Notater til VØ B eksamen

Side 1

Indholdsfortegnelse

STRATEGI: .......................................................................................................................................................... 2 Konkurrencestrategi ...................................................................................................................................... 2 Porter’s konkurrencestrategier: .................................................................................................................... 2 Vækststrategi ................................................................................................................................................. 3 Kalkulation ......................................................................................................................................................... 5 Kostpris: ......................................................................................................................................................... 5 Dækningsbidrag ............................................................................................................................................. 5 Optimal salgspris og afsætning ..................................................................................................................... 5 Hvor mange ekstra skal sælges? .................................................................................................................... 6 Indkøbsstyring og logistik .................................................................................................................................. 6 Optimal indkøbsstørrelse .............................................................................................................................. 6 Beregning af lageromkostninger og ordreomkostninger .............................................................................. 6 Regnskabsafslutning .......................................................................................................................................... 7 Regnskabsanalyse .............................................................................................................................................. 8

Side 2

STRATEGI:

Konkurrencestrategi

Her vil man kunne finde noget af svaret på, hvis ikke virksomhed ikke differentierer sig eller heller ikke producerer til lave omkostninger, dør den eller klare den klare sig så? Den her model starter man med at gå igennem, så man kan se, hvorfor de evt. skal lave deres konkurrencestrategi om, eller om de vil kunne overleve med den strategi, de fører nu.

Porter’s konkurrencestrategier:

Omkostningsleder: hvis en virksomhed er omkostningsleder, ønsker den at konkurrere på prisen, og den vil forsøge at øge kundernes opmærksomhed på prisen. Kunderne opfatter i mange tilfælde produktet som homogent, dvs. at de ikke har præference for én producents produkt frem for de andre produkter på markedet. Det betyder, at prisen dermed er den primære handlingsparameter, når man benytter konkurrencestrategien omkostningsleder. Stordriftsfordele er også værd at kigge på her.

Omkostningslederen vil typisk have lavere variable enhedsomkostninger end konkurrenterne. Det kan bl.a.

skyldes, at virksomheden på grund af store indkøb har opnået lave indkøbspriser. Omkostningslederen vil på grund af en meget stor produktion desuden have relativt lave kapacitetsomkostninger pr. produceret enhed, da virksomhedens samlede kapacitetsomkostninger jo bliver fordelt ud på en meget stor produktion Differentiering: Hvis en virksomhed søger at få tillagt sit produkt ekstra værdi i kundernes øjne, ønsker den at satse på differentiering som konkurrencestrategi. Virksomheden vil altså forsøge at skabe et unikt produkt i forhold til konkurrenternes produkter, og den vil bestræbe sig på at minimere kundernes opmærksomhed på prisen. Der vil typisk være tale om et heterogent marked, hvor kunderne ofte har visse præferencer for én producents produkt frem for andre produkter på markedet. Det er dermed muligt at konkurrere på andet end prisen. Differentieringen kan fx skyldes særlige egenskaber ved selve produktet, produktets design, producentens image eller producentens særlig service. Virksomhedens produkt

Side 3

henvender sig til hele markedet, og virksomheden ønsker naturligvis at få en så stor markedsandel som muligt. Virksomheden ønsker dog at opnå en relativ høj pris for produktet. Hvis virksomheden ved en relativ høj salgspris på produktet kan opnå en stor salgsvolumen, og hvis den samtidig kan holde et relativt lavt omkostningsniveau, så kan den virkelig tjene gode penge ved at anvende denne konkurrencestrategi.

Omkostningsfokus: Hvis en virksomhed kun ønsker at sælge sit produkt til visse dele af et marked, ønsker den at gøre brug af en fokusstrategi. Virksomheden kan fx vælge at satse på et bestemt markedssegment, dvs. en særlig udvalgt gruppe af kunder. Der kan også være tale om, at virksomheden ønsker at satse på en geografisk afgrænset del af totalmarkedet. Hvis der er tale om et homogent marked, vil prisen som tidligere nævnt være den primære handlingsparameter. Man taler derfor om, at virksomheden benytter omkostningsfokus som konkurrencestrategi. Virksomheden vil ofte være en mindre udbyder på et marked, hvor der er en omkostningsleder. I de fleste tilfælde vil denne omkostningsleder også være virksomhedens primære konkurrent. Virksomheden er nødt til at være skarp på prisen, selv om dens størrelse ikke umiddelbart berettiger hertil. Det er altså ikke den nemmeste strategi at følge, men hvis virksomheden ønsker at være på markedet, må den nødvendigvis have et konstant fokus på omkostningerne.

Virksomheden må dog konstant leve med den risiko, at den kan blive udkonkurreret af omkostningslederen.

Fokuseret differentiering: Hvis en virksomhed har valgt at gøre brug af en fokusstrategi, dvs. satse på en mindre del af markedet, kan den også anvende fokuseret differentiering som konkurrencestrategi. Det vil ofte være lettere at satse på denne strategi end på at forfølge strategien omkostningsfokus. Det skyldes, at der ved fokuseret differentiering opbygges præferencer, der gør det muligt at opnå forholdsvis høje salgspriser og dermed skabe en relativ god indtjening. Virksomheden bliver næppe blandt de største i branchen, men det gør ikke så meget, da virksomheden har en relativ sikker position, som selv de største konkurrenter har meget svært ved at true.

Vækststrategi

Markedspenetrering - En vækststrategi hvor virksomheden søger at sikre et øget salg til de nuværende markeder med nuværende produkter

Side 4

• Øge markedsandel

• Øge forbrug hos eksisterende kunder

• Få flere i målgruppen til at bruge produktet

Produktudvikling - En vækststrategi hvor der tilbydes nye produkter til nuværende markeder. Et produkt er nyt når der dækkes nye behov

• Produktforbedringer

• Produktlineudvidelse

• Nyt produkt til samme målgruppe

Markedsudvikling - En vækststrategi hvor virksomheden øger salget med sine nuværende produkter til nye markeder

• Udvide markedet til nye segmenter

• Geografisk ekspansion

Diversifikation, er ikke med under intensivering. Vækst på nye markeder med nye produkter.

• Koncentrisk diversifikation - Man ”angriber nye markeder og kunder men anvender den allerede eksisterende teknologi og markedsføring i virksomheden – altså er der er vis sammenfald

• Konglomerat diversifikation - Man ” angriber” nye markeder og kunder hvor man ikke kan anvende den nuværende teknologi. Problemet er ofte at virksomheden ikke besidder den nødvendige ekspertise i den branche.

Integration: virksomheden forsøger at sikre vækst eller kontrol ved at flytte sig i forsyningskæden. Det kan ske ved, at virksomheden overtager en funktion eller opbygger en virksomhed ved egen etablering eller ved opkøb. Et andet ord for integration er sammenligning.

Tre former for integration:

- Vertikal integration – virksomheden overtager nogle af de funktioner, som andre virksomheder hidtil har varetaget. Det kan både være forlæns eller baglæns integration – up stream eller down stream. Hvis man fx vælger at skippe en mellemhandler, så er det forlæns integration, men hvis man vælger at skippe underleverandørerne, så er det baglæns integration.

- Horisontal integration – her udvider virksomheden sine aktiviteter på samme niveau i forsyningskæden.

Det kaldes også sidelæns integration. Det kan ske på to måder: enten ved at man fusionerer eller opkøber en eksisterende virksomhed på samme niveau. Man kan også etablere en helt ny virksomhed.

- Strategisk alliance – det er et partnerskab med en eller flere virksomheder. De positive sider ved det er stordriftsfordele indenfor bl.a. produktudvikling, produktion eller markedsføring.

Frasalg eller lukning kan også være en fremtidig strategi, hvis man fx mener, det vil kunne betale sig for virksomheden at lukke eller frasælge en funktion eller et område i virksomheden. Fx kan man vælge at

Side 5

lukke den, hvis man kan se, at den er i fasen vækst eller modenhed i PLC-modellen, som vi har hørt om tidligere. Man bruger ordet downsizing omkring denne strategi, fordi den formindsker virksomheden.

Kalkulation

Kostpris:

Eks:

Indkøbspris pr.stk | 470 | euro
Indkøb pr. gang | 10 | stk.
Kurs for 100 euro | 744 | kr.
Hjemtagelsesomkostninger for 10 stk. | 4.200 | kr.

Assurance (beregnes af indkøbsprisen + hjemtagelsesomk.) 1,50 %

Beregning:

(470*744)/100= 3496,8 kr. pr. stk. – vi finder indkøbsprisen i DKK.

3496,8+420= 3916,8 kr. pr. stk. – vi plusser med hjemtagelsesomk.

3916,8*1,015= 3975,552 kr. er kostprisen. – så ganger vi med 1,015

for at få 1,50 % i assurance. Det er forskelligt, om assurance skal beregnes før eller efter hjemtagelsesomkostningerne.

Dækningsbidrag

Nettoomsætning

- variable omkostninger

= dækningsbidrag

Optimal salgspris og afsætning

Eks:

Salgspris Afsætning enhedsom-kr. stk. kostninger

Variable kr.

12.500 | 30 | 8.100
12.000 | 40 | 8.100
11.500 | 50 | 8.100
11.000 | 60 | 8.100
10.500 | 70 | 8.100
10.000 | 75 | 8.100

Side 6

Salgspris kr. | Afsætning stk. | VE kr. | DB pr. enhed | DB i alt
12.500 | 30 | 8.100 | 4.400 | 132.000
12.000 | 40 | 8.100 | 3.900 | 156.000
11.500 | 50 | 8.100 | 3.400 | 170.000
11.000 | 60 | 8.100 | 2.900 | 174.000
10.500 | 70 | 8.100 | 2.400 | 168.000
10.000 | 75 | 8.100 | 1.900 | 142.500

Her har vi brugt enhedsmetoden.

Vi beregner DB i alt ved at sige: DB pr. enhed(salgspris-VE)*afsætning

Totalmetoden er på side 259. Totalmetoden skal bruges, hvis virksomheden ikke skal have fastsat salgsprisen.

Differensmetoden er på side 263.

Hvor mange ekstra skal sælges?

• Hvis en reklamekampagne på 58.000 skal dækkes. DB pr. stk. er 2900.

58.000/2.900= 20 stk. ekstra skal der sælges.

Indkøbsstyring og logistik

Optimal indkøbsstørrelse

Optimal indkøbsstørrelse / Wilsons formel

Ordreomkostninger (O), kr. 3

Lagerrente (R) 1%

Kostpris pr. stk. (P), kr. 345

Årligt forbrug (F), stk. 2.884

Optimal indkøbsstørrelse, stk. 71 Q=KVROD((2*F*O)/(R*P))

Så skal vi bare selv sætte tallene ind og skrive en konklusion.

Beregning af lageromkostninger og ordreomkostninger

Lageromk.=

Side 7

Ordreomk.=

Q= optimal indkøbsstørrelse, som vi har beregnet med Wilsons formel.

Forklar, hvorledes det vil påvirke årets resultat og egenkapital, hvis lageret af Action er værdiløst.

Det vil påvirke årets resultat i en negativ retning, da det er penge, der er mistet, og derfor vil egenkapitalen også blive mindre.

Hvis lageret af Action er værdiløst, vil årets resultat blive forringet, da man skal udgiftsføre lagerets værdi, således at aktivets værdi bliver nul. Hermed vil egenkapitalen også blive lavere.

Regnskabsafslutning

Vareforbrug for december 2009 udgør kr. 2.500= Debet på vareforbrug og kredit på varelager.

Beholdning af kontorartikler udgør kr. 12= Debet på periodeafgrænsningsposter og kredit på øvrige omk.

Skyldig reparation af firmabil udgør kr. 6= Debet på bilers driftsomk. og kredit på andre kreditorer.

Afskrivning på biler udgør kr. 102= Debet på afskrivning på biler og kredit på akk. afskrivninger på biler.

Afskrivning på inventar udgør kr. 75= Debet på afskrivninger på inventar og kredit på akk. afskrivninger på

inventar.

Afslut momsregnskabet= kreditér købsmoms på købsmoms, debitér salgsmoms på salgsmoms. Kreditér

salgsmoms og debitér købsmoms på momsafregningskontoen.

Varelageret pr. 30.9. 2010 er optalt og vurderet til kr. 464= debet på varelager og kredit på vareforbrug.

Varelageret (konto 12110) er bogført til 3201. En optælling af lageret viser, at det på optællingsdagen

udgør 2751. Der er altså fjernet for 450 (= 450) fra lageret uden at det er bogført. Derfor

bogføres 450 i kredit på konto 12110, så varelageret nu stemmer i bogholderiet, og der debiteres 450 på vareforbrugskontoen (konto 2100).

Beholdning af salgsbrochurer udgør kr. 20= debet på periodeafgrænsningsposter og kredit på

salgsfremmende omkostninger.

Skyldig regnskabsassistance udgør kr. 16= debet på øvrige omkostninger/administrationsomkostninger og

kredit på andre kreditorer.

Tilskrevne renter på kassekreditten udgør kr. 3= debet på kassekredit og kredit på renteindtægter.

Privatforbruget skal overføres til kapitalkontoen= debet på kapitalkontoen og kredit på privatforbruget.

Beholdning af reklameartikler er pr. opgjort til kr. 32.452= debet på periodeafgrænsningsposter

og kredit på salgsfremmende omkostninger.

Side 8

Renteindtægter for bankkontoen anslås for oktober kvartal 2007 til kr. 6.100= debet på

periodeafgrænsningsposter og kredit på renteindtægter.

Renteomkostninger for kassekreditten anslås for oktober kvartal 2007 til kr. 6.250= debet på

renteomkostninger og kredit på periodeafgrænsningsposter.

Skyldig reparation af lagerinventar pr. udgør kr. 24.000= debet på lokaleomkostninger og kredit

på andre kreditorer.

Forudbetalte bilforsikringer for januar kvartal 2008 udgør kr. 21.000= debet på periodeafgrænsningsposter

og kredit på bilers driftsomkostninger.

Forudbetalt husleje for januar 2008 udgør kr. 20= debet på periodeafgrænsningsposter og kredit på

lokaleomkostninger.

Skyldigt revisorhonorar pr. udgør kr. 18= debet på øvrige omkostninger og kredit på andre

kreditorer.

Beholdning af kontorartikler er pr. vurderet til kr. 3= debet på periodeafgrænsningsposter og

kredit på øvrige omkostninger.

Tilskrevne renter og provision på kassekreditten for oktober kvartal 2007 udgør kr. 6= debet på

renteomkostninger og kredit på kassekreditten.

Skyldig regning for salgsbrochurer udgør kr. 15.000= debet på salgsfremmende omkostninger og kredit på

andre kreditorer.

Skyldig reparation af firmabil udgør kr. 6= debet på bilers driftsomkostninger og kredit på andre kreditorer.

Regnskabsanalyse

4 TRIN:

1) Beregn nøgletal – afkastningsgrad, overskudsgrad, a. o. h.

2) Redegøre for udviklingen

3) Vurder niveauet A) markedsrenten= 5-6 %. B) branchetal/normtal – hvad er gennemsnittet for

branchen? Hvordan ligger de andre virksomheder i branchen?

4) Hvorfor? Hvad er årsagen til, at vores nøgletal stiger eller falder?

Der er mange årsager til det, men der er næsten altid en rimelig afgørende faktor som fx meget stigende omkostninger.

Hvis gældsrenten og afkastningsgraden er det samme, så er der store problemer.

BEREGNING AF NØGLETAL:

Afkastningsgrad= Resultat før renter x 100

Aktiver

Side 9

Overskudsgrad= resultat før renter*100/omsætning

Aktivernes omsætningshastighed= nettoomsætning/aktiver

- Gældsrenten= renteomkostninger*100/gældsforpligtelser
- Egenkapital forrentning= resultat efter renter*100/egenkapital – er også et bevis på, om vi tjener

penge. Hvem er interesseret i det? Det er dem, der har indskudt pengene. Hvad får man ud af det som ejer?

Med de to ekstra nøgletal kigger vi på passiverne/pengene.

Rentemarginal i % = Afkast – gældsrente

Likviditetsgrad= omsætningsaktiver*100/kortfristetgæld – den skal være over 100, ellers har vi ikke penge

til at betale vores kortfristede gæld. Hvis man ikke kan det, er man illikvid. Det er nok til at blive erklæret konkurs.

Soliditetsgrad: er man solid? Af de samlede passiver er egenkapitalen 60 %, hvis soliditetsgraden er 60.

Egenkapitalen/samlede aktiver.

Markedsrenten: Markedsrenten: sammenligner nøgletallene med markedsrenten. Men hvad er markedsrenten?

Findes ikke nogen steder, men det er det renteniveau, der er i samfundet på nuværende tidspunkt.

Hvis vi har nogle penge og vil købe nogle aktier i en virksomhed. Vi vil gerne have nogle penge ud af det – vi

skal have vores penge forrentet/vi skal have et udbytte.

100.000 kr. – investerer i en virksomhed, køber aktier. Ellers kan vi sætte dem i banken, hvor vi kan se, hvad vi får i rente(3 %>renten)

Obligationer: 4,5-5 % ved at vælge de rigtige obligationer.

Markedsrenten er den sikre måde – hvor kan vi sætte pengene hen uden at miste noget. Ved at sætte penge ind i en virksomhed, så kan vi risikere, at den går konkurs.

Derfor vil folk helst investere i en virksomhed, der ligger over markedsrenten, der ligger på omkring 4-5 %, for så er der større chance for, at det går godt.

Det vi kan få på sikre vilkår på markedet.

Egenkapitalens forrentning skal helst ligge på omkring 15-25 % eller endnu højere, for så er vi mere sikre, og så kan det godt betale sig.