VØ Noter til Systime VØ niveau B

Side 1

⚫ Kap. 1 Virksomhedens strategiske planlægning

🌕 Virksomhedens idé

En virksomheds idé angiver de behov, som den vil dække i omgivelserne. En virksomhed skal være baseret på en grundlæggende idé.

For at finde den primære ide er det vigtigt at kende virksomhedernes svage- og stærke sider. Det bruger man SWOT- modellen til se fif. 1.1 side 13.

🌕 Virksomhedens mål

Et mål er et udtryk for en ønskværdi i en fremtidig tilstand. Man opstiller målende ud fra virksomhedens ide. Der kan være hovedmål og delmål. Hovedmål er ofte økonomi, indkøb, salg sov. Det kan også være en regningssnor til hvordan de skal håndterer medarbejderne.

🌕 Virksomhedens strategier se grøn boks side 16

⚫ 1.3.1 Porteføljestrategi

Da alle produkter har en levetid så derfor gælder det for virksomheden om ”hele tiden” at have et nyt produkt på marked. I dette tidsforløb går produktet igennem 5 forskellige faser produktudvikling, introduktionsfasen, vækstfasen, mætningsfasen og til sidst nedgang. Se fig. 1.2 side 17

⚫ 1.3.2 Vækststrategi

Det er en løbende og overordnet målsætning. Man kan føre vækststrategi på to måder produkt og marked. Man kan bruge Ansoffs vækstmatrice se fig. 1.4 side 19. Salgsudvikling: øge salget på det eksisterende marked(øge markedsandelen eller øge forbrug hos ). Produktudvikling: nye produkter sker ofte på grund an den nye teknologi (kan også være nye varianter). Markedsudvikling: nyt marked med samme produkt(eksport af produkter når der er ønsker overskud). Diversifikation: nyt produkt og marked. Brugt som risikospredning.

⚫ 1.3.3 konkurrencestrategi

Markedssegmentering: valg af målgrupper. Se fig. 1.5 side 21. Konkurrencemæssige fordele:

− ved gennem lave indkøbspriser samt en effektiv produktion og distribution at skabe de

nødvendige forudsætninger for at fastsætte lave salgspriser

− ved at udbyde et produkt, der i forhold til konkurrenternes produkter er unikt, f.eks. med hensyn
til funktion og/eller design.

Marked: man kan både henvende sig til mange eller få markeder.

Konkurrences strategier der er 4 forskellige.

Omkostningsminimering: indkøber eller producere produkter til lave omkostninger. Billige produkter til et stort marked.

Differentieringsstrategi: produktet skiller sig ud på design og kvalitet. Ofte mærkevare anvende til hele markedet.

Omkostningsfokus: henvender sig til en lille det af markedet. Med forholdsvis smalt

Side 2

produktprogram og lave priser.

Fokuseret differentiering: et unikt produkt til et bestemt markedssegment. Kunden vil betale en højre pris for en høj kvalitet og unikt designe.

🌕 Interessemodellen

⚫ 1.4.1 virksomhedens Interessemodellen

Virksomheden sammenarbejder med forskellige interessegrupper. Der er en person eller organisation der:

− Yder forskellige bidrag til virksomheden for at sikre dennes fortsatte eksistens.
− Kræver forskellige former for belønning af virksomheden for deres indsats.

Se fig. 1.6 side 23

Interne interessegrupper: når de er direkte involveret.

Eksterne interessegrupper: nogen der påvirker uden at være involveret.

Ejer: stiller egenkapital til virksomheden, ønsker tilfreds stillende afkast af investeringen. Det kan være udbytte eller kursstigninger på aktiver. Spekulerende aktioner gruppe er når de ønsker en høj fortjeneste hurtigt. Hvis man i stedet har et mere langsiktet mål og vil sælge sine aktier langsomt vil der være tale om en investerende aktioner gruppe.

Ledelsen: giver arbejdskraft for god løn og udfordrerne arbejde.

Medarbejderne: de giver arbejdskraft for løn på højde med de andre virksomheder. Der er forskel på hvor mange krave de stiller til er spænende job. Dem med flest karv er ofte dem med en lang uddannelse.

Kunder: det er ofte de vigtigste interessenter, hvis ikke det passer til kundens behov, ønske vil virksomheden ikke overleve.

Leverandører: de kan give kort leveringstid, sikkerhed og højt serviceniveau. De vil til gengæld have pris for kvaliteten og hvad de kan opnå ved konkurrenterne.

Långivere: de stilder deres kapital mod sikkerhed om tilbagebetaling plus renteindtægter.

Myndigheder: giver havne, vej, skoler, hospitaler, osv. vider og forventer at man overholder lovene samt spare på naturen og betaler skat.

⚫ 1.4.2 Konflikter mellem virksomhedens interessenter

Der kan opstå konflikter mellem de forskellige interessegrupper da de ikke har samme ønsker og krav. Der kan også opstå konflikter inden for en interessegrupper. Se fig. 1.7 og 1.8 side 27.

⚫ 1.4.3 Styrkeforholdet mellem virksomhedens interessenter

Jeg forstår ikke dette afsnit ;(

⚫ 1.4.4 Sammenspil og harmoni mellem virksomhedens interessenter

Det er virksomhedens opgave at få de forskellige interessegrupper til at lave et sammenspil. Da de ikke kan undvære nogen af deres interessegrupper. Se fig. 1.9 side 29.

Side 3

⚫ Kap. 2 En virksomheds økonomistyring.

Samlede økonomistyring figur 14.1 s. 301.

🌕 Værdikæden

− Oversigt over virksomhedens samlet aktiviteter. Består af 4 aktiviteter, som skaber værdi for

kunden og giver konkurrencemæssige fordele for virksomheden. Aktiviteterne forøger også

produktets/serviceydelsens værdi. Figur 2.1

⚫ Upstream / Downstream

Up: Aktiviteterne, som bruges indtil varen er produceret færdig.

Down: Aktiverne, der foregår efter varen er produceret.

⚫ Produktudvikling

Udviklingen af de nye produkter eller nye produktvarianter. Udvikler både det tekniske+design.

⚫ Produktion

Omfatter både indkøb af råvare og deres transformation (=omdannelse) til den endelige vare.
Derudover kan der være int erne transporter af halvfabrikata (=råvarer, der skal videre

forarbejdes), kvalitetskontroller, emballering af færdigvarer og vedligeholdelse af produktionsudstyr.

⚫ Marketing

Holder øje med konkurrentens adfærd og samfundets udvikling vha. udarbejdning af markedsanalyser, som er grundlag for beslutningerne omkring midler til konkurrence

(= prisfastsættelse, reklamering, personlig salgsarbejde og produktudviklingen)

⚫ Salg og service

Salgsaktiviter: valg af distributionskanaler (= forhandler, hvor produktionen skal foregå) og
kontakten til kunder/forhandler. Serviceaktiviter: Kontakten/hjælpen til kunden.

🌕 Økonomistyring

− omfatter styringsprocesserne, som sikre, at virksomhedens økonomiske målsætninger bliver

opfyldt.

Styringsprocesser i virksomheden etableres indenfor værdikædens indhold m.m. og den ovenstående styringsproces er altid vigtig, da den sørger for at det økonomisk kan lade sig

gøre/realistisk.

⚫ Hovedindhold

Figur 2.2 (s. 35):

Budget: fremtidig økonomisk vurdering af de taget beslutninger og handlingsplanen.

Regnskab: beskrivelse af konsekvenserne af de faktiske handlinger fra den daværende periode.

Budgetkontrol: sammenligning af regnskabet og budgettet fra samme periode.

Side 4

⚫ Beslutningsprocessen

− Forløbet fra idéen indtræffer til den bliver ført ud i livet, se figur 2.3 (s. 36)

I observationen analyseres de økonomiske sammenhænge, der skabes idéer, som fører til en

beskrivelse af konkrete forslag, ved opstilling af en alternativ kalkule (= beskrivelse af de ventede

økonomiske konsekvenser af fremtidige handlinger).

Derefter træffes beslutningen.

⚫ Økonomistyringens hovedområder

En økonomistyring er den økonomiske planlægning:

Aktiviteterne styres af 3 hovedområder (figur 2.4 s. 37):

Aktivitetsstyring

− Har til formål at udnytte virksomhedens ydre markedsmuligheder, det hjælper f.eks.

udviklingen og det foregår inden de kapacitetsmæssige begrænsninger.

⚫ Kapacitetsstyring

− De tekniske og personelige midler, som skal overvejes inden de planlagte aktiviteter kan

gennemføres.

⚫ Finansielstyring

− Består af fremskaffelse af kapitel.

−

Opdelingen skal skabe systematisering. De skal også tage hensyn til de andre områder.

⚫

Styringsniveauer

Figur 2.5 (s. 39)

På grund de kompliceret og langsigtede beslutninger, som skal foregå i virksomheden, er styringen opdelt i 3 styringsniveauer:

⚫ Strategiske

− Den fremtidige udvikling, som besluttes af den øverste topledelse, hvor man lægger

strategierne for de næste 2-10 år.

⚫ Taktiske

− De beslutninger om aktiviteter med en tidshorisont på 1-2 år, som skal gennemføres i

overenstemmelse med den allerede planlagte strategi

⚫ Operative

− Beslutningerne som tages dagligt/ugenligt, hvilket skal være i overenstemmelse med

beslutningerne i det ovennævnte taktiske niveau.

🌕 Logistikstyring

Logistik er de processer inden for ledelse, som skal sikre virksomhedens styring ud fra helheden.

Man følger produktet fra vugge =>grav.

Side 5

⚫ Kap. 3

⚫ Årsregnskabet og de grundlæggende registreringsregler

Der er to hovedmål til at en virksomhed laver et årligt regnskab. 1- man har brug for at løbende opdate om virksomheden. 2- det er lovpligtigt ifølge bogførings loven at lave et årligt regnskab da skat vil kunde holde øje med dem. De fleste virksomheder bruger kalenderåret. Et årsregnskab består af en resultatopgørelse for regnskabsåret samt balance ultimo(ved slutningen).

3.1 Resultatopgørelse

Det er en opgørelse over de indtjeninger og omkostninger i en periode samt årets resultat. Se fig.

3.1 side 45. Da de er delt op i højre og venstre det kaldes en kontoform. I venstre side er der omkostninger. Nogle omkostninger kan være vareforbrug, salgsfremmende omkostninger, lokale, bilers driftsomkostninger, renteomkostninger og øvrige omkostninger. Den højre side er indtjeningen og kan være renteindtægter og omsætninger. Forskellen mellem omkostninger og indtægter. Hvis der er et overskud placeres det underomkostninger, et eventuelt underskud vil blive sat under indtægter.

3.2 Balance

En balance er en oversigt over virksomheden stilling. Se fig. 3.2 side 46. Den er også opstillet i kontoform. Den venstre side viser aktiverne. Det er det virksomheden har bundet penge på også kaldt kapitalanvendelse(pengebinding). Det kan være biler, inventar, varelager, varedebitorer, bankbeholdning og kassebeholdning.

Pa højre side er der passiverne den viser hvordan de har tilskaffet sig de penge de har investeret i deres virksomhed(finansiering). Det kan være egenkapital, varekreditorer og andre kreditorer.

Passiver og aktiver som skal være ens. Det opgøres på den sidste dag i et regnskabsår.

3.3 Årsregnskabets tilblivelse

For at opføre et årsregnskabets er det vigtigt at vise hvordan ens handlinger påvirker årsregnskabet.

Det kan man skriver på et grundbilag. For at holde styr pa alle bilagene bogføre man dem i bogholderiet. Se fig. 3.3 side 48.

Grundbilag:

Eksterne bilag: har også med andre at gøre, købs faktura, telefonregninger osv. Se fig 3.4 og 3.5 side 49

Interne bilag: så har de kun noget at gøre med virksomheden. F.eks. rettelser i bogføring. Se fig 3.6 og 3.7 side 50.

Registrering af grundbilag: dette gøres i et bogholderi, det består af en række kontis, se side 51 fig.

3.8.

Afslutning af bogholderi (regnskabsafslytningen): når regnskabsåret slutter, bliver alle resultatkonti nulstillet. årets resultat bliver overført til egenkapitalen. Balancen skal derimod være uenderet.

Opstilling af årsregnskabet: se fig. 3.9 side 52.

3.4 Bogførings reglerne

Konto med debilt salto

- Saldoen forøges ved at debitere kontoen

- Saldoen formindskes ved at kretitere kontoen

Konto med kresitsalto

- Saldoen forøges ved at kretitere kontoen

Side 6

- Saldoen formindskes ved at debitere kontoen

Se fig. på side 54.

Konti, der holder regnskab med omkostninger har en debetsalto, idet omkostninger hører hjemme på resultatopgørelsens debet side.

Konti, der holder regnskab med indtægter, har en kreditsalto, idet indtægter på resultatopgørelsens kreditside.

Konti, der holder regnskab med aktiver har en debetsalto, idet aktiver hører hjemme på balancens debetside.

Konti, der holder regnskab med passiver, har en kreditsalto, idet passiver på balancen kreditside.

Man skal altid kreditere og debitere lige meget.

Se illustration på side 58.

3.5 Regnskabsafslutning

Man bogfører dag for dag de bilag som ”dukker” op(faktura, kreditnota, kvitteringer osv.), hvis det har indflydelse. Når regnskabsåret er ved at være slut laver man en saltobalance, som er en samlet oversigt over alle konti. Når saldobalancens debet- og kreditsaldi sammentæller, skal de to sammentællinger balancere.

3.6 Opbevaringspligt

Alle dokumenter som årsregnskaber, grundbilag og linende skal mindst gemmes i 5 år. Det skal også både ske elektronisk og på papir.

3.7 Kontoramme og kontoplan

Se tekst side 61 +62

Side 7

⚫ Kap. 4 Registreringer ved virksomhedens etablering

Da egenkapitalen, langfristede lån og kassekredit er finansieringskilde for virksomheden, er der tale om passiver i balancen. Disse konti har derfor alle en kreditsaldo.

Da inventar, biler, varelager og likvide beholdning er pengebindinger for virksomheden, er der tale om aktiver i balancen. Disse konti har derfor alle en debetsaldo.

4.2 Registreringer ved virksomhedens drift

4.2.1 Daglige registreringer

Da nettoomsætningen er en indtægt for virksomheden, har konto for varesalg en kreditsalto.

Varesalg= nettoomsætningen

Da vareforbrug, salgsfremmende omkostninger, lokaleomkostninger, bilers driftsomkostninger og lønninger er omkostninger for virksomheden, har alle disse konti en debetsaldo.

Da varedebitorer er en pengebinding for virksomheden, er der tale om et aktiv i balancen. Konto for varedebitorer har derfor en debetsalto.

Da varekreditorer og andre kreditorer er finansieringskilder for virksomheden, er der tale om passiver i balancen. Kontiene for varekreditorer og andre kreditorer har derfor begge en kreditsalto.

Privatforbrug formindsker indehaverens egenkapital i virksomheden. da egenkapital er en passiv, har kapitalkontoen en kreditsalto, og konto for privatforbrug har dermed en debetsalto.

4.2.2 Afslutningsregistreringer

Se eksempel side 71-73

⚫

⚫

⚫

⚫

⚫

⚫

Side 8

⚫ Kap. 5 Momssystemet:

Kun virksomheder der har en årlig omsætning på mere end 50.000 kr. er forpligtet til at blive registreret hos Told og Skat.

Som bevis modtager virksomheden et CVR – nummer (Centrale virksomheds registrering.)

Momsafregning= salgsmoms – købs moms.

Eks. Side 79.

5.2 Vareregnskab

Konto føring af vareslag.

- Solgt vare krediteres på konto 1100 (varesalg), hvis en virksomhed får en varer tilbage, debiteres denne på kontoen.

Kontoføring af salgsmoms (passiv, kreditsaldo)

- Salgsmoms for en solgt vare krediteres på konto 14262, idet et salg vil øge vores momsgæld. Men hvis en kunde sender en vare tilbage, debiteres beløbet på denne konto. Da det så mindsker vores momsgæld.

Ved salg af en vare på kredit skal det fulde beløb inkl. Moms debiteres på konto 12210, da gæld fra andre forøges, sendes der vare retur, krediteres det.

Konto 12210 er en samlekonto, det betyder at hvert skyldner har en underkonto, der tilføjes blot et ciffer mere.

Eks. Side 81.

Varekøb

- et køb debiteres på konto 12110; varelager, og returneret vare fra virksomhedens side, krediteres på denne konto.

Kontoføring af købs moms.

- hvis varen er købt på kredit, krediteres det fulde beløb, inkl. Moms ind på konto 14220; varekreditorer, beløbet debiteres på varelager og købs moms.

Se eks. På side 83

Vareforbrug.

- Når en vare købes, debiteres denne på konto 12110, og krediteres på konto nr. 14220 (hvis denne købes på kredit). Når denne vare så sælges, krediteres den på konto 12110 og debiteres på konto nr.

2100 vareforbrug.

Eks. Side 84.

Side 9

Hvis lager optælles i forbindelse med kvartal regnskab, kaldes indirekte opgørelse.

Virksomheder med større salgstransaktioner, laver man direkte opgørelse for at holde overblikket.

Eks. Side 84+85

5.3: Regnskab med andre eksterne omkostninger (debetsaldo)

Omkostninger købt udefra.

Fordeler sig ud i kontorammen 3. Dvs., de har fra konto nr. 3100 til 3900.

Nr

3100 | Salgsfremmende omkostninger
3200 | Lokale omkostninger
3300 | Kassedifferencer
3400 | Bilers driftsomkostninger
3900 | Øvrige omkostninger

Salgsfremmende omkostninger: salgsannoncer. Eks af bogføring side 88

Lokaleomkostninger: husleje, varme, el, vand, vedligeholdelser af lokaler, rengøring, belysning osv.

Eks af bogføring side 89

Kasse difference: afstemning af kassebeholdning: Eks af bogføring side 89

Bilers driftsomkostninger: Reparation og vedligeholdelse af bilen osv. Eks af bogføring side 90 Øvrige omkostninger: F.eks. internet, telefon, porto, kontingenter til faglige foreninger. Eks af bogføring side 91.

Momsregler for eksterne omkostninger:

a) De fleste omkstningsarter er belagt med moms, der af den købende virksomhed kan medregnes i købsmomsen. Det gælder f.eks. revisorhonorar, kontorartikler, annoncer og indpakningsmaterialer. I disse tilfælde omkostningsføres beløbet uden moms, medens momsen medregnes i købsmomsen

b) Nogle omkostningsarter er belagt med moms, der af den købende virksomhed ikke kan medregnes i købsmomsen. Det drejer sig f.eks. om driftsomkostninger vedrørende personbiler, personaleudgifter (personalegaver, julefrokoster m.v.) og til dels repræsentationsomkostninger

(restaurationsbesøg, gaver m.v.) I disse tilfælde registreres beløbet inklusiv moms som en

Side 10

omkostning for virksomheden.

c) Visse omkostningsarter er ikke belagt moms. Der er f.eks. ikke moms på frimærker, avisabonnementer og forsikringspræmier.

5.4 Regnskab med personale omkostninger (debetsaldo)

Løn (A-indkomst) er det største personale omkostning for en virksomhed

Bogføring af løn

Konti, der Kr. Beløb i kr Konti der Kr.

debiteres krediteres

Bruttoløn 100.000

- ATP-bidrag 4200 (360) (360) 14230 360

Bidragsgrundlag 4100 99.640 99.640

- AM-bidrag | (8.968) | 14240 | 8.968

A-indkomst 90.672

- A-skat | (36.252) | 14250 | 36.252
Udbetaling fra kassekredit | 54.420 | 14210 | 54.420

I alt 100.000 100.000 100.000

Konto 4200+4100 er omkostninger for virksomheden og er debetsaldoer, konto
14230+14240+14250+14210 er gældsforpligtelser for virksomheden og er kreditsaldoer.

5.5 Regnskab med renter m.v.

Renteindtægter

Omfatter rentetilskrivning på giro- og bankkonti, kunder der ikke betaler forfaldne beløb til tiden, kan også blive tilskrevet renter.

Renteomkostninger

Tilskrivning af renter og provision på kassekreditten samt rent på f.eks. langfristet lån.

Hvis virksomheden ikke betaler forfaldet beløb til tiden, kan leverandører tilskrive virksomheden

Side 11

renter.

Eks af bogføring side 94.

5.6 regnskab med biler og inventar (debetsaldo) Aktiver

Ved anskaffelse af en bil skal der betales registreringsafgift til staten, dette beløb er forskelligt alt efter hvor stor bilen er. Ud over det skal der betales moms.

For biler der købt til erhvervsmæssig kørsel, kan virksomheden bogføre købsmoms, men biler der også bruges privat må ikke bogføres med konto 14261: købsmoms.

Eks af bogføring side 95

5.7 Regnskab med egenkapital (kreditsaldo) passiv

Bogføres på konto nr. 13110: kapitalkonto.

Virksomhedens gæld til indehaver.

5.7.1 kapitalindskud

Når en virksomhed starter kan der være behov for kapitalindskud, og som virksomheden vokser, kan det være nødvendigt at dette indskud skal forøges.

Eks af bogføring side 96.

5.7.2 Privatforbrug (Debetsaldo)

Privatforbrug gør at egenkapitalen bliver mindre, der modregnes dog ikke direkte på konto 13110: kapitalkonto, men på en hjælpe konto 13111: privatforbrug.

De mest forekommende poster under privatforbrug

1 Kontant udbetaling

2 udlevering af varer til privatforbrug

3 Privat betaling af indehavers regninger

Modtages der en regning hvor indehaver skal betale moms, må denne ikke føres ind i virksomheden, da privatforbrug og private regninger intet har at gøre med privatforbrug.

Indehaver skal også betale moms af de varer han henter/køber fra virksomheden. Her bogføres

købsmoms fra virksomhedens side, da det skal bruges til moms afregning.

Eks af bogføring side 98.

5.8 Regnskab med langfristede lån (kreditsaldo) Passiv

Har konto nr. 14110: Langfristede lån.

Egenkapital plejer ikke at kunne dække alle investeringer som en virksomhed må lave, så der optages derfor lån. I forbindelse med lån laves et gældsbrev, der fastlægger størrelse, afdragsvilkår, rentens størrelse samt eventuel sikkerhedsstillelse fra lånetager.

Side 12

Hvis lånet betales fra kassekredit, hele beløbet krediteres på konto 14210: kassekredit, renten debiteres på konto 7100: Renteomkostninger og afdraget debiteres på konto 14110: langfristet lån.

Eks af bogføring side 99.

5.9 Momsafregning

Det afhænger af virksomhedens størrelse hvornår den skal lave momsafregning.

Virksomhedens størrelse | Omsætningens størrelse | Moms periode | Angivelser og

betalingsfrist

Små virksomheder | Under 1 mio. | Halvåret | 2 måneder efter

halvårets udløb. Dvs. 1.

september og 1. marts

Mellemstore og Mellem 1 mio. og 15 Kvartal 40 dage efter kvartalets nyregistrerede mio. udløb. Dvs. 10. maj, 10.

virksomheder august, 10. november og

10. februar

Store virksomheder | Over 15 mio. | måneden | 25 dage efter måneds

udløb, juni måned dog først 10. August

Eks af bogføring side 100.

Momsafregning= salgsmoms – købs moms.

Både salgsmoms, købsmoms og momsafregning skal indberettes til Told og Skat.

Skulle der være tilgodehavende, bliver dette beløb udbetalt senest 21 dage efter indberetning af momsafregning.

Eks på momsafregning side 101

⚫

⚫ Kap. 6 Udarbejdelse & præsentation af årsregnskab

Årsregnskab/rapports formål intern økonomistyring, lovkrav, af hensyn til interessenter
(kommende/eksisterende) og af konkurrence hensyn.

🌕 Vareforbrug

⚫ Den direkte metode

Vareforbruget registreres i takt med at varerne sælges. Bogføring:

1100 Varesalg- debet/salgspris Vareforbrug- kredit/kostpris

Side 13

Bruges i virksomheder, hvis varer har en høj enhedsværdi. Benyttes når der ikke skal registreres et vareforbrug i forbindelse med afslutningsskema, men sker løbende opdateringer. Findes ingen efterposteringer.

⚫ Den indirekte metode

Vareforbrug registreres for en periode af gangen eks. pr. kvartal, halvårlig eller årligt – laver status.

Bogføring: se s. 105

🌕 Perodisering af andre eksterne omkostninger

Perodisering= omkostninger i en afgrænset periode fx forudbetalt regninger, debetsaldo, aktiv=

pengebinding

⚫ Andre kreditorer

Omkostning man har brugt, men endnu ikke betalt fx salgsfremmede omkostninger, bogføring

⚫ Eks. 623 Skyldigt revisor honorar pr. 31 dec. 2005

Øvrige omk.- debet (25000) Andre kreditorer- kredit (25000)

🌕 Afskrivning på anlægsaktiver

Omkostning for virksomheden, som værdiforringer ens produkt. Udgør den del af kostpris, som skønnes at svarer til åretsværdiforringelse.

Krediteres (=kreditsaldo) på akk. afskrivninger (viser den samlede værdiforringelse siden aktivet

blev anskaffet - kreditsaldo) grundet lovgivning. Bogføring s. 110.

🌕 Afslutning af årsregnskab

⚫ Efterpostering

Beløb ”der skyldes” fx et forsinket bilag, ikke korrekte registreret. Knyttet til regnskabsafslutning.

Bogføring s. 112-115

🌕 Årsregnskabets opstilling

⚫ Artsopdeltresultatopgørelse

Giver mulighed for at se et mellemresultat. S. 120. Indtjeningsbidrag= udviklingen i virk.

Betalingsevne (mellemresultat), resultat før renter (mellemresultat), årets resultat (slutres.)

⚫ Aktiver

⚫ Anlægsaktiver

Fast del virksomhedens aktiver, bestemt til længere tids og ejebrug.

⚫ Omsætningsaktiver

Bevægelige del af aktiverne, aktiver der ændres i løbet af relativt kort tids normaldrift

Side 14

⚫ Passiver

⚫ Egenkapital

Finansiering af ejer/ejere

⚫ Gældsforpligtelser

Lånte penge. Bogføring s. 120-123

Langfristet- Betaling udløber mere end 1 år efter regnskabsåret er udløbet.

Kortfristet- Betaling der forfalder til betaling inden kommende regnskabsår.

🌕 Årsregnskabets formål

Gøre op for året der er gået, det faktuellei en budgetkontrol, vises til interessenter (dem der har

interesse i regnskabet/virksomheden eks. 124/125

⚫

⚫ Kap. 7 Produktionsvirksomhedens regnskab

Model til beskrivning af prod. Virksomhed s. 128

🌕 Vareregnskab

3 forskellige lagre: råvarelager, produktionslager (varer under fremstilling) og færdigvarerlager.

⚫ Variable omkostninger (VO)

Bestemt af størrelsen på produktion og salg, følger efterspørgslen 100%.

⚫ Lokale omkostninger

Fordeles på 3 punkter – produktion, distribution, administration.

Side 15

⚫ Produktionsomkostninger

Variable i form af lønninger, vareforbrug (råvarer) og (lokale)

Semivariable(ikke så nemt ved at følge efterspørgslen): vedligeholdelse

Faste: Afgifter på bygningen, husleje.

⚫ Distributionsomkostninger

Fx salgsprovision til sælgerne

⚫ Administrations omkostninger

Lokaleomk., fælles omkostninger for virksomheden som fx forsikringer

🌕 Afslutning af årsregnskabet

Illustration s. 133-136 => afslutningsskema.

🌕 Præsentation af årsregnskabet

s. 136-138 => noter til årsregnskabet og balance. Figur 7.3=> opstillet i beretningsform (overordnet

rapport over hvordan det er gået)

⚫

⚫

⚫

⚫

⚫ Kap. 8 Årsrapport for selskaber

Inddelingen kaldes byggeklodsmodellen, jo højere klasse, jo flere regler.

🌕 Regnskabsklasser og årsrapportens indhold

A. Personligt ejet virksomhed, der på frivillig basis uarbejder et årsregnskab efter regnskabsloven Balancesum 6 mio. (summen må ikke overstige de 6 mio.)

Omsætning 12 mio, Gennemsnitlig heltidsansatte 10

B. Små aktie – og anpartsselskaber. Balancesum 29 mio, oms. 58 mio, heltidsansatte 50 C. Mellem store aktie – og anpartsselskaber.

D. Børsnoterede og statslige aktieselskaber

Man skal overholde 2 ud af de 3, ellers bliver der skabt et mellemselskab.

Side 16

⚫ Krav til årsrapportens indhold

Skal give et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, finansielle stilling og resultat.

Oplyse forhold der er relevant for regnskabsbrugerne og give oplysninger der er pålidelige.

Et årsregnskab, en ledelsesberetning med ledelsespåtegning(=hvad der synes at være kritisk,

underskrift), eventuelle supplerende beretninger. s. 145 – grundlæggende krav

Indsendes til Erhvervs- og selskabsstyrelsen= Offentlig tilgængelig.

⚫ Krav til årsregnskab for små virksomheder

Resultatsopgørelse+ balance (opsættes i skematisk form). Balance: kontoform eller
beretningsform(= økonomisk udvikling- udvikling der har økonomisk indflydelse.
Resultatopgørelsen i artsopdelt (handels- og servicevirk.)/funktionsopdelt (produktionsvirk.).

Revisionspåtegnelse , noter herunder: redegørelse for anvendt praksis, opgørelse over bevægelse i egenkapital.

🌕 Resultatopgørelse

⚫ Periodiseringsprincippet

Alle indtægter og udgifter til trods for betalingen ikke finder sted i regnskabsåret.

⚫ Nettoomsætning

Indtægter ved salg af varer og serviceydelser. Ting der er direkte forbundet med salget medregnes ikke (prisnedslag, moms, andre skatter). Indgår når det er leveret.

⚫ Omkostninger

⚫ Artsopdelte

Vareforbrug: Skal vise den samlede kostpris for de varer der er solgt i regnskabsperioden.

Bruttofortjeneste: Omsætning- vareforbrug. Hvor meget virk. har tjent på de solgte varer.

Andre eksterne: Tidsbestemt perodisering, hensyn til beholdninger og eventuelt skyldige beløb.

Personale: Tidsbestemt omkostningsforbrug (gager+lønninger pr. mdr.)

Afskrivninger: Kostprisen fordeles ud over et år, hvori man forventer at benytte aktivet.

⚫ Funktionsopdelte

Produktions omkostning: medgår til at opnå oms.

Distribution omkostning: knyttet til salget og distributionen af selskabets produkter.

Administrative: Direkte til adm og dem det ikke er hensigtsmæssigt at fordele på en funktion.

⚫ Skat af årets resultat

Aktie og anpartsselskaber skal betale 28% af indkomst a conto i to lige store rater.

Restskat=skyldig skat, overskydende skat= for meget betalt. Bogføring s. 148 afsnit 6

Side 17

⚫ Resultatopgørelsens indhold

Principskitste for opstilling af artsopdelt resultats i beretningsform s. 149 fig. 8.2/ funktions fig. 8.3

🌕 Balance

⚫ Indregning, måling af aktiver og passiver

Indregning- vilke poster der skal medtages, mens måling- hvorledes de indregnede poster skal poster skal værdisættes : Jo højere man værdisætter et aktiv, jo større bliver egenkapitalen Jo højere man værdisætter en gældsforpligtelse, jo mindre bliver egenkapitalen

Jo lavere man værdisætter en gældsforpligtelse, jo større bliver egenkapitalen.

Måling af kassebeholdningen er uproblematisk- kontanter, mens måling af maskiner er svære, da der skal anslås en værdi eller langfristetlån i fremmed valuta. Eks. s. 150, noteboks s. 150

⚫ Going concern

Årsrapporten skal laves under forudsætning af, at virksomheden formodes at fortsætte sin drift i en overskuelig fremtid.

⚫ Kontinuitet (konstant)

Metoder for indregning og måling må ikke ændres, skal være sammenlignelige år for år.

⚫ Neutralitet

Valg af metode for det samme, ingen indflydelse fra hvordan de enkelte metoder påvirker virksomhedens resultat og egenkapital

⚫ Periodisering

Alle indtægter/udgifter der skal indregnes ligegyldigt betalingstidspunkt

⚫ Bruttoværdi

Alle poster under aktiver og gældsforpligtelse skal indregnes og måles hver for sig. Ikke modregnes.

⚫ Anlægsaktiver

Immaterielle, materielle og finansielle

Skal måles til kostpris ved indrening

Kostpris skal indeholde alle omkostninger ved anskaffelse indtil produktet er klar til brug.

Eks. På bogføring af anlægsaktiver s. 152. Bogføring af kostpris-akk. afskrivninger.

⚫ Omsætningsaktiver

Ikke bestems til vedvarende brug eller eje for selskabet

⚫ Varebeholdning

Optælling. Produktet indkøbt over flere gange på et år. Kostprisen (varelagerets værdi) findes ved

Side 18

at udregne gennemsnit eller senest registrede kostpris. Udregning af periodens vareforbrug s. 154.

⚫ Tilgodehavende

Varedebitorer og periodeafgrænsningsposter (=forudbetalte omk. og beholdninger af omk.varer)

Risiko for tab- indgår som omk. i resultatopgørelse. Hvad man har tilgode (v. fx salg ydes kredit)

⚫ Likvide beholdninger

Rede penge, modtagne checks, indestående på en bankkonto/girokonto

⚫ Gældsforpligtelser

Langfristede: betaling forfalder 1 år efter balancetidspunkt

Kortfristet: Betalingen falder i det kommende regnskabsår.

⚫ Egenkapital (EK)

Ansvarlige kapital der stilles til rådighed i virksomheden af dens ejere (fx aktionærer) Opdeling af ek ifølge kontorammen i bilagene B og E i

1 131Virk. Kapital, 2) 132 reserver, 3) 133 overført over/underskud.

Virksomheds kapitalen i et aktieselskab kaldes aktiekapital min. ½ mio., mens et anpartsselskaber skal have min. 125000

Henlæggelser (tilbagebeholdning) sker efter selskabets økonomisk stilling. Tilbagebeholdningen af overskud i selskabet er vedtaget ved bestemmelse af lov. Størrelsen af henlæggelsen bestemmes af

bestyrelsen. Udbyttet udloddes af åretsresultat til aktionærer/anpartshavere eks. s. 157

🌕 Noter til årsregnskab

Særlige krav s. 158

Hvad der sker oplyses i noterne: hvilke gældsforpligtelser der forfalder til betaling, eventuelle forpligtelser- str. af virksomhedens kauktions og garantiforpligtelser, leje og leasing aftaler, samlet omfang af pantsætning i virksomheden og antal af gennemsnitlige beskæftigede.

🌕 8.6 anvendt regnskabspraksis

- benyttede beregningsmetoder skal oplyses

- undviger man fra de grundlæggende principper, skal det tydeligt fremgå i afsnittet om anvendt regnskabspraksis.

-oplysninger der skalmedtages side 159.

🌕 8.7 opgørelse over bevægelse i EK (egenkapital)

- oversigt over indhold i en bevægelse for EK side 160

Tilgang = årets resultat
Afgang = udbytte

EKS side 160

Side 19

🌕 8.8 ledelsesberetning og ledelsespåtegning

Ledelsesberetning – udvikling i økonomi + aktiver + omtale betydningsfulde hændelser
Eventuelle usikre indregninger & målinger + hvad der kan have påvirket de 2 ting

Specielle krav til mellemstore og store virksomheder side 161

Ledelsespåtegning

Dato og underskrift fra bestyrelsen

🌕 8.9 revisor påtegning

For virksomhedsklasserne b,c,d

- For klasse d min. 1 statsautoriseret revisor

- efter gennemgang af årsrapport, revisions påtegning

-Eventuel usikkerhed skal noteres

årsrapport for ASTHON A/S
Gennemgang + eks af punkter i kap 8

⚫

⚫

⚫

⚫

⚫ 10.1 indtægter og udbetalinger

Indtægter og indbetalinger: indtægt opstår når man sælger/levere varen,

indbetaling er når kunden betaler for leverede varer.

Hvis betalingen af en vare sker kontant så er tidspunktet for indtægt og indbetaling være det samme, men hvis kunden køber nogen vare som først skal betales senere fx om 10 dage, så sker indtægten i det øjeblik man sælger varen, men indbetalingen får vi først efter 10 dage, dvs. at kunden opnår gæld eller kredit til os og de bliver derfor virksomhedens debitorer (varedebitorer).

🌕 10.2 efterspørgsel

⚫ 10.2.1 - efterspørgsel

Ved efterspørgsel forstås der at det er den mængde vare man kan sælge på et givent marked i en given periode.

Når man snakker efterspørgsel, så er der 3 punkter som er vigtige:

Side 20

− hvilken vare er der tale om,
− hvilken/hvor lang en periode er der tale om
− hvilket marked er det vi finder efterspørgslen på.

⚫ 10.2.2 - efterspørgselsdeterminanter

Efterspørgselsdeterminanter er de faktorer der påvirker efterspørgslen, en af de ting man skal tage højde for er supplerende og substituerende vare.

substituerende vare: er når en anden vare dækker de samme behov, og kan fuldt ud erstatte vores produkt, fx vand på flaske.

Supplerende vare: supplerende eller komplementære varer, er når der er et produkt, der sammen med et andet produkt dækker kundens behov.

🌕 10.3 afsætning

⚫ 10.3.1 Begrebet afsætning

Afsætning er den mængde vare som den enkelte virksomhed sælger i en given periode, fx sælger en virksomhed x antal vare over y antal uger, måneder eller år.

Virksomhedens afsætning, er en del af markedets samlede efterspørgsel, og påvirkes derfor af de samme faktorer som efterspørgslen på en eller flere varer, de faktorer kaldes efterspørgselsdeterminanter. De fleste efterspørgselsdeterminanter kan virksomheden ikke direkte påvirke, det er ting som vejret, skatter og afgifter, lovgivningen osv.

De ting som virksomheden kan påvirke kaldes handlingsparametre og ved det forstås der at det er ting som påvirker virksomhedens afsætning og som virksomheden selv kan direkte påvirke (de 4 P’er).

⚫ 10.3.2 produkt

⚫ Produktet er det vigtigste handelsparameter, efter som at de 3 andre P’er (handelsparametre) er afhængige af produktet, fx så kan en ændring i produktet ændre på reklamen, distributionen, og prisen, dvs. at ændre man på produktet, så ændre man højst sandsynligt også på de andre parametre.

⚫ Sortiment

Væsentlig handlingsparameter er virksomhedens ”sortimentpolitik” som definerer om virksomheden har et bredt sortiment (mange produkter) eller et smalt sortiment, derudover skal man

også tage hensyn til om man vil udbyde mange varianter/kvaliteter, altså et dybt sortiment eller man
vil have et fladt sortiment med få varianter/kvaliteter.

produkter

Få Mange

(Smalt Sortiment) (Bredt Sortiment)

Produktervarianter Få Kiosk Discount-forretning

Side 21

(Fladt Sortiment)

Mange (Dybt Specialforretning Stormagasin/lavprisvarehu

Sortiment) s

⚫ 10.3.3 pris

⚫ Priselasticitet

Er definitionen af hvor følsom en vare er for prisændringer, dvs. hvis man har en pris på 100 og sætter den ned med 1 og omsætningen så 10-dobles så er varen MEGET elastisk, hvis omsætningen falder, så er den uelastisk, hvis omsætningen ikke ændres, så er den neutralelastisk.

Prisen er en vigtig faktor, den kan både bruges til at bedømme kvaliteten (typisk i tekstil

branchen/mode branchen) den kan bruges son lokkemiddel (nogen sætter prisen ned for at lokke

flere kunder til), den kan bruges til at konkurrere med (hvis det er substituerende vare, så køber folk oftest den billigste).

⚫ 10.3.4 Place

Under Place er der 2 handlingsparametre, beliggenhed og distributionssystem.

⚫ Beliggenhed beliggenheden er især vigtig for detail ledet, pga. at det skal ligge hvor deres kunder kommer, dvs.

strøget, centrum og andre steder hvor folk altid går forbi. Motorveje og andre stærkt befærdede strækninger, er også en mulighed, især tankstationer benytter sig af det. Selvom det helt klart er en fordel at ligge tæt på sine kunder, så kan man sagtens ligge længere væk, så skal man bare have noget der trækker kunderne ud, fx pris, kvalitet osv. Det har Bilka og Bauhaus gjort.

⚫ Distributionssystem

Vigtigt at have den rigtige distributionskanal, eftersom at deres valg af distributionskanal har indflydelse på deres muligheder for at få deres vare ud til deres kunder. Når man vælger distributionskanal, så skal det vælges med udgangspunkt i produktet, fx hvis det har en kort holdbarhed, så er det vigtigt at få det hurtigt ud til deres kunder.

⚫ 10.3.5 Promotion

⚫ Reklame

”betalt form for upersonlig psykologisk påvirkning af en gruppe personer med det formål at påvirke dem i en bestemt retning” (citat fra bogen).

Formålet ved reklamer er typisk at øge afsætningen, men det kan også være for at skabe opmærksomhed.

Et af problemerne ved reklamer, er at det er svært at måle hvor godt eller dårligt reklamen har virket, hvis der kommer et kæmpe udsving i omsætningen, så er chancen for at det er reklamen meget stor, men hvis ens omsætning svinger meget, så kan det være utrolig svært at præcisere om det i sidste ende kunne betale sig.

Side 22

⚫ Sales promotion

Indgår en eller anden gratis ydelse/gave, fx hver 3. Guldvask er gratis, det er også kaldet

”incentives”. Det bliver brugt til at fremme salget.

⚫ Public Relation(PR)

PR det er alle de aktiviteter som der ikke bliver betalt for, og skal skabe sympati, forståelse og støtte hos de interessenter virksomheden har. Det kunne være virksomhedsbesøg, pressen, interviews til nyhederne.

⚫ 10.3.6 Parametermix

I praksis benytter man ofte de forskellige handlingsparametre sammen eller kombineret, virksomhedens samlede parameterindsats benævnes som virksomhedens ”parametermix” eller ”marketingmix”.

En ændring i de 4 P’er=> ændring i handlingsparametrene reklame eller personligt salgsarbejde, da

de nye ændringer skal ud til kunderne.

🌕 10.4 Konkurrenceformer

⚫ 10.4.1 Standardvare og differentierede vare

Når man ser på standard- og differentierede vare (modsætninger) ligger man vægt på kundens opfattelse af varen og om de skiller sig ud.

⚫ Standardvarer

Opfatter kunden det ens lige meget hvilket mærke det er. Det er ofte daglig vare som agurk, el-pære osv.

⚫

Differentierede

Det vil sige at kunden lægger vægt på Hvem udbyderen er. Det er ofte specialvare og mærkevare.

Det kan være tøj, biler, elektronik osv.

En mærkevare en vare som bliver ført under et navn eller mærke ”(symbol)”. Hvor alle vare under dette mærke har samme kvalitet og indpakning osv.

Det er dog ikke alle kunder der opfatter den samme vare på den samme måde.

⚫ 10.4.2 Homogene og heterogene markeder

Købers præference. Dvs. om kunden fortrækker et produkt frem for et andet.

⚫ Homogent markedet

Kunden har ingen præference. Så de er ligeglade om det er fra den ene eller den anden udbyder. Det bliver også kaldt et præferenceløst marked.

⚫ Heterogent marked

Foretrækker kunden den ene udbyder eller deres produkt. Nogle af grundende til denne præference kan være, at man differentierer produktet, geografisk placering(ofte detailhandler), serviceydelser osv. Det er også vigtigt at kunden kan overskue marked så de kam få den præference.

Side 23

⚫ 10.4.3 De enkelte konkurrenceformer

Hvordan virksomhederne opfatter markedet og de mulige konkurrenter. Man ser på hvor mange og hvor store konkurrenterne er. Og om der er præferencer på markederne. De to yder punkter er af konkurrenceformerne er fuldkommen konkurrence og monopol.

⚫ Fuldkommen konkurrence

Hvis der er fuldkommen konkurrence er der mange små sælgere på et homogent marked. Det er ofte standart vare.

Sælgeren vil ikke selv kunne på virke prisen så meget og de vil være have en markeds pris. Der er ingen grund til at lave om på markedsprisen på dette marked da de ikke kan sætte prisen højere, da kunden ville købe produktet hos konkurrenten.

Ingen grund til at de tog en lavere pris, da hver sælger producere en lille del af markedet og dermed producerer alt hvad de kan holde til. Det er dog ikke rigtig nogen steder , det er næsten på valutahandel, verdenshandel , landbrug, osv.

⚫ Monopol

Her er der kun en udbyder af en bestemt vare. Her kan de bestemt prisen. Det kommer dog an på markeds efterspørgsel og den monopolistiske afsætning.

Virksomheden kan følge to principper:

Pristilpasser princippet, man sætter selv prisen på varen og køberen ”bestemmer” hvor meget der skal afsættes for.(Det vælger de fleste)

Mængdetilpasser princippet hvor virksomheden vælger en afsætning og tilpasser prisen efter hvad kunderne vil giver for et givent antal vare (aktioner).

Der er heller ikke så store muligheder for at finde et monopolistisk marked da der næsten altid er en eller anden form for konkurrence. Det der kommer tættest på er nok det offentlige.

⚫ Ufuldkommen konkurrence

De markeder som ligger imellem de to yder markeder. Konkurrencen er ufuldkommen da de forskellige virksomheder har differentieret sig fra hinanden og har skabt præference så markedet bliver heterogent.

Her kan man se de forskellige former.

Antal udbyder | Konkurrenceformer

En stor + mange små Differentieret delvist monopol

To nogenlunde lige store | Differentieret duopol
Få nogenlunde lige store | Differentieret oligopol
Mange små | Monopolistisk konkurrence

🌕 10.5 Differensomsætning

Bruges når de overvejer at udvide eller indskrænkning af salg og produkt.

Gennemsnitlige meromsætning eller mindre omsætning pr. enhed, der forekommer i den totale

Side 24

omsætning, når man ændrer afsætningen med mere end en enhed. Det beregner man .

Differensomsætning bliver også kaldt DOMS.

Her kan man se sammenhængen mellem priselasticitet, prisændring, omsætning og differensomsætningen.

Priselasticitet

Elastisk Neutralelastistik Uelastisk

Prisfald Omsætning stier Omsætning uændret Omsætning falder

Prisstining Omsætning falder Omsætning uændret Omsætning stiger

DOMS Positiv nul Negativ

⚫ Kap 11 virksomhedens omkostninger.

Produktionsmidler – 3 hovedgrupper

− Materielle produktionsmidler
− Arbejdskraft
− Serviceydelser

Uddybning side 222

🌕 11.1 udgifter omkostninger & udbetalinger

Udgift = anskaffelse af produktionsmidler
Omkostning = når det forbruges
Udbetaling = når der tages af de likvide midler for at betale
Enten sammen med købet på kredit eller når afdrag på ydelse betales eks side 223+224

🌕 11.2 Kapacitets omkostninger (KO)

= omkostninger hvis totelbeløb for en given periode ikke er direkte bestemt af afsætningens
størrelse & sammensætning / faste omkostninger

Kontant KO : Når det falder sammen med brug f.eks. husleje løn mm,

Beregnede KO : Når betaling & forbrug ikke falder på samme tid f.eks køb af bil. Betaling sker for brug af bil i mange år.

Side 25

Eks. Side 225

Virksomheder som ikke beregner det pr enhed

⚫ 11.2.3. springvis varierende omkostninger

-forøgelse af kapaciteten f.eks medarbejder se fig 11.3 side 227 + fig 11.4
-Revesible = hvis aktivitetsnedgang kan omkostninger godt skæres ned

f.eks personale & afskrivninger

-Irreversible = omkostninger kan ikke nedsættes

Note boks se side 228

🌕 11.3 Variable omkostninger

- afhænger af afsætning størrelse & sammen sætning

⚫ 11.3.2 forløb

Proportionalt = omkostning stiger i takt med afsætning

Se fig 11.5 side 251

Eks. afs stiger med 100 %

Omkost stiger med 100 % = proportionalt

Variable enhedsomkostninger VE

Degresivt = VO ikke vokser lige så meget som afs = mindre end proprotionalt
Note boks side 230 + fig 11.5 side 231

Kvantumsrabat = rabat ved større bestilling
Specialisering = se forklaring side 229
Progressivt = vo stiger mere end proportionalt ved stigende afs

Note boks 230 se fig 231

Note boks for de tre udtryk side 231

Fig 11.6 viser en graf over de 3 ting

🌕 11.4 samlede omkostninger = SO = summen af KO+VO
Fig 11.8 samlede omkostninger + fig 11.9

🌕 11.5 differensomkostninger – domk

Noteboks side 234

Formel ændring + samlede omkostninger / ændringer i afsætningen

Gennemsnitlige mer eller mindreomkostning pr. enhed, når aktiviteten ændres med mere end en

enhed se fig 11.10 + 11.11

Side 26

🌕 11.6 De vigtigste omkostnings arter.

⚫ 11.6.1 vareforbrug

- kostpris – indkøbspris + lev omkostninger

-Variable omkostninger VO

-Stige proportionalt

-Dog degressivt hvis der opnås kvantums rabat

🌕 11.6.2.

A – Arbejdsløn

B – Sælgerløn

C – Anden løn

A arbejdsløn

Tidløn f.eks. timeløn KO

Akkordløn VO

-Penge pr.produceret enhed

B sælgerløn

Fastlløn –KO

-månedsløn

Salgsprovision VO

-% del af indtjenings salget

C anden løn

Gage – grundet deres arbejdsydelse ikke kan måles.

⚫ 11.6.3. lokale omkostninger

f.eks leje = husleje, el, vand, varme ol.

Eje – ejendomskatter, forsikring, vedligeholdelse, afskrivninger, samt forbrug, vand, el, varme.

-KO

⚫ 11.6.4 Salgsfremmende omkostninger

De 4 P´er

⚫ 11.6.5 Afskrivninger på anlægsaktiver

=se note for afskrivningsplan

-hvor meget, hvor lang tid, hvordan

Side 27

Scarpværdi = den værdi man efter endt forbrug kan sælge det brugte anlægsaktiv til

Fastlægges efter den forventede levetid.

Linærmetode vs salgsmetode.

Liniær metode = kostpris – scarpværdi / brugstid
Eks. Side 242 + fig 11.13 side 243

Betyde lige stor afskrivelse pr. år

Saldometode = Bogført værdi i primo x afskrivnings procent / 100
− fast procent af den bogførte værdi
− eks side 244 fig 11.14 + 11.15
− afskrivningerne bliver mindre & mindre pr år.

⚫ 11.6.6 Andre omkostninger

− Vedligeholdelse og reparation KO
− Energi (olie, el, kul, gas) VO + KO
− Transport til kunder VO
− Telekommunikations omkost. Porto, kontor artikler og forsikringer KO
− Rente omkostninger

🌕 11.7 Resultat opgørelse efter bidragsmetoden.

- til internt brug

- Deles op efter VO og KO

Eks side 246 +247

🌕 11.8 Kalkulation

- Bidragskalkulation = VE beregning
Fordelings kalkulation = SE beregning
Forklakulation = før køb/produktion/salg
Efterkalkulation = efter køb/produktion/salg

🌕 11.8.1 Bidragskalkulation i en handelsvirksomhed.

Fig 11.18 side 248 + fig 11.19 side 249

Note boks side 249

Moms beregning

Beløb uden moms = beløb med moms/1,25

Valutakurs

Side 28

Fig 11.20 side 251

Beløb i DK kr. = Beløb i fremmede valutakurs * valutakurs/ 100

Hjemtagelses omkostninger

1 Fragt

2 Forsikrings præmie

3 Vareafgift

4 Spedetion

De skal alle 4 medregnes i kostpris.

Fragt eks side 252

Vareafgifts eks side 253 + forklaring på side 253

Samlede eks side 253.

⚫ Kap. 13 Regnskabsanalysens formål

Hvis virksomheden selv laver en regnskabsanalyse er den et led i økonomistyringen, det kaldes også en intern regnskabsanalyse. Den viser om virksomhedens økonomi har udviklet sig. Den kan give et hent om hvordan virksomhedens fremtid ser ud. Den kan også vise hvordan det står til i forhold til de andre i brancen.

Den kan også blive lavet af virksomhedens interessegrupper. Det er en ekstern regnskabsanalys.

Den er til at få et indblik i hvordan det forgår i virksomheden.

Tidssammenligning: setter årene op mod henanden og ser udviklingen.

13.1 Regnskabsanalysens indhold og grundlag

13.2.1 vigtige analyseposter

Denne analyse medføre en masse beregninger. Afkastningsgrad, Overskudsgrad, Aktivernes omsætningshastighed, Egenkapitalens forrentning og Gældsrente er de vigtigste.

13.2.2 Nøgletal

Nøgletallene viser hver for sig udviklingen i et væsnligt område af økonomien. Det er nødvændigt at have flere nøgletal.

13.2.3 Analysens indhold

Regnskabsanalyse baseret på tidssammenligning.

- det økonomiske niveau i virksomheden.

- den økonomiske udviklingsretning i virksomheden.

- den økonomiske udviklingshastighed virksomheden.

Side 29

- de økonomiske sammenhænge i virksomheden.

Se fig. 13.1

De praktiske gennemførelser af en regnskabsanalyse omfatter

- indsamling af regnskabsmateriale og andre relevante oplysninger om den analyserede virksomhed.

- beregning af nøgletallene for virksomheden.

- vuderering af de beregnede nøjletal.

13.3 indsamling af regnskabsmateriale og andre oplysninger

Det er vigtigt at indsamle. Man kan få årsrapporter hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Se fig. 13.2 side282.

13.4 Analyse af rentabilitet

Ved rentabilitet forstås virksomhedens evne til at forrente den invasterede kapital.

13.4.1 Afkastningsgrad, overskudsgrad og aktivernes omsætningshastighed

Afkastningsgrad viser hvor meget man tjener i virksomheden af den investerede kapital. Den

findes ved den kan også findes ved Afkastningsgrad =Overskudsgrad* Aktivernes

omsætningshastighed. Se fig. 13.3 side 285.

Overskudsgrad viser hvor stor en det af omsætningen der bliver til indtjæning. Den beregnes

Overskudsgrad= Resultat før rente/ Nettoomsætningen.

Aktivernes omsætningshastighed viser hvor stor en omsætning har opnået på grundlag af den

investerede kapital. Den vises den kan også udregnes Aktivernes omsætningshastighed=
Nettoomsætningen/ Aktiver. Se fig. 13.4 side 287 og fig. 13.5 side 288.

13.4.2 Egenkapitalens forrentning

Egenkapitalens forrentning viser hvor meget egeren har tjent af deres investeret kapital. Den udregnes . Se side 289 fig. 13.6.

Gældsrente viser den rente virksomheden gemensnit betaler af sine forpligtelser. Den udregnes

13.4.3 kommentarer til rentabilitetsanalysen

Se figur 13.8 side 292.

13.4.4. Problemstillinger i praksis

Se eksembel på side 293-295

13.5 Sammenligning af virksomheder

Man kan bruge en regnskabsanalyse til at sammenline virksomheder som er i samme branche. Se side295.

13. 6 The balanced Scorecard

The Balanced Scorecard er et ledelsesværktøj, der har til formål at sikre at virksomhedens ide, mål og strategi realiseres.

Scorecards benævnte perspektiver: Økonomi, kunder, interne forretningsprocesser, samt læring og vækst. De skal opstilles korrekt det bruger man måltal på. Se fig. 13.9 side 297. Se mere uddybende side 297-298.

Side 30

⚫ Kap. 14 Budgettering

− Led i styring virksomhedens økonomi, findes 2 former:
− Etableringsbudget : viser det samlede kapitalbehov v. opstarten af en ny virksomhed.
− Resultatbudget: viser forventningerne/fremstår som en prognose for en fremtidig periodes
økonomiske resultater (indtjening, likviditet= hvor meget man har til rådighed,
overskud/underskud). Giver et samlet overblik.
− Indeholder: likviditetsbudget og budgetteret balance= totalbudget. Vigtigt at have et grundigt
kendskab til hvordan udviklingen førhen har gået (kigge på forhenværende regnskab=vigtigt

udgangspunkt)

− En virksomhed må for hver periode (fx et år) udarbejde en kalkule (beregning) , hvor de

præsenterer resultaterene, som gerne skulle tilfedstille interessenter. Handlingerne kan dermed ses ud fra helheden.

− Budgetarbejde er en del af virksomhedens konkrete planlægning.
− Efter man har registreret de faktiske økonomiske handlinger i et regnskab, gennemføres et

budgetkontrol (se figur 14.1 s. 301), hvor der sammenlignes og findes årsager.

− Det er vigtigt, at det er en organiseret budget procedure, for at sikre, at beslutnignerne tages i

god tid, hvilket giver virksomheden de bedste muligheder. Ellers risiko for alternative løsnigner.

🌕 Budgettes formål

Sikre kordinering af de forskellige aktiviteter.

Side 31

Decentraliserer (delegere beslutnignsretten)- Ledelsen giver et retningslinie for den enkelte afdeling.

🌕 Budgetproceduren

− Faserne der gennemløbes i en budgetlægning. (se figur 14.2 s. 304)

⚫ Den passive budgetfase

Forudsætter at man viderefører handlingerne, man gennenførte i den foreløbige periode

(regnskabsperioden) til den kommende periode (budgetperioden).

⚫ Regnskab og statestik

Beskrivelse af resultatet af handlingerne, men gennemførte i år, der er gået. Tages hensyn til

ændringer og det allerede eksisterende/det der er til rådighed.

⚫ Ændringer i eksterne forudsætninger

− Faktorer, som virksomheden ikke selv kan kontrollere/ingen indflydelse. (eks i figur)
− Konsekvens: uarbejde ved budgetlægning en prognose over ændringerne.

⚫ Ændringer i interne forudsætninger

− Udgangspunkt= seneste resultatopgørelse. Ændringer virksomheden selv har haft indflydelse på.

⚫ Foreløbigt resultbudget

− På grundlag af= seneste resultatopgørelse . Opstilling af ydre arbejdsbetingelser samt trufne

beslutninger.

⚫ Den aktive budgetfase

− Den egentlige budgettering med udgangspunkt i gamle budget.
− Findes forslag til forbedring til foreksempel handlingsparametrene => Bedømmes/udarbejdes
kalkuler for konsekvens => Opstilles forslag til resultatbudget/likviditetsbudget(viser de
forventede ind/udbetalinger+reserver) => Samles i et budgetforslag og vurderes i forhold til
økonomiske mål. Hvis de ikke er godt nok må bedre handlingsalternativer findes => Udarbejdes

en budgetteret ultimobalance for budgetperioden.

🌕 Direkte/indirekte aktivitetsbudget
− de 2 budgetter et resultatbudgettet opdeles i..

⚫ Aktivitetsbudget

Omfatter posterne med omsætning, altså aktiviteten i virksomheden.

Resultat: vise DB eller evt. markedsbidrag

⚫ Kapacitetsomkostningsbudget

Omfatter omkostninger man udsætter sig for at beholde en given kapacitet (udstyr, lokaler..)

Side 32

⚫ Direkte aktivitetsbudgettering

− bruges ved begrænset antal pordukter i sortiment, da der budgetteres budgetforudsætninger for

hvert produkt.

⚫ Indirekte aktivitetsbudgettering

− vælges af virksomheder med et relativt stort sortiment, og får at gøre det mere overskueligt,

opdeles produkterner i varegrupper, som har nogenlunde ens afsætnings- og omkostningsforhold.

🌕 Budgetudarbejdelse i en servic/Handels/produktionsvirksomhed

⚫ Service

Indsamler økonomiske oplysninger, som bearbejdes, giver økonomisk information til

virksomhedens andre afdelinger/ledelse. Udarbejder udover budgetter, regnskaber og udbetaler

løn(nærmest variabel).

⚫ Produkt

Arbejdsopgaverne løses i forbindelse med fremstilling af varerne. Producerer varer, som er

solg/skal sælges i den kvalitet kunden ønsker til en konkurrencedygtig pris.

🌕 Budgetsimulering

− Samlede økonomiske konsekvenser ud fra en række alternative(tænkte ændringer) budgetforud.

⚫ Kap. 15 Logistikbegrebet- og effektivitet

Defination kap. 2

− Udvidet defination: Helhedsorienteret styringssystem, der skal sikre den nødvendige

planlægning, gennemførelse og kontrol af en effektiv materialestrøm fra råvareleverandør til slutbruger (materialer og varer transporteres effektivt gennem hele forsyningskæden) samt bortskaffelse og genbrug af udtjente produkter alt sammen med det formål at tilfredsstille kundernes behov og minimere omkostninger, altså før, under og efter levering.

− Vigtig konkurrenceparameter, lægges især vægt på service under salget.
− Ved returlogistik bortskaffes/sorteres/genbruges varerne som opstår, som affald, da dette er
stigende er affalds- og genbrugsmarked etableret, som renser/reparer/vidersælger.

⚫ Systemet

Se figur 15.1 s. 335

⚫ Produktions.

Findes et afsætnignsmarked og forsyningsmarked, de forskellige produktionsprocesser omformer

(transfomerer) råvarer o.l. til færdigvarer. Opgaver løses indenfor enkelte dele af virksomheden

enten ved at udveksle information mundtligt/skriftligt, og sammenspillet styres af logistikfunktion.

De 3 dele, som styringen indeles i (indkøb, prod., distribution) styrer forskellige vele af den fysiske varestrømmen,.

Side 33

⚫ Indkøb

− Indgående logistik. Tager sig af kontakterne til forsynsmarkedet, indhenter tilbud, forhandler
og afgiver bestillinger (mundligt/skriftligt). Har fokus på forsynsmarkedets udvikling.

⚫ Produktion

Intern logistik. Varetager stiller krav til produktionsfunktion, hvor produktionsafdelinger omdanner materialerne til færdigvarer gennem forskellige processer.

⚫ Distribution

Udgående logistik. Sørger for at varen kommer fra forhandler/kunde (mellemhandler)

🌕 Supply Chain Management

Viser hvordan aktørerne er kædet sammen figur 15.2 s. 337 – forsyningsnetværk.

Når man anlægger en logistisksbetragtning= logistikskæde (ingen kæde er stærkere eller svagere)

Effektiv informationsudveksling er forudsætning for hurtig tilpasning af ændringerne til slutbehov.

For at undgå forsinkelser glider matrialerne/varerne hurtigt gennem leddende – kontrol.

Løst samarbejde, til slut ende med egentligt partnerskab, men hved SCM sikres en fair fordeling Oversat: Ledelse af forsyningskæde – integreret forsyningskæde med overordnet fælles strategi.

🌕 Strategi

Beskrivelse/retningslinie for styring af logistikken. Indgår i virksomhedens samlede logistiksystem.

⚫ Forsyningsstrategi

Fastsætning af hvilke varer, der skal produceres og hvilke der skal indkøbes. Konsekvens er afhængig af hvor meget de vil knyttes til sine leverandører.

⚫ Produktionsstrategi

Fastlægger hvordan ressourcerne skal sammensættes og hvordan prod. forløbet skal foregå.

⚫ Distributionsstrategi

Hvilke kanaler, der skal benyttes for at varen kan komme til slutbrugeren.

🌕 Koordinering af logistikken

− Formål: imødegå de forskellige interessekonflikter, der kan være mellem afdelingerne. Eks s

341 og figur 15.3 s. 342.

⚫ Centralisering

− Benyttes hvis logistikaktiviteterne er meget omfattende, så man får en selvstændig afdeling.
− Eks. På organisation figur 15.4 s 342
− Fordele: Giver samlet overblik over både eksterne og interne aktiviteter. Lettere ved at styre

forløbet.

Side 34

− Ulemper: Der kan opstå problemer mellem ledelsen og logistikafdelingen, da de tradtionelle

ansvarsområder er flyttet til den etablerede afdeling.

⚫ Decentralisering

− Afdelingernes aktiviteter ligges sammen gennem almindelig forretningsgnang. Dog kan der

sammensættes én gruppe, hvis man modtager en stor éngangsordre, men den opløses igen.

− Fodele: Meget fleksibelt, man har hele tiden mulighed for at finde hensigtsmæssige løsninger.
− Ulemper: Konflikter kan opstå mellem afdelingerne, da det kan være vanskeligt at få et

helhedssyn, da afdelingerne automatisk varetager egne interesser på bekostning af de overordn.

🌕 Effektivitet

Vurdering sker ved at kigge på effektiviteten i logistikkæden i forhold til normal eller på den enkelt virksomhed.

Faktorer/elementer der indgår i bedømmelsen:

⚫ Leveringsservice

Udgående logistik, fokus på kunden og bidrager til indtægter. Sammenkoblet med service. Opdeles:

⚫ Leveringstid

Den tid der går fra odre er modtaget til at varen er leveret som aftalt. Omfatter adm. behandling af ordren, tid til udarbejdelse af nødvendige planer, pakning og distribution

⚫ Leveringsservicegrad

Hvor stor en andel af de modtagne ordre, som kan leveres direkte fra lageret. De ordre, som ikke kan leveres direkte kaldes restordre.

⚫ Leveringsoverholdelse/præcision

Hvor godt virksomhenden overholde indgåede aftaler om leveringstiden. Hovedsagelig vigtigere

end kort leveringstid, da det kan hos køber føre til produktionsstop/forsinkelser => krav om

erstatning, at kontrakten ophæves eller tab af goodwill hos kunden. Dog er kunden heller ikke interesseret i en varer leveret for tidligt, da det optager plads

⚫ Leveringssikkerhed

Udtryk for at at varerne leveres i de rette mængder og kvaliteter. Fejl kan medføre, at kunden ikke

kan igangsætte en planlagt produktion eller/og ingå kontrakt leverancer.

⚫ Leveringsfleksibilitet

Virksomhedens evne til at håndtering af udforudsete ændringer vedrørende levering og imødekommelse af hasteordrer.

⚫ Leveringsinformation

Kunne give information i rette tid kan give et indtryk af en pålidelig partner.

Side 35

⚫ Logistikomkostninger

⚫ Lageromkostninger

Forbundet med at have et varelager, drejer sig om renter af den bundne kapital og til selve driften

(husleje, el). Relativ lette at se i regnskaberne:

Artsopdeltresultatopgørelse: indgår det under andre eksterne omk., personalomk. og

renteomkostninger^{1}.

Funktionsopdelt:produktionsomk., distributionsomk., og renteomk.

⚫ Emballage-og pakkeomkostninger

Omkostninger ved pakkematrialer, maskiner og lønomkostninger.

Normalt ikke særlig synlige, da de i et artsopdelt vil indgå under eksterne-, personale- og afskrivninger.

Funktionsopdelt: Prodomk., og distributionsomkostninger.

⚫ Transportomkostninger

Interne transportomk. mellem afdelingerne og eksterne fra leverandører og af færdigvarer til kunden Hvis intern transport eller af fremmed vognmand, er det nemt at opgøre omk., mens ved varetransport fra leverandør, hvor der kræves speciel analyse hvis angivelse af størrelse på omk.:

Artsopdelt: vareforbrug Funktionsopdelt: produktionsomk.

⚫ Administrative logistikomkostninger

Bl.a planlægning/kontrol i forbindelse med gennemgangen af materialet. Knyttet til udvikling og
drift af edb=> Svært at føre i et logistiksystem.

⚫ Mangelomkostninger

Omk. når virksomheden ikke overholder aftaler, nogle kan beregnes fx ved at se på hvor meget virksomheden kunne have indtjent på fremtidige ordrer (DB). Tab kan ikke aflæses i et regnskab.

⚫ Logistikomkostningernes forløb

Logistikomk. er kapacitetomkostninger, dog kan fx transportomkostninger være variable.

⚫ Sammenhænge

Logistisk effektivitet s. 349. Afkastningsgrad kan forbedres i logistisk perspektiv s. 350

⚫ Omsætningshastighed

Konstatere om der er lagertid eller ændret aktivitet, der årsag til ændring i varelagerets str.

Viser hvor mange gange på e år virk. Er i stant til at omsætte varer på varelagerets s. 350 Jo større omsætningshastighed jo mindre kapital har virk bundet i sit varelager målt i forhold til vareforbrug.

Omregnes til gennemsnitlig lagertid + eks. S .351

1 Renter på lån

Side 36

⚫ Analyse af logistikomk

Vurdering af logistikomk ved at beregne indekstal for enkelte omk. arter og derefter sammenligne

med indekstal for virkeligheden i virk. Aktivtivtet (oms./prod) eks. 353

⚫ Analyse af leveringsservice

⚫ Kvalitative analyser

Inddeles i kategorier s. 355. Uarbejdet på grundlag af en undersøgelse (interviews) – fastlagt

effektivitetsmål med hensynes til virk. Leveringsservice- vigtigt med operationelle mål. Eks. 356/7

⚫ Kvantitative analyser

Leveringstid: målinger af fx faste tidsintervaller, som efterfølgende sammelignes med målsætning Lagerservicegrad: hvor stor andel af de indkomne ordre man umiddelbart efter kan ekspedere s. 359 meget omk. krævende hvis stor lagerservicegrad, kende til kundens behov.

Leveringsoverholdelse: hvor ofte man kan leve op til den forventede leveringstid. a-kunder s. 361

Leveringssikkerhed: kvantum (rette mængde)/ kvalitet (rette kvalitet) s. 361.

Leveringsfleksibiliet: Hvor ofter man er i stand til at imødekomme ændringer i kundens ønsker. a.

Leveringsinformation: vurdering af evne til at informere kunderne i rette tid.

⚫ Gab-analyser af logistisk effektivitet

Sammenligning af et opstillet mål for et område med faktiske præsentationer (realiseret i området)

eks. 362/363. Giver god mulighed for at virk. kan fastsætte mål i det kommende år.

⚫ Benchmarking

Sammenligning med de gennemsnitlige præsentationer i branchen, med ”best practice”.

Skelner mellem:

Intern benchmarking: egne med afdelingernes indenfor samme virk.

Ekstern: egne med de bedste indenfor samme branche (konkurrenter). Fordel: underkastet samme markedsvilkår- giver realistisk grundlag. Ulemper: vanskeligt at skaffe oplysninger om årsagerne.

Funktionel: egne med de bedste på området uden hensyntagen til hvilken branche.

⚫ Kap. 16 Indkøbsstyring

− Udadtil bindeleddet til forsyningsmarkedet, indadtil styrer indkøbet i samarbejde med øvrige

funktioner. Vigtig i logistiksystemet.

− I forbindelse med den stigende specialisering (virk. bliver lev. til hinanden) vigtigt at

indkøbsstyringen er tilrettelagt på en effektiv måde

− Koordinere forventede salg/prod. samt den gældende lagerpolitik, sørge for, at det er de rigtige

leverandører i rette kvaliteter og priser.

Side 37

🌕 Forsyningsstrategi

− Tage stilling til hvilke varer der skal fremstilles, hvilke der skal købes udefra (figur 16.1 s.
369)(hvad der skal outsources=reducere kapacitetsomkostninger, men pådrager flere variable
omkostninger, ulempe: mere afhængig af lev./udliciteres) og hvilken købsstrategi. Koncentrere

sig om kernekompetance.

− Økonomisk betragtning: Kortsigtet: Kostpris sammenlignes variable enhedsomkostninger (VE)

Langsiget: Kostpris sammenlignes samlede enhedsomkostninger (SE)

⚫ Købsstrategi

⚫ Konkurrencebaseret købsstrategi

Varer indkøbes på normale markedsvilkår, hvor det er prisen der regulerer udbud/efterspørgsel

Ingen særlig præference for lev., som opfattes som modparter, hvor man forsøger at presse indkøbsprisen ned. Mulighed hvis man har mange leverandører at vælge mellem.

Benytter sig af multisourcing. Velegnet til køb af standardvarer.

⚫ Samarbejdsbaseret købsstrategi

Opfatter leverandører som samarbejdspartner, lægger vægt på et langsigtet tillidsforhold. Anvender singlesourcing.

Både leverandør og virksomheden opnår fordele. Indgår partnerskab s. 373. Medfører konkurrencemæssige fordele.

Ulemper: Koster både tid og penge, svært at udskifte og kan gå ud over forsyningssikkerheden.

⚫ Differentieret købsstrategi

Kombination af de to andre (s. 374)

Partnerskab varen har en strategisk og økonomisk betydning=fordel med langsigtet partnerskab

Rammeaftale kontrakt, hvor man opstiller specifikation af nogle betingelser for et mere fast

handelsforhold. Sikre sælgerens leverancer et vist tidsrum= let at planlægge.

Fordel for køber: Indkøb sker rutinemæssigt ud fra rammeaftalen. Forhandle sig til gode betingelser

Ulemper: Bundet i kontraktperioden (benytter ofte klausul=betingelse for genforhandling)

Ved disse to indgås forskellige grader af samarbejde mellem virksomhed og dens leverandør.

Forhandling Opnår bedst mulige betingelse, den store økonomiske betydning giver god inticament

(=drivkraft) til at bruge tid på en god kontrakt.

Rutinekøb Indkøb bruges ikke mange ressourcer, findes helt normale markedsbetingelser.

🌕 Indkøbsplanlægning

⚫ Indkøbsmarketing

Foretager løbende markedsanalyser på afsætningsmarkedet, hvor kundernes forskellige

behov/mønstre og konkurrencevilkår findes og derefter tilpasses parametermixet.

Da indkøb dermed stiger fortages der også analyser på forsyningsmarkedet- oplysninger om mulige lev. og materialer. Indkøbsfunktionen (s. 376) opdateres hele tiden ved at besøge

Side 38

messer/udstillinger = forbedre konkurrencemæssige fordele.

Indkøbsafdelingen indgår nye handelsaftaler.

⚫ Leverandør vurdering

Om lev. lever op til stillet krav, betingelserne er afhængig af samarbejdets karakter. Ligges vægt på tekniske, økonomiske og adm. forhold (uddybende 377).

Kræver omfattende analysearbejde, vurdere om man vil indgå rammeaftale eller partnerskab (378)

⚫ Indkøbsprocessen

Indkøbsarbejdet lige fra behov af vare til varen på lageret. (379). Skal forhandle, udforme og underskrive kontrakter med udvalgte lev (for at fastsætte fx forskellige rammer)

Forhandling med lev., hvis de ikke lever på til det forventede.

⚫ Udarbejdelse af indkøbsrekvistion

Indkøbsimpulsen kommer fra lageret (indkøbsrekvistion)= behov for en vare. Interne bestillinger.

⚫ Undersøgelse af lev. muligheder

Rutine: lev. vælges ud fra fortegnelsen af godkendte lev.

Indkøb af varer: efter rammeaftale, så længe aftale gældende.

Indkøb af nye varer: undersøge eventuelle, få konstateret om nye lev. kan leve op til specifikationer

⚫ Indhentning af tilbud

Anmoder forskellige lev. om tilbud= forespørgsel. Vigtigt at lev. Får et klart indtryk af hvordan

tilbuddet skal være, så tilbuddene også kan sammelignes. Hovedpunkter s. 380

⚫ Sammenligning af tilbud

Hvis fastlagte tekniske krav: ammenligning nem. /direkte. Funktionelle kvalitet.

(økonomisk) Ved priser: inddrages leveringsbetingelser.

Leveringstiden: Kort leveringtid=små lagerbeholdninger. Bedømme leveringspræcision

Betalingsbetingelser: varierende

Særlige betingelser: Forhold, som ikke fremgår i de forrige punkter, eller forbehold for levering.

⚫ Valg af leverandør

Efter sammenligning både objektivt og subjektivt, forhandles med den valgte lev., som giver bedre betingelser, forhandler evt. videre. Forlange skriftlig ordrebekræftigelse, der fastlægger aftalte vilkår, derefter kontrol af denne.

⚫ Overvågning og kontrol af leverancen

Overvåger om lev. finder sted som aftalt i rette kvalitet og kvantum (mængde), fejl på faktura.

⚫ Eventuel reklamation

Hvis lev. har på en eller anden måde lavet fejl, skal en reklamation fremsendes, hvis det skyldes lev.

Side 39

⚫

⚫ Kap. 17 Lagerstyring

Udgør vigtigt element i lagerstyring. Formål: forbedre logistiske effektivitet (leveringsservicen i virk. og forsyningskæde), sikre de rette antal varer i den rette mængde er tilstede.

Etablering øger logistik omk., optimering går derfor ud på at afveje forbrug af logistikomk med leveringsservicen, som den pågældende virk. kan yde.

Størrelsen er afhængig af forventet salg.

Alle virksomheder har en mindre beholdning af papirvarer/hjælpematerialer, men derudover også:

Prod. virk opereres med råvarer-, hjælpemateriale- og komponentslager, altså et lager af varer under fremstilling (varer i arbejde) og et lager af færdigvarer.

Handelsvirksomhed findes færdigvarerlager= handelsvarer (varer de handler med)

Side 40

Servicevirksomhed har somregel ikke noget lager (serviceydelser kan ikke lagerføres), men kan dog have mindre lager med hjælpemidler

🌕 Lagermotiver

Hovedmotiv: bidrager til god leveringsservice, kan nemmere afstemme efterspørgsel jo større lager,

Se figur 17.1/2 s. 385.

Lille varelager: færre lageromk., vanskeligøre effektivisering af kundeordre i helhed (sendes af flere

omgange), høje adm. Llogistikomk. (mere kommunikation), forringelse i leveringsservice= svære at

fastholde kunder.

Størrelse kan også påvirke usikre forsyningsforhold og sæsonudsvigt, pålidelige/upålidelige

transportsystemer, forventninger om prisændringer, længden på leveringstider, indkøb (spekulative motiver), attraktive kvantumsrabatter fra lev., ordreomkostninger, renter, risikoen for svind og

forældelse, lokaleomkostninger og lønninger = skabe helhedsbetratning.

🌕 Lagerdisponering

Hvornår varerne skal bestilles og hvor store mængder. To metoder:

⚫ Periodisk indkøb (disponering)

Bestiller på faste tidspunkter, indkøb afhænger af holdbarhed. Indkøbsmængden er afhængig af salget siden sidst. Fylder lager op til en på forhånd min. beholdning.

Et uventet salg/forsinkelse medfører at man mangler varer, hvis ikke sikkerhedslager er

tilstrækkeligt.

Risiko for at der går lang tid mellem optællingstidspunkterne (disponeringstidspunkterne).

⚫ Indkøb (disponering) efter bestillingstidspunkt

Fastsættes en min. beholdning der bestilles. Indkøbsmængden er den samme fra gang til gang.

Intet sikkerhedslager. Hvis under nul= restordre, føre til mistet indtjening. Figur. 17.3.

For at undgå restordre etableres sikkerhedslager, behov opstår pga. usikkerhed om lev. tidens længde og salg (forbrug) af varen.Begrænse risiko for situation hvor man ikke er leveringsdygtig

⚫ Forenklet lagermodel

Liniært forløb som er et udtryk for gennemsnitsberegning af afgangen (salg og dermed forbrug).

Figur 17.7 s. 393.Gennemsnitslager= min. og max.

🌕 Optimal indkøbsstørrelse

Når der indkøbes, pådrages ordreomkostninger og lageromkostninger.

Odreomk.: omk. ved bestilling/indkøb. Omfatte løn for behandlingstiden af enkelt ordre.

Lageromk.: renter af investeret kapital i lageret m.m.

Den gunstige indkøbsstr. er mængden hvor summen af ordre og lageromk. er lavest pr. år.

Eks. s. 394/5
Findes ved tabelløsning (s. 396 + trade up/trade down) eller matematisk løsning (Q- Wilsons
formel, forudsætninger s. 298 + derefter beregninger/formler på aktuelle omk.)

Formlerne kan også bruges ved et lager med sikkerhedslager.

Side 41

🌕 Lagerindretning

Vigtigt at lageret indrettes på en måde så omk. til driften holdes ned, derfor skal der tages hensyn til praktiske forhold ved indretningen.

Hvis det er fysisk altid placeret samme sted= fast lokation, varer er lette at finde, dog opstår der tom

hyldeplads når man tager af lageret (kan ikke bruges af andre varer)

Varer ligges ind hvor der er plads= flydende lokation. Placering fremgår af lokationsnr., gør det

nemmere at finde varen. Klare sig på mindre lagerplads, så det udnyttes optimalt, dog kan det let bliver uoverskueligt.

🌕