Et eksempel fra STX 2.g
Analyse af "Albertine" af Christian Krohg
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 2.g i Dansk A og fylder 4 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Uddrag fra opgaven
Albertine
”Albertine” er skrevet af den norske forfatter og maler, Christian Krohg, i 1886. Christian Krohg er kendt for sine motiver af hverdagslivet ― ofte de mørkeste sider. Han er særlig kendt for sine motiver af prostituerede og for sin bog ”Albertine”, som er skrevet over samme emne. ”Albertine” handler om den unge pige, Albertine, som bor i den norske by Kristiania. Her bor hun i en lille lejlighed sammen med sin mor og sin bror, Edvard, som er alvorligt syg. Livet som fattig tager hårdt på Albertine, og hun har svært ved at holde modet oppe, og man høre hende tænke, hvor meget bedre det ville være, hvis hun ikke levede: ”Maskinen hørtes ikke længere ― Albertine var holdt op med syningen og stirrede lige frem for sig. Dø? ― ja, om hun bare kunne det ― så slap hun for at sidde ved dette vindue evig og altid og se på kronprinsen og Victoria og ikke noget andet.” Side 71, linje 16-20. Romanen strækker sig over et år ― fra vinter til vinter. Handlingen foregår altså kronologisk, hvor vi i starten hører om hendes kummerlige liv, hvor Albertine og hendes mor lever som syersker, og ofte sidder i deres lille fattige lejlighed flere uger i træk uden at komme uden for døren, og til slut, hvor hendes liv på ingen måde er blevet bedre. Igennem hele romanen følger vi Albertines tanker, hvor vi ofte hører om søsterens, Oline, tragiske skæbne som prostitueret, som Albertine vil gøre alt for ikke at eftergøre. Her kan man se foråret som et symbol på det nye, uskyldige og som den chance Albertine tager, for at ændre sit liv: ”Maskinen løb endnu en kort stund af sig selv, men så standsede den, hun havde lænet sig tilbage i stolen og lod solstrømmen sive ned over ansigtet og de lukkede øjenlåg. Solskin ― og forår ― og Karl Johan ―, Karl Johan i solskin og forår ― hun viste godt, hvordan der så ud derinde nu, nej, nu måtte hun ud, nu måtte hun derud ― der var ingen vej udenom.” Side 28, linje 9-16.
Men da det går op for hende, hvordan hendes kække veninde, Jossa, udnytter sin lavtstående status, med succes, hos byens rige mænd, begynder hun pludseligt, at se det som en mulighed for at bryde med sin ellers forudbestemte skæbne, og som en chance for at opnå alt det, hun …
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.