Investering i teori og praksis

Side 1

Investering

- i teori og praksis

1

Problemformulering

I opgaven vil vi beskrive investering i teori og i praksis ved et eksempel bygget over virksomheden Rockwool. Endvidere vil vi vise hvilke investeringsmetoder samt beslutningsprocessen, den benytter sig af.

Den fiktive beregning vil tage udgangspunkt i en såkaldt Spinner maskine, og vi vil se om denne er lønsom. Vi vil her ligeledes belyse usikkerheden i investeringen og drage konklusioner ud fra de økonomisk relaterede beregninger.

Karakteristik

HHX 2. år

Adresse: , 2640 Hedehusene

Internationale butikker: Europa (Skandinavien), Nord Amerika, Asien

Virksomhedens start: År 1909

Direktør: Johan Prior Knock

Ejerform: Aktieselskab

Bestyrelsesformand: Arne V. Jensen

Omsætning: 8,2 Mia.

Resultat efter skat: 270 Mio.

Aktiekapital: 219 Mio.

Balancesum: 6,7 Mia.

Virksomhedstype: Produktionsvirksomhed

Stigning i vækst: 6% i forhold til 2002

Overordnede produkt: Stenuld og glasuld

Antal ansatte: 7000 på internationalplan (800 i Dk)

Marked: Producentmarkedet

Side 2

Investering

- i teori og praksis

2

Teori

I dette afsnit vil vi behandle den grundlæggende teori bag investering i materielle anlægsaktiver; det være sig anskaffelsen af et nyt produktionsanlæg eller en ny fabrik. De kalkuler og derefter vurderinger, der udarbejdes, når en virksomhed påtænker at øge sin produktionskapacitet, vil ydermere blive konkretiseret ved følsomhedsberegninger og nulpunktsberegninger.

En investering er defineret således:

”Ved en investering forstås en pengebinding, hvor den tidsmæssige afstand mellem udbetalinger og indbetalinger er så lang, at man må tage hensyn til det renteafkast, som en alternativ anvendelse af

                          1
det investerede beløb kan give.”

En investeringskalkule er defineret således:

”En investeringskalkule er en økonomisk konsekvensbeskrivelse af en påtænkt investering, hvor

                                                                      2
man måler lønsomheden af investeringsforslaget gennem anvendelse af rentesregning.”

Der kan være forskellige årsager til at en virksomhed vælger at investere. Der kan f.eks. være tale om udskiftningsinvesteringer, ekspansionsinvesteringer, rationaliseringsinvesteringer, tvangsinvesteringer og velfærdsinvesteringer. Figuren på bilag 1 [3] viser sammenhæng mellem investering i kapacitet og investering i aktivitet. De fleste virksomheder vil i deres ”levetid” skulle benytte sig af dem alle, afhængigt af, hvor de er i deres livscyklus.

Investeringer bør som udgangspunkt være lønsomme og opfylde virksomhedens målsætning, med mindre det direkte er blevet pålagt den enkelte virksomhed f.eks. ved nye love om miljø. Da penge er en knap faktor, vil ingen virksomheder have råd til at gennemføre alle investeringsforslag.

Investeringskalkuler for alternative investeringer vil kunne hjælpe virksomheden til at beslutte, hvilke investeringer, der er mest lønsomme og derfor bør foretrækkes. Ikke alle investeringer er målbare, f.eks. kan personalemæssige forhold betyde, at en investering foretrækkes frem for en anden, selvom den måske ikke er mest lønsom.

1

Erhvervsøkonomi Niveau A, Forlaget Øknom, 2002. S. 138 – blå boks.

2

Erhvervsøkonomi Niveau A, Forlaget Øknom, 2002. S. 140 – blå boks.

3

Erhvervsøkonomi Niveau A, Forlaget Øknom, 2002. S. 139 – øverst.

Side 3

Investering

- i teori og praksis

3

I investeringskalkulen indgår en række data. Investeringssummen er de penge, der betales på investeringens begyndelsestidspunkt. Investeringens levetid er den periode investeringen i hvilken den forventes at give et afkast (indbetalinger) eller den tidshorisont virksomheden har valgt at foretage beregningerne over. Endelig indgår scrapværdien, der er salgsværdien for f.eks. maskinen, når investeringens løbetid slutter. Da der derfor for det første indgår en række elementer, der er skønnede samt for det andet, at der kan være tale om vurderinger for en længere fremtidig periode er der således mange usikkerhedsfaktorer forbundet med beregningerne. Det er derfor nødvendigt at foretage følsomhedsberegninger, for at kunne vurdere usikkerhederne.

Vi har valgt at beskrive de basale investeringsmetoder i det følgende: kapitalværdimetoden, den interne rentefods metode og den dynamiske tilbagebetalingsmetode. Ved alle metoderne, opgøres nettoværdien af investeringsforslagets betalingsrække ved investeringsperiodens begyndelse.

Vi har valgt ikke at beskrive annuitetsmetoden, da den i vores opgave er lig kapitalværdimetoden, grundet de ens indbetalinger.

Kapitalværdimetoden

Ved kapitalværdimetoden tilbagediskonteres alle års ud- og indbetalinger til begyndelsestidspubktet med den rente, virksomheden har valgt - kalkulationsrenten. Rentetabel 2 anvendes til dette formål.

”Kalkulationsrenten er det krav, som en virksomhed som minimum stiller til forretningen af den

                4
investerede kapital.”

Kalkulationsrenten fastlægges under hensyntagen til forskellige forhold. Finansieres investeringen ved låneoptagelse bør kalkulationsrenten mindst sættes til den rente som virksomheden skal betale for det lån. Er der ingen direkte sammenhæng mellem den planlagte investering og virksomhedens lånoptagelse, bør kalkulationsrenten mindst svare til renten af virksomhedens dyreste lån, hvilket ofte er kassekreditrenten. Finansieres investeringen ved hjælp af egenkapital, bør kalkulationsrenten mindst være lig obligationsrenten tillagt en risikopræmie. Hvor stor risikotillægget er, afhænger af

4

Erhvervsøkonomi Niveau A, Forlaget Øknom, 2002. S. 144 – blå boks.

Side 4

Investering

- i teori og praksis

4 hvor stor risiko, der er forbundet med investeringen. Jo større risiko jo højere kalkulationsrente.

Tiden er også en vigtig faktor. Jo længere nettoindbetalingerne ligger ude i fremtiden, jo større usikkerhed er der ved investeringen og dette afspejles i et højere krav til risikotillægget til kalkulationsrenten.

”Kapitalværdien udtrykker den indtjening, som investeringen yder over forrentning af den investerede kapital med kalkulationsrenten. Hvis kapitalværdien er positiv, er det lønsomt at gennemføre investeringsforslaget. Hvis kapitalværdien er negativ, må investeringsforslaget

         5
forkastes.”

Står virksomheden over for et valg mellem to investeringer, som begge dækker samme basale behov for virksomheden kan investeringerne vurderes ud fra hvilken af dem, der har størst kapitalværdi. Den investering med størst kapitalværdi bør herefter vælges. Ved anvendelsen af metoden tilbagediskonteres betalingsstrømmene til starttidspunktet udfra den rente der er valgt.

Herved kan investeringerne sammenlignes, selvom de har forskellige tidshorisonter.

Den interne rentefods metode

Ved den interne rentefods metode udtrykkes investeringsforslagets lønsomhed ved den rente, som den investerede kapital afkaster. Ved beregning af den interne rentefods metode, bruges rentetabel

4.

”Et investeringsforslags interne rente er den rente, der ved en tilbagediskontering af investeringens ind- og udbetalinger giver en nutidsværdi på kr. 0.” [6]

”Den interne rente udtrykker den forrentning, som den investerede kapital afkaster. Hvis den interne rente er lig med eller højere end kalkulationsrenten, er det lønsomt at gennemføre investeringen.

                                                                         7
Hvis den interne rente er lavere end kalkulationsrenten må investeringsforslaget forkastes.”

5

Erhvervsøkonomi Niveau A, Forlaget Øknom, 2002. S. 149 – 2. blå boks.

6

Erhvervsøkonomi Niveau A, Forlaget Øknom, 2002. S. 150 – blå boks.

7

Erhvervsøkonomi Niveau A, Forlaget Øknom, 2002. S. 152 – blå boks.

Side 5

Investering

- i teori og praksis

5

Skal metoden anvendes til at vurdere 2 alternative investeringsforløb beregnes den interne rente for dem begge og den investering vælges, der har den højeste rente.

Tilbagebetalingsmetoden

Ved tilbagebetalingsmetoden (Pay-Off metoden), bliver vægten lagt på investeringens likviditetsforløb. Man beregner den tid, der går, før investeringssummen er tilbagebetalt.

Virksomhedens fastsatte maksimale tilbagebetalingstid udtrykker virksomhedens krav til investeringen. Jo kortere tilbagebetalingstid, jo mere fordelagtig er investeringen, svarende til at virksomhedens krav til investeringen er højt. Metoden bør dog ikke stå alene, men den er snarere et supplement til en egentlig investeringskalkule. Ved den statiske metode foretages beregningerne uden hensyntagen til renter, hvilket gør metoden mindre anvendelig .

”Ved den dynamiske tilbagebetalingsmetode måles investeringens tilbagebetalingstid ud fra

                                                         8
nettobetalingsstrømmens nutidsværdi, dvs. med hensyntagen til renter.”

Der skal i lighed med kapitalværdimetoden fastlægges en kalkulationsrente, som så benyttes til tilbagediskontering af pengestrømmene til nutidsværdi. Ved beregninger til den dynamiske tilbagebetalingsmetode bruges rentetabel 2.

Sammenfattende beskriver de tre omtalte metoder særlige forhold ved investeringen.

Kapitalværdimetoden fortæller således om volumen i investeringen, den interne rente hænger sammen med kapitalværdimetoden, da investeringen vil gå i nul såfremt kalkulationsrenten er lig investeringens interne rentefod. Endelig beskriver den dynamiske tilbagebetalingsmetode tiden for investeringen.

8

Erhvervsøkonomi Niveau A, Forlaget Øknom, 2002. S. 156 – blå boks.

Side 6

Investering

- i teori og praksis

6

Følsomhedsberegning

Da det ikke er muligt at fjerne den usikkerhed som er forbundet med investering, udarbejdes ofte en række beregninger for den samme investering, under forskellige forudsætninger. Herved beskrives de økonomiske konsekvenser, hvis de opstillede forudsætninger ikke holder eller ændres.

Nulpunktsberegning

Nulpunktsberegninger fortæller, hvor stor indtægten mindst skal være, for ikke at tabe på investeringen.

Praksis

Rockwool er en produktionsvirksomhed, som ligger i Hedehusene, hvor den største del af produktionen ligger i udlandet. Der er 800 medarbejdere i Danmark. Rockwool er en del af den

danske børsnoteret koncern Rockwool International A/S, der beskæftiger over 7.000 medarbejdere

på verdensplan.

Virksomheden er verdens førende leverandør af isolering i stenuld til blandt andet bygninger, industrianlæg, kraftværker, skibe og platforme. Udover at sikre energirigtige og brandsikre bygninger med god akustik og behageligt indeklima, inkluderer koncernen også dyrkningssubstrater til gartneribranchen, specialfibre til bremsebelægninger og pakninger samt støj- og vibrationsdæmpning omkring trafikanlæg.

Produktionen er baseret på højteknologi. Rockwool har en omfattende forskning i såvel processer som produkter og er således tillige en ingeniørtung virksomhed. Koncernen har sit tyngdepunkt i Europa men har også produktion, salg og services i Nordamerika og Asien. Suppleret med et net af forretningsforbindelser når koncernens produkter og løsninger næsten alle dele af verden.

Vores opgave er skrevet med henblik på investering i teori og praksis. Vi vil belyse dette ved de investeringsmetoder, der er beskrevet indledningsvist i afsnittet teori. Endvidere har vi interviewet

Side 7

Investering

- i teori og praksis

7

Victor Kellstrøm fra Rockwool, som administrerer og vurderer samtlige investeringer gjort i Rockwool Skandinavien.

Investering set i forhold til Rockwool

For at påbegynde en investering har selskabet en politik om at investeringen kan betale sig. På dette punkt er Rockwool meget kræsne mht. hvad de vil investere i. De har en tommelfingerregel, om at enhver investering der foretages, skal kunne betale sig selv tilbage indenfor 2 år max. 3 år, dvs. de opererer med en kalkulationsrente på ca. 50 %.

For at give et overblik over beslutningsprocessen for en investering i Rockwool, samt de involverede afdelinger i organisationen, som en investeringsbeslutning går igennem er i bilag 2 og 4 Rockwools workflow. I bilag 3 er et eksempel på en investeringsansøgning hos Rockwool.

Som det fremgår af bilagene er der mange led involveret i at træffe beslutning om investeringer, idet processer kan gå om, såfremt beregningerne for investeringen eller investeringen undervejs ikke accepteres.

Investeringer kan selvfølgelig variere i kompleksitet og art, ligesom nogle er store, andre er små.

Der kan være tale om investeringer fabrikker, medarbejderuddannelser, udviklingsprojekter, maskiner og systemløsninger.

Rockwool har igennem tiden fået et solidt fodfæste igennem størstedelen af verdenen ved at bygge eller opkøbe fabrikker. Bl.a. har Rockwool fabrikker i Østeuropa, hvor de har investeret i henholdsvis Polen, Tjekkiet, Ungarn, og Rusland.

Da især Østeuropa har haft stor vækst fra 1993 til 2003, hvor den gennemsnitlige vækst var på 36%, er praktisk talt det meste af deres kapacitet flyttet østpå. Rockwool har derfor allerede opført 2 fabrikker i Rusland, hvor fabrikkerne i Hedehusene og Norge og Tyskland er blevet nedlagt, som følge af det stagnerende marked herhjemme og i vores nabolande.

Side 8

Investering

- i teori og praksis

8

Rent miljømæssigt er Rockwool meget progressive og har allerede opfyldt internationale miljøstandarder, som først skal gælde for virksomheder om 10 år. Rockwool investerer mange penge i at deres miljøpolitik er aktuel, bl.a. pga. følgerne (dårligt omdømme og deraf fald i omsætning) det resulterede i, da de blev hængt ud i pressen for at føre et isoleringsprodukt, der blev undersøgt til at være muligvis kræftfremkaldende. Denne undersøgelse er dog trukket tilbage, da koncernen har brugt mange ressourcer på at få fjernet denne sorte plet fra deres renommé.

Rent medarbejdermæssigt investerer Rockwool koncernen ikke decideret i deres medarbejdere, dog betaler Rockwool for uddannelsen af deres medarbejdere dvs. de finansierer HD-elever og videreuddannelser.

Isolering er dog ikke det eneste aktivitetsområde i Rockwool. De har endvidere en aktivitet kaldet Systems Division, som består af fem forretningsområder uden for isoleringssegmentet, som benytter sig af stenuldsbaserede produkter og systemer. Af de fem forretningsområder kan nævnes Rockfon Gruppen, der udvikler og markedsfører integrerede loftsløsninger, som forbedrer indendørsmiljøet og akustikken i bygninger.

.

En anden gren af Systems Division er Grodan Gruppen, som udvikler og leverer bæredygtige og rentable dyrkningsløsninger til gartneribranchen. Disse løsninger danner basis for dyrkning af sikre og sunde grøntsager og planter af høj kvalitet.

Lapinus Fibres B.V er også et område som Systems Division varetager. Disse udvikler og markedsfører specialfibre til armering af friktionsmaterialer, pakninger, plastik og andre specielle applikationer. Specielt inden for friktionsmaterialer til bremsesystemer også baseret på stenuld contra det meget tvivlsomme asbest som findes i mange andre systemer.

Systems Division indbefatter også Rockwool Rockpanel B.V, som markedsfører et stort udvalg af facadeplader baseret på Rockwool stenuld. Dette produkt har arkitekter især taget til sig, da produktet med lethed kan skræddersyes til den enkelte virksomhed og samtidig kan installatøren tilbyde en yderst konkurrencedygtig installationspris.

Side 9

Investering

- i teori og praksis

9

Den sidste afdeling indenfor Systems Division hedder Rockdelta a/s. Denne virksomhed fremstiller

løsninger til bekæmpelse af udendørs støjforurening fra vej- og jernbanetrafik. Med den stigende trafikintensitet forventes det at markedet for bekæmpelse af udendørsstøj vil stige.

Rent økonomisk har Systems Division været en fantastisk investering for Rockwool Koncernen der i 2002 kunne præstere et overskud på 110 mio. kr. og i 2003 en indtjening på 70 mio. kr.

En anden investering som gik godt og som virksomheden ikke har kunnet leve foruden, er B2B e-handel (business to business). ”Det er den bedste investering vi nogensinde har gjort os, vi kan ikke

klare os uden den.”^{9}. E-handelsinvesteringen blev foretaget små 5 år tilbage og har i dag udviklet

sig til en af de vigtigste faktorer mht. handel med grossister. B2B e-handel er kort fortalt en portal på Internettet, hvilket gør det muligt for grossister at bestille Rockwools varer online. Det er en investering, som de har været nødsaget til at foretage, da det var og er fremtiden, som de selv udtrykker det. Rockwool var sammen med 6 andre større virksomheder de første til at lancere B2B e-handel, andre har senere sluttet sig til denne fremtidens handelsfacon. Denne investering har været yderst lønsom, da langt størstedelen af Rockwools handelstransaktioner nu foregår via B2B e-handel.

Maskinmæssigt foretager Rockwool sig også mange investeringer. For at belyse dette, vil vi benytte Spinner maskinen, som er et stykke maskinel, der til dels bærer meget af den store succes Rockwool har gennemgået over årene. Maskinen anvender en meget kompleks teknologi med over 100 forskellige faktorer, der har indvirkning på det endelige produkt. Når man producerer stenuld skal stenen selvfølgelig smeltes i maskinen for at producere selve stenulden, men det er processen hvor materialet skal udvindes, som er den interessante del. Af det færdige produkt går ca. 20 % til spild og de resterende 80 % til stenuld. Produktionsafdelingen belyser hver uge Spinner-effekten, som er hvor meget, der går til spild og hvor meget, der bliver anvendt. Spinner-effekten er et af ca. 100 nøgletal, som bruges til at vurdere om produktionen kan justeres og finpudses, for at optimere produktionsprocessen. En sådan maskine producerer 10 tons stenuld pr. time med en

færdigproduceret vare der ikke vejer mere end 30 kg/m^{3}.

9

Kellstrøm, Victor – Interview Rockwool d. 26/01 – 2005.

Side 10

Investering

- i teori og praksis

10

Andre eksempler på disse nøgletal er f.eks selve smeltefasen af stenen, rumvægten, samt kassationsprocessen, som omfatter sortering af sten brugt i stenulden.

Rockwool koncernen har oprettet en organisation i virksomheden, hvis eneste opgave er at tjekke og optimere alle de forskellige nøgletal i hele koncernen. Denne udregning af alle de forskellige nøgletal foretages hver enkelt uge, og der investeres mange ressourcer heri, men udgifterne er vurderet små set i lyset af den indtægt et effektivt produktionsapparat giver.

For at give et bedre indblik i selve investeringen i praksis har vi foretaget nogle fiktive beregninger som tager udgangspunkt i erhvervelsen af en Spinner maskine. Vi har valgt at koncentrere os om de investeringsmetoder der er beskrevet under afsnittet teori.

Fiktivt investeringsforslag

Vi har udarbejdet et fiktivt investeringsforslag for investering i en Spinner maskine. Vi har ikke haft oplysninger om prisen på maskinen samt indtægts- og omkostningsstruktur. Disse beløb er derfor skønnede.

Bilag 5: Oplysninger ved investering i Spinner.

Bilag 6: Kapitalværdimetoden.

Ved denne fiktive investering er kapitalværdien positiv med 23.987 t.kr. ved en kalkulationsrente på

25 % og er derfor lønsom.

Bilag 7: Den interne rentefodsmetode.

Da den interne rentefod på 51,16 % er markant højere end kalkulationsrenten ved investeringen på

25 %, er investeringen lønsom.

Side 11

Investering

- i teori og praksis

11

Bilag 8: Den dynamiske tilbagebetalingsmetode.

Investeringssummen er ud fra kalkulen tilbagebetalt efter godt tre år.

-ved nærmere beregning 2,93 år.

Dette er også i overensstemmelse med tommelfingerreglen som Rockwool koncernen benytter sig af: En investering skal kunne betale sig tilbage inden maksimum 3 år.

Følsomhedsberegninger

Vi har i følgende afsnit foretaget enkelte følsomhedsberegninger for at belyse, hvilken usikkerhedsfaktorer investeringen i en Spinner maskine har.

Bilag 9: Levetiden på maskinellet forringes med 5 år.

- Kapitalværdi: 11.156 t.kr.

- Den interne rente: 43,44%

Hvis levetiden falder fra 10 år til 5 år vil investeringen stadig være lønsom, da kapitalværdien er positiv, samt at den interne rente er højere end kalkulationsrenten på 25 %.

Bilag 10: Produktionen pr. dag i ton forringes med 20 %.

- Kapitalværdi: 13.589 t.kr.

- Den interne rente: 40,18%

Hvis produktionen pr. dag i ton forringes med 20 %, dvs. en daglig produktion på 64 ton, vil investeringen stadig være lønsom, da kapitalværdien er positiv, samt at den interne rente er højere end kalkulationsrenten på 25 %.

Bilag 11: Omkostninger til råvarer og produktionsmaterialer forøges med 25 %.

- Kapitalværdi: -5.006 t.kr.

- Den interne rente: 18,94%

Forøges omkostninger med 25% til 40.600 t.kr. vil investeringen ikke være lønsom, da kapitalværdien er negativ, samt at den interne rente er lavere end kalkulationsrenten på 25 %.

Side 12

Investering

- i teori og praksis

12

Bilag 12: Produktionen falder med 50%.

- Kapitalværdi: -2.007 t.kr.

- Den interne rente: 22,62%

Hvis produktionsdagene halveres til 175 dage vil investeringen ikke være lønsom, da kapitalværdien er negativ, samt at den interne rente er lavere end kalkulationsrenten på 25 %.

Nulpunktsberegning:

Nulpunkter kaldes også den kritiske værdi og er et udtryk for den værdi, som netop gør investeringen lønsom, det vil sige som giver en kapitalværdi på 0 kr., hvilket er ensbetydende med, at den interne rente er lig med kalkulationsrenten.

Nulpunkt for investeringssummen:

Investering 28.000 kr.

+ kapitalværdien 23.987 kr.

Nulpunkt for investering 51.987 kr.

Der kan altså højest investeres 51.987 t.kr. i den nye Spinner maskine, hvis investeringen skal være lønsom. Se bilag 13.

Side 13

Investering

- i teori og praksis

13

Konklusion

I opgaven har vi beskrevet investering i teori, idet vi har beskrevet de teoretiske metoder og vurderet deres anvendelighed i forhold til vores opgave.

Dernæst har vi gennem virksomheden Rockwool beskrevet forskellige investeringstyper og områder ligesom vi har vist hvilke investeringsmetoder og beslutningsprocessen den benytter sig af. Vi har således søgt at belyse hvorledes Rockwool behandler deres investeringsforslag.

Den fiktive beregning vil tage udgangspunkt i en såkaldt Spinner maskine, og vi vil se om denne er lønsom. Vi vil her ligeledes belyse usikkerheden i investeringen og drage konklusioner ud fra de økonomisk relaterede beregninger.

Vi kan på baggrund af henholdsvis rapport og interview konkludere, at Rockwool er en virksomhed som lægger meget vægt på at vurdere investeringsprojekter inden de iværksættes, samt ved den løbende optimering. Ud fra vores eksempel vedrørende Spinner maskinen kan vi fastslå, at denne investering er rentabel idet den opfylder det fiktive eksempels krav til lønsomhed og derfor vil forbedre økonomien.

Følsomhedsanalysen viser, at først når der ændres markant i forudsætningerne for investeringen, påvirkes lønsomheden. Investeringen er således ikke særlig følsom og det vurderes at investeringen er rentabel.

Kildeliste o Erhvervsøkonomi Niveau A, Forlaget Øknom, 2002. Af Knud Erik Bang, Kai Hansen,

Anker Jacobsen, Marianne Poulsen, Gitte Størup, Erik Søndergaard og Jørgen Waarst.

o Interview med investeringsadministrator Victor Kellstrøm, .

o Vejleder Hans Aage Andersen.

o Rockwool International A/S, Årsrapport 2003.

o Hjemmesiden, www.rockwool.dk

Side 14

Investering

- i teori og praksis

14

Bilagsoversigt

Bilag 1 – Kapacitet og aktivitet sammenhæng

Bilag 2 - Eksempel på investeringsforløb

Bilag 3 – Investeringsansøgning RW-DK

Bilag 4 – Workflow: Investeringsansøgninger RW-SC

Bilag 5 – Oplysninger ved investering i spinner maskine

Bilag 6 - Kapitalværdimetoden

Bilag 7 – Den interne rentefodsmetode

Bilag 8 – Den dynamiske tilbagebetalingsmetode

Bilag 9 – Levetid forringes med 5 år

Bilag 10 – Produktion pr. dag i ton forringes med 20 %

Bilag 11 – Omkostninger til råvarer og produktionsmaterialer forøges 25 %

Bilag 12 – Produktionsdage falder med 50 %

Bilag 13 – Nulpunktsberegning for investeringssummen