Et eksempel fra STX 2.g

Vort modersmål er dejligt og Muddermålet | Analyse og sammenligning

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Dansk A 5 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find stedet, hvor genfortællingen stopper, og analysen begynder. Hvor langt inde i opgaven sker det?

  2. 4 min

    Find tre citater. Bliver hvert citat fulgt af en forklaring på, hvad det viser?

  3. 4 min

    Find fortolkningen til sidst. Hvilke iagttagelser fra analysen bygger den på?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad er den ene påstand om din tekst, du vil overbevise læseren om, og hvilke to citater beviser den?

Skal du selv analysere en tekst? Metoden står her: Ned i teksten: metoden trin for trin

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, Dansk A, 5 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder dansk giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Dansk i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

1

Analyse af de kognitive metaforer og opfattelse af det danske sprog i de to digte.

I denne opgave vil jeg analysere de kognitive metaforer i digtene ”Vort modersmål er dejligt”(1859) af Edvard Lembcke og ”Muddermålet” (1973) Benny Andersen, samt analyse af den opfattelse der kommer til udtryk af det danske sprog. Til sidst vil jeg overveje hvilken betydning digtenes nedskrivningstidspunkt har for den opfattelse af det danske sprog, der kommer til udtryk i digtene.

I digtene sværmer det med tonsvis af kognitive metaforer. Det danske sprog bliver belyst i begge digte, men med udgangspunkter der har en verden til forskel.

Digtene er opbygget således, at de kan synges. Der er enderim i alle strofer og det sidste vers i strofen gentages altid. Det er tydeligt, at Benny Andersen har gjort sig umage med at efterligne Lembckes digt, og der ligger en ironisk undertone, som jeg vil gå i dybden med senere. Digtet er skrevet i 1973 samme år som Danmarks indmeldes i EF [1].

Tydeligheden i EL’s^{2} lovprisning af det danske sprog er ikke til at tage fejl af i ”Vort modersmål er

dejligt, det har så mild en klang, hvormed skal jeg ligne og prise det i sang [3] I begge digte benyttes en besjæling af det danske sprog via en kvinde som repræsentant. Det sker allerede første gang i

”En højbåren jomfru, en ædel kongebrud^{4} ” i Edvard Lembckes digt. Her bruges kvinden til at

repræsentere sproget, som det ypperste i tidens samfund. ”Hun” er jomfru og har derved beholdt sin uskyld, og ”ædel kongebrud” altså oven i købet en konge værdig. Besjælingen fortsætter igennem hele digtet, hvori forfatteren beskriver det danske sprog som ung, friskt og smukt,

gentaget i verset efter ”og hun er så yndig, og ung ser hun ud!^{5} ”

”Er hjertet trangt af sorgen, og svulmer det af lyst, hun skænker os tonen, som lette kan vort bryst

6

” er endnu et eksempel på kognitive metaforer, hvor abstrakte begreber som sorg og lyst

(målområde), bliver lettere at håndtere vha. hjertet som kildeområde. ”er hjertet trangt af sorg,

1

http://www.eu-oplysningen.dk/spsv/off/alle/54/

2

EL= Edvard Lembcke

3

Vort modersmål er dejligt: Strofe 1, vers 1-2

4

Vort modersmål er dejligt: Strofe 1, vers 3

5

Vort modersmål er dejligt: Strofe 1, vers 4

6

Vort modersmål er dejligt: Strofe 2, vers 3-4

Side 2

2 og det svulmer af lyst”, her beskriver hjertet de fysiske elementer, det åndelige som er sorgen og trangen. ”Hun” (sproget) er løsningen på dette, idet ”hun” kan skænke os tonen, så vi kan slippe af med vores sorg. Det er en direkte reference til dengang, hvor man ikke måtte tale dansk i Sønderjylland, fordi tyskerne havde generobret Nordslesvig.

Hjertet er gennemgående som kildeområde for noget håndgribeligt i digtet, for at beskrive noget abstrakt er målområdet ord. ”Hvert ord, der kom fra hjertet, og som til hjertet når, der blev en sten i muren, der hegner hendes gård, [7]

” beskriver den følelse det kan give ved at sige noget og at høre noget.

”Hver sang, som folket kender og lytter til med lyst, den blev en ring i brynjen, som dækker hendes bryst, [8] ” Her bliver brynjen et symbol på sammenhængskraft via sproget hos den danske befolkning. Beskyttelse mod fremmede fjender er målområde, det holder os sammen og beskytter os. Brynjen bliver håndgribelig som derved bliver vores kildeområde.

I sidste strofe af digtet bliver to komplekse begreber tid og død, som vi altid har svært ved at

                                                            9
definere bliver gjort medgørlige. ”Og årene, de rulle og skiftes om på jord,

”. Vi har nemmere ved at håndtere vores målområde, tid, idet det gøres tilgængeligt ved noget vi kan se for os.

Kildeområdet ved noget i bevægelse, nemlig rulle og skiftes.

                                        10
”og vore navne glemmes som sne, der faldt i fjor,

” Sneen falder og glemmes, ligesom alle mennesker går til grunde for eller siden. Her bruger EL sneen som symbol på døden, han gør sneen noget vi kan røre ved, lettilgængelig(kildeområde). Derved forenkler han vores målområde, død.

BA’s digt ”Muddersmålet” er efter min mening gennemboret af ironi, noget jeg vil uddybe senere.

Også her er det danske sprog repræsenteret af en kvinde, men hun er bare ikke så smuk og ung

længere. ”En halvgammel ludder med rød og svampet tud^{11} ”, ”hun” har altså skiftet

udseendemæssig karakter. ”Hun” (sproget) er gået hen og blevet en skøge. Hjertet bliver som i EL’s digt også kildeområde for en lettelse, hvor målområdet også er sorg og lyst. Forskellen ligger i

7

Vort modersmål er dejligt: Strofe 6, vers 3

8

Vort modersmål er dejligt: Strofe 5, vers 3-4

9

Vort modersmål er dejligt: Strofe 7, vers 1

10

Vort modersmål er dejligt: Strofe 7, vers 2

11

Muddermålet: Strofe 1, vers 5-6

Side 3

3 at en bøvs bruges i stedet for en tone. Sproget er ikke længere en skøn tone, men en bøvs, ikke desto mindre giver det os en lettelse.

                                                                            12
Endnu en kognitiv metafor er til at finde i ”De synes det lyder li'somom det var havregrød i kog ”.

Her er sproget målområdet, hvori det bliver gjort håndgribeligt ved lyden af kogende havregrød

(kildeområde), som et billede på noget halv-stift, kedeligt og ulækkert morgenmad. De fremmede har svært ved at lære vores sprog, og ”hun”, hjælper ikke til, men ”ler så hjerteløst” og siger bare ”skål”. Her kritiserer BA os danskere for at være fremmedfjendske i stedet for at hjælpe de fremmed med at blive integreret.

”Ordene de falmer^{13} ” er igen en kognitiv metafor, der forsøger at fortælle, at mange ord i det

danske sprog udvandes og går tabt, også fordi engelsk indgår mere og mere i det danske sprog.

Her er målområdet ordene og falmer kildeområde. BA underbygger sin pointe med sprogets

hastige uddøende i ”Og dialekter glemmes som sne der faldt i fjor^{14} ”. Bisætningen har vi set i EL’s

digt og her er det ikke mennesker der dør, men sproget. Kildeområdet er stadig sne, mens målområdet her sprogets død.

BA pointerer stærkt ”og sprog efter sprog segner hen som stjerneskud^{15} ” og understreger også at

det ikke kun er det danske sprog der står for skud. Kildeområdet er hermed stjerneskuddet og målområdet sprogene. Mange sprog som har stået klart på himlen, skyder hen over himlen og bliver en del af tomheden.

Besjælingen af det danske sprog går i begge digte igen og igen, og der er en komplet modsætning i EL’s ”højbåren jomfru” og BA’s ”halvgammel ludder”. Her ligger forskellen jo i at den ene tjener sin levevej via salg af egen krop, hvorimod den anden aldrig har haft nogen form for seksuel oplevelse. Det tror jeg er en kommentar til Danmarks indmeldes i EF. BA mener at vi sælger vores krop (land) til en større magt (EF) og dermed er vi blevet prostitueret. Det minder mig lidt om den tekst vi læste af Martin Lyngbo ”Talen der ødelagde det hele” hvori Danmark er den lille luderagtige 1.g’er der flirter med den store 3.g’er (USA) for at få indflydelse.

12

Muddermålet: Strofe 4, vers 3-4

13

Muddermålet: Strofe 7, vers 1

14

Muddermålet: Strofe 7, vers 3-4

15

Muddermålet: Strofe 7, vers 5-6

Side 4

4

”Hver sang som folket kender og lytter til med lyst er mest på tysk og engelsk og fra den spanske kyst [16] ”. Her er også en kommentar til at vi tilsidesætter dansk frem for engelsk og tysk, og det er tydeligere end før. Selvom ironien i digtet ikke er til at tage fejl af, bærer BA stadig rundt på en bekymring vedrørende vores sprog. Det vil jeg give ham helt ret i, og det er utroligt hvor højaktuel den debat, er selv i dag. Man vil indføre engelsk i første klasse, flere og flere danske reklamer bliver lavet på engelsk, tonsvis af serier er på engelsk og vi mishandler det danske sprog mere og mere.

EL’s digt er gennemboret af en national romantisk opfattelse, hvilket stemmer godt i overens med han var sønderjyde og på det tidspunkt, han levede, blev den dansk-tyske grænse flyttet jævnligt.

Omkring digtets nedskrivning var der stor dansk optimisme i Nordslesvig til at vinde det tabte sproglige terræn tilbage [17]. Man ville altså have lov at tale dansk igen. Humoren er også væsentlig i EL’s digt f.eks. ”men just som de mente, hun var i bånd og bast, da lo hun så hjertelig, at alle lænker brast”, her mener jeg, at EL refererer til den fordom om tyskernes manglende humor i modsætning til danskernes. ”Hun” er som før sproget der skal frigøres, vores målområde. Bundet og bastet dvs. tvunget sprog var tysk, men ”hun ler så lænkerne brister” er kildeområde, dvs. man bruger humoren til at forsvare det danske sprog.

Selvom man kan blive forvirret af BA’s digt og tro at han gør grin med det danske sprog, vil jeg mene han nyfortolker EL’s digt og de har samme agenda. Netop som Danmark blev meldt ind i EF i

1973, skriver Benny Andersen digtet, og det er næppe tilfældigt. BA frygter at det danske sprog vil udvandes. Dette understreges i strofe syv, vers fem og seks ”og sprog efter sprog segner...”. Det er ikke kun en frygt for det danske sprog, men alle små sprogområders udvanding.

Man kan fornemme en form for sammenhæng mellem digtene selvom den yndige og smukke tone fra en højbåren jomfru er erstattet af en bøvs fra en halvgammel ludder. EL kalder det danske sprog for en tone der kan lette vores bryst, og BA kalder det en bøvs der kan lette vores bryst. På trods af de sproglige billeder for modersmålet er af diametrale modsætninger, er det vigtig at

16

Muddermålet: Strofe 5, vers 5-7

17

http://www.ugle.dk/vort_modersmaal_er_dejligt.html

Side 5

5 pointere at handlingen har samme effekt, nemlig en lettelse når du hører eller læser det danske sprog.

Skønt den store tidsmæssige forskel er begge digtere ude i et forsvar af det danske sprog. Det første digt fra 1859, er et forsvar for det danske sprog, overfor en tysk sproglig dominans. Det andet digt fra 1973, er også et forsvar for det danske sprog, overfor tysk og engelsk dominans, fordi han ser risikoen i, at dialekterne forsvinder og sproget udvandes bl.a. af en masse låneord fra især engelsk. Spørgsmålet er så bare om sproget udvandes eller beriges af låneordene. Skal man for en hver pris forsøge at finde danske ord i stedet for låneord.

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.