Oversigt over centrale begreber i sociologi på c-niveau

Side 1

1

CENTRALE BEGREBER I SOCIOLOGI (1. år)

Kernebegreber | Definition af begreb | Eksempel

Social orden

Sammenfald i de normer og værdier der er i samfundet, hvilket skaber orden via den sociale integration. Altså en gældende i det danske samfund.

sammenhængskraft, som samler samfundet.

Den sociale orden sikres ved at alle fra barnsben ad ”uddannes” i de normer og værdier, der er

Social differentiering Omhandler forskellene i I det danske samfund er der nogle, samfundet. Den ulige fordeling af indkomst og livsmuligheder ml. økonomiske kår end andre fordi individerne i et samfund. (Køn,

ældre, indvandrere, etc.) | naturens side

som har mere magt og bedre deres ressourcer er større fra

Social klasse Hierarkiske forskelle ml. grupper i Overklassen i DK bestemmer

samfundet. (social lagdeling) | meget, mens underklassen ikke

bestemmer noget som helst

Socialgrupper

Inddelt efter status i samfundet – gjort ud fra arbejde og uddannelse

Når jeg kommer til frisøren og de spørger hvad jeg laver (jf. forskellen ml. gym.lærer og studerende)

(folkeskoleelev og gym. Elev)

Social arv

Det faktum at vi vokser op under

forskellige sociale betingelser har | selv læger

en betydning for vores livschancer

(især kulturelt og materielt)

Sønner og døtre af læger, bliver

Social ulighed

I ethvert samfund er det åbenlyst, at grupper og individer har

forskellige livsbetingelser (rig vs. | fordelt

fattig)

Fordelingen af de materielle goder i det danske samfund er ikke ligeligt

Social integration Den sociale integration er De fleste elever føler sig kendetegnet ved at der blandt integrerede på VAG samfundets individer og grupper er en større helhed

(sammenhængskraft: kohærens).

Social disintegration | Disintegration er, når samfundets | Disintegration forekommer bl.a. ml.

individer og grupper er opsplittet grupper af indvandrere, rockere og det danske samfund, der ”forkaster” samfundets normer og værdier.

Hvilket forstyrrer den sociale orden.

Marginalisering | Udelukket fra det ”normale” | Alkoholikere nede på banegården

samfund”. er marginaliserede og til dels udstødte

Sociale relationer Betegnelse for forholdet ml. Forholdet ml. jer (elever) og mig aktører, institutioner osv. Summen (læreren). Er med til at sikre den

STX 1.g | sociale orden i samfundet

sociale orden.

Side 2

2

Socialisering Internalisering (tilegnelse eller I fodboldklubben lærer man, at man overtagelse) af samfundets er et del af et hold og holdet er normer og værdier – hvilket vigtigere end en selv danner individets personlighed og øger den sociale orden

Sociale institutioner Kan siges at være en art sociale Familien eller skolen relationer, der fastholdes over tid og udgør en vis ramme for individet eller gruppen

Social struktur Forklarer hvorledes det sociale i et Hvordan er uddannelsessystemet

samfund er opbygget | eller arbejdsmarkedet opbygget i

det pågældende samfund

Individualisering Det enkelte menneske træder i I det moderne/sen-moderne

højere grad frem ift. familie og andre gruppefællesskaber. grad hvad du vil være, du er ikke så Rettigheder og pligter knyttes i højere grad til det enkelte individ.

samfund bestemmer du til er vis afhængig af andre som tidligere

Kapital Henviser til parametre der I det pågældende samfund er efterstræbelsesværdigt

• Økonomi

• Kulturel (=uddannelse)
• Symbolsk (=materielt)

Felt Et “område” hvor jeg selv eller Eksempelvis mit politiske ståsted udefra kommende kan vurdere min livsstil – udfra felter kan man inddeles i segmenter og indgå i en livsstilsanalyse

Habitus

Individet udvikler over tid nogle erkendelsesmæssige orienteringer for meget fravær … - så ved jeg, at og handlingsstrategier – nu skal jeg til at tage mig alvorligt

bevidste/ubevidste → har til sammen eller også ryger jeg på

opgave at systematisere og | særlige vilkår ….

kategorisere vores perceptioner

Når jeg får en skriftlig advarsel pga.

Meconnaissance | Manglende indsigt i egne | Hitler mistede enhver

livsbetingelser og livsførelse og | vilkelighedsfornemmelse

betydningen af det man gør – dvs.

når det ikke lykkes at skabe sammen mellem livsstil, praktisk-og refleksiv tænkning

Livsstil | Systematiserede dispositioner for | Punkerlivsstilen eller de forskellige

handling – dvs. det ”fingeraftryk livsstile udfra moden man sætter på sine handlinger og vurderinger

Livsform | Henviser til hhv. til | • Lønmodtager

hverdagspraksis (hvor meget må arbejdet fylde), forestillingen om det gode liv (værdier) og levevilkårerne (placering på arbejdsmarkedet)

• Selvstændigheds

• Karriere

Det traditionelle | Det statiske samfund | Landsbysamfundet før

samfund industrialiseringen

Det moderne samfund Det nye og radikalt anderledes Bysamfundene fra industrialisering

samfund – brud med det til 1950-/60érne

traditionelle samfund. Forøget

Side 3

3 forandringshastighed og begyndende refleksivitet

Det senmoderne samfund samfund: Globalisering,

En radikalisering af det moderne individualisering, refleksivitet

Det samfund vi lever i i dag

Det postmoderne De store fortællingers Der kan i dagens samfund findes samfund sammenbrud – ekstrem indikatorer på en sådan udvikling, samfundsmæssig opsplitning og men der synes stadig at være værdirelativisme (ingen fælles enighed om visse fælles normer og

overenskomst omkring | værdier

sandt/falsk)

Adskillelse af tid og Moderne transport og Kan handle med aktier over rum kommunikationsmidler gør at Internettet i stort set hele døgnet individerne ikke er afhængig af begge parametre for at kunne kommunikere

Udlejring Sociale relationer løsrives fra • Symbolske (=penge)

hverdagslivet og overføres til abstrakte systemer

• Ekspertsystemer (eks. transport, omsorg, etc.)

Refleksivitet

Stort set alt undersøges og omfortolkes ift. den evige strøm af

ny viden – fremmer | tror mest på

omstillingshastigheden i det moderne samfund

De vidt forskellige sundhedsråd gør at vi selv må tage stilling til hvad vi risikosamfund Det senmoderne samfund har Genteknologien åbner for medført øget tvivl og usikkerhed – muligheder, men uoverskuelige

dertil flere valgmuligheder, med | konsekvenser

deraf større risiko for at tage fejl

Primærgruppe Ansigt-til-ansigt relationer – former Familie og nære venner individets sociale karakteristika

Referencegruppe Er personer som individet kan Mediepersoner, rockstjerne, lærer identificere sig med - Kan have samme funktion som primærgruppen, men ikke nødvendigvis af ansigt-til-ansigt relationer