Et eksempel fra HHX 2. år
Noter til Grundlæggende finansiering - Systime
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i HHX 2. år i Virksomhedsøkonomi B og fylder 32 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Kapitel 2 - s. 13-34 - Pengeinstitutter
- Kapitel 3 - s. 35-44 - Obligationer
- Kapitel 4 - s. 45-72 - Realkreditinstitutter
- Kapitel 5 - s. 73-88 - Rentedannelsen
- Ekstra noter ud fra opgaver
- Kapitel 6 - s. 89-102 - Aktier
- Kapitel 7 - s. 103-164 - Finansielle investeringer
- Kapitel 8 - s. 165-184 - En virksomheds balancestruktur
- Kapitel 9 - s. 185-192 - Finansiering med EK
- Kapitel 10 - s. 193-216 - Finansiering med FK
- Kapitel 11 - s. 217-226 - Valg af finansieringskilde
- EKSTRA NOTER
Uddrag fra opgaven
Banker og sparekasser er under samme lovgivning i dag. I DK er der få store banker samt en lang række små og mellemstore banker. Kreditformidling - Pengeinstituts primære opgave, traditionelle udlån samt udlandslån. Betalingsformidling - Aktiv spiller de senere år, Dankort, kontooverførsler, handel med værdipapirer og PBS(Pengeinstitutters Betalings Service) Risikoformidling - Primært for erhvervslivet, kurssikring ved køb og salg af valuta og værdipapirer samt andre garantistillelser.
Rentemarginal Længere penge kan bindes på indlånskonto jo højere rente - børneopsparing, boligopsparing og pensionsopsparing.
Forskellen mellem ind og udlånsrenten er rentemarginalen. Ingen præcis rentemarginal da mange forskellige former for lån og kunderne har forskellig forhandlingsstyrke. Lavt renteniveau år, har banker skruet på for gebyrerne på dankort, checks og bankoverførsler, og så til formål at lede kunderne i den ønskede retning så de undlader at bruge omkostningstunge produkter. Låneformer Annuitetslån - Samme terminsydelse. Lange løbetider vil det i starten hovedsageligt være renten. Gælden vil som regel være halveret ved to tredjedele af løbetiden. Serielån - Samme beløb i afdrag i hele løbetiden. Første terminsydelser vil være høje, og restgælden vil falde jævnt, sammen med renten og terminsydelsen, da afdraget er det samme. Stående lån - Der betales kun renter, så samme rente i lånets løbetid. Betales tilbage i sidste termin. Ind og udlånskonti Bankkonto, anfordring - Hvor der er et indestående der kan hæves uden varsel. Private bruger den som lønkonto.
Bankkonti, aftaleindlån - Man kan ikke hæve uden varsel, beløbet er bundet i en vis periode. Jo længere periode jo højere indlån og rente. Jo længere banken ved at de har pengene des bedre kan de forrente pengene. Kan godt hæve, koster et strafgebyr. Aftaleindlån højere rente ind anfordring, dog stadig lavere end obligationer. Boliglån, billån og forbrugslån - Rentesatsen kan variere efter hvem der laver lånet, lånerenten og banken risiko går hånd i hånd.
Banken ser på formål med lånet, økonomiske forhold samt muligheden for sikkerhed. Lille risiko ved boliglån, da de kan opnå sikkerhed i ejendommen. Men ting som bil, båd osv. er der mindre sikkerhed, falder meget i værdi. Renten på billån og forbrugslån er derfor højere end boliglån. Kassekredit - Benyttes ofte af virksomheder, aftales maksimalt må lånes på kassekreditten, det der endnu ikke er lånt er det disponible beløb. Nogen gange provision(% af maksimumbeløbet). Byggelån - Lån der bruges til at bygge en ejendom indtil realkreditinstituttet kan vurdere værdien i den.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.