Paa Sct. Jørgen af Amalie Skram | Analyse

Indledning

Før og gennem det moderne gennembrud (fra ca.1870), har kvinderne ikke mange rettigheder; de er ikke myndige, ikke økonomisk ansvarlige og manden fik som regel børnene ved skilsmisse. Forfattere begyndte at være samfundskritiske og sætte emner til debat - især forholdet mellem de to køn bliver ivrigt debatteret. Flere kæmpede for ligestilling mellem de to køn; Brandes, partiet Dansk Kvindesamfund, etc. Og udviklingen gjorde da også, at kvindernes rettigheder gradvist forbedredes. Amalie Skram lod sig grundet stress og voldsom nedslidning, både på hjemmefronten og i offentligheden, indlægge på Kommunehospitalets 6. afdeling under Knud Pontoppidan. Hendes oplevelser på afdelingen var mildest talt forfærdelige. Hun oplevede at blive kategoriseret sindssyg, hun oplevede forskelsbehandling mellem kønnene, hun oplevede den manglende respekt for det enkelte menneske og hun oplevede det hierarki, der var på afdelingen hvor Knud Pontoppidan var den ultimativt højeste autoritet med suverænt enevælde. Hun oplevede også den autoritetsfrygt, der var blandt patienter og ansatte og besluttede sig for at gøre oprør mod denne. Hun ville overleve den psykiske terror, hun var udsat for, og viderebringe sine oplevelser til offentligheden, så der kunne ske en reform på psykiatriområdet – og det lykkedes.

Det moderne gennembrud

- bygget på oplysninger fra Litteraturens Veje p.194-225 Samfundet ændrede sig radikalt gennem Det Moderne Gennembrud (fra ca. 1870); København blev en moderne storby, der opstod en arbejderklasse, den lovgivende forsamling blev delt i to; Folketinget og Lavtinget, som skulle sikre at alle sociale klasser havde noget at skulle have sagt, højskolebevægelsen med Grundtvig i spidsen fik sit gennembrud og ikke mindst fik Danmark Grundloven i 1849, som blandt andet sikrede trykke-, tros- og forsamlingsfriheden. Nogle år forinden at Amalie Skram skrev På Sct. Jørgen, helt præcist d. 3. november 1871, banede Georg Brandes vejen for, at litteraturen kunne blive moderniseret. Han stillede sig op på talerstolen i et af auditorierne på Københavns Universitet, og påbegyndte sine forelæsninger over emnet Hovedstrømninger i det nittendeårhundredes litteratur. Meningen var at revolutionere synet på litteraturen. Datidens litteratur (romantikkens idylliske forestillinger om naturen, familien og national romantisme), stod i stor kontrast til ’det nye’ Danmark og derfor mente Brandes, at en modernisering inden for litteraturen var nødvendig. Den nye litteratur satte problemer til debat, som det aldrig i samme grad var blevet gjort før, så som forholdet mellem de to køn, religionen, ejendomsforholdene og samfundet generelt.