Noter til Grundlæggende finansiering - Systime

Side 1

Grundlæggende finansiering

1. udgave 2006

David Peter Engelbrecht Pedersen, Henrik Frølich og Knud Erik Bang

Indhold

Kapitel 2 - s. 13-34 - Pengeinstitutter ................................................................................................................ 2 Kapitel 3 - s. 35-44 - Obligationer ...................................................................................................................... 3 Kapitel 4 - s. 45-72 - Realkreditinstitutter ......................................................................................................... 4 Kapitel 5 - s. 73-88 - Rentedannelsen ................................................................................................................ 7 Ekstra noter ud fra opgaver: ........................................................................................................................ 10 Kapitel 6 - s. 89-102 - Aktier ............................................................................................................................ 10 Kapitel 7 - s. 103-164 - Finansielle investeringer ............................................................................................. 15 Kapitel 8 - s. 165-184 - En virksomheds balancestruktur ................................................................................ 25 Kapitel 9 - s. 185-192 - Finansiering med EK ................................................................................................... 28 Kapitel 10 - s. 193-216 - Finansiering med FK ................................................................................................. 29 Kapitel 11 - s. 217-226 - Valg af finansieringskilde .......................................................................................... 30 EKSTRA NOTER:................................................................................................................................................ 32

Side 2

Kapitel 2 - s. 13-34 - Pengeinstitutter

Banker og sparekasser er under samme lovgivning i dag.

I DK er der få store banker samt en lang række små og mellemstore banker.

• Kreditformidling - Pengeinstituts primære opgave, traditionelle udlån samt udlandslån.

• Betalingsformidling - Aktiv spiller de senere år, Dankort, kontooverførsler, handel med værdipapirer og PBS(Pengeinstitutters Betalings Service)

• Risikoformidling - Primært for erhvervslivet, kurssikring ved køb og salg af valuta og værdipapirer samt andre garantistillelser.

Rentemarginal

• Længere penge kan bindes på indlånskonto jo højere rente - børneopsparing, boligopsparing og pensionsopsparing.

• Forskellen mellem ind og udlånsrenten er rentemarginalen. Ingen præcis rentemarginal da mange forskellige former for lån og kunderne har forskellig forhandlingsstyrke.

• Lavt renteniveau år, har banker skruet på for gebyrerne på dankort, checks og bankoverførsler, og så til formål at lede kunderne i den ønskede retning så de undlader at bruge omkostningstunge produkter.

Låneformer

• Annuitetslån - Samme terminsydelse. Lange løbetider vil det i starten hovedsageligt være renten.

Gælden vil som regel være halveret ved to tredjedele af løbetiden.

• Serielån - Samme beløb i afdrag i hele løbetiden. Første terminsydelser vil være høje, og restgælden vil falde jævnt, sammen med renten og terminsydelsen, da afdraget er det samme.

• Stående lån - Der betales kun renter, så samme rente i lånets løbetid. Betales tilbage i sidste termin.

Ind og udlånskonti

• Bankkonto, anfordring - Hvor der er et indestående der kan hæves uden varsel. Private bruger den som lønkonto.

• Bankkonti, aftaleindlån - Man kan ikke hæve uden varsel, beløbet er bundet i en vis periode. Jo længere periode jo højere indlån og rente. Jo længere banken ved at de har pengene des bedre kan de forrente pengene. Kan godt hæve, koster et strafgebyr.

Aftaleindlån højere rente ind anfordring, dog stadig lavere end obligationer.

• Boliglån, billån og forbrugslån - Rentesatsen kan variere efter hvem der laver lånet, lånerenten og banken risiko går hånd i hånd.

Banken ser på formål med lånet, økonomiske forhold samt muligheden for sikkerhed. Lille risiko ved boliglån, da de kan opnå sikkerhed i ejendommen. Men ting som bil, båd osv. er der mindre sikkerhed, falder meget i værdi. Renten på billån og forbrugslån er derfor højere end boliglån.

• Kassekredit - Benyttes ofte af virksomheder, aftales maksimalt må lånes på kassekreditten, det der endnu ikke er lånt er det disponible beløb. Nogen gange provision(% af maksimumbeløbet).

• Byggelån - Lån der bruges til at bygge en ejendom indtil realkreditinstituttet kan vurdere værdien i den.

Tit først når det er færdigt, ellers sker det på baggrund af budgetter, tegninger osv. banken stiller garanti for færdiggørelsen af ejendommen så.

• Udlandslån - En dansk bank skal stille garanti til den udenlandske bank og kan derefter gøre krav på beløbet ved kunden. Risiko ved valutakurstab dog også fortjeneste. Ved at gøre risikoen mindre kan man lave mix-lån ved at blande valutaer.

• Garantistillelse - Er meget vigtigt for bankerne.

Betalingsgaranti - hvor man garanterer at køberen kan betale det der er leveret på kredit.

Side 3

Tilbudsgaranti - Hvor man garanterer for en bygherre opfylder forpligtigelserne.

Arbejdsgaranti - Hvor man garanterer for en bygherre opfylder entreprise eller arbejdsforpligtigelse.

Debitorvurdering

Debitorvurdering af privatkunder vil en bank typisk se på følgende:

• Låntagers egenkapital.

• Lånets størrelse målt i forhold til låntagers år lige indkomst eller husstandens årlige indkomst.

• Husstandens rådighedsbeløb.

• Bankernes kendskab og erfaringer med kunden.

• Er kunden i RKI. Som dårlig betaler af tidligere forhold.

Vurdering af virksomheder:

• Soliditet

• Gældsandel

• Afkastningsgrad

• Overskudsgrad

• Dækningsgrad

• Egenkapitalens forrentning.

• Erfaringer og kendskab til virksomheden.

• Virksomhedens forretningsmæssige formåen. Ekspertise, konkurrencemæssige fordele?

• Virksomhedens ledelsesmæssige kompetencer.

Annuitetslån = samme ydelse, faldende rente, stigende afdrag!
Serielån = Faldende ydelse, faldende rente, samme afdrag!
Ståendelån = Samme rente, da afdraget først betales ved sidste termin - afdraget er lig med lånebeløbet.

Kapitel 3 - s. 35-44 - Obligationer

Udsteder af obligation = låntager
Køber af obligation = långiver - han får renten

Realkreditinstituttet får afdragene

En obligation er et gældsbevis, hvor udstederen forpligter sig til at betale renter og afdrag i en bestemt periode på nærmere aftalte vilkår!

• Den nominelle rente - Pålydende rente, altså den rente obligationen har.

• Løbetid - Fra 1 år op til 35 år for virksomheder - private 1-30 år.

• Udtrækning - Køber man under kurs 100 er der udtrækningschance da en udtrukket obligation altid sælges til kurs 100. Har man købt en obligation til over kurs 100 er der udtrækningsrisiko.

• Vedhængende renter - Indehaveren af obligationen på rentedagen får rentebeløbet. Derfor skal køberen betale sælgeren rente for de dagen mellem renteperioden som købet fandt sted.

• Obligationstyper

• Annuitetslån - Lige store ydelser

• Stående lån - Lige stor rente, betaler lånet den sidste termin.

• Serielån - Konstante afdrag.

Side 4

• Variabelt forrentede lån - Renten fastsættes for hver termin, lånene kan afvikles som de 3 førnævnte muligheder.

• Andre obligationslån o

Uamortisable obligationer som aldrig indfries.

o

Indeksobligationer, hvor ydelser og restgælden reguleres i takt med et nærmere defineret prisindeks. De følger inflationsniveau.

o

Præmieobligation, renter udbetales som udtrækning og gevinster, lotteriseddel.

o

Konverterbare obligationer som låntager altid kan indløse til kurs 100.

o

Inkonverterbare obligationer om låntager ikke kan indløse før tid.

• Rentebegreber

• Den nominelle rente - Den rente som obligationen skal forrentes med.

• Den direkte rente - Det faste årlige rente afkast i procent af kursværdien

• Den effektive rente - Reelle rente hvad din obligation forrentes med i lånets løbetid.

En faldende obligationskurs vil føre til en højere effektiv rente.

En stigende obligationskurs vil føre til en lavere effektiv rente.

En falden markedsrente vil føre til en stigende obligationskurs.

En stigende markedsrente vil føre til en falden obligationskurs.

Kapitel 4 - s. 45-72 - Realkreditinstitutter

Realkreditinstitutternes hovedformål er at formidle lån til alle former for ejendom, hvor långiverne reelt opnår sikkerhed i låntagers ejendomme.

• Realkreditinstitutter er ca. 200 år gammelt. Dengang var det billig finansiering med minimeret risiko.

• Der blev kun ydet lån mod sikkerhed i fast ejendom.

• Fastlagt grænse for at lånet maks. måtte udgøre 80% af ejendommens værdi.

• Fastlagt solidarisk hæftelsesansvar for låntagerne, dvs. de hæftede en for alle og alle for en.

• Fast ejendom har vist sig gennem tiderne at være noget af det mest værdisikre der findes.

• Højest belåne 80% medførte at ejendommen kunne falde lidt i værdi uden det ville gå ud over långiveren.

• Behøver ikke debitorvurdere end kunde lige så grundigt som bankers tilfælde, dog vurderer man for at minimere risikoen for tab.

Ejendomstype/Ejendomskategori Maksimal belåning af Maksimal løbetid

ejendomsværdi

Ejerbolig til helårsforbrug | 80 % | 30 år
Fritidshuse | 60 % | 30 år
Privat støttede andelsboliger | 80 % | 35 år
Landbrugsejendomme | 70 % | 30 år

Side 5

Kontor- og forretningsejendomme 60 % 30 år

Ejendomme inden for industri og håndværk 60 % 30 år

Realkreditobligationer

Realkreditinstitutterne sælger obligationer på Københavns Fondsbørs for at låntager kan få udbetalt likvid kapital.

Risikoen for obligationskøberen er meget begrænset, da følgende forhold gælder:

• Låntager skal underskrive et gældsbevis, så realkreditinstitutterne har pant i ejendommen.

• Obligationsudstedelsen foregår i serier, dvs. obligationsejerne har sikkerhed i samtlige de lån der er taget i den serie, der foreligger et solidarisk hæftelsesansvar.

• Realkreditinstitutterne yder kun lån til en grænse på 80% af ejendommens værdi, der kan derved være prisfald på uden de mærker tab.

• Realkreditinstitutterne har opbygget store reservefonde, der etableres ved at terminsydelser også betaler et bidrag til realkreditinstituttet.

Amorisationsform

Afvikling eller tilbagebetaling af et lån.

• Annuitetslån afvikles ved at der betales en konstant ydelse. Afdraget vil blive større og renterne vil blive mindre for hver termin. De fleste realkreditobligationer er af annuitetstypen.

• Serielån er hvor der er et konstant afdrag. Der bliver derved betalt mindre og mindre i rente, ydelse og rente vil falde jævnt. Visse stats- og realkreditobligationer afvikles efter serielån.

• Stående lån betaler man kun renter, og i den sidste termin betaler man gælden tilbage. En del statsobligationer er udstedt som stående lån.

• Mix-lån er en kombination af annuitetslån og serielån. Dvs. at f.eks. Kan 60% af lånets hovedstol amortiseres som annuitetslån og 40% som serielån. I midt 80'erne var det i en periode eneste mulighed for private. Findes i teorien men ikke i praksis.

Effektiv rente - En obligations pålydende rente udgør normalt en hel procentsats. Der kan være stor rentespænd fra 2% til 6%, da køberne har forskellig krav til forrentning. Derfor varieres prisen på obligationer så køber og sælger kan blive enige.

Obligationslån og kontantlån

Det er behandlingen af kurstabet der er forskellen på disse følgende lånetyper.

• Obligationslån - Man modtager et lånetilbud hvor der er en anslået kurs. Når obligationen udstedes kan kursen så være lavere eller højere end den anslåede kurs.

• Kontantlån - Her er det realkreditinstitutterne der sælger obligationerne. Det specielle ved kontantlån er at kurstabet indregnes i den rentesats som låntager skal betale til realkreditinstituttet. Fordelen er at man får ændret et fradragsberettiget kurstab til et fradragsberettiget renteomkostning. Derfor kunne man tro mange valgte denne låneform men dette er ikke tilfældet.

Obligations er en fordel hvis man skal indfri sit lån før tid, nærmere detaljer senere.

Fastforrentede lån og rentetilpasningslån

I Danmark må et realkreditlån maks. Værre 30 år, der findes dog også 10 eller 20 års lån. De fleste vælger 30 års lån. Der er 2 følgende lånetyper:

• Fastforrentede lån har været der lige siden de første lån blev etableret. Rentesatsen vil være ens over alle de 30 år, der vil derfor ikke opstå ubehagelige overraskelser for låntager.

Eksempel i bogen side 54!

Side 6

• Rentetilpasningslån - Også kaldet flexlån - indeholder obligationer der har en meget kortere løbetid end lånets. Det indebærer at lånet må fornyes flere gange i løbet af de 30 år.

Långivers risiko(obligationskøberne) for kursfald er meget mindre da obligationer er meget kortere.

Derfor vil de acceptere en lavere rente, den pålydende, direkte og effektive rente vil derfor typisk være lavere. Eksempel i bogen side 58-59!

• Indekslån er baseret på udstedelse og salg af indeksobligationer. De er karakteriseret ved en meget lav pålydende rente. Til gengæld foretages der en indeksregulering og restgælden og terminsydelserne. Så forrentningen af indeksobligationer tilpasses den til enhver tid gældende inflationsudvikling. De benyttes sjældent i praksis.

• Afdragsfrie lån - Her betaler man kun renter af lånet. Restgælden nedbringes ikke, siden 2003 har de vundet stort ved private. Afdragsfrie lån ligner stående lån, dog kan man ikke opnå afdragsfrihed i 30 år. For private kan man maks. I 10 år, ved virksomheder er den ikke gældende. Nogen realkreditinstitutter skal man vælge ved lånets start hvor lang tid afdragsfrihed man vil have, andre kan man via "klippekort" bestemmer hvilke 10 år man vil have frihed i. Køberne vil forlange en højere rente på fastforrentede lån med afdragsfrihed i da udskydelsen af tilbagebetaling bliver længere end et alm. Fastforrentet lån, derfor vil kursen var en lille smule mindre end et alm. Fast forrentet lån. I fastforrentede lån findes der forskellige varianter af serier da der er en renteforskel. Ved rentetilpasningslån er der ikke samme udskydelse af tilbagebetaling da de er af meget korte løbetid.

Derfor er bruger man samme obligationsserie til disse 2, hvor renten derfor er den samme. Der vil ved fastforrentet lån med afdragsfrihed være en restgæld efter lånets løbetid hvis man vælger i de sidste

20 år at betale kun de 20 års afdrag så man skylder 10 år + renters rente. LÆS LIGE SELV SIDE 60!

• Rentefrihed.

Rentefrihed er hvor renten bliver lagt oveni lånet og restgælden bliver større. I en kort periode er det til at overse men i en lang periode vil restgælden vokse sig så stor at låntager kan havne i en gældsfælde. Man bør derfor kun benytte den i en families økonomi eller virksomheds økonomi er i en sørgelig tilstand i en kort periode.

• Lån med renteloft

Her er der tale om et rentetilpasningslån hvor man i ydelse betaler en præmie for at renten i kan stige til en vis grad. Man får ved et renteloft lån ikke helt samme lave rente som rentetilpasningslån. Man opnår ikke de fordele, som en konvertering af et fastforrentet lån giver mulighed for.

• Kurssikring

Fra man modtager et tilbud til det bliver solgt kan der ske en ændring i kursen, ved et mindre beløb kan man sikre kursen. Man får derved med det samme oversigt over låneprovenu og den fremtidige økonomi.

• EURO-lån

Renten er en smule lavere end i Danmark. Fordelen er den lidt lavere rente, dog er der en lille valutarisiko, dog er den meget lille. Alt i alt er fordelen ikke særlig stor, ikke særlig udbredt.

Indfrielse eller konvertering af realkreditlån

Det kan være en mulighed hvis man sælger den faste ejendom. Man får rådighed over en tilstrækkelig likviditet til at indfri lånet. Hvis man vil opnå lavere rente, afdragsfrihed eller en anden amoritasationsform er det konvertering. Ved optagelse af et lån skal man derfor have for øje at det skal kunne lade sig gøre at kunne indfri eller konverteres.

• Indfrielse - Man kan for det første opkøbe den mængde obligationer som man skylder i samme markedskurs kan man indfri gælden. Den anden metode er hvor man skal sige 3-5 måneder før indfrielse til realkreditinstituttet at man vil indfri lånet, og overføre restgælden til dem. Obligationen bliver indfriet til kurs 100, metoden kaldes for pariindfrielse. Hvilken der er bedst kommer an på om kursen er over eller under 100. Nogle tilfælde har man ikke noget valg, ved inkonverterbare skal man opkøbe samme mængde som man har.

Side 7

• Konvertering - Være flere årsager. Har brug for mere kapital til andre investeringer, mindske terminsydelse, eller renteniveauet er ændret for den pågældende obligationstype.

• At konvertere op - til en højere pålydende rente - reducerer restgælden samtidig med at terminsydelse stort set forbliver uændret.

• Konvertere ned til en lavere pålydende rente - giver lavere rente og lavere terminsydelse mens restgælden stort set forbliver u ændret. Eksempel side 64-66!

Mulighed for indfrielse og konvertering realkreditlån

• Rentetilpasningslån - Løbetiden er meget kort, og kursen falder ikke særlig meget ved rentestigning.

Muligheden for at nedbringe restgælden er derfor begrænset.

• Fastforrentede lån - Er baseret på obligationer med lang løbetid, derfor kan markedsrenten svinge meget og derfor er der god mulighed for at konvertere. Dog kan man ved at indfri kontantlån risikere at skulle beskatte sin kursgevinst, da kursen som sagt bliver indfriet til kurs 100. Et 10 års afdragsfri annuitetslån vil være et godt udgangspunkt for konvertering hvis kursen stiger. Kursen falder nemlig meget ved rentestigning og man kan derfor nedbringe restgælden meget.

Hvis renten i samfundet stiger

Hvis renten stiger vil huspriserne falde da det er dyrere at erhverve bolig. Rentetilpasningslån holder sig omkring kurs 100, derfor vil restgælden på denne være stort set uændret da den tilpasses ofte.

Fastforrentet lån er derimod meget følsomt, kursen falder og låntager har derfor mulighed for at slippe ud af gældsforholdet til en meget lavere pris.

Omkostninger ved realkreditlån

Langt fra gratis. Først skal de tinglyses(staten), grundgebyr, tillægsgebyr. Derudover betaler man hver termin til realkreditinstituttet så de opsparer, hvis en skulle misligholde deres lån.

Valg af realkreditlån

Der er mange muligheder, og mange forhold at tage stilling til. Er der mulighed for kurstab, kursgevinst? Rentesænkning, rentestigning? Konverterbar eller ej? Renteloft? OSV. Skematisk oversigt over de forskellige lånemuligheder side 71!

Kapitel 5 - s. 73-88 - Rentedannelsen

Mange faktorer der spiller ind på renten, derfor også meget svært at se hvor renten er på vej hen.

Nationalbankdirektøren og statsministeren = makroøkonomi.(IØ)

Finansiering ser vi gennem finansielle aktørers briller. Hvordan hver aktør kan påvirke tingene og se hvordan udviklingen sandsynligvis vil se ud og vælge den både korte og langsigtede rigtige finansiering.

= mikroøkonomi

Nationalbanken

Danmarks centralbank, mange nøje afgørende opgaver at varetage:

• At udgive sedler og mønter

• At udgive bankforbindelse for stater og pengeinstitutterne

• At fastlægge og udføre pengepolitikken

• At fastlægge og udføre valutapolitikken

Nationalbanken er en uafhængig institution, der sikrer systemet imod indblanding fra den siddende regering. Af erfaring fra Tysklands krigsskadeerstatning hvor de bare trykkede masse sedler og inflationen steg.

Kun staten og landets banker der har et kundeforhold.

Tager sig af pengeforsyningen i landet, depoter i de større banker rundt om i landet så der altid hurtigt kan cirkulere penge.

Side 8

Staten bruger den til at overføre store betalinger til andre konti i nationalbanken. Desuden kan Nationalbanken udstede statsobligationer hvis staten har underskud på budgettet og lige ledes købe dem tilbage i gode tider.

At passe på kronen

Deres fremtrædende rolle er at passe på kronen. Så den ikke falder for meget i forhold til andre valutaer(EURO)

2 måder at møde dette på:

• Foretage støtteopkøb af danske kroner

Man opkøber danske kroner ved hjælp af fremmed valuta, den såkaldte valutareserve. Udbud og efterspørgsel relation.

• Gennemføre en rentestigning

Det kan ske ved at de hæver den såkaldte diskonto. Derved er det mere attraktivt fra udlandet at placere penge i Danmark, da de skifter fremmed valuta ud med DK kroner. Igen efterspørgsel relation, dette er pengepolitik.

• Stram pengepolitik hæver de renten hvorefter pengeinstitutterne følger op. Man vil hellere spare op og den økonomiske aktivitet falder

• Lempelig pengepolitik er hvor de sænker renten, og det vil derfor være attraktivt at låne penge og økonomien vil stige.

Rentedannelse generelt - her og nu

Rigtig mange produkter til private og virksomheder. Ingen reel markedsrente da der er forskellig risiko og løbetid, men man kan tale om en generel renteudvikling. En stigende rente vil normalt påvirke alle renter i opadgående kurve, derfor kan man generalisere lidt og tale om en given markedsrente.

Man finder markedsrenten ved udbud og efterspørgsel og havner i ligevægtspunktet hvor begge forhandlere er enige.

Der bliver holdt øje med den økonomiske udvikling, inflation, arbejdsløshed mv. har alle stor betydning for renten. Forudser rentestigning om et år, har det effekt fra øjeblikket det bliver sagt, derfor er det vigtigt at forstå hvordan samfundsudviklingen og økonomiske udvikling påvirker renten.

Rentedannelse og inflation

Inflation på 2%, da det er normalt og erfaringer viser det er til at holde under kontrol så. Mere kan starte en pris- og lønspiral da alt stiger og alle vil have mere end inflationen.

Inflationsbekæmpelse

• Stram finanspolitik - Borgerne vil få færre penge mellem hænderne og virksomhederne vil forhåbentligt stoppe med at sætte priserne op. Ikke en populær beslutning da de i forvejen har fået svækket købekraft.

• Nationalbanken kan sætte renten op i samfundet - stramning af pengepolitikken. Glimrende instrument til inflationsbekæmpelse, da det lægger en dæmper på det hele.

Inflationens betydning for finansieringsvalget

Ved stigende inflation, vil rentetilpasningslån ikke være særlig godt da renten jo formentligt vil stige.

Fastforrentet i 30 år virker derimod godt da det jo er fast rente. Mulighed for opkonvertering.

Rentedannelse og økonomisk vækst

• Efterspørgselsinflation - hvor efterspørgslen efter varer og serviceydelser stiger hurtigere end udbuddet. F.eks. Boligbyggeriet i 2006.

• Omkostningsinflation - Hvor et faldende udbud får priserne til at stige.

• Importeret inflation - Inflationen skabes uden for landets grænser. F.eks. Olie stiger og derfor stiger en lang række ting her i landet, benzin, produkter der skal produceres via olie osv.

Disse 3 specielt i højkonjunktur - BNP på 2-3%.

Side 9

Økonomisk vækst og eller lav arbejdsløshed vil også føre til stigende inflation.

Fastforrentede lån vil blive mest attraktiv, man skal derfor holde øje med økonomisk udvikling og arbejdsløsheden.

Rentedannelse indenfor EU

Stor betydning for DK da de stor økonomisk tilknytning til EURO lande. Derfor fastkursaftale med euroen.

Kursen kan maks. Svinge 2,25% under og over 746 da det er med til at gøre det trygt for virksomheder i og udenfor Danmark. Dermed har fastkursaftalen stor betydning i DK, da man skal gribe ind hvis kursen er udenfor intervallet.

Hvis f.eks. Rentespændet mellem EU og Danmark bliver for stor, vil udlandet placere penge her og vi vil søge til andre EU lande for at låne penge, derved vil efterspørgslen på danske kroner stige og det har man ikke likviditet til i ECB eller Nationalbanken til at gøre noget ved. Derfor holder man renteniveauet tæt på EU.

ECB har følgende politik:

• ECB ønsker at understøtte den økonomiske vækst med en lempelig pengepolitik dvs. lav rente.

• ECB ønsker at bidrage til lav inflaion og bekæmpe uacceptable inflationstendenser ved at forhøje renten. En årlig inflation på 2% anses for det maksimalt tilladelige.

• ECB vil ved konflikt mellem foranstående punkter prioritere bekæmpelse af inflation ved fastlæggelse af en høj rente højere end understøttelse af væksten ved fastlæggelse af en lav rente.

Så ECB sætter ved lav inflation renten op og høj inflation renten ned. De vil hellere forebygge inflation end helbrede end faktisk inflationsudvikling. Derfor bør låntager og långiver følge med i den økonomiske situation.

Rentedannelse og valutakursudvikling

Enkelt tilfælde Nationalbanken ikke følger ECB, det er hvis kronen kommer under pres. Så vil de føre selvstændig pengepolitik, for at styrke kronen. Hæve renten og støtteopkøb af DK sammen med ECB.

I en valutakrise kan renten derfor på meget kort tid stige meget voldsomt. Dog vare en sådan krise højest uger eller måneder, under en sådan krise skal de rentetilpasningslåntager da renten så vil blive ubeskrivelig stort i en tid. Derfor bør man være varsom, og Nationalbanken har sagt at det de ikke tager hensyn til boligejere eller flex-låntagere da krones værdi er højeste prioritet.

Rentedannelse over Atlanten

Tidligere fulgte de meget hinanden men nu er det mere kompleks billede.

Forskellen i inflation, konkurrenceevne og så det at valutakurserne kan have større eller mindre udsving, så det kan have en risikabel affære at overføre kapital dertil. I seneste par år har USA haft større økonomisk vækst end EU, og haft stor underskud på handelsbalancen, og til tider har renten været meget forskellig. Men der er en tendens til at stiger renten i USA gør den også i EU, man bør derfor som aktør på finansmarkedet være klar over dette.

Forholdet mellem den korte og den lange rente

Normal vil den lange rente være højere end den korte. Stiger den korte rente vil den lange som regel også stige hvorefter kursen vil falde, og man kan konvertere så restgælden bliver mindre.

Men i en særlig situation i et vendepunkt i renteudviklingen kan lange renter være lavere end korte renter. Da kurserne på de lange lån vil stige kraftigt kan de nøjes med en lav rente da man kan opnå kursfortjeneste og dermed kan renten være lavere.

Sammenfatning

Side 10

Der er mange faktorer der spiller ind på renten. Banker og Realkreditinstitutter er kun rådgivere og kan ikke forudsige hvad der præcist vil ske. Som långiver skal man derfor identificere de forskellige lånetyper og bedømme samfundsøkonomien.

Ekstra noter ud fra opgaver:

Forbered dig selv på gennemgangen af kapitel 5: Rentedannelsen

1) Renten = prisen på penge! I virkeligheden er der et væld af renter:

• Renten på en 1årig statsobligation

• Renten på en 10årig statsobligation

• Renten på et 30årig realkreditlån (boliglån)

• Renten på et boliglån (hvor kreditværdig er låntager?) med flere

2) Når vi taler om rentedannelsen er det den korte rente (den rente som Nationalbanken fastsætter – denne rente bestemmer nemlig den pris, det koster for bankerne at låne penge)

A) Hvad får den danske Nationalbank til at ændre den korte rente?

DK har en fastkurspolitik overfor euroen – det betyder, at Nationalbanken skygger euroen (der tillades kursudsving på +/-2,25%). Investorer vælger at placere i de lande, som giver den bedste rente, derfor bliver DK nødt til at følgen renten i Eurolandene (investorerne betragter DK som et mere risikabelt land end Tyskland, derfor skal Nationalbanken rente være højere end i Eurolandene)

Konklusion: Fastkurspolitikken betyder, at vi følger renteudviklingen i eurolandene (når den Europæisk Centralbank nedsætter renten 🡪 så gør vi det også i DK (næsten altid). Renteforskellen mellem ECB’s rente og Nationalbankens rente kaldes rentespændet (pt. er det 0,65 % - investorerne forlanger altså en merrente på 0,65%points for at placere pengene i DK i forhold til eksempelvis Tyskland). Rentespændet afhænger af investorernes tillid til dansk økonomi og valutakursrisikoen ved at placere penge i DKK.

3. Hvad kan få ECB til at ændre renten i eurolandene (hvorved renten også ændres i DK) 🡪 Svar:

1) Inflation – ECB har en målsætning om, at inflationen må max. Være 2 % i området. Dette mål er 1.

prioritet 🡪hvis inflationen bliver for høj sættes renten op 🡪 dermed bliver det dyrere at låne til forbrug 🡪 det får husholdningerne til at holde igen med købelysten, og når efterspørgslen er lavere 🡪 bliver prispresset tilsvarende lavere (inflationen falder)

2) Økonomisk krise – i øjeblikket er europæisk økonomi meget hårdt presset, derfor har ECB gentagne gange reduceret renten – den er pt. blot 1 % (lempelig pengepolitik). Når renten sættes ned bliver det

billigere at låne penge og dermed stimuleres forbruget og investeringerne = økonomien hjælpes i gang!

4) Hvorfor er renteniveauet udviklingen i renteniveauet vigtig- Det skyldes, at renten har stor effekt på:

a) forbrugernes økonomi og dermed samfundsøkonomien

b) aktiemarkedet (virksomhedernes økonomi og renten = alternativ investering)

c) boligmarkedet (formueudviklingen)

Kapitel 6 - s. 89-102 - Aktier

En aktie er et bevis på, at man ejer en andel af det selskab, som man har investeret penge i.

For at etablere et aktieselskab skal man indskyde en aktiekapital på 500.000 kr. Den der bestemmer i virksomheden er personen med flest aktier. Denne person nedsætter en bestyrelse, som ansætter en administrerende direktør.

Man bliver medejer ved indskydelse af kapital og får aktier som bevis på dette

Beviset på ens aktier får man fra Værdipapircentralen i form af en kvittering, da alle aktier kun findes i elektronisk form.

Side 11

I et aktieselskab hæfter aktionærerne begrænset. De mister dermed kun deres indskudte kapital. Det er derfor let for store virksomheder med en nogenlunde god fremtid at fremskaffe kapital ved en aktieudvidelse, idet man ikke risikere at miste "hus og hjem" ved at investere i aktier, men kun den kapital man har indskudt.

En akties stykstørrelse(s. 91):

En akties stykstørrelse kan være alt lige fra 1 kr. til rigtig store beløb. Stykstørrelsen på en aktie i en given virksomhed kan ses i deres vedtægter, som er virksomheden egne "love". Hvis et aktieselskab har en aktiekapital på 500.000 og en stykstørrelse på 100 kr. er der udstedt 5000 aktier.

En akties teoretiske værdi(indre værdi)(s. 91):

En akties teoretiske værdi kan opgøres som den andel af selskabets egenkapital, som er knyttet til aktien.

En akties børskurs(s. 92):

En akties børskurs er den pris, som aktien handles til på Københavns Fondsbørs.

Der handles for mange mio. hver dag på børsen, børskursen er et udtryk for ligevægtsprisen, som køber og sælger kan blive enige om. Der kan være stor forskel på den teoretiske værdi og børskursen på en aktie. Idet at børskursen fastsættes efter udbud og efterspørgsel, mens den indre værdi fastsættes i forhold til antallet af aktier og størrelsen af egenkapitalen i den pågældende virksomhed. Den er dermed nærmest historieskrivning, idet den er baseret på den tidligere økonomiske udvikling i virksomheden og børskursen er dermed mere fremtidsorienteret.

Aktiesplit(s. 92):

Et aktiesplit nedsætter aktiens stykstørrelse fra fx 100 kr. til 50 kr.(det er den indre værdi). En aktionær som før ejede en aktie til 100 kr. med kurs 500 kr. vil nu eje to aktier á 50 kr. til kurs 250 kr.

Man laver et aktiesplit for at øge omsætningen af aktier, idet en lavere kurs kan skabe større efterspørgsel. En aktie på med kurs 100.000 kr. er ikke attraktiv for en privat investor, men hvis den bliver splittet op, kan den blive mere interessant for den private.

Aktieklasser(s. 93):

Der findes forskellige aktieklasser, man arbejder som regel med A- og B-aktier. Rettighederne til disse står i virksomhedens vedtægter, men oftest handler det om stemmeretten.

A-aktier En A-aktie har fuld stemmeret på selskabets generalforsmaling.

B-aktier En B-aktie har en begrænset stemmeret på selskabets generalforsamling. I mange tilfælde

udgør stemmeretten på en B-aktie 1/10 af A-aktiernes stemmeret.

Side 12

Grunden til at man laver forskellige aktieklasser er fx at man ved børsnotering gerne vil fremskaffe kapital, men ejerne vil beholde stemmerettighederne og dermed kontrollen med virksomheden. B-aktierne bliver dermed solgt på børsen, men A-aktierne bliver solgt internt i

ledelsen/virksomheden/familien. En aktionær som ejer alle A-aktiernee har således den bestemmende

indflydelse over selskabet, hvis de blot udgør mere end 10% af det samlede antal aktier.

Præferenceaktier:

Disse aktier har fortrinsret til udbytte. Hvis overskuddet fx ikke er tilstrækkelig stort, så har disse aktier fortrinsret til udbyttet.

Stamaktier:

Ejerne af disse aktier modtager først udbytte når ejerne af præference aktierne har fået udbetalt deres udbytte. Overskudet skal være af en sådan størrelse at der er mulighed for udbetaling til stamaktierne.

Nogle selskaber har delt det sådan at A- og B-aktierne henholdsvis har fortrinsret og ikke har til udbyttet.

Børsintroduktion(s. 94)

Mulige grunde til at notere sin virksomheden på Børsen

• At skaffe risikovillig kapital

• At opkøbe et selskab med henblik på fusion

• At øge internationaliseringen - en børsnotering kan gøre det lettere at tiltrække udenlandske investorer.

• At profilere selskabet

• At udstede medarbejderaktier til favør pris

Formelle krav til børsintro

• Selskabet skal have drevet virksomhed i mindst 3 år

• Aktierne skal kunne købes og sælges frit

• Selskabets samlede aktiekapital skal mindst udgøre 15 mio. kr., og den forventede kursværdi af de aktier, der søges optaget til notering, skal formelt set udgøre mindst 8,5 mio. kr.

• Aktierne skal være spredt på minimum 500 aktionærer

• Der skal offentliggøres et børsprospekt(dette skal godkendes af Københavns Fondsbørs)

• Dette prospekt giver investorer et overblik over virksomhedens aktiver og passiver, den finansielle stilling, resultat samt de udsigter og rettigheder der knytter sig til aktien.

Det er en grundig beskrivelse og analyse af virksomheden. Det er et slags salgsmateriale for aktierne. Dette prospekt udarbejdes i tæt samarbejde med et pengeinstitut, som kaldes emissionsbanken.

En børsintroduktion kan tage flere år, idet at virksomheden måske skal have lavet ledelsesmæssige,

organisatoriske og/eller strukturelle ændringer.

Børs introen foregår på følgende måder:

Fastkurs(s. 96):

Virksomheden fastsætter en kurs på aktierne, investorerne afgiver derefter et bud på hvor mange aktier de ønsker til denne kurs.

Metoden bliver ikke brugt så meget mere, da det er svært at fastsætte en kurs, hvor investorerne er tilfredse og virksomheden undgår at gå glip af et muligt provenu hvis de fastsætter kursen for lavt.

Side 13

Tender(s. 96):

Potentielle investorer giver bud på fx 500 aktier til kurs 300, 700 aktier til kurs 425 osv. Virksomheden fastsætter derefter en afregningskurs i samarbejde med emissionsbanken, sådan aktierne bliver solgt bedst muligt og giver den nødvendige spredning.

Book-building(s. 96):

Book-building - Denne minder om Tendermetoden - (Metoden er den samme, buddet er bare ikke bindende)

Man giver buddet til de store investorer som ATP, LG osv. først. Disse giver et ikke bindende bud, ud fra dette laver virksomheden og emissionsbanken et kursinterval for de mindre investorer. Disse giver nu et bindende købs tilbud. Til sidst fastsættes en kurs og aktierne bliver tildelt så virksomheden får mest muligt ud af det og får en passende spredning.

Krav til et børsnoteret selskab(s. 97):

Børsselskaber betaler et beløb for at have deres værdipapirer noteret på børsen. Derudover skal et selskab noteret på Fondsbørsen følge disse retningslinjer:

• Selskabet skal straks offentliggøre oplysninger om væsentlige forhold, som vedrører virksomheden. Det kan være store ordrer, fusionsplaner osv. Dette gøres for at give nuværende og kommende investorer et overblik over selskabet situation.

• Alle væsentlige informationer skal offentliggøres på Københavns Fondsbørs før de bliver givet til medierne. Dette skal gøres for at sikre alle investorer har adgang til informationerne.

• Selskaber skal periodisk offentliggøre regnskaber, årsrapporter, væsentlige beslutninger fra generalforsamlinger osv.

• Selskabet skal oplyse børsen om opkøb af egne aktier, hvis det overstiger 2% af aktiekapitalen.

Derudover også oplyse opkøb af aktier i andre virksomheder, hvis det overstiger 5% af det aktuelle selskabs aktiekapital.

Kapitaludvidelse(s. 98):

Et selskab kan vælge at udvide aktiekapitalen. Dette kan gøres på følgende måder:

• Emission uden fortegnsret(s. 98):

I et sådan tilfælde sker kapitaludvidelsen ved at der udstedes nye aktier på markedsvilkår. De nuværende aktionærer opnår ikke nogle fordele ved dette. De nye aktier udstedes til børskursen

• Emission med fortegnsret for nuværende aktionærer(s. 98):

Med denne emission kan nuværende aktionærer få lov til at købe de nye aktier til favør kurs(en kurs der er lavere end børskursen). Dette kan dog kun gøres i forhold til de aktier de har i forvejen.

Gamle aktier | 10.000 aktier á 500 | 5.000.000
Nye aktier | 5.000 aktier á 200 | 1.000.000
I alt | 15.000 aktier á 400 | 6.000.000

Ex fra opgaver

Ejer en aktie på 600 kr. (før emissionen)

Side 14

Udvidelse:

Ny aktie = kurs 400

Hvad kan tegningsretten sælges for?

Tegningsretten = 100

Gammel aktionær har en aktie til 500 kr. + 100(tegningsretten) og kan sælge den til 600 kr.

Ny aktionær køber en aktie 400 + 100(tegningsretten) = 500 kr.

Den teoretiske børskurs efter udvidelsen?

Halvdelen af aktionærerne har givet kurs 600

Halvdelen af aktionærerne har givet kurs 400

600+400=1.000
1000/2=500 (den teoretiske værdi - den indre værdi)

• Fondsaktieemission(s. 99):

Ved denne kapital udvidelse får virksomheden ikke tilført flere penge, det er blot en ompostering i regnskabet.

Det bliver benyttet hvis virksomheden har fået oparbejdet store reserver og bestemmer sig for at udstede fondsaktier. Der bliver derved overført et beløb svarende til aktieudvidelsen fra reserverne til aktiekapitalen.

De nye aktier udstedes gratis til eksisterende aktionærer i forhold til deres nuværende aktiebesiddelse.

Dette gør man for at højne motivationen af medarbejderen. Ved at medarbejderen får andel i selskabet, skulle de også gerne få en større interesse i at det går rigtig godt for virksomheden og dermed lægger flere kræfter i arbejdet.

En favør kurs kan fx være hvis en aktieudstedes til kurs 400 og medarbejderne får den til 105. Hvis de derudover beholder den i 5 år, kan de slippe for at betale skat. De må dog ikke pantsætte eller sælge aktien indenfor de fem år.

Udstedelse af fondsaktier kan opfattes formålsløst, men betragtes af mange investorer som et tegn på at virksomheden er i fremgang.

Udstedelsen kan også give et større udbytte til aktionærerne idet en med 3 aktier efter fondsaktieemissionen vil få udbytte fra 4 aktier.

Emission af medarbejderaktier(s. 100)

Man udsteder nogle gange medarbejder aktier for at højne engagementet bland medarbejderne. Ved en aktieudvidelse udsteder en virksomhed aktier til fx kurs 400, men sælger dem til kurs 105 til medarbejderne. De får dermed en favørkurs. Man skal ikke betale skat af en fortjeneste fra en medarbejderaktie, hvis man har den i 5 år. Medarbejderen må i perioden ikke sælge eller pantsætte aktien.

Udstedelse af konvertible obligationer(s. 101)

En konvertibel obligation er et gældsbevis, som et selskab udsteder. Obligationen giver ejeren mulighed for senere at bytte den til en aktie i selskabet - det er dog ikke noget han skal gøre! Ejeren af obligationen låner dermed nærmest penge til selskabet i perioden han har obligationen. For selskabet betegnes disse som en mellemting mellem gæld og egenkapital. De tilknyttes dog egenkapitalen i årsregnskabet.

Side 15

Mens obligationen gælder får ejeren udbetalt en rente.

Når obligationen udløber kan ejeren vælge at indfri fordringen til en på forhånd aftalt kurs eller få byttet den til aktier.

Udstedelse af warrants(s. 101)

En warrant er et stykke papir, som giver ejeren ret til - men ikke pligt - til at købe aktier i et selskab inden for en vis frist til en på forhånd fastsat pris. Den minder dermed om en option.

Eks.

En person køber en warrant til 100 kr. og kan købe en aktie til 400 kr.

En måned senere er aktien steget til 575 og ejeren af warranten vælger at indløse den og få en aktie til

kurs 400 kr. Han betaler dermed 400+100(prisen for warranten) = 500 kr. for en aktie til 575. Han

sparer derved 75 kr.

Kapitalnedsættelse(s. 101):

Nogle virksomheder vælger nogen gange at tilbagekøbe egne aktier for at nedsætte selskabets egenkapital. Hvis selskabet fx har frasolgt større dele af sine aktiviteter og har fået en større likvid beholdning, kan man placere dem i værdipapirer eller vælge om man skal tilbagebetale en del af pengene til aktionærerne.

Info fra opgaver:

1. A/S
• Egenkapitalen består af aktiekapital + forskellige former for reserver. Aktiekapitalen er den kapital,

som aktionærerne har indskudt i selskabet (enten ved etableringen eller ved en senere udvidelse af aktiekapitalen.)

• Mindst have en aktiekapital på 500.000 kr.

• Aktionærerne hæfter begrænset for selskabets gældsforpligtelser – kun værdien af deres aktieandele.

Det er derfor let at skaffe egenkapital til et aktieselskab

• Ønske om medarbejderskab = Undersøge de økonomiske forholde, da det er personlig hæftelse.
• Ønske om køb af aktie = Ingen undersøgelse

• Aktionærer inddeles i tre grupper

• Kontrollerede grupper

• Spekulerende gruppe – aktionærer der har investeret i selskabet aktiver med håb om at opnå en kursgevinst indenfor et kortere tidsrum.

• Investerende gruppe – aktionærer ønsker at opnå et godt afkast på lang sigt.

Kapitel 7 - s. 103-164 - Finansielle investeringer

Finansielle investeringer

Investering i værdipapirer(s.104)

Man investerer i værdipapirer i håb om at nå et større afkast end ved at placere pengene på en indlånskonto. Der er dog er en større risiko forbundet med dette.

Det gælder generelt, at jo større muligheden er for at opnå et større afkast, jo større er risikoen for at pådrage sig et tab.

Side 16

I VØ beskæftiger man sig med budgetudarbejdelse. I budgettet er i sær likviditetsbudgettet vigtigt. For i dette budget kan man se om virksomheden har en tilstrækkelig likviditet til at gennemføre deres planer for det kommende år. Hvis virksomheden ikke har likviditeten, må de anskaffe sig den gennem låneoptagelse eller ændre deres planer for året.

Likviditetsbudgettet kan også vise om virksomheden har så god en likviditet at det vil være fornuftigt at investere i værdipapirer for at opnå et større afkast. Det er dog kun likviditetsoverskuddet man skal investere. Se fx figuren på s. 105 i lærebogen.

Investeringstyper(s.105)

Der findes forskellige former for investering.

Fx

• Aktier

• Obligationer

• Investerings beviser

• Optioner

• Futures

• Valuta

Alle ovenstående investeringer har fordele og ulemper. Man må derfor selv vælge hvad der er bedst for en selv. Man laver derfor ofte en portefølje, som er investeringer i fx forskellige brancher, lande osv. Man kan i en portefølje godt have underskud på nogle af investeringer, men bare det samlet giver et overskud vil man få et afkast.

Se s. 106 - EN MEGET VIGTIG FIGUR OVER INVESTERINGER !

Købehavns Fondsbørs(s. 107)

Københavns Fondsbørs er Danmarks officielle børs. Den blev opført i 1624 af Christian den 4. I starten handlede man kun med varer og først senere med værdipapirer. Børsen i dag en del af det svenske børsselskab OMX, som er Nordeuropas største. OMX dækker børserne i København, Stockholm, Helsingfors Tallinn, Riga og Vilnius. OMX giver adgang til 50% af det nordiske og baltiske marked.

Børsens samfundsmæssige opgave er at formidle kapital fra ejerne til investeringer i værdipapirer. Til folk som mangler kapital til fx fast ejendom, maskiner osv.

Teorien er at kapitalen bliver placeret hvor afkastet er størst.

Køb og salg af børsnoterede værdipapirer(aktier, obligationer mv.) kan foregå gennem pengeinstitutterne, en børsmægler eller direkte via nettet. Kursen er fastsat efter markedets udbud og efterspørgsel og bliver hele tiden fastsat på ny.

Købere og sælgere mødes(elektronisk) og afgiver købs- og salgsordrer på værdipapirerne. Dette foregår fra deres kontorer rundt om i verden. Hvis de bliver enige om prisen er handlen en realitet.

Handlen foregår gennem Fondsbørsen avancerede handelssystem. En investor betaler et

gebyr/provision til en dealer for at have gennemført handelen.

Det danske børsmarked er inddelt i 4 delmarkeder som hver indeholder; aktier, obligationer, investeringsbeviser eller derivater(optioner og futures).

Aktiemarkedet i dk består af knap 200 selskaber.

Side 17

Obligationsmarkedet består af mere end 2000 forskellige obligationer. Hovedparten er stats- og realkreditobligationer. Obligationsmarkedet udgør den største procentdel af det danske børsmarked målt i markedsværdi og rangerer blandt de syv største i Europa.

Markedet for investeringsbeviser omfatter 150 afdelinger. De bliver handlet ligesom aktier. Man kan også handle med ikke-børsnoterede investeringsbeviser på Fondsbørsens XtraMarked.

Derivat markedet (FUTOP-markedet) blev lanceret i 1989 sammen med KFX-indekset. KFX-indekset er i dag OMX20.

Nogle investorer handler langsigtet ud fra analyser, mens andre handler mere intuitivt med handler fra time til time.

Investorprofil(s. 109)

Før en investering må man tænke over:

• Størrelsen af beløbet til investeringen

• Tidshorisonten

• Ønsket afkast

• Hvor stor risiko man er villig til at påtage

Hvis man efter kort tid fortryder investeringen vil det ofte resultere i omkostninger fx til dealeren, men samtidig kan kursen have udviklet sig negativt. Man skal derfor overveje følgende:

• Formålet med investeringen

Ønsker man blot et større afkast end i banken(pengeanbringelse) eller ønsker man indflydelse på virksomheden man investerer i?

• Investerings tidshorisont

Hvor længe kan man undvære pengene? Er det kun 2 år, skal man fx vælge obligationer som udløber om 2 år.

• Investeringsbeløbets størrelse

Hvis man ønsker at sprede risikoen skal man også investere et større beløb, ellers kan handelsomkostningerne hurtigt "spise" fortjenesten.

• Forventninger til samfundsøkonomien

Hvilke forventninger har man til rente- og inflationsudviklingen. Hvis inflationen stiger, skal man fx udskyde investeringen i obligationer, da kurserne sandsynligvis vil falde.

• Investeringens skatteforhold

Forskelle mellem de forskellige investeringsmuligheders skattemæssige forhold.

Investering i aktier(s. 111)

Aktiernes kurser udgives på børsens hjemmeside hver dag samt i forskellige aviser.

Aktierne på børsen er delt op i fire kategorier:

• OMXC20

Består af de 20 mest handlede aktier. Da A. P. Møller - Maersk er en utrolig stor virksomhed i dansk forstand, så optræder den med en stor markedsværdi.

• MIDCAP+

I denne kategori stilles krav til markedsværdien af de tilgængelige aktier og aktie omsætningens størrelse. Aktierne handles dagligt.

• SMALLCAP+

Side 18

Samme betragtninger som ovenfor, blot med lidt mindre kriterier. Da det er mindre selskaber.

• Øvrige selskaber

Denne kategori omfatter selskaber, som ikke opfylder ovenstående kriterier.

Der udregnes hver dag et indeks for OMXC20 og OMX Copenhagen. Sidst nævnte indeks er over alle aktier på børsen i KBH.

Nyttige internetadresser(s. 112)

Se i bogen !

Husk blot at man skal forholde sig kritisk til artikler man finder!

Risiko og afkast(s. 115)

Risiko og afkast kan udgøres ud fra modellen:

Risikoen ved en aktieinvestering:

• Risikoen ved virksomheden

Alle virksomheder kan gå konkurs. Dette kan skyldes dårlig ledelse, likviditetsproblemer, skærpet konkurrence osv.

• Risikoen ved branchen

Nogle brancher oplever op- og nedture. Man skal derfor undersøge hvad det er for en branche og hvad der har indflydelse på den.

• Risiko ved landet

Mange lande oplever konjuktur svingninger. Dette kan ofte påvirke virksomheden og branchen.

Da virksomhedens indtjening let kan påvirkes af inflationen, valutakurser og lovgivning.

Fortjeneste på en aktie(s. 117)

Ved bedømmelse af en aktieinvestering skal man ikke se på investeringens størrelse, men derimod udbyttet, samt den ændring der have været i aktiernes kurs.

En fortjeneste (eller et tab) på en aktieinvestering beregnes på grundlag af det udbytte, aktierne har givet samt den ændring, der har været i aktiernes børskurs.

På generalforsamlingen diskuterer man hvad et eventuelt overskud skal bruges på. Om det skal henlægges til reserverne eller om noget af det skal udbetales som udbytte til aktionærerne.

Se evt. et regneeksempel på s. 117-118 i bogen.

Forhold, som øver indflydelse på børskursen(s.119)

Side 19

Aktie kurser stiger og falder. Hvis kurserne over et lang stykke tid stiger kalder man det "bull market"

(tyren er løs), hvis det derimod falder kalder man det "bear market" (bjørnen sover). Det handler derfor om at forudsige hvornår kurserne falder og stiger. Dette kan dog være en umulig opgave. Da der lige pludselig kan forekomme en begivenhed, som påvirker kursen fx "nine-eleven" i 2001.

Faktorer som har indflydelse på aktiekursen kan opdeles som følgende:

• Selskabets egne forhold

Selskabet skal hele tiden meddele fondsbørsen, hvis det er noget, der kan påvirke kursen. En god nyhed kan dermed få kursen til at sige og en dårlig få kursen til at falde. Andre interne forhold som følgende kan også påvirke kursen: udskiftning i ledelsen, nye produkter, store ordrer, fussion, strejke osv.

• Brancheforhold

Nogle brancher har det lettere end andre. Der kan være nogle brancher hvor konkurrencen er meget skærpet og det er let at komme med substituerende produkter. En skærpet lovgivning kan også have stor indflydelse.

På fx medicin og andre uelastiske varer er der dog en rimelig stabil efterspørgsel. Det gælder især

for højteknologiske virksomheder og markeder/brancher hvor det er svært at trænge ind som ny.

Der er så høje forventninger til disse virksomheder, at de ikke nødvendigvis falder i en nedgangsperiode(bear-market).

• Samfundsøkonomiske forhold

Under højkonjunktur er efterspørgslen på virksomhedernes varer stigende, mens det i en lavkonjunktur er en faldende efterspørgsel der kommer til at påvirke kurserne.

Konjunktur svingninger kan komme af ændringer i finanspolitikken. Nationalbanken kan ændre diskontoen, som påvirker renten. Derudover handler Danmark også meget med omverdenen derfor kan finanspolitikken, pengepolitikken og valutapolitikken i de store EU-lande, USA, Kina, Japan m.fl. Også påvirke vores konjunktur.

Det er forskelligt hvordan virksomheder påvirkes af konjunkturer:

• Defensive aktier

Disse aktier påvirkes ikke ret meget af konjunktur ændringer. Det kan være varer som; medicin, sundhed, sikkerhed, el, televirksomhed mv.

• Tidligt cykliske aktier

Dette er aktier som meget tidligt reagerer på konjunktur ændringer. Det kan være varer som: biler, hårdehvidevarer, modetøj, ferierejser osv.

• Midtcykliske aktier

Disse aktier reagerer ikke umiddelbart på konjunktur ændringer, da de ofte i en højkunjunktur skal have nedbragt deres lagre inden de efterspørger varer som stål, olie, råvarer, kemikalier, byggematerialer osv.

• Sencykliske aktier

Disse aktier reagerer meget sent på konjunktur ændringer. Det kan være varer som efterforskning af olie, produktion af maskiner, kontorudstyr, software osv.

Renteniveauet

Renteniveauet påvirker ofte kapitaltunge virksomheder, men også virksomheder hvis færdigvare er meget dyre såsom entreprenører, store maskiner osv.

Derudover vil en rentehævning mindske folks rådighedsbeløb og efterspørgslen falder derved på varer.

Valutakurser

Side 20

Valutakurserne påvirker virksomheder med stor eksport. Hvis dollaren falder vil de få en lavere indtjening på deres varer.

• Likviditetsaspektet

Der kan nævnes to eksempler på likviditetsaspekt. Hvis et stort dansk børsnoteret selskab bliver solgt til udenlandske investorer, så vil de danske aktiesælger have brug for at få genplaceret pengene. Dette kan påvirke de resterende aktiekurser.

Aktier i OMXC20 er likvide aktier i det de med sikkerhed handles hver dag. En illikvid aktie, er dermed en der ikke handles hver dag og en evt. sælger kan blive nødt til at vente på en køber melder sig.

• Afkast af alternative investeringer

Kursniveauet påvirkes også af afkastet på de andre investeringsmuligheder. Hvis man fx kan opnå et stigende afkast på obligationer, forventer man også et større afkast af en aktier.

Derfor reagerer danske aktiekurser også ligesom kurserne på de store børser i udlandet. Da investorerne på sin vis er ligeglad med hvor de investerer pengene bare risikoen og afkastet er afstemt efter forholdene.

• Psykologiske forhold og tilfældigheder

Der kan ofte opstår udsving i udbud og efterspørgslen uden man kan begrunde dem. Derudover kan en udtalelse fra en vigtig politiker, nationalbank direktør el. også påvirke kursen. Samt internationale begivenheder såsom krig, uroligheder eller terrorhandlinger.

Regnskabsrelaterede nøgletal(s. 124)

Afkastningsgrad Afkastningsgraden viser, hvor meget virksomheden opnår i forrentning af den i virksomheden investerede kapital.

Man kan i dette tilfælde også nævne at de operative aktiver er aktiver der er investeret i selskabet til brug for selskabets drift. En obligationsbeholdning, hvori man har placeret overskudslikviditet medregnes IKKE.

Overskudsgrad Den viser hvor stor en del af et selskabs omsætning. Der er tilbage i overskud når selskabets primære omkostninger er dækket. Den fortæller med andre ord hvordan selskabets indtjening har udviklet sig.

Egenkapitalens Egenkapitalens forrentning viser, hvor forrentning mange procent virksomhedens ejere får forrentet deres egenkapital med.

Niveauet kan sammenlignes med alternative investeringers afkast såsom obligationer osv.

Soliditetsgrad Soliditetsgraden viser, hvor stor en andel af virksomhedens samlede aktiver, der er finansieret med egenkapital.

Med andre ord: den viser hvordan virksomheden er sammensat af

Side 21

egenfinansiering og fremmedfinansiering.

Soliditetsgraden bør ligge ved 30-40% eller derover.

Likviditetsgrad Likviditetsgraden viser, hvor meget virksomhedens omsætningsaktiver udgør i procent af virksomhedens kortfristede kapital.(den skal være mellem 125-175 cirka eller derover!!!!!)

En lav og faldende likviditetsgrad er ofte et udtryk for at selskabet har likviditetsmæssige problemer.

Indeksberegninger Viser indtjeningens udvikling fra basisåret.

Omsætningshastigheder

Varelagerets | Viser selskabets
omsætningshastighe | kapitaltilpasningsevne
d | .
Varedebitorernes | Viser selskabets
omsætningshastighe | kapitaltilpasningsevne
d | .

Børsrelaterede nøgletal(s. 128)

Resultat pr. aktie EPS beskriver hvor stort et overskud man i et givet år

(earnings per share = har indtjent til hver enkelt aktie.

EPS) Dette nøgletal følger selvfølgelig OG.

Price/earnings(P/E- Viser hvor meget en investor ved den aktuelle

rate) børskurs skal betale for at opnår en krone i overskud.

Indre værdi/teoretiske Viser hvor stor en egenkapital der er knyttet til hver

værdi enkelt aktie.

Kurs/indre værdi(K/I- Viser hvor meget en investor skal betale for at

værdi) erhverve en andel af selskabets egenkapital på 1 kr.

Hvis K/I-værdien er mere end 1 er investorerne villige

til at betale mere for aktierne end den værdi, som de ifølge regnskabet er værd.

Andre analyser(s. 131)

• Ide- og forretningsgrundlag

Beskriver hvordan virksomheden vil dække et eller flere behov hos kunden. Det er deres eksistensgrundlag.

• Produktets livscyklys

Brug PLC-kurven på side 133!

Side 22

• Intro fasen

• Vækstfasen

• Modningsfasen

• Nedgangsfasen

• Produktportefølje

Boston modellen på s. 134-136

• Stjerne

• Malkekøer

• Spørgsmålstegn

• Hunde

• Konkurrencesituation

Michael Porters konkurrencestrukturmodel s. 137

• Leverandørers forhandlingsstyrke

• Tilgang af nye konkurrenter

• Kundernes forhandlingsstyrke

• Udbydere af nye produkter

• Konkurrencestrategi

Portes generiske strategimodel s. 139

• Omkostningsminimering

• Omkostningsfokus

• Differentiering

• Fokuseret differentiering

• Vækststrategi

Ansoffs vækstmatrice s. 142

• Salgsudvikling

• Markedsudvikling

• Produktudvikling

• Diversifikation

• Andre forhold

Netværkssamarbejde

Der kan ligge en styrke i at arbejde tæt sammen med kunder og leverandører.

Forsyningssikkerhed

Hvis man er meget afhængig af en leverandør der er i et land med politisk uro, kan der opstå problemer.

Samfundsudviklingen

Hvis man er meget afhængig af den gældende lovgivning, kan det give problemer hvis denne ændres.

Ledelses kapacitet

Om man har en troværdig ledelse.

Personale

I en videntung virksomhed er det vigtigt at have kompetente medarbejdere, hvis der er en stor udskiftning kan det være udtryk for problemer i medarbejde staben.

Teknisk kapacitet

En virksomheds knowhow og et fleksibelt produktionsanlæg er vigtige.

Udviklingskapacitet

Innovation - er virksomheden god til at forbedre sig og omstille sig efter de nye forhold?

• SWOT-analyse

Se s. 145

• Teknisk analyse

Der findes forskellige analyser til at finde det rigtige købs- og salgstidspunkt.

Side 23

Det kan fx være hvis kursen stiger mere end et tidligere toppunkt for kursen, siger man at den stiger mere end det. Det samme er gældende hvis den bryder et tidligere bundpunkt. Der finder mange forskellige.

Investeringsforeninger

En gruppe personer foretager investeringer i værdipapirer. Findes mange investeringsforeninger,

specialiseret sig i forskellige ting. Korte/lange obligationer, danske aktier, udenlandske aktier osv.

Fordele i forhold til selv at investere:

• Høj sikkerhedsgrad, stramme love f.eks. Regler for hvor meget der må placeres i et selskab.

• Investeringsforeningen råder over den nødvendige ekspertise.

• Alt afhængigt af foreningsvalget kan man opnå pæne afkast.

• Handels- og administrationsomkostninger fordeles på alle medlemmer, så man kan investere et beskedent beløb også.

Ved investering får man investeringsbevis og stemmeret til generalforsamlingen.

• Formuen på investeringsforeningerne(egenkapital) opgøres til børskursen på værdipapirerne. Hertil lægges likvide beholdninger og gældsforpligtigelser fratrækkes. Værdien af hvert enkelt investeringsbevis kan findes ved at dividere formuen med investeringsbeviser(regnskabsmæssige værdi)

• Ved indtræden udsteder man blot nye beviser, ved udtræden er de forpligtet til at indløse beviserne.

Køb og salg af beviserne sker af den indre værdi med tillæg eller fradrag af handelsomkostningerne.

• Nogle udbetaler udbytte til medlemmerne, mens andre er akkumulerede hvor afkastet forbliver i foreningen, hvor det henlægges til reserver. De der investerer i obligationer skal udbetale renteindtægter og eventuelle kursfortjenester.

• Fortjenesten opgøres principielt som en aktie, altså ændringen i kursværdien + udbytte og/eller

renteindtægter.

Ved valg af investeringsforeningen bør investor se på nogenlunde samme ting som ved aktieinvestering. Formål, tidshorisont, risikoen, forventningerne og skatteforholdene.

Aktier indebærer større risiko end obligationer, mens østeuropæiske aktier er endnu mere risikable.

• Ved valg af forening skal man også se på adm. omkostninger og hidtidige præstationer.

InvesteringsForeningsRådet udgiver hver måned en markedsstatistik over hvordan de forskellige har klaret sig, samt de laver faktasider så det er lettere for investor.

• Dette er oplagt investeringsmulighed for private. Isæt hvis man har et mindre beløb, eller ikke tilstrækkelig indsigt i børsmarkedet. Man kan få del i aktiemarkedets fordele samtidig man begrænser sin risiko, forudsætter at det ikke er de risikobetonede investeringsforeninger.

Obligationer

En obligation er et gældsbevis hvor udstederen forpligter sig til at betale renter og afdrag i en bestemt periode efter nærmere aftalte vilkår. Den der udsteder er låntager og den der køber er långiver!

• Obligationsmarkedet

Mere end 2000 forskellige børsnoterede obligationer, primært stats og realkredit. Statsobligationer meget sikre, ligeledes er realkredit, mens obligationer fra virksomheder kommer an på fundamentet for den, dog ikke lige så stor sikkerhed som de andre.

• Den nominelle rente

Den pålydende rente, det obligationen bliver forrentet med pr. år. Ligger tæt på markedsrenten.

• Den direkte rente

Da de sjældent handels til kurs 100 viser den nominelle rente ikke det sande billede. Er kursen over 100 er den direkte rente mindre end den nominelle og kursen under 100 er den større.

• Den effektive rente

Er obligationen skaffet til en lavere kurs end 100 er der udtrækningschance er den over 100 er der udtrækningsrisiko. Se kap 3.

Side 24

Den effektive rente efter 45% skat

Renteindtægter er skattepligtig indkomst hvorimod kursgevinster er skattefrie. Det er derfor interessant at vide hvad afkastet er efter skat. I kurslisterne kan man læse det forventede afkast efter skat.

Fortjeneste på en obligation

En fortjeneste(eller tab) på en obligationsinvestering beregnes på grundlag af de renteindtægter, som

obligationerne har givet + provenuet ved udtræk +/- eventuelle ændringer i obligationens børsværdi,

dvs. forskellen mellem obligationens salgs- og købspris. Eksempel side 153!

Vurdering af obligationer

Selvom risikoen ved obligationer er mindre end aktier er der dog risici, der kan foreligge:

• Kreditrisiko - hvis låntager ikke kan betale aftalte renter og afdrag, ved stats og realkredit er det dog kun af teoretisk karakter.

• Likviditetsrisiko - hvis man ikke kan finde en købere til obligationen. Lille ved normale obligationer men ved specielle obligationer kan den være noget højere.

• Valutarisiko - Hvis der er investeret i udenlandsk valuta, dog minimal ved EURO da den følger kronen.

• Landerisiko - Hvis de er udstedt af lande af områder i verden der er en vis risiko for politisk ustabilitet, selvom den nominelle rente er høj kan kursen falde dramatisk, kan samtidig være tale om valutarisiko.

• Renterisiko - Også kaldet kursrisiko, idet der kan ske kursfald på obligationen. Normalt er det ifølge af det generelle renteniveau er steget.

Forhold som påvirker obligationskurserne

• Pengemarkedet omfatter obligationer med restløbetid på 1 år. Påvirkes af Nationalbanken, hvis valutaen kommer under pres.

• Kapitalmarkedet omfatter restløbetid på mere end 5 år. Følger meget inflationsniveauet, professorerne følger nøje samfundsøkonomiske nøgletal som prisindeks, beskæftigelsessituationen, industriens ordretilgang o.l. - for at få et fingerpeg om den fremtidige inflationsniveau.

• Kreditmarkedet omfatter obligationer med restløbetid mellem 1 og 5 år. Mellem ting mellem kapital-og pengemarkedet.

Mange forhold har påvirkning, regerings økonomiske politik, følger som regel obligationer i EU og USA.

Overvejelser inden obligationsinvestering

• Investeringsbeløbets størrelse

Da der er omkostninger ved investering, skal der vis størrelse til før det kan betale sig.

• Investeringsformål og investeringshorisont

Korte obligationer er kursfølsomme, mens lange ikke er. Man bør som regel købe obligationer så de udløber når man skal bruge pengene igen.

• Investerings risiko og afkast

Rentesirikoen er større v ed lang restløbetid, dog er chancen for større afkast større på de lange.

Investor bør derfor nøje overveje den effektive rente og varigheden ved de forskellige obligationer.

• Man bør se på rentestrukturen, da den afspejler den politiske situation, billede side 159!

Futures og optioner

Er terminsforretninger, som er kendetegnet ved to parter indgås bindende aftale om køb eller salg af valuta, værdipapirer o.l. til en fastsat kurs på et givent fremtidigt tidspunkt.

Hvis man skal bruge pengene om et halv år, men vil have bedre rente end i en bank kan man lave denne aftale, dog koster det en præmie af lave en. Her er det pengeinstituttet der bærer risikoen. Det samme kan man ved valuta, hvis man ved man har en bestemt valuta om 3 måneder kan man lave en sådan aftale.

Futures

Futures er en terminsforretning som i Danmark begrænser sig til de større selskaber eller OMXC20 Optioner

Side 25

Er også en terminsforretning, dog giver optioner kontraktindehaveren en ret - men ikke pligt - til at gennemføre den pågældende handel til den aftalte pris. Det kan være en fordel hvis kursen er faldet, dog er der også en præmie at betale her, som vil være tab hvis kursen er faldet.

Købsoption eller call option giver indehaveren af optionen ret til at købe en aktie e.l. til en bestemt kurs.

Salgsoption eller put option, giver indehaveren af optionen ret til at sælge en aktie e.l. til en bestemt kurs.

Ved brug af futres og optioner er det ikke nødvendigt at de er knyttet til kontratkindehaverens portefølje. De kan bruges til spekulationsøjemed, giver mulighed for store afkast men der er tilsvarende også en risiko for tab.

Her skal man gøre de samme overvejelse som ved investering i aktier. Da de normalt har en meget kort løbetid er de meget følsomme, markedet for dem er velegnet professionelle investorer der løbende følger udviklingen.

Kapitel 8 - s. 165-184 - En virksomheds balancestruktur

Aktiverne viser virksomhedens kapitalanvendelse eller kapitalbehov på et givet tidspunkt. (grunde, bygninger, varebeholdninger osv.)

Passiver viser virksomhedens kapitalfremskaffelse eller kapitaldækning på et givet tidspunkt.

(langfristedelån i realkreditnstitutter, KK, leverandørkredit, egenfinansiering(ex overskud) osv.)

Investering hører dermed sammen! Du kan ikke investere i aktiver uden at du har nogle passiver til at dække finansieringen af investeringen.

Se i ovenstående model.

Analyse af den vertikale balancestruktur

Soliditetshensyn

Investering og finansiering

Finansiering Virksomhed Investering

Fremskaffelse af kapital Anvendelse af kapital

Betaling af | Frigørelse af
udbytte, renter | kapital (likvid
og afdrag | overskud)

Sammenhæng mellem investering og finansiering

Side 26

Anlægsgrad Anlægsgraden viser, hvor meget en virksomheds anlægsinvesteringer udgør i forhold til de samlede investeringer i virksomheden.

Soliditetsgrad Soliditetsgraden viser, hvor stor en andel af virksomhedens samlede aktiver, der er finansieret med egenkapital.

Gældsætningsgrad Gældsætningsgraden viser, hvor stor en andel af virksomhedens samlede aktiver, der er finansieret med fremmedkapital(gæld).

Gearing Gearingen viser forholdet mellem en virksomheds gældsforpligtigelser og den egenkapital.

Soliditetshensyn taler alt andet lige for, at virksomheden bør have en høj soliditetsgrad og dermed en lav gældsætningsgrad samt en lav gearing.

Rentabilitetshensyn

Afkastningsgrad Afkastningsgraden viser, hvor meget virksomheden opnår i forrentning af den i virksomheden investerede kapital.

Gældsrente Gældsrenten viser, hvor meget virksomheden i gennemsnit betaler for at låne penge.

Egenkapitalens Egenkapitalens forrentning viser, hvor mange forrentning procent virksomhedens ejere får forrentet deres egenkapital med.

Hvis en virksomhed er i stand til at opnår en større afkastningsgrad end den rente, man betaler sine gældsforpligtelser, så tjener den pågældende virksomhed på at arbejde med gæld.

Hvis virksomheden TJENER på at arbejde med gæld, så gælder følgende: Jo højere afkastningsgrad, jo lavere gældsrente og jo større gearing, jo højere en forrentning vil man opnå på egenkapitalen.

Hvis virksomheden TABER på at arbejde med gæld, så gælder følgende: Jo lavere afkastningsgrad, jo højere gældsrente og jo større gearing, jo lavere en forrentning vil man opnå på egenkapitalen.

Ved planlægning af forholdet mellem egenkapital og fremmedkapital bør man tage soliditetshensyn og rentabilitetshensyn.

Hvis en virksomhed tjener på at arbejde med gæld, vil rentabilitetshensyn alt andet lige tale for, at virksomheden finansierer sine investeringer med gældsforpligtelser. Soliditetshensyn kan imidlertid tale imod dette.

Vertikal balancestruktur

To fokus punkter.

Side 27

1. Forholdet mellem anlægsaktiver + omsætningsaktiver --> Anlægsgrad! (hvis denne er høj er det en

produktionsvirksomhed, hvis den er lav er det en service virksomhed)

2. Forholdet mellem egenkapitalen og gæld --> Soliditetsgrad

a. Lav soliditet(fx 10% - men afhænger meget af branchen) = Stor gæld - Vi har svært ved at give

bankerne sikkerhed(pant) --> svært ved at låne.

b. Lav soliditet = fordel = Hvis AG er større end gældsrenten = så tjenes der på gælden. Jo mere

gæld, jo bedre er EKF!

c. ar

Analyse af den vertikale balancestruktur

Hovedproblemet: Er virksomhedens aktiver finansieret på en hensigtsmæssig måde?(sammenhængen

mellem vores investeringer/aktiver og vores finansieringer/passiver)

Vores aktiver opdeles i to:

1. Anlægsaktiver(langsigtede investeringer = ejertid > 1 år)

2. Omsætningsaktiver(kortsigtede investeringer ex. Varelager, varedebitorer og likvide beholdninger) Hensigtsmæssig horisontal balancestruktur - der skal vi tage hensyn til to ting:

1. Likviditet - vi skal have penge til at betale vores gæld - kort gæld(to nøgletal: likviditetsgrad og kapitalbindingsgrad)

2. Rentabilitet - billigste mulig finansiering

Analyse af den horisontale balancestruktur

Kapital Kapitalbindingsgraden viser, hvor meget bindingsgrad virksomhedens anlægsaktiver udgør i procent af virksomhedens langfristede kapital.

Langfristet kapital = Egenkapital + langfristede gældsforpligtelser

Ex. Hvis en virksomhed har en kapitalbindingsgrad på 69% har man anvendt 69% af den langfristede kapital til finansiering af anlægsaktiver og 31% til omsætningsaktiver.

Likviditetsgrad Likviditetsgraden viser, hvor meget virksomhedens omsætningsaktiver udgør i procent af virksomhedens kortfristede kapital.(den skal være mellem 125-175 cirka!!!!!)

Likviditetshensyn taler alt andet lige for, at en virksomhed har en stor langfristet kapital (egenkapital og langfristede gældsforpligtelser).

Hvis en virksomhed tjener på at arbejde med gæld, vil rentabilitetshensyn alt andet lige tale for, at virksomheden finansierer sine investeringer med gældsforpligtelser, herunder kortfristede gældsforpligtelser. Likviditetshensyn kan imidlertid tale imod dette.

Side 28

Kapitel 9 - s. 185-192 - Finansiering med EK

Kapitel 9 Finansiering med egenkapital

Enkeltmandsvirksomhed

En enkelt person stiller kapital til rådighed - daglige leder af virksomheden, ved etablering indskyder ejeren egenkapital enten penge eller realværdier (bygninger, grund, maskiner), størrelsen af egenkapitalen

ændres ved driftsoverskud/underskud og ved privatforbrug, hæfter personligt! For gældsforpligtigelser,

hvis ikke virksomhedens økonomiske forhold er nok hæfter ejeren med privatøkonomiske forhold.

Interessentselskab

To eller flere personer stiller kapital til rådighed (interessenter), forøges og formindskes på samme måde som ved enkeltmandsvirksomheder, hæfter personligt og solidarisk! , underskriver en interessentselskabskontrakt - kontrakt der regulerer forholdene mellem interessenterne eks: fordeling af årets resultat, omfanget af arbejdsindsats, regler om privatforbrug, betingelser for eventuelt udtrædelse af selskabet

Kommanditselskab

Omfatter komplementarer hæfter personligt og solidarisk og kommanditister hæfter begrænset, ofte A/S og

Aps der er komplementarer hvor de reelt kun hæfter med deres indskud dvs. begrænset hæftelse, kommanditisternes indskud er fast beløb, hvorimod komplementarerne kan forøge og formindske deres indskud ved at lade deres overskudsandel stå i virksomheden

Andelsselskab

Kapitalen som andelshaverne indskyder kaldes andelskapital , andelshaverne hæfter personligt og solidarisk, i visse tilfælde hæfter andelshaverne kun begrænset (andelsselskab med begrænset ansvar A.m.b.a.)

"Det sker at andelshaverne slet ikke indskyder nogen kapital, men at de udelukkende tegner en garantikapital. Denne garantikapital angiver den øvre grænse for andelshaverens hæftelse.

Garantikapitalen stilles i sådanne tilfælde til andelsselskabets rådighed af en långiver, over for hvem andelshaverne hæfter personligt og solidarisk for det samlede garantibeløb"

Aktieselskab

Egenkapitalen består af aktiekapital og reserver. Aktiekapital = kapital indskudt af aktionærerne i form af
aktier, minimum 500.000 kr., reserver = dele af overskuddet tilbageholdes i virksomheden = virksomheden

konsoliderer sig, aktionærerne hæfter begrænset - værdien af deres aktieandele, aktionærer kan inddeles i

3 grupper: aktionærer der har erhvervet aktier for at skaffe kontrol over selskab = kontrollerende gruppe,
aktionærer der har investeret for at opnå en kursgevinst på kortere sigt = spekulerende gruppe, aktionærer
der har investeret for at opnå en kursgevinst på længere sigt = investerende gruppe.

Anpartsselskab

Stort set de samme regler som ved et aktieselskab, dog er kravet kun på 125.000 kr., begrænset hæftelse!

Kapitalomkostninger ved egenfinansiering

"Det afkast, som den enkelte aktionær opnår i et selskab, omfatter som regel både et udbytte og en kursstigning på aktionærernes aktiebeholdning i selskabet. Som betaling for et øget økonomisk engagement i selskabet vil aktionæren stille krav om, at selskabets fremtidige indtjening bliver af en sådan størrelse, at der bliver basis for et større udbytte end tidligere og en mærkbar kursfortjeneste på aktierne"

Side 29

Kapitel 10 - s. 193-216 - Finansiering med FK

Kapitel 10 Finansiering med fremmedkapital

Anlægs og driftskapitalbehov

To hovedformål med kapital:

Finansiering af anlægskapitalbehovet

Opstår i forbindelse med anskaffelse af anlægsaktiver såsom grunde, bygninger, produktionsanlæg, maskiner, biler og inventar.

Finansiering af driftskapitalbehovet

Vedrører virksomhedens investeringer såsom varelager og kundetilgodehavender

Anlægsinvesteringer = hvilket omfang har virksomheden brug for, og hvor meget kan finansieres med

egenkapital (egenfinansiering), dernæst hvor meget man har behov for fremmedfinansiering enten med faste lån eller fleksible lån

Faste lån

Lånenes likviditetsbeløb er på forhånd fastlagte. Kan være annuitetslån, serie lån eller stående lån.

Realkreditlån, visse banklån og forskellige finansierings lån afvikles oftest som faste lån.

Anlægskapitalbehovet vil som regel blive finansieret af egenkapital + fast og langsigtet

fremmedkapital

Fleksible lån

Kendetegnes som fleksible da det løbende er muligt at ændre på lånets størrelse. Kassekreditter og leverandørkreditter betegnes som fleksible lån. På en kassekredit aftales på forhånd en maksimumsgrænse for lånet. En leverandørkredit er fleksibel da den knytter sig til virksomhedens indkøbsaktivitet

Kapitalomkostninger ved et annuitetslån

Betales lige store ydelser pr. termin, sammensætningen af afdrag og renter ændres pr. termin dvs. de første terminer består i høj grad af renter, hvor de sidste terminer næsten kun består af afdrag.

Kapitalomkostninger ved et stående lån

Der betales ingen afdrag på lånet før det sidste termin hvor hele afdraget tilbagebetales på én gang, dvs. at der kun betales renter de første mange terminer

Kapitalomkostninger ved et serielån

Kendetegnes ved at der betales et fast beløb i afdrag hvert termin, dvs. afdraget er fast og renten falder løbende da hovedstolen bliver afdraget for hver termin.

Kapitalomkostninger ved en kassekredit

Kan opgøres på to måder: ved en fast rente på gælden på kassekreditten (det pt. lånte beløb), eller ved en

fast rente på gælden på kassekreditten + et provisionsbeløb på kassekredittens maksimum.

Kapitalomkostninger ved leverandørkredit

Tilpasses løbende efter virksomhedens vareindkøb. Anses for "gratis" finansieringsform, men er ikke sandt.

En lang leverandørkredit medfører ofte en højere pris for varerne end ved kort kredittid, lang kredittid kan også medføre at man mister muligheden for gunstig kontantrabat

Kapitalomkostninger ved leasing

Betyder leje eller forpagtning, er blevet mere benyttet de sidste år da det er dyrt at anskaffe og råde over maskinel der er helt "up to date".

Side 30

Operationel leasing

Er når en producent udlejer direkte til forbrugeren, producenten har vedligeholdelses- og risikoforpligtelsen, dvs. producenten skal betale for reparationer, forsikringer osv. Typisk

computerudstyr, printere/kopieringsudstyr og biler. Betales som regel en høj leasingafgift af

forbrugeren.

Finansiel leasing

Er hvor et leasingselskab hos en producent eller sælger anskaffer og dernæst udlejer til forbrugeren.

Brugeren af aktivet har pligten til at vedligeholde osv. Relativ lav leasingafgift der fastsættes efter:

Aktivets kostpris

Leasingperiodens længde

Leasingselskabets risiko (type af aktiv, lejerens økonomiske status)

Renteniveauets størrelse

Kapitalomkostninger ved factoring

Er hvor en virksomhed overdrager/sælger sine kundetilgodehavender til et factoring selskab. En

factoringaftale vil typisk indeholde aftaler omkring:

Hvordan factoringselskabet vil finansiere de overdragne fordringer

Indkassering af ikke betalte fordringer

Dækker virksomhedens kreditrisiko

Fører virksomhedens kundebogholderi

En aftale vil typisk indbringe 75-95 % af kundetilgodehavendet alt afhængigt af hvor mange opgaver factoringselskabet skal påtage sig

Valg af fremmedfinansiering

Anlægskapitalbehov

Faste ejendomme - typisk finansieret med realkreditlån, banklån og udlandslån

Maskinpark, bilpark og inventarbeholdning - typisk finansieret med banklån, leverandørkredit og udlandslån, sommetider er anlægsaktiver finansieret ved leasingkontrakter

Driftskapitalbehov

Varelagre - typisk finansieret med leverandørkredit og en kassekredit, importerede varer ofte også med udlandslån

Varedebitorer - typisk finansieret med en kassekredit eller ved factoring, ved eksport også udlandslån Kapitel 11 - s. 217-226 - Valg af finansieringskilde

Kapitel 11 Valg af finansieringskilder

Egenkapital kontra fremmedkapital

Når en virksomhed får stillet kapital til rådighed medfører dette: virksomheden påtager sig visse forpligtigelser over for kapitalgiveren, og at kapitalgiveren opnår visse rettigheder over for virksomheden, såsom: opnår en medejendomsret over virksomheden, og erhverver sig en fordring på virksomheden.

Medejendomsret = (medbestemmelsesret) opnår man ved aktiekøb osv. = tilføjelse af egenkapital, fordring
= opnår man eks. Ved at yde virksomheden et lån = tilføjelse af fremmedkapital.
Ekstern finansiering = finansiering stillet til rådighed af kredse uden for virksomheden, kan opdeles i
Personkapital = stillet til rådighed direkte af enkelte personer og Markedskapital = gennem
kreditformidlende institutioner eks. Realkreditinstitutter osv., intern finansiering = finansiering ved at

tilbageholde overskud for foregående år (konsolidering),

Forhold der påvirker finansieringsvalget

Likviditetsforløb

Side 31

Påvirker finansieringsvalget da virksomhedens betalingsstrøm og likviditetsforløb skal passe sammen da

man ellers får overskuds/underskudslikviditet og derefter skal placere/anskaffe den
overskydende/manglende kapital

Risiko

Valutarisiko er risikoen man påtager sig ved et udlandslån da nogle udenlandske valutaer ofte er mere ustabile end den danske valuta

Inflationsrisiko er risikoen der er ved en eventuel rentestigning. Hvis man forventer en rentestigning inden for en kortere tidsperiode kan det derfor overvejes eks. At anskaffe et lån med fast rente i stedet for med rentetilpasning. Ved et rentetilpasningslån kan man også risikere at skulle betale mere end forventet i renter, og derved risikere at betalingsstrømmen og likviditetsforløbet ikke passer sammen.

Risiko for likviditetsbrist er hvor en långiver har mulighed for at opsige et lån i utide og derfor kan virksomheden risikere at komme i problemer med deres likviditet, disse problemer kan i værste fald udmunde i at virksomheden bliver sat under administration eller kommer i betalingsstandsning. En virksomhed kan ligeledes få problemer med sin likviditet hvis et kundetilgodehavende udebliver eller virksomhedens indtjening falder drastisk.

Balancestruktur

En virksomheds balancestruktur kan påvirke virksomhedens valg af finansieringskilde.

Vertikale balancestruktur

En virksomhed med beskeden egenkapital og lav SG kan risikere át blive tvunget til at vælge egenfinansiering da man med en lav SG kan risikere en meget kneben leverandørkredit, eller en eventuel opsigelse af ens kassekredit hos banken. Ved en forøgelse af fremmedkapitalen hos en allerede "presset" virksomhed kan man risikere at det vil blive umuligt for virksomheden at skaffe finansieringskilder da både potentielle medejere(aktionærer) og långivere vil frygte en konkurs.

Horisontale balancestruktur

En virksomhed med begrænsede likvide aktiver og betydelige kortfristet kapital vil have en lav likviditetsgrad, hvilket kan true virksomhedens eksistens.

Afhængighed

En virksomhed med investeringer der i høj grad er finansieret med personkapital (lån og kreditter), vil kunne udmunde i et vist afhængighedsforhold. Ved en høj afhængighed af andre vil virksomheden kunne blive tvunget til ugunstige forretningsbetingelser (høj pris, dårlig kval. Osv.) for at kunne betale disse lån og kreditter tilbage.

Fleksibilitet

Ved optagelse af lån og andre finansieringsformer bør man forinden sikre sig rimelige vilkår for en eventuel utidig opsigelse hvis virksomheden skulle komme i likviditetsoverskud eller opdage mere gunstige finansieringsformer.

Kapitalomkostninger

Vigtigt parameter ved finansieringsvalg ved fremmedfinansiering: ERR! - beregner samlede omk. For finansieringsformen (rente, kurstab, indskud, stiftelses omk., adm. Bidrag, mv.)

Vigtigt for finansieringsvalg med egenfinansiering: aktieudbytte, kursstigning på aktien som kan skabes ved at opspare overskud - skal skabes da investorer skal kunne opnå samme udbytte som ved en alternativ anbringelse af pengene.

Rentesats består af to elementer: grundrente + tillægsrente.
Grundrente = krav fra kapitalgiveren for risikofrit at stille kapital til rådighed.

Side 32

Tillægsrente(risikopræmie) = merbetaling afhængigt af risikoen fra person til person og gældsandel eks.
Realkreditlån gældsandel 80% = høj tillægsrente - andet lån med lav gældsandel = lav tillægsrente.

EKSTRA NOTER:

Renten – prisen på penge!

1. Rentestrukturen

Sammenhængen mellem løbetiden på (obligationen ) og renten. Det skal forstås på den måde, at hvis jeg

som investor skal investere pengene i længere tid, skal jeg have et højere afkast/rente = STEJL
RENTESTRUKTUR (NORMAL) – Rentestrukturen forklarer brugen af rentetilpasningslån/flekslån

Stejl rentestruktur I "normale" perioder vil rentestrukturen ligne den røde linie, det vil sige at de korte renter er lavere end de lange. I den situation vil renten på et 20- årigt Tilpasningslån , der er baseret på kort rente, være lavere end på et 20-årigt fastforrentet lån, med lang rente.

Flad rentestruktur Ind imellem bliver rentestrukturen dog flad, som den grønne graf, hvor de lange og korte renter er næsten ens - i dette tilfælde er der stort set ingen forskel på et

Tilpasningslån og et fastforrentet lån.

Invers rentestruktur Bliver rentestrukturen invers ("omvendt"), det vil sige, at de korte renter er højere end de lange, som på den blå linie. Optager du et Tilpasningslån i denne situation, vil renten være højere end på et fastforrentet lån med samme løbetid.

Det skal dog nævnes, at indtil nu har rentestrukturen kun været invers, når der har været valutakrise

Renten og boligmarkedet?

• Renten bestemmer den væsentligste del af udgiften ved at bo i eget hus/lejlighed

• Hvad kan prisen koste? Renten bestemmer boligydelsen (Bruttoydelsen og nettoydelsen)

NB!

a) Når renten stiger, så falder boligpriserne, for det bliver dyrere at ”sidde” i huset (finansiere huset)

b) Når boligprisen falder = de privates formue falder =

1) Forbruget falder à økonomisk vækst falder

2) Forbruget falder à arbejdsløshed stiger

Renten og aktiemarkedet

1) Når renten stiger bliver det mindre attraktivt at investere i aktier (forestil dig, at du kan få 8 % i rente

ved at sætte penge i banken à det er et ok afkast, hvorfor så investere penge i aktier, der er risikable?) =

aktier bliver mindre attraktive

2) Når renten stiger, falder virksomhedens fremtidige indtjening (de privates forbrug falder, virksomhederne investerer mindre og virksomhedens renteomkostninger stiger) àaktierne falder