Bogføring og opstilling af årsregnskab

Side 1

[navn fjernet] – HH1Y 20. maj 2008

Virksomhedsøkonomi

Side 1 af 12

Emneopgave i virksomhedsøkonomi (kap 3-7)

Bogføring og opstilling af årsregnskab

1. Forklaring af nedenstående konti:

Omkostninger:

Omkostninger er de penge virksomheden har forbrugt i det pågældende år. Det er noget som hurtig mister sin værdi, da tingene kun kan bruges én gang. Det kan fx være noget som printer papir eller frimærker eller lign.

I resultatopgørelsen under omkostninger hører disse med til:

- Vareforbrug

- Salgsfremmende omkostninger

- Lokaleomkostninger

- Bilers driftsomkostninger

- Øvrige omkostninger

- Renteomkostninger

Indtægter:

Indtægter er de penge som virksomheden har tjent ind i det pågældende år.

I resultatopgørelsen under indtægter hører disse med til:

- Omsætning

- Renteindtægter

Aktiver:

Aktiver viser hvad virksomheden har placeret deres kapital i, derudover har de en langvarig værdi for virksomheden. Med andre ord, kaldes det også for kapitalanvendelse.

I resultatopgørelsen under aktiver hører disse med til:

- Biler

- Inventar

Side 2

[navn fjernet] – HH1Y 20. maj 2008

Virksomhedsøkonomi

Side 2 af 12

- Varelager

- Varedebitorer

- Kassebeholdning

- Bankbeholdning

Passiver:

Passiver viser hvor virksomhedens har anskaffet deres kapital. Det er også kaldt med andre ord; kapitalanskaffelse.

I resultatopgørelsen under passiver hører disse med til:

- Egenkapital

- Varekreditorer

- Andre kreditorer

2. Bogholderi:

I løbet af et regnskabsår kommer der mange forskellige bilag, derfor registrer man disse data i et register, også kaldet kartotek. Når man laver en registrering af disse grundbilag kaldes det at bogføre. Derudover kalder man også kartoteket et bogholderi.

Når man laver et bogholderi som skal blive til et årsregnskab, går man igennem 4 faser:

Angivelse af økonomiske data på grundbilag

↓

Registrering af grundbilag i bogholderi

(bogføring)

↓

Afslutning af bogholderi (regnskabsafslutning)

↓

Opstilling af årsregnskab

Når man bogføre er der nogle regler men skal overholde, også kaldt: bogføringsregler

Side 3

[navn fjernet] – HH1Y 20. maj 2008

Virksomhedsøkonomi

Side 3 af 12

Når man skal registre et beløb i en af kolonnerne, er der forskelligt om man kreditere eller debitere. Men når et beløb skal registres i kreditkolonnen, bliver kontoen.

krediteret

Og når et beløb skal registres i debetkolonnen, bliver kontoen.

debiteret

En konto er enten en debet eller en kredit, og skal derfor bogføres forskelligt:

En konto med debetsaldo (omkostninger & aktiver) :

Saldoen forøges ved at debitere kontoen

Saldoen formindskes ved at kreditere kontoen

En konto med kreditsaldo (indtægter & passiver) :

Saldoen forøges ved at kreditere kontoen

Saldoen formindskes ved at debitere kontoen

Det dobbelte bogholderi princip:

Det dobbelte bogholderi princip går ud på, at når der bogføres påvirker det altid mindst

2 konti. SÅ beløbet kan godt være splittet, så man kreditere i 2 konti, men kun debitere i

1. Dog der altid bogføres lige meget i debet og i kredit. Ellers får man aldrig det hele skal til at gå op.

3. Momssystemet:

I Danmark har man indført en lov om, at der skal betales moms for hver gang en vare

bliver omsat/solgt. Momsen er på 25 %.

Det er Told- og Skattestyrelserne som administrer momsreglerne og momsopkrævningen. Hvis en virksomhed har en årlig omsætning på mere end kr. 50.000, skal de være registreret hos Told & Skat.

Når en virksomhed er momsregistreret skal de opkræve moms af deres kunder, når de

sælger en varer/varesalg eller en serviceydelse. Dette kaldes. Og det er de

salgsmoms penge vi skylder Told & Skat, dermed er salgsmoms et passiv, og har en kreditkonto.

Side 4

[navn fjernet] – HH1Y 20. maj 2008

Virksomhedsøkonomi

Side 4 af 12

Når en virksomhed så køber varer/varekøb eller en serviceydelse af deres leverandører,

skal virksomheden betale moms til dem. Som også kaldes købsmoms

. Dette er noget vi har til gode fra Told & Skat, dermed er købsmoms et aktiv, og har en debetkonto.

For at regne momsen ud som virksomheden skal betale til Told & Skat gør man som vist nedenunder:

Momsafregning = salgsmoms - købsmoms

Det er forskelligt hvor tit en virksomhed skal afregne moms:

Virksomhedsstørre | Omsætningsstørrelse | Momsperiode | Angivelses- og

lse | betalingsfrist

Små virksomheder | Under 1 mio. kr. | Halvåret | 2 måneder efter

halvårets udløb, dvs.

1. september og 1 marts

Mellem og Mellem 1 og 15 mio. Kvartalet 40 dage efter nyregistrerede kr. kvartalets udløb,

virksomheder | dvs. 10. maj, 10.

august, 10.

november og 10.

februar.

Store | Over 15 mio. kr. | Måneden | 25 dage efter

virksomheder | månedens udløb,

juni måned for først

10. august.

4. Regnskabsafslutning i en handelsvirksomhed: a.

I. Afskrivninger:

Når man køber et anlægsaktiv, såsom varebil eller inventar, mister den værdi gennem årene. Derfor har men en konti kaldet afskrivninger, som holder styr på hvor meget bilerne og inventaret har tabt i værdiforringelse i løbet af regnskabsperioden.

Det kan være vanskelligt at finde ud af hvor meget bilerne og inventaret taber i værdi hvert eneste år. Derfor fastlægger man et beløb som tingene falder med hvert år. Dvs.

Side 5

[navn fjernet] – HH1Y 20. maj 2008

Virksomhedsøkonomi

Side 5 af 12 afskrivningerne udgør den del af bilernes og inventaret kostpris, som menes at svare til årets værdigforringelse.

Da der er tale om en værdiforringelse for virksomheden, er det omkostninger, hvilket har en debetkonto.

For at kunne holde øje med hvor meget bilerne og inventaret samlet har tabt i værdi, bruger vi en konto som kaldes akkumulerede afskrivninger på henholdsvis biler og inventar. Disse konti viser den samlede værdiforringelse, siden anskaffelsen af aktiverne.

Disse konti har en kreditkonto.

For at finde den bogførte værdig for bilernes og inventaret værdi gøres således:

Kostpris…………………………………………………. Bi Inven ler tar

- Akkumulerede afskrivninger……………… xx xxx x

= Bogført værdi………………………………………. xx xxx

x

II. Vareforbrug:

En virksomheds vareforbrug for en regnskabsperiode kan opgøres ved 2 forskellige måder. Enten ved hjælp af den direkte- eller den indirekte metode.

Den direkte metode:

Ved denne metode registreres vareforbruget i takt med at varerne bliver solgt. Dog kræver det, at man har registreret, ved hvert varesalg, hvad de solgte vares anskaffelses beløb var for.

Derved indtægtsføres salgsprisen for de solgte varer på konto: Varesalg. Og der omkostningsføres kostpris for de solgte varer på konto: Vareforbrug.

Denne metode bruges ofte af de store virksomheder, som har edb-udstyret til det.

Den indirekte metode:

Ved denne metode registreres vareforbruget for en periode ad gangen. Det kan være hver måned, hvert kvartal eller lign.

Side 6

[navn fjernet] – HH1Y 20. maj 2008

Virksomhedsøkonomi

Side 6 af 12

For at opgøre vareforbruget må man foretage en fysisk lageroptælling. Periodens vareforbrug opgøres sådan her:

Saldo ultimo perioden på varelagerkonto (varelager)………… x xx

- Optalt varelager ultimo perioden…..………………………. x xx

= Periodens vareforbrug.…………………………………………….. x

xx

Vareforbruget er en omkostning for virksomheden, derfor har den en debetsaldo.

III. Skyldige omkostninger:

Dette er nogle omkostninger som ikke er blevet betalt, derfor er de skyldige. (Det kan være noget som revisorhonorar). Derfor kommer de under efterposteringerne.

Det er selvfølgelig en omkostning og har derfor en debetsaldo.

IV. Periodeafgrænsningsposter:

Periodeafgrænsningsposter er virksomhedens omkostninger og indtægter, som afgrænses til at vedrøre en bestemt regnskabsperiode. Det kan være 2 ting. Den første er beholdninger af omkostningsvarer – det kan forekomme ved at virksomheden har bogført i løbet af regnskabsåret på en omkostnings konto, men endnu ikke er forbrugt, da de først skal bruges til næste regnskabsår.

Derudover kan det også være forudbetalte omkostninger. Det er ofte noget for forsikringspræmier da de ofte er forudbetalt. Der kan det forekomme at man har bogført for meget på en konto, og derfor skal føres på periodeafgrænsning.

Da der er tale om en pengebinding for virksomheden, er det en aktiv, og har derfor en debetsaldo.

b.

Når en virksomhed afslutter et regnskabsår, bruger de et afslutningsark, så man får alle efterposteringerne med, som er vist et udsnit fra nedenunder:

Side 7

[navn fjernet] – HH1Y 20. maj 2008

Virksomhedsøkonomi

Side 7 af 12

Kontonr. Kontonavn pr. 31.12.20x7 Efterposteringer Resultatopgørelse Balance Saldobalance

Debet Kredit Debet Kredit Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver

1100 Varesalg 15.300 15.300

2100 Vareforbrug 7.840 2400 10.240

20.600 20.600 3.995 3.995 14.570 15.330 5.560 4.800

Årets resultat 760 760

15.330 15.330 5.560 5.560

I en handelsvirksomhed kaldes resultatopgørelsens opstillingsform for den artsopdelt beretningsform.

Ved denne form opdeles omkostningerne sig sådan:

Vareforbrug

Andre eksterne omkostninger

Personaleomkostninger

Afskrivninger

Renter

Dog er der nogle mellemresultater efter de ovenstående.

Under tager man sin nettoomsætning og trækker vareforbruget fra. Så får vareforbrug man sin bruttofortjeneste.

Under er der de: andre eksterne omkostninger

- Salgsfremmende omkostninger

- Lokaleomkostninger

- Kassedifferencer

- Bilers driftsomkostninger

- Øvrige omkostninger.

Og under vores personaleomkostninger har vi:

- Lønninger

- ATP-bidrag

Side 8

[navn fjernet] – HH1Y 20. maj 2008

Virksomhedsøkonomi

Side 8 af 12

Disse omkostninger trækkes fra vores bruttofortjeneste, og så har vi vores indtjeningsbidrag.

Dernæst trækker vi afskrivningerne fra, og til sidst lægger renteindtægterne til, og trækker renteomkostningerne fra.

Udover dette er der også nogle noter når vi fx skal regne vores eksterne omkostninger ud.

Nedenunder er der vist et ex for en resultatopgørelse:

Resultatopgørelse for 20xx (1.000 kr.)

Note

Nettoomsætning 15300

-Vareforbrug 10240

Bruttofortjeneste 5060

1 -Andre eksterne omkostninger 2145

2 -Personaleomkostninger 1640

Indtjeningsbidrag 1275

3 -Afskrivninger 315

Resultat før renter | 960

+Renteindtægter 30

-Renteomkostninger | 230
Årets resultat | 760

Balancens opstillingsform kaldes kontoformen.

Virksomheden aktiver er delt op i:

- Anlægsaktiver: der er bestemt til en længere tids eje og brug i virksomheden.

(biler og inventar)

- Omsætningsaktiver: der er under virksomhedens normale drift og ændres i løbet af relativ kort tid.

(varelager, varedebitorer, periodeafgrænsningsposter, kasse og giro)

Virksomhedens passiver er delt op i:

- Egenkapital: er den del af virksomhedens finansiering, som egen har til gode.

Side 9

[navn fjernet] – HH1Y 20. maj 2008

Virksomhedsøkonomi

Side 9 af 12

- Gældforpligtelser: er den del af virksomhedens finansiering, som er stillet til rådighed til dens långiver.

(langfristet lån og kortfristet lån)

Nedenunder er der vist et ex for en balance:

Balance pr. 31. december 20xx

(1.000 kr.) kr.)

AKTIVER PASSIVER

ANLÆGSAKTIVER EGENKAPITAL

Biler 315 Saldo primo 1580

Inventar 450 -Årets privatforbrug 575

765 1005

OMSÆTNINGSAKTIVER 1765

Varelager 0 GÆLDSFORPLIGTELSER

280

Varedebitorer 0 Langfristet lån 500

110

Periodeafgrænsningsposter 10

Kasse 90

Bank 0 Kassekredit 1140

Giro 120

Omsætningsaktiver i alt 0

412 Offentlig gæld 255

Aktiver i alt 5

488

Balance pr. 31. december 20xx (1.000

+Årets resultat | 760

Langfristede gældsforpligtelser

Kortfristede gældsforpligtelser

Varekreditorer | 810
Andre kreditorer | 415

2620

Gældsforpligtelser i alt 3120

Passiver i alt 4885

Side 10

[navn fjernet] – HH1Y 20. maj 2008

Virksomhedsøkonomi

Side 10 af 12

5. Regnskabsafslutning i en produktionsvirksomhed a.

I. Direkte metode:

Denne metode er det samme som i en handelsvirksomhed, vareforbruget registreres i takt med at varerne bliver solgt. Og bliver indført på de forskellige konti.

II. Indirekte metode:

Denne metode er igen det samme som i en handelsvirksomhed, vareforbruget registreres for en periode ad gangen. Det kan være hver måned, hvert kvartal eller lign.

Forskellen mellem vareforbruget i en handelsvirksomhed og i en produktionsvirksomhed, er at der er flere konti, der skal holdes styr på, da de selv producerer deres varer.

Dette er vist i nedenstående skema:

Side 11

[navn fjernet] – HH1Y 20. maj 2008

Virksomhedsøkonomi

Side 11 af 12

Nedenunder er der vist et ex for en resultatopgørelse:

Resultatopgørelse for 20xx (1.000 kr.)

Note

Nettoomsætning | 9.315

1 | -Produktionsomkostninger | 6.650

Bruttoresultat | 2.665

2 | -Distributionsomkostninger | 910
3 | -Administrationsomkostninger | 750

Resultat før renter | 1.005

+Renteindtægter 25

-Renteomkostninger | 145
Årets resultat | 885

I en produktionsvirksomhed er opstillingsformen funktionsopdelt.

Ved denne form er der følgende kontogrupper:

Nettoomsætning

Produktionsomkostninger

Distributionsomkostninger

Administrationsomkostnin ger

Lønafregning og - fordeling

Renteindtægter

Renteomkostninger

Derudover er produktionsvirksomhedens omkostninger opdelt i tre funktioner:

Produktion

Distribution

(=salg)

Administration

Side 12

[navn fjernet] – HH1Y 20. maj 2008

Virksomhedsøkonomi

Side 12 af 12

Balancens opstillingsform kaldes kontoformen.

Virksomheden aktiver er delt op i:

- Anlægsaktiver: der er bestemt til en længere tids eje og brug i virksomheden.

(produktionsanlæg og maskiner og inventar)

- Omsætningsaktiver: der er under virksomhedens normale drift og ændres i løbet af relativ kort tid.

(Råvarer, varer under fremstilling, færdigvarer, varedebitorer, periodeafgrænsningsposter og giro)

Virksomhedens passiver er delt op i:

- Egenkapital: er den del af virksomhedens finansiering, som egen har til gode.

- Gældforpligtelser: er den del af virksomhedens finansiering, som er stillet til rådighed til dens långiver.

(langfristet lån og kortfristet lån)

Balance pr. 31. december 20xx (1.000 kr.) kr.)

AKTIVER PASSIVER

ANLÆGSAKTIVER EGENKAPITAL

Produktionsanlæg og maskiner | 1.090 | Saldo primo | 1.403

Biler | -

Inventar - 1.035

1.090 +Årets resultat 885

OMSÆTNINGSAKTIVER 1.920

Råvarer | 520
Varer under fremstilling | 420
Færdigvarer | 625

Varedebitorer | 1.037 | Langfristet lån | 400

Periodeafgrænsningsposter | 25
Kasse | -

Bank | - | Kassekredit | 495

Giro | 245

2.872 Offentlig gæld 290

Aktiver i alt | 3.962 | Andre kreditorer | 167

Balance pr. 31. december 20xx (1.000

-Årets privatforbrug | 368

GÆLDSFORPLIGTELSER

Langfristede gældsforpligtelser

Kortfristede gældsforpligtelser

Varekreditorer | 665
Skyldig arbejdsløn | 25

1.642

Gældsforpligtelser i alt | 2.042
Passiver i alt | 3.962