Analyse af En Anden Tredje af Louis Jensen og Spejlbilleder af Aage Brandt

Side 1

Charlotte 1a – Dansk/historie opgave – Maj 2010 1 af 9

Indholdsfortegnelse

- Indledning … s. 2

- Kort om genren noveller … s. 2

- Analyse af En Anden Tredje af Louis Jensen … s. 2

- Sprog, fortæller & novelletræk … s. 3

- Personkarakteristikker … s. 3

- Titel & Tema … s. 6

- Fortolkning … s. 6

- Analyse af Spejlbilleder af Aage Brandt … s. 7

- Sprog, fortæller & novelletræk … s. 7

- Personkarakteristikker … 8

- Titel & Tema… s. 8

- Fortolkning … s. 9

- Sammenligning mellem de to noveller … s. 9

- Perspektivering til hverdagen … s. 9

- Konklusion … s. 9

- Litteraturliste s. 10

Side 2

Charlotte 1a – Dansk/historie opgave – Maj 2010 2 af 9

Indledning

Mit formål med denne opgave er, at analysere to noveller: En Anden Tredje og Spejlbilleder fra novellesamlingen Spejlbilleder og andre noveller om konflikter. Jeg vil lave personkarakteristikker, komme ind på temaer, fortolkning, og fortællervinkel. Begge noveller omhandler konflikter ved forelskelse i unge menneskers liv, og jeg vil ud fra mine analyser, undersøge hvordan unge håndtere konflikter og hvordan det kan være at konflikterne opstår. Jeg vil undersøge hvilke virkemidler, der bruges i de to noveller til at forklare de forskellige konflikter, brug af sprog og hvordan man kan se at novellesamlingen henvender sig til unge. Desuden vil jeg sammenligne de to noveller, og perspektivere konflikterne i begge noveller til hverdagen for unge.

Kort om novellegenren

Noveller er korte enstrengede fortællinger, der for det meste omhandler få personer. Ofte virker en novelle som en lille tankevækker, der sætter en masse ting i gang inde i hovedet når man har læst den. De fleste noveller er bygget op efter en speciel model [1]:

Orden 🡪 Begivenhed 🡪 Kaos 🡪 Ny orden

De to noveller, der skal analyseres, er begge ungdomsnoveller og kommer fra novellesamlingen

                                                                 2
Spejlbilleder og andre noveller om konflikter. Kendetegnet ved ungdomsnoveller er, at de handler

om unge og at der ofte bruges slang og meget ungt sprog. Desuden skal novellen værre skrevet inden for de seneste år.

Analyse af En Anden Tredje af Louis Jensen

Novellen En Anden Tredje er skrevet af Louis Jensen, som er både børne- og voksenbogsforfatter.

Han blev født i 1943 og er kendt for moderne sprog i sine bøger og noveller [3]. Novellen er skrevet i

1990’erne, hvor mange tekster handlede om liv, tanker og meningen med tilværelsen.

En Anden Tredje er en novelle, skrevet i brevform. Det er et brev fra en dreng til en pige, der hedder Mona, som en flyttet væk. Brevskriveren skriver fordi, der er opstået en konflikt, han ikke kan finde ud af hvad han skal gøre ved, så brevet er lidt et råb om hjælp. Han fortæller om at en pige fra

1

Bog: Tjek på teksten – Malene Dietz, Lette Meyland & Ane Bonnesen Wex

2

Bog: Dansk i dybden – Ingelise Moos

3

http://www.litteratursiden.dk/forfattere/louis-jensen

Side 3

Charlotte 1a – Dansk/historie opgave – Maj 2010 3 af 9

klassen, ved navn Linda, har fortalt ham at en anden pige fra klassen, der hedder Bente, er vild med ham. Dette får selvfølgelig en masse tanker sat i gang hos brevskriveren, der ikke lader til at være meget ældre end 15-16 år. Brevskriveren går hjem og tænker over det, og begynder at bilde sig ind at han også er forelsket i Bente. Han skriver en lille seddel, hvor der står ’jeg elsker dig’, og kaster den så i havnen. Men da han så vil fortælle hende det, støder han ind i Linda, og finder ud af, at det faktisk er hende han er forelsket med. Sådan skifter det frem og tilbage et par gange og hver dag finder han nye ting ved de to piger, som han er helt vild med. Til sidst finder han ud af at der er en tredje. En tredje som har alle de gode egenskaber som Linda og Bente til sammen, og det viser sig at være Mona, som er modtageren af brevet.

Sprog, fortæller og novelletræk.

Novellen er skrevet i et meget ungt talesprog, og det føles som om at der bliver talt direkte til læseren – som skal svare til at være brevmodtageren. Det giver et lidt opmuntrende syn på novellen, og man har virkelig lyst til at læse den færdig. Men alligevel kan læseren ikke helt sætte sig ind i rollen som brevmodtager, da der bliver skrevet som om at modtageren er meget indforstået med situationen og kender brevskriveren godt – og omvendt. Vi kan sætte novellen ind i modellen på forrige side og det vil se således ud:

Orden 🡪 Linda fortæller at Bente er vild med brevskriveren 🡪

Kaos – hvem er han vild med? 🡪Ny orden, klarhed, konflikten løst.

Novellen henvender sig helt sikkert til unge mennesker, og det er tydeligt ud fra den måde den er skrevet på. Forbruget af fremmedord er minimalt, og det er meget let og ligetil at læse. Novellen er skrevet i 1. person ental – også kaldet ’jeg-person’, og man kan derfor ikke stole på at alt hvad der bliver sagt i novellen er sandheden, da alting er set ud fra én person synsvinkel.

Personkarakteristikker

Brevskriver: Brevskriveren er en helt almindelig ung dreng: ”… og alt det andet, der er skjult

                                                 4
under kjolen og bagved blusen (ikke mindst hendes bryster)”

. Han kan ikke helt finde ud af om han er forelsket eller ej, og render rundt i dyb forvirring over piger og deres adfærd: ”Var det noget Bente havde bedt hende om? Det har jeg ikke fundet ud af, og jeg spurgte ikke Linda. Piger går og

4

Novelle: En anden tredje s. 9, linje 29-30.

Side 4

Charlotte 1a – Dansk/historie opgave – Maj 2010 4 af 9

fniser og fortæller hinanden en hel masse hulter til bulter og især om drenge også om mig, og de

andre drenge.”^{5} Han kan godt fremstå som lidt af en genert dreng, men det tyder samtidig meget

på, at forvirringen omkring hans forelskelse – eller ikke forelskelse - påvirker ham. Det virker som om han kender sandheden fra starten af, men han vil ikke rigtigt erkende den, før i slutningen af brevet.

Bente: Bente er et år ældre end brevskriveren, men er godt bekendt med både Linda, Mona og brevskriveren.”Hun gik en klasse over os (og det var også smigrende, at en pige i klassen over mig, var vild med mig). Lyst hår og blå øjne og ikke særlig høj” …”Der er noget med næsen. Den har et lille knæk midt på. Der er noget med ørerne. De stikker frem fra håret på en helt vild måde og jeg må indrømme, at da jeg først fik øje på det med næsen og ørerne (og måden hun løfter øjenbrynene på) gik det op for mig, at hun alligevel ikke var helt almindelig.” [6]

Tydeligt nok, er det meget en ydre beskrivelse af Bente. Der er ingen kontakt mellem brevskriveren og Bente i historien, så det er svært at danne sig et billede af hendes personlighed.

Linda: Linda og brevskriveren har et godt forhold. ”Det var hendes rygs lange linjer, ryghvirvlerne, som jeg anede under blusen. Og det var balderne, der herligste faste balder, som rygraden løb ned mod og pegede på. Og lårene, deres inderside og ydersider. Og fødderne.

Aeeeeeh… fødderne, og tæerne og hælene og anklerne. Og det var skuldrenes bløde rundinger og nakken. Mest nakkens svaj og halsen der bar hendes herlige hoved. Og det var hendes hår, men

allermest munden som jeg ikke kunne se.”^{7} Også her er det en ydre beskrivelse, og på samme måde

som med Bente, får man ikke meget andet at vide end om hvordan hun ser ud. Dog kan man regne ud at hende og Bente er veninder. Desuden virker hun en smule genert.

Mona: Hvis man starter med at kigge på navnet Mona, ligger det tæt op af ”mono”, som betyder enkelt [8]. Det vil sige Mona er den eneste ene. Mona er en pige og lader til at have været en god ven af brevskriveren. Brevskriveren kender hende i hvert fald godt, og kender til hendes vaner med at afbryde: ”Hjælpe med hvad? Spørger du, og bøjer dig utålmodigt frem. Du kan aldrig vente. Du

5

Novelle: En anden tredje s. 8, linje 8-11.

6

Novelle: En anden tredje s. 8 linje 33 – s. 9 linje 11

7

Novelle: En anden tredje s. 10, linje 24-34

8

http://da.wikipedia.org/wiki/Mono

Side 5

Charlotte 1a – Dansk/historie opgave – Maj 2010 5 af 9

             9
afbryder altid.” Mona er flyttet væk, over på den anden side af fjorden og der er en lang tur fra

brevskriveren til hende. Ifølge brevskriveren er Mona den perfekte pige.”… der findes en tredje, og at hun har en ryg som Lindas, fødder som Lindas og en mund som Lindas. Og at den tredjes næse har et knæk som Bentes næse, og at hendes ører dukker ud af håret på samme vilde og stormende måde som Bentes. Der findes en tredje, som har det hele.” [10]

Om Mona har det på samme måde som brevskriveren, får man aldrig at vide.

Titel & Tema

Titlen En Anden Tredje kommer af brevskriverens forelskelser: først er han vild med EN, så en ANDEN og til sidst er det en TREDJE. Man kan også bytte lidt om på det og sige: den TREDJE var EN ANDEN. Målet var noget andet end hvad man gik ud fra, i hans søgen efter den eneste ene.

Temaet i novellen er ung kærlighed eller usikkerheden ved det modsatte køn.

Fortolkning

Novellen kan fortolkes på flere måder. Hovedpersonen kan være lidt af lusket person, og har måske opdigtet hele historien bare for at have en undskyldning for at kontakte Mona. En anden mulighed er at han har brug for at få styr på livet og tankerne, og dermed sætter sig ned og får det ud af hovedet og ned på papir i stedet. Der står ikke afsender på brevet, og derfor kan vi i realiteten ikke sige noget om hvorvidt brevet bliver sendt eller ej. Der er stor sandsynlighed for at brevet bare er et forsøg på at få styr på tankerne, og få kontrol over denne konflikt han er i. Der bliver mange steder i brevet hentydet til at det virkelig er Mona han er efter. ”… og jeg tænkte, at æsken måske fortsatte

                                11
helt over til den anden side af fjorden.”

Selve budskabet i novellen har noget med udfordringer i livet at gøre. ”Der er mennesker, der hævder, at man skal gå baglæns for at komme fremad, og hvis man f.eks. ser en film, og hvem gør ikke det, så kan det godt være temmelig indviklet, og den ene farer af sted i den ene retning og den anden i den anden, men til sidst møder de alligevel hinanden i et tog, eller den ene sender et brev til den anden, og den anden finder ud af, at hun i virkeligheden

altid har været vild med ham, der sender brevet.”^{12} Man farer frem og tilbage og af omveje og

måske tilbage igen for at finde forståelsen og helheden – ligesom brevskriveren.

9

Novelle: En anden tredje s. 7, linje 8-9

10

Novelle: En anden tredje s. 13, linje 17-23

11

Novelle: En anden tredje s. 10, linje 12-14

12

Novelle: En anden tredje s. 8, linje 24-32

Side 6

Charlotte 1a – Dansk/historie opgave – Maj 2010 6 af 9

Spejlbilleder af Aage Brandt

Novellen Spejlbilleder er skrevet af Aage Brandt, som hovedsageligt er ungdoms- og børnebogsforfatter men hans værker omfatter også sangtekster, skuespil og lyrik. Aage Brandt blev født i 1944 [13], og novellen Spejlbilleder er skrevet i 1996, ligesom En Anden Tredje.

Spejlbilleder handler om en dreng, der kigger sig i spejlet og undervurdere sig selv enormt meget.

Han kan kun se de dårlige ting ved sig selv, og står og laver en lille smule grin med det hele. Oven i det, er han en smule forelsket i en pige fra skolen. Han har prøvet at tage sig sammen til at invitere hende en tur i biografen i lang tid, men når han endelig for chancen, kan han ikke få ordene ud.

Endelig samler han modet og går over til hende efter skole og høfligt svarer hun ja tak. Hurtigt blev han helt høj, men kom så i tanke om, hvor nervøs han egentlig var. Han beskriver det som hans livs eksamen. Han bliver pludselig meget panisk over hvordan mon han skal se ud, og hvordan hun kan lide det, og forestiller sig at man burde lave et spørgeskema til piger, når man inviterede dem i biografen, så det ville være meget nemmere at vide hvordan man skulle se ud og hvilken slags film pigen kunne lide. Han bliver mere og mere i tvivl om det nu var en god ide at invitere hende i biografen og begynder at overveje at ringe og aflyse. Eller måske få en ven til at aflyse? Nej, han må gøre det selv. Historien skifter lige pludselig til pigens synsvinkel. Hun har det nemlig på præcis sammen måde, og står foran spejlet og kritiserer sig selv. Hun har også kigget efter ham i et stykke tid, men ikke fortalt nogen om at hun syntes han var lidt sød, da hun ikke ville have at andre skulle skabe interesse for ham. Historien slutter med at hun stærkt overvejer at ringe og aflyse, eller måske få en veninde til det? Nej, hun må gøre det selv.

Sprog, fortæller og novelletræk.

Novellen er skrevet i en form for tankesprog. Den er bygget på hvad der foregår inde i hovederne på de to unge i historien. Den er skrevet i 3. person, hvilket vil sige at man har en form for overblik over historien, og deres tankegang, da den bliver fortalt af en person uden for handlingen. Hvis man vil sætte novellen ind i modellen vil det se således ud:

Orden 🡪 Dreng inviterer pige i biografen 🡪 Ingen af dem føler sig trykke ved det, og bliver paniske over deres udseende og vil aflyse 🡪 Kendes ikke.

13

http://www.aagebrandt.dk/index.html

Side 7

Charlotte 1a – Dansk/historie opgave – Maj 2010 7 af 9

Novellen stopper meget brat og man får ikke rigtigt en afslutning på historien. I stedet kan man selv tænke over hvad der mon kommer til at ske.

Personkarakteristikker

                                                        14
Dreng: ”Han betragtede atter det miserable spejlbillede og sukkede.” Drengen i denne historie

har meget lidt selvtillid, når det kommer til piger. Han er meget nervøs for ikke at være god nok, og bliver ved med at finde fejl ved sig selv. ”Hun havde ikke snakket med veninderne m ham. Ville have ham for sig selv. Hvis først hun nævnte for dem, hvor sød han var, og hvordan hun fik lyst til at purre i hans hår, der pjuskede så sjovt i midten, ville de få øjnene op for hans dejligheder og

lægge an til den store jagt.”^{15} Det lader til at det kun er ham selv, der kan se sine egne fejl. Han går

stadig i skole, og kan derfor ikke være meget mere end 14-15 år.

Pigen: På samme måde kan pigen også kun se sine fejl og ikke noget smukt ved sig selv: ”Men så skæv, så misdannet, som hun så sit spejlbillede – det måtte hun have fortrængt, når hun tog det

                                                             16
daglige check: strøg håret tilbage. Jo, venstre øre strittede mere end højre.” Hun lægger mærke til

meget små fejl, og har en forestilling om at man skal være perfekt for at være god nok. Da hun går i klasse med drengen, må de have cirka samme alder.

Titel & Tema

Spejlbilleder – dét man ser i spejlet, hver gang man kigger. Afhængig af hvilken situation man er i, ser man noget forskelligt. I novellen er de begge meget nervøse, og derfor finder de pludselig en masse fejl ved dem selv, på lige præcis dét spejlbillede, når de ved at de skal i biografen med en.

Det er jo personen, som gerne skulle se én som den perfekte. Temaet i denne novelle er stort set det samme som En Anden Tredje - usikkerhed omkring det modsatte køn og ung kærlighed.

Fortolkning

Hovedbudskabet med novellen har noget at gøre med selvkritik. Man bør ikke altid være så kritisk over for sit udseende, og så skal man prøve at acceptere sig selv, lige så meget som man acceptere alle andre. Ingen er perfekte.

14

Novelle: Spejlbilleder s. 52, linje 25

15

Novelle: Spejlbilleder s. 57, linje, 7-12

16

Novelle: Spejlbilleder s. 55, linje 30-33

Side 8

Charlotte 1a – Dansk/historie opgave – Maj 2010 8 af 9

Sammenligning mellem En Anden Tredje og Spejlbilleder

Begge noveller omhandler unge mennesker, der er stødt ind i en konflikt – følelser og forelskelse. I denne alder er man meget usikker på sig selv, og dermed ikke helt klar over hvad der sker med én.

På samme tid går hormonerne amok, og alt kan lige pludselig virke meget uoverskueligt. Det kan man se i begge noveller, hvor forvirringen virkelig træder til på forskellige måder.

De prøver at løbe lidt væk fra situationen. Brevskriveren i En Anden Tredje fortæller en lang historie uden om, før han kommer til det han egentlig vil – fortæller Mona at han elsker hende. Det samme sker i Spejlbilleder hvor både drengen og pigen i panik overvejer at aflyse, og prøver at gennemtænke hvordan de kan gøre det uden at såre nogen.

Brevskriveren i En Anden Tredje har en smule selvironi. Han gør lidt grin med sig selv, ligesom drengen i Spejlbilleder der direkte gør nar af sig selv foran spejlet. I begge historier er der en indirekte søgen efter forståelse af det modsatte køn.

Perspektivering til hverdagen

De samme konflikter som vi ser i de to noveller, opstår i hverdagen for alle unge. Puberteten træder lige pludselig voldsomt i karakter, og det hele virker meget nyt, da man aldrig har set tingene på denne måde før. Også mange unge har problemer med at håndtere det store pres der er, når det kommer til udseende og væremåde. Oftest er det bare noget man vokser sig fra, og vænner sig til og dermed senere fører til lidt mere forståelse af livet. Andre gange kan det udvikle sig til forskellige psykiske sygdomme såsom anoreksi, som jeg personligt selv har oplevet – dette er sjældent, men bliver hyppigere og hyppigere pga. det store pres på krop og udseende der er i dag. Men hvor kommer presset fra? Svaret er film, reklamer, tøj, modeller, og mest af alt en selv. Lige meget hvor man kigger hen, er der flotte tynde eller veltrænede mennesker.

Konklusion

Ud fra analyserne af de to noveller, er det tydeligt at unge er usikre på sig selv, når det kommer til det modsatte køn. Udseendet betyder virkelig meget. De to noveller beskriver to forskellige konflikter, men ligner stadig meget hinanden. Der bliver fokuseret på udseende og uoverskueligheden ved forelskelse. Det er en tid som alle unge går igennem, som er med til at udvikle forståelsen af det modsatte køn og kærlighed.

Side 9

Charlotte 1a – Dansk/historie opgave – Maj 2010 9 af 9

Litteraturliste

Spejlbilleder og andre noveller om konflikter - Nils Hartmann, Gyldendal Undervisning, 1996.

- Novelle: En Anden Tredje, Louis Jensen.

- Novelle: Spejlbilleder, Aage Brandt.

http://www.aagebrandt.dk/index.html

Tjek på teksten – Malene Dietz, Lotte Meyland & Ane Bonnesen Wex, Gyldendal, 2004.

Dansk i dybden: den nye ungdomsnovelle – Ingelise Moos, Gyldendal Uddannelser, 2007.

http://www.litteratursiden.dk/forfattere/louis-jensen