Noter til VØ

Side 1

⚫ 11. Virksomhedens omkostninger

⚫ Vareforbrug/materialeforbrug

– Handelsvirksomhed – kostpris for solgte varer

– Produktionsvirksomhed – forbrugte råvarer m.v.

– Variabel omkostning

⚫ Lønninger

– Arbejdsløn

⚫ Tidløn(Variabel omkostning)

⚫ Akkordløn(Variabel omkostning)

– Sælgerløn

⚫ Salgsprovision(Variabel omkostning)

⚫ Gage (Kapacitetsomkostning)

– Anden løn

⚫ Gage (Kapacitetsomkostning)

⚫ Afskrivninger

Kostpris = købspris + hjemtagelsesomkostninger + klargøring

Scrapværdi: Den pris virksomheden kan få for deres anlægsaktiv når de er færdig med at bruge det Levetid: den tid virksomheden bruger anlægsaktivet i.

⚫ Den lineære metode

Kostpris - scrapværdi

Årlig afskrivning = Brugstid

⚫ Saldometoden

Bogført værdi primo x afskrivningsprocent

– Årlig afskrivning = 100

Dækningsbidrag:

Dækningsbidrag( DB) = omsætning – VO

Side 2

Fakturabeløb

– Fakturabeløb inklusive moms omregnes således:

Beløb med moms x 100 Beløb med moms

Beløb uden moms = 125 = 1,25

– Beløb i fremmed valuta omregnes således:

Beløb i fremmed valuta x valutakurs

Beløb i danske kroner = 100

Hjemtagelsesomkostninger

– Fragt

– Forsikringspræmie (assurance)

– Vareafgift

– Speditionsomkostninger

Bidragskalkulation i en Produktionsvirksomhed

Direkte variable produktionsomkostninger

+ Indirekte variable produktionsomkostninger
= Variable produktionsomkostninger
+ Variable salgsomkostninger
= Variable omkostninger

Kap. 12

Omsætning = Afsætning * Salgspris

VO = VE* Afsætning(stk)

VE = VO/Afsætning(stk)

DB pr stk = salgspris – VE

DB = DB pr stk * Afsætning

ELLER

DB = Omsætning – VO

SO = KO + VO

SE = SO/ Afsætning

Ændring i Omsætning

Side 3

Ændring i afsætning = DOMS

Ændring i VO______

Ændring i afsætning = DOMK

(HUSK at DOMK skal regnes anderledes i KAP. 11. Der skal I bruge SO i stedet for VO) EKS PÅ DOMK:

Afsætning VO DOMK sække kr. kr.

0 0

145

20.000 2.900.000

136

30.000 4.260.000

DOMK = Ændring i VO/ Ændring i Afsætning. : (900.000)/ (00) = 136.

DOMK betyder hvor store omkostninger den næste enhed(sæk) får VO til at stige med.

I eksemplet betyder dette, at sæk nummer 20.033 får VO til at stige med 136kr., da den ligger mellem

20.000 og 30.000 sække.

2

Fastlæggelse af den optimale salgspris.

1. Totalmetoden:

Omsætning – VO = DB i ALT.

2 Enhedsmetoden:

Salgspris – VE = DB pr enhed.

DB pr. enhed x Afsætning = DB i ALT.

3. Differensmetoden

DOMS – DOMK = DIFB (Så det sted hvor DIFB går fra + til – skal i vælge.)

Minimumspris under fuldkommen konkurrence:

Kort sigt = VE
Langt sigt = SE

Minimumspris under monopol:

Kort sigt = VE (Evt. opretholde afsætning på kort sigt selv om negativt DB for at holde på sit

marked)

Side 4

Langt sigt = SE

4

Valg af afsætningsalternativ med reklame:

MFB = Markedsføringsbidrag.
MFB = DB i alt – reklame

Og så vælger I det alternativ, hvor MFB er størst.

5

Nulpunktsberegninger.

Beregning af nulpunktsafsætning:

1. Fastlæggelse af krav til dækningsbidrag i alt efter parameterændring.

DB i alt før parameterændring plus eventuelle ekstra reklameomkostninger plus eventuelle ekstra kapacitetsomkostninger.

2. Beregning af dækningsbidrag pr. stk. efter parameterændring

Salgspris minus VE efter parameterændring.

3. Beregning af nulpunktsafsætning

Kravet til DB i alt (punkt 1) divideret med DB/stk. (punkt 2).

Krav til DB i alt

Nulpunktsafsætning = (salgspris - VE)

1. EKS på Nulpunktsafsætning:

Vi vil have et DB på 400.000kr

Vores variable enhedsomkostninger (VE) var 3.000 kr og Salgsprisen var 4.000 kr.

Ny er der opstået det problem, at de råvarer vi indkøber er blevet 500 kr. dyrere pr. enhed. Så hvis vi stadig vil have et DB på 400.000 kr, skal vi sælge:

400.000 kr...............

4.000 kr. - (3.000 kr + 500 kr) = 800 enheder

2 EKS på Nulpunktsafsætning:

Vi vil finde ud af hvor meget mere vi skal sælge (i enheder), for at en reklame kan betale sig.

Reklamen koster 40.000kr

DB uden reklamer er 400.000kr.

DB pr enhed er 1.000kr.

Før reklame solgte vi 400 enheder

Side 5

Det betyder, at vi nu skal opnå et DB med reklamer på: Reklamen + DB er altså 440.000 kr.
(400.000 kr.+ 40.000 kr.)

440.000kr

1.000 = 440 enheder

Vi skal sælge 440 enheder for at få et DB på 440.000 kr.

Alt dette betyder, at reklamen minimum skal skabe et mersalg på 40 enheder(440 enheder - 400 enheder), for at den kan betale sig.

Nulpunktsomsætning

Først skal dækningsgraden udregnes

Dækningsgrad(%) = Dækningsbidrag x 100

Omsætning

Dækningsgraden angiver, hvor meget Dækningsbidraget er i procent af omsætningen.

Nulpunktsomsætningen = Krav til DB i ALT x 100

Dækningsgrad

EKS:

Omsætning…….250.000Kr

- VO……………140.000Kr

= DB……………..110.000Kr

Dækningsgraden bliver da: 110.000Kr x 100

250.000Kr = 44%

Nu vil vi lave en reklame, der koster 20.000kr

Det betyder at ”Krav til DB i ALT” bliver 130.000 kr (110.000 kr + 20.000 kr)

Nulpunktsomsætningen bliver da:

130.000 kr x 100

44% = 295.454,55kr

Det betyder, at vi skal have en omsætning på 295.454,55 kr for at få dækningsgraden på 44% med reklamen.

Side 6

Hvilket igen vil sige, at reklamen skal skabe en meromsætning på mere end 45.454,55 kr

(295.454,55 kr - 250.000 kr) for at reklamen kan sige at være acceptabel.

KAP 13.

Analyse af rentabilitet

Afkastningsgrad

Resultat før renter x 100

Afkastningsgrad = Aktiver

Afkastningsgraden = Forrentning af den investerede kapital (rentabilitet). For at det kan

svare sig at investere penge i en virksomheden skal Afkastningsgrad være over den rente, vi kan få i banken, der er på ca. 5% i 2004.

- Grunden til at vi bruger ”Resultat før renter” er fordi vi her kun er interesseret i at se på, hvor effektiv virksomheden er, og ikke hvordan den er blevet finansieret.

Overskudsgrad

Resultat før renter x 100

Overskudsgrad = Omsætning

Overskudsgrad = Andel af omsætningen, der bliver til indtjening (indtjeningsevne)

Hvor god er virksomheden til at tilpasse sine omkostninger til sin indtjeningsevne.

Viser hvor stor en procentdel der er tilbage til skat, renteomkostninger og overskud.

Aktivernes omsætningshastighed

Nettoomsætning

Aktivernes omsætningshastighed = Aktiver

Hvor stor aktivitet der er opnået på den investerede kapital (kapitaltilpasningsevne) Hvor god er virksomheden til at tilpasse sin kapital til aktiviteter.

Udtryk for hvor effektivt virksomheden har udnyttet sit kapitalapparat.

Sammenhæng

– Afkastningsgrad = overskudsgrad x aktivernes omsætningshastighed

Egenkapitalens forrentning

Resultat efter renter x 100

Egenkapitalens forrentning = Egenkapital

Forrentningen af den kapital ejerne har investeret i virksomheden

Er Egenkapitalens forrentning større end afkastningsgraden, betyder det, at der er fortjeneste på fremmedkapitalen.

Side 7

Gældsrente.

Renteomkostninger x 100

Gældsrente = Gældsforpligtelser

Den rente virksomheden i gennemsnit betaler af sine forpligtelser

Sammenhæng.

– Afkastningsgraden > gældsrenten

Så er der Fortjeneste på gæld → Egenkapitalens forretning > afkastningsgraden

– Afkastningsgraden < gældsrenten

Så er der Tab på gæld → Egenkapitalens forrentning < afkastningsgraden

Kap. 14.

⚫ Et budget er en beskrivelse af forventningerne til en fremtidig periodes økonomi (indtjening og likviditet).

⚫ Budgettets formål

– En samlet vurdering af indtjening og likviditet for den kommende periode

– Tvinger medarbejderne til at finde alternative løsninger

– Sikrer en koordinering af virksomhedens aktiviteter

– Middel til at delegerer beslutningsretten

– Kontrolgrundlag.

Aktivitetsbudgettering

⚫ Aktivitetsbudgettering

– Direkte aktivitetsbudgettering

⚫ Begrænset antal produkter i sortimentet

⚫ Der budgetteres for hvert produkt:

– Salgspris

– Afsætning

– VE(variable enhedsomkostninger)

– Evt. markedsføringsindsats

– Indirekte aktivitetsbudgettering

⚫ Stort antal produkter i sortimentet

⚫ Der budgetteres for varegrupper eller for virksomheden i alt

– Gennemsnitlig ændring i salgspriser

– Gennemsnitlig ændring i afsætning

– Gennemsnitlig ændring i VE(variable enhedsomkostninger)

Side 8

Budgetudarbejdelse

⚫ Budgettets bestanddele

– Resultatbudget

⚫ Viser de forventede indtægter, omkostninger og resultat for en periode

– Likviditetsbudget

⚫ Viser de forventede ind- og udbetalinger samt den samlede likviditetsvirkning for en periode

Hvad kan der gøres hvis likviditetsbudget ikke er for godt?

1.Forhøjelse af maksimum beløbet på ens kassekredit

2. Få længer kredit hos ens leverandører.(vente med at betale)

3. Nedbringe kredit tiden hos ens kunder(få ens kunder til at betale hurtigere)

4. Udskyde investeringer i anlægsaktiver (EKS: vente med at købe en ny dyr maskine)

5. Gøre egenkapitalen større (ejerne kan indskyde flere penge i virksomheden) Budgetudarbejdelse – eksempel resultatbudget handelsvirksomhed

Resultatbudget for 20x8 i 1.000 1.kvt. 2.kvt. 3.kvt. 4.kvt. I alt kr.

Nettoomsætning | 6.000 | 6.000 | 6.000 | 6.000 | 24.000

- Vareforbrug | 4.455 | 4.455 | 4.455 | 4.455 | 17.820

Bruttofortjeneste | 1.545 | 1.545 | 1.545 | 1.545 | 6.180
- Salgsprovision | 300 | 300 | 300 | 300 | 1.200
Dækningsbidrag | 1.245 | 1.245 | 1.245 | 1.245 | 4.980
- Salgsfremmende omkostninger | 225 | 225 | 225 | 225 | 900
Markedsføringsbidrag | 1.020 | 1.020 | 1.020 | 1.020 | 4.080

- Kontante kapacitetsomkostninger 600 600 600 600 2.400

Indtjeningsbidrag | 420 | 420 | 420 | 420 | 1.680

- Afskrivning på inventar | 100 | 100 | 100 | 100 | 400

Resultat før renter | 320 | 320 | 320 | 320 | 1.280

- Renteomkostninger | 50 | 50 | 50 | 50 | 200

Resultat før skat | 270 | 270 | 270 | 270 | 1.080

Skat af årets resultat 302

Årets resultat 778

Side 9

Budgetudarbejdelse – eksempel likviditetsbudget handelsvirksomhed

Likviditetsbudget for 20x8 i 1.000 1.kvt. 2.kvt. 3.kvt. 4.kvt.

kr.

Indbetalinger:

Varesalg pr. kontant | 3.000 | 3.000 | 3.000 | 3.000
Varesalg pr. 3 måneder | 2.000 | 3.000 | 3.000 | 3.000
I alt | 5.000 | 6.000 | 6.000 | 6.000

Udbetalinger:

Varekøb pr. 3 måneder | 2.975 | 4.455 | 4.455 | 4.455
Salgsprovision | 300 | 300 | 300 | 300
Salgsfremmende omkostninger | 225 | 225 | 225 | 225
Kontante kapacitetsomkostninger | 600 | 600 | 600 | 600

Køb af biler og inventar 700 100 150

Renteomkostninger | 50 | 50 | 50 | 50
Afdrag på langfristet lån | 25 | 25 | 25 | 25

Skat af årets resultat 151 151

Udbytte til aktionærer 200

I alt | 5.026 | 5.955 | 5.805 | 5.806

Samlet likviditetsvirkning -26 +45 +195 +194
Likviditetsreserve primo +200 +174 +219 +414
Likviditetsreserve ultimo +174 +219 +414 +608

Side 10

Eks

En virksomhed siger at de vil have en Bruttoavance på 20 % af omsætningen.

Omsætning er kr

Hvor store er de variable omkostninger. ?????

+ Omsætning

-- Vareforbrug

= Bruttoavance

-- Faste omkostninger

= Nettoresultat /overskud

Noter til logistik kap. 15.

Logistisk effektivitet

Logistisk effektivitet = Leveringsservice/Logistikomkostninger

Leveringsservice:

Leveringstid (tiden der går fra at ordren modtages til at kunden har varen) Lagerservicegrad ( hvor mange af ordrerne kan direkte levers til kunden(altså direkte fra lagret)) Leveringsoverholdelse( overholder virksomheden sine aftaler over for kunderne) Leveringssikkerheden( rette mængde og kvalitet)

Leveringsfleksibilitet( uforudsete ændringer)

Leveringsinformationer (information til kunden).

Logistikomkostninger:

Lageromkostninger( det det koster at have vare på lager, herunder renten af den bunde kapital og driften af lageret)

Emballage- og pakkeomkostninger( pakkemaskiner og lønomkostninger )

Administrative logistikomkostninger( planlægning og kontrol.)

Mangelomkostninger.( når virksomheden ikke overholder sine aftaler, og dermed skal betale for det)

Varelagers omsætningshastighed:

Varelagers omsætningshastighed = Vareforbrug/Gennemsnitligt varelager

Gennemsnitligt varelager = (primo lager + ultimo lager)/2

Varelagers omsætningshastighed viser hvor mange gange på et år virksomheden er i stand til at sælge sit varelager.

Gennemsnitlige lagertid = 360/omsætningshastigheden

Side 11

Analyse af virksomhedens logistikomkostninger.

Se side 425.

Indekstal = (Årets tal*100)/ basisårets tal

Kvantitativ analyse:

Lagerservicegrad = Antal ekspederede ordrer * 100

Antal modtagne ordrer

Viser hvor mange af ordrerne kan direkte levers til kunden, altså direkte fra lagret.

Leveringsoverholdes = Antal levede ordrer i rette tid * 100

Antal ordrer i alt

Viser hvor mange procent af de aftalte ordrerne der bliver leveret i rette tid.

Leveringssikkerhed (1 kvantum, 2 kvalitet) = antal ordrer leveret i rette (1 mængde, 2 kvalitet)* 100

Antal ordrer i alt

Gap-analyse:

Gap = forskel

Hvis virksomhedens mål er en leveringsservicegrad på 60%, men graden kun er 55% er

gapet/forskellen på 5%.

KAP 17.

Indkøbsstørrelse Optimal:

Ordreomkostninger.

– Løn for medgået tid

– Ordreafgivelse, varemodtagelse, kontrol, bogføring og betaling

Lageromkostninger

– Rente af investeret kapital

– Løn til lagerpersonale, lokaleomkostninger samt svind

Optimal indkøbsstørrelse

– Den mængde, hvor summen af ordreomkostninger og lageromkostninger pr. år er lavest.

Side 12

Gennemsnitslager =Indkøb pr. gang

2

Wilsons formel

Q= Optimalt indkøb pr gang( eller bare indkøb pr gang.)
F= Årligt forbrug.(stk)
O =ordreomk.
P= kostpris pr stk
R= lagerrenten ( lageromk. i % af værdien af lagret)

2 x F x O = Q(Optimal indkøbsstørrelse )(HUSK KVADRATROD ER IKKE PÅ HER)

´ P x R

Antal indkøb pr år = …F.....

Q

Lageromk. pr. År. = Q* O*R

2

Ordreomk pr år. = F* O

Q

I alt pr år = Lageromk. pr år. + Ordreomk. pr år.

Antal dage mellem ordreafgivelse = ……..360……….

Antal indkøb pr år.

Bestillingspunkt = F* leveringstiden

360

Bestillingspunktet er også udregningen af hvor meget der i gennemsnit bliver forbrugt i leveringstiden.

Sikkerhedslager:

Gennemsnitslager = Indkøb pr. gang + sikkerhedslager

2

Side 13

Optimal indkøbsstørrelse er den samme som uden sikkerhedslager( se Wilsons formel ovenover) Lageromkostninger pr år:

Variabel lager = Indkøb pr gang * P* R

2

Sikkerhedslager i kr. = Sikkerhedslager(i stk.) * P * R

Lageromkostninger pr år. = Variabel lager. + Sikkerhedslager i kr.

Ordreomkostninger pr år. = F* O

Q

Omkostninger i alt pr år = Lageromkostninger pr år. + Ordreomkostninger pr år.