Analyse: Aarhus - København af Frederik Bjerre Andersen

Side 1

Dansk A

Opgave 1

1

Nye litterære strømninger

Litteratur er givende og spændene, men kan i visse tilfælde være ufatteligt tungt. I denne nye æra med Facebook, Twitter og sms'er som omdrejningspunkt for unges kontakt samt forståelse for omverdenen, er det en oplagt mulighed for litterære formidlere at tænke nyt og kreativt. Ligesom 90'er litteraturens HF 2. år indeholder. Sms-novellen Aarhus - København fra 2012 af Frederik Bjerre Andersen er en litterær spidsfindighed der i høj grad påviser tilstedeværelsen af mediesamfundet i de nutidige litterære strømninger. Den er simpel men dog stadig åben for fortolkning som i 90'ernes litteratur, hvor minimalismen var i højsædet og der var fokus på det let forståelige sprog og realismen.

Det bærende element

Læseren er hovedpersonen, toget fra Aarhus til København er scenen og birollerne skaber handlingen.

Historien udfolder sig som det ville gøre i det virkelige liv, med læseren i centrum: "18.36 K: nåede du toget?" "18.38 K: Ok, så kommer jeg og henter dig på Hovedbanegården." Klokkeslættet og den direkte henvendelse til læseren slår den realistiske tone an, med den hensigt at skabe et selvbevidst miljø.

Fortællertypen er kombineret og deles mellem 3 jeg-fortællere, og læseren inddrages som den passive men dog reaktionære instans for handlingen. Denne selviscenesættelse som ungdomskulturen hylder i dag bliver til et bærende narrativt element i novellen. K er som den mest fyldige karakter i novellen en af de 3 jeg-fortællere. Han er poetisk og giver sine sms'er en lyrisk islæt: "18:42 K: (...) Vi skal flænse og frådse i byen som hunde. Et kobbel af ådselædere i sten og beton." Den lyriske form ses ved hans brug af alliteration: "Flænse og frådse" samt personifikationen: "Et kobbel af ådselædere i sten og beton." Han er ligeledes meget selvbevidst omkring hvad han afskyer; "19:41 K: (..) Den by skriger på at blive indtaget og erobret. Som en fæstning der lader alle angreb slippe ind og stikke dybt, helt ind igennem Jyllands sorte hjerte. Men det mørke, du kommer fra, og som de skal ud af, ikke ind i." Han henviser tydeligt til hans foragt for Jylland men også til hans foragt for det i hans øjne, mørke, og dys funktionelle. Dette kunne ses som en projektion af hans egne oplevelser fra Jylland - Et sted der tærer på livet. Hans sætter Jylland i meget skarp kontrast til København: "19:41 K: (...) Bagefter svæver du som nøgen. Du bliver en nyudsprunget bøgegren, strakt i himlens blå, mens jorden korroderer om rødderne under dig. Men ro på, vi skal nok gribe dig i København." Han beroliger læseren med det faktum at København præsentere muligheden for at starte forfra og slippe mørket indeni. Med dette ses igen behovet for selviscenesættelse som især de nye medier har resulteret i. Ved at inddrage læseren som passiv aktør i novellen når Bjerre

Side 2

Dansk A

Opgave 1

2

Andersen op på et højere bevidsthedsniveau og åbner dørene for en ny form for læsning og deltagelse i selve historien.

At være tilstede i nuet

Novellen taler sit tydelige sprog i forhold til by kendskab og selvfølgelig tid. I novellen bliver der nævnt mange specifikke steder i København, som f.eks. Out of juice, Frederiksborggade, Århusgade og Park.

Denne form for opremsning er medvirkende til at skabe bestemte billeder og konnotationer for læseren.

Det giver et indtryk af at K kender København og kan forbinde bestemte steder med forskellige begivenheder. Det skaber igen et mere sammenhængende billede af K, og ikke mindst hvordan K og læserens indbyrdes forhold er. Sms formen skaber et tydeligt billede af en samtale, dette gør miljøet mere intimt og personligt, på denne måde formår Bjerre Andersen ligeledes at fange læsere der normalvis ikke er de store litteratur nydere, da sms'erne er af overskuelig længde, og sproget er let forståeligt. Poetiske passager medvirker til, at sætte et personligt islæt : " 21:06 K: (...) vi drak os ind i barens fælles krop. Øl, kød og aske. Da vi gik videre, var vores stemmer varme. Folks vinduer stod åbne og stille som mørke.

Ordene dampede i vejret og byttede plads.(...)" At sms'erne starter in medias res og, at de kommer over en tidsperiode svarende til ca. 3 timer har den effekt, at sørge for at gøre det realistisk og kognitivt udfordrende for læseren, forstået på den måde at spændingselement bibeholdes, og hjernen konstant vil tænker videre fra den senest modtagne sms.

Heri udspringer også titlen som noget helt banalt Aarhus - København, men bliver opfattet som endnu en realistisk tilføjelse af miljøet.

Selviscenesættelse

Novellen kan opfattes som en flugt fra fastlagte normer og roller, og over til en ny, forbedret virkelighed.

Som mange gør det på Facebook - flygter fra fastlagte roller og forbedre sit image. Der fortælles ligeledes en historie som defineres ud fra den narrative ramme som Facebook opsætter. I Charlotte Bork Høvsgaard m.fl.'s artikel Netværker fra 2012 fremgår det blandt andet at sådan en mulighed for iscenesættelse kan være selvforstærkende:" I vores konstruktion af virtuel identitet bliver vi fortællere af vores egen historie.

En sådan fortæller position kan som nævnt være både informativ og performativ - Informerende og iscenesættende." Dette betyder i realiteten at det er op til læseren selv at skelne mellem disse to, da grænserne imellem langsomt udviskes. Det handler om at se og blive set, samt at vise omverdenen hvad man har opnået. Som medieforskeren Joshua Meyrowitz med forklarer: "Ifølge Goffman bevæger vi os som mennesker socialt set på henholdsvis en frontstage og en backstage. Frontstage er vi offentlige og spiller roller som vi tilpasser de bestemte situationer. (...) Backstage derimod er vi private og har et fristed for de sociale roller," Disse forhold kan ikke længere eksisterer i samme form, nu hvor de nye medier har

Side 3

Dansk A

Opgave 1

3 nedbrudt rammerne mellem det offentlige og det private forum. De nye medier opfattes af mange som nutidens sociale rum på godt og ondt. Nogle har set ideen i at bruge disse medier til en litterær formidling hvori der kræves mindst muligt at læseren, for derved at skabe en større brugeflade. I teksten Biiip-bip-biiip-bip: Du har modtaget en litteratur-sms et uddrag af en artikel fra 2011 af Silas Bay ses der tydeligt en sammenhæng mellem brugevenlighed og spændingen ved at modtage historien løbende: " >>Sms'er giver helt nye muligheder inden for litteraturen og for den måde, man som læser oplever en fortælling på.

Sms'en gør, at vi kan bruge tidsfaktoren på en helt enestående måde, fordi at det er forfatteren som bestemmer, hvor langt man må læse, (...)" Netop dette spændingsmoment har potentialet til at tiltrække en bred vifte af læsere hvilke også taler for genialiteten i de nye medier, og hvordan de kan inspirere til litterære nyskabelser

Det narcissistiske præg

De nye medier har med stor overbevisning inspireret til sms-novellen, hvori man ser de meget

ungdommelig og legende træk, som de letlæselige sms'er, den gemte agenda som måske/måske ikke kan

læses gennem linjerne og selvfølgelighed spændingsmomentet i at få historien løbende. Udover dette, er genistregen med at bringe læserne ind i historien som passiv hovedperson i Aarhus - København i utroligt god forlængelse af 90'ernes litteratur samt sen moderniteten. I 90'ernes litteratur lå det primære fokus på det almenmenneskelige spørgsmål, den gode fortælling, det enkle og korte samt eksperimenterne med fortællertyper. De typiske træk kendetegnes som minimalisme, letforståeligt sprog, åbenheden for fortolkning samt den store inspiration fra mediekulturen. Alle disse litterære træk må i høj grad siges at passe ind på Aarhus - København og det kan konkluderes at disse strømninger fra 1990'erne hvor nye medier for alvor begyndte at vise sig, har sat sine tydelige spor i de litterære nyskabelser. Hvor man på facebook går højt op i selviscenesættelse og hvor historierne drejer sig om individet må der siges at være en direkte henvisning til senmodernismen som er et videns og informationssamfund der går op i individet og hvor mennesket er i centrum. De nye medier er kommet som udtryk for litterære strømninger og behovet for anerkendelse og udbredelse, men de har rødder tilbage til en mere simplere tid. Det narcissistiske præg som de nye medier sætter standarden for, er et udtryk for udviskede linjer og nye normer samt et samfund i forandring. Medierne anerkender individet som centrum for den gode fortælling og skaber dermed nye og bredere ramme for den litterære udfoldelse.

Side 4

Dansk A

Opgave 1

4