Et eksempel fra HHX 3. år
Noter til VØ - Systime B-niveau
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find overskrifterne. Følger noterne en bog, et forløb eller deres egen orden?
- 4 min
Vælg ét begreb og læs forklaringen. Kan du forklare det med et eksempel, noterne ikke giver?
- 4 min
Find det, der mangler. Hvilke spørgsmål ville en eksamen stille, som noterne ikke svarer på?
- 3 min
Din egen opgave: Hvilke tre begreber fra dine egne noter kan du forklare uden at kigge?
Vil du bruge noterne i din egen opgave? Faget har en samlet side her: Virksomhedsøkonomi i gymnasiet
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 3. år, Virksomhedsøkonomi B, 60 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder virksomhedsøkonomi giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Virksomhedsøkonomi i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Dele af teksten er læst maskinelt fra dokumentets billeder. Kontrollér citater, tal og formler i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Indholdsfortegnelse
Kapitel 1 - Virksomheden.................................................................................................................. 5
- Virksomhedsbeskrivelse ........................................................................................................... 5
- Virksomhedstyper ..................................................................................................................... 5
- Ejer former ................................................................................................................................ 5
- Idégrundlag ............................................................................................................................... 5
- Mål og strategi .......................................................................................................................... 5 Kapitel 2 - Virksomhedens interessenter ......................................................................................... 6
- Virksomhedens interessenter .................................................................................................... 6
- Shareholder value og stakeholder value .................................................................................... 6 Kapitel 3 - Virksomheden i en markedsøkonomi ............................................................................ 6
- Det reale kredsløb ..................................................................................................................... 6
- Erhvervsstrukturen i Danmark .................................................................................................. 6
- Konkurrenceformer ................................................................................................................... 6 Kapitel 4 - Virksomhedens etablering .............................................................................................. 7
- Iværksætteri ............................................................................................................................... 7 Kapitel 5 - Virksomheden i drift ....................................................................................................... 7
- Virksomheden i vækstfasen ...................................................................................................... 7
- Virksomhedens funktioner (arbejdsopgaver) ............................................................................ 7 Kapitel 6 - Virksomhedens indtægter .............................................................................................. 7
- Indtægter og indbetalinger ........................................................................................................ 7
- Efterspørgsel ............................................................................................................................. 8 Kapitel 7 - Virksomhedens omkostninger ....................................................................................... 8
- Udgifter, udbetalinger og omkostninger ................................................................................... 8
- Kapacitetsomkostninger ............................................................................................................ 8
- Variable omkostninger .............................................................................................................. 8
- Proportionale variable omkostninger ........................................................................................ 8
- Degressive – og progressive variable omkostninger ................................................................. 9
- De vigtigste omkostninger ........................................................................................................ 9 Kapitel 8 - Virksomhedens Indtjening ............................................................................................. 9
- Dækningsbidrag pr. enhed (DB/E) ............................................................................................ 9
- Dækningsbidrag i alt (DB i alt) ................................................................................................. 9
- Dækningsgrad (DG) ................................................................................................................ 10
- Nulpunktsafsætning ................................................................................................................ 10
- Nulpunktsomsætning .............................................................................................................. 11
- Virksomhedens resultat ........................................................................................................... 11
- Bruttoavanceprocent ............................................................................................................... 11 Kapitel 9 - Årsregnskabet og registreringssystemet ..................................................................... 12
- Hovedformål med årsregnskabets udarbejdelse ...................................................................... 12
1 | Side
Side 2
- Resultatopgørelse .................................................................................................................... 12
- Balance .................................................................................................................................... 13
- Bogføringsregler ..................................................................................................................... 14 Kapitel 10 - Det samlede regnskabssystem .................................................................................... 16
- Registreringer ved virksomhedens etablering ......................................................................... 16
- Registrering ved virksomhedens drift ..................................................................................... 17
- Registreringer ved virksomhedens regnskabsafslutning ......................................................... 17
- Opstilling af virksomhedens årsregnskab ............................................................................... 17 Kapitel 11 - Præsentation af årsregnskabet .................................................................................. 20
- Årsregnskabets formål ............................................................................................................ 20
- Opstilling af årsregnskabet for en handelsvirksomhed ........................................................... 20 Kapitel 12 - Årsrapport for selskaber ............................................................................................ 22
- Regnskabsklasser og årsrapportens hovedindhold .................................................................. 22
- Grundlæggende krav til årsrapporten ...................................................................................... 23
- Resultatopgørelse .................................................................................................................... 24
- Balance .................................................................................................................................... 26
- Pengestrømsopgørelse ............................................................................................................. 29 Kapitel 13 - Økonomiske analyser .................................................................................................. 30
- En virksomheds produktivitet og effektivitet .......................................................................... 30
- En virksomheds produktivitet og effektivitet .......................................................................... 30
- Nøgletalsberegninger .............................................................................................................. 31
- En regnskabsanalyses formål og indhold ................................................................................ 31 Kapitel 14 - Analyse af rentabilitet ................................................................................................. 31
- Rentabilitetsanalysens indhold ................................................................................................ 31
- Rentabilitetsanalyse (Eksempel) ............................................................................................. 32 Kapitel 15 - Andre analyser ............................................................................................................ 33
- Indeks for omsætning og omkostninger .................................................................................. 33
- Analyse af soliditet og likviditet ............................................................................................. 34 Kapitel 22 - Økonomiske beslutninger ........................................................................................... 35
- Beslutninger ............................................................................................................................ 35
- Forudsætninger........................................................................................................................ 35
- Den rationelle beslutningsmodel ............................................................................................. 35
- Eksempler på beslutningskriterier ........................................................................................... 35
- Beslutningstyper...................................................................................................................... 35
- Kompleksitet og usikkerhed .................................................................................................... 36 Kapitel 23 - Logistik ......................................................................................................................... 36
- Logistikbegrebet...................................................................................................................... 36
- Logistiksystemet i en produktionsvirksomhed ....................................................................... 36
- Virksomhedens logistik........................................................................................................... 37
2 | Side
Side 3
- Logistikprocessen.................................................................................................................... 37
- Logistikstrategi........................................................................................................................ 37
- Koordinering af logistikken .................................................................................................... 37 Kapitel 24 - Logistisk effektivitet .................................................................................................... 38
- Elementer i den logistiske effektivitet .................................................................................... 38
- Leveringsservice ..................................................................................................................... 38
- Logistikomkostninger ............................................................................................................. 38
- Du-Pont (Dupont) pyramide ................................................................................................... 39
- Analyse af logistisk effektivitet .............................................................................................. 39
- Analyse af logistikomkostninger ............................................................................................ 39
- Analyse af leveringsservice .................................................................................................... 39 Kapitel 25 - Indkøbsstyring ............................................................................................................. 40
- Forsyningsstrategi ................................................................................................................... 40
- Outsourcing/Insourcing ........................................................................................................... 40
- Købsstrategi ............................................................................................................................ 41
- Indkøbsplanlægning ................................................................................................................ 41
- ABC-analyse ........................................................................................................................... 42 Kapitel 26 - Lagerstyring ................................................................................................................ 42
- Lagerstyringens mål ................................................................................................................ 42
- Lagertyper ............................................................................................................................... 42
- Lagermotiver ........................................................................................................................... 43
- Bestillingspunkt & periodisk indkøb ...................................................................................... 44
- Sikkerhedslager ....................................................................................................................... 44
- Optimal indkøbsstørrelse ........................................................................................................ 44
- Lagerstyring ............................................................................................................................ 46 Kapitel 27 – Produktionsstyring ..................................................................................................... 46
- Produktionsfunktionen ............................................................................................................ 46
- Produktionsstrategi.................................................................................................................. 47
- Produktionsformer .................................................................................................................. 47
- Produktionssystemer ............................................................................................................... 47
- Just in Time – JIT.................................................................................................................... 48
- LEAN ...................................................................................................................................... 49
3 | Side
Side 4
Kapitel 28 – Distributionsstyring.................................................................................................... 50
- Salgsfunktionen ....................................................................................................................... 50
- Lagerstruktur ........................................................................................................................... 50
- Egne lagre ............................................................................................................................... 50
- Terminaler ............................................................................................................................... 51
- Lagerhoteller ........................................................................................................................... 51
- Distributionscentre .................................................................................................................. 51
- Transportformer ...................................................................................................................... 51
- TDC-formlen ........................................................................................................................... 52 Kapitel 29 – Planlægning og budgetlægning ................................................................................. 53
- Planlægning på de tre styringsniveauer .................................................................................. 53 Kapitel 30 – Budgetudarbejdelse .................................................................................................... 54
- Resultatbudgettet ..................................................................................................................... 54
- Budgetstimulering ................................................................................................................... 55 Formelsamling .................................................................................................................................. 56 Ordbog .............................................................................................................................................. 60
4 | Side
Side 5
Det anbefales du bruger søgefunktionen: Ctrl+b eller på Mac CMD+F. Derved, kan du hurtig finde
det du leder efter. Du kan også trykke på kapitlerne under ”Indholdsfortegnelse”.
Ord der er markeret med en *, er beskrevet under kapitlet ”Ordbog”.
Kapitel 1 - Virksomheden
s. 14 i E-bogen
- Virksomhedsbeskrivelse
- Virksomhedstyper o Produktionsvirksomhed
▪ Fremstiller selv de varer, den sælger.
▪ Dens markedsopgaver er at udvikle, fremstille og levere produkter til kunderne.
o Handelsvirksomhed
▪ Indkøber og videresælger færdigvarer.
▪ Dens markedsopgaver er, at sammensætte produktsortiment og levere produkter til kunderne.
▪ Der findes både Engrosvirksomheder (Grossister, sælger videre til detailledet) og Detailvirksomheder (Detaillister, sælger direkte til almindelige forbrugere).
o Servicevirksomhed
▪ Fremstiller og sælger serviceydelser (frisør fx)
- Ejer former o Offentlige virksomheder
▪ Ejet af staten, regionerne eller kommunerne.
o Private virksomheder
▪ Enkeltmandsvirksomheder
▪ Interessentskab (I/S) ▪ Aktieselskab (A/S)
▪ Anpartsselskab (ApS)
- Idégrundlag o Virksomhedens idé udtrykker, hvilke behov virksomheden vil dække og hvordan, ligeledes hvilke kunder (målgruppe) virksomheden vil henvende sig til.
- Mål og strategi o Virksomhedens mål, er et udtryk for en ønskværdigfremtidigtilstand. Virksomhedens strategi, er en overordnet plan for hvordan man vil nå de opstillede mål.
5 | Side
Side 6
Kapitel 2 - Virksomhedens interessenter
s. 35 i E-bogen
- Virksomhedens interessenter o Yder forskellige former for bidrag til virksomheden.
o Kræver belønning fra virksomheden for deres indsats.
- Shareholder value og stakeholder value
o Shareholder value (Værdi for aktionærerne/ejerne)
▪ Virksomheden forsøger at skabe størst muligt værdi for ejerne.
o Stakeholder value (Værdi for interessenterne)
▪ Stakeholder value har til formål at skabe værdi for både virksomheden og dens interessenter.
Kapitel 3 - Virksomheden i en markedsøkonomi
s. 47 i E-bogen
- Det reale kredsløb o Viser, hvordan sektorerne bytter varer og serviceydelser med hinanden
Zoom ind på billedet
- Erhvervsstrukturen i Danmark o Primære erhverv
▪ Karakteriseret ved udnyttelse af naturgivne resurser til råstoffer (Landbrug, fiskeri og gartneri) o Sekundære erhverv
▪ Karakteriseret ved varefremstilling (produktionsvirksomhed), dvs. at de bearbejder råstoffer fra de primære erhverv (Bygge og anlæg, industri og
Energi- og vandforsyning.)
o Tertiære erhverv
▪ Karakteriseret ved at producere serviceydelser (Handel, transport osv.)
- Konkurrenceformer o Fuldkommen konkurrence
▪ Mange små sælgere på et *homogent marked
o Monopol
▪ Én sælger har den bestemmende indflydelse o Ufuldkommen konkurrence
▪ Sælger forsøger at skabe *præference for deres varer.
6 | Side
Side 7
Kapitel 4 - Virksomhedens etablering
S. 71 i E-bogen
- Livscyklusmodellen o Etableringsfasen
▪ Virksomheden bliver etableret o Vækstfasen
▪ Virksomheden skaber vækst o Modningsfasen
▪ Virksomheden er *stagnerende salg, ikke *omstillingsparat.
- Iværksætteri o Hvilke faktorer spiller ind når du skal starte en ny virksomhed o Rammebetingelser o Tal og tabeller over iværksættere.
Kapitel 5 - Virksomheden i drift
S. 103 i E-bogen
- Virksomheden i vækstfasen
- Virksomhedens funktioner (arbejdsopgaver) o Indkøb og lager o Salg o Økonomi
Kapitel 6 - Virksomhedens indtægter
S. 121 i E-bogen
- Indtægter og indbetalinger o Indtægter: Når virksomheden sælger og leverer en varer til en kunde.
o Indbetalinger: Når kunden betaler for den leverede varer.
7 | Side
Side 8
- Efterspørgsel o Den mængde af varer, der i løbet af en periode kan sælges inden for et markedsområde.
o Efterspørgselsdeterminanter
▪ De faktorer der påvirker efterspørgslen efter varen.
o Substituerende varer:
▪ Varer som kan dække samme behov hos køberne, idet varerne kan erstatte hinanden i forbruget.
o Komplementære varer:
▪ Varer der tilsammen dækker et bestemt behov hos køberne, idet varerne supplerer hinanden i forbruget.
Kapitel 7 - Virksomhedens omkostninger
S. 135 i E-bogen
- Udgifter, udbetalinger og omkostninger o Produktionsmidler
▪ Materielle produktionsmidler som fx råvarer, bygninger, maskiner, inventar og kontorartikler.
▪ Arbejdskraft som fx ekspedienter, produktionsmedarbejdere og kontorpersonale.
▪ Serviceydelser som fx revisorbistand, advokatbistand og ydelser fra et reklamebureau.
o Udgift
▪ Opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden anskaffer et produktionsmiddel.
o Udbetaling
▪ Opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden betaler for et produktionsmiddel.
o Omkostning
▪ Opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden forbruger et produktionsmiddel.
- Kapacitetsomkostninger o Kapacitetsomkostninger (faste omkostninger)
▪ Omkostninger der ikke er direkte bestemt af afsætningens størrelse og sammensætning.
o Kontante kapacitetsomkostninger
▪ Tidsmæssigt sammenfald mellem betalingen for og brugen af kapaciteten.
Eksempelvis husleje, rengøring, forsikring og kontorartikler.
o Beregnede kapacitetsomkostninger
▪ Ikke tidsmæssigt sammenfald mellem betalingen for og brugen af kapaciteten. Eksempelvis afskrivninger på biler og inventar.
- Variable omkostninger o Omkostninger der er direkte bestemt af afsætningens størrelse og sammensætning.
- Proportionale variable omkostninger o Ændrer sig forholdsmæssigt i takt med afsætningen.
o De variable enhedsomkostninger er uændret ved øget aktivitet.
8 | Side
Side 9
- Degressive – og progressive variable omkostninger o Degressive variable omkostninger
▪ Ændrer sig forholdsmæssigt mindre end afsætningen.
▪ De variable enhedsomkostninger falder ved øget aktivitet.
o Progressive variable omkostninger
▪ Ændrer sig forholdsmæssigt mere end afsætningen.
▪ De variable enhedsomkostninger stiger ved øget aktivitet.
- De vigtigste omkostninger
o Vareforbrug/materialeforbrug
o Arbejdsløn o Sælgerløn o Funktionærløn o Salgsfremmende omkostninger o Lokaleomkostninger o Afskrivninger o Andre omkostninger o Renteomkostninger
Kapitel 8 - Virksomhedens Indtjening
S. 153 i E-bogen
- Dækningsbidrag pr. enhed (DB/E)
o Viser, hvor meget virksomheden tjener, når den sælger 1 stk. af et produkt.
▪ Eksempel – S. 153 i E-bogen.
Dækningsbidraget pr. enhed beregnes som forskellen mellem produktets salgspris og produktets variable enhedsomkostninger.
- I ovenstående eksempel tjener virksomheden altså kr. 300, hver gang de sælger en pose.
- Dækningsbidrag i alt (DB i alt) o Viser, hvor meget der tjenes på et vareparti, en varegruppe eller samlet set for hele virksomheden for en periode.
▪ Eksempel – S. 154 i E-bogen.
9 | Side
Side 10
Dækningsbidraget i alt beregnes som forskellen mellem omsætningen og de variable omkostninger.
- Dækningsgrad (DG) o Viser, hvor meget dækningsbidraget udgør i procent af salgsprisen eller af omsætningen – Dækningsgraden er et nøgletal.
▪ Beregning/formel – Dækningsgraden er altid i procent!
Hvis dækningsgraden beregnes for en enkelt produktenhed, beregnes den således:
Hvis dækningsgraden beregnes for et vareparti, en varegruppe eller samlet set for hele virksomheden for en periode, beregnes den således:
- Nulpunktsafsætning o Viser, hvor meget virksomheden mindst skal afsætte af et produkt, før virksomheden får dækket sine kapacitetsomkostninger.
▪ Beregning/formel
o Reklamenulpunkt;
10 | Side
Side 11
- Nulpunktsomsætning o Viser, hvor meget virksomheden mindst skal omsætte for i en periode, før den får dækket sine omkostninger og dermed får overskud.
▪ Beregning/formel
- Virksomhedens resultat o Eksempel på et resultatbudget opstillet efter bidragsmetoden – produktionsvirksomheden JANUS.
▪ Eksempel o Hvis det er en Handelsvirksomhed, trækkes de variable omkostninger normalt fra nettoomsætningen i to omgange.
▪ Eksempel på en resultatopgørelse – Handelsvirksomheden MALTE.
- Bruttoavanceprocent o Viser, hvor meget bruttofortjenesten udgør i procent af omsætningen.
▪ Beregning
11 | Side
Side 12
Kapitel 9 - Årsregnskabet og registreringssystemet
S. 164 i E-bogen
- Hovedformål med årsregnskabets udarbejdelse o Alle virksomheder udarbejder en gang om året et regnskab. Dette regnskab kaldes et årsregnskab, og det viser bl.a. årets resultat, dvs. hvor stort et overskud eller underskud, virksomheden har haft i det seneste år. Det fremgår også af årsregnskabet, hvor stor en kapital, ejerne har stående i virksomheden ved årets slutning. Denne kapital kaldes virksomhedens egenkapital.
o Årsregnskabet
▪ Årets resultat og egenkapital o Årsregnskabets hovedformål
▪ Lovkrav
▪ Virksomhedens økonomistyring o Årsregnskabets indhold
▪ Resultatopgørelse og balance o Perioderegnskaber foretages en gang i kvartalet, for at bedre kunne styre virksomhedens økonomiske udvikling.
- Resultatopgørelse o Viser virksomhedens indtjening (overskud eller underskud) i den pågældende periode.
▪ Eksempel på en resultatopgørelse.
En resultatopgørelse er opdelt i to sider, denne opstillingsform kaldes
kontoform/kladdeform (se den endelige udgave i kap. 10). Venstre side,
omkostninger, som virksomheden har haft i løbet af året. Ligeledes vises indtægter i højre side, som virksomheden har haft i løbet af året.
Indtægter; er først og fremmest salgsværdien af de varer eller serviceydelser, virksomheden har solgt og leveret til sine kunder i løbet af året.
Omkostninger; omfatter forbruget i kr. af fx varer, arbejdskraft og serviceydelser.
12 | Side
Side 13
Nedenstående er et skema over hvad omkostninger og indtægter omfatter.
Zoom for bedre visning.
- Balance o Viser virksomhedens økonomiske situation på en bestemt dag.
▪ Eksempel på en balance pr. 31. december
En balance er ligeledes som en resultatopgørelse opstillet i kontoform med en højre og venstre side.
Venstre side vise virksomhedens aktiver ved regnskabsårets slutning.
Aktiver er de værdier (beholdninger), som virksomheden har anbragt (bundet) penge i. Aktivsiden viser med andre ord virksomhedens investeringer
(pengebinding).
Balances højre side viser virksomhedens passiver ved slutningen af regnskabsåret. Passiverne viser, hvordan virksomheden har skaffet de penge, den har placeret i aktiverne. Passivsiden viser med andre ord virksomhedens finansiering (pengefremskaffelse).
13 | Side
Side 14
Nedenstående er et skema over hvad aktiver og passiver omfatter.
- Bogføringsregler o Ved registrering af bilag, skal der i bogholderiet altid debiteres og krediteres lige store beløb.
o En kontoskitse er et lille udsnit af kontokort. Der er to sider, en debet og en kredit side. Det er vigtigt, at når man kreditere, at man også debiterer det samme beløb eller omvendt.
▪ Et par eksempler på debitering og kreditering.
En virksomhed køber varer for kr. 15.000, der betales kontant ved overførsel fra bankkontoen.
Grunden til at der står 15.000 i debet siden på varelager er, at de køber varer for 15.000 og de skal på varelageret. De betaler med bankkontoen, derfor skal vi trække 15.000 fra Bank, det vil sige krediterer 15.000.
- Forsætter på næste side.
Virksomheden sælger varer for kr. 25.000 mod kontant betaling. Beløbet er lagt i kassen.
14 | Side
Side 15
Virksomheden indsætter kr. 18.000 på bankkontoen. Beløbet tages i kassen.
Virksomheden betaler kr. 12.000 kr. i husleje ved overførsel fra bankkontoen.
Vist på en kontoskitse kan der fx være bogført følgende på en konto:
Der er på kontoen i alt bogført kr. 1.500 i debet (debetsum) og kr. 200 i kredit
(kreditsum). Forskellen mellem debetsummen og kreditsummen er kontoens saldo. Saldoen på kontoen udgør kr. 1300, nemlig kr. 1.500 – kr. 200. Der er tale om debetsaldo, fordi summen i debet er størst.
Nedenstående figur vises de forskellige typer af konti samt hvordan, der bogføres på disse.
15 | Side
Side 16
Kapitel 10 - Det samlede regnskabssystem
S. 181 i E-bogen
- Registreringer ved virksomhedens etablering o For at drive en virksomhed er det nødvendigt at anskaffe forskelligt driftsmateriel og inventar. Fx udstillingshylder, EDB-udstyr, pengeskab osv.
o Anskaffelse af en bil vil også være fornuftigt, til kundeservice, vareudbringning osv.
o I en detailforretning, skal hylderne være fyldt op når den første kunder kommer ind i forretningen, derfor skal der købes varer ind til lagret. Sådan et lager kaldes et etableringslager.
o Det er også nødvendigt at virksomheden har en pengereserve, altså en
*likviditetsreserve, i form af et pengeskab, kasse og bankbeholdning.
Når virksomheden bliver etableres, er det nødvendigt med et kapitalbehov, som
bliver finansieret af virksomhedens ejer/ejere og långivere. Den del som bliver
finansieret af ejeren kaldes, egenkapitalen.
Aktiverne viser virksomhedens pengebinding og består bl.a. af inventar, biler, varelager og likvide beholdninger.
Passiverne viser virksomhedens finansiering og består af egenkapital og gæld.
o Et langfristede lån, skal tilbage betales over en længere årrække. Der er mange virksomheder som tager et langfristet lån, som de gør hos banker eller andre kreditinstitutter. Ved oprettelsen af lånet aftales det, hvorledes lånet skal afdrages og hvor meget der skal betales i rente.
o Kassekredit, oprettes hos virksomhedens bankforbindelse. En kassekredit bruges til at hæve penge fra, virksomheden og banken aftaler et maksimum beløb der må hæves.
16 | Side
Side 17
- Registrering ved virksomhedens drift o For at følge udviklingen i virksomhedens nettoomsætning skal der fx oprettes en konto for varesalg.
o Nettoomsætningen er en indtægt for virksomheden, har konto for varesalg en kreditsaldo.
o I virksomhedens årsregnskab kaldes varesalg for nettoomsætning.
Tilgodehavender fra salg, opstår hvis virksomheden sælger varer på kredit, eller hvis virksomheden køber varer, inventar o.l.
Leverandør af varer og tjenesteydelser, er det samme som ovenstående bare for leverandør.
- Registreringer ved virksomhedens regnskabsafslutning o Inden årsregnskabet kan opstilles, skal virksomheden have behandlet følgende regnskabsmæssige problemstillinger:
▪ Afskrivning op biler samt driftsmateriel og inventar
▪ Afslutning af privatforbrug o En afskrivning viser den værdiforringelse, der i årets løb har været på biler samt driftsmateriel og inventar – Afskrivninger debiteres altid.
o Afslutning af privatforbrug, ejeren vil i løbet af året tage varer og penge ud til personligt forbrug, men ved årets slutning skal kontoen stå på nul, idet han skal betale alle de penge tilbage som han har ’lånt’ af virksomheden.
- Opstilling af virksomhedens årsregnskab o Når man er færdig med at bogføre posteringerne i forbindelse med årsafslutning, opstilles en saldobalance, som er en oversigt over saldiene på samtlige konti i virksomhedens bogholderi.
▪ Nedenstående er et eksempel på saldobalance over de samlede konti (BO-
Design)
17 | Side
Side 18
o På baggrund af saldobalancen kan man herefter opstille resultatopgørelse og balance for virksomheden. I kapitel 9 viste jeg hvordan en resultatopgørelse laves i
kontoform/kladdeform, med omkostninger i vestre side (debet) og indtægterne i
højre (kredit). De fleste virksomheder opstiller deres resultatopgørelse i beretningsform, som er givet et eksempel på nedenstående (BO-Design).
o De fleste virksomheder opstiller deres balance i kontoform. Nedenstående er et eksempel på en balance i kontoform (BO-Design).
18 | Side
Side 19
I henhold til regnskabslovgivningen skal man i årsregnskabet redegøre for, hvorledes egenkapitalen har ændret sig i årets løb. Denne redegørelse kan foretages ved at udarbejde følgende specifikation af egenkapitalen (beløb i 1.000 kr.)
19 | Side
Side 20
Kapitel 11 - Præsentation af årsregnskabet
S. 195 i E-bogen
- Årsregnskabets formål o Intern rapportering:
▪ Led i økonomistyringen o Ekstern økonomirapportering:
▪ Virksomhedsejere
▪ Långivere
▪ Leverandører
▪ Kunder
▪ Medarbejdere
▪ Offentlige myndigheder
- Opstilling af årsregnskabet for en handelsvirksomhed o Artsopdelt resultatopgørelse for Birk Pejse
Den artsopdelte resultatopgørelse benyttes mest i handels- og servicevirksomheder.
o Balance for Birk Pejse
De fleste virksomheder opstiller balancen i kontoform med aktiver i venstre side
(debetsiden) og passiver i højre side (kreditsiden).
Varestrømmen i en produktionsvirksomhed, går fra leverandør til kunder.
20 | Side
Side 21
Der er 3 forskellige lagre, og det er de 3 ovenstående.
o Funktionsopdelt resultatopgørelse for FLEXON.
I en produktionsvirksomhed er det almindeligt at opstille resultatopgørelsen funktionsopdelt.
o Balance for FLEXON
21 | Side
Side 22
o Noter for FLEXON
Kapitel 12 - Årsrapport for selskaber
S. 211 i E-bogen
- Regnskabsklasser og årsrapportens hovedindhold o Årsregnskabsloven er opdelt i regnskabsklasser: o Her ses hvor meget de forskellige regnskabsklasser skal opgive.
22 | Side
Side 23
- Grundlæggende krav til årsrapporten o Skema over kravende til årsrapporten – yderligere uddybning findes på s. 216 i E-bogen.
23 | Side
Side 24
- Resultatopgørelse o Der findes to former for resultatopgørelse, artsopdelt og funktionsopdelt.
▪ Eksempel på artsopdelt resultatopgørelse for et selskab.
▪ Eksempel på funktionsopdelt resultatopgørelse for et selskab.
24 | Side
Side 25
▪ Her ses hvilke poster der hører under de bestemte punkter i en resultatopgørelse, på venstre side ses resultatopgørelsen og på højre side ses hvad der hører under – fx under 5. Afskrivninger, skal man tage afskrivninger på biler og afskrivninger på driftsmateriel og inventar.
Dette er for en handels- eller servicevirksomhed – eksempel for produktionsvirksomhed kommer lige nedenunder.
Resultatopgørelse for en produktionsvirksomhed
25 | Side
Side 26
- Balance o Principskitse for balance for et selskab – yderligere uddybning af balancen findes på
s. 225 i E-bogen.
26 | Side
Side 27
o Her ses hvad der indgår under de forskellige poster.
Dette er for en handels- eller servicevirksomhed – Balancen for en produktionsvirksomhed findes lige under.
27 | Side
Side 28
Balance for en produktionsvirksomhed
BE... BER
© Kontoramme Kote
11. Anlægsaktiver 11110 Produktionsanlzeg og maskiner
111 Materielle anlægsaktiver 11111 Akkumulerede afskrivninger på
produktionsanlæg og maskiner
11120 Biler
11121 Akkumulerede afskrivninger på biler
11130 _Driftsmateriel og inventar
11131 Akkumulerede afskrivninger på
driftsmateriel og inventar
12. Omsætningsaktiver
121 Varebeholdninger 12110 Råvarer og hjælpematerialer
12120 Varer under fremstilling
12130 Færdigvarer
122 Tilgodehavender 12210 Tilgodehavender fra salg
12220 _Periodeafgraensningsposter
123 Likvide beholdninger 12310 Kasse
12320 Bankindestående
13. Egenkapital
131 Virksomhedskapital 13110 _Kapitalkonto/Anpartskapital/Aktiekapital
13111 Privatforbrug
132 Reserver 13210 Reserver
133 Overført overskud eller underskud 13310 Overfort overskud eller underskud
14. Hensatte forpligtelser 14110 Udskudt skat
15. Gældsforpligtelser
151 Langfristede gældsforpligtelser 15110 —_Langfristede lån
152 Kortfristede gzeldsforpligtelser 15210 _Kreditinstitutter (kassekredit)
15220 Leverandører af varer og tjenesteydelser
15230 Selskabsskat
15240 — Anden gæld
28|SideSide 29
- Pengestrømsopgørelse o De selskaber, som er omfattet af regnskabsklasse C og D, skal udarbejde en pengestrømsopgørelse. En pengestrømopgørelse viser årets pengestrømme fordelt op drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteter. Man kan dermed se, hvordan likviditeten har udviklet sig i regnskabsåret.
Principskitse for en pengestrømsopgørelse – yderligere uddybning findes på s. 229 i
E-bogen.
29 | Side
Side 30
Kapitel 13 - Økonomiske analyser
S. 256 i E-bogen
- En virksomheds produktivitet og effektivitet o En virksomheds produktionsproces kan beskrives som et såkaldt input-output model:
Virksomheden skal forsøge at fremstille et givet output med det mindst mulige input.
Det handler om at få så meget ud som overhovedet muligt.
o Nøgletal er forholdstal, der beskriver sammenhængen mellem to variable.
o Ved produktivitet forstås forholdet mellem det output, der er produceret, og det input, der er anvendt til denne produktion.
- En virksomheds produktivitet og effektivitet o Effektivitet:
▪ Ved effektiviteten måles det, om den relative resurseanvendelse har givet en tilfredsstillende målopfyldelse. Ved relativ resurseanvendelse forstås det gennemsnitlige input pr. outputenhed (produktivitet).
o Sammenhæng mellem produktivitet og effektivitet: o Et eksempel på en udregning af produktivitet, kan se således ud:
30 | Side
Side 31
- Nøgletalsberegninger o Afkastningsgrad:
Afkastningsgraden viser virksomhedens evne til at forrente den investerede kapital.
- En regnskabsanalyses formål og indhold o En regnskabsanalyse bør beskrive følgende forhold:
▪ Det økonomiske niveau
▪ Den økonomiske udviklingsretning
▪ Den økonomiske udviklingshastighed
▪ De økonomiske sammenhænge
▪ Vurdering af forventninger til de kommende år o Gennemførelse af en regnskabsanalyse vil omfatte følgende tre faser:
▪ Indsamling af regnskabsmateriale og andre relevante oplysninger om den virksomhed, der skal analyseres
▪ Beregning af relevante nøgletal
▪ Analyse og vurdering af de beregnede nøgletal
Kapitel 14 - Analyse af rentabilitet
S. 265 i E-bogen
- Rentabilitetsanalysens indhold o Rentabilitet
▪ Ved rentabilitet forstås virksomhedens evne til at forrente den investerede kapital.
o Nøgletal til analyse af rentabiliteten
▪ Afkastningsgrad (AG)
Afkastningsgraden viser, hvor meget man opnår i forretning af den investerede kapital. Beregningen, findes under kapitlet
”Formelsamling”.
Når man går ind og kigger på AG, skal man kigge på om niveauet ligger på et tilfredsstillende niveau i forhold til markedsrenten. Ligeledes retningen, om den stiger og falder. Ligeså om hvor mange procent den stiger eller falder med, altså hastigheden.
▪ Overskudsgrad
Overskudsgraden viser, hvor stor en del af omsætningen, der bliver tilbage i indtjening, når virksomhedens driftsomkostninger er dækket.
Beregningen, findes under kapitlet ”Formelsamling”.
▪ Aktivernes omsætningshastighed
Aktivernes omsætningshastighed viser, hvor stor en aktivitet
(omsætning) der er skabt i virksomheden på grundlag af den investerede kapital (aktiverne). Beregningen, findes under kapitlet
”Formelsamling”.
31 | Side
Side 32
Der er en sammenhæng mellem de tre ovenstående nøgletal. Som man kan se på figuren ovenover, at:
Overskudsgrad x Aktivernes omsætningshastighed=Afkastningsgraden
▪ Egenkapitalens forrentning
Egenkapitalens forretning viser, hvor neget ejerne har opnået i forretning af den kapital, de har investeret i virksomheden. Beregningen, findes under kapitlet ”Formelsamling”.
▪ Gældsrente
Gældsrenten viser den rente, som virksomheden i gennemsnit betaler af sine gældsforpligtelser. Beregningen, findes under kapitlet
”Formelsamling”.
- Rentabilitetsanalyse (Eksempel) o Nu når du skal anvende de forskellige nøgletal, er det vigtig du ved hvad de betyder
– Derfor kommer der her, eksempler på hvilke skabeloner du skal bruge. Det anbefales du anvender disse til opgaver der omhandler Rentabilitetsanalyse, selvfølgelig anvende de rigtige tal og vis afkastningsgraden stiger, skal du ikke skrive den falder.
▪ Vi tager udgangspunkt i Toms Gruppen.
Disse tal er beregnet ved hjælp af de beregninger der er oplyst tidligere i kapitlet – Nu kommer der forklaringer på de forskellige tal.
Afkastningsgrad
Rentabiliteten i Toms Gruppen er stærkt forringet i analyseperioden, idet afkastningsgraden er faldet fra 9,4 % i 2006 til 2,5 % i 2008, dvs. et fald på
6,9 procentpoint (73 %). Afkastningsgraden ligger i 2008 på et utilfredsstillende niveau sammenlignet med markedsrenten på ca. 4 % plus et risikotillæg.
Overskudsgrad
Virksomhedens indtjeningsevne er kraftig forringet, idet overskudsgraden er faldet fra 6,4 % i 2006 til 1,8 % i 2008, dvs. et fald på 4,6 procentpoint (72
%). Dette har påvirket afkastningsgraden negativt. Forringelsen er udelukkende sket fra 2007 til 2008.
32 | Side
Side 33
Aktivernes omsætningshastighed
Virksomhedens kapitaltilpasningsevne er ligeledes forringet i perioden, idet aktivernes omsætningshastighed er faldet fra 1,47 g i 2006 til 1,36 g i 2008, dvs. et fald på 0,11 g (7 %). Dette har påvirket afkastningsgraden negativt, men dog ikke i så stort omfang som den faldende overskudsgrad.
Forringelsen er udelukkende sket fra 2007 til 2008.
Egenkapitalens forrentning
Egenkapitalens forretning er faldet fra 19,8 % i 2006 til 2,5 % i 2008, dvs. et fald på 17,3 procentpoint (87 %). Egenkapitalens forrentning befinder sig i
2008 på et utilfredsstillende niveau sammenlignet med markedsrenten plus et risikotillæg.
Egenkapitalens forretning har i 2006 og 2007 været højere end afkastningsgraden, hvilket skyldes, at man i denne periode har tjent på at arbejde med gæld. I 2008 er egenkapitalens forrentning og afkastningsgraden lige store, idet virksomheden hverken har tjent eller tabt på at arbejde med gæld. Det kan konkluderes, at forringelsen i egenkapitalens forrentning fra
2006 til 2008 både skyldes faldet i afkastningsgraden og stigningen i gældsrenten.
Konklusion
Alt i alt viser udviklingen i Toms Gruppens rentabilitet et meget utilfredsstillende forløb. Den forringede rentabilitet skyldes en kombination af en kraftigt forringet indtjeningsevne og en lille forringelse i kapitaltilpasningsevnen.
Kapitel 15 - Andre analyser
S. 281 i E-bogen
- Indeks for omsætning og omkostninger o Nøgletallene viser
▪ Ved at sammenholde indekstal for henholdsvis omsætning og omkostninger kan man belyse udviklingen i forholdet mellem disse resultatposter.
o Et eksempel på, hvordan man beskriver sine udregnede indekstal – Selvfølgelig skal du anvende de rigtige tal, da dette kun er en skabelon.
33 | Side
Side 34
Overskudsgrad
Indtjeningsevnen i Toms Gruppen er kraftig forringet fra 2006 til 2008, idet overskudsgraden er faldet fra 6,4 % til 1,8 %, dvs. med 4,6 procentpoint (72
%)
Indeks for omsætning og omkostninger
Udviklingen i forholdet mellem omsætningen og omkostningerne til produktion samt salg og distribution har haft en negativ indflydelse på overskudsgraden i analyseperioden. Indekstallene viser nemlig, at omsætningen i perioden er faldet med 3 %, mens disse omkostninger er steget med henholdsvis 1 % og 11 %. Administrationsomkostninger er ganske vist faldet med 1 %, men da dette fald er mindre end faldet i omsætningen, har forholdet ligeledes påvirket overskudsgraden negativt.
Konklusion
Alt i alt viser udviklingen i Toms Gruppens indtjeningsevne et utilfredsstillende forløb. Indtjeningsevnen er forringet, idet samtlige omkostninger har udviklet sig negativt sammenlignet med omsætningen.
- Analyse af soliditet og likviditet o Soliditetsgraden viser, hvor stor en andel af virksomhedens samlede aktiver, der er finansieret med egenkapital.
o Likviditetsgraden viser, hvor meget virksomhedens omsætningsaktiver udgør i procent af virksomhedens kortfristede gældsforpligtelser.
o ROIC – Afkast af investeret kapital
Beregning er under kapitlet ”Formelsamling” o EBIT-margin – indtjening før fradrag af renter og skat.
Beregning er under kapitlet ”Formelsamling”
34 | Side
Side 35
Kapitel 22 - Økonomiske beslutninger
S. 386 i E-bogen
- Beslutninger
- Forudsætninger o Beslutningstageren har klart defineret de økonomiske mål.
o Beslutningstageren har fuld viden om de økonomiske konsekvenser ved alle handlingsalternativer.
o Beslutningstageren antages at vælge det handlingsalternativ, der giver den største målopfyldelse.
- Den rationelle beslutningsmodel
Den rationelle beslutningsmetode viser, hvordan målrettede økonomiske beslutninger bør tages.
o Observationsfasen er en erkendelsesfase (s. 389 i E-bogen).
o Idéformuleringsfasen er en analysefase (s. 389 i E-bogen).
- Eksempler på beslutningskriterier o Gevinstmaksimering o Optimering af stakeholder value o Opfyldelse af mission, vision og mål o Hensyntagen til bæredygtig virksomhed o Optimering af konkurrenceevne o Bevarelse af arbejdspladser o Gennemførelse af valgte konkurrence- og vækststrategier o Hensyntagen til medarbejdernes trivsel og motivation o Optimering af effektivitet o Sikring af virksomhedens overlevelse
- Beslutningstyper o Efter beslutningsniveau
35 | Side
Side 36
o Efter styringsområde o Efter tidshorisont o Efter kompleksitet o Efter graden af usikkerhed
- Kompleksitet og usikkerhed o Kompleksitet bestemmes bl.a. af om der er tale om en rutinepræget eller kompliceret beslutning og af, på hvilket beslutningsniveau beslutningen skal træffes.
o Usikkerhed
Kapitel 23 - Logistik
S. 397 i E-bogen
- Logistikbegrebet o Kort definition
▪ Logistik omfatter de processer, der skal sikre, at virksomhedens materialestrømmestyres ud fra et helhedssyn.
o Uddybende definition
▪ Logistik er et helhedsorienteret styringssystem, der skal sikre den nødvendige planlægning, gennemførelse og kontrol af en effektiv materiale- og informationsstrøm fra råvareleverandør til slutbruger samt bortskaffelse og genbrug af udtjente produkter – alt sammen med det formål at tilfredsstille kundernes behov.
- Logistiksystemet i en produktionsvirksomhed
Uddybende forklaring angående figuren findes på s. 399 i E-bogen.
36 | Side
Side 37
- Virksomhedens logistik
o Indgående logistik (= indkøbsstyring) o Intern logistik (= produktionsstyring) o Udgående logistik (= distributionsstyring)
- Logistikprocessen
Uddybende forklaring angående figuren findes på s. 403 i E-bogen.
- Logistikstrategi o Forsyningsstrategi
▪ Producere selv, købe, samarbejde med leverandører.
o Produktionsstrategi
▪ Sammensætning af produktionsresurser, tilrettelæggelse af produktionsforløb.
o Distributionsstrategi
▪ Distributionskanaler.
- Koordinering af logistikken o Skal imødegå interessekonflikters
Uddybende forklaring angående figuren findes på s. 410 i E-bogen.
37 | Side
Side 38
Kapitel 24 - Logistisk effektivitet
S. 411 i E-bogen
- Elementer i den logistiske effektivitet o Trade-off
▪ Man taler om trade-off, når en forbedring et sted i logistiksystemet samtidig medfører en forringelse et andet sted i systemet.
o Trade-up
▪ Man taler om trade-up, når en forbedring et sted i logistiksystemet samtidig medfører en forbedring et andet sted i systemet.
- Leveringsservice o Leveringstid
▪ Tiden fra en ordre modtages til ordren er fremme på leveringsstedet.
o Lagerservicegrad
▪ Hvor stor en andel af indkomne ordrer der leveres direkte fra færdigvarelageret.
o Leveringsoverholdelse
▪ Levering i rette tid, mængde og kvalitet.
o Leveringsfleksibilitet
▪ Evnen til at klare uforudsete ændringer vedrørende leveringen.
o Leveringsinformation
▪ Evnen til at informere kunderne om forhold vedrørende ordren og leveringen.
- Logistikomkostninger o Lageromkostninger
▪ Omkostninger forbundet med at have et varelager o Emballage- og pakkeomkostninger
▪ Omkostninger til pakkematerialer, pakkemaskiner og lønninger o Transportomkostninger
▪ Interne transportomkostninger mellem afdelinger og ekstern transport af råvarer fra leverandører og færdigvarer til kunder.
o Administrative logistikomkostninger
▪ Planlægnings- og kontrolomkostninger i forbindelse med materialegennemløbet
38 | Side
Side 39
o Mangelomkostninger
▪ Omkostninger der opstår, når virksomheden ikke overholder sine aftaler med kunderne
- Du-Pont (Dupont) pyramide
Uddybende forklaring angående figuren findes på s. 417 i E-bogen.
- Analyse af logistisk effektivitet o Formål: Klarlægge om virksomheden har det rette mix mellem på den ene side leveringsservice og på den anden side logistikomkostninger.
o Metode: Kvantitative metoder fx nøgletal og kvalitative metoder fx undersøgelser blandt kunderne.
o Særlige metoder: Gab-analyse og benchmarking.
- Analyse af logistikomkostninger o Ved hjælp af indekstal
▪ Der beregnes indekstal for de enkelte logistikomkostninger, der sammenlignes med udviklingen i virksomhedens aktivitet
(omsætning/produktion)
o Ved hjælp af varelagerets omsætningshastighed
▪ Varelagerets omsætningshastighed er I høj grad bestemmende for de logistiske omkostninger
▪ Varelagerets omsætningshastighed afslører, om det er lagertiden eller en ændret aktivitet, der er årsag til en ændring i varelageret
- Analyse af leveringsservice o Ved hjælp af kvalitative analyser
▪ Kvalitative analyser er baseret på subjektive vurderinger og anslåede talstørrelser fx med udgangspunkt i opstilling af målsætninger for A-B-C kunder og A-B-C varer.
o Ved hjælp af kvantitative analyser
▪ Kvantitative analyser er baseret på eksakte talstørrelser fx nøgletal for lagerservicegrad, leveringsoverholdelse og leveringsfleksibilitet.
o Gab-analyse af logistisk effektivitet
▪ En Gab-analyse er en sammenligning af et opstillet mål med faktiske præstationer
▪ En Gab-analyse kan udarbejdes på alle de områder, hvor der er opstillet mål for præstationen
39 | Side
Side 40
o Benchmarking af logistisk effektivitet
▪ Ved benchmarking sammenlignes egne præstationer med andres tilsvarende præstationer (best practice).
o Benchmarking
▪ Intern benchmarking
Sammenligning mellem afdelinger I virksomheden eller mellem virksomheder i en koncern.
▪ Ekstern benchmarking
Sammenligning med de bedste virksomheder inden for samme branche fx konkurrenter.
▪ Funktionel benchmarking
Sammenligning med de bedste virksomheder på området uafhængig af branchetilhørsforhold.
Kapitel 25 - Indkøbsstyring
S. 435 i E-bogen
- Forsyningsstrategi o Hvilke varer ønsker virksomheden selv at fremstille, og hvilke varer ønsker den at indkøbe udefra?
o Hvilken købsstrategi ønsker virksomheden at benytte for de varer, den har besluttet sig for at indkøbe?
o Make or buy
▪ En virksomheds kernekompetencer er de områder, hvor den i forhold konkurrenterne står stærkt, og som har en stor betydning for virksomhedens konkurrenceevne.
o Beslutningskriterier ved afgørelsen af make or buy
▪ Kernekompetence
▪ Afhængighedsforhold
▪ Forsyningssikkerhed
▪ Omkostninger
- Outsourcing/Insourcing
o Ved outsourcing overdrager en virksomhed nogle af de arbejdsopgaver til andre, som den plejer at løse. Men behøver nødvendigvis ikke at outsource til udlandet, man kan sagtens outsource til naboen fx.
o Fordele ved outsourcing:
▪ Reduktion af kapacitetsomkostninger, færre samlede omkostninger, fleksibilitet ved aktivitetsændringer o Ulemper ved outsourcing:
▪ Forøgelse af samlede omkostninger hvis forventede besparelser ikke holder stik, kvalitetsproblemer, afhængighed af leverandører.
- Ved insourcing tilbagetrækker man tidligere outsourcede opgaver.
o Årsager til insourcing:
▪ Forventede besparelser ved outsourcing ikke opnået
40 | Side
Side 41
▪ Utilfredsstillende kvalitet
▪ Problemer med forsyningssikkerhed
- Købsstrategi o Tre overordnede typer:
▪ Konkurrencebaseret, samarbejdsbaseret, differentieret o Konkurrencebaseret købsstrategi
▪ Varer indkøbes på normale markedsvilkår, hvor udbud og efterspørgsel regulerer prisen
▪ Leverandørerne er virksomhedens modparter
▪ Anvendes fx når virksomhedens har en stærk forhandlingsposition
▪ Kaldes også for multiple sourcing o Samarbejdsbaseret købsstrategi
▪ Leverandører opfattes som samarbejdspartnere
▪ Der opbygges et langsigtet og gensidigt tillidsforhold til leverandører
▪ Virksomheden forpligter sig til at købe de aktuelle varer hos leverandøren
▪ Virksomhed og leverandør udveksler informationer om ordrer, lagerbeholdninger, produktudvikling mm.
▪ Samarbejdsbaseret købsstrategi koster tid og penge o Differentieret købsstrategi
▪ Kombination af konkurrencebaseret og samarbejdsbaseret købsstrategi
▪ Flerstrenget købsstrategi da nogle varer indkøbes på baggrund af konkurrencebaseret strategi, mens andre indkøbes på baggrund af samarbejdsbaseret købsstrategi.
▪ Forskellige typer af differentieret købsstrategi
- Indkøbsplanlægning o Indkøbsmarketing
▪ Analyse af forsyningsmarkedet med hensyn til materiale- og leverandørmuligheder, prisudvikling, lovregulering mm.
o Leverandørvurdering
▪ Vurdering af nye leverandørmuligheder og løbende kontrol af nuværende leverandører mht. teknologi, viden, kapacitet, kvalitet, økonomi, logistik, sociale og miljømæssige forhold mm.
41 | Side
Side 42
- ABC-analyse o Anvendes fx ved fastlæggelse af differentieret indkøbs- og lagerstyring o Er et analyseværktøj der afdækker at fx nogle varer har større økonomisk betydning for virksomheden end andre varer
o Bygger på 80/20-reglen dvs. 80 % af et forhold kan forklares af 20 % af andet
forhold fx
▪ 80 % af dækningsbidraget kommer fra 20 % af varerne
▪ 80 % af omsætningen kommer fra 20 % af kunderne
▪ 80 % af lagerarealet optages af 20 % af varerne
▪ 80 % af leverandører gælden hidrører fra 20 % af leverandørerne
o Varerne/kunderne eller andre faktorer opdeles i A – B – C varer/kunder
▪ Eksempel på ABC-analyse:
I eksemplet gælder 80/20 reglen ikke helt, da A-varerne “kun” udgør 77 % af
vareforbruget.
Kapitel 26 - Lagerstyring
S. 453 i E-bogen
- Lagerstyringens mål o Formålet med at have god styring over sit lager er, at man altid kan sikre kunder levering, derved har man en høj leveringsservice.
- Lagertyper o Der findes forskellige former lagrer – de tre først nævnte indgår i en produktionsvirksomhed.
▪ Lager af råvarer, hjælpematerialer og komponenter (RVL)
▪ Lager af varer under fremstilling (VUF)
▪ Lager af færdigvarer (FVL) o Der er også en fjerde lagertype, som indgår i handelsvirksomhed.
▪ I en handelsvirksomhed findes kun ét lager også kaldet lager af handelsvarer.
o En servicevirksomhed er intet lager, da det er serviceydelser de tilbyder. Dog har nogle servicevirksomheder lagrer, hvor de opbevarer de diverse ting, såsom voks, kamme, sakse (Frisør), papir, konvolutter osv.
42 | Side
Side 43
- Lagermotiver o Eksempler på lagermotiver.
▪ Yde en god leveringsservice.
▪ Imødegå usikre forsyningsforhold.
▪ Udjævne sæsonudsving.
▪ Købe ind før priserne stiger.
▪ Opnå attraktive kvantumsrabatter.
▪ Spare ordreomkostninger.
o Lagermotiver til ”god leveringsservice”
▪ Nedenstående figur, viser sammenhængen mellem lagerts størrelse og leveringsservice.
o Der er selvfølgelig en sammenhæng mellem lagerets størrelse og lageromkostninger, jo mindre lager, desto færre lageromkostninger. Derfor kan ikke bare altid have et stort lager, og derved sikre sig en god leveringsservice.
▪ Nedenstående figur, viser sammenhængen mellem lagerets størrelse og logistikomkostninger.
43 | Side
Side 44
- Bestillingspunkt & periodisk indkøb o Der findes to former for lagerdisponering, bestillingspunkt & periodisk indkøb.
Indkøb efter bestillingspunkt:
▪ Samme indkøbsmængde med forskellige indkøbsintervaller
▪ For hver varer fastsættes en minimumsbeholdning
▪ Når lagerbeholdningen når minimumsbeholdningen udløses et indkøb
▪ Eventuel etablering af sikkerhedslager for at undgå mangelsituationer ved forsinkelser fra leverandører eller uventet stor efterspørgsel
Periodisk indkøb:
▪ Samme indkøbsinterval med forskellige indkøbsmængde.
▪ Bestilling af varer på fastsatte tidspunkter.
▪ For hver varer fastsættes en maksimumsbeholdning.
▪ Ved hvert indkøb fyldes op til maksimumsbeholdningen.
▪ Eventuel etablering af sikkerhedslager for at undgå mangelsituationer ved forsinkelser fra leverandører eller uventet stor efterspørgsel.
- Sikkerhedslager o Formålet med et sikkerhedslager er:
▪ Opretholde høj lagerservicegrad
▪ Undgå mangelsituationer
- Optimal indkøbsstørrelse o Ordreomkostninger kaldes også bestillingsomkostninger eller indkøbsomkostninger, og de vil hovedsagelig omfatte lønomkostninger for den tid, der går til behandling af den enkelte ordre. Det drejer sig om tid til fx ordreafvigelse, varemodtagelse, kontrol, bogføring og betaling.
Lageromkostninger omfatter bl.a. renter af den investerede kapital i lageret, lønninger til lagerpersonale, omkostninger til lagerlokaler samt svind på lageret.
44 | Side
Side 45
o Der findes forskellige måder at regne den optimale indkøbsstørrelse. Det anbefales dog, at du anvender det udleveret excel-ark med ”Wilsons formel”. Hvis du ikke anvender ”Wilsons formel”, er der andre muligheder. De andre muligheder vil dog ikke bliver yderligere uddybet end nævnt. Derfor anbefales det, at kigge på side 464 i
E-bogen.
o Optimal indkøbsstørrelse beregnet ved hjælp af et skema.
Yderligere forklaring findes på side 466 i E-bogen.
o Optimal indkøbsstørrelse – grafisk visning.
o Optimal indkøbstørrelse – Wilsons formel.
Dette er selve formelen, som er baseret på det udleveret excel-ark ”Wilsons formel”.
Forkortelser:
45 | Side
Side 46
o Lager- og ordreomkostninger ved optimal indkøbsstørrelse.
Disse formeler er allerede udregnet, hvis du anvender udleveret excel-ark ”Wilsons formel”.
o Gennemsnitlige tid imellem hver ordre o Bestillingspunkt
- Lagerstyring o Lagerindretning
▪ To metoder: Fast lokation eller flydende lokation o Fast lokation
▪ Varerne er fysisk altid placeret det samme sted på lageret
▪ Varerne er lette at finde
▪ Der kan opstå tom hyldeplads o Flydende lokation
▪ Varerne er placeret, hvor der er plads
▪ Varerne findes ved opslag i lokationsregister
▪ Der kan opstå problemer med at finde varerne ved uoverensstemmelse mellem fysisk lager og lokationsregister
Kapitel 27 – Produktionsstyring
S. 475 i E-bogen
- Produktionsfunktionen o Produktionsstyringen skal sikre, at virksomhedens produktion koordineres med det forventede salg samt den gældende lagerpolitik.
o Produktionsfunktionens hovedopgave er at omdanne råvarer og komponenter til færdigvarer i rette mængde, kvalitet, tid og sted til lavest mulige omkostninger og under hensyntagen til bæredygtighed.
46 | Side
Side 47
- Produktionsstrategi o Skemaet nedenunder viser konkurrenceparametrenes indflydelse på kravene til produktionsfunktionen.
Uddybelse af punkterne, findes på side 476 i E-bogen.
- Produktionsformer
o Der findes tre former for produktionsformer enkeltstyk-/projekt-, serie- og
masseproduktion.
o Enkeltstykproduktion (og projektproduktion)
▪ Ved denne produktionsform produceres en vare I et enkelt eller ganske få eksemplarer.
▪ Produktionen udløses af en ordre.
▪ Produktet er tilpasset kundens individuelle behov.
▪ Relativ lang produktionstid.
▪ Stor fleksibilitet i produktionen.
▪ Høje produktionsomkostninger.
o Serieproduktion
▪ En større eller mindre serie af ensartede produkter igangsættes.
▪ Kan gennemføres til relativt beherskede omkostninger ved store serier.
▪ Stor kapitalbinding i lagre ved store serier.
o Masseproduktion (og procesproduktion)
▪ Produktionen sker i en fortløbende proces
▪ Anvendes oftest for standardvarer
▪ Produktionen er I vidt omfang automatiseret
▪ Giver lave produktionsomkostninger
▪ Produktionen kan ikke tilpasses kundernes særlige behov
- Produktionssystemer o Hvad går Manufacturing ressource Planning - MRP ud på:
▪ Planlægningssystem til styring af materialegennemløbet og kapacitetsudnyttelsen.
▪ Planlægningssystemet tager udgangspunkt i de salgsprognoser, der er udarbejdet for planlægningsperioden.
▪ Planlægningssystemet bygger på push-princippet.
47 | Side
Side 48
o MRP som push-system
Yderligere forklaring findes på side 482 i E-bogen.
- Just in Time – JIT o Just in Time går i korthed ud på at producere varerne i det nødvendige antal, i den rigtige kvalitet og i rette tid.
▪ Produktionssystem hvis formål er at reducere virksomhedens varelagre samt tilpasse produktionen til ændringer I kundernes efterspørgsel.
▪ Går I korthed ud på at producere varerne I det nødvendige antal, I den rigtige kvalitet og I rette tid.
▪ Der produceres ikke til lager.
▪ Produktionssystemet bygger på pull-princippet.
o Ved et pull-princip trækkes produkterne gennem produktionssystemet på grundlag af modtagne kundeordrer.
o JIT som et pull-princip
Uddybet på side 485 i E-bogen.
o Idé mål for JIT
▪ Intet spild
▪ Ingen lagre
▪ Ingen maskinnedbrud
▪ Ingen omstillingstid
▪ Kort leveringstid
48 | Side
Side 49
- LEAN o Lean har til formål at skabe mest mulig værdi for kunderne vad at maksimere produktionsflowet og eliminere spildet.
▪ Et produktionssystem baseret på tankegangen fra JIT.
▪ Lean blev oprindeligt kaldt TPS og blev udviklet af Toyota.
▪ Lean betyder “mager”, “at slanke”, “at trimme”.
o Niveau 1: Grundtanker ved Lean – MUDA – spild skal elimineres.
Følgende skal undgås/elimineres
▪ For megen ventetid.
▪ Unødvendig transport.
▪ Overforædling.
▪ For store lagre.
▪ Unødvendige bevægelser.
▪ Genbearbejdning.
▪ Ikke udnyttet menneskeligt potentiale.
o Niveau 2: Lean-principper – 5 grundlæggende principper for, hvad der skaber værdi for kunden.
▪ Specificer det, der giver værdi for kunden.
▪ Identificer samtlige trin I værdikæden.
▪ Skab flow I værdikæden.
▪ Indfør et træksystem.
▪ Foretag kontinuerlige forbedringer.
o Niveau 3: Værktøjer og teknikker – til reduktion af gennemløbstid, cyklustid og værdiskabende tid.
▪ Løbende forbedringer (Kaizen)
▪ Fiskebensdiagram
▪ Proceskontrol (Pokayoke)
▪ Varsling (Andon)
▪ Informationstavler
▪ Flow
▪ Træk og kanban
▪ SMED-metoden
▪ Orden med 5s o Samtlige niveauer og underpunkter er uddybet på side 490 i E-bogen.
49 | Side
Side 50
Kapitel 28 – Distributionsstyring
S. 497 i E-bogen
- Salgsfunktionen o Distributionsstyringen skal først og fremmest sikre, at virksomhedens varer bliver leveret de rigtige steder, i rette tid og til lavest mulige omkostninger.
- Lagerstruktur o Et produkt vil undervejs, fra producent til forbruger passere mange forskellige lagrer.
Nogle af dem er:
▪ Egne lagre
▪ Terminaler
▪ Lagerhoteller
▪ Distributionscentre
- Egne lagre
▪ En producent, en grossistvirksomhed eller detailhandelskæde, som skal forsyne forskellige udsalgssteder, kan vælge at have en centraliseret eller en decentraliseret lager lagerstruktur.
▪ Et eksempel på decentraliseret lagerstruktur.
Decentraliseret lagerstruktur er uddybet på side 498 i I-bogen.
▪ Et eksempel på centraliseret lagerstruktur.
Centraliseret lagerstruktur er uddybet på side 499 i I-bogen
50 | Side
Side 51
- Terminaler o Terminaler er omladningssteder, hvor varerne opbevares i kortere eller længere tid.
På terminaler opsamles småforsendelser fra forskellige virksomheder med henblik på efterfølgende samtransport.
- Lagerhoteller o Et lagerhotel er et sted, hvor virksomheder kan få deres varer opbevaret i stedet for af have egne lagre.
Et lagerhotel kan ud over selve opbevaringen også tilbyde fx ompakning og emballering, kvalitetskontrol, transport til og fra lagerhotellet og udarbejdelse af transportdokumenter.
Ved anvendelse af lagerhotel kan virksomheden undgå investeringer I egne lagerfaciliteter og skal kun betale for det faktiske lagerforbrug.
- Distributionscentre o Distributionscentre benyttes ofte om steder, hvor der er en koncentration af terminaler, lagre eller lagerhoteller.
De anlægges ofte ved knudepunkter for jernbane, motorveje eller havne.
- Transportformer o Der findes fire former for transport:
Banetransport
▪ Er især en fordel, når store godsmængder skal transporteres over store afstande – men er også en langsom transportform.
Vejtransport
▪ Varerne kan leveres fra dør-til-dør, der er stor leveringspræcision og transportformen er hurtig over korte afstande.
Flytransport
▪ Hurtig og sikker transportform, velegnet til transport af varer med relativ høj værdi og lav volumen, men også en dyr transportform.
Skibstransport
▪ Velegnet til internationalt transport af store godsmængder over lange afstande, dog også afhængig af andre transportformer for og efter sejlads.
51 | Side
Side 52
o Valg mellem transportformer
Faktorer, der er bestemmende for valg af transport
▪ Emballage
▪ Fragtomkostninger
▪ Omkostninger til lagring
▪ Forsikringsomkostninger
▪ Renteomkostninger
▪ Samlede distributionsomkostninger
- TDC-formlen o Til beregning af hvilken transport der kan være mest gunstig, anvender man TDC-formlen.
Eksempel på TDC-formlen.
Eksempel på beskrivelse af beregningerne:
Beregningerne viser altså, at det under de givne forudsætninger er billigst at benytte flytransport, idet de samlede omkostninger efter TDC-formlen udgør kr. 29.000 ved denne transportform. De samlede omkostninger ved skibstransport udgør kr. 30.000.
52 | Side
Side 53
Kapitel 29 – Planlægning og budgetlægning
S. 512 i E-bogen
- Planlægning på de tre styringsniveauer o Der findes tre styringsniveauer
Strategisk niveau - langtidsplanlægning
Taktisk niveau – korttidsplanlægning
Operativt niveau – dag til dag planlægning
AKF-modellen
Aktivitetsstyring har til formål at udnytte markedsmulighederne bedst muligt.
Kapacitetsstyring har til formål at udnytte kapaciteten bedst muligt.
Den finansielle styring har til formål at opnå bedst mulige finansiering.
Uddybet på s. 514 i E-bogen.
Et budget er en beskrivelse af forventningerne til en fremtidig periodes økonomi
(indtjening og likviditet).
Hvordan virksomhedens økonomistyring ser ud - uddybet på s. 518 i E-bogen.
53 | Side
Side 54
Kapitel 30 – Budgetudarbejdelse
S. 521 i E-bogen
- Resultatbudgettet o Et resultatbudget består af
Aktivitetsbudgettet
▪ Et aktivitetsbudget omfatter de poster, der har en direkte tilknytning til virksomhedens salg, dvs. virksomhedens aktivitet. Aktivitetsbudgettet vil derfor som resultat vise dækningsbidraget.
Kapacitetsomkostningsbudgettet
▪ Et kapacitetsomkostningsbudget omfatter de omkostninger, virksomheden pådrager sig ved at opretholde en given kapacitet i form af lokaler, produktionsudstyr, biler, funktionærer m.v.
Budgettet for finansielle poster o Direkte aktivitetsbudgettering
▪ Ved direkte aktivitetsbudgettering budgetteres for hvert produkt: salgspris, afsætning og enhedsomkostninger.
o Indirekte aktivitetsbudgettering
▪ Ved indirekte aktivitetsbudgettering budgetteres bruttofortjenesten eller dækningsbidraget på varegrupper eller for virksomheden som helhed.
o Resultatbudgettet i en servicevirksomhed
Uddybes på s. 524 i E-bogen.
54 | Side
Side 55
o Resultatbudgettet i en produktionsvirksomhed
Uddybes på s. 526 i E-bogen.
o Resultatbudgettet i en handelsvirksomhed
Uddybes på s. 530 i E-bogen.
- Budgetstimulering o Budgetstimulering er økonomiske konsekvensberegninger for virksomheden ud fra en række alternative budgetforudsætninger.
o Budgetstimulering kan anvendes til, konsekvensberegning af forskellige parameterindsatser og konsekvensberegning af ændringer i de ydre faktorer.
55 | Side
Side 56
Formelsamling
Kapitel 8
Dækningsgrad
Nulpunktafsætning
Reklamenulpunkt
Nulpunktomsætning
Bruttoavanceprodukt
Kapitel 13
Produktivitet
56 | Side
Side 57
Afkastningsgrad:
Hvis de er finansielle indtægter (renteindtægter), HUSK at tage dem med.
Men ALDRIG tag de finansielle omkostninger med!
Kapitel 14
Overskudsgrad
Hvis der er finansielle indtægter (renteindtægter), HUSK at tage dem med.
Men ALDRIG tag de finansielle omkostninger med!
Aktivernes omsætningshastighed aktiver
Egenkapitalens forretning
Gældsrente
57 | Side
Side 58
Kapitel 15
Indekstal
Soliditetsgrad
Likviditetsgrad
ROIC
EBIT-margin
Kapitel 24
Logistik effektivitet
58 | Side
Side 59
Kapitel 26
Gennemsnitlige varelager
Lageromkostninger
Ordreomkostninger
Gennemsnitlige tid imellem hver ordre
Bestillingspunkt
Kapitel 28
TDC-formlen
59 | Side
Side 60
Ordbog
Homogent: Ved et homogent marked forstås et marked, hvor den enkelte køber ikke foretrækker en bestemt sælger frem for en anden sælger.
Præference: Førsteret.
Stagnerende: Stille stående
Omstillingsparat: Kan fx være når moden skifter, at virksomheden ikke følger med og vender produktionen.
Innovation: Udnyttelse af forretningsmuligheder bag en ny idé.
Likviditet: Penge beholdning, det er godt at have en god likviditet – For så har virksomheden bedre købemuligheder.
60 | Side
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.