Notater til eksamen VØ B

Side 1

HHX 2. år

Kap. 1 – Virksomhedens strategiske planlægning

- En virksomheds idé angiver det eller de behov, som den vil dække i omgivelserne.

- SWOT = Strengths – Weakness – Opportunities og Threats

- Stærke sider: de menneskelige, tekniske og økonomisk ressourcer.

- For at kunne fastlægge sin idé, er det vigtig med kendskab til konkurrenterne.

- Det er vigtigt at få skab kontakt til leverandører, der kan tilbyde lave indkøbspriser og sikkerhed i leverance.

- De offentlige myndigheder stiller krav til virksomhederne. (miljø love, årsrapport m.m.)

- Virksomhedens ide vil som regel komme fra personlige ønsker.

- Et mål er udtryk for en ønskværdi fremtidig tilstand. Og de skal være operationelle. (tid, konkret, med tal)

- Der findes hovedmål og delmål. En produktionsvirksomhed har som regel hovedmål for økonomi, indkøb, produktion og salg.

- Porteføljestrategi – et sortiment af produkter, der tilsammen repræsenterer forskellige

livsforløbsstadier. (PLC kurve = Fase 0 – Produktudviklingsfasen, Fase 1 –

Introduktionsfasen, Fase 2 – Vækstfasen, Fase 3 – Modningsfasen, Fase 4 – Mætningsfasen, Fase 5 – Nedgangsfasen)

- I Porteføljestrategien ser man ikke på et enkelt produkts indtjening, men på at de produkter der er i vækst- og modningsfaserne skal bidrage økonomisk til de produkter i de andre faser.

- Vækststrategi – produkt og marked. (Ansoffs vækstmatrice (eksisterende og nye produkter

og markeder) = Salgsudvikling, Produktudvikling, Markedsudvikling og Diversifikation)
- Homogent = ensartede (alder, køn, erhverv, livsstil m.m.)
- Heterogent = skiller sig ud
- Konkurrencestrategier (Porters generiske strategier) = Omkostningsminimering,

Differentiering, Omkostningsfokus og Fokuseret differentiering. (Hele markedet, markedssegment, lave omkostninger og unikt produkt)

- Virksomheder kan opnå en konkurrencemæssig fordel på 2 forskellige måder:

- ved gennem lave indkøbspriser samt en effektiv produktion og distribution, at skabe de

Side 2

nødvendige forudsætninger for at fastsætte lave salgspriser.

- ved at udbyde et produkt, der i forhold til konkurrenternes produkter er unikt, f.eks. med

hensyn til funktion og/eller design.

- Omkostningsfokus er hvor virksomheden henvender sig til en begrænset del af markedet

(markedssegment) og med lave priser. (eks. Team Travel der tilbyder studieture til studerende til en relativ lav pris)

- Det er bedst at satse på én konkurrencestrategi.

- Virksomhedens interessenter: Leverandører, Långivere, Myndigheder, Ejere, Ledelse, Medarbejdere og Kunder.

- Der kan opstå konflikter mellem de enkelte interessegrupper (kunderne ønsker lave priser, mens leverandørerne ønsker højere priser) og indenfor den enkelte interessegruppe (Nogle kunder ønsker varer til lave priser, mens andre ønsker varer af høj kvalitet med en høj service).

- Shareholder value er når aktionærer presser virksomheden til at tilgodese virksomhedens interesse. Altså hvis en virksomhed har et flot overskud, men alligevel laver fyringer og presser leverandørerne ned i pris, for at kunne pleje aktionærernes særinteresser.

- Stakeholder value er et synspunkt der omhandler at virksomheden må tilfredsstille interessenterne i sådan et omfang at virksomheden får sikret deres opbakning og positive samspil. Altså skal interessenterne føle at deres belønning er lig med eller større end deres bidrag til virksomheden.

- Virksomheden fungere som en koalition af interessenter, hvor de enkelte interessenter lægger deres bidrag ”i en fælles pulje” Herfra modtager de hver især deres ”del af kagen” på grundlag af ledelsen afbalancerede vurdering af de enkelte interessenters bidrag og ønsker.

Side 3

Kap. 2 – En virksomheds økonomistyring

- En værdikæde består af en række aktiviteter der tilsammen skaber værdi for kunden, og dermed giver virksomheden nogle konkurrencemæssige fordele.

- Værdikæde for en produktionsvirksomhed = Up-stream: Produktudvikling og Produktion.

Down-stream: Marketing og Salg og service.

- Up-stream er de aktiviteter der gennemføres indtil varen er færdigproduceret.

- Down-stream er de aktiviteter der gennemføres efter varen er produceret.

- Produktudvikling er helt nye produkter, hvor de udvikles teknisk og designes så de opfylder kundens behov.

- Produktion er indkøb af råvarer og råvare lavet om til færdigvare. Transport, kvalitetskontrol og vedligeholdelse af produktionsudstyr.

- Ved marketing overvåger man konkurrenternes adfærd og følger samfundsudviklingen.

Markedsanalyser, reklame, salgspriser m.m.

- Salg og service er valg af distributionskanaler og serviceaktiviteter som installation af produkterne hos kunderne, instruktion af kunderne i produkternes anvendelse og ydelse af produktgarantier.

- Værdikæde for handelsvirksomhed vil IKKE indeholde produktudvikling og produktion.

- Økonomistyring omfatter de styringsprocesser, der skal sikre, at virksomhedens økonomiske målsætninger opfyldes.

- Økonomistyringens hovedindhold: Beslutninger🡪 Budgettering 🡪 Gennemførelse 🡪

Regnskabsudarbejdelse 🡪 Budget kontrol 🡪 Beslutninger

- Et budget er en beskrivelse af de ventede økonomiske konsekvenser af de for en fremtidig periode planlagte handlinger.

- Et regnskab er en beskrivelse af de faktiske økonomiske konsekvenser af de i en fortidig periode gennemførte handlinger. (Altså man laver først en budget, og derefter viser

regnskabet om man havde forudset rigtigt) = Budget kontrol

- Budget kontrol er en sammenligning af budgettet og regnskabet for den samme periode.

- Den økonomiske målrettede beslutningsproces: Observation 🡪 Idéformulering 🡪

Konsekvensbeskrivelse 🡪 Beslutning

- En alternativkalkule (kalkule) er en beskrivelse af de ventede økonomiske konsekvenser af fremtidige handlingsmuligheder. (s. 36)

Side 4

- Ved økonomistyring forstås en løbende økonomisk planlægning (budgettering) og opfølgning (budget kontrol). Den økonomiske planlægning bygger på en række økonomisk målrettede beslutninger baseret på analyse og kalkuler.

- Økonomistyringens 3 hovedområder: aktivitetsstyring, kapacitetsstyring, finansiel styring.

- Aktivitetsstyring har til formål at udnytte virksomhedens ydre markedsmuligheder bedst muligt. F.eks. udvikling af nye produkter og valg af kernekunder m.m.

- Kapacitetsstyring: Minimere spildtid, ventetid m.m. så man udnytter den eksisterende kapacitet bedst muligt. Og anskaffelse af ny kapacitet (lokaler, produktionsudstyr m.m.)

- Finansiel styring: Fremskaffe kapital og at de likvide beholdninger anvendes så effektivt så muligt. De tre styringsområder er tæt forbundne.

- 3 styringsniveauer: strategisk, taktisk og operativt.

- Strategisk niveau styres af topledelsen. Virksomhedens fremtidige rammer. (Idégrundlag, konkurrencestrategi, produktudvikling, investeringer, opstilling af mål og politikker m.m.)

- Det taktiske niveau styres af mellemledelsen. Beslutninger om salgspriser, reklameindsats, personaleansættelse, kreditgivning m.m.) Tidshorisonten for disse beslutninger er 1-2 år.

- Det operative niveau styres af de udførende led i organisationen (sælgere, kontorassistenter og arbejdere) Daglig styring af indkøb, produktion, salg, administration og likviditet.

- Logistik omfatter de ledelsesprocesser der skal sikre, at virksomhedens materialestrømme styres ud fra et helhedssyn.

- Logistik er hvor man følger produkterne fra ”vugge til grav” da den stigende miljøbevidsthed gør, at man skal tænke over bortskaffelsen af gamle produkter.

- Jo hurtigere og lettere varerne strømmer igennem logistikkæden, jo større omkostningsbesparelser får man i alle kædens led.

- Kernekompetencer er hvor en virksomhed kun beskæftiger sig med det de er gode til, derfor indeholder f.eks. biler, mange dele, som kommer fra hver sin virksomhed i hele verden.

Side 5

Kap. 3 – Årsregnskabet og de grundlæggende registreringsregler

- 2 hoved formål med års regnskaber. 1. behov for informationer om virksomhedens økonomi.

2. Bogføringsloven har krav om et års regnskab mindst én gang om året.

- Bruges til Told og Skat, långivere, kunder, og leverandører.

- Som regel bruges kalender året = 1. januar til 31. december. Kan også gøres forskudt (1. maj

til 30. april) 20x6 i stedet for 2006.

- Resultatopgørelse og en balance ultimo (ved slutning af)

- Kontoform: omkostninger i venstre side og indtægter i højre.

- Vareforbrug er kostprisen for de varer der er solgt i løbet af året.

- En resultatopgørelse viser regnskabsårets omkostninger og indtægter samt årets resultat. Et eventuelt overskud placeres under omkostninger og et eventuelt underskud placeres under indtægter.

- Årets resultat og omkostninger minus indtægter. Der finder man evt. over/underskud.

- Balance i kontoform, 31. december 20x6.

- Aktiver er beholdninger som virksomheden har bundet penge i. (pengebinding, kapitalanvendelse)

- Varelager viser kostprisen for de varer, som er købt, men som ved årets udløb endnu ikke er solgt.

- Varedebitorer viser hvor meget virksomheden har til gode hos kunder, der har købt på kredit.

- Passiv er virksomhedens kapitalanskaffelse. (penge fra bank osv.)

- En balance opgøres pr. den sidste dag i regnskabsåret. Den viser virksomhedens kapitalanvendelse (pengebinding) på aktiv siden og virksomhedens kapitalanskaffelse

(finansiering) på passivsiden. En balance skal altid balancere.

- Fra grundbilag ril årsregnskab: grundbilag 🡪 Bogføring 🡪 Ajourført bogholderi 🡪 Udskrivning 🡪 Årsregnskab

- Eksterne bilag: købsfaktura, salgsfaktura, telefonregning og huslejekvittering.

- Interne bilag: Rettelser i bogføringen, privatforbrug.

- Årets resultat føres over på egenkapital.

- Det nulstilles hvert år.

- Balancen skal derimod føres videre til næste år – uændret.

Side 6

- Årsregnskabets tilblivelse: Angivelse af økonomiske data på grundbilag 🡪 Registrering på grundbilag i bogholderi (bogføring) 🡪 Afslutning af bogholderi (regnskabsafslutning) 🡪 Opstilling af årsregnskab.

- Det dobbelte bogholderis princip, er når der bogføres lige meget i debet og kredit.

- Regnskabsafslutning = afslutningsskema.

- Opbevaringspligt: Alt regnskabsmateriale (årsregnskab, kontokort, grundbilag) skal opbevares i mindst 5 år fra udgangen af det regnskabsår det vedrører.

- Kontonumre er en hjælp ved bogføring og kan benyttes ved hjælp af IT.

- Nogle brancher prøver så vidt muligt at anvende ”standardkontoplaner” så det er nemmere at sammenligne regnskaberne for branchens virksomheder. Så udarbejdes den også på samme måde, hver gang.

Kapitel 4 – Et samlet regnskabsforløb

- Da egenkapital, langfristede lån og kassekredit er finansieringskilder for virksomheden, er der tale om passiver i balancen. Disse konti har derfor alle en kreditsaldo.

- Da inventar, biler, varelager og likvide beholdninger er pengebindinger for virksomheden, er der tale om aktiver i banken. Disse konti har alle en debetsaldo.

- Varesalg = nettoomsætning = kreditkonto

- Privatforbrug formindsker indehaverens egenkapital i virksomheden. Da egenkapital er et passiv, har kapitalkontoen en kreditsaldo, og konto for privatforbrug har en debetsaldo.

- Nettoomsætningen er de solgte varer opgjort til salgspris.

- Vareforbrug er de i perioden solgte varer opgjort i kostpris.

- Bruttofortjeneste: Vareforbrug – Nettoomsætning

- Resultatopgørelse i beretningsform, og når det står under hinanden.

Side 7

Kap. 5 – Registrering af daglige transaktioner

- Virksomheder med en omsætning på over 50.000 om året, skal registreres hos Told og Skat.

- Ved en dekort debiteres varesalgskontoen for beløber, da det formindsker indtægterne.

- Salgsmoms er den moms, virksomheden opkræver hos sine kunder, og som virksomheden skylder Told og Skat. Der er dermed tale om et passiv, hvorfor konto for salgsmoms har en kreditsaldo.

- Købsmoms er til leverandørerne, og salgsmoms til kunder der køber af virksomheden.

- Revisorhonorar, kontorartikler, annoncer og indpakningsmaterialer medregnes i købsmoms.

- Driftsomkostninger vedr. personbiler, personaleudgifter (julegaver, julefrokost m.m.) skal hele beløbet medregnes i den omkostning det er for virksomheden.

- Der er ikke moms på frimærker, avisabonnementer og forsikringspræmier.

- Kassedifferencer: debiteres hvis der er for lidt i kassen, og kreditters hvis der er for meget.

- Faktura når man køber noget.

- Hvis virksomheden returnere varerne eller der er en dekort er det en kreditnota.

- I et gældsbrev fastlægges lånets størrelse, afdragsvilkår, rentens størrelse samt evt.

sikkerhedsstillelse fra låntagers side. Aftalte tidspunkter kaldes terminer.

- Virksomheden skal afregne moms 2,4 eller 12 gange pr. år, afhængig af hvor stor omsætning virksomheden har haft det forudgående år.

Kap. 6 – Udarbejdelse og præsentation af årsregnskabet

- Indirekte (en periode af gangen, f.eks. en måned) og direkte (registreres vareforbruget i takt med, at varerne sælges) måde at opgøres vareforbrug.

- Forudbetalte omkostninger skal i periodeafgrænsningsposter (aktiv).

- Afskrivning på biler og inventar udgør den del af bilernes og inventarets kostpris, som skønnes at svare til årets værdiforringelse. Det er omkostninger og derfor debetsaldo.

- Regnskabslovgivningen kræver at der holdes styr på hvor meget der i alt er afskrevet på biler og inventar.

- Akk. Afskrivninger på biler og inventar viser den samlede værdiforringelse på bilerne og på inventaret, siden disse aktiver blev anskaffet. Der er dermed tale om en regulering af aktivernes kostpris (anskaffelsesværdi), og derfor en kreditsaldo.

Side 8

- Efterposteringer = forsinkede bilag, forkerte bilag eller registreringer der tilknytter sig

regnskabsafslutningen f.eks. vareforbug og afskrivninger.

- Den Artsopdelt resultatopgørelse anvendes mest i handels- og servicevirksomheder.

- Den funktionsopdelte resultatopgørelse anvendes i produktionsvirksomheder.

- Anlægsaktiver er aktiver (der er ”faste” og som er bestemt til længere tids eje og brug i virksomheden. (biler og inventar)

- Omsætningsaktiver er aktiver, der under virksomhedens normale drift ændres i løbet af relativ kort tid. (varelager, likvide beholdninger m.m.)

- Gældsforpligtelser er den del af virksomhedens finansiering, der er stillet til virksomhedens rådighed af dens långiver o.l.

- Lån over 1 år er langfristede.

- Dem der er interesserede i virksomhedens årsregnskab er: virksomhedsejere, personer der overvejer at købe eller har aktiver i virksomheden, långivere, leverandører, kunder, medarbejdere, offentlige myndigheder og offentliggørelse til Told og Skat.

Kap. 7 – Produktionsvirksomhedens regnskab

- Produktionsvirksomhed: Leverandører 🡪 Råvarelager 🡪 Produktionsproces 🡪

Færdigvarelager 🡪 Kunder.

- Variable omkostninger er omkostninger, hvis totalbeløb for en given periode direkte er bestemt af produktionens og salgets størrelse. (forbrugte råvarer og forbrugt arbejdsløn)

- Konto 14270: Skyldig arbejdsløn, er hvor meget virksomheden skylder i løn til medarbejderne i produktionen.

- Konto 2110: Variable produktionsomkostninger, svarer til det samme som vareforbrug i en handelsvirksomhed. Idet der ved begge konti er tale om et omkostningsforbrug for solgte varer.

- Variable salgsomkostninger, er omkostninger der varierer i takt med salgets størrelse.

Herunder hører salgsprovision, som er en lønform.

- Kapacitetsomkostninger er omkostninger, hvis totalbeløb for en given periode ikke direkte er bestemt af produktionens og salgets størrelse.

- Kapacitetsomkostninger er: husleje af produktionslokaler, gager til produktionschef, reparationer, vedligeholdelse og afskrivning på produktionsanlæg og maskiner.

Side 9

- 3 funktioner:

- Produktionsomkostninger: variable produktionsomkostninger, Lokaleomkostninger vedr.

produktionsbygninger, gager til funktionærer i produktionsafdelingen, reparationer m.m.

- Distributionsomkostninger (salg): salgsprovision til sælgere, salgsfremmende omkostninger, lokaleomkostninger vedr. salgskontorer, bilers driftsomkostninger m.m.

- Administrationsomkostninger: lokaleomkostninger vedr. administrationskontorer, gager til administrative medarbejdere, afskrivning på inventar. Fælles omkostninger som: revisorhonorar, kontorartikler, forsikringer, kontingenter og advokatsalærer.

- I resultatopgørelsen må bruttoresultatet ikke sammenlignes med bruttofortjeneste i en handelsvirksomhed. Bruttoresultatet viser nemlig forskellen mellem nettoomsætningen og de samlede produktionsomkostninger.

- Funktionsopdelt resultatopgørelse, da de forskellige omkostningsarter (lokaleomkostninger og gager) er henført til de funktoner de tilhører.

- Kontoerne lønafregning, ATP-bidrag og lønfordeling står ikke i årsregnskabet, da disse poster udligner hinanden, idet virksomhedens lønomkostninger indgår i de forskellige afdelingers omkostningsforbrug.

Kap. 8 – Årsrapport for selskaber

- Et aktie – eller anpartsselskab skal i alle tilfælde efterleve kravene i årsregnskabsloven.

- Regnskabsklasse A: Indeholder færrest krav. Personligt ejede virksomheder, der på frivillig basis udarbejder et årsregnskab efter årsregnskabsloven.

- Regnskabsklasse B: Små aktie- og anpartsselskaber. Må ikke overskride 2 af disse grænser:

Balancesum (aktiver) på 29 mio. kr. – Nettoomsætning: 58 mio. kr. – Gennemsnitlig antal heltidsbeskæftigede medarbejdere: 50.

- Regnskabsklasse C: Mellemstore og store aktie- og anpartsselskaber.

- Regnskabsklasse: D: Har største krav. Børsnoterede og statslige aktieselskaber.

- Skal hvert år lave en årsrapport, der skal indeholde: et årsregnskab, en ledelsesberetning med ledelsespåtegning og eventuelle supplerende beretninger.

Side 10

- Årsregnskabet for små selskaber skal mindst indeholde: resultatopgørelse, balance, noter, redegørelse for anvendt regnskabspraksis, opgørelse over bevægelser i egenkapitalen og revisionspåtegning.

- Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmer af selskabets bestyrelse og direktion underskrive rapporten og datere underskriften. Dette sker ved en såkaldt ledelsespåtegning.

- Periodiseringsprincippet: Ved udarbejdelse af årsregnskaber skal man foretage en periodisering af virksomhedens indtægter og udgifter – uanset hvornår betalingen finder sted.

- Aktie- og anpartsselskaber skal betale en indkomst skat (selskabsskat) på 28 % af selskabet skattepligtige indkomst.

- Man skal i selskaber indbetale selskabsskat a conto i to lige store rater, Det skal ske senest d.

20. marts og den 20. november.

- Ved indregning forstås, hvilke poster der skal medtages i regnskabet. Ved måling forstås hvorledes de indregnede poster skal værdiansættes.

- Jo højere man værdiansætter et aktiv, jo større bliver egenkapitalen. Jo lavere man værdiansætter et aktiv, jo mindre bliver egenkapitalen.

- Jo højere man værdiansætter en gældforpligtelse, jo mindre bliver egenkapitalen. Jo lavere man værdiansætter en gældsforpligtelse, jo større bliver egenkapitalen.

- Årsregnskabet skal give et retvisende billede af selskabet aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat.

- Going-concern: Årsrapporten skal udarbejdes under den forudsætning, at virksomheden formodes at fortsætte sin drift i en overskuelig fremtid.

- Kontinuitet: Metoderne for indregning og måling må ikke ændres fra det ene regnskabsår til det næste. Det sikre at årsregnskaberne bliver sammenlignelige år for år.

- Neutralitet: Valg af metode for indregning og måling må under ingen omstændigheder være under indflydelse af, hvorledes de enkelte metoder påvirker virksomhedens resultat og egenkapital.

- Periodisering: Indtægter og udgifter skal indgå i det regnskabsår, de vedrører, uanset tidspunktet for betaling.

- Bruttoværdier: Samtlige poster under aktiver og gældsforpligtelser skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte poster ikke må modregnes med hinanden.

Side 11

- Anlægsaktiver er aktiver, der er bestemt til vedvarende brug eller eje for selskabet. Kan opdeles i immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver. Vi ligger vægt på de materielle.

- Omsætningsaktiver er aktiver, der ikke er bestemt til vedvarende brug eller eje for selskabet.

Omsætningsaktiver opdeles i varebeholdninger, tilgodehavender, værdipapirer og likvide beholdninger.

- Aktiver måles til kostpris på tidspunktet for indregningen, der som regel vil være ved anskaffelsen (leveringen). Kostprisen for omsætningsaktiver skal indeholde de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen. Kostprisen indeholder med andre ord foruden købsprisen hos leverandøren også eventuelle hjemtagelsesomkostninger. (fragt, told)

- Varelagerets værdi findes ved at gange varelageret i enheder med varernes kostpriser.

- Et aktieselskab skal have en aktiekapital på mindst 500.000 kr. Et anpartsselskab skal have en anpartskapital på mindst 125.000 kr.

- Udbytte kan sammenlignes med privatforbrug. Og må selvfølgelig ikke stige sådan at det skadet selskabet økonomisk.

- Særlige krav til oplysninger i årsregnskabet: specifikationer til poster i resultatopgørelse og balance (noter), yderligere oplysninger til årsregnskabet som helhed, og supplerende oplysninger om indregning og måling af visse poster i årsregnskabet.

- Man skal i noterne oplyse om, hvor stor en del af de langfristede gældsforpligtelser, der forfalder til betaling senere end 5 år.

- Mellemstore og store selskaber skal beskrive: virksomhedens forventede udvikling, virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening, virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af skader herpå, virksomhedens forsknings- og udviklingsaktiviteter.

- Virksomheder omfattet af regnskabsklasserne B, C og D skal lade deres årsrapport revidere af en eller flere revisorer, der skal være statsautoriserede eller registrerede revisorer. Hvis revisor ikke har særlig bemærkninger til årsrapporten, kan der gives en blank påtegning.

Side 12

Kap. 9 – Virksomhedens økonomisystem

- ERP-system: Enterprise Ressource Planning. Ved at anvende dette system får virksomheden et godt overblik over virksomhedens mange aktiviteter. Og ved at anvende denne informationsudveksling kan de skabe konkurrencemæssige fordele.

- Der findes mange ERP-systemer på markedet: Orecle, SAP og Axapta. (databehandlings og informationssystem)

Kap. 10 – Virksomhedens indtægter

- Indtægter: omsætning, obligationer, renteindtægter, lejeindtægter.

- En indtægt opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden sælger (levere) en vare til en kunde.

- En indbetaling opstår på det tidspunkt, hvor en kunde betaler for de leverende varer.

- Ved efterspørgsel efter en vare forstås den mængde (kg., stk., liter m.m.) der i løbet af en vis periode kan sælges inden for et bestemt markedsområde.

- Ved efterspørgselsdeterminanter forstås de faktorer, der påvirker efterspørgslen efter en vare.

- Ved substituerende varer forstås varer, som kan dække samme behov hos køberne, idet de kan erstatte hinanden i forbruget.

- Ved komplementære varer forstås varer, der tilsammen dækker et bestemt behov hos køberne, idet de supplerer hinanden i forbruget.

- Forskellige efterspørgselsdeterminanter: varens kvalitet og emballage, reklameindsats for varen, personligt salgsarbejde, kvaliteten af andre varer, reklameindsats for andre varer, personligt salgsarbejde for andre varer, købernes indtægter, den almindelige samfundsøkonomiske tilstand (rentens højde, beskæftigelsessituationen, omfanget af skatter og afgifter m.m.), vejret og internationale kriser, krige samt politiske og social uro.

- Ved afsætning af en vare forstås den mængde varen, som en bestemt virksomhed kan sælge i løbet af en vis periode.

- Ved en virksomheds handlingsparameter forstås de faktorer, der påvirker afsætningen af virksomhedens produkter, og som virksomheden selv har indflydelse på. (De 4 P’er)

- Ved en elastisk afsætning stiger omsætningen ved en prisnedsættelse. (luksusvarer)

Side 13

- Ved en uelastisk afsætning falder omsætningen ved en prisnedsættelse.

(nødvendighedsvarer som medicin og smøger)

- Ved en neutralelastisk afsætning er omsætningen uændret ved en prisnedsættelse.

- Skimming price: En relativ høj introduktionspris for at opnå en god indtjening i den første del af produktets levetid.

- Penetration price: Introducere produktet til en lav pris, hvilket også gør at eventuelle konkurrenter ikke gider, at lave et efterlignende produkt. Som de vil have tendens til at gøre ved skimming price.

- Ved reklame forstås en betalt form for upersonlig psykologisk påvirkning af en gruppe personer med det formål at påvirke dem i en bestemt retning.

- Ved sales promotion forstås de aktiviteter, der indeholder ”Incentives” med det formål at opnå et større salg. (kunden får noget gratis; værdikuponer, prøver, konkurrencer og pristilbud ”tag 2, betalt for 1)

- Public Relations (PR): forstås alle ikke-betalte aktiviteter, der har til formål at skabe forståelse, støtte og sympati hos de interessenter, virksomheden har eller ønsker at få kontakt med. (Tilbud om virksomhedsbesøg, pressemeddelelser, pressemøder, afholdelse af seminarer og udgivelse af årsrapporter, miljøregnskaber og sociale regnskaber) – sponsorering selvom der er betaling i dette.

- Ved en standardvarer forstås den vare, der udbydes af flere virksomheder, men som af køberne opfattes som værende ens uanset hvor den kommer fra. (mælk, smør, korn)

- Ved en differentieret varer forstås en vare, der udbydes af flere virksomheder, og hvor køberne opfatter varen som forskellig fra udbyder til udbyder. (mærkevarer)

- Ved en mærkevarer forstås en varer, der markedsføres under et bestemt navn (mærke) og i en standardkvalitet, et standardkvantum og i en standard emballage.

- Ved et homogent marked forstås et marked, hvor den enkelte køber ikke fortrækker nogen enkelt udbyder frem for andre udbydere. (standard varer)

- Ved et heterogent marked (præferenceløst marked) forstås et marked, hvor den enkelte

køber har præference (forkærlighed) for den enkelte udbyder og/eller dennes produkter.

(differentierede varer)

- Beliggenhed og geografi kan gøre et marked heterogent. F.eks. boliger. Også garantiordninger og serviceydelser, kundeparering m.m. kan hjælpe til at vælge et mærke frem for et andet.

Side 14

- Konkurrenceform bestemmes af 2 forhold: konkurrenternes antal og størrelse, og om der foreligger et homogent eller et heterogent marked.

- Ved fuldkommen konkurrence forstås en konkurrenceform, hvor der findes mange små sælgere på et homogent marked. (standard varer)

- Man kan være mængdetilpasser, hvis man tager markedsprisen og tilpasser den udbudte mængde hertil.

- Ved monopol forstås en konkurrenceform, hvor der kun er én sælger på markedet.

- Kan være pristilpasser eller mængdetilpasser. Ofte er monopolister pristilpassere, da de selv bestemmer prisen.

- Ufuldkommen konkurrence er til det heterogene marked.

- Antal udbydere: Konkurrenceform:

Én stor + mange små Differentieret delvist monopol

To nogenlunde lige store Differentieret duopol

Få nogenlunde lige store Differentieret oligopol

Mange små Monopolistisk konkurrence

- Ved differensomsætning forstås den gennemsnitlige mer- eller mindreomsætning pr. enhed, der forekommer i den totale omsætning, når man ændrer afsætningen med mere end én enhed.

- Differensomsætning (DOMS) = Ændring i omsætning / Ændring i afsætning

Kap. 11 – Virksomhedens omkostninger

- Produktionsmidler:

- Materielle produktionsmidler, som f.eks. varer (varer til videresalg eller råvarer), bygninger, maskiner, inventar og kontorartikler.

- Arbejdskraft, som f.eks. ekspedienter, produktionsmedarbejdere og kontorpersonale.

- Serviceydelser, som f.eks. revisorbistand, advokatbistand og ydelser fra et reklamebureau.

- En udgift opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden anskaffer et produktionsmiddel.

- En omkostning opstår på det tidspunkt, hvor man forbruger et produktionsmiddel.

Omkostninger er med andre ord det i penge vurderede forbrug af produktionsmidler, der

medgår til at gennemføre virksomhedens produktion og/eller salg.

Side 15

- En udbetaling opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden hæver penge af virksomhedens likvide beholdning eller hæver penge på virksomhedens kassekredit.

- Ved kapacitetsomkostninger forstås omkostninger, hvis totalbeløb for en given periode ikke direkte er bestemt af afsætningens størrelse og sammensætning. (KO)

- Kontante kapacitetsomkostninger: Husleje, gager, rengøring, forsikringer og kontorartikler.

- Beregnede kapacitetsomkostninger: Afskrivning på maskiner, biler og inventar.

- Det er mere risikabelt for en virksomhed at udvide kapaciteten, hvis omkostningerne herved er irreversible, end hvis de er reversible.

- Ved springvis varierende omkostninger forstås den stigning i kapacitetsomkostningerne, der er en følge af en udvidelse af kapaciteten.

- Springvis varierende omkostninger er reversible, hvis man kan slippe af med dem igen ved en vis nedgang i aktiviteten. I modsat fald er de irreversible.

- Ved variable omkostninger forstås omkostninger, hvis totalbeløb for en given periode direkte er bestemt af afsætningens størrelse og sammensætning. (VO)

- Når de variable omkostninger forløber proportionalt, ændrer de sig forholdsmæssigt i takt med afsætningen.

- Når de variable omkostninger forløber degressivt, ændrer de sig forholdsmæssigt mindre end afsætningen.

- Når de variable omkostninger forløber progressivt, ændrer de sig forholdsmæssigt mere end afsætningen.

- Når VO forløber proportionalt, så er VE uændret ved en forøget aktivitet.

Når VO forløber degressivt, så falder VE ved en forøget aktivitet.

Når VO forløber progressivt, så stiger VE ved en forøget aktivitet.

- Ved virksomhedens samlede omkostninger forstås summen af kapacitetsomkostninger og variable omkostninger. (SO)

- De samlede enhedsomkostninger. (SE)

- Kapacitetsomkostninger pr. enhed. (KE)

- Variable omkostninger pr. enhed. (VE)

- Ved differensomkostning forstås den gennemsnitlige mer- eller mindreomkostning pr.

enhed, der forekommer i de samlede omkostninger, når man ændrer aktiviteten med mere end én enhed.

- Differensomkostning= Ændring i samlede omkostninger / Ændring i afsætning

Side 16

- I en produktionsvirksomhed er der tale om materialeforbrug, som omfatter forbrugte råvarer, hjælpematerialer samt eventuelle halvfabrikata fra underleverandører.

- Da det totale vareforbrug/materialeforbrug er direkte bestemt af afsætningens størrelse,

hører et sådant forbrug til virksomhedens variable omkostninger.

- Man regner ofte med, at vareforbruget/materialeforbruget stiger proportionelt med

aktiviteten. Denne proportionalitet behøver imidlertid ikke altid at være til stede.

- Ved større indkøb er det ret almindeligt, at der kan opnås kvantumsrabatter eller bonus, som vil bevirke, at forbruget vil stige degressivt fra og med den mængde, der udløser rabatten eller bonussen.

- Når aktiviteten øges væsentligt, vil man omvendt kunne møde en vis tendens til et progressivt omkostningsforløb. I en engrosvirksomhed vil ekspeditionstravlhed på lageret således ofte forårsage en stigning i spildprocenten.

- Arbejdsløn er løn til medarbejdere, der i produktionsvirksomheder er direkte beskæftiget med fremstillingen af færdigvarer.

- Tidløn er mest i produktionsvirksomheder, hvor man ligger vægt på kvalitet. Eller steder hvor det er maskiner der bestemmer tempoet. Tidløn er en variable omkostning.

- En ulempe ved akkordløn kan være, at medarbejderne fristes til at skabe en stor produktion på bekostning af arbejdets kvalitet. Akkordløn vil altid være en proportional variable omkostning, hvor den variable enhedsomkostning er lig med akkordsatsen pr. enhed.

- Sælger løn: fast løn én gang om måneden eller salgsprovision hvor sælger får løn efter hvor meget han får solgt. Nu om dage er der mest en blanding af fast løn og salgsprovision.

- Fast løn kaldes ofte gage

- Kapacitetsgoder som maskiner, inventar og biler, der er bestemt til vedvarende brug i virksomheden, kaldes anlægsaktiver.

- En periodes afskrivning er den andel af anlægsaktivernes kostpris, som skønnes til at svare til periodens værdiforringelse.

- Ved scrapværdi forstås den værdi, hvortil man efter endt brug kan sælge det brugte anlægsaktiv.

- Efter den lineære metode afskrives anlægsaktivet med lige store årlige beløb i dets levetid.

Årlig afskrivning = Kostpris – scrapværdi / brugstid.

Side 17

- Efter saldometoden afskriver man hvert år anlægsaktivet med en fast procent af dets saldoværdi (bogført værdi). (Edb udstyr og biler, da værdien her falder meget i starten)

Årlig afskrivning = Bogført værdi primo * afskrivningsprocent / 100

- Afskrivninger er kapacitetsomkostninger, idet afskrivningsbeløbet er upåvirket af afsætningens størrelse. Det gælder både for afskrivninger beregnet efter den lineære metode og efter saldometoden.

- Vedligeholdelse og reparationer af anlægsaktiver = kapacitetsomkostninger.

- Energi (el, gas, olie og kul) vil i handelsvirksomheder være kapacitetsomkostninger. Men i produktionsvirksomheder vil energi til drift af maskiner være variable omkostninger og energi til lokaler vil være kapacitetsomkostninger.

- Telekommunikationsomkostninger, porto, kontorartikler og forsikringer =

kapacitetsomkostninger.

- Transport ved hjælp af fremmede som DSB og Post Danmark er variable omkostninger.

Egen kørselsafdeling vil være kapacitetsomkostninger.

- Dækningsbidrag = nettoomsætning – variable omkostninger.

- Dækningsbidraget er nettoomsætningens bidrag til dækning af virksomhedens kapacitetsomkostninger, renteomkostninger og overskud.

- Markedsføringsbidrag = Dækningsbidrag – Salgsfremmende omkostninger.

- Resultatopgørelse efter bidragsmetoden s. 247.

- Kalkulation anvendes normalt om en opstilling, der går ud på at beregne de omkostninger, der påløber ved køb, produktion og salg af et vareparti eller en vareenhed.

- Bidragskalkulation er hvis kalkulationen har som mål at beregne en vares variable enhedsomkostninger.

- Fordelingskalkulation er hvis kalkulationen har som mål at beregne varens samlede enhedsomkostninger.

- En forkalkulation udarbejdes før køb, produktion og salg af varen finder sted, og den anvendes derfor i planlægningsarbejdet.

- En efterkalkulation udarbejdes efter køb, produktion og salg har fundet sted, og den anvendes derfor ved kontrol af omkostningsforbruget.

- Bidragskalkulation i en handelsvirksomhed s. 248.

- Såfremt et beløb angives inklusive moms, kan beløbet eksklusive moms beregnes således:

Beløb uden moms = Beløb med moms * 100 / 125 = Beløb med moms / 1,25.

Side 18

- Omregning fra fremmed valuta til danske kroner gennemføres sådan:

Beløb i danske kroner = Beløb i fremmed valuta * valutakurs / 100
- Assurance = forsikringspræmie. Hvis man forsikrer varerne under transport.
- Vareafgift = hvis varerne kommer med skib, skal man betale en afgift til den havn, som

skibet anløber.

- Speditionsomkostninger: Hvis man har indgået en aftale med et speditionsfirma om assistance ved hjemtagelse af varer. Det kan dreje sig om omladning af varer og udfyldelse af diverse toldpapirer.

- Direkte variable produktionsomkostninger: Materialer som råvarer og emballage. Også akkordløn.

- Indirekte variable produktionsomkostninger: Tidløn og energiomkostninger.

- Variable salgsomkostninger: salgsfragt, salgsprovision og emballering i forbindelse med forsendelsen.

Kap. 12 – Valg af afsætningsalternativ

- Fuldkommen konkurrence, kan ikke påvirke salgsprisen men må blive en mængdetilpasser.

- Ved totalmetoden beregner man det forventede totale dækningsbidrag for hvert enkelt afsætningsalternativ:

Dækningsbidrag i alt = omsætning – variable omkostninger.

- Ved enhedsmetoden beregner man det forventede dækningsbidrag i alt for hvert enkelt alternativ:

Dækningsbidrag i alt = DB pr. enhed (salgspris – VE) * afsætning

- Differensomsætningen (merindtægten pr. enhed)

- Differensomkostningen (meromkostningen pr. enhed)

- Differensbidrag = differensomsætning – differensomkostning

- Beregning af nulpunktsafsætningen for en parameterændring gennemføres i følgende 3 trin:

1. Fastlæggelse af krav til dækningsbidrag i alt efter parameterændring. Dette beløb omfatter dækningsbidraget i alt før parameterændringen, plus eventuelle ekstra

reklamebeløb og/eller ekstra kapacitetsomkostninger.

2. Beregning af dækningsbidraget pr. stk. efter parameterændring. Dette beløb beregnes som salgspris minus variabel enhedsomkostning efter parameterændringen.

Side 19

3. Beregning af nulpunktsafsætning. Denne afsætning beregnes som kravet til dækningsbidraget i alt ifølge punkt 1 divideret med dækningsbidraget pr. stk. ifølge punkt 2.

- Nulpunktsafsætning = Krav til DB i alt / Nyt DB pr. stk. (s.273)
- Dækningsgrad = Dækningsbidrag * 100 / Omsætning

Kap. 13 – Regnskabsanalyse

⚫ - Formål

– Intern regnskabsanalyse

– Ekstern regnskabsanalyse

– Tidssammenligning

– Virksomhedssammenligning

⚫ Indhold

– Det økonomiske niveau

– Den økonomiske udviklingsretning

– Den økonomiske udviklingshastighed

– De økonomiske sammenhænge

⚫ Gennemførelse

– Indsamling af materiale

– Beregning af nøgletal

– Vurdering af nøgletal

⚫ Afkastningsgrad

– Afkastningsgrad =

– Forrentning af den investerede kapital (rentabilitet)

⚫ Overskudsgrad

– Overskudsgrad =

– Andel af omsætningen, der bliver til indtjening (indtjeningsevne)

⚫ Aktivernes omsætningshastighed

– Aktivernes omsætningshastighed =

Side 20

– Hvor stor aktivitet der er opnået på den investerede kapital (kapitaltilpasningsevne)

⚫ Sammenhæng

– Afkastningsgrad = overskudsgrad x aktivernes omsætningshastighed

⚫ Egenkapitalens forrentning

– Egenkapitalens forrentning =

– Resultat efter renter = resultat før skat

– Forrentningen af den kapital ejerne har investeret i virksomheden

⚫ Gældsrente

– Gældsrente =

– Den rente virksomheden i gennemsnit betaler af sine forpligtelser

⚫ Sammenhæng

– Afkastningsgraden > gældsrenten

⚫ Fortjeneste på gæld → Egenkapitalens forretning > afkastningsgraden

– Afkastningsgraden < gældsrenten

⚫ Tab på gæld → Egenkapitalens forrentning < afkastningsgraden