvejen fra Europa, ikke vejen over havet.

På sin anden rejse i 1502-1503 kom da Gama med en større flåde og med kanoner. Hans skibe opbragte et skib med muslimske pilgrimme på vej fra Indien til Mekka, plyndrede det og satte ild til det med mennesker om bord, og Calicut blev bombarderet. Det var begyndelsen på et portugisisk handelsherredømme, der byggede på vold. I 1524 blev da Gama vicekonge i Portugisisk Indien, men han døde samme år, 24. december, i Cochin, i dag Kochi.

Marco Polo: fakta om den rejsende fra Venedig

Marco Polo levede to hundrede år før Columbus og opdagede ikke et nyt land. Han beskrev for europæerne et rige, de kun kendte af rygter: Kina under mongolerne. Det var hans bog, ikke hans rute, der fik betydning for opdagelsestiden.

Hvad opdagede Marco Polo så? Han fortalte om ting, europæerne ikke kendte: papirpenge, kæmpebyer, kanaler, havne og en kejserlig forvaltning, der var bedre ordnet end noget i samtidens Europa. Han fortalte også om lande, han kun havde hørt om, som Japan. Bogen blev skrevet af i mange håndskrifter på flere sprog.

Nogle har tvivlet på, om han var i Kina. Bogen nævner fx ikke Den Kinesiske Mur, te eller spisepinde. Lex vurderer alligevel, at moderne forskning har vist, at han var “en god iagttager og en troværdig beretter”. Til eksamen er tvivlen et godt eksempel på kildekritik: hvad kan en beretning bruges til, når den er skrevet ned af en anden, i et fængsel, mange år efter?

Columbus ejede et eksemplar af bogen med mange noter i margenen. Han håbede at finde de rige byer, Marco Polo havde beskrevet, og blev skuffet, da han på Cuba og Hispaniola ikke fandt storkhanens rige.

Jorden rundt: Magellan og Elcano 1519-1522

Columbus havde ikke nået Asien mod vest. Det gjorde portugiseren Ferdinand Magellan, der sejlede for den spanske konge. Den 20. september 1519 forlod fem skibe og omkring 270 mand Spanien. I efteråret 1520 fandt de strædet syd i Sydamerika, der i dag hedder Magellanstrædet, og sejlede som de første europæere over Stillehavet til Filippinerne.

Magellan selv nåede ikke hjem. Han blev dræbt 27. april 1521 i et slag på øen Mactan i Filippinerne. Spanieren Juan Sebastián Elcano overtog kommandoen, og 6. september 1522 kom det sidste skib, Victoria, tilbage til Spanien med en lille rest af besætningen.

Rejsen beviste ikke, at Jorden er rund; det vidste man. Den viste, hvor stor Jorden er, og at verdenshavene hænger sammen. Den viste også, at vejen vestpå til Krydderiøerne var for lang til at være en god handelsrute.

Tordesillas 1494: Spanien og Portugal deler verden

Da Columbus kom hjem, ville både Spanien og Portugal have de nye lande. Allerede 4. maj 1493 gav pave Alexander 6. i bullen Inter caetera Spanien retten til landene vest for en linje i Atlanterhavet. Portugal protesterede, og de to kongehuse forhandlede selv.

Den 7. juni 1494 indgik de Tordesillas-traktaten: en linje fra pol til pol 370 legoas, et gammelt længdemål, i alt omkring 2.100 km vest for Kap Verde-øerne. Lande vest for linjen skulle være spanske, lande øst for den portugisiske. Linjen skar gennem det, der senere blev Brasilien, og da Pedro Álvares Cabral i april 1500 kom til den brasilianske kyst på vej mod Indien, tog han landet for Portugal. Det er grunden til, at man taler portugisisk i Brasilien og spansk i det meste af resten af Sydamerika.

England, Frankrig og Holland havde ikke skrevet under og blandede sig snart selv i kapløbet.

Mødet med Amerika: Caribien, aztekerne og inkaerne

Mødet mellem europæerne og Amerikas folk er opdagelsestidens store kulturmøde, og det er også dens store katastrofe. Læreplanen i historie nævner kulturer og kulturmøder som kernestof, og her er det vigtigt at spørge, hvis stemme man hører.

Hvorfor kunne nogle få hundrede spaniere vælte store riger? Svaret er en kombination: indfødte allierede, der havde deres egne grunde til at bekæmpe aztekerne og inkaerne, splittelse inde i rigerne, stålvåben og heste og frem for alt sygdomme, som Amerikas folk ikke havde modstandskraft over for. Forskerne er uenige om tallene, men i fx Mexico døde mellem halvdelen og fire femtedele af befolkningen i sygdomsbølger i 1500-tallet.

Den columbianske udveksling: kartofler, heste og kopper

Efter 1492 krydsede planter, dyr og sygdomme Atlanterhavet i begge retninger. Den amerikanske historiker Alfred W. Crosby gav byttet navnet den columbianske udveksling i en bog fra 1972. Det er et af de tydeligste eksempler på, hvordan opdagelsestiden ændrede hverdagen for almindelige mennesker overalt.

Udvekslingen var ikke lige. Kartoflen og majsen gav flere mennesker mad i Europa, Afrika og Asien, mens kopperne og de andre sygdomme kostede millioner af liv i Amerika. Sukkerrør og senere kaffe blev dyrket på plantager i Amerika af slavegjorte afrikanere.

Asien: krydderier, forter og handelskompagnier

Efter da Gama byggede portugiserne et net af forter og handelsbyer omkring Det Indiske Ocean. Afonso de Albuquerque erobrede Goa i Indien i 1510 og Malakka på Malajhalvøen i 1511. Målet var at styre handelen med peber og andre krydderier, også med magt.

I 1600-tallet tog Holland og England over. Det engelske East India Company blev grundlagt i 1600 og det hollandske VOC 20. marts 1602. Begge havde eneret på deres lands handel med Asien, og VOC gjorde i 1619 byen Batavia, i dag Jakarta, til sin hovedstad.

Danmark fulgte efter. I 1616 kom det danske Ostindisk Kompagni til med det hollandske som model og Christian 4. som største aktionær, og i 1620 fik danskerne lov til at oprette en handelsstation i Trankebar på Indiens østkyst.

Afrika: guld, forter og slavehandel

For europæerne var Afrika først en forhindring på vejen til Indien og en kilde til guld. Ved Guldkysten fandtes der veletablerede riger med egne handelsnet, før portugiserne kom, og europæerne handlede med dem.

Snart blev slavegjorte mennesker en af de vigtigste varer. Europæerne købte for det meste slavegjorte mennesker af afrikanske handlende ved kysten og sejlede dem over Atlanterhavet til plantagerne i Amerika. Det blev til trekantshandelen, der fungerede fra omkring 1550 til 1850: europæiske varer til Afrika, slavegjorte mennesker til Amerika og sukker, bomuld og tobak til Europa.

Omkring 12,5 millioner mennesker blev ført bort fra Afrika over Atlanten, og omkring 10,7 millioner overlevede rejsen. Også Danmark havde fra 1658 handelsforter på Guldkysten, bl.a. Christiansborg i Accra, og danske skibe førte fra ca. 1670 til 1802 omkring 110.000 slavegjorte afrikanere over Atlanten.

Arktis: den nordlige vej og Jens Munk

Hvis man ikke kunne komme syd om Afrika eller Amerika, kunne man så sejle nord om? Englænderen Richard Chancellor prøvede i 1553 mod nordøst og nåede Hvidehavet og Rusland. Martin Frobisher nåede i 1576 Canadas kyst på jagt efter Nordvestpassagen, en sejlrute nord om Canada til Asien.

Den 9. maj 1619 sendte Christian 4. Jens Munk af sted fra København med fregatten Enhjørningen og jagten Lamprenen og 64 mand. De nåede ind i Hudson Bugt og måtte overvintre ved den nuværende Churchill-flod. Skibskosten manglede vitaminer, og skørbugen bredte sig: i februar 1620 var 20 døde, i juni 61. De tre overlevende sejlede det lille skib Lamprenen over Atlanterhavet og nåede Norge i september 1620.

Den britiske Franklin-ekspedition fra 1845 forsvandt med begge skibe, Erebus og Terror. Vragene blev først fundet i 2014 og 2016. Den første hele sejlads gennem Nordvestpassagen var nordmanden Roald Amundsens med Gjøa i 1903-1906.

For inuit var Arktis ikke ukendt land, men et hjem gennem århundreder; det var kun europæerne, der skulle opdage det. Knud Rasmussen, født i Ilulissat i Grønland, ville genfinde forbindelsen mellem inuit på tværs af Arktis. På 5. Thule-ekspedition 1921-1924 undersøgte han inuits kultur og fortid i Canada, og bagefter rejste han med to inughuit fra Thule-området langs kysten helt til Alaska.

Danmark i opdagelsestiden

Følgerne: en ny verdensøkonomi

Opdagelsestiden kaldes ofte begyndelsen på globaliseringen, som også er kernestof i historie. Nu hang Europa, Afrika, Asien og Amerika sammen i ét handelsnet.

Sølvet fra Amerika var en drivkraft. Efter fundet af sølvbjerget i Potosí i det nuværende Bolivia i 1545 strømmede sølv til Spanien. Tilstrømningen af guld og sølv faldt sammen med stigende priser i Spanien og resten af Europa, det, historikerne kalder prisrevolutionen. Fra 1565 til 1815 sejlede spanske galeoner sølv fra Mexico over Stillehavet til Manila i Filippinerne, hvor det blev byttet med silke og porcelæn fra Kina.

For Amerika betød følgerne erobring, sygdom og tvangsarbejde. For Afrika betød de slavehandel i stor stil. For Asien betød de europæiske forter og kompagnier, som senere blev til kolonier. Og for Europa betød de rigdom, nye varer og magt, men også krige om kolonierne.

Columbus’ brev fra 1493: sådan læser du kilden

Columbus’ brev om den første rejse er en af de vigtigste kilder fra opdagelsestiden og et godt eksempel på, hvordan du læser en kilde med en tydelig hensigt. Brevet er dateret 15. februar 1493, skrevet om bord på hjemrejsen, med en efterskrift fra Lissabon 14. marts.

Brug brevet til at vise, hvad Columbus ville have kongeparret og Europa til at tro, og hvilke planer han allerede havde med indbyggerne. Brug det ikke som en neutral beskrivelse af taínoerne. De har ingen stemme i brevet, og det er netop det, du skal sige til eksamen.

Helt eller skurk? Columbus i dag

Columbus er et skoleeksempel på historiebrug, som også er kernestof: den samme person bruges til at fortælle meget forskellige historier.

I USA er Columbus Day en officiel fridag anden mandag i oktober. Det var bl.a. italiensk-amerikanere, der kæmpede for dagen: den første fridag på delstatsplan kom i Colorado efter pres fra indvandreren Angelo Noce, og i 1934 fulgte Kongressen efter pres fra den katolske organisation Knights of Columbus og den italiensk-amerikanske leder Generoso Pope. For dem var Columbus et bevis på deres egen plads i landets historie. Flere delstater, fx Alaska, Vermont, New Mexico, Maine og Minnesota, fejrer i stedet Indigenous Peoples’ Day, de oprindelige folks dag. I Argentina blev en statue af Columbus ved præsidentpaladset fjernet og erstattet af en statue af frihedskæmperen Juana Azurduy.

På dansk har han givet navn til talemåden et columbusæg: en enkel løsning på et problem, der så umuligt ud. Det er den beundrende fortælling. Den kritiske fortælling handler om Hispaniola, slaveriet og befolkningstabet. Til eksamen skal du ikke vælge side, men vise, hvem der bruger fortiden, og hvad de vil med den.

Opdagelsestiden til eksamen i historie

Opdagelsestiden passer til flere dele af læreplanen. Kernestoffet i historie A på stx nævner bl.a. kulturer og kulturmøder, forandringer i levevilkår, teknologi og produktion, globalisering og historiebrug. Læreplanen kræver også mindst ét forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900 og mindst ét, der tager udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA. Et forløb om aztekerne, inkaerne eller Calicut kan dække det sidste.

Til den mundtlige prøve trækker du et ukendt materialesæt på tre til fem normalsider, har cirka 90 minutters forberedelse og skal opstille og besvare to til tre problemstillinger. Eksaminationen varer cirka 30 minutter og begynder med din præsentation på cirka 7-10 minutter. På hhx er historie B bygget på samme måde, med materiale på tre til fire normalsider.

Din lærer og klassens forløb bestemmer, hvad du konkret skal kunne. Brug læreplanen som ramme, ikke som facitliste.

Prøv selv: tre opgaver med mindre hjælp

Opgaverne bliver sværere. Den første giver dig hjælpen med, den anden en sætningsstarter, og den tredje skal du klare selv. Svarene kan foldes ud under hver opgave; prøv selv først.

Opgave 1 (med hjælp)

Sæt de fem begivenheder i rækkefølge, og skriv ud for hver, om den først og fremmest handler om handel, teknik, magt eller tro: Dias runder Afrikas sydspids, Tordesillas-traktaten, Columbus når Bahamas, da Gama når Calicut, Ceuta erobres. Hjælp: brug tidslinjen øverst på siden. Flere kan handle om mere end én ting.

Opgave 2 (med mindre hjælp)

Forklar med dine egne ord, hvorfor de sagkyndige havde ret, og Columbus alligevel kom frem. Begynd sådan her: “De sagkyndige havde ret i, at … Columbus kom alligevel frem, fordi …”

Opgave 3 (selvstændig)

Formulér selv en diskuterende problemstilling om mødet mellem europæerne og Amerikas folk, og find to eksempler fra siden, der kan belyse den fra hver sin side. Skriv tre sætninger om, hvem der fortæller historien i hvert eksempel.

Opgaver om opdagelsestiden i biblioteket

Opgavebiblioteket har elevopgaver om emnet. Læs dem for opbygningen og problemformuleringen, ikke for at låne formuleringer. Søg på titlen i opgavebiblioteket.

Se forskellen

Rigtigt og forkert