SSO om menneskerettigheder og kvindekamp

Side 1

- 1 -

Menneskerettigheder

HF 2. år

Indledning

Jeg vil se nærmere på en række af dansk kvindehistories milepæle helt tilbage til midten af 1800- tallet og frem til i dag. Jeg har lagt vægt på en redegørelse af kvinders kamp for stemmeret tilbage i starten af 1900-tallet. Kvinder levede dengang i et samfund fuldt domineret af mænd, som sad på magten. Efterfølgende går jeg frem til 70’erne og beskriver Rødstrømpernes utraditionelle kamp for kvinderne og deres frigørelse, sammenlignet med den tidlige kvindebevægelses kamp. Hvilke samfundsforhold var med til at påvirke kampen? Det er kvindernes kamp, men er det den samme gennem årene og hvad er der at kæmpe for i dag? Hvad har vi opnået i det moderne samfund og hvad er gældende for manglerne?

Menneskerettigheder

1.1 Før Anden Verdenskrig eksisterede der i Danmark ikke menneskerettigheder som vi kender dem i dag. Kun bestemte grupper i samfundet var i besiddelse af rettigheder, men tanken om borgerlige grundrettigheder blev med tiden formuleret rundt omkring i landet af de enkelte stater.

Her var kvinder blandt den del af befolkningen, som var ladt uden. I 1946 oprettede FN en kvindekommission, som skulle fremme kvinders politiske, økonomiske, samfundsmæssige, uddannelsesmæssige og sociale rettigheder [1]. Det var det først i 1948 at en egentlig menneskerettighedserklæring blev vedtaget af FN; den såkaldte Verdenserklæring om

Menneskerettigheder, som omfatter både mænd og kvinder. Den Europæiske

Menneskeretskonvention fra 1950 blev vedtaget i Europarådet, for at beskytte rettighederne. Det er rettigheder som ikke kan ændres og omfatter menneskers borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. [2] I Danmarks Riges Grundlov kap. 7 og -8 er i dag formuleret beskyttelse HF 2. år rettighederne gælder for ethvert menneskeligt individ verden over.

1 www.kvindesamfund.dk

2

Wikipedia, den frie encyklopædi; Menneskerettigheder

Side 2

- 2 -

Redegørelse af kvinders kamp for stemmeret i Danmark

2.1 I midten af 1800-tallet levede mange mennesker i massiv fattigdom med hårdt arbejde og en ussel løn. Der var på daværende tidspunkt ingen lighed i loven for kvinder og mænd. Manden havde forældreretten over børnene og ifølge lovgivningen, udfærdiget af mænd, var det manden, som bestemte. Kvinden havde ikke mulighed for uddannelse og fik derfor mindre i løn end en mandlig faglært. Kvinderne havde som følge af manglende stemmeret, ikke indflydelse på lovgivningen eller anden politisk tilgang. Så begyndte danske kvinder dog at røre på sig. Alt for længe havde de været undertrykt i hjemmet så vel som i samfundet. Kampen for ligestilling var begyndt.

Den tidlige kvindebevægelses [3] krav handlede ikke om stemmeret, men om at afskaffe diskrimination mod kvinder og skabe bl.a. ligestilling og kvindefrigørelse. Det var et oprør mod den kvindeopfattelse, hvor kvinden var underordnet manden fra naturens side. Det var nødvendigt for kvinderne først at opnå anerkendelse som selvstændigt individ, så de vigtigste krav var juridisk myndiggørelse, adgang til uddannelse og til erhverv [4]. Der bliver på dette tidspunkt ikke talt om at indføre kvindelig valgret.

Som første led i kvindebevægelsen i Danmark blev Dansk Kvindesamfund (DK) stiftet i 1871 og de arbejdede med at gøre kvinden uafhængig af manden. Målet var at opnå ”personlige, juridiske rettigheder, der kunne give dem råderum over den verden, der var deres: Børnene, egen formue

osv.”^{5} Der gik længe før valgretsspørgsmålet blev pointeret. DK havde siden stiftelsen i 1871 haft

travlt med andre ligeså vigtige emner, som ønsket om stemme- og valgret. Her kan nævnes kampen for at opnå en forbedring indenfor kvinders stilling, både i familien og på arbejdspladsen.

Efterfølgende opstod flere organisationer, her i blandt den mere radikale Kvindelig

Fremskridtsforening i 1885. Den var den første forening, som krævede politisk valgret til kvinder i

1888. Foreningen blev senere erstattet af andre kvindeorganisationer.

Dansk Kvinderaad, som fem år senere blev til Danske Kvinders Nationalråd (DKN), blev dannet i

1899. Medlemstallet i DKN voksede de første år fra 7 til 15 foreninger og institutioner. På medlemslisten finder man, blandt de første medlemmer, Kvindelig Fremskridtsforening.

3 www.leksikon.org – Kvindebevægelsen i dk: Fællesbetegnelse for sammenslutninger af fortrinsvis kvinder med det

formål at ændre den skæve magtfordeling mellem kønnene
4

Gyldendal, Den store danske Encyklopædi bind 11 – Kvindebevægelsen

5

Bog af Hanne Dam; På trods, s. 33 ø.

Side 3

- 3 -

Valgretskampen

2.2 Efter 1900 opstod flere stemmeretsbevægelser, hvor kravet om stemmeret blev et hovedkrav.

Der blev udgivet magasiner af diverse foreninger, som lærte kvinder at tænke mere selvstændigt og udtrykke politiske holdninger. Kritikken lyder at kvinder ikke har forstand på politik, men efterhånden bliver modstanden overvundet og i begyndelsen af århundredet får kvinder først stemmeret til menighedsrådene [6] og derefter til kommunale råd i 1908. Som største valgretsforening kan nævnes Landforbundet for Kvinders Valgret, som var aktive i årene 1907-15 og fik organiseret omkring 12.000 kvinder. Forbundet var ledet af Johanne Rambusch [7] og Elna Munch [8] og gav sine medlemmer en mere konkret viden om samfundsforhold og gjorde dem klar til at anvende det kampen handlede om; kvinders valgret. Det var helt uvant for kvinderne at træde udenfor eget hjem og udtrykke politiske holdninger.

Dansk Kvindesamfund (DK), som var i den anden store kvindevalgretsorganisation Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund [9], fik et konkurrencepræget forhold til Landsforbundet for Kvinders Valgret, hvor de hver især var opsat på hurtigst at få organiseret flest kvinder i kredse og foreninger. Den manglende enighed om én organisation, gjorde det vanskeligt for Danmark at gøre sig gældende i den internationale kvindevalgretsbevægelse. Nogle europæiske lande havde før Danmark fået indført kvindelig valgret. I mange andre europæiske lande var argumentet for at kvinder skulle have valgret, at kvinder under 1. Verdenskrig havde ydet en indsats på lige fod med mænd. De mente derfor de havde ret til at blive behandlet som ligeværdige samfundsborgere.

Danske Kvinder Nationalråds (DKN) rolle, som på dette tidspunkt havde Henni Forchhammer som formand, var at give regering og rigsdag [10] udtagelser, som understregede kvindernes værdier og mål og som ikke efterlod tvivl hos politikerne. Det var samtidig DKN’s opgave at præsentere det Internationale Kvinderåd (ICW), bestående af nationale kvinderåd over hele verden, for landets ledelse. På rigsdagen i marts 1909 blev der forhandlet om en ændring af grundloven, og til valget i maj samme år, samarbejdede kvinder over hele landet med at hænge plakater op med teksten: ”Der

6

Wikipedia, den frie encyklopedi: Råd der bestyrer det kirkelige arbejde i et sogn i den danske folkekirke

7

Gift med disktrikslæge og mor til fem

8

Akademiker, gift med den radikale politiker P. Munch

9

Sammenslutning af valgretsudvalg fra forskellige fagforeninger, en gruppe kristne kvinders valgretsorganisation og

DK. Bog af Hanne Dam; På trods, s. 34
10

Wikipedia, den frie encyklopedi: Den danske rigsdag var fra delt op i et tokammersystem, der bestod af to ting, landstinget og folketinget

Side 4

- 4 -

                                                             11
er ikke almindelig valgret i Danmark, når kvinder er uden politisk valgret.”

Der blev nu taget alle midler i brug, og efter en lang stemmeretskamp kom der ved et valg i landstinget i 1914 flertal om kvinders stemmeret. Sagen blev dog lagt på hylden, da Verdenskrigen brød ud i august, men blev genoptaget i foråret 1915. Den 5. juni 1915 underskrev Kong Christian X ændringen af grundloven og et kvindevalgretstog med flere tusind kvinder, gik til Amalienborg Slotsplads. Henni Forchhammer blev den første kvinde, som talte fra talerstolen i den danske rigsdag.

Organisationerne var uenige om hvordan den nye ret for kvinder skulle anvendes. Der var flere argumenter som bl.a. at kvinder skulle kunne bearbejde deres egne interesser. Et andet argument lød, at de havde noget særligt at bidrage med til det politiske liv.

Historisk tilbageblik; sammenligning af kvindekampen i 1915 og

Rødstrømpernes i 1970’erne

3.1 I årene efter kvinder havde fået stemmeret i 1915 betragtede mange ikke forskellene mellem mænd og kvinders stilling som undertrykkelse. Der eksisterede nærmest ikke nogen som erkendte denne ulighed og kvindebevægelsen var for længst glemt. Der var sket en samfundsudvikling, som havde gjort livet lettere for kvinderne, bl.a. fik man færre børn og bedre familieøkonomi, men der eksisterede stadig store forskelle mellem kønnene. En meget stor forskel var nu engang, at det var og er kvinderne, som føder børnene. En kvinde måtte tage sig af børnene og havde derfor ikke de bedste betingelser for at arbejde. Dermed var hun mere eller mindre afhængig af at manden sørgede for rammerne. Han var den økonomiske forsørger og hun stod for opdragelse af børnene og pasning af hjemmet.

Ved århundredskiftet meldte mange sig ind i foreningen Dansk Kvindesamfund [12]. Der blev lagt vægt på ”at skaffe kvinder adgang til uddannelse og erhverv (…) ønske om at forbedre kvinders

                            13
stilling i familie, samfund og stat.”

Kvinder ville altså ikke direkte opnå det samme arbejde som mændene, men have de samme muligheder. De levede i et samfund styret af mænd, hvor kvinden var langt ringere stillet. De gik i kamp for at få mulighed for at klare sig selv og det blev en sej kamp. Nedenstående uddrag af den danske familieret, som den så ud på daværende tidpunkt, gør det klart at manden var familiens overhoved. Det var hustruens pligt at adlyde ham samt stå for

11 www.grandvejle.dk; Den politiske valgret

12

Støtter kvinder, der kæmper for frigørelse fra undertrykkelse

13

Bog af Hanne Dam; På trods, s. 18

Side 5

- 5 - husholdningen. Kvinden var ladt uden rettigheder, både i og udenfor hjemmet. Hun havde ingen indflydelse på lovgivningen, som i øvrigt stillede kvindekønnet langt lavere end det stærkt mandschauvinistiske andet køn. Det blev betragtet som en selvfølge at kvinden underordnede sig manden og at hun >skyldte ham lydighed<.

J.H. Deuntzens Den danske familieret: ”Lovgiveren gaar ud fra, at hustruen er manden underordnet og skylder ham lydighed(…)Manden bestemmer familiens opholdssted og indretningen af husvæsenet, hvilket hustruen er forpligtet, men også berettiget til at styre i overensstemmelse

med hans vilje.”^{14}

Kvindekampen i årene op til ændringen af grundloven i 1915, havde haft vigtige emner på

                                                                           15
dagsordenen. Det drejede sig om ligestilling, men for at opnå personlige, juridiske rettigheder var

det ifølge forkæmperne nødvendigt at skaffe valgret til kvinder. Der lå dog en usikkerhed, dels bygget på om det var nødvendigt og i orden at man som kvinde gik ind i politik og dels fordi mange var bange for at blive uvenner med mændene. DK mente at det var >farlige< emner som måtte behandles. Traditionens kvinder var vant til en tilværelse, styret af manden og havde absolut ingen erfaring, med at klare sig selv eller komme med politiske holdninger.

Hanne Posselt: ”Ledelsen ville ikke sætte alt ind på kravet, fordi den var usikker på, hvorvidt det var rigtigt af kvinder at gå ind i politik. Mange mente, den traditionelle kvinderolle var god nok – at

                                                      16
man ikke behøvede at manifestere sig i politik for at være værdig”.

Efter Kvindelig Fremskridtsforening, som den første forening, lægger ud med at stille krav om kvindelig valgret, begynder flere at dukke op og Fremskridtsforeningen syner hen, mens kravet fortsat sættes i fokus. På dette tidspunkt har kvinder stadig ikke meget at skulle have sagt og det er ikke helt acceptabelt at kvinder får indflydelse på samfundssammenhænge. Der var lang vej til mere ligestilling, men det var vigtigt for kvinderne at opnå mere selvstændighed. Med Stemmeretten i

1915, havde mændene åbnet døre, så det var muligt for kvinder at få indflydelse på lovgivningen, som jo også omfattede dem. Størstedelen af kvinderne var dog ikke ude på arbejdsmarkedet, så de var ikke opmærksomme på den stadig eksisterende store forskel på kønnene.

14

Bog af Hanne Dam; På trods, s. 21

15

Bog af Hanne Dam; På trods, s. 33 ø.

16

Bog af Hanne Dam; På trods, s. 33

Side 6

- 6 -

Rødstrømpernes frembrud

3.2 I 1960’erne kom industrialiseringen for alvor i gang og der blev brug for kvinderne på arbejdsmarkedet. Mange kvinder blev derfor mere og mere økonomisk uafhængige og begyndte at stille krav. Kvinder opdagede den manglende forbedring af deres stilling i samfundet og blev mere bevidste ved tanken om økonomiske rettigheder. På arbejdsmarkedet erstatter kvinder mange mænd, men det er på de ringere arbejdspladser, hvor de fik udbetalt en ussel løn, eftersom de ingen eller lidt uddannelse havde.

I 1970’erne vandt en helt ny kvindebevægelse frem; rødstrømperne, efter den amerikanske bevægelse New York Redstockings. Der skete en udvikling af en ny feministisk [17] kultur, med eksempelvis kvindeforfattere, kvindeteatre og kvindebands. Der opstod samtidig kvindehuse og - grupper over hele landet. Samfundet blev på denne tid, af bevægelsen, betegnet som mandsdomineret og klassedelt. Med sine utraditionelle handlinger, som skabte opsigt, blev kønsproblematikken sat på mediernes dagsorden. [18]

Det var helt uvant og nyt for samfundet og fik sat gang i en offentlig debat om den kvindeundertrykkelse, som ikke helt blev erkendt, af en stor del af befolkningen. Kvinden var undertrykt af myter, skabt af samfundet, som var domineret af mænd.

Selvom der er i følgende udtalelse er tale om noget så naturligt som overgangsalderen, blev det brugt til at holde kvinden nede; hun var sygeliggjort, som følgende uddrag tydeligt viser:

”Kvinden kaldes hysterisk, nervøs, klimakteriel. Hun mangler hormoner, hun trænger til lægebehandling – og beroligende stoffer. Det er hende, der er noget galt med – det siger lægerne.”

(1975)

Der blev indenfor rødstrømpebevægelsen produceret bogen Kvinde kend din krop, som blev fuldt op af yderligere tre eksemplarer. Der skete en enorm udvikling i feminismeprojektet, som nok er svaret på, at det var nødvendigt med nye udgaver af bogen. Kvinden var undertrykt af et klassedelt samfund med over- og underklasse, ufaglært og faglært. Den sociale udvikling var resultatet af en kamp mellem samfundets forskellige klasser. Rødstrømpernes kamp drejede sig ikke om ligestilling, men havde det fælles mål at opnå kvindefrigørelse. Et af bevægelsens sloganer var:

17 www.leksikon.org; Feminisme: betegnelse for oprøret mod samfundets diskrimination og nedvurdering af kvinderne

18

Bog af Red. Leonora Christina Skov; De røde sko, Feminisme nu, s. 240

Side 7

- 7 -

”Ingen kvindekamp uden klassekamp, ingen klassekamp uden kvindekamp”. Bevægelsen var venstreorienteret, men forbandt altså klassekampen med kvindekampen. Venstrefløjens mænd var med til at opretholde kvindernes placering i samfundet, så derfor var første del af sloganet rettet mod dem. Anden del af sloganet var ifølge Rødstrømperne en kritik af samtidens moderate

kvindesag. Femø-gruppen^{19} skrev: ”Alle kvinders befrielse implicerer et klasseløst samfund”.

Rødstrømperne ville sætte ind imod det selvhad, som de mente kvinder gennem alle årene havde fået indprentet gennem det patriarkalske [20] samfund. De mente det var tiltrængt for kvinder at gå solidarisk [21] til værks, da kvindeundertrykkelsen omfattede alle dele af samfundet og derfor også de forskellige sociale klasser, selvom undertrykkelsen her så forskellig ud. Det var altså en nødvendighed at kvinder fra alle sociale klasser arbejdede sammen og det var vigtigt at udvikle en fælles solidaritet. De udviklede et nyt begreb; søstersolidaritet.

Et andet af Rødstrømpebevægelsens nok vigtigste slogan lød: ”Det private er politisk”. De opererede overalt og deres vigtigste område var ikke staten, men kvinden som person. De fokuserede på en individuel udvikling af kvinden selv og for at det kunne ske, måtte de separere sig fra mændene. Derfor var Rødstrømpebevægelse kun for kvinder. Vi kan tale om et fælles identitetsprojekt for kvinder og som det lød i en af deres sange: ”For kvinders befrielse kan først

                            22
ske / når Kvinden befrier sig selv”. En frigørelsesproces måtte ske på baggrund af en

tilintetgørelse af kvinders mindreværdsfølelse. Kvinders selvopfattelse var gennem mange år opbygget af det mandsdominerede samfund. Det blev altså et oprør mod den traditionelle kvinderolle og en uafhængighed af mændene.

Stemmeret som politisk arbejde

3.3 Kvindebevægelser ved århundredeskiftet ville opnå medborgerskab og stillede spørgsmål om ligestilling. De kæmpede mod diskrimination og for mere selvstændighed. Målet var råderum over egen verden; med børn, husholdning osv. Kvinderne ville have indflydelse på den lovgivning, som gjaldt hele samfundet. Det var på dette tidspunkt nyt at kvinder ytrede sig, og de måtte kæmpe en sej kamp for overhovedet at blive hørt. Det var ikke respekteret at det kvindelige køn blandede sig, ikke mindst indenfor politik. I Biblen står: ”At kvinden ikke må tale i større forsamlinger.” Det

19

(Ø)lejrer hvor alle kvinder kunne mødes

20

Mandsherredømme

21 www.leksikon.org; Solidaritet: Af fransk solidarité: samhørighed, sammenhold

22 www.leksikon.org: Rødstrømpebevægelsen

Side 8

- 8 - havde op til 1900-tallet været med til at undertrykke kvinden. Industrialiseringen var med til at gøre mange opmærksomme på det mandsdominerede samfundets kvindeundertrykkelse og langsomt begyndte flere og flere at vågne op og reagere. Stemmeret var et mål i sig selv og der var flere argumenter for at kvinder skulle have stemmeret. Kvinder udtrykte ud fra den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776; Mænd og kvinder er født lige og med samme rettigheder, at det var uretfærdigt at mænd kunne forbeholde sig rettigheder, som de selv påstod tilhørte alle individer. [23] Samtidig lød argumentet at kvinder havde særlige egenskaber, som burde bruges til gavn for hele samfundet. Kvindebevægelser og -foreninger lagde altså i 1900-tallet ud med mål om politisk- og statslig indflydelse. Dette var dog ikke den tidlige kvindebevægelses første krav; de

                                                                     24
måtte først anerkendes som selvstændige individer før de blev anerkendt som borgere. Tanken om

stemmeret kom altså først til senere og var for mange ikke en realitet.

Rødstrømperne gik udenom partierne og det politiske arbejde og lod DK og DKN om arbejdet med lovforslag, møder osv., for deres indfaldsvinkel var en helt anden. De var med til, ved hjælp af provokerende aktioner, at have stor indflydelse på samfundet, men uden så meget som at røre ved lovgivningen. I efteråret 1974 henvendte Rødstrømperne sig dog til DKN og der blev efterfølgende holdt møder, hvor man informerede om fremskridt i hinandens arbejde. Rødstrømpebevægelserne havde ikke respekt for parlamentets ret og orkede ikke at blande sig i lovgivningen, som det fremgår af følgende udtalelse:

Birgitte Due Kjeldsen, udtalte, efter mange års indsats i Rødstrømpebevægelsen: ”Vi ville ikke drømme om at sidde i parlamentsudvalg og deltage i regeringskonferencer. Vi ville aldrig orke at gå ind og flytte kommaer og punktummer i det lovgivningsarbejde, som DKN brugte kræfter på(…)

Vi var jo udenomsparlamentarikere [25]. Vores bevægelser respekterede ikke parlamentets ret.”

Feminismen

3.4 Man kan betragte Rødstrømpernes feminisme som kvindefrigørelses-feminisme og Dansk

                                     26
Kvindesamfunds som ligestillings-feminisme. Kvindefrigørelsen handlede også om

23

Bog; Hanne Dam; På trods, s. 36

24 www.leksikon.org; Kvindebevægelsen

25

Lademann, bind 29; udenomsparlamentarisk: kaldes en aktion, der tilsigter ændringer af samfundet uden om

lovgivningen
26

www.leksikon.org: Rødstrømpebevægelsen

Side 9

- 9 - selvstændighed, men der var lagt vægt på kvinders selvopfattelse. Rødstrømperne havde ikke ligestilling som mål, men havde en ny feministisk retning, som var radikal og venstreorienteret. En ny feministisk kultur opstod. En debat om kvindeundertrykkelse startede, som følge af bevægelsens provokerende handlinger med demonstrationer og dens mange aktioner, der opererede mod traditionen. Bedre økonomisk stilling, gjorde det nemmere for Rødstrømperne at vinde frem end det havde været for tidligere bevægelser. Ligestillingsspørgsmålet blev stillet af kvindesamfundet tilbage i slutningen af 1800-tallet, hvor det bl.a. drejede sig om kvindernes ønske om at komme ud fra husets fire vægge og have indflydelse på loven, som jo omfattede begge køn. De ville have samme muligheder som mændene og også ønsket om ligeløn blev sat på dagsordenen.

Rødstrømperne kæmpede for fri abort samt seksuel frigørelse og med p-pillens frigivelse i 1966, var sex ikke længere forbundet med børneproduktion som tidligere; kvinder var nu herre over egen krop og sex handlede om lyst og nydelse. Bevægelsen satte ind mod det nye begreb sexisme, som en fordom blev brugt til især at nedgøre kvinder. De ville afskaffe den opfattelse, at kvinder fra fødslen var lavere stillet end mænd. Den tidlige kvindekamp ved århundredeskiftet havde altså helt andre temaer, som politik, klassedeling og grundlæggende rettigheder at kæmpe for. Kvindebevægelserne dengang kan siges at havde lagt grundlaget for, at Rødstrømperne i 70’erne kunne sætte ind med nytænkning og helt andre fokuspunkter. Rødstrømperne var gode til at skabe opmærksomhed. Et eksempel derpå var da en gruppe med Ulla Dahlerup [27] i spidsen, nægtede at betale 80 % af busbilletten, eftersom kvinder fik 20 % mindre i løn end mænd. Bevægelsen gjorde sig altså mere offentligt bemærket, hvor man kan betragte tidligere kvindebevægelser, som mere politisk bevidste og aktive inde i systemet.

Fælles for kvindekampen omkring 1915 og Rødstrømpernes i 1970’erne, kan nævnes at de havde den opfattelse, at der eksisterede en skæv magtfordeling mellem kønnene, som måtte behandles. De delte samtidig en feministisk ideologi, men i forskellige udstrækninger.

Diskussion / vurdering: Kvindekamp i dag

4.1 Da grundloven blev underskrevet af Frederik XI i 1849 lagde den fundamentet for det demokratiske samfund. Det blev starten på en banebrydende politisk systemundertrykkelse af

27

Ikon for Rødstrømpebevægelse

Side 10

- 10 - kvinder. Grundloven tilskrev mænd rettigheder, som ikke tilfaldt den resterende kvindelige del af befolkningen. Kvinderne fik tilkæmpet sig borgerlige rettigheder som følge af stemmeretten, og ligestillingsspørgsmålet synes herefter at blive lagt lettere på hylden. Industrialiseringens store vækst i 60’erne, fik dog mange til at vågne på ny. Efter Rødstrømpernes kamp synes mange igen at have vundet, men den dag i dag oplever vi stadig ikke at have opnået f.eks. lige løn. Vi har opnået samme rettigheder, men har vi samme vilkår?

Mulighederne er mange og de er lige. I hvert fald på papiret. På trods af det vælges mange kvinder stadig fra, når det kommer til stillinger indenfor bestyrelse eller ledelse. Samtidig vælger mange af kvinderne også selv de krævende eller ledende stillinger fra. Under 5 % af de private virksomheders øverste ledere er kvinder. Under 25 % af de private virksomheders bestyrelsesmedlemmer er kvinder. [28] Dette kan til dels skyldes at det stadig er kvinderne, som føder børnene og hertil kommer barselsorlov. Det koster en virksomhed dyrt, når en medarbejder går på barsel. En anden side af sagen kan være, at kvinder bevidst vælger lederjobbet fra. Kvinder tillægges i dag særlige egenskaber, som at de er mere socialt bevidste og beskyttende overfor børnene osv. Mange kvinder vil ikke vælge følelseslivet og samværet med børnene fra, for at gøre karriere. Vi ser bl.a. også at under 2 % af vuggestuernes pædagoger og under 10 % af de social- og sundhedsuddannede er mænd. [29] Vi kan her tale om tilhørsforhold, men hvor kvinderne efter så mange år selv stadig vælger privatlivet frem for erhvervslivet.

Kønsroller

4.2 Meningerne er delte om en decideret kvindekamp er nødvendig i nutidens Danmark. Det er måske ikke alene kvindernes kamp, men et fælles anliggende. Mon ikke det er samfundets ansvar, at gøre noget konkret ved den, på nogle punkter, stadig manglende ligestilling. Er det ikke snart på tide vi får ligeløn? Problemet ligger dels i at arbejdsmarkedet stadig er mere eller mindre kønsopdelt. Er mest brug for kvinderne i hjemmet eller på arbejdsmarkedet? Det bør være op til kvinden selv at afgøre. Hovedsagligt ser man kvinder i andre brancher end mænd og det er mange gange brancher som er lavere lønnet. Men som tidligere nævnt kan grunden hertil skyldes personligt fravalg af karriere eller valg af branche. Ifølge Danmarks statistik [30] er der dog på højt ledelsesniveau i gennemsnit en forskel på 19,7 procent i lønnen til mænd og kvinder. På trods af en

28

Danmarks statistik

29

Danmarks statistik

30

Danmarks statistik; ligeløn

Side 11

- 11 - lov om ligeløn vedtaget i 1976, ser vi stadig at mænds gennemsnitlige indkomst er flere procent større end kvinders. Over 30 år senere er gennemsnitslønnen altså langt fra den samme. Det skyldes at en pædagog får mindre udbetalt end en håndværker og sidstnævnte kan betragtes som værende mandearbejde. Bilag 1 viser tabel 135; Løn opdelt efter uddannelsesniveau, staten. 2006 [31]. På baggrund af de statistiske oplysninger fra Danmarks statistiks hjemmeside, kan man konkludere at både ansættelses forholdene og lønnen varierer meget mellem mænd og kvinder, hvor mænd er højere stillet. Det er dog med undtagelse af lønnen for erhvervsgymnasiale [32] uddannede, der er næsten samme, samt ansættelsesforholdende for bachelor, hvor der er 495 flere kvinder. Tydeligst fremgår det af det samlede ansættelsesantal, hvor næsten 59 % af de 176.715 ansatte i Danmark er mænd.

Den danske arbejderklasse har, siden dets frembrud i det 19.arhundrede, kæmpet for at ophæve det kapitalistiske [33] system. Det kan være et nødvendigt unde, hvis uligheden mellem kønnene skal udbedres, for mon ikke det er kapitalismen som stadig fastholder arbejderne i kønsroller? Ser man sådan på det, er der i dag mulighed for fuld ligestilling og ikke grundlag for diskriminering af kvinder. I Danmark måtte så i stedet oprettes et socialistisk samfund, som med politisk kontrol over produktionen, er til gavn for alle. På den måde er der ikke tale om en kvindekamp i dag, men en skillevej i Danmarks historie, hvor flertallet sammen må afgøre vejen til en bedre fremtid for alle.

Det kapitalistiske system kan dog være kommet for at blive. For ønskes der et samfund, hvor ingen er bedre end andre og der derfor ikke er meget plads til nytænkning? Det socialistiske samfund kan siges ikke at høre hjemme i nutidens Danmark. Mange vil mene at den solidariske ligebehandling af alle samfundets sociale klasser er ikke vejen frem.

Konklusion

5.1 De universelle bestemmelser for rettigheder kan være svære at acceptere for alle, hvilket kan skyldes sociale forhold, politiske ideologier og kulturforhold. Manden tog fra begyndelsen magten og det gjorde det svært for kvinden at slå igennem. Grundloven satte gang i spørgsmålet om ligestilling og grundlæggende rettigheder. Kvinder tog kampen op mod den mandschauvinistiske tankegang og diskriminerende undertrykkelse. Det tog mange år før de første mål var nået og med

31

Danmarks statistik; ligeløn; fra 2006 som eneste tilgængelige

32

Hhx og htx

33

Lademann, Bind 13; Kapitalisme: økonomisk system, kendetegnes af privat ejendomsret

Side 12

- 12 - stemmeretten i hånden, blev kvinder en del af borgerfællesskabet. De havde dog stadig lang vej endnu til mere ligestilling, men først over 40 år senere blev der for alvor gjort noget i denne sag. De socialistiske Rødstrømpers udspring hang sammen med den økonomiske og politiske udvikling i det borgerlige samfund. Kvindebevægelsen kan ses som en reaktion på en række udemokratiske forhold, som gjorde sig gældende.

Kvinders erhvervs- og karrieremuligheder er belastede pga. den naturlige realitet, at det er dem som føder børnene. Der kan være tale om en sammenhæng mellem køn og kvalifikationer, men så længe kvinder har de samme muligheder som mænd når det kommer til uddannelse osv., er problemet nok snarere, at de vælges fra pga. af deres fødedygtighed og ikke manglende kompetencer. I dag tager mænd også ofte barsel og flere steder ser man mænd deltage mere i børnepasning og huslige gøremål, som engang kun var kvindens område og som hun var forpligtet til at tage vare om.

Velfærdsstaten har langt endnu, før alle dele af samfundet, bliver tilgodeset, hvis dette overhovedet er muligt. Der er brug for en udvikling af kapitalismens reformer og en opgørelse med det traditionelle syn på kønnets rolle i samfundet, som stadig ses den dag i dag.