SOP om Carlsberg i Virksomhedsøkonomi A og Finansiering C

Side 1

Abstract:

My project is about Carlsberg, the Danish brewery that’s now worldwide known. The first part of the project is an explaining part, where I explain what a accounting analysis is and what it includes, for example “key numbers” which is used to explain and show the economic development. The next part of the project is the analyzing part, where I analyze Carlsberg’s accounting from 2003 to 2007, although some places it only was possible to show it from 2004. This analysis showed me that Carlsberg had a growing turnover, which was the main reason why they had a somehow good development. But not all in their accounting where good and for example their liabilities, especially the short-termed, could give them problems later on. But all in all I would conclude that Carlsberg have a solid company, and in the last part of my project, I assess how their economics, here also the

liabilities and the equity are/is, and that the financial crisis may affect Carlsberg, for example when

they are to invest, and that Carlsberg already has been necessary to downgrade their expectations to the consolidated profit.

Indledning:

Mit studieretningsprojekt vil tage udgang i virksomhedsøkonomi A og finansiering C, og ud fra de ting vi har gennemgået i lærebøger, og supplerende selvlært stof (fra internettet, og selvfundet materiale) omkring regnskabsanalyse og balancestruktur, vil jeg først gå i dybden med hvad en regnskabsanalyse er, og hvad den indeholder, ligeledes hvordan en regnskabsanalyse udføres.

Herefter vil jeg foretage en regnskabsanalyse baseret på Carlsbergs regnskaber fra , dog vil der være enkelte steder hvor det kun har været muligt at undersøge det fra 2004. Samtidig vil jeg i min analyserende del, foretage en analyse af Carlsbergs balancestruktur, indledt af en kort forklaring af hvad dette er. Endelig vil jeg vurdere Carlsbergs egenkapital og gæld, og Carlsbergs forventede udvikling økonomisk, under begge punkter vil jeg komme ind på hvordan finanskrisen kan påvirke Carlsberg, dog i særdeleshed i sidst nævnte.

Jeg har valgt at skrive om Carlsberg, da det er en verdensomspændende virksomhed, og fra mit synspunkt en mere spændende virksomhed at arbejde med, i forhold til en lokal virksomhed.

Regnskabsanalysens formål

Regnskabsanalyser kan deles op i to grupper, interne og eksterne. De interne er når virksomheden selv foretager analyserne af deres regnskab, til eget brug, imens de eksterne er når de bliver foretaget af interessentgrupper i virksomhedens fjernmiljø, altså folk udefra, deraf ”ekstern”. Disse

Side 2

interessegrupper kan være f.eks. en långiver, en leverandør, eller en investor. Dette gøres for at denne kan få oplyst virksomhedens økonomiske situation, og dermed finde risikoen ved at samarbejde med virksomheden.

En regnskabsanalyse foretaget af virksomheden selv, foretages som et led i virksomhedens økonomistyring, dvs. det foretages for at få et overblik over virksomhedens økonomi, hvordan den har udviklet sig, og derudfra se hvordan man kan forestille sig at den vil udvikle sig. Man kigger altså på fortiden, for at se hvordan fremtiden vil forme sig, da fremtiden styres af fortiden.

Efterfølgende kan man også få noget at vide om virksomhedens økonomiske effektivitet, ved at sammenligne med analyseresultater fra andre virksomheder i samme branche.

For at man skal kunne følge udviklingen, er det nødvendigt at lave en analyse over flere år, normalt mindste tre år, og helst fem år, da det ikke er tilstrækkeligt at kigge på et enkelt år eller to, da man vil have et manglende overblik over udviklingen, og ved kun at kigge på et år, vil man ikke kunne se nogen udvikling, da man ikke har noget at sammenligne med. Hvis vi antager at to virksomheder har det samme overskud i år 2008, kunne vi forestille os at de ville have den samme udvikling det efterfølgende år. Men hvis vi så kigger tilbage, og ser at de har haft forskellig udvikling indtil år

2008, kan vi også forestille os at de vil have forskellig udvikling i år 2009. Dette eksempel er skildret i figur 1 – bilag 1. Her har virksomhed A haft en opadgående udvikling fra år 2006 til år

2008, mens virksomhed B har haft en nedadgående udvikling. I år 2008 rammer de så hinanden, men fordi A har haft en god udvikling, mens B har haft en dårlig, kan vi forestille os at de vil gå hver sin vej det efterfølgende år. At lave en regnskabsanalyse på denne måde, kaldes at lave en tidssammenligning, og det gør man som nævnt for at se på virksomhedens økonomiske udvikling.

Som nævnt tidligere kan man også sammenligne med andre virksomheder, det kaldes at lave en virksomhedssammenligning.

Regnskabsanalysens indhold

Når man laver en regnskabsanalyse, er det som sagt ved at kigge på den økonomiske udvikling.

Men det er ikke nok at kigge på de enkelte regnskabsposter, for at se udviklingen. Ved at sammenholde forskellige regnskabsposter, der har indbyrdes sammenhæng, kan man beregne det man kalder nøgletal. Det er ved hjælp af disse nøgletal, man kan se udviklingen. For at beregne disse nøgletal, er der forskellige regnskabsposter i resultatopgørelsen og balancen, som er vigtige.

Det er bl.a. omsætning, bruttofortjeneste, dækningsbidrag, resultat før renter, årets resultat i resultatopgørelsen, mens det i balancen er bl.a. aktiver, egenkapital og gæld man kigger på. I øvrigt

Side 3

er der en sammenhæng mellem forskellige af disse nøgletal, såsom at overskudsgraden

(indtjeningsevnen) og aktivernes omsætningshastighed (kapitaltilpasningsevnen) påvirker afkastningsgraden (rentabiliteten). Altså, at et nøgletal er styret af et eller flere underordnede nøgletal. Denne model, som viser sammenhængen imellem nøgletallene, kaldes på Du-Pont pyramiden, og er vedlagt som bilag XX.

Den regnskabsanalyse jeg senere vil foretage, er en regnskabsanalyse baseret på en tidssammenligning. En sådan tidssammenligning bør beskrive det økonomiske niveau, den økonomiske udviklingsretning, den økonomiske udviklingshastighed og de økonomiske sammenhænge i virksomheden. Yderligere kan man ud fra dette, vurdere om budgettet for virksomheden er realistisk udarbejdet.

For at foretage en regnskabsanalyse, er der tre faser man må gennemgå. Først må man indsamle det nødvendige materiale, i mit tilfælde har det været at skulle indsamle Carlsbergs årsrapporter fra

2003 til og med 2007, og heri kigge på deres resultatopgørelser og balancer med tilhørende noter.

Herefter skal man, ud fra det indsamlede materiale, beregne nøgletal. Endelig skal man vurdere de beregnede nøgletal, for at beskrive udviklingen.

En regnskabsanalyse indeholder tre ”undergrupper” af analyser. Det er analysen af virksomhedens rentabilitet, analysen af virksomhedens indtjeningsevne, samt analysen af virksomhedens kapitaltilpasningsevne, som tilsammen udgør den fulde regnskabsanalyse.

Analyse af rentabilitet

”Når man snakker om rentabilitet, snakker man om en virksomheds evne til at forrente den investerede kapital” [1], så når man foretager en rentabilitetsanalyse, så kigger man på virksomhedens overskud i forhold til den investerede kapital. Umiddelbart ser det godt ud, hvis man i resultatopgørelsen kan se at der er et overskud, men ved at kigge i balancens aktivside, kan vi se hvor meget kapital der er investeret i virksomheden, og derved få dannet os et bedre billede af om det er et godt eller dårligt overskud.

Som tidligere nævnt, så regner man med nøgletal, når man skal foretage en regnskabsanalyse.

Formler for alle nøgletal kan ses i bilag XX. De nøgletal som man benytter i en analyse af rentabiliteten, er følgende:

1

Virksomhedsøkonomi HH A 2. Del, Systime, side 478

Side 4

             2
Afkastningsgrad

Afkastningsgraden er et procenttal der viser hvor stort et afkast den investerede kapital, aktiverne, har givet. Lad os antage at resultatet før renter er 200.000 kr., mens de samlede aktiver er 5.000.000 kr. så kan vi udregne at afkastningsgraden er 4 %, da 200.000 x 100 divideret med 5.000.000, er 4.

Altså har de 500.000 kr. vi har investeret, givet et afkast på 4 %. Umiddelbart lyder det som et godt afkast, men markedsrenten, som er det renteafkast man vil få ved at investere i f.eks. obligationer, er på ca. 6 %, og derfor siger man at afkastningsgraden skal være bedre end afkastningsgraden, da en obligationsinvestering i stedet kunne have givet et bedre afkast. Man regner med resultat før renter, da det er denne som tilfalder aktiver, som det kan ses i figur 2 – bilag 1.

Overskudsgrad

Overskudsgraden er et procenttal der viser hvordan virksomhedens evne til at tjene overskud er, altså hvor meget af omsætningen der bliver til overskud. Det har umiddelbart noget med indtjeningsevnen og gøre, men hvorfor det er med i rentabilitetsanalysen, kommer jeg ind på senere.

For at forklare nærmere om overskudsgraden, må vi først fortælle om aktivernes omsætningshastighed.

Aktivernes omsætningshastighed

Aktivernes omsætningshastighed (AOH) viser virksomhedens evne til at tilpasse dens investerede kapital til omsætningen, altså viser den noget om virksomhedens kapitaltilpasningsevne.

Ret beset så viser den hvor mange gange virksomhedens aktiver har skabt en aktivitet i form af omsætningen. Hvis AOH f.eks. er 4 gange, så vil virksomheden have 4 kroner i omsætning, for hver krone investeret i aktiver. Grunden til at overskudsgraden og AOH er en del af rentabilitetsanalysen, på trods af at det fortæller om indtjeningsevnen og kapitaltilpasningsevnen, er at de to tal hver især har indflydelse på afkastningsgraden. Faktisk, så ved at gange overskudsgraden med AOH kommer man frem til afkastningsgraden. Hvis vi ser på tabel 1 – bilag 1, kan vi se at afkastningsgraden er

10,8 % (6 x 1,8). Derfor kan man også forklare udvikling på afkastningsgraden, ved at se på hvordan de to andre nøgletal har udviklet sig. Hvis vi kigger på tabel 1 – bilag 1 igen, kan vi se at afkastningsgraden har haft en god udvikling i de tre år. Men da AOH har været nedafgående er det

2

Formler til nøgletal, er taget ud fra Virksomhedsøkonomi HH A 2. Del, Systime, kapitel 16 ”regnskabsanalyse”.

Side 5

ikke den der er skyld i afkastningsgradens gode udvikling, det er derimod overskudsgraden, som i alle tre år er steget.

Egenkapitalens forrentning

Egenkapitalens forrentning (EKF) er et procenttal der viser hvor meget afkast ejerne af en virksomhed, har opnået ved deres egen investerede kapital.

Lad os antage at EKF i en virksomhed i 2008 er 9 %, vil det betyde at ejerne for hver investeret krone får et overskud på 9 øre. Det er resultat efter renter der bruges, da det er denne som tilfalder egenkapital, som det ses i figur 2 – bilag 1.

Gældsrente

Gældsrenten er den rente som virksomheden i gennemsnittet må betale, for sine gældsforpligtelser.

Illustreret ved følgende eksempel: hvis en virksomhed har en afkastningsgrad på 8 %, tjener den 8 øre per investeret krone. Ved at regne gældsrenten ud, kan vi se hvor stort et afkast vi tjener per lånt

krone. Er gældsrenten f.eks. 5 %, vil vi tjene 3 øre per lånt krone (AG 8 % - GR 5 % = 3). Dermed

kan vi se at vi tjener på vores gæld, da gældsrenten er lavere end afkastningsgraden. Havde den

derimod været større, f.eks. 9 %, ville vi have tabt 1 øre per lånt krone (AG 8 % - GR 9 % = -1). På

figur 2 – bilag 1, kan vi se at det er renteomkostningerne der tilfalder gældsforpligtelser.

Analyse af indtjeningsevne

En analyse af indtjeningsevnen, vil vise virksomhedens evne til at indtjene overskud, ud fra en undersøgelse af virksomheden omkostninger og indtægter, altså ved at kigge på resultatopgørelsen.

Som med rentabilitetsanalysen – og i resten af regnskabsanalysen for den sags skyld, arbejder man her også med nøgletal, for at undersøge udviklingen. Overskudsgraden er det vigtigste tal i analysen, men da det er beskrevet ovenstående, vil jeg ikke komme nærmere ind på det. Desuden kan man også udregne bruttoavanceprocenten, men da det kun er aktuelt for en handelsvirksomhed, vil jeg ej heller komme ind på det. Derudover er der følgende nøgletal i analysen af indtjeningsevnen:

Dækningsgrad

Side 6

Dækningsgraden er et procenttal, der viser hvor forholdet mellem nettoomsætningen og de variable omkostninger. Lad os antage at dækningsbidraget i en virksomhed i år 2008 er på 40 %, så vil det betyde at for hver krone vi omsætter, så opnår man 40 øre i dækningsbidrag. Eftersom det er forholdet mellem de variable omkostninger og omsætningen der belyses, er det forhold som salgspriser, variable enhedsomkostninger og svind, som kan medføre ændringer i dækningsgraden.

Indekstal

Indekstal er et nøgletal som kan beregnes for flere forskellige poster, og her er der tale om virksomhedens nettoomsætning og dens kapacitetsomkostninger. Forskellen fra de andre nøgletal, er at det ikke er forholdet mellem to nøgle tal man belyser, det er derimod udviklingen af en enkelt post man kigger på. I en regnskabsanalyse vil det første år man kigger på være basisåret. Lad os antage at en regnskabsanalyse starter i 2003 til og med 2007, så vil tallet for 2003 være basisårets tal, mens det enkelte års tal vil være årets tal, selvsagt. Derfor vil basisårets indekstal altid være

100, og for at det skal have haft en god udvikling, skal de efterfølgende år selvfølgelig være større.

I tabel 2 – bilag 1 kan ses et eksempel på udregninger af indekstal.

Analyse af kapitaltilpasningsevne

Som tidligere nævnt omkring aktivernes omsætningshastighed, så er kapitaltilpasningsevnen, virksomhedens evne til at tilpasse den investerede kapital. Også her beregnes nøgletal for at undersøge ændringer, og her er aktivernes omsætningshastighed, som er beskrevet tidligere.

”hovednøgletal”

Anlægsaktivernes omsætningshastighed

Næsten det samme som aktivernes omsætningshastighed, den eneste forskel er at her er det anlægsaktiverne vi kigger på. Så hvis resultatet her er f.eks. 7, så vil vi for hver investeret krone i anlægsaktiver omsætte 7 kroner.

Varelagerets omsætningshastighed

Det ligger lidt i navnet, at dette nøgletal viser hvor mange gange på et år, at virksomheden er i stand til at omsætte sit varelager. Man kan også omregne det til antal dage i stedet for år, dette gøres ved at dividere 360 dage med den fundne omsætningshastighed. Denne formel er nævnt som ”Antal dage” i formelsamlingen.

Side 7

Varedebitorernes omsætningshastighed

Dette nøgletal viser både hvor mange gange virksomheden omsætter sit tilgodehavende hos sine debitorer, men det kan også vise om en stigning i varedebitorerne skyldes et større salg, eller længere kredittid. Det kan også skyldes begge dele. Kredittiden findes efterfølgende ved at bruge ”Antal dage”, og herefter vil man så få kreditdage per år, og dermed se udviklingen i denne.

Varekreditorernes omsætningshastighed

Er stort set det modsatte af førnævnte nøgletal. Her vises hvor mange gange virksomheden omsætter sin leverandørgæld per år. For at udregne denne, skal man bruge en post der hedder varekøb. Som det også vil være tilfældet i min opgave, kan dette gøres ved at forudsætte at varelaget primo og ultimo har været det samme. Når nøgletallet er beregnet, kan man efterfølgende, som med de to andre, bruge formlen ”Antal dage” til at beregne skylddage, og se udviklingen i denne.

Analyse af Carlsbergs regnskab

I løbet af analysen vil der være nøgletal, hvor det kun har været muligt at beregne nøgletallene og

Side 8

dermed undersøge udviklingen, fra 2004. Dette skyldes at Carlsbergs anvendte regnskabspraksis, i år 2005 blev ændret, således at den levede op til de krav som bliver stillet af International Financial Reporting Standards (fremgår som IFRS i årsrapporterne), standarder som er godkendt af EU. Inden dette var det ikke muligt at se noten for produktionsomkostninger, og dermed ikke muligt at se variable produktionsomkostninger, dækningsbidrag, kontante kapacitetsomkostninger eller afskrivninger. At nøgletallene så stadig kan udregnes i 2004, skyldes at tallene fra det foregående år, også fremgår af årsrapporten, og da overgangen til IFRS også medførte ændringer i tallene i resultatopgørelsen og balancen, så er de anvendte tal fra 2004, de tal som er opdateret i årsrapporten fra 2005, og dermed ikke dem fra årsrapporten fra 2004. [3]

Analyse af Carlsbergs rentabilitet

Afkastningsgraden

Udviklingen i de fem år i Carlsbergs rentabilitet, har været svingende, ved at falde de første to år, og derefter stige igen. Dette er overordnet set en generel ”tendens” for alle nøgletallene som vedrører rentabiliteten. Men ikke desto mindre har det overordnet set været en god udvikling, og fra start til slut er den steget. Hvor den i år 2003 var på 6,8 %, er den forbedret til at være 7,9 % i år

2007, en stigning på 1,1 procentpoint. Yderligere kan det siges at dette er en stigning på ca. 16,2 % fra basisåret, da 1,1 gange 100 divideret med 6,8 er 16,2 (afrundet). [4]

Som nævnt tidligere i opgaven, er markedsrenten på ca. 6 %, og da afkastningsgraden i år 2007 er højere end denne, er det en tilfredsstilende afkastningsgrad. Det kan nævnes at resultat før renter, har haft en større stigning end aktiverne, procentmæssigt, og derfor bl.a. er afkastningsgraden steget.

Senere i opgaven indgår også analyse af indtjeningsevne og kapitaltilpasningsevne, herunder nøgletallene overskudsgrad og aktivernes omsætningshastighed, men fordi disse to nøgletal påvirker afkastningsgraden, vil de også indgå her, for at belyse hvad der er skyld i afkastningsgradens udviklingsgrad.

Overskudsgrad

Som med afkastningsgraden, har også overskudsgraden været svingende, nedadgående og herefter opadgående igen, i sin udvikling, men stadig haft en overordnet positiv udvikling. I år 2003 var

3

Yderligere information: ”Overgang til IFRS”, Carlsberg-gruppens årsrapport 2005, side 41.

4

Formel til at finde procenten: Basisårets tal minus årets tal (2007 hver gang her) gange med 100, og derefter divideret med basisårets tal. Fortegnet vil altid være plus.

Side 9

overskudsgraden på 9,1 %, mens den i 2007 var på 10,8 %. En udvikling på 1,7 procentpoint, og som sagt en positiv udvikling, endda på hele 18,6 %, hvilket har medført en positiv påvirkning på afkastningsgraden.

Aktivernes omsætningshastighed

Igen har vi med en nedadgående, og derefter opadgående udvikling, men til modsætning fra de to tidligere nøgletal, er den aktivernes omsætningshastighed overordnet set faldet. Mere præcist er det dog kun et fald på sølle 0,01 gange, men ikke desto mindre en negativ udvikling fra basisåret.

Faldet er på 1,35 %, hvilket har medført en negativ påvirkning på afkastningsgraden.

Gældsrente

Gældsrenten har haft en opadgående udvikling, hvilket dog er negativt, da virksomheden derfor skal betale mere for deres gældsforpligtelser. I alt er den steget fra 2,7 % i 2003 til 3,1 % i 2007, en stigning på 0,4 procentpoint, svarende til 14,8 %. Dog er det stadig et positivt tal, da afkastningsgraden er større end gældsrenten, og dermed tjener virksomheden på at arbejde med gæld. Helt præcist opnår Carlsberg en fortjeneste på 4,8 øre (afkastningsgraden 7,9 minus gældsrenten 3,1) per lånt krone. Både stigende renteomkostninger, og stigende gæld har været skyld i dette.

Egenkapitalens forrentning

Den svingende udvikling i egenkapitalens forrentning har her overordnet været dårlig. Fra 2003, hvor den var 23,8 %, har den haft en dårlig udvikling de næste to år, hvorefter den steg til at være

18,2 % i år 2007. Et fald på 5,6 procentpoint, og det svarer til et fald på 23,5 %. Men selvom det er en dårlig udvikling, er egenkapitalens forrentning stadig tilfredsstillende sammenlignet med markedsrenten, da den er meget højere end de 6 %. I øvrigt er egenkapitalens forretning højere end afkastningsgraden, dette i hele perioden, hvilket skyldes at man som sagt tjener på at arbejde med gæld. Grunden til forringelsen, skyldes at resultatet før renter, ikke har haft den samme gode ændring som egenkapitalen, om end den har haft en positiv udvikling.

Konklusion

Det går godt for Carlsberg, og de har en god rentabilitet på trods af at forløbet som sagt har været nedadgående, men dog efter 2005 opadgående. Årsagen til at afkastningsgraden alligevel er højere i

2007, end den er i 2003, skyldes den gode fremgang i indtjeningsevnen, men også kapitaltilpasningsevnen var skyld i at afkastningsgraden igen i 2005 var opadgående. Forstået på den måde, at i 2005, der vender AOH fra at være nedadgående til at være opadgående, om end den

Side 10

ender med at være lavere end i basisåret. Det samme gør afkastningsgraden, og det skyldes hovedsageligt den konstante stigning i overskudsgraden, men også AOH har positiv indflydelse fra

2005 til 2007.

Analyse af Carlsbergs indtjeningsevne

Overskudsgraden

Som nævnt i rentabilitetsanalysen, havde den en svingende, men alt i alt god udvikling. fra 9,1 % i

2003, til 10,8 % i 2007, en udvikling på 1,7 procentpoint, en positiv stigning på 18,6 %, hvilket er

skyld i den forbedrede afkastningsgrad/rentabilitet. Grunden til den særdeles gode overskudsgrad,

og den gode udvikling, skal findes i nettoomsætning, som fra 2003 til 2007 er steget 34.626 mio. kr.

til 44.750 mio. kr., en stigning på næsten 30 %, hvilket må siges at være yderst godt.

Dækningsgraden

Som nævnt var det ikke muligt at se tilstrækkelige noter til at kende de variable produktionsomkostninger i år 2003, derfor kan jeg kun beskrive udviklingen fra 2004. Herfra, og de efterfølgende to år, havde dækningsgraden en positiv udvikling, men fra 2006 til 2007 falder den igen og ender med at være 69,1 %, og den ender også med at være lavere end i basisåret, som sagt i dette tilfælde 2004, hvor den var 69,7 %. Et lille fald på 0,6 procentpoint, svarende til ca. 1 %. Dette skyldes stigende variable produktionsomkostninger, og har haft en meget svag påvirkning på overskudsgraden.

Indekstal for nettoomsætning og kapacitetsomkostninger

Da jeg som sagt ikke har afskrivninger eller tilstrækkelige noter til at kende kontante kapacitetsomkostninger, vil indekstallene også kun være belyst fra 2004, på trods af at der er kendskab til nettoomsætning, da det ellers vil blive en ”skæv” sammenligning,

Nettoomsætningen har haft en yderst positiv udvikling, og er steget med 23 % fra 2004. Til sammenligning er afskrivningerne steget med 3 %, mens både kontante kapacitetsomkostninger og kapacitetsomkostninger i alt kun steget med 4 %, og alle tre har tilmed været skiftevis op- og nedadgående hver enkelt af de fire år. Og at disse har haft denne til dels dårlige udvikling, og meget dårligere udvikling end omsætningen, har det givet en positiv indflydelse på overskudsgraden grundet omsætningen.

Konklusion

Carlsbergs indtjening har haft en positiv udvikling, om end den ligesom rentabiliteten har været først nedadgående, men til sidst opadgående. Dette skyldes hovedsageligt en stødt stigende

Side 11

omsætning, og det lille fald i dækningsgraden har ikke givet betydelig påvirkning på overskudsgraden, om end den lille påvirkning dog er negativ. Og dækningsgraden er også svingende i perioden, hvilket har haft indflydelse på at overskudsgraden ikke er konstant stigende i perioden.

Analyse af Carlsbergs kapitaltilpasningsevne

Aktivernes omsætningshastighed (AOH)

Som beskrevet tidligere, er AOH, og dermed kapitaltilpasningsevnen, faldet, og er dermed negativ.

Det er dog et meget lille fald, på 0,01 gange, svarende til 1,35 %, en svag forringelse. Forringelsen skyldes de konstant stigende aktiver, her især anlægsaktiver, men til dels også varelageret, mens den modsat konstant stigende omsætning, hjælper med at formindske forringelsen.

Anlægsaktivernes omsætningshastighed

Anlægsaktivernes omsætningshastighed er også faldet, og dens forløb ligner meget AOH.

Helt præcist er den faldet fra 1,2 gange til 1,0 gange, 0,2 procentpoint, svarende til ca. 16,7 %, hvilket har været medvirkende til at den dårlige udvikling, og det fald, som AOH har haft. Faldet skyldes stigende anlægsaktiver, der er steget konstant fra 2003 til 2007.

Varelagerets omsætningshastighed VLOH

Som ved tidligere tilfælde, er også VLOH kun udregnet fra 2004, da variable produktionsomkostninger for dette år ikke var mulige at aflæse fra noterne.

Carlsberg VLOH er utrolig høj, og det kan lyde vanvittigt at den er hele 362 i 2007. Men når man så samtidig tænker på at Carlsberg solgte i alt 127 hektoliter drikkevarer i samme år, er det forståeligt, da de hele tiden producerer mange tusinder af liter hver eneste dage, for at være leveringsdygtige.

VLOH er faldet fra omsætte lageret 381 i 2003, til 362 gange i 2007, et fald på 19 gange, eller ca. 5

%. Men som nævnt tidligere er det et højt VLOH, hvilket også betyder at varerne ikke ligger længe på lageret. At den er faldet, har været medvirkende til AOHs dårlige udvikling, mens faldet kan forklares med at de variable produktionsomkostninger har været stødt stigende.

Varedebitorernes omsætningshastighed VDOH

VDOH har i perioden haft en positiv udvikling, og er steget stødt hvert år. Stigningen har været på

1,5 procentpoint, fra 5,6 gange i 2003 til 7,1 gange i 2007, hvilket svarer til ca. 26,8 %, hvilket må siges at være en rigtig god udvikling. Dette har samtidig også betydet at kredittiden til deres debitorer er formindsket meget, fra 65 dage i 2003 til 51 dage i 2007. Den gode udvikling har

Side 12

endvidere haft en positiv indflydelse på AOH. Den store stigning i omsætningen, er skyld i forbedringen i VDOH, da ændringen i varedebitorer ikke har været mærkværdig.

Det har ikke været muligt at beregne varekreditorernes omsætningshastighed, da det ikke har været muligt at finde frem til Carlsbergs vareforbrug, og dermed har det heller ikke været muligt at beregne varekøb, som er en nødvendighed for at finde varekreditorernes omsætningshastighed.

Konklusion

Kapitaltilpasningsevnen har haft en svagt negativ udvikling, og dette skyldes den dårlige udvikling i anlægsaktivernes og varelagerets omsætningshastigheder, hvorimod varedebitorernes positive udvikling har haft en positiv indflydelse på kapitaltilpasningsevnen, og dermed AOH, og har været medvirkende til at det kun har været et svagt fald, som AOH har fået.

For at undersøge deres regnskab nærmere, vil jeg foretage en balancestruktur. Først vertikalt, hvor man undersøger forholdet mellem hhv. anlægsaktiverne og omsætningsaktiverne, og egenkapitalen og gælden. Samtidig er det dens evne til at modstå tab jeg vil undersøge, altså den soliditet, da dens rentabilitet allerede er beskrevet i regnskabsanalysen. Efterfølgende vil jeg undersøge den horisontale balancestruktur, hvor man undersøger hvorledes virksomhedens investeringer er finansieret, og som navnet antyder, er det på tværs af aktiverne og passiverne man kigger, altså horisontalt (vandret), hvor man i den vertikale (lodret) kiggede på passiverne og aktiverne alene.

Den vertikale balancestruktur

Anlægsgrad

Anlægsgraden viser hvor stor en del af virksomhedens samlede investeringer, aktiverne, der er anlægsaktiver. Hvis en anlægsgrad et tilfældigt år er f.eks. 50 %, vil det sige at for hver krone der er investeret i aktiver, så er 50 øre af dem investeret i anlægsaktiver.

Carlsbergs anlægsgrad er gået fra i 2003 at være 64,1 % til 75,6 % i 2007. Det viser at over tre fjerdedele af Carlsbergs aktiver, er anlægsaktiver, og at en stor del af deres pengebinding derfor er kapacitetsbestemte, og vil være bundet i Carlsberg i lang tid. Samtidig kan vi se, at godt en fjerdedel er omsætningsaktiver, og dermed en relativ lille del som er bundet kort tid i Carlsberg. I en virksomhed som Carlsberg kunne dette også være forventeligt, da det er en produktionsvirksomhed med anlægsaktiver (produktionsmaskiner) på bryggerier over hele verden, som gerne skulle holde mange år frem i fremtiden.

Side 13

Soliditetsgrad

Soliditetsgraden viser hvor stor en del af investeringerne, aktiverne, der er finansieret af virksomhedens ejere, gennem egenkapitalen. Hvis soliditetsgraden f.eks. i 2008 er 35 %, så vil det betyde at for hver investeret krone, så vil 35 øre af den krone komme fra ejerne.

Carlsbergs soliditetsgrad har været stødt stigende i alle fem år, og er steget fra at være 24,1 % i

2003 til 32,6 % i 2007, en stigning på 8,5 procentpoint, svarende til ca. 35,3 %. Da soliditetsgraden helst skal være over 30, for at en virksomhed er solid, kan vi se at Carlsberg er gået hen og har udviklet sig til at være en solid virksomhed, som finansierer 32,6 % af deres investeringer, med egen kapital.

Gældsætningsgrad

Det procenttal man får, ved at beregne gældsætningsgraden, viser hvor stor en procentdel af virksomhedens samlede investeringer, udtrykt i aktiverne, som er finansieret med fremmed kapital, udtrykt i gæld. Er gældsætningsgraden f.eks. 40 %, er 40 % af aktiverne finansieret med gæld.

Soliditetsgraden og gældsætningsgraden skal altid give 100 % til sammen.

Først og fremmest, da vi ved at soliditetsgraden og gældsætningsgraden tilsammen skal give 100 %, må det anses som en fejl i Carlsbergs regnskab i 2003, da gældsætningsgraden kun er 61,7 %, og med soliditetsgradens 24,1 % fra dette år, giver det til sammen 98,2 %. Og i beregningerne af nøgletallene, kan vi se at alt er helt efter normerne for disse.

Men med udgangspunkt i de kendte tal, kan vi se at gældsætningsgraden har haft en svingende stigning, men den er steget fra de omtalte 61,7 % i 2003, til 67,4 % i 2007, og det stemmer helt overens med soliditetsgraden for dette år. Vi kan altså konkludere ud fra de to tal, at godt en tredjedel af investeringer er selvfinansierede med egen kapital, mens to tredjedele er finansieret med fremmed kapital, gæld. Og eftersom soliditetsgraden helst skal være over 30 %, skal gældsætningsgraden helst være under 70 %, men gerne med lavere. Dog er dette tilfredsstillende.

Gearing

Viser forholdet imellem den fremmede kapital, gælden, og den kapital som virksomheden selv har investeret, egenkapitalen. Det tal man får ved at regne gearingen ud, viser hvor mange gange større end egenkapitalen, at gælden er. Er gearingen f.eks. 3, så er gælden tre gange så stor som egenkapitalen. Derfor er det selvfølgelig ønskeligt med en lav gearing, da risikoen i virksomheden vil være lavere, og investorer vil have større lyst til at samarbejde med virksomheden med den lave risiko. Omvendt vil de være tilbageholdende ved en høj gearing, da det er lig med stor risiko.

Side 14

Da soliditetsgraden og gearingen hænger sammen, (hvis soliditetsgraden er stor, er gearingen lille og omvendt), så er det naturligt at gearing er faldet, når nu soliditetsgraden er steget. Den er gået fra at være 2,55 i 2003, til 2,07 i 2007. Altså er gælden 2,07 gange så stor som egenkapitalen. Den er en forholdsvis lav gearing, og det er ikke særlig risikofyldt for investorer, långivere o. lign., eftersom soliditetsgraden også er solid.

Soliditetsgraden over 30 %, hvilket er tilfredsstillende, og dermed er gældsætningsgraden som nævnt også tilfredsstillende. Og da gearing også er forholdsvis lav, taler alt for er Carlsberg er en solid virksomhed, og det vil ikke være forbundet med stor risiko for investorer at skyde kapital ind i virksomheden, ej heller vil det nok ikke være de skrappeste lånevilkår man vil møde fra långivere.

Den horisontale balancestruktur

Kapitalbindingsgrad

Kapitalbindingsgraden viser hvor stor en procentdel af den langfristede kapital, virksomhedens

anlægsaktiver udgør. Den langfristede kapital er lig med den langfristede gæld + egenkapitalen.

Modsat likviditetsgraden, så bør kapitalbindingsgraden være under 100 %, for at det er godt.

Kapitalbindingsgraden har haft en positiv udvikling, idet den er faldet fra 133,9 % i 2003 til 105,2

% i 2007, men desværre er den stadig ikke under de ønskede 100 %, hvilket vil sige at kapitalbindingsgraden for Carlsberg ikke er tilfredsstillende.

Likviditetsgrad

Den viser hvor stor en procentdel af den kortfristede kapital i virksomheden, som virksomhedens omsætningsaktiver udgør. Den kortfristede kapital er lig med den kortfristede gæld. For at virksomheden skal have en god likviditet, bør likviditetsgraden ligge over 100, og helst gerne være helt oppe omkring 150 %.

Vi kan desværre se at likviditetsgraden har været konstant faldende, og er røget fra at være over de ønskede 100 %, helt præcist 116,7 % i 2003, til at være på 86,6 % i 2007. Dette fald skyldes at omsætningsaktiverne er faldet, i takt med at den kortfristede gæld er vokset, og dermed har Carlsberg en dårlig likviditet, da de mest likvide aktiver, ikke kan betale den kortfristede gæld.

Desuden er kapitalbindingsgraden over de ønskede 100 %, men man kan se på udvikling af KBG, at hvis den fortsætter den udvikling den har haft hidtil, hvilket meget tegner på, så vil den være under

100 %, måske allerede i 2008.

Side 15

Vurdering af Carlsberg

Carlsbergs sammensætning af egenkapital og gæld

Vi kan se på gearingen, at den er forholdsvis lav, altså at gælden ikke er meget større end egenkapitalen, ca. 2 gange, og den har været nedadgående, så man kan forvente at den i de kommende år måske vil blive lavere, i takt med at koncernresultatet forventes at stige, og dermed vil reserverne højst sandsynligt også stige, og det vil munde ud i en større egenkapital. Dog kan gælden selvfølgelig også gå hen og vokse, hvis Carlsberg for eksempel vil ud på nye markeder og investere, eller investere yderligere på nuværende markeder, hvilket det forventes at de vil gøre i bl.a. Asien, og at de derfor vil være nødt til at forøge deres gæld, for at få den fornødne kapital til dette.

Gældens fordeling på langfristet og kortfristet

Vi så i kapitalbindingsgraden, at den langfristede kapital ikke var helt tilfredsstillende, men hvis dens udvikling følger som hidtil, hvor den er på vej ned under de ønskede 100 %, så vil det ikke være noget som kommer til at volde Carlsberg problemer i fremtiden.

Carlsberg har mange kortfristede forpligtelser, og vi så i analysen af Carlsbergs balancestruktur, at de har en lav likviditetsgrad, og at de mest likvide aktiver ikke er i stand til at betale de kortfristede forpligtelser. Dette kan gå hen og volde Carlsberg store problemer i fremtiden, hvis dette er en udvikling der fortsætter, da de kan gå hen og komme i det problem at de ikke er i stand til at betale deres gæld. Desuden kan de løbe ind i det problem, at deres långiver (dem der har finansieret deres kassekredit) som et resultat af den i gangværende finansielle krise, med kort varsel opsiger deres kassekredit, og så vil Carlsberg være endnu mindre likvide.

Den økonomiske udvikling, og finanskrisen påvirkning herpå

Den økonomiske udvikling i Carlsberg, har de seneste tre år været opadgående. Dette skyldes især en forstærket indtjeningsevne, i form af stærkt stigende omsætning. En udvikling som alt tyder på vil fortsætte, især fordi Carlsberg i starten af år 2008, i selskab med Heineken, købte den britiske bryggeri-gigant Scottish & Newcastle, og det derfor må forventes at deres omsætning vil stige endnu mere, da købet af Scottish & Newcastle vil betyde forøgelse af kapaciteten og vækstmulighederne, og ifølge Carlsberg selv har de etableret verdens hurtigst voksende globale

       5
bryggeri.

5

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-html

Side 16

Ved købet af Scottish & Newcastle, hørte også investeringer/ejerandele med i andre bryggerier, i

Frankrig, Grækenland, Kina og Vietnam, som dermed blev føjet til det i forvejen kæmpestore marked som Carlsberg er inde på, i både Vest- og Østeuropa, samt store dele af Asien. Dette taler endnu mere for at Carlsberg er i stor vækst, og at deres indtjening derfor vil fortsætte sin opadgående omsætning, og Carlsberg forventer da også selv at deres omsætning vil stige med ca. 10

%, og især i BBH (Baltic Beverages Holding – Carlsbergs datterselskab på det russiske ølmarked) forventes der en markant stigning i salget, og meget taler også for at dette kan blive en realitet.

Efterspørgslen på vodka i Rusland er faldet markant, især på grund af finanskrisen [6], hvor absurd det end lyder, men forhandlere sælger en mærkbar mindre volumen af vodka, og dette menes at kunne gavne Carlsberg, da en del af befolkningen i forvejen stadig mere er gået over til at drikke øl i stedet for vodka.

Men finanskrisen kan også gå hen og få negative konsekvenser for Carlsberg. Finanskrisen har blandt andet betydet at Carlsberg har måttet nedjustere deres forventninger til resultat for 2008, fordi salget i Storbritannien, og salget gennem BBH, i efteråret har været lavere end forventet [7]. Men stadig vil omsætningen for det kommende år, og koncernresultatet ligeså, gå hen og være markant forbedret i forhold til 2007. Allerede efter årets ni første måneder er koncernresultatet på 2.910 mio.

kr., hvor det i hele 2007 var 2.596, så allerede inden året er omme, er resultatet forbedret. I forlængelse af nedgangen af salg i Storbritannien, har Carlsberg valgt at lukke deres bryggeri i Leeds, som et resultat af finanskrisen, som har medført stigende råvarepriser.

Som nævnt tidligere har Carlsberg ekspanderet meget, og er især gået ind for at opnå en stor vækst på asiatiske marked, men også her kan finanskrisen blive en stopper for Carlsberg. Den igangværende finanskrise har sat en stopper for yderligere opkøb på det asiatiske marked, men man forventer dog at det kun er for en kort periode, og når man igen vil forsøge sig med at købe ind på i Asien, rygtes det at Carlsberg vil gå massivt ind. [8]

Man kunne også frygte at Carlsberg ville løbe ind i problemer med at investere i markeder i andre lande, i forbindelse med låntagning hos långivere, som et resultat af finanskrisen. Men dette problem ser ikke ud til at blive en realitet, da bankerne har sat renten ned, for at det skal være lettere

6

http://ekstrabladet.dk/nyheder/erhverv/epn/article1089518.ece

7

http://www.business.dk/article//borsnyt//

8

http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-html?forside

Side 17

for virksomheder at investere, for at holde virksomhederne kørende, så de ikke bliver bremset op af finanskrisen.

Så alt i alt, kan vi se at finanskrisen på nogle punkter kommer til at påvirke Carlsberg, på trods af at øl er et forbrugsgode som normalt ikke ville blive påvirket af en økonomisk udvikling som denne, og at deres forventninger til økonomisk vækst, ikke helt kommer til at leve op til det ønskede. Dog, som tidligere nævnt, har Carlsberg allerede opnået et koncernresultat som efter de første ni måneder af året, allerede er højere end 2007, og hvis deres planer om at gå massivt ind i Asien, og at deres vækst i Østeuropa og BBH fortsætter, kan jeg forestille mig at den økonomiske udvikling for Carlsberg, vil fortsætte med at stige.

Konklusion:

En dybdegående redegørelse af regnskabsanalysen, ledte til en let forståelse af denne, da en regnskabsanalyse blev foretaget.

Regnskabsanalysen viste at Carlsberg på nogle punkter har været opadgående, men på nogle

punkter ligeså har været nedadgående. Især deres indtjening/omsætning er i konstant stigende

udvikling, hvilket tegner godt for Carlsberg, dog er deres kortfristede gæld høj, hvilket kan volde dem problemer. Deres rentabilitet har haft en fin udvikling, hvorimod deres kapitaltilpasningsevne har haft en svag nedgang. Ved at kigge på balancestrukturen fandt jeg ud af at Carlsbergs mest likvide aktiver ikke var i stand til at dække for de kortfristede forpligtelser, hvilket normalt er ønskeligt, og dette kan komme til at volde Carlsberg problemer. Selvom deres langfristede kapital heller ikke var ønskelig i 2007, havde den haft en udvikling som gjorde at man kan forvente at den vil være tilfredsstilende indenfor de næste år, hvis den fortsætter sin udvikling.

Det kan frygtes at finanskrisen vil få indflydelse på Carlsberg, f.eks. når de skal investere på nye markeder, men en nylig nedsætning af renten gør at jeg ikke tror på at dette vil blive en trussel for Carlsberg. Krisen har ligeledes tvunget Carlsberg til at nedjustere, hvilket dog ikke har været en større nedjustering end at Carlsbergs koncernresultat forsætter sin opadgående udvikling.

Side 18

Litteraturliste

Kureer & Lundgreen: International Økonom A-niveau, Bind 1 og 2, 1. udgave 2006. (Bog)

Berlingske Tidende: Finanskrisens anatomi

Internetadresse: http://www.business.dk/article//finans/7/ (Internet)

Wikipedia: Subprime-lån

Internetadresse: http://da.wikipedia.org/wiki/Subprime_l%C3%A5n (Internet)

Investeringen.dk: Årsag til finanskrisen

Internetadresse: http://investeringen.dk/2008/12/arsag-til-finanskrisen-2/ (Internet)

Wikipedia: USA’s økonomi

Internetadresse: http://da.wikipedia.org/wiki/USA's_%C3%B8konomi (Internet)