Bogføring og opstilling af årsregnskab

Emneopgave i virksomhedsøkonomi (kap 3-7)

Bogføring og opstilling af årsregnskab

1. Forklaring af nedenstående konti

Omkostninger: Omkostninger er de penge virksomheden har forbrugt i det pågældende år. Det er noget som hurtig mister sin værdi, da tingene kun kan bruges én gang. Det kan fx være noget som printer papir eller frimærker eller lign. I resultatopgørelsen under omkostninger hører disse med til: - Vareforbrug - Salgsfremmende omkostninger - Lokaleomkostninger - Bilers driftsomkostninger - Øvrige omkostninger - Renteomkostninger Indtægter: Indtægter er de penge som virksomheden har tjent ind i det pågældende år. I resultatopgørelsen under indtægter hører disse med til: - Omsætning - Renteindtægter Aktiver: Aktiver viser hvad virksomheden har placeret deres kapital i, derudover har de en langvarig værdi for virksomheden. Med andre ord, kaldes det også for kapitalanvendelse. I resultatopgørelsen under aktiver hører disse med til: - Biler - Inventar - Varelager - Varedebitorer - Kassebeholdning - Bankbeholdning Passiver: Passiver viser hvor virksomhedens har anskaffet deres kapital. Det er også kaldt med andre ord; kapitalanskaffelse.

I resultatopgørelsen under passiver hører disse med til: - Egenkapital - Varekreditorer - Andre kreditorer

2. Bogholderi

I løbet af et regnskabsår kommer der mange forskellige bilag, derfor registrer man disse data i et register, også kaldet kartotek. Når man laver en registrering af disse grundbilag kaldes det at bogføre. Derudover kalder man også kartoteket et bogholderi. Når man laver et bogholderi som skal blive til et årsregnskab, går man igennem 4 faser: Angivelse af økonomiske data på grundbilag Registrering af grundbilag i bogholderi (bogføring) Afslutning af bogholderi (regnskabsafslutning) Opstilling af årsregnskab Når man bogføre er der nogle regler men skal overholde, også kaldt bogføringsregler Når man skal registre et beløb i en af kolonnerne, er der forskelligt om man kreditere eller debitere. Men når et beløb skal registres i kreditkolonnen, bliver kontoen krediteret Og når et beløb skal registres i debetkolonnen, bliver kontoen debiteret En konto er enten en debet eller en kredit, og skal derfor bogføres forskelligt: En konto med debetsaldo (omkostninger & aktiver) : Saldoen forøges ved at debitere kontoen Saldoen formindskes ved at kreditere kontoen En konto med kreditsaldo (indtægter & passiver) : Saldoen forøges ved at kreditere kontoen Saldoen formindskes ved at debitere kontoen Det dobbelte bogholderi princip: Det dobbelte bogholderi princip går ud på, at når der bogføres påvirker det altid mindst 2 konti.