Et eksempel fra HHX 2. år
Benchmarking af Coop & Dansk Supermarked | VØ
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find de modeller, opgaven bruger. Står der efter hver model, hvad den viser om netop denne virksomhed?
- 4 min
Find et tal eller en kilde om virksomheden. Hvor kommer det fra, og hvor gammelt er det?
- 4 min
Læs konklusionen eller anbefalingen. Kan du følge den tilbage til analysen?
- 3 min
Din egen opgave: Hvad er den ene anbefaling, din egen analyse ender med, og hvilken model fører derhen?
Skal du selv analysere en virksomhed? Metoden står her: Virksomhedsanalyse: fra model til konklusion
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 2. år, Virksomhedsøkonomi B, 3 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder virksomhedsøkonomi giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Virksomhedsøkonomi i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Nadja Graven Fuglsang VØ A10 13. november
2.C 2013
Side 1 af 3
A10 Benchmarking – Coop og Dansk Supermarked
Jeg vil foretage en ekstern benchmarkinganalyse af Coop A/S og Dansk Supermarked A/S i perioden Jeg vil
lave en vurdering af deres afkastningsgrader og aktivernes omsætningshastighed hos de to virksomheder. Derudover vil jeg lave en vurdering på virksomhedernes likviditet.
Jeg har fundet Coop A/S^{1} og Dansk Supermarked A/S^{2} HHX 2. årresultat af primær drift og gennemsnitlige aktiver, og herefter divideret de to tal med hinanden. Herefter har jeg sat resultaterne i en overskuelig tabel og regnet afvigelsen mellem de to virksomheders resultater ud.
HHX 2. år til det er, at de penge man har investeret i virksomheden, kunne man have købt obligationer eller aktier for. Hvis man havde gjort det, vil man have tjent renter på det, det er markedsrenten. Man siger plus et risikotillæg, da det er mere risikabelt investere penge i en virksomhed, frem for at købe obligationer og lignende, i virksomheden kan der komme uforudsete udgifter, som reparationer, erstatninger osv.
Hvis vi kigger på ovenstående tabel, kan vi se at Coop A/S afkastningsgrad er faldet med to procentpoint, hvilket er en
forringelse. I år 2011 ligger afkastningsgraden på 4,8%, hvilket er tilfredsstillende, da det er over markedsrenten plus et lille risikotillæg, men efter forringelsen i år 2012 er afkastningsgraden faldet til et utilfredsstillende niveau. Grunden til forringelsen af afkastningsgraden er, at resultat af primær drift er faldet markant, grundet af højere personaleomkostninger, andre eksterne omkostninger og af- og nedskrivninger. Hvis vi nu tager et kig på Dansk
Supermarked A/S afkastningsgrad i de samme år, kan vi se at i år 2011 har de en afkastningsgrad på 18,8%, hvilket er
meget tilfredsstillende. Den falder dog med 13,5 procentpoint i 2012, hvilket er en meget stor forringelse, men dog høj nok til at være tilfredsstillende, hvis vi ser det i forhold til markedsrenten plus risikotillæg. Grunden til forringelsen af HHX 2. år sætter de to virksomheder op mod hinanden, er det let at se, det går bedst for Dansk Supermarked, i 2011 har de en HHX 2. år bedre.
1
https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/nnmarkedsdata/Services/StreamAccounts.aspx?indid=3&udTid=2013-05- 03&id=0
2
http://dansksupermarked.dk/wp-content/uploads/2013/01/Dansk-Supermarked-%C3%85rsrapport-2012.pdf
Side 2
Nadja Graven Fuglsang VØ A10 13. november
2.C 2013
Side 2 af 3
Som det andet nøgletal, har jeg valgt at kigge på aktivernes omsætningshastighed. Jeg har fundet Coop A/S og Dansk Supermarked A/S aktivernes omsætningshastighed ved at gå ind på deres årsrapporter og finde nettoomsætningen og
gennemsnitlige aktiver, og herefter divideret de to tal med hinanden. Herefter har jeg sat resultaterne i en overskuelig tabel og regnet afvigelsen mellem de to virksomheders resultater ud.
Aktivernes omsætningshastighed viser, hvor god virksomheden er til at tilpasse den investerede kapital til aktiviteten.
Hvis vi først kigger på Coop A/S, kan vi se aktivernes omsætningshastighed er steget 0,2 gange fra 2011 til 2012, det vil
sige at man i 2012 opnåede en omsætning på 0,2 kr. mere pr. investeret krone. Grunden til forbedringen af aktivernes
omsætningshastighed i Coop A/S er en lille stigning i nettoomsætningen, mens aktiverne stort set er uændrede. Hvis vi
herefter kigger på Dansk Supermarked, kan vi se aktivernes omsætningshastighed er uændret fra 2011 til 2012, hvilket vil sige, de begge år opnåede en omsætning på 1,7 kr. pr. investeret krone. Vi kan hurtigt konkludere, at det er gået
bedst for Coop A/S i forhold til aktivernes omsætningshastighed, da de i år 2011 har 2 gange bedre AOH end Dansk Supermarked A/S, og året efter 2,1 gange bedre.
For at vurdere virksomhedernes likviditet, har jeg beregnet de to virksomheders likviditetsgrad, som viser virksomhedens betalingsevne. For at udregne likviditetsgraden har jeg fundet omsætningsaktiver og kortfristede gældsforpligtelser, inde
på Coop A/S og Dansk Supermarked A/S årsrapporter, og divideret dem med hinanden. Herefter har jeg stillet
resultaterne op i en overskuelig tabel.
De kortfristede gældsforpligtelser er gældsforpligtelser, der skal betales inden for et år. Virksomheden skal kunne betale disse gældsforpligtelser, så snart det er tid. Likviditeten til betalingen af de kortfristede gældsforpligtelser skal komme fra omsætningsaktiverne. Som en tommelfingerregel plejer man at sige, at likviditetsgraden skal ligge over 150%. En lav likviditetsgrad kan ende i en konkurs af virksomheden, da det vil sige, de ikke er i stand til at betale deres gæld.
Hvis vi kigger på Coop A/S i 2011 ligger deres likviditetsgraden på 93,6 procent, hvilket er et meget utilfredsstillende
niveau. Den forringes yderligere i 2012 til 83,4, hvilket er et fald på 10,2 procentpoint, hvilket selvfølgelig er endnu mere
utilfredsstillende. Grundet til denne forringelse Coop A/S likviditetsgrad er stigning i de kortfristede gældsforpligtelser og
Side 3
Nadja Graven Fuglsang VØ A10 13. november
2.C 2013
Side 3 af 3 fald i omsætningsaktiverne. Man bør i sådan en situation kigge på virksomhedens fremtidige forventede likviditet.
Hvis vi så kigger på Dansk Supermarked i år 2011, kan vi se deres likviditetsgrad ligger på 211,9 procent hvilket er meget tilfredsstillende i forhold til tommelfingerreglen, der sagde 150%. Den falder dog lidt i 2012, med 114,1 procentpoint, men likviditeten er stadig tilfredsstillende, grunden til faldet er dog fald i omsætningsaktiverne.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.