VØ noter til Virksomhedsøkonomi niveau B

Side 1

Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009

Virksomhedsøkonomi – mundtlig eksamen

Indhold

Kapitel 1 – virksomhedens strategiske planlægning ......................................................................................... 2 Kapitel 2 – en virksomheds økonomistyring ..................................................................................................... 7 Kapitel 3 – årsregnskabet og de grundlæggende registreringsregler ............................................................... 9 Kapitel 6 – udarbejdelse og præsentation af årsregnskabet........................................................................... 10 kapitel 8 – årsrapport for selskaber ................................................................................................................ 12 Kapitel 11 – Virksomhedens omkostninger ..................................................................................................... 14 Kapitel 12 – valg af afsætnings alternativ........................................................................................................ 16 Kapitel 13 – regnskabsanalyse ......................................................................................................................... 16 Kapitel 14 – Budgettering ................................................................................................................................ 17 Kapitel 15 – Logistik begrebet og logistisk effektivitet .................................................................................... 18 Kapitel 16 – indkøbsstyring ............................................................................................................................. 20

Side 2

Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009

Virksomhedsøkonomi

Kapitel 1 – virksomhedens strategiske planlægning

IDÈ

En virksomheds etablering og fortsatte eksistens er helt afhængig af dens evne til at levere et produkt eller en serviceydelse, som der er behov for i omgivelserne, og som nogen vel at mærke er villige til at betale for. Man taler i denne forbindelse om, at virksomheden skal være baseret på en grundlæggende idé.

En idé kunne være:

Inden for vore forretningsområder ønsker vi globalt at være den fortrukne leverandør af medicinsk udstyr og service, der forbedrer forbrugernes livskvalitet.

• Når man skal fastsætte en virksomheds idé, må man tage hensyn til virksomhedens stærke og svage sider, samt de muligheder og trusler, der ligger i virksomhedens omgivelser.

(kunder, konkurrenter, offentlige myndigheder mv.) dertil kommer at man selvfølgelig også vil tage hensyn til sine egne ønsker og værdier.

Brug SWOT-analyse side. 12+13+14.

MÅL:

Et mål er et udtryk for en ønskværdig fremtidig tilstand.

Eks. På et mål:

- en omsætning på mindst 9 mia. kr.

- en gradvis forøgelse af overskudsgraden (indtjening i forhold til omsætning) 18 %

- Et afkast på 20 % af den gennemsnitlige investerede kapital.

Se side. 16

Virksomhedens strategier

Der er tre strategiområder indenfor virksomhedens strategier

- Porteføljestrategi

- Vækststrategi

En virksomheds idé angiver det eller de behov, som den vil dække i omgivelserne

Side 3

Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009

- Konkurrence strategi

Porteføljestrategi

Forskellige produkter har forskellige levetider på markedet. Alle produkter har en begrænset levetid. Det er derfor vigtigt for virksomheden hele tiden at udvikle nye produkter.

Produktudviklingen må tilrettelægges således, at man tilstræber altid at have portefølje, dvs. et sortiment af produkter, der til sammen repræsenterer forskellige livsforløbsstadier.

Fase 0 = produktudviklingsfasen, hvor produktet endnu ikke afsættes, men hvor der afholdes

omkostninger til produktudviklingen.

Fase 1 = introduktionsfasen, hvor der kun er tale om en beskeden afsætning. Indtjeningen vil som

regel være negativ, da der afholdes store beløb til salgsfremmende foranstaltninger. Mange produkter overlever ikke denne fase.

Fase 2 = vækstfasen. Denne fase er præget af en øget accept af produktet og giver en stadig

stigende afsætning med en positiv indtjening. I denne fase er det sandsynligt at antallet af udbyder øges. Dvs. konkurrencen øges.

Fase 3 = modningsfasen, hvor produktet fuldt ud accepteres af køberne, og indtjeningen vil ofte

være god, da man nu kan tillade sig at holde igen på de salgsfremmende omkostninger. (mindre reklamer for produktet)

Fase 4 = mætningsfasen, der er præget af en beskeden vækst der kan føre til stagnation med en

efterfølgende afsætningsmæssig tilbagegang.

Fase 5 = nedgangsfasen. Nye produkter der bedre dækker købernes behov, kommer på markedet.

Afsætningen af det gamle produkt bliver mindre og mindre og man må til stadighed overveje hvornår man skal trække produktet tilbage fra markedet.

Ideen med portefølje strategien er at man skal betragte en helhed på sortimentet. De produkter der befinder sig i vækst- og modningsfasen, skal bidrage økonomisk til de produkter der ligger i introduktionsfasen og produktudviklingsfasen.

0 1 2 3 4 5

Tid/fase

Afsætning

Enheder

Side 4

Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009

Fase | Andel af omsætningen
introduktion | 10 %
Vækst | 20 %
modning | 40 %
mætning | 20 %
nedgang | 10 %

Vækst strategi:

Produkter

Eksisterende Nye

Markeder Eksisterende Salgsudvikling Produktudvikling

Nye Markedsudvikling Diversifikation

Salgsudvikling går ud på at øge salget af de eksisterende produkter til de nuværende kundegrupper. Dette kan gøres ved at forøge de nuværende kunders forbrugsfrekvens eller ved at øge markedsandelen på konkurrenternes bekostning.

Produktudvikling kan gennemføres ved at man udvikler helt nye produkter der måske kræver en helt ny teknologi. Som et eksempel udviklingen af DVD i stedet for video. Sagt på en anden måde kan produktudvikling forstås ved at der udvikles nye varianter af et allerede eksisterende produkt.

Markedsudvikling vil ofte finde sted ved eksport, som i første omgang har opnået succes på hjemmebane. Markedsudvikling betyder at man vil sælge et eksisterende produkt til nye markeder.

Diversifikation medfører at man vil udvikle nye produkter til nye markeder, ved valg af denne strategi vil det oftest være ønsket om at sprede risikoen. Denne strategi er med ressource krævende. Det er derfor store virksomheder eller koncerner der benytter sig af denne.

Side 5

Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009

Konkurrencestrategi

Konkurrencemæssig fordel

Marked

Lave omkostninger Unikt produkt

Hele markedet Omkostningsminimering Differentiering

Markedssegment

Omkostnings fokus Fokuseret differentiering

Denne model har to dimensioner; marked og konkurrencemæssig fordel.

Konkurrencemæssig fordel: en virksomhed kan opnå konkurrencemæssig fordel på to forskellige måder:

- ved gennem lave indkøbspriser samt effektiv produktion og distribution at skabe de nødvendige forudsætninger for at fastsætte lave salgspriser

- ved at udbyde et produkt der i forhold til konkurrenternes produkter er unikt. F.eks. med funktion og- eller design.

Marked – en virksomhed kan vælge om den gennem sin markedsføring ønsker at henvende sig bredt, til hele markedet, eller kun til et nærmere afgrænset markedssegment.

Hvis man kombinerer marked og konkurrencemæssig fordel får man 4 muligheder.

- omkostningsminimering er en strategi, der bruges af virksomheder, der indkøber eller producerer produkter med lave omkostninger. Disse virksomheder bliver derved i stand til at sælge billige produkter til et stort marked.

- Differentiering strategi er baseret på at virksomheden skiller sig ud på en særlig måde enten gennem produktets kvalitet og design eller f.eks. gennem en særlig distributionsmåde (f.eks. hjem-is) produkterne sælges typisk som mærkevarer og man henvender sig til hele markedet.

- Omkostningsforkus indebærer at virksomheden henvender sig til en begrænset del af markedet med et forholdsvis smalt produktprogram og med lave priser

- Fokuseret differentiering går ud på at tilbyde et unikt produkt til et markedssegment. Som f.eks.

B&O der bevidst henvender sig til det segment der er villige til at betale en høj pris for en høj kvalitet og et unikt design.

Side 6

Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009

Erfaringer i praksis viser at virksomheder der følger en bestemt konkurrencestrategi klarer sig bedre end virksomheder der følger en blandet strategi.

Interessentmodellen

Interessent er en person eller en organisation, der

- yder forskellige bidrag til virksomheden for at sikre dennes fortsatte eksistens.

- kræver forskellige former for belønning af virksomheden for deres indsats.

Man taler om interne interessent grupper når den pågældende interessent er direkte involveret i virksomhedens drift, og om eksterne interessent grupper når den pågældende interessent ikke har noget med virksomhedens drift at gøre.

S. 25 og 26 om de forskellige interessenter.

Virksomheden fungerer som en koalition af interessenter, hvor de enkelte interessenter lægger deres bidrag ”i en fælles pulje”. Herfra modtager de hver især deres del af kagen på grundlag af ledelsen afbalancerede vurdering af de enkelte interessenters bidrag og ønsker.

Virk-somhed

Kunder

Ejere

Myndig

-heder

Lån-givere

Leveran dører

Ledel-se

Medar bejder

Side 7

Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009

Kapitel 2 – en virksomheds økonomistyring

En værdikæde består af en række aktiviteter, der tilsammen skaber værdi for kunden, og dermed giver virksomheden nogle konkurrencemæssige fordele.

Produktudvikling – omfatter de aktiviteter, hvor der udvikles helt nye produkter eller produktvarianter. Produkterne udvikles teknisk, og de designes, så de opfylder kundernes krav Produktionen – omfatter aktiviteter i forbindelse med indkøb af råvarer og råvarens transformation til færdigvarer. Derudover kan det være transport, kvalitetskontroller samt emballage til færdigvarerne.

Marketing – i marketingfunktionen overvåger man konkurrenternes adfærd og følger samfundsudviklingen. Derudover udvikles der markedsanalyser: fastsættelse af salgspriser, brug af reklame, det personlige samarbejde.

Salg og service

Salgsaktiviteter vedrører valg af distributionskanaler, dvs. hvilke forhandlere man vil lade sine produkter distribuere igennem, og omfatter kontakten til forhandlere og kunder.

Serviceaktiviteter drejer sig f.eks. om installation af produkterne hos kunderne, instruktion af kunderne i produkternes anvendelse og ydelse af produktgarantier.

Produktudvikling Produktion Marketing Salg og service

UP-STREAM DOWN-STREAM

Side 8

Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009

Økonomistyring

Økonomistyring opfatter de styringsprocesser, der skal sikre, at virksomhedens økonomiske målsætninger opfyldes.

Økonomistyringens hovedindhold

Et budget er en beskrivelse af de ventede økonomiske konsekvenser af de for fremtidig periode planlagte handlinger.

Et regnskab er en beskrivelse af de faktiske økonomiske konsekvenser af den fortidige periode gennemførte handlinger.

Budgetkontrol er en sammenligning af budgettet og regnskabet for den samme periode.

Beslutningsprocessen – den økonomiske beslutningsproces

En alternativkalkule er en beskrivelse af de ventede økonomiske konsekvenser af de fremtidige handlingsmuligheder.

Observation

Idéformulering

Konsekvensbeskrivelse

Beslutning

Beslutninger budgettering gennemførelse

Regnskabs-udarbejdelse

Budget kontrol

Side 9

Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009

Ved økonomistyring forstås en løbende økonomisk planlægning (budgettering) og opfølgning

(budgetkontrol). Den økonomiske planlægning bygger på en række økonomisk målrettede beslutninger baseret på analyser og kalkuler.

Økonomistyringens hovedområder

- aktivitetsstyring

- kapacitetsstyring

- Finansiel styring

Virksomhedens styringsområder:

Behovsdækning 🡪Aktivitetsstyring 🡪 Kapacitetsstyring 🡪kapacitet 🡪 finansiel styring 🡪 likviditet.

Kapitel 3 – årsregnskabet og de grundlæggende registreringsregler

En resultatopgørelse viser regnskabsårets omkostninger og indtægter samt årets resultat. Et eventuelt overskud placeres under omkostninger, og et eventuelt underskud placeres under indtægter.

En balance opgøres pr. den sidste dag i regnskabsåret. Den viser virksomhedens kapitalanvendelse

(pengebinding) på aktivsiden og virksomhedens kapitalanskaffelse (finansiering) på passivsiden. En balance skal altid balancere. Aktiver og passiver skal derfor altid have samme resultat.

Grundbilag 🡪 Bogføring 🡪 ajourført bogholderi 🡪 udskrivning 🡪årsregnskab

En konto med en debet saldo

- saldoen forøges ved at debitere kontoen

- saldoen formindskes ved at kreditere kontoen

En konto med en kredit saldo

- saldoen forøges ved at kreditere kontoen

- saldoen formindskes ved at debitere kontoen

Ved registrering af bilag skal der i bogholderiet altid debiteres og krediteres lige store beløb.

Egenkapital ifølge kapitalkonto

+ årets resultat ifølge resultatopgørelse

Side 10

Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009

= egenkapital pr. 31. december.

Opbevaringspligt:

Alt regnskabsmateriale, dvs. årsregnskab, kontokort, grundbilag skal opbevares i mindst 5 år.

Kapitel 6 – udarbejdelse og præsentation af årsregnskabet

Vareforbrug: direkte metode:

Ved den direkte metode registreres vareforbruget i takt med at varende sælges.

Indirekte metode:

Ved den indirekte metode registreres vareforbruget for en periode ad gangen, hver måned, hvert kvartal, hvert halve år eller måske kun en gang om året.

Saldo ultimo perioden på varelageret

- optalt varelager ultimo perioden

= periodens vareforbrug

Periodeafgrænsningsposter

Da periodeafgrænsningsposter er en pengebinding for virksomheden, er der tale om et aktiv i balancen. Konto for periodeafgrænsningsposter har derfor en debet saldo

Afskrivninger på anlægsaktiver

Afskrivninger på biler og inventar er udtryk for den værdiforringelse, der har været på bilerne og inventaret i løbet af regnskabsperioden. Værdiforringelse skyldes flere forhold. Ved brug bliver disse aktiver udsat for slitage og de vil derfor falde i værdi. Bilerne falder også i værdi alene af den grund at de bliver ældre. Det er vanskeligt år efter år at skulle vurdere hvor meget de enkelte biler og inventargenstande er faldet i værdi, derfor fastlægger man allerede ved anskaffelse af biler og inventar en afskrivningsplan.

- afskrivninger på biler og afskrivninger på inventar udgør den del af bilernes og inventarets kostpris, som skønnes at svare til årets værdiforringelse. Der er således tale om omkostninger, disse konti har derfor en debetsaldo

Side 11

Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009

- akkumulerede afskrivninger på henholdsvis biler og inventar viser den samlede værdiforringelse på bilerne og inventaret, siden disse aktiver blev anskaffet. Der er dermed tale om en regulering af bilernes og inventarets kostpris (anskaffelsesværdi), derfor har kontiene en kreditsaldo.

Kostpris

- akkumulerede afskrivninger

= bogført værdi

Efterposteringer

Efterposteringer kan skyldes at:

- der kan være forsinkede bilag f.eks. annonce- og telefonregninger

- man i forbindelse med regnskabsafslutningen er stødt på registreringer, der ikke er foretaget korrekt. F.eks. stillingsannonce, der er registreret på konto for salgsfremmende omkostninger

- at der kan være registreringer, der knytter sig til selve regnskabsafslutningen f.eks. registrering af vareforbrug, afskrivninger, og forudbetalte omkostninger.

Egenkapital er den del af virksomhedens finansiering, der er tilvejebragt af virksomhedens

ejer/ejere.

Gældsforpligtelser er den del af virksomhedens finansiering, der er stillet til virksomhedens rådighed af dens långivere.

Gældsforpligtelser kan deles op i to:

- langfristede gældsforpligtelser er forpligtelser, der forfalder til betaling mere end et år efter regnskabsårets udløb.

- kortfristede gældsforpligtelser er forpligtelser, der forfalder til betaling i løbet af det kommende regnskabsår.

Side 12

Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009 kapitel 8 – årsrapport for selskaber

Regnskabsklasser

Regnskabsklasse A: personligt ejede virksomheder, der på frivillig basis udarbejder et årsregnskab efter årsregnskabsloven

Regnskabsklasse B: Små aktie- og anpartsselskaber

Regnskabsklasse C: mellemstore og store aktie- og anpartsselskaber

Regnskabsklasse D: børsnoterede og statslige aktieselskaber

Små selskaber er selskaber der ikke overskrider to eller flere af følgende grænser

Balancesum (aktiver): 29 mio. kr.

Nettoomsætning: 58 mio. kr.

Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede medarbejdere: 50

Artsopdelte omkostninger:

• Vareforbrug

• Andre eksterne omkostninger

• Personale omkostninger

• Personaleomkostninger

• Afskrivninger

Funktionsopdelte omkostninger

• Produktionsomkostninger

• Distributionsomkostninger

• Administrationsomkostninger

Balance

Aktiver og gældsforpligtelser

Side 13

Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009

Jo højere man værdiansætter et aktiv, jo større bliver egenkapitalen, og jo lavere man værdiansætter et aktiv, jo mindre bliver egenkapitalen.

Jo højere man værdiansætter en gældsforpligtelse, jo mindre bliver egenkapitalen, og jo lavere man værdiansætter en gældsforpligtelse, jo større bliver egenkapitalen.

Anlægsaktiver – er aktiver der er bestemt til vedvarende brug eller eje for selskabet.

Anlægsaktiver opdeles i immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver.

Afskrivning – ved afskrivning forstås den for en given periode målte værdiforringelse af et anlægsaktiv

Omsætningsaktiv – er aktiver, der ikke er bestemt til vedvarende brug eller eje for selskabet.

Omsætningsaktiver opdeles i varebeholdninger, tilgodehavender, værdipapirer og likvide beholdninger.

Indtægter

En indtægt opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden sælger (levere) en vare til en kunde.

En indbetaling opstår på det tidspunkt, hvor en kunde betaler for de leverede vare.

Efterspørgsel

Ved en efterspørgsel efter en vare forstås den mængde (kg, stk., liter e.l.), der i løbet af en vis periode kan sælges inden for et bestemt markedsområde.

Ved en vares efterspørgselsdeterminanter forstås de faktorer, der påvirker efterspørgslen efter varen.

Ved substituerende varer forstås varer, som kan dække samme behov hos køberne, idet de kan erstatte hinanden i forbruget.

Side 14

Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009

Kapitel 11 – Virksomhedens omkostninger

En udgift opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden anskaffer et produktionsmiddel. En udgift opstår altså når et supermarked køber varer hjem til videresalg, når en produktionsvirksomhed anskaffer en maskine og når en frisørmester kontakter en revisor for at få skatterådgivning.

En omkostning opstår på det tidspunkt, hvor man forbruger et produktionsmiddel. Omkostninger er med andre ord det i penge vurderede forbrug af produktionsmidler, der medgår til at

gennemføre virksomhedens produktion og/eller salg. Der er altså tale om en omkostning når

supermarkedet sælger de hjemkøbte varer til kunderne, når produktionsvirksomhedens maskine slides og forældes, og når revisoren rådgiver frisørmesteren.

En udbetaling opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden hæver penge af virksomhedens likvide beholdning eller hæver penge på virksomhedens kassekredit.

Kapacitetsomkostninger

Ved kapacitetsomkostning forstås omkostninger, hvis totalbeløb for en given periode ikke direkte er bestemt af afsætningens størrelse og sammensætning. Kapacitetsomkostninger kan opdeles i 2:

- kontante kapacitetsomkostninger omfatter kapacitetsomkostninger hvor betalingen for omkostningerne tidsmæssigt falder sammen med brugen af kapaciteten. F.eks. husleje, gage, rengøring, forsikringer og kontorartikler.

- beregnede kapacitetsomkostninger omfatter kapacitetsomkostninger, hvor der ikke er tale om tidsmæssigt sammenfald mellem betalingen for og brugen af kapaciteten. Når en virksomhed f.eks. anskaffer maskiner, biler og inventar, så betaler man på én gang flere års forbrug af de pågældende kapacitets goder. F.eks. afskrivninger på maskiner, biler og inventar.

Springvis varierende omkostninger

Ved springvis varierende omkostninger forstås den stigning i kapacitetsomkostningerne, der er en følge af en udvidelse af kapaciteten.

Springvis varierende omkostninger er reversible, hvis man kan slippe af med dem igen ved en vis nedgang i aktiviteten. I modsat fald er de irreversible.

Variable omkostninger

Ved en variabel omkostning forstås omkostninger, hvis totalbeløb for en given periode direkte er bestemt af afsætningens størrelse og sammensætning.

Side 15

Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009

Når en variabel omkostning forløber proportionalt, ændrer de sig forholdsmæssigt i takt med afsætningen.

Opnåelse af kvantumrabat (mængderabat) og en øget specialisering vil medføre, at de variable omkostninger vokser mindre end proportionalt med aktiviteten. Dvs. Når de variable omkostninger forløber degressivt, ændrer de sig forholdsmæssigt mindre end afsætningen Når de variable omkostninger forløber progressivt, ændrer de sig forholdsmæssigt mere end afsætningen.

- når VO forløber proportionelt, så er VE uændret ved en forøget aktivitet.

- Når VO forløber degressivt, så falder VE ved en øget aktivitet.

- Når VO forløber progressivt, så stiger VE ved en forøget aktivitet.

Samlede omkostninger

Ved de samlede omkostninger forstås summen af kapacitetsomkostninger og variable omkostninger.

Differensomkostninger

Ved en differensomkostning forstås den gennemsnitlige mer- eller mindre omkostning pr. enhed, der forekommer i de samlede omkostninger, når man ændrer aktiviteten med mere end én enhed.

Differensomkostning =

Ændring i samlede omkostninger ændring i afsætning

Afskrivning på Anlægsaktiver

Den lineære metode:

Efter den lineære metode afskrives anlægsaktivet med lige store årlige beløb i dets levetid.

Årlig afskrivning =
                   Brugstid

Kostpris−scrapværdi

Side 16

Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009

Saldometoden:

Efter saldometoden afskriver man hvert år anlægsaktivet med en fast procent af dets saldoværdi

(bogført værdi)

Årlig afskrivning =

Bogført værdi primo∗afskrivningsprocent

100

Afskrivninger er kapacitetsomkostninger, idet afskrivningsbeløbet er upåvirket af afsætningens størrelse. Det gælder både for afskrivninger beregnet efter den lineære metode og efter saldometoden.

Kapitel 12 – valg af afsætnings alternativ

Omsætning – variable omkostninger = dækningsbidrag

Nulpunktsafsætning

1: fastlæggelse af krav til dækningsbidrag i alt efter parameterændring:

Dette beløb omfatter dækningsbidraget i alt før parameterændringen plus eventuelle ekstra

reklamebeløb og/eller ekstra kapacitetsomkostninger

2: beregning af dækningsbidraget pr. stk. efter parameterændring:

Dette beløb beregnes = salgspris – variabel enhedsomkostning = dækningsbidrag pr. stk.

3: beregning af nulpunktsafsætning

Nulpunktsafsætning =

Krav til dækningsbidrag i alt 𝑛𝑦𝑡 𝑑æ𝑘𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑏𝑖𝑑𝑟𝑎𝑔 𝑝𝑟.𝑠𝑡𝑘.

Dækningsgrad =
                 omsætning

𝐷æ𝑘𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑏𝑖𝑑𝑟𝑎𝑔∗100

Kapitel 13 – regnskabsanalyse

Nøgletal er et forholdstal, som udtrykker økonomiske sammenhænge

En regnskabsanalyse baseret på en tidssammenligning bør beskrive

• Det økonomiske niveau i virksomheden

• Den økonomiske udviklingsretning i virksomheden

• Den økonomiske udviklingshastighed i virksomheden

• De økonomiske sammenhænge i virksomheden

Ved rentabilitet forstås virksomhedens evne til at forrente den investerede kapital

Side 17

Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009

Afkastningsgraden viser, hvor meget man opnår i forrentning af den investerede kapital Overskudsgraden viser, hvor stor en del af omsætningen der bliver til indtjening (resultat før renter)

Aktivernes omsætningshastighed viser, vor stor en aktivitet (omsætning) virksomheden har opnået på grundlag af den investerede kapital (aktiver)

Overskudsgrad* aktivernes omsætningshastighed = afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning viser, hvor meget ejerne har opnået i forrentning af den kapital, de har investeret i virksomheden.

Gældsrenten viser den rente, som virksomheden i gennemsnit betaler for sine forpligtelser.

The balanced scorecard

The balanced scorecard har til formål at sikre at virksomhedens idé, mål og strategier realiseres.

Kapitel 14 – Budgettering

Et budget er en beskrivelse af forventningerne til en fremtidig periodes økonomi (indtjening og likviditet)

Direkte aktivitetsbudgettering:

Resultatbudgettet opdeles oftest i et aktivitetsbudget og et kapacitetsbudget

Aktivitetsbudgettet omfatter de poster, som har forbindelse med virksomhedens omsætning, dvs.

virksomhedens aktivitet. Aktivitetsbudgettet vil derfor vise et dækningsbidrag eller eventuelt et markedsføringsbidrag.

Kapacitetsomkostningsbudgettet omfatter budgettering af de omkostninger man pådrager sig ved at opretholde en given kapacitet (produktionsudstyr, lokaler, biler, funktionærer).

Direkte aktivitetsbudgettering vælges som regel, hvis virksomheden har en relativt begrænset antal produkter i sit sortiment. For hvert produkt budgetteres salgsprisen og de variable omkostninger.

Indirekte aktivitetsbudgettering

Denne budgetteringsform vælges som regel, hvis virksomheden har et relativt stort antal varer i sit sortiment, da det i så fald kan være uoverkommeligt at budgettere salgspris, afsætning m.v. for

Side 18

Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009 hvert enkelt produkt. Ved denne budgetteringsform opdeles virksomhedens produkter ofte i nogle varegrupper som har nogenlunde ensartede afsætnings – og omsætningsforhold.

Budgetsimulering er økonomiske konsekvensberegninger for virksomheden ud fra en række alternative budgetforudsætninger. Hvis der pludselig kommer ændringer i budgetteringen kaldes det budgetsimulering.

Kapitel 15 – Logistik begrebet og logistisk effektivitet

Logistik omfatter de ledelsesprocesser, der skal sikre, at virksomhedens materialestrømme styres ud fra et helhedssyn.

Logistik er et helhedsorienteret styringssystem, der skal sikre den nødvendige planlægning, gennemførelse og kontrol af effektiv materialestrøm fra råvareleverandør til slutbruger samt bortskaffelse og genbrug af udtjente produkter, alt sammen med det formål at tilfredsstille kundernes behov.

Virksomhedens logistik strategi

- forsyningsstrategi drejer sig hovedsageligt om at fastsætte, hvilke varer virksomheden selv bor producere, og hvilke varer virksomheden bør indkøbe hos sine leverandører. Forsyningsstrategien fastlægger endvidere, hvor tæt virksomheden ønsker at knytte sine leverandører til sig.

- produktionsstrategi beskæftiger sig med den interne logistik, og den skal primært fastlægge hvordan virksomheden ønsker at sammensætte sine produktionsressourcer.

Produktionsstrategien angiver, hvorledes produktionsforløbet overordnet set skal tilrettelægges

- distributionsstrategi omhandler den udgående logistik, og den skal først og fremmest fastlægge, hvilke distributionskanaler virksomheden vil benytte sig af for at få sine varer ud til slutbrugeren.

Den samlede logistik styring har til formål at sikre, at der fastlægges et helhedssyn på materialestrømmen, således at omkostningerne totalt set minimeres, uden at det går ud over virksomhedens afsætning og dermed indtjening.

                    Leveringsservice
Logistisk effektivitet =

logistikomkostninger

-leveringsservicen kan forbedres for de samme eller færre logistikomkostninger

- leveringsservicen forbedres med mere end det, logistikomkostningerne stiger med

Side 19

Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009

- leveringsservicen fastholdes med færre logistikomkostninger

- leveringsservicen forringes med mindre end det logistikomkostningerne falder med.

Virksomhedens rentabilitet (afkastningsgrad) kan i et logistisk perspektiv forbedres ved:

- at øge virksomhedens omsætning ved hjælp af en forbedret leveringsservice

- at reducere virksomhedens logistikomkostninger ved hjælp af besparelser

- at reducere virksomhedens investeringer i f.eks. varelager.

Gab-analyser af logistisk effektivitet:

Ved en gab-analyse sammenligner man et opstillet mål for et område med de resultater der er realiseret på området.

Benchmarking:

Man skelner ofte mellem følgende 3 former for benchmarketing:

- intern benchmarketing, her sammenligner man sine præstationer med andre afdelinger inden for samme virksomhed eller samme koncern. I en butikskæde vil man typisk sammenligne de enkelte forretningers præstationer med hinanden. Da der her er tale om samme ejerkreds, det er forholdsvis let at få kendskab til hvilke årsager der ligger bag de bedste forretningers præstationer.

- ekstern benchmarketing, her sammenligner man sine præstationer med de bedste indenfor samme brancher. Der er her ofte tale om konkurrenter. Fordelen ved at sammenligne sig med sine konkurrenter er, at disse er underkastet de samme markedsvilkår som én selv. Det giver dermed et realistisk sammenligningsgrundlag. Det er dog ofte vanskeligt at fremskaffe detaljerede oplysninger om de årsager, der ligger til grund for en konkurrents gode resultater.

- funktionel benchmarketing, her sammenligner man sine præstationer med de bedste på området uden hensynstagen til hvilke branche det drejer sig om.

Side 20

Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009

Kapitel 16 – indkøbsstyring

Make or buy:

- hvilke varer ønsker virksomheden selv at fremstille og hvilke varer ønsker man at købe udefra?

- hvilken købsstrategi ønsker virksomheden at benytte for de varer man har besluttet sig for at indkøbe?

JA

NEJ

JA

NEJ

JA

NEJ

JA

Er der omkostninger ved selv at fremstille varen lavere end kostprisen ved at købe dem udefra

Hører fremstillingen af varen med til virksomhedens kernekompetence

Er der ved køb af varen risiko for, at virksomheden kommer i et afhængighedsforhold til leverandøren

Er der ved køb af varen risiko for, at der opstår problemer med virksomhedens forsyningssikkerhed

MAKE

BUY

Side 21

Udarbejdet af: [navn fjernet] VØ eksamen 15 Juni 2009

Købsstrategi

Konkurrencebaseret købsstrategi indebærer, at varer indkøbes på normale markedsvilkår, hvor det først og fremmest er prisen, der regulerer udbud og efterspørgsel

Samarbejdsbaseret købsstrategi indebærer, at virksomheden opfatter sine leverandører som samarbejdspartnere. Man lægger ved denne købsstrategi vægt på, at der opbygges et langsigtet og gensidigt tillidsforhold til virksomhedens leverandører.

Differentieret købsstrategi indebærer at en virksomhed benytter sig af begge købsstrategier; den konkurrencebaseret og den samarbejdsbaseret. De kombinere de to og dette bliver så til den differentieret købsstrategi.

Økonomisk betydning

Lille Stor

Strategisk planlægning Stor Rammeaftale partnerskab

Lille Rutinekøb Forhandling

Side. 374 kapitel 16