Menneskerettigheder notater samfundsfag

Side 1

Samfundsfag

1

Menneskerettigheder

1 Redegørelse for indholdet af den europæiske menneskerettighedskonvention.

Konventionen blev vedtaget den 4. november 1950. I konventionen er der 51 artikler hvoraf de første 14 indeholder nogle grundlæggende borgerlige og politiske rettigheder og friheder. De næste fire artikler vedrører nogle begrænsninger i menneskerettighederne som den enkelte stat kan foretage under særlige omstændigheder. De sidste 33 artikler omhandler klagesystemet som er knyttet til den europæiske

                          1
menneskerettighedskonvention.

a) Hvilke lighedspunkter er der mellem menneskerettighederne og den danske grundlov:

STX 2.g ytringsfriheden, forsamlings- og foreningsfrihed, religionsfrihed, og retfærdig rettergang. I øvrigt er menneskerettighedskonventionen blevet en del af den danske lovgivning.

b) Hvilken sammenhæng er der mellem menneskerettigheder og demokrati:

Den franske revolution var borgernes oprør mod enevældet. Den var også en central begivenhed i menneskerettighedernes historie, da det blev et mere demokratisk samfund og dermed gav borgerne beskyttelse mod statens overgreb.

En central grundtanke er, at det enkelte menneske er vigtigere end kollektivet.

c) Hvilket syn på mennesket og staten ligger til grund for menneskerettighederne:

At mennesket ligger over staten og skal beskyttes i forhold til staten.

1

http://menneskeret.dk/internationalt/den+europ%c3%a6iske+menneskerettigheds-+konvention

Side 2

Samfundsfag

2

2 Redegørelse for indholdet af de økonomiske og sociale menneskerettigheder med udgangspunkt i artiklen. ”Drop de økonomiske og sociale menneskerettigheder” [2]:

a) Lighedspunkter mellem menneskerettighederne og den danske grundlov.

Den danske grundlov består både af økonomiske og sociale menneskerettigheder samt borgerlige og politiske rettigheder. De økonomiske og sociale menneskerettigheder fik en større indflydelsesrig placering i den danske grundlov da FNs Verdenserklæring blev vedtaget i 1948. De økonomiske og sociale menneskerettigheder indebærer f.eks. Retten til arbejde, hvile, social tryghed, social bistand og bolig. I Grundloven står ikke alle økonomiske og sociale menneskerettigheder direkte men ved hjælp af bl.a. velfærd og demokrati kan man opnå dem. Dog står der direkte at man har ret til gratis undervisning i folkeskolen.

b) Sammenhængen mellem de økonomiske og sociale menneskerettigheder og demokrati:

Ud fra artiklen kan man læse at de økonomiske og sociale menneskerettigheder kræver en styreform som kan gøre rettighederne mulige. I følge artiklen vil det betyde at staten skulle have al magten så de har ansvaret for velfærd og infrastruktur. Man kan derved konkludere at befolkningen ikke vil have så meget magt og den politiske ideologi bag denne styreform ville nok være en socialistisk ideologi.

Et eksempel på denne form for styre kunne være Sovjetunionen hvor folket følte sig undertrykte. Efter Sovjetunionens sammenbrud troede man at der ville komme mere fokus på de borgerlige og politiske menneskerettigheder men man tog fejl. Interessen for de økonomiske og sociale menneskerettigheder er lige stor i dag som for et par årtier siden.

Jacob Mchangama mener at de økonomiske og sociale menneskerettigheder er virkelighedsfjerne, selvmodsigende og totalitær.

c) Hvilket syn på mennesket og staten ligger til grund for de økonomiske og sociale menneskerettigheder:

2

http://www.raeson.dk/jm140905.htm

Side 3

Samfundsfag

3

Ifølge artiklen skal mennesket være en del af fællesskabet hvor mennesket bliver styret af autoriteter f.eks. staten. Mennesket skal påtage sig ansvar for at sikre retfærdighed og lighed.

3 Hvad forstås ved en retsstat?

En retsstat er en stat, hvor domstolene er uafhængige instanser, der ikke kan bestikkes og altså ikke er korrupte. Det vil altså sige, at domstolene dømmer efter, hvad loven dikterer og at de ikke har taget parti inden retssagen. Et andet kendetegn er at alle mennesker, uanset alder, køn, religion, politisk overbevisning eller hudfarve har ret til at få behandlet sin sag ved domstolen.

Magtens tredeling spiller også en vigtig rolle i forbindelse med en retsstat – altså at der er en dømmende, en udøvende og en lovgivende magt. Den lovgivende magt sikrer, at den dømmende magt har et retfærdigt grundlag at dømme efter. Det er meget vigtigt at holde politik og jura adskilt, for ellers kan man sige, at lovens tredeling er overtrådt.

I Danmark har vi tre retsinstanser, byretten, landsretten og højesteretten. Det giver folk mulighed for at anke deres sag, og dermed for den behandlet i landsretten. I særligt principielle tilfælde har man endda mulighed for at anke to gange, så man ender med sagen i højesteret.

4 Diskutér med udgangspunkt i artiklen [3] om menneskerettigheder er universelle eller om

de kan/skal ændres i forhold til religion, politisk kultur, økonomisk udviklingsniveau,

traditioner etc.:

Ud fra vores diskussion, om menneskerettighederne er universelle, mener vi at, på nuværende tidspunkt er de ikke universelle, ex. Fordi der findes så mange forskellige kulturer rundt om i verden, og de har forskellige opfattelser af menneskerettighederne ex.

Er det ikke i alle kulturer at kvinderne har samme status som mændene. Altså i vesten har vi en bestemt opfattelse af, hvad menneskerettigheder er. De er en del af vores kultur og de er helt naturlige og universelle. Men fordi vi har den opfattelse, er det ikke sikkert, at folk i resten af verden også har den opfattelse. Vi mener derfor at menneskerettighederne skal være en

3

www.menneskeret.dk/internationalt/er+menneskerettig-+hederne+universelle

Side 4

Samfundsfag

4 universel rette snor, som på længere sigt skal være universelle, og som alle skal rette sig

efter, men det kræver en hel del ændringer i mange kulturer.^{4}

5 Diskussion om menneskerettighederne kan gradbøjes.

Ud fra vores diskussion, kan vi hermed konkludere at menneskerettighederne delvis kan gradbøjes. Vi mener at hver enkel sag skal vurderes ud fra til det enkelte individ og landets kultur. F.eks. syntes vi det er forkert at stene kvinder, men i nogle muslimske kulturer, syntes de det er i orden, da det er en del af deres traditioner. Hvis man derimod gradbøjer menneskerettighederne kommer der mange undtagelser i rettighederne og folk vil kunne bruge disse undtagelser som undskyldninger til at lave nye undtagelse. F.eks. Hvis en mand skyder pga. mistanke om terrorangreb, vil en anden person også kunne skyde en mand og påstå at manden ville lave et terrorangreb.

a) Kan man lave ubetydelige indgreb i menneskerettighederne:

Man kan ikke lave ubetydelige indgreb i menneskerettighederne. Dette kan begrundes at der er en grund til at rettighederne er blevet lavet for ellers kunne man ligeså godt ladet være med at lave dem hvis der skulle foretages indgreb.

b) Hvornår er der gode grunde til at begrænse borgernes menneskerettigheder:

Vi mener at man kan begrænse borgernes menneskerettigheder hvis der opstår en trussel mod landets sikkerhed eller andre personers sikkerhed. Fx i artiklen ”Eksperter:

Overvågning går for vidt” aflytter staten de mistænkelige som muligvis vil udsætte landet for terror.

c) Hvem kan beslutte indgreb i forhold til menneskerettigheder: d fra artiklen ”Eksperter: Overvågning går for vidt” ved vi at det er Europarådet som kan give lov til at staten kan sætte konventionens artikel 8 – og dermed de

4

Litteraturliste:

http://menneskeret.palermo.magentaaps.dk/menneskeretieuropa/mrudvikling/universelle/
http://www.dirgis.dk/universellemenneskerettigheder.htm

Side 5

Samfundsfag

5 retssikkerhedsgarantier, som den rummer – ud af kraft, men det kræver, at staten giver Europarådet meddelelse om det først.

Overordnet set kan landets borgere sørge for at klage til staten om de begrænsninger man ønsker indenfor menneskerettigheder. De enkelte politikere kan beslutte indgrebene i forhold til menneskerettighederne i de enkelte lande.

6 Redegør for et selvvalgt emne, hvor menneskerettighederne brydes eller er under pres.

Analyser og diskuter konsekvenserne af dette.

Vi har valgt kvindeundertrykkelse som vores fokuspunkt. Denne form for undertrykkelse forefindes især i, hvad vi vil betegne som tredje verdens lande, og i lande med islamistisk styre. Så derfor vil vi også søge uden for Europas grænser, for at eksemplificere problemet.

Vores eksempel: I Afghanistan blev en lov underskrevet i marts måned af landets præsident Hamid Karzai. Loven gav shiamuslimske mænd lov til at have sex med sin kone hver fjerde dag, uanset om konen havde lyst eller ej. Så man kan argumentere for, at Afghanistans regering legaliserede voldtægt. Dette lovforslag er naturligvis stærkt undertrykkende for de shiamuslimske kvinder, og det resulterede da også i at hele den vestlige verden fordømte Afghanistan, og bl.a. Danmark truede med at stoppe sit arbejde for bedre vilkår i landet. Loven nægter i øvrigt kvinder andre vigtige og fundamentale rettigheder; f.eks. må de hverken søge arbejde, uddannelse eller læge, med mindre de har fået lov til det af deres ægtemand.

Imidlertid tøver den afghanske regering dog med at effektivisere loven, fordi de først vil undersøge om loven krænker kvinders rettigheder. Gør den det, vil landet bryde de forpligtelser de har overfor menneskerettighedskonventionen, som landet har underskrevet. Dette vil man helst undgå, så det ender med stor sandsynlighed med at loven trods alt ikke bliver vedtaget.

Men alene det, at landet laver et sådant lovudspil må betragtes som et bevis for, at landet ser igennem fingrene med hensyn til ligestillingen mellem shiamuslimske mænd og

Side 6

Samfundsfag

6 kvinder, som FN’s verdenserklæring om menneskerettighederne, artikel 2 ellers fastslår, skal gælde:

”Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f. eks. på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling.

Der skal heller ikke gøres nogen forskel på grund af det lands eller områdes jurisdiktionsforhold eller politiske eller internationale stilling, til hvilket en person hører, hvad enten dette område er uafhængigt, under formynderskab eller er et ikke selvstyrende

område, eller dets suverænitet på anden måde er begrænset.”^{5}

I denne artikel fremstår det ganske tydeligt, at en lov, som den omtalte er en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne, og det finder den afghanske regering sandsynligvis også frem til som resultat af dens undersøgelse.

Lovforslaget er en del af Sharia-lovgivningen, som ifølge Koranen omfatter alle aspekter af den menneskelige eksistens, og dermed er den mest omfattende lov i verden. Men Sharia-lovgivningen er i modstrid med verdenserklæringen for menneskerettigheder. Her er et lille indblik i, hvordan Sharia-lovgivningens syn på kvinder er:

”Mandens anseelse og ære står og falder med hans kvindelige familiemedlemmers pæne, lydige opførsel.

Et grundlæggende træk er det skarpe skæl mellem mænd og kvinder. Kvinderne er i realiteten forvist som mandens ejendom, og nyder langt færre rettigheder. Kvinder har kun den halve arveret af mændene. De må som regel ikke færdes alene uden for hjemmet og ikke uden værges samtykke. De er underlagt strenge restriktioner, hvad angår udseende og påklædning. Et kvindeligt vidne tæller kun det halve af et mandligt.

Kvinderne er henvist til kønsopdelte skoler, og er ofte udelukket fra en række erhverv.

5

(http://www.menneskeret.dk/internationalt/fn/fn's+verdenserklæring)

Side 7

Samfundsfag

7

Sex før ægteskabet straffes med offentlig piskning, utroskab med stening til døde, tyveri

med afhugning af hænder eller fødder.”^{6}

Det vil altså sige at den muslimske kvinde betragtes som hendes ægtefælles ejendel.

Denne lovgivning accepteres ganske givet ikke i den vestlige verden, og hvis denne lov gennemtrumfes, og regeringen ikke virker villig til at frasige sig den, så kan landet heller ikke gøre sig store forhåbninger om støtte fra den vestlige verden.

Et af de mest kendte symboler på kvindeundertrykkelse må siges at være de muslimske kvinders tørklæde. Man skal dog huske at tænke på, at opfattelsen jo ikke er, at fordi man ser en muslim med tørklæde, ja så bliver hun nok undertrykt. For i vores del af verden gælder der formodentligt en større frivillighed, end der gør i de arabiske og afrikanske lande, hvor islam er hovedreligionen. I disse lande er der intet valg for de muslimske kvinder, og som forklaret ovenfor, så er de selvsamme kvinder udsat for en voldsom grad af undertrykkelse. Og denne undertrykkelse er både aktuel og i strid mod

menneskerettighederne. Og det er det FN prøver at sætte ind overfor.^{7}

6

(http://www.norrebro.dk/sider/2005/hvad_er_sharia.htm)

7

Litteraturliste: http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1151190.ece
http://jp.dk/arkiv/?id=1651291&eceExpr=afghanistan%20voldtægt"%20/>&eceArchive=o
http://jp.dk/udland/asien/article1650768.ece