De ti bud: hele listen, hvad de betyder, og hvorfor de tælles forskelligt

Ordlyden ovenfor er den, du møder i Folkekirken og til konfirmationsforberedelse, efter Luthers lille katekismus. Bibelens egen tekst i 2. Mosebog 20 er længere: billedforbuddet og begrundelsen for sabbatten står med, og indledningen “Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten” går forud for det hele. Læs den hos Bibelselskabet.

Fra det genkendelige

Du kender allerede de ti bud

Har du gået til konfirmationsforberedelse, har du sandsynligvis mødt de ti bud. De står først i Luthers lille katekismus fra 1529, en lille bog, Luther skrev til undervisning af børn. Den er stadig et af Folkekirkens bekendelsesskrifter, og budene er grunden til, at mange danskere kan sige “Du må ikke slå ihjel” og “Du må ikke stjæle” uden at vide, hvor det kommer fra.

Du kender også budene fra hverdagen uden navnet. At de fleste har fri om søndagen, går tilbage til hviledagsbuddet. At man ikke må lyve i retten, er det ottende bud. Og når nogen siger, at man skal behandle sine forældre ordentligt, er det det fjerde.

Brug det, du kender, som indgang: vælg ét bud, du er enig i, og ét, du synes er svært at overholde. Spørg så ved hvert afsnit på siden: er det her et bud om Gud eller om mennesker? Og hvem tæller det som nummer hvad?

Hvor i Bibelen står de ti bud?

De ti bud står to steder i Det gamle testamente: i 2. Mosebog 20,1-17 og i 5. Mosebog 5,6-21. Det gamle testamente er kristendommens navn for den del af Bibelen, som jøderne kalder Tanakh, og begge steder hører til de fem Mosebøger, som også kaldes Moseloven eller Toraen.

I 2. Mosebog er israelitterne flygtet fra slaveriet i Egypten og har slået lejr ved Sinaj-bjerget (2. Mosebog 19). Gud taler fra bjerget, og budene er hans del af en pagt: Israel skal være hans folk og holde hans love. Testamente er netop et gammelt ord for pagt.

Bemærk, at der ikke står “ti” i kapitel 20. Tallet kommer senere. Mens Moses er på bjerget, laver folket en guldkalv, og Moses knuser tavlerne i vrede (2. Mosebog 32). Han hugger to nye tavler, og her står der for første gang, at han skrev “pagtens ord, de ti bud” på tavlerne (2. Mosebog 34,28); kapitlet rummer også en lignende, men ikke helt ens række bud. Ifølge 5. Mosebog 10 blev tavlerne lagt i Pagtens ark, den kiste, israelitterne bar med sig.

5. Mosebog er bygget op som Moses’ afskedstale til folket, lige før de går ind i landet. Her gentager han budene og tilføjer straks efter Shema, jødedommens bøn om, at Gud er én (5. Mosebog 6,4-5).

Forskellen i det sidste bud er ikke en detalje. Katolikkerne følger 5. Mosebog og tæller “hustru” som 9. bud og “ejendom” som 10. Luther fulgte 2. Mosebog og satte huset først. Begrundelsen for hviledagen viser to sider af samme Gud: skaberen i 2. Mosebog og befrieren i 5. Mosebog.

Tre måder at tælle de ti bud på

Teksten i 2. Mosebog 20 rummer mere end ti sætninger, og Bibelen sætter ikke numre på. Derfor har traditionerne delt den forskelligt. Alle ender på ti, men de er uenige om tre ting: Er indledningen “Jeg er Herren din Gud” et bud? Er billedforbuddet et selvstændigt bud? Og er begæret ét eller to bud?

“i 1” betyder, at sætningen hører med til 1. bud; den katolske katekismus har indledningen med i 1. bud. “Reform.” er de reformerte kirker; den ortodokse kirke tæller på samme måde. Hos Luther og de reformerte er indledningen en indgang til budene, ikke et bud: katekismen begynder med “Du må ikke have andre guder”.

Hvorfor tæller de forskelligt?

Den jødiske tælling læser den første sætning som et “ord” i sig selv: Gud præsenterer sig som den, der befriede folket. Det hebraiske navn for budene betyder netop “de ti ord”, så første ord behøver ikke være en befaling. Andre guder og gudebilleder hører sammen i andet ord, og al begær samles i tiende.

Kirkefaderen Augustin (300-400-tallet) slog andre guder og billedforbuddet sammen til ét bud og delte begæret i to. Den romersk-katolske kirke fulgte ham og gør det stadig, også i Den katolske kirkes katekismus fra 1992. Luther brød ikke med den tælling; han beholdt den i sine katekismer fra 1529 og skiftede kun rækkefølgen i 9. og 10. bud, så den følger 2. Mosebog.

Calvin og de reformerte kirker tog i stedet den ældre tælling op, som også den ortodokse kirke bruger, og gjorde billedforbuddet til andet bud. Det fik synlige følger: reformerte kirker fjernede billeder af Gud, Jesus og helgener. Den ortodokse kirke tillader dog ikoner af Jesus, fordi Gud blev synlig i ham.

Derfor er “det fjerde bud” en falsk ven. I en jødisk tekst er det sabbatten. For en dansk lutheraner er det forældrene. Ser du et nummer i et ukendt materiale til eksamen, så tjek altid, hvem der tæller.

Hvad betyder de ti bud?

De ti bud i jødedommen

For jøder er de ti bud en del af Toraen, de fem Mosebøger. Efter jødisk tradition rummer Toraen 613 bud: 248 påbud og 365 forbud. Tallet nævnes første gang i Talmud og blev senere ordnet i lister af blandt andre den jødiske lærde Maimonides. De ti bud er altså ikke hele loven, men ses som dens grundlag.

Netop derfor har rabbinerne været forsigtige med at fremhæve dem for meget. I senere århundreder blev de ti bud holdt ude af den daglige bøn, så ingen skulle tro, at kun de gjaldt og ikke de andre bud.

Det bud, man oftest ser i praksis, er sabbatten. Den holdes fra fredag ved solnedgang til lørdag aften, uden arbejde, og er en fest for hjemmet og familien.

De ti bud i kristendommen

Kristne har gjort noget andet med Moseloven end jøderne. Reglerne om ofre, mad og renhed regnes for bestemt til Israel i en bestemt tid, mens de ti bud ses som en moralsk lov, der gælder alle. Lutherske kirker deler Moseloven i tre slags: den moralske lov, den borgerlige lov og den kultiske lov, og kun den moralske lov i de ti bud gælder stadig.

Hviledagen er det tydeligste eksempel. De første kristne holdt sabbat om lørdagen, men fejrede Jesu opstandelse om søndagen, og i år 321 gjorde kejser Konstantin søndagen til helligdag ved lov. Derfor er “hviledagen” søndag i kirken og sabbat i synagogen.

I luthersk kristendom bliver et menneske ikke frelst ved at holde budene, men ved tro. Budene har to opgaver: de viser mennesket, at det ikke kan leve op til dem, og de viser, hvordan man skal leve over for andre. Paulus sammenfatter det i Romerbrevet 13,8-10: han nævner budene om ægteskab, drab, tyveri og begær og siger, at de alle samles i ét bud om at elske sin næste.

Jesus og de ti bud i Det nye testamente

Søger du på “de 10 bud nye testamente”, så er svaret: listen står ikke samlet i Det nye testamente. Men Jesus citerer budene flere gange og bruger dem som udgangspunkt.

Da en ung mand spørger, hvad han skal gøre for at få evigt liv, svarer Jesus: hold buddene, og han nævner budene om drab, ægteskab, tyveri, falsk vidnesbyrd og forældre (Matthæusevangeliet 19,16-19). Det er budene om mennesker, ikke om Gud.

I Bjergprædikenen skærper han dem. “Du må ikke bryde et ægteskab” bliver til, at allerede et lystent blik på en andens hustru er ægteskabsbrud i hjertet, og forbuddet mod drab rammer allerede vreden mod sin broder (Matthæusevangeliet 5,21-28). Buddet flytter fra hånden til hjertet: det er sindelaget, der tæller, ikke kun handlingen.

Det dobbelte kærlighedsbud

Da en lovkyndig spørger Jesus, hvilket bud der er det største, svarer han med to bud fra Moseloven: “Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind” og “Du skal elske din næste som dig selv”. På de to bud, siger han, hviler hele loven og profeterne (Matthæusevangeliet 22,37-40; også Markusevangeliet 12,29-31).

Ingen af de to bud er blandt de ti. Det første står i 5. Mosebog 6,5 lige efter Shema, det andet i 3. Mosebog 19,18. Men de passer på de ti buds to dele: kærligheden til Gud sammenfatter de første bud, kærligheden til næsten de sidste. Kan du forklare den sammenhæng, har du forstået, hvordan kristendommen læser de ti bud.

De ti bud i dag: lov, etik og hverdag

Nogle bud er også dansk lov i dag, andre er ikke. Drab straffes efter straffelovens paragraf 237 og tyveri efter paragraf 276. Men at have andre guder er ikke forbudt; tværtimod giver grundlovens paragraf 67 borgerne ret til at dyrke Gud, som de vil. Og ingen dømmes for at begære naboens hus.

Samtidig står Folkekirken i grundlovens paragraf 4 som evangelisk-luthersk og støttet af staten, så katekismens ti bud er stadig en del af kirkens undervisning.

Det giver gode etiske problemstillinger. Mange butikker har åbent om søndagen: er hviledagsbuddet så kun for de troende, eller siger det noget om, at alle mennesker har brug for fri? Og hvis begær er forbudt, hvad så med reklamer, der lever af, at du vil have det, andre har?

De ti bud til eksamen i religion

I religion C på stx er kristendommen kernestof, og to af de faglige mål passer direkte på de ti bud: at redegøre for grundlæggende sider ved kristendommen og at analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske. Jødedommen kan indgå som en af de andre religioner, din klasse læser.

Til den mundtlige prøve i religion C får du et ukendt bilagsmateriale, har cirka 24 minutters forberedelse og begynder med at præsentere din analyse i 5-10 minutter. Et bilag kan fx være 2. Mosebog 20, et uddrag af katekismen, en jødisk tekst om sabbatten eller en avisdebat om søndagsåbent. Din lærer og klassens forløb bestemmer, hvad du konkret skal kunne.

Prøv selv: tre opgaver med mindre hjælp

Opgaverne bliver sværere. Den første giver dig hjælpen med, den anden en sætningsstarter, og den tredje skal du klare selv. Svarene kan foldes ud under hver opgave; prøv selv først.

Opgave 1 (med hjælp)

Del de ti bud i Folkekirkens nummerering i to grupper: bud om Gud og bud om mennesker. Skriv numrene. Hjælp: spørg ved hvert bud, om det handler om, hvad man skylder Gud, eller hvad man skylder andre.

Opgave 2 (med mindre hjælp)

I et bilag står der: “Det fjerde bud siger, at man skal holde sabbatten hellig.” En klassekammerat siger, at det er forkert, fordi det fjerde bud handler om forældrene. Hvem har ret? Begynd sådan her: “Begge kan have ret, fordi … I bilaget …”

Opgave 3 (selvstændig)

Vælg ét af de ti bud, og skriv tre sætninger: hvad det betyder i 2. Mosebog, hvordan en jøde eller en kristen bruger det i dag, og om det giver mening for et menneske uden religion. Brug mindst ét bibelsted fra siden.

Opgaver om de ti bud i biblioteket

Opgavebiblioteket har elevnoter og opgaver i religion, der rører de ti bud. Læs dem for opbygningen, ikke for at låne formuleringer. Søg på titlen i opgavebiblioteket. Overblikket over kristendom og jødedom som religioner finder du i noterne til religion.

Se forskellen

Rigtigt og forkert