Notater til kap. 2-7 i Grundlæggende Finansiering fra Systime.

Side 1

1

Finansiering C

Indholdsfortegnelse

2. Pengeinstitutter ...................................................................................................................................... 3

2.1 Rentemarginal: ................................................................................................................................................ 4

2.2 Låneformer ....................................................................................................................................................... 4

2.2.1 Annuitetslån ................................................................................................................................................................ 4

2.2.2 Serielån ......................................................................................................................................................................... 5

2.2.3 Stående (fast) lån ...................................................................................................................................................... 5

2.2.4 Sammenligning af de tre låneformer ................................................................................................................ 6

2.3 Ind- og udlånskonti ........................................................................................................................................ 7

2.3.1 Bankkonto, anfordring ........................................................................................................................................... 7

2.3.2 Bankkonto, aftaleindlån ......................................................................................................................................... 7

2.3.3 Boliglån, billån og forbrugslån ............................................................................................................................ 8

2.3.4 Kassekredit .................................................................................................................................................................. 8

2.3.5 Byggelån ....................................................................................................................................................................... 8

2.3.6 Udlandslån ................................................................................................................................................................... 9

2.3.7 Garantistillelse ........................................................................................................................................................... 9

2.4 Debitorvurdering............................................................................................................................................ 9

2.4.1 Vurdering af privatkunder ...................................................................................................................... 9

2.4.2 Vurdering af virksomheder ................................................................................................................... 10

2.5 Prisen for de forskellige bankprodukter ............................................................................................. 10

3. obligationer ........................................................................................................................................... 11

3.1 Obligationsudstedelse ................................................................................................................................ 11

3.2 Obligationsbegreber .................................................................................................................................... 12

3.3 Obligationstyper ........................................................................................................................................... 12

3.4 Rentebegreber ............................................................................................................................................... 13

3.5 Markedsrente, obligationskurser og effektiv rente ......................................................................... 13

4. Realkreditinstitutter .......................................................................................................................... 13

4.1 Realkreditobligationer ............................................................................................................................... 14

4.1.1 Udstedelse af realkreditobligationer ............................................................................................................. 14

4.1.2 Amortisationsform ................................................................................................................................................ 15

4.1.3 Effektiv rente ........................................................................................................................................................... 15

4.2 Obligationslån og kontantlån ................................................................................................................... 16

4.3 Fastforrentede lån og rentetilpasningslån .......................................................................................... 16

4.3.1 Fastforrentede lån ................................................................................................................................................. 16

4.3.2 Rentetilpasningslån/flexlån .............................................................................................................................. 17

4.3.3 Indekslån ................................................................................................................................................................... 17

4.4 Andre valg og beslutninger ....................................................................................................................... 17

4.4.1 Afdragsfrie lån ......................................................................................................................................................... 17

4.4.2 Rentefrihed ............................................................................................................................................................... 18

4.4.3 Lån med renteloft .................................................................................................................................................. 18

4.4.4 Kurssikring ............................................................................................................................................................... 18

4.4.5 EURO-lån ................................................................................................................................................................... 18

4.5 Indfrielse eller konvertering af et realkreditlån .............................................................................. 18

4.5.1 Indfrielse af et realkreditlån ............................................................................................................................. 18

4.5.2 Konvertering af et realkreditlån ...................................................................................................................... 19

Side 2

2

4.6 Mulighed for indfrielse og konvertering af realkreditlån ............................................................. 20

4.6.1 Rentetilpasningslån .............................................................................................................................................. 20

4.6.2 Fastforrentede lån ................................................................................................................................................. 20

4.6.3 Hvis renten i samfundet stiger ......................................................................................................................... 20

4.7 Omkostninger ved et realkreditlån ....................................................................................................... 20

4.8 Valg af realkreditlån .................................................................................................................................... 20

5. Rentedannelse ...................................................................................................................................... 21

5.1 Nationalbanken ............................................................................................................................................. 21

5.1.1 At passe på kronen ................................................................................................................................................ 21

5.1.2 Pengepolitik ............................................................................................................................................................. 22

5.2 Rentedannelse generelt – her og nu ...................................................................................................... 22

5.3 Rentedannelse og inflation ....................................................................................................................... 23

5.3.1 Inflationsbekæmpelse ......................................................................................................................................... 23

5.3.2 Inflationens betydning for finansieringsvalget ......................................................................................... 23

5.4 Rentedannelse og økonomisk vækst ..................................................................................................... 23

5.5 Rentedannelse indenfor EU ...................................................................................................................... 24

5.6 Rentedannelse og valutakursudvikling ................................................................................................ 25

5.7 Rentedannelse over Atlanten ................................................................................................................... 25

5.8 Forholdet mellem den korte og den lange rente ............................................................................... 25

6. Aktier ....................................................................................................................................................... 26

6.1 Aktieselskaber ............................................................................................................................................... 26

6.2 Aktiebegreber ................................................................................................................................................ 26

6.3 Aktieklasser .................................................................................................................................................... 26

6.4 Børsintroduktion .......................................................................................................................................... 27

6.5 Krav til et børsnoteret selskab ................................................................................................................ 28

6.6 Kapitaludvidelse ........................................................................................................................................... 28

6.7 Kapitalnedsættelse ...................................................................................................................................... 29

6.8 Afrunding ......................................................................................................................................................... 29

7. Finansielle investeringer ................................................................................................................. 29

7.1 Investering i værdipapirer ........................................................................................................................ 29

7.1.1 Hvorfor investere i værdipapirer.................................................................................................................... 29

7.1.2 Investeringstyper .................................................................................................................................................. 29

7.1.3 Københavns Fondsbørs ....................................................................................................................................... 29

7.1.4 Investorprofil .......................................................................................................................................................... 30

7.2 Investering i aktier ....................................................................................................................................... 30

7.2.1 Aktiemarkedet ........................................................................................................................................................ 30

7.2.2 Nyttige internetadresser m.v. ........................................................................................................................... 30

7.2.3 Risiko og afkast ....................................................................................................................................................... 31

7.2.4 Fortjeneste på en aktie ........................................................................................................................................ 31

7.2.5 Forhold som øver indflydelse på børskursen ............................................................................................ 31

7.2.6 Regnskabsrelaterede nøgletal .......................................................................................................................... 33

7.2.7 Børsrelaterede nøgletal....................................................................................................................................... 34

7.2.8 Andre analyser ........................................................................................................................................................ 34

7.3 Investeringsforeninger ............................................................................................................................... 36

7.4 Obligationer .................................................................................................................................................... 36

7.4.1 Obligationsmarkedet ............................................................................................................................................ 36

7.4.2 Rentebegreber ........................................................................................................................................................ 36

7.4.3 Fortjeneste på en obligation ............................................................................................................................. 37

7.4.4 Vurdering af obligationer ................................................................................................................................... 37

7.4.5 Forhold, som påvirker obligationskurserne ............................................................................................... 37

Side 3

3

7.4.6 Overvejelser inden en obligationsinvestering ........................................................................................... 37

7.5 Futures og optioner ..................................................................................................................................... 37

7.5.1 Futures ....................................................................................................................................................................... 37

7.5.2 Optioner ..................................................................................................................................................................... 38

8. En virksomheds balancestruktur .................................................................................................. 38

8.1 Investering og finansiering ....................................................................................................................... 38

8.2 Den vertikale balancestruktur ................................................................................................................ 38

8.3 Den horisontale balancestruktur ........................................................................................................... 39

2. Pengeinstitutter

• Pengeinstitutter = banker og sparekasser

• Banker og sparekasser er i dag drevet ud fra samme regelsæt, hvilket tidligere ikke var tilfældet. Derfor er der reelt ikke forskel på banker og sparekasser.

• I Danmark er der ca. 170 banker og sparekasser.

o Danske Bank – too big to fail – staten vil ikke lade banken gå konkurs, da det vil være uoverskueligt o Nordea – too big to fail o Jyske Bank o Sydbank o Alle de små og Sydbank har en aftale, så de uddanner folk ”sammen”, har samme it systemer osv. fordi de ikke er store nok til selv at ordne de ting.

• Pengeinstitutter udøver i dag tre væsentlige funktionen: o Kreditformidling o Betalingsformidling o Risikoformidling

Kreditformidling:

• Bankernes primære opgave

• Traditionelle udlån

• Udlandslån o Har de senere år haft en stigende betydning

Betalingsformidling:

• Dankort

• Kontooverførsler

• Handel med værdipapirer

• PBS (Pengeinstitutternes Betalings Service)

Risikoformidling:

• Primært for erhvervslivet

• Påtager sig mod betaling en bestemt risici

• Kurssikring i forbindelse med køb og salg af valuta og værdipapirer samt andre former for garantistillelser

Side 4

4

2.1 Rentemarginal:

Lønkonto/opsigelseskonto/boligopsparing 🡪 bank 🡪 Bil-/bolig-/forbrugs-/udlån –

kassekredit

• Rentemarginal = forskellen mellem bankernes indlåns- og udlånsrente

• Rentemarginalen er ikke mulig at sige præcis, i og med de mange indskuds- og lånemuligheder har forskellige rentesatser.

• Kundens forhandlingsstyrke i forhold til banken, kan ændre på renten – altså har samme type lån ikke altid samme rentesats.

• Rentemarginalen giver et indblik i om banken har en god eller mindre god fortjeneste på deres kapitalformidling.

Gennemsnitlig Gennemsnitlin Rentemarginal indlånsrente udlånsrente

Lavt renteniveau 1 % p.a. 5 % p.a. 4 %

Højt renteniveau 4 % p.a. 10 % p.a. 6 %

• Bankerne har i perioder med højt renteniveau lettere ved at tjene penge på almindelig bankdrift, i og med at de nemmere kan øge afstanden mellem indlåns- og udlånsrenten.

• I de senere år, har der i Danmark været et lavt renteniveau, hvilket har gjort at bankerne har haft svært ved at tjene penge på almindelig bankdrift. Dette har medført en stor stigning i diverse gebyrer.

• Stigning i gebyrer har dog også haft til formål at påvirke kunden i en bestemt retning – væk fra omkostningstunge produkter o Checks o Udstedelse af kontoudtog o Bankbøger

2.2 Låneformer

3 grundlæggende låneformer:

• Annuitetslån

• Serielån

• Stående (fast) lån

Afviger fra hinanden på den måde at rente og afdrag udvikler sig forskelligt gennem lånenes løbetid.

2.2.1 Annuitetslån

• Kendetegnes ved fast ydelse i hele lånets løbetid = terminsydelsen er konstant

• Ved lån med lang løbetid, vil ydelsen i starten næsten kun bestå af renter, i og med at restgælden til at begynde med er relativ stor.

• Restgælden vil falde meget langsomt i starten pga. dette.

• Der går en del tid før dette forhold ændrer sig, men i og med at restgælden falder lidt hver gang, vil ydelsen indeholde mere og mere restgæld og mindre og mindre rente.

Side 5

5

2.2.2 Serielån

• Kendetegnes ved fast afdrag i hele lånets løbetid = afdraget på lånet er konstant

• Den samlede ydelse vil altså falde med tiden, da restgælden vil falde, og renteudgifter derved også falder

• Restgælden falder jævnt 🡪 renten falder jævnt 🡪 terminsydelsen falder jævnt

2.2.3 Stående (fast) lån

• Kendetegnes ved at der i hele lånets løbetid kun betale renter, idet lånet først indfries fuldt og helt ved lånets udløb.

• Restgælden er konstant 🡪 rentebeløbet/renteudgift er konstant

Side 6

6

2.2.4 Sammenligning af de tre låneformer

Et lån ydes som et annuitetslån. Lånet er på kr. 5.000 og skal tilbagebetales over 5 år. Renten er på 10 % pr termin.

Restgæld Rente Afdrag Ydelse Restgæld primo ultimo

År 1 | 5000 | 500 | 819 | 1319 | 4181
År 2 | 4181 | 418 | 901 | 1319 | 3280
År 3 | 3280 | 328 | 991 | 1319 | 2289
År 4 | 2289 | 229 | 1090 | 1319 | 1199
År 5 | 1199 | 120 | 1199 | 1319 | 0

• Ydelsen er fast

• Rente er faldende

• Afdrag er stigende

𝑦𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒 = 𝑟𝑒𝑛𝑡𝑒 + 𝑎𝑓𝑑𝑟𝑎𝑔
𝑎𝑓𝑑𝑟𝑎𝑔 = 𝑦𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒 − 𝑟𝑒𝑛𝑡𝑒

𝑟𝑒𝑠𝑡𝑔æ𝑙𝑑 𝑢𝑙𝑡𝑖𝑚𝑜 = 𝑟𝑒𝑠𝑡𝑔æ𝑙𝑑 𝑝𝑟𝑖𝑚𝑜 − 𝑦𝑑𝑒𝑙𝑠𝑒

Et lån ydes som et serielån. Lånet er på kr. 5.000 og skal tilbagebetales over 5 år. Renten er på

10 % pr termin.

Restgæld Rente Afdrag Ydelse Restgæld primo ultimo

År 1 | 5000 | 500 | 1000 | 1500 | 4000

Side 7

7

År 2 | 4000 | 400 | 1000 | 1400 | 3000
År 3 | 3000 | 300 | 1000 | 1300 | 2000
År 4 | 2000 | 200 | 1000 | 1200 | 1000
År 5 | 1000 | 100 | 1000 | 1100 | 0

• Ydelse er faldende

• Rente er faldende

• Afdrag er fast

Et lån ydes som et stående lån. Lånet er på kr. 5.000 og skal tilbagebetales efter 5 år. Renten er på 10 % pr termin.

Restgæld Rente Afdrag Ydelse Restgæld primo ultimo

År 1 | 5000 | 500 | 0 | 500 | 5000
År 2 | 5000 | 500 | 0 | 500 | 5000
År 3 | 5000 | 500 | 0 | 500 | 5000
År 4 | 5000 | 500 | 0 | 500 | 5000
År 5 | 5000 | 500 | 5000 | 5500 | 5000

• Ydelsen er fast indtil sidste ydelse, hvor lånet indfries

• Indtil låneindfrielse består ydelsen kun af renter

Generelt:

Annuitetslån Serielån Stående lån

Ydelsen over lånets | Konstant | Faldende | Konstant (bortset fra

løbetid sidste termin)

Renten over lånets | Faldende | Faldende | Konstant

løbetid

Afdraget over lånets | Stigende | Konstant | Afdrages ikke

løbetid (bortset fra sidste termin)

2.3 Ind- og udlånskonti

Forskellige produkter som pengeinstitutter kan tilbyde i forbindelse med ind- og udlån.

2.3.1 Bankkonto, anfordring

• Anfordringskonto = bankkonto med indestående der kan hæves uden varsel

o Ses i form af lønkonto eller mindre opsparinger

• Virksomheder bruger kontoen som en slags kassebeholdning o Bruges til betaling af små hverdagsting

• Renten er ofte lav, da indestående kan hæves uden varsel

2.3.2 Bankkonto, aftaleindlån

• Indskud er bundet i en aftalt periode

• Jo længere indlånsperiode og jo større indskud = jo højere rente

Side 8

8

• Det er en fordel for banken at vide, hvor længe de kan råde over pengene.

• Jo længere bindingsperiode – jo større mulighed har banken for at anbringe penge til en fornuftig forrentning

• Hvis man ønsker at hæve pengene før den aftalte periode er udløbet, er dette muligt, mod betaling af strafgebyr. Gebyret er ofte af den størrelse, at det bedre kunne have betalt sig fra starten at have lavet et anfordringskonto.

2.3.3 Boliglån, billån og forbrugslån

• Ydes ofte til private

• Kan også bruges af virksomheder til f.eks. finansiering af maskinkøb

• Rentesatsen variere meget

• Jo højere risiko – jo højere rente

• Når renten skal fastsættes ser banken på: o Formålet med lånet o Kundens økonomiske forhold o Mulighed for sikkerhed

• Boliglån, billån og forbrugslån ydes ofte som annuitetslån, men kan også i visse tilfælde ydes som serielån

• Rentebånd = ”båndet” hvor renten skal ligge imellem.

o Hvis banken f.eks. har et rentebånd mellem 8 % og 11 % skal renten ligge der imellem, alt efter hvor stor risikoen for banken er.

• Når der foretages en vurdering af en potentiel kunde, gennemføres der en såkaldt debitorvurdering.

2.3.4 Kassekredit

• Benyttes meget af virksomheder

• Lånet kan benyttes efter eget valg

• Der aftales ved oprettelse, hvor meget der maksimalt må lånes = kassekredittens

maksimumsbeløb

• Det beløb der endnu ikke er hævet på kassekreditten kaldes kassekredittens disponible beholdning (det der er til rådighed)

• Betaling for at låne penge via kassekredit, afhænger ofte af to elementer o Rente o Provision

• Renten beregnes af det skyldige beløb (det der er hævet på kassekreditten)

• Provisionen beregnes ofte af kassekredittens maksimumsbeløb

• Dog kan man også optage kassekredit, hvor man ikke betaler provision, men kun renter af de penge man rent faktisk har lånt.

2.3.5 Byggelån

• Bruges til at finansiere et byggeri o Håndværkere o Stempler o Attester m.v.

• Overgang til realkreditlån o Når byggeriet er færdig o Når banken kan vurdere den fremtidige markedsværdi

Side 9

9

2.3.6 Udlandslån

• En virksomhed tager lån i udlandet – skal bruge en dansk bank til at formidle lånet – den udenlandske vil have garanti for at de kan få deres penge igen

• Regres = når en bank må indfri en virksomheds udlandslån, og derefter gør krav på det

aktuelle beløb hos virksomheden

• Valutakurstab = Hvis den udenlandske valuta stiger i lånets løbetid, skal virksomheden

betale flere danske kroner, når lånet skal indfries.

• Valutafortjeneste = hvis den udenlandske valuta falder i lånets løbetid, skal

virksomheden betale en mindre beløb tilbage i danske kroner, end der oprindeligt blev lånt.

• Mix-lån = når man optager lån i flere forskellige valutaer. Dette gøres for at undgå

valutakurstab.

• Multi-currency-lån = man optager her lånet med klausul om at man ved hver

rentetermin har mulighed for at ændre lånet fra en valuta til en anden.

• Valuta-termins-forrentning = når man kurssikre et udlandslån. Man indgår en aftale

med pengeinstitut om levering af et bestemt valutabeløb til en aftalt kurs på et aftalt fremtidigt tidspunkt.

• Låneomkostninger ved udlandslån = garantiprovision til dansk pengeinstitut + renter

og provision til udenlandsk pengeinstitut.

• Man kan også undgå kurstab, ved at låne i den valuta, som man handler med. Så skal lånet ikke tilbage betales med danske kroner, men man kan betale med den valuta man også har lånt i. Hvis man f.eks. kun sælger på det amerikanske marked, er det smart at låne i dollars.

2.3.7 Garantistillelse

• Betalingsgaranti = man garanterer over for en leverandør at køber (pengeinstituts

kunde) betaler for de varer der er leveret på kredit.

• Tilbudsgaranti = man garanterer over for en bygherre, at tilbudsgiver (pengeinstituts

kunde) opfylder sin forpligtelser i henhold til det afgivne tilbud.

• Arbejdsgaranti = man garanterer at man står inde for at en bygherre (pengeinstituts

kunde) opfylder en entreprise eller anden form for arbejdsforpligtigelse

• Før disse garantier gives, undersøger banken nøje kundens økonomi ved hjælp af regnskaber, budgetter og diverse analyser.

• Kunden betaler et gebyr til banken, hvis størrelse afhænger af den risiko banken løber, samt den sikkerhed kunden kan tilbyde.

2.4 Debitorvurdering

• Kreditor = långiver
• Debitor = låntager
• Debitorvurdering = økonomisk undersøgelse af låntager.

2.4.1 Vurdering af privatkunder se side 31

Side 10

10

2.4.2 Vurdering af virksomheder se side 32

2.5 Prisen for de forskellige bankprodukter

Side 11

11

3. obligationer

• Obligation = gældsbevis

• Den der udsteder obligationen er låntager

• Den der køber obligationen er långiver

• Obligationschance: når kursen er under 100

• Obligationsrisiko: når kursen er over 100

• Ved et kontantlån betaler du renter af de penge du får udbetalt

• Ved et obligationslån betaler du renter af de obligationer du låner af kreditforeningen

3.1 Obligationsudstedelse

• Obligationsudstederne i Danmark: o Staten – ofte hvis de har underskud – lav risiko o Realkreditinstitutter – de låner penge ud til private, virksomheder og institutioner, de finansierer det ved hjælp af obligationer.

o Specielle finansierings institutter m.v.

• Staten: o Staten kan udstede obligationer hvis de har underskud. Dem der køber obligationerne, har så lånt staten deres penge.

o Når staten har store overskud, kan de vælge at tilbagekøbe nogle af obligationerne og derved nedbringe statsgælden.

o Danske statsobligationer er meget sikre – dermed også lav rente og risiko o Græske statsobligationer er meget usikre – dermed meget høj rente og risiko

• Realkreditinstitutter o Nykredit Realkredit, Realkredit Danmark og Totalkredit – yder lån til finansiering af fastejendom til private, virksomheder og institutioner m.v.

o Skaffer penge ved at udstede obligationer o En køber af realkreditobligationer er med til at finansiere ejendomme i DK

o Formidling = køberen af en fast ejendom henvender sig til realkreditinstitut for

at låne penge til huskøb. Huskøberen modtager obligationer 🡪 via banken sælges disse på fondsbørsen.

Side 12

12 o I forbindelse med salg kan der opstå kurstab på obligationerne.

o Realkreditinstitutterne har sikkerhed i den pågældende ejendom.

o Låntager skal forrente og afdrage på lånet over en aftalt periode (op til 30 år)

• Specielle finansierings institutter m.v.

o Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk, Industriens Realkreditfond,

Dansk Skibskreditfond, Fiskeribanken og Dansk Landbrugs Realkreditfond o Låneoptagelse og obligationsudstedelse foregår på nogenlunde samme måde som ved realkreditinstitutter

3.2 Obligationsbegreber

• Den nominelle rente/pålydende rente

o Den rente der står på din obligation, at du får for at du køber obligationen.

o Den rente din obligation bliver forrentet med o Når der åbnes en ny serie, vælger man normalt en nominel rente, er ligger så tæt op af markedsrente, der gør sig gældende for den pågældende obligationstype som muligt.

o Ved udstedelse på en obligation ikke sælges over kurs 100 – det gælder dog om at den ligger så tæt på som muligt o Løbetid

▪ Fra omkring 1 år og helt op til ca. 35 år o Udtrækning – side 39

▪ I forhold til långiver

▪ Udtrækningschance = hvis man har købt obligationen under kurs 100
▪ Udtrækningsrisiko = hvis man har købt obligationen over kurs 100

o Vedhængende renter

▪ De renter der skal betales hvis der handles mellem de to renteterminer

▪ Obligationskøber betaler renterne til obligationssælger

3.3 Obligationstyper

• Annuitetslån o Låntager betaler lige store ydelser hver termin o Ydelserne består af renter og afdrag o Ydelsen er konstant (ydelsen er ens hver gang)

• Stående lån (fast lån) o Låntager indfrier hele gælden ved betaling af den sidste terminsydelse.

o Ydelsen består altså kun af renter, udover sidste termin der også indeholder hele gælden

• Serielån o Konstant afdrag hver termin o Ydelsen falder i og med at restgæld falder, så renteudgift bliver mindre

• Variabelt forrentede lån o Kan afvikles både som annuitets-, stående- eller serielån o Renten fastsættes hver termin o For en obligationsejer vil det være en fordel hvis renten begyndte at stige

(hermed ville de få mere i rente)

Side 13

13 o For en låntager vil det være en fordel hvis renten faldt (de skulle hermed betale mindre i rente)

• Andre obligationslån o Uamortisable obligationer, som aldrig bliver indfriet o Indeksobligationer, hvor ydelserne og restgælden reguleres i takt med at nærmere defineret prisindeks. Dermed følger ydelserne og restgældende inflationsudviklingen.

o Præmieobligationer, hvor udbetaling af renter erstattes af en udtrækning af gevinster, og de fungerer således som en slags lotteriseddel.

o Konvertbare obligationer, som låntager altid kan indløse til kurs 100 o Inkonvertbare obligationer, som låntager ikke kan indløse før tid.

3.4 Rentebegreber

• Nominel rente/Pålydende rente

o Den rente der står på din obligation at du får for at du køber obligationen.

o Den rente din obligation bliver forrentet med o Se 3.2

• Direkte rente o Den kurs man køber obligationen til, bestemmer den direkte rente. Altså får du mere i rente hvis du køber obligationen til kurs 90, end hvis du køber den til kurs 100.

o 𝑑𝑖𝑟𝑒𝑘𝑡𝑒 𝑟𝑒𝑛𝑡𝑒 =

𝑑𝑒𝑛 𝑛𝑜𝑚𝑖𝑛𝑒𝑙𝑙𝑒 𝑟𝑒𝑛𝑡𝑒∗100 𝑜𝑏𝑙𝑖𝑔𝑎𝑡𝑖𝑜𝑛𝑠𝑘𝑢𝑟𝑠𝑒𝑛

• Effektiv rente o Når du køber obligationer til f.eks. kurs 90, tjener du både på de renter du får, men du skal også have kurs 100 tilbage.

o 𝑒𝑓𝑓𝑒𝑘𝑡𝑖𝑣 𝑟𝑒𝑛𝑡𝑒 =
𝑑𝑖𝑟𝑒𝑘𝑡𝑒 𝑟𝑒𝑛𝑡𝑒 ± 𝑢𝑑𝑡𝑟æ𝑘𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑐ℎ𝑎𝑛𝑐𝑒 𝑜𝑔 𝑢𝑑𝑡𝑟æ𝑘𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑟𝑖𝑠𝑖𝑘𝑜

3.5 Markedsrente, obligationskurser og effektiv rente

• En faldende obligationskurs vil føre til en højere effektiv rente

• En stigende obligationskurs vil føre til en lavere effektiv rente

• Kursen som obligationen handles til, bestemmes af den nominelle rente og den gældende markedsrente for obligationstypen

• Jo højere markedsrente jo lavere kurs

• En faldende markedsrente vil føre til en stigende obligationskurs

• En stigende markedsrente vil føre til en faldende obligationskurs

4. Realkreditinstitutter

• Hovedformål = formidle lån i fast ejendom

• Långiver opnår sikkerhed i låntagers ejendom

• Realkreditinstitutter

o Nykredit Realkredit A/S – formidler lån til alle former for ejendomme
o Realkredit Danmark A/S – ejes af Danske Bank, formidler lån til alle former for

ejendomme

o BRFkredit A/S – formidler lån til ejerboliger og til visse erhvervsejendomme

Side 14

14

o Totalkredit A/S – ejes af Nykredit, formidler overvejende lån til ejerboliger og

fritidshuse o Nordea Kredit Realkreditselskab – formidler lån til alle former for ejendomme

o LR Realkredit A/S – formidler primært lån til større byggeprojekter, herunder

offentlig byggeri

o DLR-Kredit A/S – formidler hovedsageligt lån til landbrugsejendomme o.l.

Ejendomstype/ejendomskategori Maksimal belåning af Maksimal løbetid

ejendomsværdi

Ejerbolig til helårsbrug | 80 % | 30 år
Fritidshuse | 60 % | 30 år
Privat støttede andelsboliger | 80 % | 35 år
Landbrugsejendomme | 70 % | 30 år
Kontor- og | 60 % | 30 år

forretningsejendomme

Ejendomme inde for industri og 60 % 30 år håndværk

4.1 Realkreditobligationer

4.1.1 Udstedelse af realkreditobligationer

Risikoen er lille for obligationskøberen i og med følgende er gældende:

• Realkreditinstituttet får pant i låntagers ejendom

• Realkreditinstituttet kan sælge ejendommen, hvis låntager ikke er i stand til at betale ydelserne.

• Solidarisk hæftelsesansvar – man hæfter for hinanden. Hvis den ene ikke kan betale tærer man ofte på realkreditinstituttets reservefond.

• Realkreditinstitutterne yder kun lån op til en hvis grænse (se model ovenover), herved undgås chancen for tab, i forhold til hvis ejendommen falder i værdi osv.

• Realkreditinstitutterne har opbygget store reservefonde, så hvis det går helt galt, kan långiver stadig få sine penge igen.

Side 15

15

4.1.2 Amortisationsform

• Amortisation = afvikling eller tilbagebetaling

• Amortisationsformen angiver hvordan et realkreditlån skal tilbagebetales

• Annuitetslån o Konstant ydelse o Rentedelen falder løbende da restgælden formindskes o Afdraget stiger løbende o De fleste realkreditlån er af annuitetstypen

• Serielån o Konstant afdrag o Restgælden falder 🡪 renteudgiften falder 🡪 ydelsen falder o Visse stats- og realkreditobligationer afvikles efter dette princip

• Stående lån o Man betaler hver termin kun renter af restgælden, for til sidste termin at betale hele restgælden o En del statsobligationer er udstedt som stående lån

4.1.3 Effektiv rente

• Den pålydende rente udgør normalt en hel procentsats – 2 %, 3 %, 4 % osv.

• Der er stort rentespænd for de obligationer der handles på fondsbørsen

• Obligationskøbernes krav på forrentning springer ikke i hele procenter, og derfor er det nødvendigt at renten kan variere mere end de hele procenter. Dette gøres ved at ændre prisen på obligationerne.

• Når man handler obligationer der afviger fra kurs 100, er det muligt for både køber og sælger at finde et passende renteniveau. Dette kaldes den effektive rente eller markedsrenten.

Boligejere =

låntagere

Pengeinstitut

Obligationskøbere =

långivere

Realkreditinstitutter

Obligationer

Penge

Obligationskøb

Penge

Rente og Rente og afdrag tilbagebetaling

Obligationer

Side 16

16

• 𝑒𝑓𝑓𝑒𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒 𝑟𝑒𝑛𝑡𝑒 = 𝑑𝑖𝑟𝑒𝑘𝑡𝑒 𝑟𝑒𝑛𝑡𝑒 ± 𝑢𝑑𝑡𝑟æ𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑐ℎ𝑎𝑛𝑐𝑒 𝑜𝑔 − 𝑟𝑖𝑠𝑖𝑘𝑜

4.2 Obligationslån og kontantlån

• Kurstab = når obligationer udstedes under kurs 100. Låntager skal give flere penge for

lånet, end de får ud af det.

• Obligationslån o Ved et obligationslån betaler du renter af de obligationer du låner af kreditforeningen

• Kontantlån o Ved et kontantlån betaler du renter af de penge du får udbetalt o De kan trække renteudgifter fra i skat – renteudgifter er større ved kontantlån end obligationslån.

4.3 Fastforrentede lån og rentetilpasningslån

4.3.1 Fastforrentede lån

• Fast rente hele låneperioden – ingen ubehagelige rentestigninger

• Lånet skal tilbagebetales/amortiseres efter annuitetsprincippet

• Højst løbetid på 30 år

• Obligationsindfrielse o Hvis kursen er under 100, køber du obligationer til markedskursen og indfrier derved dit lån

• Pariindfrielse o Hvis kursen er over 100 kan du opsige dit lån til kurs 100 og indfri dit lån til kurs 100 hvis du overholder opsigelsesvarslet. (Eks. Obligationer kan opsiges 4 gange om året (hver 3. måned), lånet skal opsiges senest 2 måneder før denne dato, og hvis dette ikke overholdes skal man skal betale en rentegodtgørelse

(differencerente) til kreditforeningen – f.eks. kan dette forekomme hvis du sælger dit hus i marts, og først har opsagt dit lån til april – altså kan du ikke have lån i et hus du ikke har)

• Ved et fastforrentet lån, betaler du renter af de obligationer du låner af kreditforeningen, altså er det den pålydende rente der her er tale om.

• Hvis du skal have udbetalt 1.000.000 kr., og du sælger obligationerne til kurs 98 med

en pålydende rente på 4 %, skal du altså betale 4 % i rente af 1.000.000 ∗^{100}_{98} =

1.020.408,16 𝑘𝑟.

• Fordele: o Fast rente - Da renten er fast i hele låneperioden, kan du ikke risikere at din

rente stiger, og din månedlige ydelse/husleje stiger.

o Skattefri gevinst – Du kan ved konvertering af fastforrentede lån opnå nedskrivning af din restgæld. Restgældsnedskrivelsen er skattefri.

o Sikre dig for store tab på bolig – Når der igen kommer gang i økonomien, og der kommer styr på tingene nede sydpå, vil renten højst sandsynligt stige igen.

Dette kan medføre et fald i boligpriserne, da det bliver dyrere at låne penge, og folk derfor ikke har lige så mange penge at bruge på husleje og huskøb. (udbud og efterspørgsel) Da huspriserne falder, vil dit hus højst sandsynligt også falde i værdi og en eventuel friværdi vil blive formindsket. Da renten stiger falder kurserne på de obligationer du skylder på, dette medfører at kursværdien af dit

Side 17

17 lån bliver formindsket, og derved bliver tabet på grund af prisfaldet formindsket.

• Et fastforrentet lån har højere rente end rentetilpasningslån, men man kan alligevel godt opnå store gevinster ved fastforrentede lån – dette sker via konvertering.

4.3.2 Rentetilpasningslån/flexlån

• Obligationer med forholdsvis kort løbetid

• Lavere rente end ved fastforrentede lån

• Obligationskøberne (långiver) har mindre risiko for kursfald 🡪 de accepterer en lavere rente

• Finansieres med lavtforrentede obligation, der sælges til en kurs tæt på 100

• Etableres ofte som kontantlån

4.3.3 Indekslån

• Baseret på udstedelse og salg af indeksobligationer o Forrentes med en meget lav pålydende rente

• Benyttes yderst sjældent

4.4 Andre valg og beslutninger

4.4.1 Afdragsfrie lån

• Der betales kun renter af lånet – ikke afdrag

• Restgælden nedbringes ikke

• Maks 10 års afdragsfri periode for private

• Fastforrentede lån o Der udstedes en særlig obligation o Obligationskøberne (långiver) skal fra start indstille sig på at tilbagebetalingen ”forsinkes” i forhold til normale fastforrentede lån.

o De kræver derfor højere rente – kursen bliver lidt lavere

Side 18

18

• Rentetilpasningslån o Rente og kurs er den samme med eller uden afdrag, i og med det er samme obligationer. Det er det fordi obligationerne her har en kort løbetid

4.4.2 Rentefrihed

• Man betaler ikke renter i første omgang – disse bliver lagt oveni restgælden som så vokser for hver termin

• Skal ikke benyttes over længere tid, kun i ”nødtilfælde”

4.4.3 Lån med renteloft

• I princippet som rentetilpasningslån, dog betaler man hver termin ud over renter også en præmie for at sikre sig mod for store rentestigninger

• Ydelsen på lån med renteloft vil derfor altid være større end et almindelig rentetilpasningslån

• Man får ved et lån med renteloft ikke helt den samme lave rente som ved et rentetilpasningslån

• Man opnår ikke de fordele som en konvertering af et fastforrentet lån giver mulighed for

4.4.4 Kurssikring

• Fra man modtage tilbud om realkreditlån til man kan få det udbetalt kan kursen nå at ændre sig

• Hvis kursen stiger vil det være en fordel for låntager

• Hvis kursen falder vil det være en ulempe for låntager

• Ændring i kurs kan undgås ved at kurssikre realkreditlånet, dette fastlåser kursen.

Man skal derimod betale et mindre beløb for denne sikkerhed.

4.4.5 EURO-lån

• Lande med EURO har ofte lavere rente en DK

• Realkreditinstitutterne tilbyder lån i EURO

• Fordel for låntager er den lidt lavere rente

• Ulempen er valutarisiko i og med at kursen på EURO kan stige i forhold i DKK

• Danmark kører fastkurspolitik – DKK følger EURO

• Fordelen er beskeden – lånet er ikke særlig udbredt

4.5 Indfrielse eller konvertering af et realkreditlån

• Indfrielse af lån = når man ikke længere har brug for lånet, man indfrier realkreditlånet

og optager ikke et nyt

• Konvertering af lån = man har fundet et bedre realkreditlån, med evt. lavere rente,

afdragsfrihed, anden amortisationsform osv.

• Når lånet tages skal man sørge for at det er muligt enten at indfri eller konvertere

4.5.1 Indfrielse af et realkreditlån

• To måder o Obligationsindfrielse – opkøbe den mængde obligationer der svarer til lånets restgæld

▪ Obligationslån – lånets restgæld

Side 19

19

▪ Kontantlån – den mængde obligationer der ligger til grund for kontantlånets restgæld, altså obligationsrestgælden o Pariindfrielse - se 4.3.1 - Hvis kursen er over 100 kan du opsige dit lån til kurs

100 og indfri dit lån til kurs 100 hvis du overholder opsigelsesvarslet.

• Inkonvertbare obligationer kan ikke pari indfries

• Man bør undgå inkonvertbare obligationer når man optager realkreditlån

4.5.2 Konvertering af et realkreditlån

•

• Konvertering ved rentestigning – konvertering op o Fjerner gæld, da kursen falder o Får højere pålydende rente o Terminsydelsen forbliver stort set uændret (da renten er steget, men restgælden er formindsket) o Giver ikke den største fordel hvis man vil blive boende samme sted altid o Giver stor fordel, hvis man snart regner med at flytte

• Konvertering ved rentefald – konvertering ned o Får lavere husleje – lavere terminsydelse, da renten falder og restgælden stort set forbliver uændret o Lavere pålydende rente o Giver ikke den største fordel, hvis man alligevel snart ønsker at flytte o Giver stor fordel hvis man ønsker at blive boende meget længe i og med huslejen falder

• 10 gode råd, når du skal konvertere: o 30 årige fast forrentede lån er de bedste at konvertere o Du skal altid springe mindst 2 procentpoint for at det kan betale sig at konvertere o Hvis du konverterer ned skal det lån du konverter til ligge i mindst kurs 95.

o Du skal ikke konvertere ned, hvis du regner med at flytte inden for de næste par år o Konverterer du op, skal du senest konvertere ned igen inden for fem år o Jo længere løbetid der er tilbage på lånet og jo større gæld du har jo større er den potentielle gevinst o Ved nedkonvertering skal der være mindst 10 år tilbage o Ved opkonvertering skal der være mindst 20 år tilbage af dit lån o Restgæld skal være minimum 500.000 ved opkonvertering o Restgælden skal være minimum 300.000 ved nedkonvertering

Side 20

20

4.6 Mulighed for indfrielse og konvertering af realkreditlån

4.6.1 Rentetilpasningslån

• Optages altid som kontantlån – kan ikke konverteres. Giver skattefordel

• Løbetiden er kort

• Kursen falder ikke ret meget ved rentestigning

• Mulighed for nedbringelse af restgæld er meget begrænset

• Omlægges normalt ikke

4.6.2 Fastforrentede lån

• Løbetiden er lang

• Ofte obligationslån – konverteringsmuligheder, ikke noget fradrag for kurstab

• Kursen vil svinge meget, når markedsrenten ændrer sig

• Meget velegnet til låneomlægning o Både når renten stiger og falder

• Man skal passe på hvis man optager det som kontant lån o Realkreditinstituttet erstatter eventuelt kurstab med højere rente

o Fordel for låntager = hvis man får konverteret et ikke fradragsberettiget

kurstab til en fradragsberettiget renteudgift o Ved indfrielse kan en eventuel kursgevinst dog blive skattepligtig

4.6.3 Hvis renten i samfundet stiger

• Hvis renten stiger – fald i huspriser

• Rentetilpasningslån er ikke rentefølsomt

• Fastforrentede lån er rentefølsomt

4.7 Omkostninger ved et realkreditlån

• Lånet skal tinglyses af staten – grundgebyr 1400 kr. + tillægsgebyr 1,5 % af det

optagne lån

• Låntager betaler rente og afdrag + bidrag til realkreditinstituttet

• Bidragene opspares hos realkreditinstitutterne, hvis nogle misligholder deres lån

• Bidraget udgør pt. 0,5 % af obligationsrestgælden

4.8 Valg af realkreditlån

Lånetype | Amortisat | Rente | Renteloft? | Afdragsfrihed? | Løbetid | Egnethed til

ionsform konvertering

Obligations | Annuitets | Fast | Nej | Nej | 30 År | Stor

lån | lån

Obligations | Annuitets | Fast | Nej | Ja | 30 År | Meget stor

lån | lån

Obligations | Annuitets | Fast | Nej | Nej | 10 År | Lille

lån | lån

Kontantlån | Annuitets | Fast | Nej | Nej | 10, 20 | Lille

lån eller 30

År

Obligations | Serielån | Fast | Nej | Nej | 30 År | Stor

Side 21

21 lån

Obligations | Serielån | Fast | Nej | Ja | 30 År | Meget stor

lån

Obligations | Serielån | Fast | Nej | Nej | 10 År | Lille

lån

Kontantlån | Serielån | Fast | Nej | Nej | 10, 20 | Lille

eller 30

År

Obligations | Annuitets | Varia | Nej | Nej | 10, 20 | Lille

lån lån bel eller 30

År

Obligations | Annuitets | Varia | Ja | Nej | 10, 20 | Lille

lån lån bel eller 30

År

Kontantlån | Annuitets | Varia | Nej | Nej | 10, 20 | Lille

lån bel eller 30

År

Kontantlån | Annuitets | Varia | Ja | Nej | 10, 20 | Lille

lån bel eller 30

År

5. Rentedannelse

5.1 Nationalbanken

• Danmarks centralbank

• Selvejende og uafhængig institution

• Vigtigste opgaver o Udgive sedler og mønter o Fungere som bankforbindelse for staten og pengeinstitutterne o Fastlægge og udføre pengepolitik o Fastlægge og udføre valutapolitik

• Udelukkende staten og diverse landes banker der har et kundeforhold til

Nationalbanken

5.1.1 At passe på kronen

• Nationalbanken sørger for at den danske krone følger de andre valuta

• Hvis værdien falder kan de gøre to ting o Foretage støtteopkøb af danske kroner

▪ Når efterspørgslen på kroner stiger, vil kursen også stige = kaldes

valutapolitik

Side 22

22 o Gennemføre en rentestigning

5.1.2 Pengepolitik

• For at styrke den danske krone, kan der gennemføres en rentestigning o Nationalbanken hæver den såkaldte diskonto o Dette vil ofte føre til rentestigninger i danske pengeinstitutter o Med højere rente, er det mere attraktivt for udenlandske virksomheder at indsætte deres penge i danske banker. De skal dog først veksle deres egne pund, dollars, euro osv. til DKK, og derved stiger efterspørgslen på kronen igen, og

kursen stiger igen = kaldes pengepolitik
• Stram pengepolitik = Nationalbanken hæver renten

o Øger folks lyst til at spare penge, pga. højere rente i banken o Økonomisk aktivitet falder

• Lempelig pengepolitik = Nationalbanken sænker renten

o Private og virksomheder finder det attraktivt at bruge penge, da de ikke får særlig meget for dem i banken o Der kommer gang i samfundsøkonomien

5.2 Rentedannelse generelt – her og nu

• Udbydere af kapital (långivere) ønsker den højest mulige rente

• Efterspørgere af kapital (låntagere) ønsker den lavest mulige rente

• Økonomisk udvikling, inflation, arbejdsløshed mv. Påvirker renteniveauet

Side 23

23

5.3 Rentedannelse og inflation

• Inflationen skal holdes på under 2 %, da man så mener at man kan styre det

• Hvis priserne stiger kraftigt, og lønnen ikke følger med, vil lønmodtagerens penge ikke række lige så langt 🡪 lønmodtageren kræver lønstigninger 🡪 virksomheden må sætte

deres priser op, for at dække omkostninger = pris- og lønspiral, inflationen accelererer.
• ^^vil man for alt i verden undgå!

5.3.1 Inflationsbekæmpelse

• Inflationen kan bekæmpes på følgende 2 måder: o Regeringen kan føre stram finanspolitik – borgerne får færre penge mellem hænderne – virksomhederne kan ikke hæve deres priser, da folk så ikke har råd.

▪ Dette er dog en dårlig løsning for regeringen i og med at deres popularitet falder.

o Nationalbanken kan sætte renten op

▪ Stramning af pengepolitikken

▪ Nedsætter virksomhedernes investeringslyst 🡪 sænker den økonomiske vækst 🡪 priserne aftager

▪ Lønmodtagerne får færre penge – de har ikke lyst til at låne til høj rente

🡪 efterspørgslen falder 🡪 virksomhederne kan ikke hæve priserne

5.3.2 Inflationens betydning for finansieringsvalget

• Stor chance for at renterne stiger o Variabel rente vil være dårligt, da renten på dit lån så stiger o Fastforrentet vil være godt, da renten er fastlåst.

▪ Stigende renteniveau 🡪 obligationskursen falder = mulighed for at

konvertere op, og få et fald i restgæld

5.4 Rentedannelse og økonomisk vækst

• Tre forskellige årsager til inflation o Efterspørgselsinflation

Side 24

24

▪ Efterspørgslen vokser hurtigere end udbuddet 🡪 priserne stiger

▪ 2006 – kraftig stigning i det private boligbyggeri – byggematerialer og håndværkerudgifter stiger o Omkostningsinflation

▪ Faldende udbud presser priserne op

▪ Hvis der er mangel på arbejdskraft, giver man ofte lønstigninger 🡪 gør det attraktivt at få job o Importeret inflation

▪ Inflationen skabes uden for landets grænser

▪ Stigende oliepriser 🡪 virksomhedernes produktion- og transport

udgifter stiger, deres varer stiger i pris + forbrugernes energi- og

transportudgifter vil også stige

• Lav inflation – lavkonjunktur

• Høj inflation – højkonjunktur

5.5 Rentedannelse indenfor EU

• Renten i Europa og EURO-zonen, har stor betydning for rentedannelsen i DK

• Danmark har indgået en fastkursaftale med den Europæiske Central Bank

• Som ses på figuren, lader man kursen på Euro svinge inden for et bestemt kursudsvingsbånd

• Dette skaber sikkerhed for danske virksomheder, i og med at den danske krone bliver stabiliseret i forhold til euroen. Dette øger trygheden for danske virksomheder når de importerer og eksporterer til og fra EURO-zonen.

• Renteudviklingen i EURO-zonen har stor betydning for renteudviklingen i DK

• Det er derfor vigtigt at forstå hvordan ECB (europæiske central bank) fastlægger sin rentepolitik o ECB ønsker at understøtte den økonomiske vækst med en lempelig pengepolitik dvs. Lav rente o ECB ønsker at bidrage til at inflationen holdes nede og man vil bekæmpe uacceptable inflationstendenser ved at forhøje renten. En årlig inflation på 2 % anses for det maksimalt tilladelige.

o ECB vil ved en konflikt mellem foranstående punkter prioritere bekæmpelse af inflation ved fastlæggelse af en høj rente højere end understøttelse af væksten ved fastlæggelse af en lav rente.

• ECB vil altså hellere forebygge inflationstendenser end at helbrede en faktisk inflationsudvikling.

• En rentestigning vil altså komme på tale, hvis inflationen truer

Side 25

25

5.6 Rentedannelse og valutakursudvikling

• Hvis kronen kommer under pres, vil Nationalbanken sætte renten op, uanset om ECB ikke gør.

• Hvis efterspørgslen er for lille og udbuddet for stort af den danske krone, vil kursen falder under det nedre bånd. Derfor må Nationalbanken sætte renten op, for at gøre det attraktivt at få fat i DKK igen

• Nils Bernstein er klar til negativ rente.

o Der er for stor efterspørgsel på den danske krone, hvilket har fået renten i bund o Danmarks valutareserve er enormt stor for tiden – over dobbelt så stor som den plejer.

o Danske statsobligationer og den danske valuta er MEGET sikre, og derfor kan renten sættes så lavt, og folk vil stadig sætte deres penge heri.

o At kronen nu er så stærk, er dårligt for de danske virksomheder, da det svækker deres internationale konkurrencekraft. Det er nemlig dyrt for udlandet at købe i kroner, i og med kursen på kroner stiger.

o Det samme skete i Schweitz, hvor man også anså landet for at være rigtig sikkert. Dette førte til at deres eksport blev helt ødelagt, fordi deres produkter nu var så meget dyrere end i andre lande.

5.7 Rentedannelse over Atlanten

• Renteudviklingen i USA og Europa følger ikke altid hinanden.

• Dog hvis grunden til at renten stiger/falder i USA også har indflydelse på DK/Europa
stiger/falder rente naturligvis også her

5.8 Forholdet mellem den korte og den lange rente

• Den lange rente er ofte højere end den korte – der er større risiko for långiver, altså skal han have større risikotillæg (rente)

• Dette kan dog være omvendt, hvis man når til et vendepunkt. Lige nu er renten rigtig lav, derfor er den lange rente også lav. Hvis man optager et lån nu, og der de næste mange år er stigende renter, kan den korte rente godt overstige den lange rente.

• Se side 87 evt. – bedre beskrivelse af ^

Side 26

26

6. Aktier

6.1 Aktieselskaber

• For at etablere et aktieselskab, skal man minimum indskyde en aktiekapital på 500.000 kr.

• En aktie er et bevis på at man ejer en andel af det selskab, som man har investeret penge i.

• Aktionærer hæfter begrænset – man hæfter kun med de foretagne indskud i virksomheden og selskabets opsparede reserver

6.2 Aktiebegreber

• En akties stykstørrelse = hvad den enkelte akties størrelse er. =

𝑠𝑎𝑚𝑙𝑒𝑡𝑎𝑘𝑡𝑖𝑘𝑎𝑝𝑖𝑡𝑎𝑙 𝑎𝑛𝑡𝑎𝑙 𝑢𝑑𝑠𝑡𝑒𝑑𝑡𝑒 𝑎𝑘𝑡𝑖𝑒𝑟 𝑎𝑘𝑡𝑖𝑒 𝑠𝑡𝑦𝑘𝑠𝑡ø𝑟𝑟𝑒𝑙𝑠𝑒

• En akties teoretiske værdi = kaldes også den indre værdi = den andel af selskabets

egenkapital der er knyttet til aktien.

𝑡𝑒𝑜𝑟𝑒𝑡𝑖𝑠𝑘 𝑣æ𝑟𝑑𝑖 𝑎𝑓 𝑎𝑘𝑡𝑖𝑒 =

𝑠𝑒𝑙𝑠𝑘𝑎𝑏𝑒𝑡𝑠 𝑠𝑎𝑚𝑙𝑒𝑑𝑒 𝑒𝑔𝑒𝑛𝑘𝑎𝑝𝑖𝑡𝑎𝑙 𝑎𝑛𝑡𝑎𝑙 𝑎𝑘𝑡𝑖𝑒𝑟 𝑖 𝑠𝑒𝑙𝑠𝑘𝑎𝑏𝑒𝑡

• En akties børskurs = den pris som aktien handles til på Københavns Fondsbørs – der er
efter stor forskel på denne, og den teoretiske værdi/indre værdi.

o Teoretisk værdi – udelukkende baseret på hvordan virksomhedens økonomi har udviklet sig i fortiden o Børskurs – er i højere grad baseret på forventninger til selskabets fremtidige økonomiske udvikling.

• Aktiesplit = man nedsætter stykstørrelsen. F.eks. halvere man stykstørrelse fra 100 til

50, derved vil aktionærerne nu eje dobbelt så mange aktier, end før.

o Dette gøres for at skabe større købsinteresse omkring aktien. Hvis den er meget dyr er det ikke alle der har råd – f.eks. A.P Møller Mærsk – ca. 37.000.

6.3 Aktieklasser

• A-aktier o En a-aktie har fuld stemmeret på selskabets generalforsamling

• B-aktier o En b-aktier har en begrænset stemmeret på selskabets generalforsamling. I

mange tilfælde udgør stemmeretten på en b-aktier 1/10 af a-aktiernes

stemmeret.

• Ofte opdeles aktierne i a og b aktier for at tiltrække kapital til virksomheden. A-aktierne ejes ofte af virksomheden selv eller folk i virksomheden, mens b-aktierne kan købes af enhver. Sådan kan de skaffe kapital, og stadig selv bestemme over virksomheden.

• Præferenceaktie o Fortrinsret til udbytte o Hvis overskuddet ikke er stort nok til at alle aktionærer kan få udbytte, er det dem med præferenceaktier der har førsteret i forhold til dem med stamaktier.

• Stamaktier o Modtager først udbytte, når samtlige aktionærer har fået fuldt udbytte.

• I noget virksomheder benyttes a og b aktier til at betegne hvem der har fortrinsret, og hvem der ikke har.

Side 27

27

6.4 Børsintroduktion

• At være børsnoteret betyder at aktierne handles på Københavns fondsbørs eller en anden børs.

• Giver blandt andet mulighed for o At skaffe risikovillig kapital til ekspansioner o At opkøbe et andet selskab, eventuelt med henblik på at gennemføre en fusion mellem de to selskaber o At profilere selskabet. Giver større interesse hos medierne. Også godt i forhold til udenlandske kunder og investorer o At udstede medarbejderaktier i selskabet til favørkurs – kan bidrage til mere motiverede og engagerede medarbejdere.

• Krav for at blive børsnoteret o Selskabet skal have drevet virksomhed i mindst 3 år o Aktierne skal kunne købes og sælges frit o Selskabets samlede aktiekapital skal mindst udgøre 15. Mio. Kr., og den forventede kursværdi af de aktier, der søges optages til notering skal formelt set udgøre mindst 8,5 mio. Kr.

o Aktierne skal være spredt på minimum 500 aktionærer o Der skal offentliggøres et børsprospekt

▪ Godkendes af Københavns fondsbørs

▪ Skal indeholde oplysninger, der gør det muligt for investorer at danne sig et rimeligt og velbegrundet skøn over virksomhedens aktiver og passiver, den finansielle stilling og resultat samt de udsigter og rettigheder der knytter sig til aktien.

▪ Indeholder beskrivelse og analyse af virksomheden

▪ Årsregnskaber for de seneste år

▪ ”Salgsmateriale” for aktierne

• Børsintroduktion kan tage flere år

• Kan foregå efter 3 metoder o Fast kurs

▪ Virksomheden fastsætter en kurs, som aktierne skal sælges til.

▪ Investorerne afgiver bud på hvor mange de vil købe til denne pris.

▪ Bliver ikke brugt så meget mere

▪ Besværlig måde

▪ Hvis kursen sættes for højt er der ikke så mange der vil købe

▪ Hvis den sættes for lavt, går virksomheden glip af et provenu, idet aktierne bliver solgt for billigt.

o Tender

▪ Potentielle investorer afgiver købstilbud

▪ Virksomheden fastsætter i samarbejde med emissionsbanken en afregningskurs – således at aktierne bliver solgt bedst muligt samtidig med at spredningen opnås o Book-building

▪ Minder om tender metoden

▪ Institutionelle investorer får en fordel for først at afgive ikke bindende bud

Side 28

28

▪ Derefter fastsætter virksomheden i samarbejde med emissionsbanken et kursinterval for de mindre investorer, som herefter kan afgive bindende bud

▪ Virksomheden opnår den bedst mulig provenu samtidig med at der sker en tilfredsstillende aktiespredning

6.5 Krav til et børsnoteret selskab

• Væsentligste forpligtelser ved at være børsnoteret o Selskabet skal straks offentliggøre oplysninger om væsentlige forhold der vedrører virksomheden, og som kan have betydning for kursdannelsen o Alle investorer skal have lige adgang til information omkring virksomheden, derfor skal alle oplysninger meddeles til Københavns Fondsbørs, før det meddeles til pressen eller andre o Skal offentliggøre årsrapporter, halvårsregnskaber og væsentlige beslutninger på generalforsamlingen o Oplyse om køb af egne aktier hvis det overstiger 2 % o Oplyse om køb af ejerandele i andre selskaber, hvis denne udgør mere end 5 %

6.6 Kapitaludvidelse

• Børsnoterede aktieselskaber kan udvide aktiekapitalen for at finansiere forskellige investeringer. Dette kan gøres på forskellige måder o Emission uden fortegningsret

▪ Der udstedes nye aktier på markedsvilkår

▪ Nuværende aktionærer får ikke særlige fordele

▪ De nye aktier udstedes til børskursen o Emission med fortegningsret for nuværende aktionærer

▪ Nuværende aktionærer får lov til at købe nye aktier til lavere kurs end børskursen

▪ Kan dog kun købe nye aktier til favørkurs i forhold til det antal aktier de i forvejen har o Fondsaktieemission

▪ Side 99 o Emission af medarbejderaktier

▪ For at øge medarbejdernes engagement og motivation udsteder man ofte medarbejderaktier til favørkurs

▪ Medarbejdere kan undgå at betale skat af mulig gevinst hvis de har ejet aktien i mere end fem år.

o Udstedelse af konvertible obligationer

▪ Selskabet udsteder et gældsbevis

▪ Senere kan ejeren af gældsbeviset selv bestemme om han vil ombytte det til en aktie i virksomheden eller vil have gældsbeviset indfriet.

▪ Løbende får ejeren af den konvertible obligation renter for at virksomheden kan låne hans penge o Udstedelse af warrants

▪ Et papir der giver ejeren ret til at købe aktier i et selskab inden for en vis frist til en på forhånd fastsat pris.

Side 29

29

6.7 Kapitalnedsættelse

• I visse tilfælde køber virksomheden sine egne aktier, for at nedsætte selskabets aktiekapital

6.8 Afrunding

• Når man som investor skal agere på aktiemarkedet, bør man have kendskab til de begreber der gennemgået i dette kapitel. Disse aktiebegreber er ligeledes vigtige, når et aktieselskab overvejer at finansiere investeringer med egenkapital.

7. Finansielle investeringer

• Finansielle investeringer omfatter investeringer i værdipapirer som f.eks.

o Aktiver o Obligationer o Investeringsbeviser o Optioner o Futures o Private pantebreve

7.1 Investering i værdipapirer

7.1.1 Hvorfor investere i værdipapirer

• Alle ønsker at opnå større afkast af den investerede kapital end den rente du kan få i banken

• Dog får de også større risiko for at opnå et tab

• En virksomheds likviditetsbudget viser om virksomheden har en tilstrækkelig likviditet til at gennemgøre næste års handlingsplaner.

o Hvis dette er tilfældet, kan det være en fornuftig disposition at placere overskydende likviditet i værdipapirer.

7.1.2 Investeringstyper

• Man kan begrænse risikoen ved at sprede sine investeringer på forskellige aktier og obligationer

• Se model side 106 - investeringstyper

7.1.3 Københavns Fondsbørs

• Det officielle sted for handel med værdipapirer i DK

• Indgår som del i det svenske børsselskab OMX, som er nordens største

• Samfundsmæssige funktion er at formidle kapital fra de kapitalejere, som ønsker at investere deres penge i værdipapirer, til virksomheder og andre, som mangler penge til finansiering af investeringer.

• Børsmarkedet i DK er inddelt i 4 delmarkeder o Aktiemarkedet

▪ Omfatter knap 200 selskaber o Obligationsmarkedet

▪ Består af mere end 2000 forskellige børsnoterede obligationer

• Hovedparten er stats- og realkreditobligationer

Side 30

30 o Investeringsbevis markedet

▪ Over 150 børsnoterede afdelinger o Derivatmarkedet

▪ Kaldes også FUTOP-markedet

▪ Lanceret i 1989

▪ På dette marked handles med futures og optioner

7.1.4 Investorprofil

• Hvor stort beløb vil man investere, hvor længe, hvilket afkast ønsker man, hvor stor risiko vil man løbe?

• Der er mange omkostninger forbundet med køb og salg af værdipapirer

• Vigtige ting før man køber o Formålet med investeringen – ønsker man renteafkast eller indflydelse?

o Investeringens tidshorisont – hvor længe kan man undvære disse penge?

o Investeringsbeløbets størrelse – hvor meget ønsker man at investere. Hvis man også ønsker at risikosprede – altså at købe mange forskellige værdipapirer, skal der investeres for et større beløb, for at det kan betale sig, med omkostningerne o Forventninger til samfundsøkonomien – samfundsøkonomiske udvikling, rente-og inflationsudvikling o Investeringens skatteforhold

• Almindelige mennesker, bør kun investere de penge de har i overskud, i og med at intet er sikkert. Dumt at investere lånte penge

7.2 Investering i aktier

7.2.1 Aktiemarkedet

• Aktierne på Københavns Fondsbørs er opdelt i fire kategorier o OMXC20 selskaber også kaldt C20 i daglig tale

▪ Omfatter de 20 mest handlede aktier

o MIDCAP+ selskaber

▪ Der stilles krav til markedsværdien af de tilgængelige aktier samt til aktieomsætningens størrelse.

▪ Aktierne handles dagligt og betegnes som likvide

▪ Kan sælges med relativt kort varsel

o SMALLCAP+ selskaber

▪ Samme som ovenover, selskaberne er bare lidt mindre o Øvrige selskaber

▪ De selskaber der ikke opfylder kravene til de ovenstående kategorier

• Se side 112 + 113. Eksempel på aktiekursliste

7.2.2 Nyttige internetadresser m.v.

• Det er ofte en god ide at tjekke internetsider ud. Dette kan ofte hjælpe dig med at blive mere klar over hvad du vil investere dine penge i.

• Eksempler o Københavns Fondsbørs o Aviser o Pengeinstitutters hjemmesider o Investeringssider

Side 31

31 o Aktiespil o Se side 115 for navne på hjemmesider

7.2.3 Risiko og afkast

• Risiko og afkast hænger altid sammen

Afkast

Lavt Højt

Risiko Høj Forekommer Gode muligheder

Lav Stor sandsynlighed Lille sandsynlighed desværre ofte

• Risikoen kan opdeles i følgende elementer o Risiko ved virksomheden – alle kan gå konkurs o Risiko ved branchen – god ide at sætte sig ind i brancherne. Disse kan have meget svingende resultater o Risiko ved landet – konjunkturerne kan påvirke virksomhedens indtjening

7.2.4 Fortjeneste på en aktie

• En aktiefortjeneste/tab måles på grundlag af det udbytte, som aktierne har givet, samt

den ændring der har været i aktiernes børskurs.

• Altså forskellen mellem købs- og salgskurs

• Samlet fortjeneste = udbytte (renter) + aktiefortjeneste

• Man skal ikke se på indtjeningen i virksomheden

7.2.5 Forhold som øver indflydelse på børskursen

• Aktieboom = langvarige kursstigninger
• Bull market = (tyren er løs) hvis kurserne konstant stiger
• Bear market = (bjørnen sover) aktiekurserne rasler ned

• Udbud og efterspørgsel har stor indflydelse på aktiekursen

• De faktorer der har indflydelse på en akties børskurs, kan opledes på følgende måde o Selskabets egne forhold

▪ Positive nyheder – kursen vil stige

▪ Dårlige nyheder – kursen vil falde

▪ Udskiftning af medarbejdere eller ledelse

▪ Introduktion af nye produkter

▪ Modtagelse af store ordre

▪ Overtagelse af en konkurrerende virksomhed

▪ Strejke blandt medarbejdere o Brancheforhold

▪ Forskel på brancher

▪ Kan være trængt pga. samfundsudviklingen

▪ Konkurrencen kan være hård

▪ For stor branchekapacitet

▪ Beskedne indtjeningsmuligheder

▪ Nye konkurrenter

▪ Substituerende produkter

Side 32

32

▪ Skærpet lovgivning o Samfundsøkonomiske forhold

▪ Konjunkturer

• Højkonjunktur er godt for virksomhederne – de oplever stigende efterspørgsel

• Virksomhedens indtjeningsmuligheder stiger, og aktiekurserne stiger

• Modsat ved lavkonjunktur

▪ Alle virksomheder påvirkes ikke ens af omverdenen og konjunktursvingninger. Aktier kan opdeles i følgende grupper, alt efter hvor konjunkturfølsomme de er.

• Defensive aktier o Reagerer svagt på konjunktur ændringer o Fødevarer, medicin, sundhed, sikkerhed, el, telefon osv.

o ”nødvendighedsvarer”

• Tidligt cykliske aktier o Reagerer hurtigt på konjunkturændringer o Biler, hårde hvidevarer, møbler, rejser o Disse ting er noget folk først efterspørger når de får flere penge, og samtidig sparer når de ikke har så mange penge

• Midt cykliske aktier o Reagerer ikke umiddelbart på konjunkturerne o Stål, olie, råvarer, kemikalier, byggematerialer osv.

o Tager noget tid før de mærker konjunkturer o Side 122

• Sen cykliske aktier o Reagerer meget sent o Der går lang tid før de oplever stigende efterspørgsel ved højkonjunktur o Efterforskning af olie, produktion af maskiner, kontorudstyr, software osv.

▪ Renteniveauet i samfundet spiller også en stor rolle

• Stigning i renteniveau 🡪 rådighedsbeløb falder 🡪 efterspørgslen falder 🡪 aktiekursen falder

▪ Valutakurserne har stor betydning for virksomheder med stor eksport

• En lav dollar kurs, giver færre danske kroner til virksomheden hvis de sælger til amerikansk kunde

• Mindre indtjening 🡪 faldende aktiekurs o Likviditetsaspektet

▪ Efterspørgslen efter aktien påvirkes af investorernes likviditet

▪ Hvor svær eller nem er en aktie at sælge?

▪ Likvide aktier = aktier der er nemme at få solgt. F.eks. aktier i C20 –

omsættes hurtigt

▪ Illikvide aktier = aktier der er svære at komme af med, og ikke handles

ofte. Kan ske sælger sænker kursen i og med at han ikke kan få den solgt til den ønskede kurs, og bare gerne vil af med den.

o Afkast af alternative investeringer

Side 33

33

▪ Kursniveauet er påvirket af hvor meget investorerne kan opnå i afkast af alternative (andre) investeringer f.eks. obligationer

• Obligationsrentens højde har stor betydning – hvis obligationsrenten er høj, vil investorerne også have højere afkast på aktier. De vil altså ikke betale så høj en kurs for aktierne, så kursen falder.

o Psykologiske forhold og tilfældigheder

▪ Krig, uro og terror kan have stor betydning

▪ Ikke alt sker pga. økonomisk sammenhæng

7.2.6 Regnskabsrelaterede nøgletal

• Beskriver hvordan det er gået historisk set

• Afkastningsgrad o Viser hvordan et selskab gennemsnitligt har forrentet den samlede investerede kapital

o 𝑎𝑓𝑘𝑎𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑 =

𝑝𝑟𝑖𝑚æ𝑟𝑡 𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡𝑟𝑒𝑠𝑢𝑙𝑡𝑎𝑡∗100 𝑔𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚𝑠𝑛𝑖𝑡𝑙𝑖𝑔𝑒 𝑜𝑝𝑒𝑟𝑎𝑡𝑖𝑣𝑒 𝑎𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟

• Overskudsgraden o Viser hvor stort en del af et selskabs omsætning er er tilbage i overskud, når primære omkostninger er dækket

o 𝑜𝑣𝑒𝑟𝑠𝑘𝑢𝑑𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑 =

𝑝𝑟𝑖𝑚æ𝑟𝑡 𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡𝑠𝑟𝑒𝑠𝑢𝑙𝑡𝑎𝑡∗100 𝑛𝑒𝑡𝑡𝑜𝑜𝑚𝑠æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔

• Egenkapitalens forrentning o Viser hvordan et selskab har forrentet den kapital som ejerne har investeret i selskabet o Aktionærer kan sammenligne dette med afkastet af alternative investeringer

o 𝑒𝑔𝑒𝑛𝑘𝑎𝑝𝑖𝑡𝑎𝑙𝑒𝑛𝑠 𝑓𝑜𝑟𝑟𝑒𝑛𝑡𝑖𝑛𝑔 =

𝑜𝑟𝑑𝑖𝑛æ𝑟𝑡 𝑑𝑟𝑖𝑓𝑡𝑟𝑒𝑠𝑢𝑙𝑡𝑎𝑡 𝑒𝑓𝑡𝑒𝑟 𝑠𝑘𝑎𝑡∗100 𝑔𝑒𝑛𝑛𝑒𝑚𝑠𝑛𝑖𝑡𝑙𝑖𝑔 𝑒𝑔𝑒𝑛𝑘𝑎𝑝𝑖𝑡𝑎𝑙

• Soliditetsgrad o Hvordan har virksomheden finansieret sine aktiver o Hvordan selskabets finansiering er sammensat – egenfinansiering og fremmedfinansiering

o En soliditetsgrad på 60 % = 60 % er finansieret med egenkapital, 40 % med

fremmedkapital (gæld)

o Høj soliditetsgrad = kan tåle store tab før egenkapitalen er brugt op

▪ Giver god sikkerhed for investorer og kreditorer o En veletableret virksomheds soliditetsgrad bør overstige 30-40 %

                   𝑒𝑔𝑒𝑛𝑘𝑎𝑝𝑖𝑡𝑎𝑙∗100
o 𝑠𝑜𝑙𝑖𝑑𝑖𝑡𝑒𝑡𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑 =

𝑝𝑎𝑠𝑠𝑖𝑣𝑒𝑟 𝑖 𝑎𝑙𝑡

• Likviditetsgrad o Virksomhedens evne til at betale sine forpligtelser, når de forfalder til betaling

o Lav/faldende likviditetsgrad betyder at selskabet har likviditetsproblemer

o Likviditetsgraden bør ligge over 1,5 (150%), altså at selskabets omsætningsaktiver er mindst 1,5 gange større end selskabets kortfristede gældsforpligtelser

o 𝑙𝑖𝑘𝑣𝑖𝑑𝑖𝑡𝑒𝑡𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑 =

𝑜𝑚𝑠æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑎𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟 𝑘𝑜𝑟𝑡𝑓𝑟𝑖𝑠𝑡𝑒𝑑𝑒 𝑔æ𝑙𝑑𝑠𝑓𝑜𝑟𝑝𝑙𝑖𝑔𝑡𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟

• Indeksberegninger o Gør det nemmere at se udviklingen

Side 34

34

               å𝑟𝑒𝑡𝑠 𝑡𝑎𝑙∗100
o 𝑖𝑛𝑑𝑒𝑘𝑠𝑡𝑎𝑙 =

𝑏𝑎𝑠𝑖𝑠 å𝑟𝑒𝑡𝑠 𝑡𝑎𝑙

• Omsætningshastigheder

o 𝑣𝑎𝑟𝑒𝑙𝑎𝑔𝑒𝑟𝑠 𝑜𝑚𝑠æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠ℎ𝑎𝑠𝑡𝑖𝑔ℎ𝑒𝑑 =

𝑣𝑎𝑟𝑒𝑓𝑜𝑟𝑏𝑟𝑢𝑔 𝑒𝑙.𝑣𝑎𝑟𝑖𝑎𝑏𝑙𝑒 𝑝𝑟𝑜𝑑𝑢𝑘𝑡𝑖𝑜𝑛𝑠𝑜𝑚𝑘𝑜𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑒𝑟 𝑣𝑎𝑟𝑒𝑏𝑒ℎ𝑜𝑙𝑑𝑛𝑖𝑛𝑔𝑒𝑟

o 𝑣𝑎𝑟𝑒𝑑𝑒𝑏𝑖𝑡𝑜𝑟𝑒𝑟𝑛𝑒𝑠 𝑜𝑚𝑠æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠ℎ𝑎𝑠𝑡𝑖𝑔ℎ𝑒𝑑 =

𝑛𝑒𝑡𝑡𝑜𝑜𝑚𝑠æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔 𝑡𝑖𝑙𝑔𝑜𝑑𝑒ℎ𝑎𝑣𝑒𝑛𝑑𝑒𝑟 𝑓𝑟𝑎 𝑠𝑎𝑙𝑔 (𝑣𝑎𝑟𝑒𝑑𝑒𝑏𝑖𝑡𝑜𝑟𝑒𝑟

7.2.7 Børsrelaterede nøgletal

• Beskriver ikke den fulde sandhed, men beskriver nogle udviklingstendenser

• Resultat pr. aktie (earnings per share = EPS)

o Beskriver hvor stort overskud man i et givet år har indtjent til hver enkelt aktie i et selskab.

o Hænger lidt sammen med overskudsgraden

▪ Overskudsgraden viser overskuddet i procent af omsætningen

▪ Resultat pr. aktie viser overskuddet pr. aktie

         å𝑟𝑒𝑡𝑠 𝑟𝑒𝑠𝑢𝑙𝑡𝑎𝑡
o 𝐸𝑃𝑆 =

𝑎𝑛𝑡𝑎𝑙 𝑎𝑘𝑡𝑖𝑒𝑟

• Price/earnings (P/E-rate)

o Viser hvor meget en investor ved den aktuelle børskurs skal betale for at opnå en krone i overskud o Fortælle indirekte hvor meget man kan forvente at opnå i afkast af sin investering o Hvis PE er 10, betaler en investor 10 kr. for årligt at opnå et afkast på 1 kr.

o Jo højere PE, jo dyrere er aktien, jo lavere afkast kan man forvente
           𝑏ø𝑟𝑠𝑘𝑢𝑟𝑠

o 𝑃𝐸 =

𝑟𝑒𝑠𝑢𝑙𝑡𝑎𝑡 𝑝𝑟 𝑎𝑘𝑡𝑖𝑒

• Indre værdi/den teoretiske værdi

o Aktiens regnskabsmæssige værdi o Tallet viser hvor stor egenkapital der er knyttet til hver enkelt aktie

                        𝑒𝑔𝑒𝑛𝑘𝑎𝑝𝑖𝑡𝑎𝑙
o 𝑖𝑛𝑑𝑟𝑒 𝑣æ𝑟𝑑𝑖 𝑝𝑟 𝑎𝑘𝑡𝑖𝑒 =
                        𝑎𝑛𝑡𝑎𝑙 𝑎𝑘𝑡𝑖𝑒𝑟

• Kurs/indre værdi

o Viser hvor meget en investor skal betale for at erhverve en andel af selskabets egenkapital på 1 krone.

o Hvis K/I er større end 1 vil investorerne betale mere for aktierne end den

værdi, som de ifølge årsregnskabet er værd. Der er positive forventninger i fremtiden.

                       𝑏ø𝑟𝑠𝑘𝑢𝑟𝑠
o 𝑘𝑢𝑟𝑠/𝑖𝑛𝑑𝑟𝑒 𝑣æ𝑟𝑑𝑖 =
                      𝑖𝑛𝑑𝑟𝑒 𝑣æ𝑟𝑑𝑖

7.2.8 Andre analyser

• Det er altid godt at se tilbage på regnskabsrelaterede nøgletal og børs relaterede nøgletal i og med at det giver et indblik i hvordan virksomheden tidligere har klaret sig. Gode nøgletal i en årrække betyder ofte en okay fremtid.

• Man kan dog ikke kun bedømme et selskab ud fra de økonomiske forhold. Følgende andre forhold er også vigtige. – kvalitative analyser.

o Idé - og forrentningsgrundlag

Side 35

35

▪ Idégrundlaget beskriver, hvorledes virksomheden vil dække en eller flere behov hos kunderne.

o Produktets livscyklus

▪ Introduktionsfasen, nyt produkt lanceres.

▪ Vækstfasen, salget og indtjeningen er behersket.

▪ Modningsfasen, salg og indtjening når højeste niveau.

▪ Nedgangsfasen, stærkt faldende salg.

o Produktportefølje

▪ Spørgsmålstegn, nye produkter, markedsvæksten er stor og lille markedsandel.

▪ Stjerne, stor markedsandel og stor markedsvækst.

▪ Malkeko, høj kendskabsgrad og markedsandelen er stor.

▪ Hunden, begrænset levetid og nedgangsfase.

o Konkurrencesituation

▪ Konkurrencesituationen for virksomheden og dens nuværende konkurrenter, hvordan hele konkurrencesituationen ser ud med de nedenstående faktorer taget i betragtning.

▪ Leverandørernes forhandlingsstyrke, om leverandørerne kan forhandle sig til noget.

▪ Kundernes forhandlingsstyrke, om kunderne kan forhandle sig til noget.

▪ Tilgang af nye konkurrenter, om der er mange potentielle konkurrenter.

▪ Udbydere af substituerende produkter, om der er andre produkter der kan træde i stedet for det produkt som selskabet sælger.

o Konkurrencestrategi

▪ Omkostningsminimering – omkostningsleder, hele markedet og lave omkostninger

▪ Differentiering, unikt produkt og hele markedet

▪ Omkostningsfokus, lave omkostninger og markedssegment

▪ Fokuseret differentiering, unikt produkt og markedssegment o Vækststrategi

▪ Salgsudvikling, nuværende marked og nuværende produkter

▪ Markedsudvikling, nuværende produkter og nye markeder.

▪ Produktudvikling, nuværende markeder og nye produkter.

▪ Diversifikation, nye produkter og nye markeder.

o Andre forhold

▪ Netværkssamarbejde, om man er god til at samarbejde.

▪ Forsyningssikkerhed, hvis der er problemer der hvor leverandøren er.

▪ Samfundsudviklingen, lovgivning og offentlige bevillinger kan få store betydninger.

▪ Ledelseskapacitet, om der er en god ledelse.

▪ Personale, om personalet har den nødvendige viden og de kan sammen.

Side 36

36

▪ Teknisk kapacitet, knowhow og moderne virksomhed.

▪ Udviklingskapacitet, om virksomheden er innovativ.

o SWOT-analyse

▪ For at få et samlet overblik over virksomhedens situation og fremtidige potentiale vil en SWOT-analyse være en oplagt analyse at foretage.

o Teknisk analyse

▪ Man forsøger at finde ud af hvad trenden er og hvornår den vender. Hvis aktiekursen når et bundpunkt vil den falde mere og hvis den når et toppunkt vil den stige.

7.3 Investeringsforeninger

• En gruppe af personer som i forening foretager investeringer i værdipapirer

• Mange forskellige ”afdelinger” – altså investerer foreningerne i mange forskellige ting, så det er nemt at finde en forening der investere i noget man selv har lyst til at investere i.

• Fordele ved at investere i investeringsforeninger o Man opnår en høj grad af sikkerhed og risikospredning, da investeringsforeninger er underlagt forholdsvis stramme lovkrav. Der er f.eks.

regler for hvor stor en del af investeringsforeningens formue der må placeres i et enkelt selskab o Investeringsforeningen råder over den nødvendige finansielle ekspertise o Man kan alt afhængigt af foreningsvalget opnå pæne afkast o Handels- og administrationsomkostninger fordeles på alle foreningens medlemmer, hvorfor det er muligt at investere for selv beskedne beløb i en investeringsforening.

7.4 Obligationer

• Gældsbevis – giver ejeren ret til at modtage renter og afdrag

7.4.1 Obligationsmarkedet

• Se side 150 + 151

7.4.2 Rentebegreber

• Den nominelle rente/den pålydende rente

o Den rente som obligationen bliver forrentet med o Ved udstedelse ligger denne tæt på markedsrente

• Den direkte rente o Den nominelle rente viser ikke den reelle forrentning, i og med obligationer sjældent handles til kurs 100 o Hvis obligationen ikke købes til kurs 100 vil den direkte rente afvige fra den nominelle rente o Hvis kursen er lavere end 100, vil den direkte rente være højere o Hvis kursen er højere end 100 vil den direkte rente være lavere

• Den effektive rente o Hvis obligationerne er købt over kurs 100 er der udtrækningsrisiko, og den effektive rente vil være lavere end den direkte rente

Side 37

37 o Hvis obligationerne er købt under kurs 100 er der udtrækningschance, og den effektive rente vil være højere end den direkte rente

• Den effektive rente efter 45 % skat o Renteindtægter er skattepligtig indkomst o Kursgevinster på obligationer er skattefrie

7.4.3 Fortjeneste på en obligation

• En fortjeneste eller et tab på en obligationsinvestering beregnes på grundlag af de

renteindtægter, som obligationerne har givet + provenuet ved udtræk +/- eventuelle

ændringer i obligationernes børsværdi, dvs. Forskellen mellem obligationernes salgs-og købspris.

7.4.4 Vurdering af obligationer

• Forskellige risici ved obligationsinvesteringer

o Kreditrisiko = hvis obligationsudsteder (låntager) ikke kan betale renter og

afdrag.

o Likviditetsrisiko = hvis man ikke kan finde købere når man vil sælges

obligationen

o Valutarisiko = hvis der er investeret i obligationer der afregnes i udenlandsk
valuta og valutaen stiger/falder
o Landerisiko = hvis man har investeret i lande der er ustabile (Grækenland)
o Renterisiko/kursrisiko = der kan ske kursfald på de obligationer man har

investeret i

7.4.5 Forhold, som påvirker obligationskurserne

• Obligationer kan opdeles i følgende tre hovedgrupper efter deres løbetid o Pengemarkedet

▪ Obligationer der har en restløbetid op til et år

▪ Påvirkes af Nationalbanken

• Hvis kronen kommer under pres vil pengemarkedet blive berørt og dermed også kursen på obligationer med kort restløbetid o Kapitalmarkedet

▪ Obligationer med restløbetid på mere end 5 år

▪ Følsomme over for investorernes inflationsforventninger o Kreditmarkedet

▪ Obligationer med restløbetid på mellem 1 og 5 år

▪ Påvirkes i større eller mindre grad af overstående beskrevne forhold

7.4.6 Overvejelser inden en obligationsinvestering

• Ting der skal overvejes o Beløbets størrelse o Formål og tidshorisont o Risiko og afkast

7.5 Futures og optioner

7.5.1 Futures

Side 38

38

7.5.2 Optioner

8. En virksomheds balancestruktur

8.1 Investering og finansiering

• Aktiverne viser virksomhedens kapitalanvendelse eller kapitalbehov

• Passiverne viser virksomhedens kapitalfremskaffelse eller kapitaldækning

• Se figur side 167

8.2 Den vertikale balancestruktur

• Man fokusere på forholdet mellem virksomhedens anlægsaktiver og dens omsætningsaktiver samt forholdet mellem virksomhedens egenkapital og den gældsforpligtelser.

• Soliditetshensyn o Ved en virksomheds soliditet forstås dens evne til at modstå tab o Anlægsgrad

▪ Viser hvor meget en virksomheds anlægsinvesteringer udgør i forhold til de samlede investeringer i virksomheden

▪ 𝐴𝑛𝑙æ𝑔𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑 =

𝑎𝑛𝑙æ𝑔𝑠𝑎𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟∗100 𝑎𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟 o Soliditetsgrad

▪ Viser hvor stor en andel af virksomhedens samlede aktiver der er finansieret med egenkapital

                   𝑒𝑔𝑒𝑛𝑘𝑎𝑝𝑖𝑡𝑎𝑙∗100
▪ 𝑠𝑜𝑙𝑖𝑑𝑖𝑡𝑒𝑡𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑 =

𝑎𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟

▪ Hvis soliditetsgraden er lav er det dårligt for virksomheden, i og med de ikke har ret meget egenkapital at tære på o Gældsætningsgrad

▪ Viser hvor stor en andel af virksomhedens samlede aktiver, der er finansiering med fremmedkapital (gæld)

▪ 𝑔æ𝑙𝑑𝑠æ𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑔𝑟𝑎𝑑 =

𝑔æ𝑙𝑑𝑠𝑓𝑜𝑟𝑝𝑙𝑖𝑔𝑡𝑒𝑙𝑠𝑒𝑟∗100 𝑎𝑘𝑡𝑖𝑣𝑒𝑟 o Gearing

▪ Viser forholdet mellem en virksomheds gældsforpligtelser og dens egenkapital

Side 39

39

▪ 𝑔𝑒𝑎𝑟𝑖𝑛𝑔 =

𝑔æ𝑙𝑑𝑠𝑓𝑜𝑟𝑝𝑙𝑖𝑔𝑡𝑒𝑙𝑒𝑟 𝑒𝑔𝑒𝑛𝑘𝑎𝑝𝑖𝑡𝑎𝑙

• Rentabilitetshensyn o Se side 174

8.3 Den horisontale balancestruktur

• Likviditetshensyn o Kapitalbindingsgrad o Likviditetsgrad o Forrentningshensyn