Noter til hele VØ (systime) bogen

Side 1

[navn fjernet] VØ HH2E

1

Kap 1 – Virksomhedens strategiske planlægning

• Idé

• SWOT-analyse: Interne: Stærke og svage sider. Eksterne: Muligheder og trusler.

• Ønsker og værdier er grundlaget for en virksomheds idé, som swot-analysen.

• Mål: udtryk for en ønsket fremtidig tilstand.

• Strategier: porteføljestrategi, vækststrategi, konkurrencestrategi.

Porteføljestrategi: En virksomheds produkt har altid en begrænset levetid på et marked, derfor skal virksomheden altid have en portefølje, et sortiment af produkter der tilsammen udgør forskellige livsforløbsstadier. F.eks. introduktionsfasen, vækstfasen, modningsfasen, mætningsfasen, nedgangsfasen.

Vækststrategi: Ansoffs vækstmatrice.

Produkter:

Markeder:

- Salgsudvikling: Øge salg af eksisterende produkter til nuværende kunder. Kan gøres ved at øge markedsandelen på konkurrenternes bekostning, forøge de nuværende kunders forbrugsfrekvens.

- Produktudvikling: Udvikler helt nye produkter, som kan kræve helt ny teknologi. (f.eks. DVD HHX 2. år samme teknologi. (f.eks. vand med citrussmag)

- Markedsudvikling: Eksisterende produkt kan få succes på et helt nyt marked. (f.eks. hårde hvidevarer, blev i starten kun solgt til producentmarkedet, som restauranter, vaskerier, sygehuse. Senere også på konsumentmarkedet.) Finder ofte sted hvis man begynder at eksportere et produkt der har haft succes på hjemmemarkedet.

- Diversifikation: Udvikler nye produkter til nye markeder. Ofte et ønske om at sprede risikoen.

Meget ressourcekrævende strategi. (F.eks. A. P. Møller-Mærsk, både containertransport, detailhandel og passagerflyvning.)

Konkurrencestrategi:

Segmenter – finde en målgruppe.

Konkurrencemæssig fordel:

Marked:

- Omkostningsminimering: indkøber eller producerer produkter med lave omkostninger. Derved sælger man billige produkter til et stort marked.

- Differentieringsstrategi: virksomheden skiller sig ud på f.eks. design, kvalitet, eller en særlig distributionsmåde (f.eks. Hjem-Is.) Produkter sælges typisk som mærkevarer, henvender sig til hele markedet. Stor grad af reklame for at skabe præferencer.

Eksisterende Nye

Eksisterende Salgsudvikling Produktudvikling

Nye Markedsudvikling Diversifikation

Lave omkostninger Unikt produkt

Hele markedet Omkostningsminimering Differentiering

Markedssegment Omkostningsfokus Fokuseret differentiering

Side 2

[navn fjernet] VØ HH2E

2

- Omkostningsfokus: henvender sig til begrænset del af markedet (kun et segment), forholdsvis smalt sortiment, lave priser.

- Fokuseret differentiering: Unikt produkt til et segment. F.eks. B&O

• Interessenter: medarbejdere, leverandører, långivere, myndigheder, ejere, ledelse.

Kap 2 – virksomhedens økonomistyring

• Værdikæde: En række aktiviteter der tilsammen skaber værdi for kunden.

Produktudvikling Produktion Marketing Salg og service

Up-stream Down-stream

• Økonomistyring: styringsprocesser der sikrer at virksomhedens økonomiske målsætninger opfyldes.

• Økonomistyrings hovedindhold: Beslutninger Gennemførelse Regnskabsudarbejdelse

Budgetkontrol.

• Et budget er en beskrivelse af de ventede økonomiske konsekvenser for en fremtidig periodes planlagte handlinger.

• Et regnskab er en beskrivelse af de faktiske økonomiske konsekvenser af de i en fortidig periode gennemførte handlinger.

• Budgetkontrol er en sammenligning af budgettet og regnskabet for den samme periode.

• Økonomistyringens hovedområder: aktivitetsstyring, kapacitetsstyring, finansiel styring.

- Aktivitetsstyring: Har til formål at udnytte virksomhedens ydre markedsmuligheder bedst muligt. F.eks. udvikling af nye produkter, valg af kundegrupper, løbende styring af salgs -, produktions – og indkøbsaktiviteterne. Skal foregå inde for de givne kapacitetsmæssige og finansielle begrænsninger.

- Kapacitetsstyring: Udnytte eksisterende kapacitet bedst muligt. Kapaciteten omfatter bl.a.: tekniske og personelle ressourcer der skal til før man kan gennemføre de planlagte aktiviteter.

Man udnytter den eksisterende kapacitet ved at minimere spild tid, ventetid osv. Man anvender kapaciteten til de mest lønsomme aktiviteter.

Kapacitetsstyring sker også gennem f.eks. anskaffelse af ny kapacitet, gennem investering i nyt produktionsudstyr.

Foregår inde for markedsmæssige og finansielle begrænsninger.

- Finansiel styring: Består i at fremskaffe kapital på de gunstigste betingelser som muligt, samtidigt med at det sikres at de likvide beholdninger anvendes så effektivt som muligt. Tager hensyn til eventuelle variationer i virksomhedens kapital behov, og den sikrer at man ikke kommer i et afhængighedsforhold til en eller flere store långivere.

Foregår inde for de markedsmæssige og kapacitetsmæssige rammer.

Side 3

[navn fjernet] VØ HH2E

3

• De økonomiske styringsområder hænger tæt sammen, man kan ikke planlægge en aktivitet hvis der ikke er noget aktivitet. Det er både komplicerede og langsigtede beslutninger, derfor kan man tage beslutninger efter 3 styringsniveauer.

• Styringsniveauer: Strategisk niveau, taktisk niveau, operativt niveau. (s. 39)

- Strategisk: Foregår i topledelsen, tidshorisont 2-10 år. Her fastlægges overordnede rammer for virksomhedens fremtidige udvikling. Beslutningerne tages af virksomhedens øverste ledelse og omfatter alt lige fra idégrundlag til konkurrencestrategi, til produktudvikling, investeringer, finansieringsstruktur og opstilling af delmål og politikker til brug i den taktiske styring.

- Taktisk niveau: Mellemledelsen, 1-2 år. Træffes beslutninger om den aktivitet der skal gennemføres inde for de rammer der er blevet lagt på det strategiske niveau, om aktivitet, kapacitet og finansiering. Træffes beslutninger om salgspriser, reklameindsats, personaleansættelse, kreditgivning osv. Beslutningerne munder ud i handlingsplaner og budgetter.

- Operativt niveau: Udførende led, dage/uger. Beslutninger om den daglige styring af indkøb,

produktion, salg, administration og likviditet (betalings redskab). F.eks. indkøbsordre, produktionsstyring, ordrestyring, kalkulation og debitor styring. Skal udføres i overensstemmelse med de handlingsplaner og budgetter der er blevet udarbejdet på det taktiske niveau.

• Logistikstyring: Styring af materiale strømme fra råstofudvinding til de færdige produkter der ligger ude hos slutbrugerne.

- Sikrer at materialestrømme styres ud fra et helhedssyn. (s. 41) Alle virksomheder hænger sammen i en kæde, og skal arbejde sammen for at tilfredsstille kunden bedst muligt. F.eks. tøj branchen designer tøjet hjemme, men får det syet i udlandet.

Kap 3 – årsregnskabet og de grundlæggende registreringsregler

• Et årsregnskab består af en resultatopgørelse for regnskabsåret og en balance ultimo (slutningen) af regnskabsåret.

• I en resultatopgørelse, i kontoform, indgår følgende punkter: omkostninger og indtægter.

- Omkostninger: vareforbrug (kostprisen for solgte varer i løbet af året), salgsfremmende omkostninger (brochure, reklamer, annoncer, dekorationsmaterialer), lokaleomkostninger

(husleje, lys, varme o.l.), bilers driftsomkostninger (i årets løb de afholdte omkostninger til brændstof, forsikringer, grøn ejerafgift, reparationer osv.), øvrige omkostninger (årets forbrug af kontorartikler f.eks. brevpapir, kuverter, porto osv.), renteomkostninger (renter virksomheden i årets løb måtte betale for at låne penge).

- Indtægter: omsætning (salgsprisen for de varer der er solgt i løbet af året) og renteindtægter

(det beløb banken har opnået ved at have penge stående i banken).

Forskellen mellem omkostninger og indtægter viser årets resultat. Og indtægterne skal helst være større end omkostningerne, hvis dette ikke er tilfældet har virksomheden underskud. Og når man så plusser årets resultat til omkostninger balancerer resultatopgørelsen.

Side 4

[navn fjernet] VØ HH2E

4

Sammenfattende: resultatopgørelse viser regnskabsårets omkostninger og indtægter samt årets resultat. Ved et eventuelt overskud placeres det under omkostninger, ved et underskud placeres det under indtægter.

• En balance er en oversigt over virksomhedens økonomiske stilling pr. en bestemt dag. Balancen udarbejdes hvert år ved udgangen af året, den 31. december.

• I balancen indgår der visse punkter: aktiver (beholdninger virksomheden har placeret penge i, kapital anvendelse) og passiver (viser hvorfra virksomheden har fremskaffet kapital, kapitalanskaffelse.)

- Aktiver: biler (værdi af virksomhedens bilpark ved årets slutning), inventar

(inventarbeholdningens værdi ved årets slutning), varelager (kostprisen for de varer som er købt, men endnu ikke solgt ved årets slutning), varedebitorer (viser hvor meget virksomheden har til gode hos kunder for varer som er betalt på kredit), kassebeholdning (hvor meget der ligger i kassen ved årets udgang), bankbeholdning (indestående i banken ved årets slutning).

- Passiver: egenkapital (viser hvor meget virksomhedens indehaver selv har stillet til rådighed til finansiering af virksomhedens aktiver), varekreditorer (viser hvor meget virksomheden skylder til leverandører for varer der er købt på kredit), andre kreditorer (viser hvad de skylder til andre end varekreditorer.)

Sammenfatning: En balance opgøres på regnskabsårets sidste dag. Den viser virksomhedens kapital anvendelse på aktivsiden og kapitalanskaffelse på passiv siden. En balance skal ALTID balancere.

• Bilag: side 48

• Debet og kredit: Hvis debet summen af debetsiden er størst så er det en debetsaldo, hvis kreditsiden er størst er det en kreditsaldo. (s. 52)

• Debet = omkostning, Kredit = indtægt. Debet + debet skal placeres i aktiver, og kredit + kredit skal
placeres i passiver. Hvis det er debet + kredit er skal den placeres alt efter om det er debet eller

kredit tallet der er højst.

• Resultatopgørelse: debet = omk., kredit = indtægter.
• Balance: debet = aktiver, kredit = passiver.

• Hvert ting man foretager sig, som påvirker regnskabet, skal bogføres. Det vil altid påvirke mindst to konti. Der skal altid bogføres lige meget i kredit og debet.

• Bogfører bilag for fakturaer, kreditnotaer, kvitteringer mv.

• Man opstiller en saldobalance over alle bilag, når saldobalancens kredit og debetsaldi sammentælles, skal disse balancere. Saldobalance opstilles hver gang man ønsker at afstemme virksomhedens bogholderi. (se eksempel på s. 59)

Kap 4 – et samlet regnskabsforløb

• Indskudt kapital i virksomheden = egenkapital

• Langfristede lån: betales tilbage over en længere årrække,

Side 5

[navn fjernet] VØ HH2E

5

• Kassekredit: banken og virksomheden aftaler hvor meget der maksimalt må trækkes (lånes) på kassekreditten.

• Likvide beholdninger: likviditetsreserve i form a en kasse-, bank – og/eller en girobeholdning.

• På bankkontoen eller kassekreditten kan virksomhedens kunder overføre penge, virksomheden kan selv sætte penge ind og overføre beløb til sine leverandører af varer, inventar, omkostningsydelser osv.

• Privatforbrug mindsker egenkapitalen.

• Resultat opgørelse i beretningsform, se side 74

Kap 5 – registrering af daglige transaktioner

• Momsafregning = salgsmoms – købsmoms

• Varesalg: hvis en kunde returnerer noget skal det skal det krediteres på kontoen varedebitorer.

• Momssystemet

• Vareregnskab: varesalg, varekøb, vareforbrug,

• Regnskab med andre eksterne omkostninger: salgsfremmende omkostninger, lokale omkostninger, kassedifferencer, bilers driftsomkostninger, øvrige omkostninger

• Regnskab med personaleomkostninger

• Regnskab med renter

• Regnskab med biler og inventar

• Regnskab med egenkapital: kapitalindskud, privatforbrug

• Regnskab med langfristede lån

• Momsafregning

Kap 6 – udarbejdelse og præsentation af årsregnskabet

• Vareforbrug: direkte eller indirekte

- Direkte: vareforbruget registreres i takt med at varerne sælges. Denne metode benyttes ofte af virksomheder der sælger varer med en høj enhedsværdi, f.eks. biler, tv-udstyr, kunstgenstande og hårde hvidevarer. Også virksomheder der benytter edb-systemer til de administrative ting.

Hvis man anvender denne metode skal der ikke registreres noget vareforbrug i regnskabsafslutningen, da dette sker løbende. Man skal dog mindst en gang om året tælle lagerbeholdningen op, og tjekke om den passer med den registrerede lagerbeholdning. Dette gøres fysisk, status.

- Indirekte: vareforbruget registreres for en periode af gange, f.eks. en gang om måneden, hvert kvartal, hvert halve år eller måske kun en gang om året. Virksomheder der benytter denne metode har ofte lave enhedspriser og råder over et avanceret edb-system. (supermarkeder) Lageret optælles også fysisk.

• Periodisering af andre eksterne omkostninger

Side 6

[navn fjernet] VØ HH2E

6

- Periodeafgrænsningsposter: en virksomheds indtægter og omkostninger afgrænses til at vedrøre en bestemt regnskabsperiode. F.eks. omkostninger der er blevet bogført, men først skal anvendes næste regnskabs år. Dette er ofte forudbetalte omkostninger, som f.eks.

forsikringspræmier. Det kan også være aktuelt hvis man f.eks. har købt nogle varer i 20x6 men ikke har brugt dem fuldt ud, derfor er der blevet debiteret mere end hvad der svarer til årets reelle omkostningsforbrug.

- Andre kreditorer: man kan også have bogført mindre end man har brugt, f.eks. hvis man har brugt omkostninger hvorpå man endnu ikke har modtaget en faktura eller regning.

• Afskrivning på anlægsaktiver: afskrivninger på biler og inventar er en forringelse i bilernes og inventarets værdi. (de har mistet værdi). Akkumulerede afskrivninger viser den samlede værdiforringelse af inventar og biler.

• Afslutning af årsregnskabet

- Efterposteringer: det kan blive nødvendigt at foretage visse registreringer fordi: der kan være forsinkede bilag, annonce og telefonregninger. Stødt på registreringer der ikke er foretaget korrekt, f.eks. en stillingsannonce der er registreret på konto for salgsfremmende omkostninger. Der kan være registreringer der knytter sig til selve regnskabsafslutningen f.eks.

registrering af vareforbrug, afskrivninger og forudbetalte omkostninger.

• Anlægsaktiver er aktiver, der er bestemt til længere tids eje og brug i virksomheden. (biler, inventar)

• Omsætningsaktiver er aktiver, der under virksomhedens normale drift ændres i løbet a relativ kort tid. (varelager, varedebitorer, periodeafgrænsningsposter og likvide beholdninger)

• Egenkapital er den del af virksomhedens finansiering, der er tilvejebragt af virksomhedens

ejer/ejere.

• Gældsforpligtelser er den del af virksomhedens finansiering, der er stillet til virksomhedens rådighed af dens långivere o.l. (langfristede -, kortfristede gældsforpligtelser)

• Langfristede gældforpligtelser er forpligtelser, der forfalder til betaling mere end 1 år efter regnskabsårets udløb.

• Kortfristede gældsforpligtelser er forpligtelser, der forfalder til betaling i løbet af det kommende regnskabsår.

• Noter

• S. 123: afslutningsskema fra start til slut.

• Årsregnskabets formål

Kap 7 – produktionsvirksomhedens regnskab

• Vareregnskab: en produktionsvirksomhed har 3 varelager: Råvarelager, varer under femstilling, færdigvarelager.

• Variable omkostninger er omkostninger, hvis totalbeløb for en given periode direkte er bestemt af produktionens og salgets størrelse.

• Regnskab med produktionsanlæg og maskiner

Side 7

[navn fjernet] VØ HH2E

7

• Kapacitetsomkostninger er omkostninger, hvis totalbeløb for en given periode ikke direkte er bestemt af produktionens og salgets størrelse.

• Funktionsopdeling af omkostningsregnskabet

• Kontogrupper for resultatopgørelsens konti i en produktionsvirksomhed: Nettoomsætning, produktionsomkostninger, distributionsomkostninger, administrationsomkostninger, lønafregning og – fordeling, renteindtægter, renteomkostninger.

• De 3 omkostninger i en produktionsvirksomhed: produktion, distribution (salg) administration.

- Produktionsomkostninger: variable produktionsomkostninger (forbrugte råvarer, arbejdsløn), lokaleomkostninger (produktionsbygninger), gager til funktionærer, reparationer og vedligeholdelse og afskrivninger på produktionsanlæg og maskiner.

- Distributionsomkostninger: salgsprovision, salgsfremmende omkostninger, lokaleomkostninger til salgskontorer, gager til medarbejdere i salgsafdelingen, bilers driftsomkostninger og afskrivninger på biler.

- Administrationsomkostninger: lokaleomkostninger vedrørende administrationskontorer, gager til administrative medarbejdere og afskrivning på inventar. Nogle fællesomkostninger som, f.eks. revisorhonorar, kontorartikler, forsikringer, kontingenter og advokatsalærer.

• Afslutning af årsregnskabet

• Præsentation af årsregnskabet (en note, se side 136) flere noter s. 138!!!

• Bruttoresultat viser forskellen mellem nettoomsætningen og de samlede produktionsomkostninger.

• Bruttofortjeneste viser forskellen mellem nettoomsætningen og vareforbruget

(handelsvirksomhed).

Kap 8 – årsrapport for selskaber

• Aktie – og anpartsselskaber skal altid efterleve kravene i årsregnskabsloven.

• Regnskabsklasser og årsrapportens hovedindhold

• Regnskabsklasserne: A, B, C og D

- A: personligt ejede virksomheder, der på frivillig basis udarbejder et årsregnskab efter regnskabsloven.

- B: Små aktie- og anpartsselskaber

- C: Mellemstore og store aktie- og anpartsselskaber

- D: Børsnoterede og statslige aktieselskaber

• Små selskaber er selskaber som ikke overskrider to eller flere af følgende punkter: Balancesum

(aktiver) = 29 mio. kr. Nettoomsætning = 58 mio. kr. Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede
medarbejdere = 50

• Årsrapport: et årsregnskab, en ledelsesberetning med ledelsespåtegning, eventuelle supplerende beretninger.

• Årsrapporten er ledelsen og direktionens ansvar. – skal udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen.

Side 8

[navn fjernet] VØ HH2E

8

• Årsregnskabet for små selskaber skal mindst indeholde: resultatopgørelse, balance, noter, herunder, redegørelse for anvendt regnskabspraksis, opgørelse over bevægelser i egenkapitalen, revisionspåtegning.

• Grundlæggende krav til årsrapporten (handels- og servicevirksomheder): retvisende billede af aktiver og passiver, støtte regnskabsbrugerne (ejere, leverandører, kunder, medarbejdere, kunder, lokalsamfundet og myndighederne) i deres økonomiske beslutninger. Oplysningerne skal være relevante og pålidelige.

• Årsrapportens grundlæggende principper: (regnskabsprincipper)

- Klarhedsprincippet: skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde.

- Væsentlighedsprincippet: skal indeholde alle betydelige forhold.

- Going concern princippet: skal udarbejdes med den forudsætning at virksomheden fortsætter sin drift.

- Kontinuitetsprincippet: opstilling samt metoder for værdiansættelse må ikke ændres fra år til år.

- Neutralitetsprincippet: skal medtage enhver værdiændring, uanset hvordan denne vil påvirke virksomhedens resultat og egenkapital.

- Periodiseringsprincippet: skal indeholde samtlige af de forhold, der er indtruffet i regnskabsåret, uanset tidspunktet for deres betaling.

- Bruttoværdiprincippet: regnskabsposter skal værdiansættes hver for sig, og regnskabsposterne må ikke modregnes hinanden.

• Årsrapporten skal udarbejdes i relevant valuta (den valuta virksomheden laver sinde registreringer i), omfatte en periode på 12 måneder.

• Nettoomsætning: selskabets indtægter ved salg af varer og serviceydelser

• Omkostninger: artsopdelte omkostninger (tidsbestemt opdeling) eller funktionsopdelte omkostninger.

• Skat af årets resultat: aktie- og anpartsselskaber er skattepligtige til at betale en selskabsskat på 28

% af selskabets skattepligtige indkomst.

• Restskat

• Resultatopgørelse i beretningsform for handelsvirksomhed, artsopdelt resultatopgørelse (s. 149)

• Resultatopgørelse i beretningsform for produktionsvirksomhed, funktionsopdelt resultatopgørelse

(s. 149)

• Egenkapital = aktiver – gældsforpligtelser

• Anlægsaktiver: immaterielle, materielle og finansielle.

• Anlægsnote: viser ændringen i de materielle anlægsaktivers kostpris og akkumulerede afskrivninger.

• Omsætningsaktiver: Varebeholdning, tilgodehavender, likvide beholdninger

- Varebeholdning: varelager, kostpris, vareforbrug.

- Tilgodehavender: omfatter varedebitorer og periodeafgrænsningsposter.

- Likvide beholdninger: kassebeholdning, checks, bankkonto, girokonto.

• Gældforpligtigelser: korte eller lange.

• Egenkapital: virksomhedskapital, reserver, overført overskud eller underskud.

Side 9

[navn fjernet] VØ HH2E

9

• Noter: specifikationer til poster i resultatopgørelse og balance. Yderligere oplysninger til regnskabsåret som helhed. Supplerende oplysninger om indregning og måling af visse poster i årsregnskabet.

• Anvendt regnskabspraksis: eventuel fravigelse af de grundlæggende regnskabsprincipper. Metode for indregning og måling af nettoomsætning. Anvendt metode ved beregning af afskrivninger på anlægsaktiver. Anvendt metode ved værdiansættelse af varelageret osv.

• Mellemstore og store selskaber skal beskrive: virksomhedens forventede udvikling. Virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening. Virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af skader herpå. Virksomhedens forsknings- og udviklingsaktiviteter.

• Virksomheder i regnskabsklasse B, C og D skal have en eller flere revisorer til at kigge på årsrapporten.

• For regnskabsklasse D skal mindst en revisor være statsautoriseret.

• Revisionspåtegning sker efter at revisorerne har kigget på årsrapporten, det kan f.eks. hvis være hvis noget er uklart, fejl og mangler står det i revisionspåtegningen.

• S. 161 – 168 eksempel på årsrapport

Kap 9 – virksomhedens økonomisystem

• ERP-system (Enterprise Ressource Planning) – bl.a. til planlægningen af virksomhedens aktiviteter, giver overblik.

• ERP-systemer: Oracle, SAP og Axapta.

• Axapta: integreret databehandlings- og informationssystem.

• Axapta har en masse moduler:

- Økonomimodulet: oprettelse af konti/kontoplan, registrering af finansbilag, udskrivning af

saldobalance og kontoudtog, udarbejdelse af momsafregning.

- Debitormodulet: oprettelse af kunder, registrering ad salgsordrer / salgsfakturaer, registrering

af indbetalinger fra kunder, udskrivning af debitorsaldolister og debitorkontokort.

- Kreditormodulet: oprettelse af leverandører, registrering af indkøbsordrer / købsfakturaer,

registrering af udbetalinger til leverandører, udskrivning af kreditorsaldolister og kreditorkontokort.

- Lagermodulet: oprettelse af varer, udskrivning af lagerlister.

Kap 10 – virksomhedens indtægter

• Indtægt: en indtægt opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden sælger (leverer) en vare til en kunde.

• Indbetaling: en indbetaling opstår på det tidspunkt, hvor en kunde betaler for de leverede varer.

• Efterspørgsel: ved efterspørgsel efter en vare forstås den mængde (kg., stk., liter osv.)

Side 10

[navn fjernet] VØ HH2E

10

• Efterspørgselsdeterminanter: ved en vares efterspørgselsdeterminanter forstås de faktorer, der påvirker efterspørgslen efter varen. (f.eks. pris)

- Varens kvalitet og emballage

- Reklame indsats for varen

- Personligt salgsarbejde for varen

- Kvaliteten af andre varer

- Personligt salgsarbejde for andre varer

- Købernes indtægter

- Den almindelige samfundsøkonomiske tilstand (renters højde, beskæftigelsessituationen, omfanget af skatter og afgifter osv.)

- Moden

- Vejret

- Internationale kriser, krige samt politisk og social uro

• Substituerende varer: varer der kan erstatte hinanden, dækker samme behov hos kunden.

• Komplementære varer: varer der tilsammen dækker et behov hos kunden, varerne kan ’arbejde sammen’.

• Afsætning: hvis man taler om efterspørgslen på en vare, ser man på det samlede salg af varen på et bestemt marked. Nar man taler om afsætning af en vare, ser man derimod på den enkelte virksomheds salg af varen i en given periode.

• I de fleste tilfælde kan virksomheden ikke selv påvirke efterspørgselsdeterminanterne, dog en mindre del af dem har de indflydelse på, dette kaldes afsætningens handlingsparametre.

• Handlingsparametre: ved en virksomheds handlingsparametre forstås de faktorer, der påvirker afsætningen af virksomhedens produkter, og som virksomheden selv har indflydelse på.

• De 4 P’er: Product (kerneprodukt, emballage navn mærker og design, service, sortiment), place

(distributionssystem, beliggenhed), price (pris), promotion (reklame, personligt salg, sales promotion, PR – public relations)

- Produkt: se s. 198. Produktet kom opdeles i tre punkter: kerneproduktet (det funktionelle), det fysiske produkt (design, emballage, mærke, navn – også kaldet den smagsmæssige værdi) og totalproduktet (tillægsydelser som installation, garanti, service og kredit). De to inderste lag

udgør det fysiske produkt, alle tre lag udgør tilsammen totalproduktet. Sortiment: smalt/bredt
eller dybt/fladt. SE SIDE 199

- Price: Afsætningsrække og afsætningskurve, se eksempel på side 200. Priselasticitet – neutralelastisk (omsætning uændret ved prisnedsættelse), uelastisk (falder omsætningen ved en prisnedsættelse) og elastisk (stiger omsætningen ved prisnedsættelse). Nødvendighedsvarer og luksusvarer. Skimming price: høj pris for et nyt produkt i introduktionsfasen, god indtjening i introduktionsfasen, lettere at sætte prisen ned, frister andre virksomheder til at markedsføre lignende produkter. Penetration price: introducerer produktet til en lav pris, mindre attraktivt for konkurrenter at gå ind på markedet, stor afsætning på kort tid.

- Place: Beliggenhed er vigtigt, alt efter hvilket produkt der er tale om. En virksomheds distributionssystem omfatter alle de aktiviteter, der går ud på at bringe produktet ud til kunderne. Distributionskanal (se side 205).

- Promotion: reklame: betalt massekommunikation, der forsøger at påvirke folk. Kan anvendes for at tiltrække nye kunder, og derved opnå en større omsætning. Medie valg – annonce, tv-

Side 11

[navn fjernet] VØ HH2E

11 reklame, brochure, radio-reklame, trafik- eller busreklame, butiksreklame, udstillinger, messer osv. Personligt salg: de personer der rådgiver en eventuel køber. Sales promotion: salgsfremmende aktiviteter. F.eks. værdikuponer, gratis prøver, varedemonstrationer

(smagsprøver), konkurrencer vedrørende f.eks. slogans, emballage med brugsværdi (f.eks.

karafler, glas), pristilbud (tag to betalt for en). PR: ikke betalt reklame der har til formål at skabe et godt image, f.eks. tilbud om virksomhedsbesøg, pressemeddelelser, afholdelse af pressemøder og seminarer, udgivelse af årsrapporter, miljøregnskaber, sociale regnskaber osv.

• Parametermix, marketingmix: parametermix er hvis en virksomhed anvender flere af handlingsparametrene på samme tid.

• Standardvarer og differentierede varer

- Standardvarer: en vare der udbydes af flere forskellige virksomheder, men som af køberen opfattes som værende ens.

- Differentierede varer: en vare der udbydes af flere forskellige virksomheder, hvor kunden opfatter varen som værende forskellig fra udbyder til udbyder. F.eks. mærkevarer: en vare der markedsføres under et bestemt navn (mærke) og i en standard kvalitet, et standard kvantum i e standard emballage.

• Homogene og heterogene markeder:

- Homogent marked: et marked hvor køber ikke foretrækker en udbyder fem for en anden.

(ingen præference)

- Heterogent marked: et marked hvor den enkelte køber foretrækker en udbyder og dennes produkter frem for en anden. (der er præferencer)

• Konkurrenceformer:

- Fuldkommen konkurrence: homogent, mange små sælgere, standardvarer. Markedsprisen kan ikke påvirkes af sælger. (valutahandel, børshandel, landbrug, gartneri, verdenshandel med visse råvarer osv.)

- Monopol: én udbyder af en bestemt vare, kan se bort fra tilstedeværelsen af konkurrenter.

Pristilpasser eller mængdetilpasser (f.eks. auktionshandel). Monopol eks. Elforsyning, lotterispil, passager og godstransport.

- Ufuldkommen konkurrence: side 215.

Antal udbydere Konkurrenceform

Én stor + mange små Differentieret delvist monopol

To nogenlunde lige store | Differentierer duopol
Få nogenlunde lige store | Differentieret oligopol
Mange små | Monopolistisk konkurrence

• Differensomsætning: (DOMS) den gennemsnitlige mer- eller mindreomsætning pr. enhed, der forekommer i den totale omsætning, når man ændrer afsætningen med mere end en enhed. DOMS

= ændring i omsætning / ændring i afsætning.

Side 12

[navn fjernet] VØ HH2E

12 priselasticitet

Elastisk Neutralelastisk Uelastsisk

Prisfald | Omsætning stiger | Omsætning uændret | Omsætning falder
Prisstigning | Omsætning falder | Omsætning uændret | Omsætning stiger
DOMS er | Positiv | Nul | Negativ

Kap 11 – virksomhedens omkostninger

• Produktionsmidlerne: materielle produktionsmidler (varer til videresalg, råvarer, bygninger, maskiner, inventar og kontorartikler). Arbejdskraft (ekspedienter, produktionsmedarbejdere og kontorpersonale). Serviceydelser (revisorbistand, advokatbistand og ydelser fra et reklamebureau).

• Udgift: opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden anskaffer et produktionsmiddel. Opstår på det tidspunkt hvor produktionsmidlet leveres fra leverandøren.

• Omkostning: opstår på det tidspunkt, hvor man forbruger et produktionsmiddel. Omkostninger er med andre ord det i penge vurderede forbrug af produktionsmidler, der medgår til at gennemføre

virksomhedens produktion og/eller salg.

• Udbetaling: opstår på det tidspunkt, hvor virksomheden hæver penge af virksomhedens likvide beholdning eller hæver penge på virksomhedens kassekredit.

• Kapacitetsomkostninger: omkostninger hvis totalbeløb for en given periode ikke direkte er bestemt af afsætningens størrelse og sammensætning. Uafhængige af salget, f.eks. husleje, gage, forsikring, rengøring, el og varme osv.

• Kontante – og beregnede kapacitetsomkostninger.

• Springvis varierende omkostninger: stigning i kapacitetsomkostningerne der er en følge af en udvidelse af kapaciteten.

- Reversible: springvis varierende omkostninger er reversible hvis man kan slippe af med dem igen ved en vis nedgang i aktiviteten.

- Irreversible: springvis varierende omkostninger er irreversible hvis man ikke kan slippe af med dem igen ved en vis nedgang i aktiviteten.

• Variable omkostninger: omkostninger hvis totalbeløb for en given periode direkte er bestemt af afsætningens størrelse og sammensætning.

- Proportionalt: hvis de variable omkostninger forløber proportionalt ændrer de sig forholdsmæssigt i takt med afsætningen. VE uændret ved en forøget aktivitet.

- Degressivt: når de variable omkostninger forløber degressivt, ændrer de sig forholdsmæssigt mindre end afsætningen. VE falder ved en forøget aktivitet.

- Progressivt: når de variable omkostninger forløber progressivt, ændrer de sig forholdsmæssigt mere end afsætningen. VE stiger ved en forøget aktivitet.

• Samlede omkostninger: summen af kapacitetsomkostninger og variable omkostninger.

• Differensomkostninger: (DOMK) den gennemsnitlige mer- eller mindreomkostning pr. enhed, der forekommer i de samlede omkostninger, når man ændrer aktiviteten med mere end en enhed.

DOMK = ændring i samlede omkostninger / ændring i afsætning.

• De vigtigste omkostningsarter:

- Vareforbrug/materialeforbrug

Side 13

[navn fjernet] VØ HH2E

13

- Lønninger: arbejdsløn (tidløn, akkordløn), sælgerløn (fast løn, salgsprovision, fast løn og salgsprovision), anden løn (gage).

- Lokaleomkostninger

- Salgsfremmende omkostninger

- Afskrivninger på anlægsaktiver: en periodes afskrivning er den andel af anlægsaktivernes kostpris, som skønnes at svare til periodens værdiforringelse. Afskrivningsmetoder: den lineære

metode (årlig afskrivning = (kostpris – scrapværdi) / brugstid) og saldometoden (årlig
afskrivning = (bogført værdi primo * afskrivningsprocent) / 100).

- Andre omkostninger: vedligeholdelse og reparationer, energi, transport, telekommunikationsomkostninger, porto, kontorartikler og forsikringer, renteomkostninger.

• Resultatopgørelse efter bidragsmetoden: til internt brug i virksomheden. SE SIDE 247.

• Kalkulation: bidragskalkulation, fordelingskalkulation.

- Fakturabeløb

- Hjemtagelses omkostninger: fragt, forsikringspræmie (assurance), vareafgift, spedition.

• Direkte variable produktionsomkostninger, indirekte variable produktionsomkostninger.

Kap 12 – valg af afsætningsalternativ

• Totalmetoden: (ved fuldkommen konkurrence) DB i alt = omsætning - VO
• Enhedsmetoden: (ved fuldkommen konkurrence) DB i alt = DB pr. enhed (salgspris – VE) *

afsætning.

• Differensmetoden: (ved fuldkommen konkurrence) DB = differensomsætning –

differensomkostning.

• Minimumspriser

• Nulpunktsberegninger

• Nulpunktsafsætning: = krav til DB i alt / nyt DB pr. stk

- Fastlæggelse af krav til DB i alt efter parameterændring.

- Beregning af DB pr. stik. Efter parameterændring

- Beregning af nulpunktsafsætning

• Nulpunktsomsætning: dækningsgrad = (DB * 100) / omsætning

Kap 13 – regnskabsanalyse

• Vigtige regnskabsposter: omsætningen, resultat før renter, årets resultat, aktivernes sum, egenkapitalen, gældsforpligtelserne.

• Indsamling af regnskabsmateriale og andre oplysninger

• Analyse af rentabilitet

• Rentabilitet: virksomhedens evne til at forrente den investerede kapital.

• Afkastningsgraden: viser hvor meget man opnår i forrentning af den investerede kapital.

Markedsrenten er på 5 % i 2004, afkastningsgraden kan derfor sammenlignes med markedsrenten.

– afkastningsgraden skal helst være højere end markedsrenten. Det der påvirker afkastningsgraden

Side 14

[navn fjernet] VØ HH2E

14

er resultat før renter, og aktiverne. Kan også beregnes med formlen: overskudsgrad * aktivernes

omsætningshastighed. Forbedres med: at øge virksomhedens omsætning ved hjælp af en forbedret leveringsservice, at reducere virksomhedens logistikomkostninger ved hjælp af besparelser, at reducere virksomhedens investeringer i f.eks. varelageret. (SE SIDE 350)

• Overskudgrad: viser hvor stor en del af omsætningen der bliver til indtjening (resultat før renter).

Viser hvor god virksomheden har været til at tilpasse omkostningerne til indtægterne. Bliver påvirket af resultat før renter og nettoomsætningen. Ved investeringer i anlægsaktiver vil overskudsgraden blive større, da man opnår en relativ stor fortjeneste på de varer der produeres os sælges. Se side 288

• Aktivernes omsætningshastighed: viser hvor stor en aktivitet (omsætning) virksomheden har opnået på grundlag af den investerede kapital (aktiver). Hvor gode de har været til at tilpasse den investerede kapital til aktiviteten. Investeringer i anlægsaktiver (maskiner og bygninger) vil medvirke til en lavere omsætningshastighed. Se side 288

• Egenkapitalens forrentning: viser hvor meget ejerne har opnået i forrentning af den kapital, de har investeret i virksomheden. Påvirkes af egenkapitalen og resultat efter renter. Må ikke være lavere end afkastningsgraden.

• Gældsrente: viser den rente som virksomheden i gennemsnit betaler for sine forpligtelser.

Gældrenten må ikke være højere end afkastningsgraden, for så ville man have tabt på at arbejde med gæld, og egenkapitalens forrentning ville i så fald have været lavere end afkastningsgraden.

• Du-pont pyramiden, indtjeningsevne og kapitaltilpasningsevne.

• The Balanced Scorecard: har til formål at sikre at virksomhedens idé, mål og strategier realiseres.

Se side 297

- Det økonomiske perspektiv

- Kundeperspektivet

- Perspektivet for interne forretningsprocesser

- Lærings- og vækstperspektivet

Kap 14 – budgettering

• Et budget er en beskrivelse af forventningerne til en fremtidig periodes økonomi (indtjening og likviditet).

• Budgetproceduren:

• Den passive budgetfase (s. 304) – forudsætter at man tager udgangspunkt i den forgange periode og viderefører det der er gennemført i den forløbne periode (regnskabsperioden).

- Regnskab og statistik: beskrivelse af resultatet af de handlinger der er blevet gennemført i året.

- Ændringer i de eksterne forudsætninger: faktorer som virksomheden ikke selv har indflydelse på, f.eks. samfundsøkonomien, lovgivningen, kundegrundlag, konkurrencesituation, leverandører osv.

- Ændringer i de interne forudsætninger: allerede trufne beslutninger og aktivitet, kapacitet osv.

- Foreløbigt resultatbudget

Side 15

[navn fjernet] VØ HH2E

15

• Den aktive budgetfase (s. 304) - forventninger til det kommende år, lønsomme eller ulønsomme ændringer? Forslag til resultatbudget og likviditetsbudget.

• Aktivitetsbudget: poster der har med virksomhedens omsætning at gøre, virksomhedens aktiviteter. Vil som resultat vise et dækningsbidrag eller markedsføringsbidrag.

• Kapacitetsomkostningsbudget: budgettering af omkostninger (produktionsudstyr, lokaler, biler, funktionærer osv.)

• Direkte aktivitetsbudgettering: (s. 308) anvendes som regel hvis virksomheden har et lille sortiment, budgetterer hvert produkt for salgsprisen, VE, evt. salgsfremmende indsats og den forventede afsætning.

• Indirekte aktivitetsbudgettering: (s. 309) anvendes hvis virksomheden har et relativt stort sortiment. Virksomhedens produkter opdeles ofte i nogle varegrupper, som har nogenlunde ens afsætnings- og omkostningsforhold.

• Budgetudarbejdelse i en servicevirksomhed: (s. 310) resultatopgørelse, resultatbudget, likviditetsbudget.

• Budgetudarbejdelse i en produktionsvirksomhed: (s.313) resultatopgørelse, vareregnskab, resultatbudget (direkte aktivitetsbudgettering), aktivitetsbudget, kapacitetsomkostninger, budget

over renter = resultatbudget. Likviditetsbudget.

• Budgetudarbejdelse i en handelsvirksomhed: (s. 319) foreløbigt resultatbudget (indirekte resultatbudget), lønsomhedsberegninger, resultatbudget, likviditetsbudget, vurdering af likviditetsbudgettet.

• Budgettering i en nystartet virksomhed: (s. 326) resultatbudget, likviditetsbudget.

• Budgetsimulering: er økonomiske konsekvensberegninger for virksomheden ud fra en række alternative budgetforudsætninger.

Kap 15 – logistikbegrebet og logistisk effektivitet

• Logistik omfatter de ledelsesprocesser, der skal sikre, at virksomhedens materialestrømme styres ud fra et helhedssyn.

• Logistiksystemet se model på side 335

• Indgående logistik: Indkøbsstyringen

• Intern logistik: Produktionsstyringen

• Udgående logistik: Distributionsstyringen

• Forsyningskæde, s. 337 (logistikkæde) – supply chain management

• Logistikstrategi:

- Forsyningsstrategi

- Produktionsstrategi

- Distributionsstrategi

• Konflikter (interesse konflikter) internt i virksomheden mellem virksomhedens forskellige afdelinger. SE MODEL SIDE 342

• Logistikfunktionens organisering:

Side 16

[navn fjernet] VØ HH2E

16

- Centralisering af logistikfunktionen: Fordele: samlet overblik over alle logistikaktiviteter, man får lettere ved at styre materialegennemløbet. Ulemper: opstå konflikter.

- Decentralisering af logistikfunktionen: Fordele: høj grad af fleksibilitet, finde de mest hensigtsmæssige løsninger i forskellige situationer. Ulemper: konflikt mellem afdelingerne.

• Logistisk effektivitet: leveringsservice og logistikomkostninger

• Leveringsservice

• Logistikomkostninger

• Logistiskeffektivitet = leveringsservice / logistikomkostninger

• Forbedring af afkastningsgraden (rentabilitet) s. 350!!!

• Varelagerets omsætningshastighed = vareforbrug / gennemsnitligt varelager
• Gennemsnitlig lagertid = 360 / omsætningshastigheden
• Antal lagerdage = 360 / omsætningshastigheden

• Analyse af virksomhedens leveringsservice:

- kvalitative analyser: A-varer, B-varer, C-varer og A-kunder, B-kunder, C-kunder. Interviewer, spørgeskemaer til sine A-kunder. Skal kunne måles.

- kvantitative analyser: leveringstid – tidsintervaller, leveringsinformation.

lagerservicegrad = antal ekspederede ordrer *100 / antal modtagende ordrer.
Lagerservicegrad i antal ordrelinjer = antal ekspederede ordrelinjer * 100 / antal modtagende

ordrelinjer.

Leveringsoverholdelse = antal ordre leveret i rette tid * 100 / antal ordre i alt.
Leveringssikkerhed (kvantum) = antal ordrer leveret i rette mængde * 100 / antal ordrer i alt.
Leveringssikkerhed (kvalitet) = antal ordrer leveret i rette kvalitet * 100 / ordrer i alt.
Leveringsfleksibilitet = antal tilfælde hvor man har imødekommet ønsker om ændringer i
allerede afgivne ordrer / antal forespørgsler om ændringer i allerede afgivne ordrer.

- GAB analyser: en sammenligning af opstillede mål med faktiske præstationer.

- benchmarking: man sammenligner sin virksomheds præstationer med den virksomhed der er bedst på markedet.

Intern benchmarking

Ekstern benchmarking

Funktionel benchmarking

Kap 16 – indkøbsstyring

• Forsyningsstrategi:

• Make og Buy (s. 369)

• Købsstrategi:

- Konkurrencebaseret købsstrategi, leverandør er en modpart, og man konkurrerer med leverandøren og får de enkelte leverandører til at konkurrere med hinanden. Det hele hanlder om pris. (multisourcing)

- Samarbejdsbaseret købsstrategi, leverandør er en samarbejdspartner, lægger vægt på at der opbygges et langvarigt forhold til leverandøren. (singlesourcing)

Side 17

[navn fjernet] VØ HH2E

17

-

- Differentieret købsstrategi: kombi af de to andre.

Økonomisk betydning

Strategisk

Betydning

• Indkøbsplanlægning: indkøbsmarketing og leverandørvurdering.

• Indkøbsprocessen:

- Udarbejdelse af indkøbsrekvisition: intern bestillingsseddel medoplysninger om antal varer, tekniske specifikationer, leveringstid osv.

- Undersøgelse af leverandør muligheder: lever de op til de krav man stiller?

- Indhentning af tilbud: tilbud fra leverandører, bør indeholde: kvantum, kvalitet, pris, leveringstid, leveringsbetingelse, betalingsbetingelse, særlige betingelser.

- Sammenligning af tilbud

- Valg af leverandør

- Overvågning og kontrol af leverandøren

- Eventuel reklamation

Kap 17 – lagerstyring

• Lagermotiver s. 385

• Lagerdisponering:

- indkøb efter bestillingspunkt

- periodisk indkøb: maksimumlager

- valg af disponeringssystem

- forenklet lagermodel, s. 393

• Optimal indkøbsstørrelse: den gunstigste indkøbsmængde pr. gang er den mængde, hvor summen af ordreomkostninger og lageromkostninger pr. år er lavest.

• Optimal indkøbsstørrelse uden sikkerhedslager:

- Gennemsnitslager = indkøb pr gang / 2

- Tabelløsning, trade-off og trade-up

- Grafisk løsning

- Matematiskløsning (Wilsons formel)

Lageromkostninger = indkøb pr gang * kostpris * lagerrente / 2
Ordreomkostninger = årligt forbrug * ordreomkostninger /indkøb pr. gang
Antal dage mellem ordreafgivelse = antal dage pr. år / antal indkøb pr år
Bestillingspunkt = årligt forbrug * leveringstid / 360

• Optimal indkøbsstørrelse med sikkerhedslager:

- Gennemsnitslager = (indkøb pr gang / 2) + sikkerhedslager

Lille Stor

Stor Rammeaftale Partnerskab

Lille Rutinekøb Forhandling

Side 18

[navn fjernet] VØ HH2E

18

- Tabelløsning

- Grafisk løsning

- Matematisk løsning (Wilsons formel)

Variabelt lager = indkøb pr. gang * kostpris * lagerrente / 2
Sikkerhedslager = sikkerhedslager * kostpris *lagerrente

• Lagerindretning: fast- og flydende lokation